SJÆLLANDS STIFTS LANDEBOG

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

SlægtsforskernesBibliotek drives af foreningen Danske

Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotekmedværker, der er en del af voresfælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og

personalhistorie.

Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor

Som sponsor i biblioteket opnår du en rækkefordele. Læs mereom fordeleogsponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat

Ophavsret

Biblioteketindeholderværker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattetaf ophavsret, må PDF-filen kun benyttestil personligt brug. Videre publiceringogdistribution uden for

husstanden er ulovlig.

Links

Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk

større aul til præstegaarden end denne for:ne; men huordan dend er kommen her fra, veed Gud.«

(Øster-Flakkebjerg herredsbog 1647, Krummerup s.)

SJÆLLANDS STIFTS LANDEBOG

1567

Udgivet af

UDVALGET FOR UDGIVELSE AF KILDER TIL LANDBEFOLKNINGENS HISTORIE

Ved

SVEND GISSEL

Under tilsyn af

KRISTIAN HALD

I KOMMISSION HOS

ROSENKILDE OG BAGGERS FORLAG

KØBENHAVN 1956

OG

DEN HIELMSTIERNE-ROSENCRONESKE STIFTELSE

FR. BAGGES KGL. HOFBOGTRYKKERI KØBENHAVN

I

befolkningens historie stiftet af en række yngre historikere, filologer og retshistorikere. Heri samledes folk fra museer og arkiver, fra universiteterne og fra forskellige forskningsinstitutter.

I erkendelse af, at landbrugshistorie i Danmark bør være et centralt forskningsområde, ville man søge at fremme studiet heraf ved udgivelse af det vigtigste og vanskeligst tilgængelige kildemateriale.

Der var enighed om, at en af de vigtigste opgaver måtte blive udgivelsen af flere rækker af de ældre tingbøger, og udvalget har da også i årene siden 1952 kunnet udsende flere bind af tingbøgerne fra Herlufsholm birk, Skast, Åsum og Sokkelund herreder. Så snart dette arbejde var i god gænge, gav man sig i lag med andre opgaver. Den første var udgivelsen af landebogen for Sjællands stift 1567, en udgave, som var særlig påkrævet på grund af landebogens store historiske værdi. Og der var så meget desto mere anledning til straks at tage fat på dette ar­

bejde, som en yngre historiker, bibliotekar, cand. mag. Svend Gissel, i en del år havde arbejdet med landebogen og erklærede sig villig til at overtage udgivelsen.

Den sjællandske landebog fra 1567 er med sine udførlige op­

lysninger om kirkernes, præsternes og degnenes jordbesiddelser en kilde af meget stor betydning for landbrugshistorien og for studiet af gejstlighedens jordbesiddelser efter reformationen.

De mange stednavne er af betydelig interesse for stednavne­

forskningen, og for enhver lokalhistoriker indeholder den et væld af uundværlige enkeltheder om de enkelte sogne i 1500-årene.

Landebogen indgår i en række kilder til kirke- og præstegodsets historie, og det vil forhåbentlig inden længe lykkes udvalget at fortsætte udgivelsen af dette materiale.

Det er udvalgets håb, at dette værk må give sit bidrag til udforskningen af Danmarks fortid, og vi bringer Carlsbergfondet og Den Hielmstierne-Rosencroneske stiftelse vor ærbødigste tak for de tilskud, som har gjort udgivelsen mulig.

Johan Hvidtfeldt.

Side

Indledning...VII

Sjællands Stifts Landebog 1567 ... 1

Supplerende oplysninger... 190

Registre... 209

Forklaring til registrene...210

1. Personnavneregister... 211

Tillæg. Sjældnere fornavne og patronymika . . 220

2. Stednavneregister...222

3. Sagregister ...248

Afsluttende bemærkninger... 260

Da Udvalget for udgivelse af kilder til landbefolkningens hi­

storie i 1953 henvendte sig til mig, kunne det vanskeligt have tilbudt mig en mere kærkommen opgave end den at udgive Sjællands Stifts Landebog 1567, hvis forskelligartede problemer jeg allerede da gennem årelange studier havde søgt at trænge ind i. Alligevel bærer textgengivelse, indledning etc. vidnesbyrd om, at mit arbejde med landebogen ikke er afsluttet. Hvor jeg har følt, at min fortolkning ikke var tilstrækkelig underbygget, har jeg vistnok konsekvent ladet kravet om udtømmelse af stoffet træde tilbage for hensynet til sikkerheden. Uanset, om resultatet er blevet acceptabelt eller ej, skylder jeg min nærmeste familie, der har sikret mig arbejdsro, og mine gamle kolleger på univer­

sitetsbibliotekets 1. afdeling, som har skænket mig husly under textens afskrivning, tak for deres støtte. Jeg takker endvidere professor, dr. phil. Kr. Hald for omhyggeligt og forstående til­

syn, samt arkivarerne, dr. phil. Erik Kroman og Gunnar Olsen, for forskellige værdifulde vink.

Ved udgivelsen er reglerne for tingbogsudgaverne (if. udvalgs­

beslutning af 1952 121x) lagt til grund. Der er dog som følge af landebogens særlige karakter foretaget visse ændringer. Texten er i alt væsentligt gengivet bogstavret efter originalhåndskriftet (tidligere Historisk-Genealogisk Arkiv1 87 i fol.), der nu beror i Landsarkivet for Sjælland; de eneste indskrænkninger heri er, at der ikke er taget hensyn til, at der undertiden forekommer forkortelsestegn i ordafslutning efter nn, og ej heller til, at der ikke sjældent kan ses at være for mange eller for få nedstreger. Der

1 Manuskriptet var 1847 nylig »fundet« og indlemmet i den nævnte samling.

Se herom H. Knudsen i L. B. Falkman: Upplysningar om Kronans, Kyrkornas och Presterskapets inkomster ... I (1848), fortalerne.

kan naturligvis være tvivlstilfælde, fx. om der skal læses I eller J, n + forkortelsestegn eller nd. Håndskriftets orddeling er over­

holdt (omend der her ofte har måttet skønnes uden særlig stor sikkerhed for resultatets rigtighed). Store og små begyndelsesbog­

staver er anvendt i overensstemmelse med undervisningsministe­

riets cirkulære af 1948 22/3. Persontilnavne, også sådanne, der kan være betegnelse for den pågældendes erhverv, gengives altid med stort begyndelsesbogstav ; det samme gælder stedsbetegnelser, der kan være appellativer (fx. Vesthre Vonng, Prestheskouff ; der­

imod førsthe vonng). Romertal er erstattet med arabertal. For­

kortelser er med de nedennævnte undtagelser opløst, hvor dette formentes at kunne ske med fuldstændig sikkerhed, og opløs­

ningerne er tilkendegivet ved kursiv. Hvor et ord kan staves på forskellig måde, eller en opløsning af andre grunde ville være usikker, er forkortelsen med de forhåndenværende midler gen­

givet som den står (landg:e, are.). De særlige tegn for mark, skilling og pund er gengivet som mk., ß og pd. ; de fleste af de øvrige i texten anvendte forkortelser for mønt, mål og vægt er heller ikke opløst, ej heller forme og kon: may:. Tegnsætningen er helt ændret for at lette forståelsen af texten; fx. har jeg, hvor jeg skønnede det forsvarligt, søgt at samle oplysninger om samme gård o. 1. i samme punktum — i håndskriftet har man tilstræbt en lignende overskuelighed ved større linjeafstande etc., hvad der her har været mindre formålstjenligt, bl. a. af pladshensyn.

Inden for samme punktum er anvendt semikolon, når der i håndskriftet er markeret fx. ophold i rækken af landgildeper- siller, og iøvrigt ved naturlige og praktiske skel. Plads, som er ladt åben til senere indførsler, fx. af ydelsers størrelse, er i ud­

gaven tilkendegivet ved —. Tilføjelser til den oprindelige text er markerede ved (...). Hvor tilføjelserne i originalhåndskriftet er foretaget af andre skrivere end Mikkel Pedersen (se nedenfor), er de betegnede ved (a. ...), (b. ...), (c. ...) etc.; parentesens begyndelse erstatter som regel et punktum, komma eller lig­

nende. Marginaltilføjelser er flyttet ind i klummen. De omfat­

tende lakuner i begyndelsen af håndskriftet (de første 13 dobbelt­

sider) er 1895 på Rigsarkivet af A. Thiset rekonstrueret efter ms. Rostgaard 67 i fol. (en afskrift fra 17. århundrede, nu i Det kgl. Bibliotek) ; her i udgaven er Rostgaardhåndskriftets text de pågældende steder simpelthen overført bogstavret, uden forsøg

på at genskabe originalens formentlige skrivemåde, og sat i skarp parentes [...]; overgangene mellem original og afskrift er langtfra altid så klare som af mig angivet. Efter fejlskrevne eller formentlig fejlskrevne ord er der sat udråbstegn i rund parentes (!), medens (?) betegner en tvivlsom læsemåde. Oplys­

ninger om rettelser, samt andre bemærkninger om texten, er anbragt i fodnoterne. Sideskifte angives i klummen ved bladets nummer, efterfulgt af r eller v, mellem to lodrette streger, fx.

|59v|.

Landebogens titelblad kendes ikke i original, men findes af­

skrevet i Rostgaard 67 i fol.; det kan ved en sammenligning mellem originalens sidetal og arknumre konstateres, at der har været et titelblad uden for pagineringen, hvilket yderligere be­

kræftes af registrene, som viser, at den egentlige text er begyndt på side 1. Af titelafskriften fremgår, at det er stifts­

lensmanden, Bjørn Andersen, der 1567 har ladet materialet samle ved Mikkel Pedersen, »som dend tid war stigtschriffuer«.

