A F C L A U S B J Ø R N
På D ansk historisk fællesforenings årsm øde i O dense 1975 holdt universitetslektor, mag. art. Claus Bjørn, K øbenhavn, et foredrag der gengives i lettere om arbejdet form . Baggrunden fo r foredraget er den trods alt stigende interesse fo r udforskningen af de folkelige be
vægelsers historie, herunder d e t arbejde, der er påbegyn dt under D H F ’s auspicier fo r at sikre kildem aterialet til de folkelige bevæ
gelsers historie.
E m n et - D e folkelige bevæ gelser - h a r en n atu rlig plads p å d ette årsm øde, d a e t udvalg u n d e r D a n sk h istorisk fæ llesforening gennem nogen tid h ar drøftet, hvorledes de folkelige bevæ gelsers arkiver k u n n e sikres fo r efter
tiden. D a d ette udvalg m ødtes fø rste gang, d isk u tered e m an natu rlig t nok, hvad m an fo rsto d ved »de folkelige bevæ gelser«. D e r frem kom et p a r fo r
slag, som teoretisk beskrev