Denne formulering kunne jo tyde på, at titlen var af noget senere dato end selve bogen. At der vitterligt har været et titel­

blad, viser jo allerede det urimelige heri; men dertil kommer, at ms. Thott 456 i 8°, der (ligeledes i 17. århundrede) blev skrevet af efter landebogen eller et søsterhåndskrift dertil, har »skrifue- ren Mickel Pedersøn«. Rostgaardhåndskriftets skriver kan let have forandret denne formulering for at give en aktuel oplysning historisk karakter. Jeg hælder derfor til den anskuelse, at titlen er skrevet af Mikkel Pedersen selv eller en af de andre samtidige skrivere, hvis hænder forekommer i originalen. Hvilken hånd, der er Mikkel Pedersens, kan ikke være tvivlsomt, idet langt det meste af texten fra først1 til sidst er skrevet af een og samme mand. Stiftsskriverembedet beklædtes 1565 af Jens Nielsen, der i stiftsregnskabet 1566 (RA) omtales som forhenværende stifts­

skriver. Han blev 1566 afløst af Mikkel Pedersen, som senere på Bjørn Andersens vegne aflagde regnskab for stiftets indtægter i årene 1566 og 15672.

Baggrunden for udarbejdelsen af landebogen var følgende: I april 1566 skete udsoningen mellem kongen og Peder Oxe, og

1 Det første af originaltexten bevarede står på manuskriptside 3r.

2 Kane. Brevb. 1570 21/6.

hermed var vejen banet for en mere aktiv udnyttelse af (navnlig) Sjælland som kornkammer i krigens tjeneste. Hvorvidt Peder Oxes tilbagevenden og hurtigt genvundne indflydelse står i di­

rekte forbindelse med Bjørn Andersens forening af de to hoved­

len, Københavns len og Roskildegaards len (med stiftet) etc., er ikke ganske klart ; men i årene 1566—1572 udnytter kronen navn­

lig stiftets indtægtsmuligheder som aldrig før — også kirkekorn o. I.

lagdes der hånd på, og Peder Oxe har vist selv overvåget, at man fik det størst mulige udbytte1. Landebogens udarbejdelse var et naturligt led i bestræbelserne for at sikre sig kontrol med stør­

relsen af disse extraordinære indtægter ; men samtidig var man i høj grad opmærksom på kirkernes, præsternes og degnenes tarv2.

I det lange løb var det vist især gejstligheden, der søgte at for­

svare sine rettigheder ved hjælp af landebogen. Når titlen frem­

stiller Bjørn Andersen som landebogens fader, må det betones, at affattelsen efter alt at dømme er sket efter kongelig ordre.

Allerede J. A. Fridericia havde en fornemmelse af, at det for­

holdt sig således og henviste til en skånsk parallel3. Hans tanke var afgjort rigtig. If. Kancelliets Brevbøger fik nemlig 1567 23/x Bjørn Andersen og superintendenten, Hans Albertsen, kreditiv til alle herredsprovster i Sjællands stift, og 1567 29/± præsiderede de to stiftschefer ved et extraordinært landemode4, hvor prov­

sterne fik udleveret følgende spørgeskema, som hver af dem skulle besvare for sit herreds vedkommende:

N. HERRITT N. KIRCHE

1. Huor mange decimantes till huer kirche er.

2. Om der er andre som haffuer jus patronatus till kircken end kongen.

1 Dette var i hvert fald tilfældet for de jyske stifters vedkommende (Kane.

Brevb. 1567 x/u). Jfr. Kane. Brevb. 1567 24/7.

2 Allerede Peder Palladius havde planer om en landebog (Kali 472 i 4to, 42r), der virkelig må være blevet udarbejdet, idet den 1596 blev afleveret til Kancelliet (Gammel kgl. Samling 3667 i 8°, Synodalia 1559).

3 Historisk-statistiske Undersøgelser over Danmarks Landboforhold i det 17de Aarhundrede. Historisk Tidsskrift 6. r. II (1889—1890), 523.

4 Gammel kgl. Samling 3666 i 8°, E2r.

3. Oc huem der haffuer kongens anpart aff tiende kornitt, huad de giffue der aff, aff huem de haffue fest, oc huis breffue de haffue.

4. Om der liger kircke gaarde til, vdi huad bye, huem der vdi boer, huad de skyllder, huad agger oc engh ther till leger, och huad der till kand sais, aff huem the haffue fest, och hues breff de hafue paa festningne.

5. Om hun haffuer penning huss, huo der i boer, och huad de skylder.

6. Om hun haffuer øde jord, paa huad marck the ligge, huem dem haffuer, huad de skylder, och huem de haffuer fest.

7. Om hun haffuer skoff, huor stuor den er, huad den kaldis, oc huor mange suin hun kand fede, naar oldenn er.

8. Huor mange klocher hun haffuer.

9. Huor mange bøger, altar kleder och andett redskap hun haffuer.

10. Om nogitt aff dette forme er kommen fra kircken, huem dett haffuer, oc huorledis dett bekommitt.

Till præstegaardenn

1. Huad agger oc eng der tilleger, oc huis der i alle wonge kand til sais.

2. Om der er annexe gaarde till, huis eydom der til liger, och huad de skylder, huad der thill kan sais, oc huem de haffue fest, oc hues breff de haffue paa festningen.

3. Om der ligger mensalia till, huem der vdi boer, huad eye- dom, agger oc æng der tilligger, huad dett skylder, oc huad der thill kand sais, aff huem de haffue fest, oc huis breffue de haffue paa festningne.

4. Om der liger penning huss till, och huad de skylder.

5. Om ther leger skou til, huad den kaldis, oc huor mange suin den kand fede naar olden ær.

6. Om ther liger øde jord thill, paa huad marck, huem dem haffuer, oc huad de kaldis.

7. Huis visse smaa redzell præsten haffuer aarligenn.

8. Om der er nogitt fraakommitt, huem dett haffuer, oc huor­

ledis de haffue dett bekommitt.

Till degne staffn

1. Om der er degne staffn eller ey, huad agger oc eng der til- legir, oc huad der till kand saais.

2. Om der leger penning huss til, och huad de skylder.

3. Om ther leger øde jord till, paa huad marck, huem dennom hafuer, oc huad de skylder.

4. Om der legir skou till, huad den kaldis, oc huor mange suin den kand fede naar der er olden.

5. Hues wisse smaa redzell degnen haffuer aarligenn.

6. Om der er nogitt fraakommitt, huis (!) dett haffuer, oc huorledis de haffue dett bekommitt.

Att alle thi breffue, item huad er skreffuitt i gamble messe­

bøger som enten lyde paa kircke godz, præstgodz eller degne- godz, skall klarigen ( !) registeris paa thett mand kand wide huad der om er1.

De fleste punkter er besvarede i landebogen, dog ikke spørgs­

målene vedrørende kirkeklokker, bøger etc., der jo snarere hørte under superintendenten end under stiftslensmanden. Præsternes og degnenes småredsler omtales heller ikke, ej heller, af hvem kirkegårde, annexgårde og mensalier var fæstet. Krontienden finder man ingen oplysninger om i landebogen, men derimod i stiftsregnskaberne 1566—1567 og 1572. 1567 12/4 udstedtes pas­

bord for Mikkel Pedersen til hans rundrejse til de sjællandske købstæder, hvortil der var ført tienderug2, og 1567 24/6 drages konklusionen, at kronen ikke har fået fyldest af tienden; an­

svaret for opkrævningen overdrages nu stiftsskriveren i st. f.

som hidtil stiftslensmanden2. På den samme rejse kan Mikkel Pedersen have indsamlet landebogsmaterialet fra provsterne.

Med sikkerhed kan det dog kun fastslås, at indsamlingen og af­

fattelsen har fundet sted i året 1567, for Nordsjællands vedkom­

mende efter 2/3. På denne dato overførtes forsvaret af præsterne3 i Frederiksborg, Krogen og Hørsholm len fra stiftslensmanden

1 Gammel kgl. Samling 3666 i 8°, E5v—E7v; ord, der er sat helt i kursiv, er tilføjede af mig. Udgivet af H. F. Rørdam i Ny Kirkehistoriske Samlinger II (1860—1862), 493 ff.

2 Kane. Brevb., anf. dato.

3 Kane. Brevb. Jfr. ibid. 4/3: Præster, kapellaner og degne.

til lensmanden på Frederiksborg, Jørgen Munk; overensstem­

mende hermed står besvarelserne fra de nordsjællandske len i een stor gruppe, som vel i hovedsagen er ordnet efter herreder, men som savner de sædvanlige herredsoverskrifter ; der er lige­

ledes for det nævnte områdes vedkommende lagt større vægt end ellers på herlighedsydelserne. De pågældende besvarelser ser altså ud til at være kommet fra slotsskriveren på Frederiksborg Slot og ikke direkte fra provsterne1.

I forespørgsel nr. 2 vedrørende præstegodset hedder det, at det skal angives, om der er annexgårde til. Dette forekommer imidlertid kun undtagelsesvis i landebogen (Borre s., Møn;

Lundforlund s., Slagelse h.); ellers er oplysninger om annexfor- hold mellem to sogne sat under annexsognet2. Man kan måske heraf slutte, at provsterne i hovedsagen har fået deres materiale fra kirkeværgerne og ikke fra præsterne. At det forholder sig således, synes tillige at fremgå af de få steder, hvor de sædvan­

lige meddelelser om sognene savnes, og hvor der i stedet henvises til kirkeværgerne som den mest nærliggende kilde (de køben­

havnske kirker, Roskilde St. Lucii Kirke, Køge bys kirke). Om renten til Køge kirke hedder det, at kirkeværgen ligger inde med en jordebog for kirken. For Baarse s., Baarse h. er der bevaret et kirkeregnskab fra 1571, og her findes in fine en jordebog, der sikkert ikke har været meget forskellig fra dem, de fleste kirke­

værger har stillet til rådighed 15673. I jordebogen nævnes først præstens og de to kirkeværgers navne (degnen er den ene af dem). Så følger kirkejorden med oplysninger om herlighedsydel­

ser og fæsteforhold. Derpå redegøres for krontienden og kirke­

tienden, endvidere for kirkens ornamenter og bøger. Endelig omtales præstegården med tilliggende skov, men ikke mensal­

gårdene, som præsten antagelig selv har givet meddelelse om til brug for landebogen. Sognet havde ingen degnestavn; men degnen boede if. landebogen på en lille gård under præsteem­

bedet. Som det vil ses, kommer kirkeregnskabet, bortset fra præstegodset, spørgeskemaet nærmere end selve landebogen.

1 Det er åbenbart ikke nogen tilfældighed, at de nordsjællandske stednavne virker særlig forvanskede.

2 Se dog Frøslev s., Stevns h.

3 LA, Sjælland. I landebogen ses der at have været kirkeregnskaber for Haslev s., Ringsted h. (ført af degnen), Kregme s., Strø h. (ført af præsten), samt Vindinge s., Tune h.

Stiftsskriveren og herredsprovsten har åbenbart tilstræbt stor ensartethed under deres årsrevision. Det kan tilføjes, at der under de enkelte poster bringes flere detailler end i landebogen.

Under Vigersted s., Ringsted h. nævnes en gammel messebog som kilde (jfr. spørgeskemaets afslutning). Meget taler dog for, at kirkeregnskaberne allerede på dette tidspunkt har været så almindelige, at det for det meste har været muligt at hente landebogens materiale fra dem med supplerende oplysninger fra præsterne og eventuelt degnene. At der til grund for lande­

bogen skulle have ligget et Ege så righoldigt stof, som det man finder i Lunds Stifts Landebog 1569 ff.1, er næppe sandsynligt.

Tilvejebringelsen af den detailrigdom, der gør sidstnævnte hånd­

skrift til en så enestående kilde, vides at have taget adskillige år, medens det sjællandske værk har kunnet fuldendes på nogle måneder, fordi Mikkel Pedersen lod sig nøje med det stof, der strax kunne skaffes fra sognene2. Man finder i Sjællands Stifts Landebog alle ydre tegn på den fart, skriveren har haft på:

Overstregninger, gentagelser, stavefejl o. s. v. Derimod har jeg kun fundet få exempler på større indholdsmæssige fejl, selv om kontrol­

materialet ikke er helt ringe — det omfatter foruden Kancelliets Brevbøger og Kronens Skøder forskellige jordebøger, fx. Roskilde kapitels jordebog 15683, og mageskiftepapirer fra tiden efter 1573.

Større end faren for direkte fejl er nok risikoen for, at læseren kan vildledes ved udeladelser (der naturligvis kan skyldes mang­

ler i kilderne). Det mest iøjnefaldende er, at adskillige gård­

sæder, samt endel ringere jord, ikke er medtaget. Karakteristisk nok har andre skrivere søgt at supplere Mikkel Pedersens text netop på disse punkter.

Tilføjelserne med de hænder, der i udgaven er benævnt a., slutter sig så nøje til Mikkel Pedersens værk, at skriverne kan siges blot at have arbejdet videre derpå; de retter undertiden på deres forgængers noget klodsede ortografi og på hans oplys­

ninger; men stort set er deres bidrag supplerende. Disse hænder

1 Lunds stifts landebok. Utgiven av K. G. Ljunggren och Bertil Ejder.

1—2 (1950—1952). Skånsk senmedeltid och renässans. Skriftserie utgiven av Vetenskaps-Societeten i Lund. 4—5 (s. å.). Indledning og registre er under for­

beredelse.

2 Det er dog muligt, at provsterne har påbegyndt indsamlingsarbejdet alle­

rede i 1566 (Gammel kgl. Samling 3666 i 8°, D6r—v).

3 AM 876 i 4to.

ses først og fremmest i landebogens østsjællandske afsnit (Kø­

benhavns len etc.), samt Slagelse h. Den mest karakteristiske af dem genfindes i stiftsregnskabet 15671. I det hele er det tyde­

ligt, at de stammer fra håndskriftets første tid og fra stiftets skriverstue. Da blækket overalt er det samme og tilføjelserne tit ganske korte, er hænderne ikke lette at skelne. Jeg har derfor en tid lang betragtet a. som een hånd og henført den til Jens Elkær, der 1568 erstattede Mikkel Pedersen som stiftsskriver og blev i stillingen, lige til Bjørn Andersen ved nytår 1572 forlod em­

bedet som stiftslensmand på Sjælland. Dette synspunkt er dog næppe holdbart. Jens Elkærs hånd har jeg ikke kunnet identifi­

cere, bl. a. fordi stiftsregnskaberne 1568—1571 mangler.

Medens a.-tilføjelserne står inde i texten og ses simpelthen at være et skridt mod fuldendelsen af denne, er b.’s marginalnoter meget afstikkende. Deres rødlige blæk2 gør, at de strax falder i øjnene, hvad der vel også er tilsigtet. Med denne hånd er især indført meddelelser om forhold, som forringer stiftets, kirkernes, præsternes eller degnenes rettigheder i ejendommene, fx. ved op­

lysning om, at herligheden tilhører en hovedgård i nabolaget3.

Da tilføjelserne er ret jævnt fordelt over alle sjællandske herre­

der, med undtagelse af Horns h., er det naturligst at antage, at skriveren har været knyttet til skriverstuen i Roskilde, vel sna­

rere til superintendenten end til stiftslensmanden, idet han også har beskæftiget sig med de nordsjællandske len, der jo i foråret 1567 blev unddraget stiftslensmanden. Nogle af randnoterne bygger på oldinges vidnesbyrd; andre modsvarer pantebreve fra 1560’erne4. Når forskellige adelspersoner omtales som le­

vende, selv om de vides at være døde 1567 eller endog 1566, indicerer dette, at b.’s tilføjelser ikke er meget senere end Mikkel Pedersens text, hvad der i og for sig er mærkeligt nok, eftersom skriften virker yngre. Afgørende er det her, at man under Harald- sted s., Ringsted h., ved h j ælp af de tilføj ende hænders relative kro -

1 RA.

2 Enkelte b.-tilføjelser af mere udfyldende karakter står dog med mørkt blæk inde i klummen.

3 Sml. spørgeskemaet: Kirken 10, præstegården 8, degnestavnen 6.

4 En liste med lignende oplysninger findes i Jakob Madsens visitatsbog (udgivet af A. R. Idum 1929—1932), pp. 20 ss. Se også fortegnelserne i De ældste danske Arkivregistraturer, 5. bd.’s 2. halvbd. (1910).

nologi kan datere b. til ca. 1570; se også under Ølsemagle s., Ramsø h. Oplysningerne med denne hånd synes undertiden at have dannet grundlaget for en undersøgelse og påfølgende ændring af forholdene med eller uden rettens medvirkning. Så­

ledes har bemærkningen om en skovlod tilhørende Haraldsted kirke haft til følge, at kronen og kirken — åbenbart efter en retsstrid — har vundet deres rettigheder tilbage. Meget interes­

sant er i denne forbindelse også en sammenligning mellem det tidligere behandlede kirkeregnskab for Baarse s. og lande­

bogen. Der omtales det sidstnævnte sted en øde jord og en skov, begge tilhørende kirken. Med hånden b. hedder det om jorden, at den er blevet brugt i 30 år »vfest«; i kirkeregnskabet (1571) optræder der en ny bruger, om hvem det siges: Feste hand samme jord aff Biørnn Anderßen paa Roschilde Gaard. Om sko­

ven meddeler landebogen med samme hånd: Thenn haffuer Jo­

chims Becks bunde Oluff Jensen; her kom kirken til kort, for i kirkeregnskabet omtales den pågældende skov ikke.

Med c. betegnes i udgaven flere hænder, hvis tilføjelser alle synes at stamme fra c. 1570. Blækket minder stærkt om det for a. karakteristiske, og også skriften viser et enkelt sted lighed med a1. løvrigt er disse hænder næppe alle skriverhænder. Da de undertiden er noget vanskelige at holde ude fra hinanden, er de i texten betegnet på samme måde. De par bemærkninger, der vedrører Haraldsted kirkes skovlod og afslutningen på striden om den, er højst sandsynligt skrevet af Bjørn Andersen selv. Til­

føjelserne under Karlslunde s. og Tune s., Tune h., samt under Ølsemagle s., Ramsø h., og måske Lundforlund s., Slagelse h., skyldes antagelig een hånd. Ligeledes kan overskriften til Lille h.2, samt de overskrifter til Tune h. og Haslev s. (Ringsted h.), som ikke går tilbage til Mikkel Pedersen, henføres til een mand, og det samme er tilfældet med de meningstilkendegivelser, der ses under Taarnby s., Vraaby s., Vollerslev s. og Gørslev s., alle Bjæverskov h., og som vel er tilskrevne af en gejstlig (non credo, fictum est). Også de to tilføjelser under Reerslev s., Tune h., og Kimmerslev s., Ramsø h., virker meget ensartede.

Det kan ikke udelukkes, at to eller flere af disse »hænder« i virke­

ligheden er den samme3.

1 Se under Kvanløse s., Merløse h.

2 Lille h. nedlagdes ved kongeligt åbent brev 1577 3/4. Som gejstligt distrikt kendes det dog også i den følgende tid.

3 Det bør lige nævnes, at landebogens i udgaven ikke medtagne herreds- og

I landebogens originalhåndskrift findes der vistnok ikke flere samtidige bidragydere end de hidtil nævnte1; men fra 17. år­

hundrede er der endel notater. De første (d.), der beskæftiger sig med Oluf Rosensparres rettigheder over kirke- og præstej ord i Herfølge s., Bjæverskov h., stammer vel fra tiden mellem 16002 og 16243. Under Keldby og Elmelunde sogne på Møn er der tilføjelser skrevne med hænderne e.—h. Af disse giver e. oplys­

ninger om omfanget og godheden af de gejstlige jorder i Keldby s. ; f. indfører under Elmelunde s. nogle tinglysninger på herredsting og landsting fra årene 1672—1677, og g. (sc. biskop Hans Wandal, 1668—1675) attesterer, at indholdet af en 1672/

73 tinglyst post er i overensstemmelse med den i stiftskisten op­

bevarede stiftsbog; endelig meddeler h., at Mikkel Pedersens op­

lysning om degnejorden i samme sogn 1668 er fremvist på Stege byting. Ud for omtalen af Præstøborgernes lejeafgift (af 32 jor­

der) til Beidringe kirke og præsteembede, Baarse h., er der med 17. århundredes skrift sat to NB. i marginen, samt med hænderne i. og j. indført meddelelser om tinglysning 1688 på henholdsvis landsting og herredsting; tilsvarende indførelser har i. og j. fore­

taget under Præstø s. Hvor Frederiksborg len begynder, er der med hånden k. vistnok før 16604 skrevet Holbo herred. Endelig oplyser på landebogens sidste textside O. Krabbe (hånden L), at han mod vederlag har fået håndskriftet overdraget af en god ven 1687. Otte Krabbe var stiftsbefalingsmand på Sjælland 1682—1717. I kirkeregnskabet for Kongsted s., Fakse h.5, (på­

begyndt 1546) findes en anmodning, dat. 1714 8/5, fra Tønne Grubbe til Lystrup til Krabbe og biskop Chr. Worm om at måtte få meddelt, hvad der i stiftsbogen stod om Kongsted kirkes tilliggender. Derpå følger en af Krabbe og Worm bekræf­

tet udskrift af Sjællands Gamle Stiftsbog 1567, 57v—58r. Ud­

toget svarer imidlertid til landebogens pp. 58v—59r, og det må derfor stamme fra en med vort håndskrift næsten, men ikke helt, identisk kilde, som vel kun kan være den af biskop Wandal

sogneregistre skyldes en samtidig hånd; det er muligt, at den pågældende skriver tillige har udført pagineringen.

1 Den nedennævnte hånd k. kan dog meget vel stamme fra håndskriftets første tid.

2 Thott 456 i 8°, p. 50. Kane. Brevb. 1600 5/7, 1601 2/4.

3 Oluf Rosensparre døde 1624 13/1.

4 Thott 456 i 8°, p. 204.

5 LA, Sjælland.

Sjællands Stifts Landebog, 1567. II

omtalte »stiftsbog«, der fandtes i stiftskisten og var af lige alder med landebogen. Der er i stiftsbogsudtoget en enkelt oplysning, der kun indirekte fremgår af landebogen, nemlig at Peder Han­

sens gård lå i Borup; ellers er der overhovedet ingen forskel.

Det er i denne forbindelse værd at minde om, at der af herreds­

bøgerne fra 17. århundrede som regel var to exemplarer. Man må antagelig forestille sig, at landebogen, i hvert fald til at begynde med, er blevet opbevaret hos stiftslensmanden.

Findes der en afskrift af den åbenbart 1728 tabte stiftsbog?

Ms. Thott 456 i 8° (afskrevet ca. 1660, måske af generaltoldforval- teren M. Langemack, nu i LA for Sjælland) kalder sig Sjællands Stiftsbog 1567 og viser selvstændige træk1, selv om det som helhed svarer til landebogen. Forholdet vil formentlig kunne klargøres ved hjælp af de udtog af stiftsbogen, der findes rundt om i herredsbø­

gerne fra 17. århundrede. Ms. Rostgaard 67 i fol. er en tro kopi af landebogen og kan af de tilføjelser, der er medtaget og ikke med­

taget, konstateres at være afskrevet 1600—1668. Håndskriftet bærer på titelbladet ejernavnet Holger Parsberg. Denne var landsdommer på Sjælland fra 1677 til 1684, da han afløstes af Otte Krabbe.

Sjællands Stifts Landebog er en overordentlig righoldig kilde til oplysning om tidens forhold, omend ikke så overdådigt rig som den tilsvarende for Lunde stift. Gunnar Knudsen har i en afhandling2 skildret Sydsjællandsk Navneskik ved Aar 1600 ud fra materialet i extraskattemandtallerne fra Vordingborg amt 1610—1614; også i landebogen findes adskillige mindre gængse personlige tilnavne — det må her være tilstrækkeligt at henvise til personnavneregistret3. I afhandlingen Gamle Navne paa Kirke­

jord4 har Gunnar Knudsen taget en række exempler fra lande­

bogen. Bortset fra disse par antydninger skal jeg ikke fordriste mig til at forsøge på nogen sproglig udnyttelse af texten. En gennemført historisk analyse forbyder pladshensyn mig at fore-

1 Bl. a. oplysninger om cathedraticum og studiipenge fra Bjæverskov og Fakse herreder. Jfr. Tudse Herreds Kalentebog. Ved Bjørn Kornerup. Danske Magazin 7. r. IV (1943—1948). Det hedder her p. 242, at det i stiftsbogen fandtes opskrevet, hvor store herredets cathedraticumsafgifter var.

2 Danske Studier 1914, 119—128.

3 Se fx. Odsing om en mand fra Ods h.

4 Namn och bygd 1934 (1935), 88—108.

tage. Jeg indskrænker mig derfor til nogle bemærkninger i an­

ledning af tidligere offentliggjorte studier i landebogen.

Svend Aakj ær har i sine undersøgelser beskæftiget sig med to problemer, til hvis belysning han har hentet materiale i lande­

bogen, nemlig udsædens størrelse og landgildeberegningen. For at nå til klarhed over udsæden foretager han en sammenligning mellem Roskildebispens Jordebog ca. 1370, Sjællands Stifts Landebog 1567 og landmålingen 1681—1682. Roskildebogen op­

giver i den anden af sine to sognelister vistnok præsternes men­

salgods, der anslås til 1/2, 1, P/a, % etc. aratra, og disse »plove«

sammenstiller Aakjær med de tilsvarende tønder sædeland i landebogen og tønder land efter landmålingen i begyndelsen af 1680’erne. Den sjællandske »præsteplov« bliver herefter 1567 31,83 tdr. sædeland og 1682 42,87 tdr. land1. 76% og 70% af plovene har 1567 og 1682 henholdsvis 26,96 tdr. sædeland og 27,72 tdr. land2. Aakjær antager, at den dårligste jordklasse IV (ond jord) efter landmålingen 1681/82 kan have været uberegnet 1567 (og 1370), således at 1 td. sædeland 1567 svarer til 1,25 td.

land 1681/82. Fradrages denne »dårligste udmarksjord«, fås i gennemsnit 1681/82 32,39 tdr. land pr. plov 13703. Det er mit indtryk fra enkelte sammenligninger med landmålingen 1682, at Aakjær har ret i, at landebogen i hvert fald til tider udelader jord netop af jordklasse IV; det kan i denne forbindelse tillige påpeges, at havrejord (og eng) i adskillige tilfælde først er til­

føjet af a., og disse hænder findes som nævnt ikke i hele lande­

bogen. Svagheden ved gennemsnitstallene er, at de dækker over væsentlige variationer4. Vanskelighederne bliver, p. gr. a. det mangelfulde materiale, større ved sammenligningen mellem præ­

stegårdsjordernes størrelse 1370 og 1567. I enkelte tilfælde med­

deles i Roskildebogen udsædsarealet til præstegårdene i mark5, øre6 og ørtug7 sædeland. Aakjær beregner her 1 ørtug land ca.

1 Kong Valdemars Jordebog. Udgivet af Samfund til Udgivelse af gammel nordisk Litteratur ved Svend Aakjær. II (1926—1943), 460. Jfr. Med Lov skal Land bygges (1941), 280.

2 Kong Valdemars Jordebog II, 296. Trykfejl rettet.

3 Opus cit. II, 295, og Nordisk Kultur XXX. Maal og Vægt (1936), 230.

4 Kong Valdemars Jordebog II, 461 f.

5 Skorp inge og Sørbymagle ss., Flakkebjerg h.

6 Gierslev s., Løve h., og Mørkøv s., Tuse h.

7 Fodby s., Flakkebjerg h., og Holmstrup s., Skippinge h. Holmstrup og Avnsø ss. udgør i Roskildebogen eet sogn, Læsyøholm.

li*

1370 til 2,17 tdr. sædeland 1567, 1 øre land til 6 tdr. sædeland og 1 mark land til 51,76 tdr. sædeland1. Af de 6 præstegårde, der er tale om, har jeg beregnet den i Fodby til 2,05 td. pr. ørtug2. Holm­

strup præstegårds udsæd nævnes imidlertid ikke 1567 ; i Gierslev er forholdet det samme — dog hedder det, at der var et helt bol3 og 1 otting jord til. I Mørkøv, Skørpinge4 og Sørbymagle var der ingen præstegårde 1567. Dette er for Sørbymagles vedkommende allerede konstateret af P. Severinsen, der5 antager, at den på­

gældende præstegård er blevet inddraget af Antvorskov kloster6.

Aakjærs anden store undersøgelse i landebogen gælder for­

holdet mellem udsæd og landgilde7. Han foretager sammenlig­

ningen for 439 ejendomme fordelt over hele Sjælland, og hans beregningsenhed er her den sjællandske skæppe, hvortil omreg­

nes kornmål, såvel som læs eng. Til hver skæppe kornskyld i landebogen svarer gennemsnitlig 3,27 skp. sædeland, og til hver ß penge 2,17 skp. sædeland (d.v. s. lx/2 ß jordskyld = 1 skp.

kornskyld). Aakjær kommer da til det resultat, at forholdet mel­

lem agerland og jordskyld er »det paa denne Tid ideelle, nor­

male«: 3 skpr. sædeland til 1 skp. htk. Han tilføjer imidlertid, at

»da det viser sig, at Gejstlighedens Bønder var mere lempeligt skyldsat end Adelens Bønder, er det nok muligt, at Forholdet var blevet et andet, dersom det havde drejet sig om adeligt Fæstegods«. Aakjær bygger her antagelig på jysk materiale fra 17. århundrede (matriklen)8. For landebogens vedkommende må det fremhæves, at den kun yderst ujævnt og ikke særlig ofte

1 Kong Valdemars Jordebog II, 295 f. Se også Med Lov skal Land bygges, 262, hvor Aakjær udregner ørtugen til 2—2,17 tdr. sædeland med et gennem­

snit af 2,12 tdr. land.

2 Idet 1 pd. htk. anslås til 4 tdr. og havretønden regnes halvt ; eng medregnes ikke.

3 Læsningen er ikke helt sikker.

4 I Skørpinge iboede præsten en gård, der hørte til kirken. Beregningen af denne gårds udsæd giver et facit, der svarer omtrent nøjagtigt til halvdelen af Aakjærs.

5 Aarbog for Sorø Amt XVI (1928), 39 f.

6 Svend Aakjær har privat meddelt mig, at de af ham anførte tal, som mang­

ler i landebogen, vistnok stammer fra landmålingen 1681—82. Jeg er rigs­

arkivaren taknemmelig for den imødekommenhed, hvormed han har besvaret mine spørgsmål.

7 Maal og Vægt, 254 f.

8 Dette if. telefonisk meddelelse fra rigsarkivaren.

opgiver herlighedsydelserne (husbondhold, gæsteri, ervidspenge etc.), fordi disse skulle ydes til andre end kirke og præst. If.

Roskilde kapitels jordebog 1568 skulle således Hans Pedersen i Fuglebjerg, Fuglebjerg s., Flakkebjerg h., foruden de 2 pd. byg, han efter landebogen årlig skyldte Krummerup kirke (og degnen i Roskilde), yde 1 ß grot til degnedømmet i Roskilde. Det er her ikke muligt at nævne flere enkeltexempler. Jeg skal blot henvise til alle de steder i landebogen, hvor b. har noteret, hvilken herre­

mand e. 1. der har herligheden eller forsvaret af kirke- og præste- gods, og samtidig minde om, at disse noter langtfra er udtøm­

mende. I Skibbykrøniken1 hedder det under året 1533, at Joa­

chim Rønnov tiltog sig den ret, hele gejstligheden hidtil havde besiddet over sine vornede2; disse forpligtede sig til at være ham hørige og lydige og skulle yde ham en tønde havre hver.

Efter Reformationen etableredes nye forsvarsforhold ; men hav­

ren skulle kirke- og præstebønder yde også til deres nye herrer3.

Disse omstændigheder må naturligvis tages med i betragtning, når man skal gøre fæsternes samlede forpligtelser op over for henholdsvis gejstlige og verdslige ejere4. Man kunne også have tænkt sig en undersøgelse på basis af landgildens kerne, selve hartkornsydelserne. Aakjær omtaler i anden forbindelse5, at man ved besigtigelser altid satte havreskyld til halv kornskyld og slet ikke beregnede gæsteriafgifter. Det er min opfattelse, at besigti­

gelserne her afslører et træk, der vil blive af stor vigtighed for vor forståelse af landgildeberegningen. Hvorvidt der herefter vil kunne påvises en forskel på verdslig og gejstlig skyldsætning, må jeg dog betragte som tvivlsomt. Til Aakjærs landgildebereg­

ning er der iøvrigt at sige, at han jo selv har sat et spørgsmåls­

tegn ved det ene beregningsgrundlag, udsædens størrelse, idet den dårligste udmarks jord antages at være ladt ude af betragt-

1 Historiske Kildeskrifter og Bearbejdelser af dansk Historie, især fra det 16. Aarhundrede. Udgivne ... af Holger Rørdam I (1873), 95.

2 Således oversætter A. Heise — utvivlsomt med rette — ordet inquilini, der ellers mest bruges om gårdsæderne (Lektor Povl Helgesens historiske Op­

tegnelsesbog, sædvanlig kaldet Skibykrøniken. Paa Dansk ved A. Heise (1890

—1891), 169).

3 Se Peder Palladius’ Visitatsbog. Udgivet af Lis Jacobsen (1925), 80.

4 Svend Aakjær har oplyst over for mig, at hans ovennævnte kildemateriale har henvist ham til at behandle alle årlige afgifter under eet.

5 Maal og Vægt, 254.

ning. Større betydning har det vel, at netop »det nøjagtige Gennem­

snit« kan være vildledende ; jeg tænker her bl. a. på egnsforskelle, vanskeligheden ved at sammenstille afgifter fra landbogårde og gårdsædestavne1, bygningernes uvisse rolle i skyldsætningen, jordens mere eller mindre hyppige dyrkning, særlig vurdering af havre jord og øde jord etc.

Landebogens decimanttal er benyttede af J. A. Fridericia i hans bekendte Historisk-statistiske Undersøgelser over Dan­

marks Landboforhold i det 17. Aarhundrede2. Fridericia, der arbejdede med originalhåndskriftet inden dets begyndelse var rekonstrueret efter Rostgaard 67 i fol., betragtede det som væ­

rende et par år yngre end dette håndskrifts forlæg, som det i virkeligheden er identisk med, hvad der imidlertid er uden betyd­

ning for hans resultater. Han beregner decimanterne på Sjælland ca. 1570 til 15.442, idet for otte sogne3, »hvor vi af en eller anden Grund lades i Stikken om Tiendegivernes Antal«, decimanttallene tages fra sognebeskrivelserne 1651. Forskellige omstændigheder bevirker imidlertid, at det ikke er helt forsvarligt så godt som udelukkende at bygge en beregning af Sjællands »bosiddende Bønder« 1567 (»ca. 1570«) på landebogen. Foruden de tiendefri præstegårde unddrages herved slots- og klostersognenes déci­

mantes statistikken, ligesom Fridericia vistnok har overset visse købstadsognes décimantes. Endvidere fremby der definitionen af de statistiske enheder betydelige vanskeligheder. Fridericia har ret i, at man i hovedsagen kan sætte décimantes lig med gårde, idet det øst for Lillebælt var en undtagelse, når en gård be- sades af flere4. Derimod er gårdsæderne problematiske. Gård­

sædebegrebet var på et døende stadium i 16. århundrede og exi- sterede kun som rudiment i den følgende tid. Det er en alminde­

lig antagelse, at gårdsæderne oprindelig boede på en hovedgårds eller bondegårds grund (jfr. den latinske betegnelse inquilini,

1 Da landgilde og udsæd i landebogen kun nævnes for yderligt få gårdsæders vedkommende, medtages dette problem kun for princippets skyld.

2 Historisk Tidsskrift 6. r. II (1889—1890), 523 ff.

3 Ibid., 524. Det opgives ikke, hvilke sogne det drejer sig om. Talen er, så vidt det kan skønnes, om nogle sogne med privat patron, samt nogle købstad­

sogne; Valby og Vigerslev tiendede således til Vor Frue Kirke i København — Se Kirkehistoriske Samlinger 3. r. I (1874—1877), 813 ff.

4 Fridericia, loco cit., 488 f.

der bl. a. forekommer i Roskildebispens Jordebog). Fridericia tænker sig imidlertid1, at gårdsæderne »i den Tid, vi her be­

handle«, væsentlig adskiller sig fra de egentlige gårdbesiddere ved, at deres tilliggende var forholdsvis bile, og han har her fået tilslutning fra Thomas B. Bang2. Der er dog grund til at under­

strege, at endnu 16. århundredes kilder viser en principiel for­

skel mellem landbo og gårdsæde: Gårdsæderne ydede normalt ikke landgilde, men arbejde på hovedgården3, hvorimod det er mere uklart, i hvilket forhold deres jord har stået til hoved­

gårds- og landsbyjorden. Skattemæssigt rangerede gårdsæderne ca. 1500 et trin under landboerne og embedsmændene (sc. land­

håndværkerne). Allerede Roskildebogen viser stærk talmæssig tilbagegang for gårdsæderne, en tilbagegang, der stadig fort­

sattes. I 16. århundrede indlededes en ny fase, idet oprettelsen af husmandsbrug — retligt ligestillede med gårdsæderne — tog fart, samtidig med at en del landboer fik en retlig status, der mindede om gårdsædernes og blev ugedagsmænd. Mellem disse og husmændene var der naturligvis en klasseforskel, som gård­

sædenavnet ikke kunne dække over; begrebet sprænges og for­

svinder. I skattebrevene møder man det sidste gang 15434, og det omtales i overensstemmelse hermed kun få steder i rente- mesterregnskabeme omkring 1570, der i en række tilfælde nævner de forskellige skatteyderklasser i de enkelte len, og det var stort set kun adelens gårdsæder (ugedagsmænd), der ikke var skatte­

pligtige. At benytte landebogens gårdsædetal til statistiske un­

dersøgelser er således betænkeligt, idet navnet var ved at gå af brug, og begrebet var i opløsning. At bruge landebogens gårdtal (decimanttal) alene kan også være misvisende, idet »gårdsæder«

undertiden kan påvises at ligge på linje med gårdbesidderne. Et vigtigt sammenligningsmateriale frembyder her kvægskattere­

gistret for Slagelse og Flakkebjerg herreder 15665, af hvis 1847 personer jeg foreløbig har identificeret 374 med bønder, der

1 490 f.

2 Gaardsæder (Fortid og Nutid IV (1923), 71). Bang antager, at landebogens gårdsæder kan sidestilles med bol i det øvrige Danmark.

3 Dette gjaldt for gårdsæderne under Sorø endnu i 18. århundrede (Fridlev Skrubbeltrang: Husmand og Inderste (1940), 18).

4 Danske Magazin 4. r. I (1864), 18.

5 Udgivet i uddrag af C. Rise Hansen i Danske Magazin 7. r. II (1940)., 196—248.

nævnes i andre kilder, hvor de pågældendes sociale stilling di­

rekte eller indirekte opgives. Herefter mener jeg på grundlag af besætningerne, og specielt hestetallene, nogenlunde at kunne skelne gårdbesiddere fra husmænd. I nogle sogne er gårdtallene mindre end landebogens decimanttal, fordi adelens ugedagsmænd ikke er medtaget i skatteregistret. Større opmærksomhed kræ­

ver her de sogne, hvor der er færre gårde i landebogen end i kvægskatteregistret. I Karrebæk s., Flakkebjerg h., var der 1566 mindst 53 gårde, 1567 39 gårde og 16 gårdsæder, 1688 (matrik­

len) 57 gårde; i Marvede s., Flakkebjerg h., 1566 43 gårde, 1567 34 gårde og 9 gårdsæder, 1688 45 gårde. I disse to sogne er det umiddelbart indlysende, at samtlige »gårdsæders« brug, hvad størrelsen angår, har været gårde. Der er imidlertid andre tegn på usikkerheden. For Baarse s., Baarse h., nævnes i landebogen 33 decimantes. I kirkeregnskabet 1571 omtales derimod 42 déci­

mantes, landbo og gårdsæde. 9 gårdsæder er altså her uomtalt i landebogen. Nogle steder har Mikkel Pedersen ikke nævnt gård­

sæderne, som så er tilføjet senere (under Kornerup s., Sømme h., er de skrevet til af a.). I Lundtofte, Kgs. Lyngby s., Sokkelund h., omtales ad mensam pastoris en gårdsæde; men der nævnes ikke gårdsæder jævnsides sognets decimanter. I herredsbogen for Tybjerg h. (1647)1 hedder det, at der i Glumsø s. var 34 décimantes ; det siges udtrykkelig, at »stiftsbogens« 28 déciman­

tes må være forkert — der havde oven i købet tidligere været flere, end der var 1647; også her er der måske gårdsæder, der ikke er medtagne. Kan der siges noget om, hvad landebogen har betragtet som gårdsæder ? Materialet fra Slagelse og Flakke­

bjerg herreder synes at vise, at kronens og herremændenes uge­

dagsbønder her oftest er sat under décimantes. Derimod kan det i flere sogne, navnlig i Østsjælland, iagttages, at landebogens gårdsæder optræder i forbindelse med de gamle biskoppelige exactiones (sml. Roskildebogen). Under alle omstændigheder er det vist ubestrideligt, at gårdsæderne ikke opføres konsekvent, hvad der kan hænge sammen med, at de ikke er omtalt i spørge­

skemaet.

Som man vil forstå, giver landebogen ikke noget uangribeligt indtryk af gårdantallet på Sjælland, og m. h. t. småbrugene svigter den helt. I rentemesterregnskaberne 1569—1572 findes

1 LA, Sjælland.

foruden selve skatteprovenuet i adskillige tilfælde anført tallene på dem, der har betalt skatten; adelige ugedagsbønder og andre fritagne mangler således. Rentemesterregnskabet 1569 12/3—

1570 7i oplyser fol. 37v, at Juleskatten 1568 i Korsør len var oppebåret af 1071 landboer, 118 drenge (sc. tjenestekarle), 319 ugedagsmænd, 268 gårdmænd (sc. inderster), 13 møllere og 7 jordegne bønder1.1 kvægskatteregistret for Korsør len 1566 næv­

nes 1847 personer, heraf ca. 1300 gårdbesiddere, medens landebogen for nogenlunde det samme område har 1707 décimantes, 2 møllere og 53 gårdsæder2. Rentemesterregnskabet bringer således et vir­

kelig værdifuldt supplement til landebogens decimanttal, hvis mangler afsløres for de mindre jordbrugeres vedkommende.

Dette forhold var myndighederne netop på denne tid opsat på at ændre, og 1568 17/9 befaledes det alle tjenestedrenge i Sjæl­

land, der havde kornsæd, herefter at svare sognepræst og stifts­

skriver pligtig tiende af deres kornsæd, hvilket de hidtil ikke havde villet gøre3.

Også andre forskere end Fridericia og Aakjær har benyttet landebogen til deres undersøgelser. Her fortjener særlig P. Seve- rinsen at nævnes for sin afhandling om Sorø Amts Klostersogne og Frigørelsen 15694. Severinsen viser her5, hvorledes en række sogne i Slagelses omegn (Havrebjerg, Sørbymagle, Slots-Bjergby etc.) i landebogen mangler præstegård og degnestavn, der er blevet inddraget af Antvorskov kloster, som har ladet sognene betjene af munke. På samme måde forholdt det sig med* Sorø kloster, der erhvervede sogne som Fjenneslev, Kindertofte og Gudum6, ligesom Ringsted kloster fik Skt. Hans Kirke, Benløse,

1 Mindre oplysende er rentemesterregnskabet 1570 1/1—1571 1/1, hvor man fol. 21 finder tallene på de bønder i Korsør len, der havde betalt Månedsskatten af 1568; det drejer sig om 1072 landboer, 50 ugedagsmænd til Korsør Slot, 107 til Antvorskov og 63 til Saltø. Rentemesterregnskabet 1569—1570 giver fol.

65v følgende tal for Antvorskov birk: 276 landboer, 7 embedsmænd, 70 peber­

svende og tjenestedrenge, 49 husmænd og gårdmænd, 6 møllere, 103 ugedags­

mænd, samt 23 ødegårde, som intet kunne bekommes af.

2 Jeg har en sammenligning af tallene for de enkelte sogne under udar­

bejdelse.

3 Kane. Brevb.

4 Aarbog for Historisk Samfund for Sorø Amt XVI (1928), 33—68.

5 P. 40.

6 P. 44.

Slangerup, Kværkeby, Høm og Vetterslev1. Ordinansen havde for­

budt dette forhold ; men først efter kongebrevene af 1569 9/7 ble v der for alvor skredet ind derimod: Der skulle udlægges gode præstegårde m. m. til præsterne, som skulle flytte ud til sognene2. Landebogens oplysninger om den såkaldte degnetiende, der ikke er omtalt i spørgeskemaet, men nævnes af a. for en række sogne i Køben­

havns nærhed, er benyttet i værket Metropolitanskolen gennem 700 Aar (1916), 56, 58 f.

Det har af pladshensyn været nødvendigt at nøjes med en mere eller mindre indgående behandling af de undersøgelser, hvortil landebogen er brugt som kilde. Det vil vist imidlertid være fremgået allerede af denne, at materialet langtfra er ud- tømt, og det kan tilføjes, at også for byhistorikerne vil lande­

bogen kunne blive en udmærket kilde; særlig righoldige oplys­

ninger findes om Næstved og Helsingør.

Svend Gissel.

1 PP. 38 s.

2 Hvordan dette i enkeltheder skulle ordnes, fastsattes ved en »skik«, der fik kgl. stadfæstelse 1574 27/i (Kane. Brevb.).

1567

sckoffue och anden wiss rentte som ligger till kierckerne, preste- gaardene och deignegaardene wdj Sielandtz stigtt, effter som erligh och welbiurdigh mandt Biørn Anderssen till Steenholtt, høffuedtzmand paa Købinghaffns Slott och kong: may: befal- ningsmandt offuer Sielandtz stigtt, haffuer ladett coligere och sammendrage anno 1567 wed Michell Perssen, som dend tid war stigtschriffuer. (Holger Parsbergh)

<N:o 270)1

|ir| SMØRUMS HERRIDTT

KIØBINNGHAFFNNS STADTZ KIERCKER WOR FRUE, HELLIGIEST HUS OCH

S. NICOLAJ KIERCHER

Hues rente som liger thill forschreffne kiercker, findes be- scheeden omb huoß huer kiercke deres werger.

OFFRE OFFRE KIERCHE

Haffuer 13 décimantes. Juspatronatus haffuer d. Erasmus Lethus.

Ilv| Prestegordenn ibimd. (!) Dertill kannd saais 6pundbiugh, thrediffue tønnder haffre, 4 leß enngh.

Der er ingenn deignestauffnn. Deignen gaar aff Kiøbing- haffnns schölle, hannß rennte er aarligenn 24 trauff och 7 neger biugh etc.

1 Overstreget og erstattet med tallet 320, som ligeledes er tilføjet nedenfor.

Sjællands Stifts Landebog, 1567. 1

OFFRE YDREKIERCHE

Haffuer 17 decimantes. Haffuer kierckenn 1 fiering jordt Jenns Olsenn ibmd. bruger, saas i 2 pund korn, schylder aar- ligenn 1 pund biugh. Enn jord forme Jennß Olsen bruger, som kaldes en stund Presteiorden, och kand dertill saaes wdj alle wongene 4 pund 5 schippr. biug, 18 thønder haffre; 44 les eng;

skylder aarligenn 2 pund biugh. Enn slaade iordt kiercke verger bruger, och kannd der vdj saaes 6 tiner are.

Inngenn prestegaardt. Men presten boer i Kiøbinghaffn och er capelan thill Vor Frue Kiercke i Kiøbinghgaffn, och giffuer hand till pens till forme Vor Frue Kiercke 2 pund biug, 3 lamb, 3 gies.

|2r| Ingenn deignestaffnn. Degnen gaar aff Kiøbinghaffnns schole, hanns aarlige rennte er 48 traff biug.

BRØNDBYE VESTREKIERCHE

Haffuer 20 décimantes. Haffuer kierckenn 2 huß, schylder aarligen pennge 4 mk.

Prestegordenn ibmd. Dertill kannd saaes wdj Nøre Uonngh 5 pund biug, 14 thønnder haffre, wdj Synder Vong 4x/2 pund biug, 16 t. are.; eng i alle vonngenne 20 les.

Der er ingen degnestaffnn. Deignen aff Kiøbinghaffnns schole, hanns rennte 43 trauff biugh.

BRØNDBYE ØSTREKIERCHE

Annexa thill Brøndbye Vestre. Haffuer 21 décimantes. |2v|

Haffuer hun en ottinng iordt som Lauers Madtzen till Hellig Giesthuß i Kiøbinghafn bruger, saaes i alle vongene 1 pund 10 schipper biug, haffre 7x/2 thønnder; eng 6 les; schylder aarli­

genn 13x/2 —. Enn eng paa Affuidøre march, kaldes Kiercke Engenn, bliffuer 1 les høe paa, schylder aarligenn —.

Prestegordenn ibmd. iboer enn bonnde, dertill kannd saaes vdj Synder Uonngh 28 schipper kornn, lx/2 t. are., vdj Vester Vong 26 schipper biug, 3 t. are., wdj Nørre Uong x/2 pund 4 schipper biug, 2 t. are. ; eng i alle vogene (!) 9 les ; schylder aar­

ligen till presten 2 pund biugh. Haffuer hanndt et gadehus op- till kierckenn, schylder aarligenn 3 mk. penge.

Der er ingen deigne staffn. Degnen aff Kiøbinghaffnns scho­

le, hanns ren(t)he 44 traufføer biugh.]

|3r| WALLENDTZBECK KIRCKE

Haffuer 12 décimantes. Haffuer hun enn jordmonn y Kiiøff- uennhaffnn paa Vestregade som Hanns Oellssenn Raadmandt haffuer, skylder aarligenn thil kirckenn 12 mrc.

Ingen prestegaardt, [men] (a. ett øde byggestedt1). Daag kannd hannd saa vdj thenn(d) [Nørre Wong] 20 skr. byg, [24 t:]r are., vdj Synnde[ruongh 26] skr. byg, [27 t. are.; e]nng y alle [vogene (!) 19 leß.]

T(h)[er2 er ingenn degnestaffnn.] (a. Degnenn aff) [Kiøbing­

haffnns schole, hanns renntte 32 thønnder biugh.]

[GLOUSTRUPS KIRCHE]

Haff [uer 38 decimantes.] |3v| Juspatronatus haffuer capitthell y Roskillde. Haffuer hun enn jordtt paa samme marck kalldis Kircke Thofftt, kannd saais y 4 skr. byg, som presthenn bru­

ger ibiidem, skylder aarligenn thil kirckenn 1 mrc. vox. Enn jordtt paa Huesinnge marck y thenn Synndre Vonng som pre­

sthenn bruger, kannd y saais 1 pd. haffre ; enng 3 less ; skylder aarligenn 2 ß g:tt. [Enn] jordtt ibiidera forne presth bruger, ther y kannd saais [3 s]kr. a:e, skylider aarliigenn 1 mk. vox. [Ha]ff- uer hun thu øde byggestheder vesthenn op thil kircken. [(Der- paa haffner sognepresten ladet byge en stald). Haffuer hun tou gaarde i (a. Glostrup3 Jørgenn OlßenochBertell) [Nielsenn iboer, schylder] (a. 2 pd. bygh).

[Der er ingen] prestegaardt. [Men presten boer i Kiøbing- haffnn] (a. och giffuer til penns till cappit)(el) [i Rodschyldt sex pundt biugh.

Der er ingenn] deygnesthauffn. [Degnen gaar aff Kiøbing­

haffnns schole.] (a. Hans rente er 68 t:r byg).

1 Slutningen af dette ord rettet.

2 Rostg. 67: Der. Svarer til originalens Ther.

3 Ordets begyndelse gået tabt i originalen.

!♦

[HERSTEDT ØSJTRE KIRCKE

[Haffuer 21 decim]antes. |4r| Haffuer hun 1 ottinge jordtt paa Hersthed Østre marck Christhenn Jennssenn bruger, y saais 1 pd. kornn, skylder 1/2 pd. byg.

Prestegaarden ibiide?n. Ther thill kannd saais wdj Nørre Vonng 3 pund byg, 4 skpp.1, vdj Østre Vonng 4 pund 2 skr.

byg, vdj Vesthre Vonng 16 skr. byg, 2 tt:r a:e; [4 les enngh.J Deygnesthauff[nen ibmd. iboer en bonde2.] Ther thil [kand saaes 4 schipper biugh] ; skyilder th[ill degnenn 18 ß]. (a. Degnen) [gaar aff Kiøbinghaffnns schole, hanns rente er 29 t:ner biugh.

HERSTEDT WESTRE KIERCHE

Annexa till Herstedøstre. Haffuer 33 décimantes.] |4v| Haff­

uer hun enhalgaardtt y Hersthed Vesthre Jenns Lauridtzen iboer, skylder aarliigenn 1 pund byg <b. Thenne gaar er halffpartenn thagenn thil kronen). Haffuer hun ett huess hoess kirckenn Jenns Hannssen iboer, skylder aarliigenn 2 mrc. Ett huess Morthenn Hannssenn yboer, skylder aarliigenn 2 mrc. 4 ß. Enn ottinge jordtt paa Herstedt Vestre marck Peder Niells- senn [hafjfuer, kannd ysaais 1 pund kornn, skyilder aarligenn 15 ß. [Enn ajgher paa samme marck Lauridtz Hannssenn bruger, [kand] y saais 8 skr. byg, skylder 1 mk. vox. [Enn jordemonn vdj] Kiiøffuenn Hauff nn paa the£ vesthre [hiørnne fra denn Vester Gade paa La]ff3 Biiønssens Strede, som [Lauers Smidt, Mickel Kremmer] oc her Hanns Laalicke [haføer, schyl- der tilhobe aarjliigenn 12 mrc. d:e.

[Prestegaardenn ibmd. er øde; dertill kand saais] |5r| vdj Hersthede Vesthre marck vdj Hede Vongenn, y Vridtzløsse mrc.

oc y Riisby marck 40 skr. byg, 291/2 tt:ne haffre; vdj Vesthre Vonng 3 pund byg, 4 tt:r haffre; vdj Østre Vonng 2 pund byg, 2 tt:r a:e; enng y alle vonngene 30 less.

Ther er ingen deygnest[affnn4] (a. Degnnen gaar aff Kiøpne- haffns schole, ha)[nns rennte 68 thønnder biugh.]

1 Ved rekonstruktionen er der tilføjet et r — berettigelsen heraf er tvivlsom.

2 De tre sidste ord er oversprunget ved rekonstruktionen.

3 Rostg. 67, fol. : Laue.

4 I originalen kan ses den øverste del af et h mellem t og a.

HERLØFFUE [KIERCHE]

Annexa thil [Gladsaxe]. Haffuer 20 decima[ntes, 2 garse- der] Jusp[atronatus dehøylerd i Kiøbinghaffn] Haff[uer hun et hus optill kiercken Peder Schreder iboer, schylder aarligenn till kierckenn 2 ß grott. Ennd et smedie huß, Jørgen Schreder iboer, schylder aarligenn till kierckenn 2 ß.] |5v| Ther er ingngen (!) prestegaardt (a. Och y ( !) helder nogenn jordtt till).

Ther er inngen deygnesthauffn (a. Degnen gaar aff Kiøpnne- haffnn schole, hans renthe 28 t:r byg).

GLADSAXE KIRCKE

Haffuer 56 decimantes (a. 3 garseder). [Juspatronajtus haff­

uer the høylerde y Kiiøffuennhauffn. [Haffuer hun et hujess y Budinnge meth nogle smaastycker [iordt, och kand sa]ais y alle sthyckerne1 16 skr. byg, [21/2 tiner are., som Mogenns Schredjere ibiidem (a. bruger), skylider aarligenn 2 ß gitt.

[Ett huß optill kierckenn Jenns Wen]delbo iboer, [schylder 2 ß gro]tt. [Enu et huß optill kierckenn Jørgenn Madtzen iboer, schylder aarligen till kiercken 2 ß grott.]

|6r| Prestegaarden ibiidem. Ther thil kannd saais aarligenn 4 pund rug, 4 pund byg, 20 ttir aie; enng 6 less. Haffuer hannd ad mennsam enn gaard y Gladsaxe (a. sais til 2 pd. kornn, 4 tir aie; eng 4 leß); skyllder aarliigenn 1 pund rug, 1 pd. byg.

Ett gadehuess ibiidem Oluff Hannssenn iboer oc giiør dagsverck for presthenn (a. Giiffuer hand till vniuersitetit till) [aarlige pens] (a. 6 pd. kornn, 10 lam, 10 gies).

Ther er inng[en deg]nesthauffnn [och in]genn jor[d till.

(Dend jord som war till degnestaf f nen er fratagen och and- uordet och fest Peder Ellen2 och holder hand kierche(n) frj brød och winfo(r))] (a. Degnnen aff Kliøpnehaffns schole) [hanns rennte 90 tiner korn.

BALDERUPS KIERCHE

Haffuer 37 décimantes, 3 garseder. Haffuer hun et smedie

1 ne tilføjet af a.

2 Eller måske Klein — således rekonstruktionen; et lille stykke er revet af bladet, så et eller to bogstaver kan være gået tabt; den antagne prik over et evt. i er tvivlsom.

huß optillkiercken Madtz Smid iboer, schylder aarligenn 2 ß grott. Enn jord paa Schouffuerlundemarch Frands Degen haff­

uer, kannd isaaes 5 t. are.; 2 les engh; schylder aarligenn 4 mk. wox.] 16v| Enn jordtt paa Perstrups marck forme Franndtz Deygnn haffuer, kannd y saais 3 t:r a:e; enng 1 less; skylider aarligenn 2 mrc. vox.

Prestegaarden ibiidem. Ther thil kannd saais aarliigenn lx/2 pund rug, lx/2 pund byg, 6 t:r a:e; 4 less enng. [Her] forudenn haffuer hannd slaade jorder, saais y [wdj Nøre] Vonng 4 pund 7 skr. byg, 8 tt:r a:e, [vdj Øster Vonn]g 5x/2 pund byg, 5 tt:r a:e, [vdj Synnder] Vonng 3x/2 pund byg; [eng i] alle vonngenne 27 less. [Haffuer hannd](a. aff1 ett gaadehuss staar paa hanns forthaa)[, schylder aarligenn] 3 mrc.2

[Degnestaffnen ibmd. er ingen jord till, men huiß iord hannd bruger haffuer hand i leye aff begj kierckernne, hanns rente er 110 trauff kornn.]

|7r| LIUNGBY KIRCKE

Haffuer 64 decimantes (a. 5 møller). Haffuer hun enn fiier- dinnge gaardtt kaldis Smedigaardt Mortthenn Smid iboer, ther thil kannd saais aarligenn 4 pund rug oc byg, 12 tt:r a:e; enng y thenn ene vong 4 less; skyilder aarligenn x/2 løde mrc. (b. Her burde kierckens landgielde at forøgis). Ett penndings huess ibiidem Hanns Ipssenn [iboer, schylder] aarligenn [2 ß grott.]

Ett penndinøs huess Jacop Sk[aatte iboer och Anders] BenndÆ- zenn, skylde [2 mk. 4 ß]. Ett liidett kircke huess L[auridtz Schreder iboer] som hannd selff byg[dt haffuer]. Ennd enn jord paa [Liungbye marck och] (a. kannd ther til saa)[es 9 tmer are.; 2 les engh;] som her Hanns [Vuyeße haffuer, schylder aar]liigen [till kierckenn 2 ß grott.

Prestegaardenn ibmd.: Dertill kand saaes] |7v| 5 pund rug, 33 pund byg, 2 pund a:e ; enng 5 less. Haffuer hannd ad mensam etth garsæde y Lundzthorp, haffuer enn otting jordtt att bruge, skylder aarligenn thil presthenn x/2 pund rug, x/2 pd. byg. Ett huess paa presthenns thofftthe jordtt oc giiffuis ther aff aar-

1 Af dette ord er a tabt.

2 Til mrc. er med tvivlsom ret i den rekonstruerede text tilføjet et k.

3 Måske rettet fra 2.

Ugenn thil presthenn 2 mk. (b. Thetf var y gam)[el tid1]

(b. degne) [staffnen2.

Der] er ingen deygnesthaffn. [Degnen gaar aff K]iiøpnehaffns schole, hans rente 80 t:r kornn [och 5 schipper miel] aff thj 5 møller3.

[GIEFFN]TOFFTZ KIRCKE

[Haffuer 56 décimantes. Haffuer hun enn jord i Nørre Vonngh som laae tilforne till degnestaffnenn, som Bold Jenns nu haf- ner, isaaes 15 schipp, biugh; eng 1 leß, schylder naar hun er i vonngh saa møget win och brødt, som behøuff giøres till kier- ckenn.]

18r| Prestegaarden ibiidem. Ther thil kanndt saais aarligenn 3 pd.

rug, 2 pd. byg, 12 tt:r a:e; enng 16 less. Ennd enn forlaadis iordtt, kannd saais y alle vonnge 1 pund 10 skr. kornn. Ett penndzngs huess Peder Fiskere iboer, skylider aarliigenn thil presthenn 4 mrc. Ett pendinøs huess Dauid Skaatthe iboer

[schylder] aarliigenn [4 mk.]

Ther er i[ngenn degnnestaffnn.] (a. Degnen er hører y K)[iø- binghaffnns schole, hanns renntte 80 t:ner kornn]

[BRØNNDSHØU KIERCHE

Haffuer d. Hanns Albretzen, biskop ofner Sielanndtz stigt, med aid denn renntte der falder baade paa kong. may. och kierckens wegnne.]

|8v| Ther er ingen deygnesthauffn, menn deygnnen er locatz y førsthe leitze y Kiiøffneha(ffnn) (a. Hanns rennthe er aarliigenn

1061/2 traffue bygh).

SØLLERØDTZ KIRCKE

Haffuer 31 décimantes, 13 garsæder, 1 mølle. Haffuer hun etth penndinøs huess ibiidem Annders Marquorssenn [ibmd.

iboer] skyilder 24 ß [(Det war wdj gameltid degnestaffn). Eenn jord paa] Øffueruudtz marck forme Annders haffuer, [schylder]

1 Af dette ord kan d skimtes.

2 Bogstaverne efter lakunen er lidt udviskede.

3 De originalt bevarede partier af dette punktum er skrevet af a.

8 ß. [Ennd 3 stycker jordt] paa Lundthofftthe marck Oluff Basse1 [i Orduadtzmøle brug]er, saais y nar vonng er l1/2 pd.

rug, [schylder till kiercken] 1 marck. [Ennd 19 støcker jorder, s]maa oc sthore, paa Sand[uiergmarck2 Jørgen Persen ibmd.

bruger, saaes i alle vongene lx/2 pund rough, schylder 9 ß. Enn schouff paa Søllerødtz marck, kand fede naar oldenn er 100 suinn (Liger nu thill Frederichsborig).

Prestegaardenn ibmd. Der till kand saaes vdj alle wonge 3 pund roug, haffre 18 t. ; engh 3 les (Giffner hand till pens aar- ligen thill Kiøbinghaffns schriffnerstue 6 d:r).

Ingenn degnestaffnn.]

|9r| AMAUE LANDT

TH0R[NBYE KIERCKE]

Haffuer [91 décimantes, 4 garseder] Juspatronatu[s haffuer de høylerde i Kiøbinghaffn.] Haffuer h[un et smediehuß och veffuer huß] hoess kirck[en, Jep Smid och Hanns Veffner iboer,]

skyilder aarl[igenn 16 mk.] Enn veyrmøll[e Peder Møller ibmd.

haffuer, schylder aa]rliigenn [30 mk.

Prestegaarden ibmd. Dertill kand saaes vdj enn ager østen fra byen 8 pund biugh, 30 t. are. ; 23 les engh.

Der er ingen degnestaffnn. Degnen gaar aff Kiøbinghaffns schole, hans aarlige rente er 95 traf-uer biugh.]

|9v| MAGLEBYE KIRCKE

[Haf]fuer 80 décimantes. [Haffuer hun enn jord]tt paa Dragør att bygge [enn boed paa, schyl]der 1 mrc.3

[Presteg]aarden4 ibiidem [er iche vden et lidet h]uess, oc in[gen jord till, er bygt] (a. westenn) [till kiercken; prestenns

1 i eller e overklistret ved landebogens reparation; Rostg. 67, fol.: Base.

2 Formodentlig fejl for Sandbiergmarck.

3 Muligt at ydelsen er en tilføjelse.

4 Af det første a er kun lidt eller slet intet synligt; Rostg. 67, fol., har:

Prestegordenn.

aarlig renntte er 60 dir, 2 pund biugh (Der hollenderen kom paa landet, bleff gorden lagt fra presten).

Der er ingen degnestaffnn vden et hus østenn optill kiercken, degnens aarligh rente er 16 d:r, 1 aattinngh aall.]

|10v| ØLSTYCKE HERREDT

SLASLUNDE KIRCKE

Annexa thil Gannløsse. [H]af[fue]r 10 décimantes, 5 garsæ- der. [Haffuer hun enn tønnde jord paa] Slaslund1 [Ste]ennløsse- lillde [marck, som Anders Hansen i Slaslunde brug]er, skylider [aarligenn 4 ß. Haffuer hun trej tønder haffre iordt paa Slas­

lunde marck, forme Anders Hansen bruger, schylder 8 ß.

Prestegaarden ibmd. : Dertill kand saaes vdj Nøre Uonngh 2 pund 9 schipper biug, 2 t. are., vdj Østeruonngh 21/2 pund biug, 31/21. are., vdj Westre Wonngh 2x/2 pund biug, 41. are. ; eng i alle wongenne 8 leß. Haffuer hanndt enn schouffslaadt, feder naar oldenn er 24 suinn.]

I lir I Deygnnestauffnnenn ibiidem. Ther thil kannd saaess vdj Nørre Vaanng 6 skpp. kornn, vdj Synndre Vaang 4 skr. kornn, vdj Vesthre Vaanng 6 skr. kornn; ther er inngenn enng (a.

Degnens tiennde rennthe 40 traffue kornn).

GANLØS[E KIERCHE

Haføer 26 décimantes, 5 garseder. Jus patronatus haffuer de- høylerde i Kiøbinnghaffnn.

Prestegaarden ibmd. iboer en bonde. Dertill kannd saaes vdj alle wongenne 7 pund 9 schipper biugh, 91/2 tmer are.; enngh 13 leß, schylder aarligenn till landgillde 4 pundt kornn.

Der er ingenn degnestaffnn vdenn et lidethus med 3 schipper laant. Degnenns tiennde rente er 54 traffue kornn.]

|llv| STENLOSSE MAGLE KIRCKE

Haffuer 44 décimantes, 10 garsæder. Juspatronatus haffuer Roskilde capitthell. Haffuer hun enn øde jordtt paa Thulstrup-

1 Dette ord er overstreget og findes ikke i Rostg. 67, fol.

pis marck, skylldett1 aarliigenn 1 pd. kornn <b. Her bekommer kierckenn ingenn landg:e).

Prestegaarden ibiidem. [Dertill kannd saaes vdj Westre Wonng 4 pund roug, 12 t. are., vdj Synderuonngh 31/2 pund roug, 12 t. are., vdj Nøreuonngh 3 pund roug, 4 t. are; enng i alle vongene 26 leß. Giffues her aff till capitel till landgilde roug och biug 3 pund, 3 t. are., 1 lamb, 4 hønns; thill penns aff kierckenn 6 pund kornn, 18 lamb, 1 lødemarck.

Degnestaffnen ibmd. Dertill kannd saaes wdj Nøreuonng biug 2 schipper och inted i deandre thou marcke. Degnne tiennde rente er 91 traff kornn.]

|12r| WIXØ KIRCKE

Annexa thil Stenløsse. Haffuer 8 decimantes (a. 5 garseder).

Haffuer hun enn gaard y Ølsthycke Berthel Mortthennsenn iboer, skylder aarliigenn l1/2 pd. rug; oc l1/2 pund bygh. Haff­

uer hun e[nn] g[aa]r[d i] Skieffuinge Lauridtz Dey[genn2 iboer,]

skylder aa[rligenn till landgielde 1 mk. Ennd et schippe lannd østen optill kierckenn, schylder aarligenn 8 alb^s.

Prestegaarden ibmd. iboer en bonde, schylder till landgielde 5 pund roug och biug.

Der er ingen degnestaffnn. Degnens tiende renntte er 16 traff korn.]

|12v| ØLSTYCKE KIRCKE

Haffuer 39 decimantes. Haffuer hun enn gaard y Ølsthycke Søffrenn Deygnn iboer, kanndt ther thill saaes y alle vonngenne byg 71/g punndt, rug 9 pund, haffre 6 tt:nr; enng 12 less; skyll- der aarligenn 18 skr. byg, 15 skr. rug. Enn g[aard i Wdleyre Adz]er Jennssenn iboer, [schylder aarligenn] 18 skr.3 byg, 15 skr. rug. [Enn gaard Annders Monsen ibmd. iboer, schylder aarligenn 6 schipp. biugh (Hand haffuer forholdet kiercken sitt landgilde i 20 aar). Ett huß i Ølstycke Jenns Smidt iboer,

1 Sc. skyllder?

2 Rostg. 67, fol.: Degenn.

3 Dette ord tilskrevet.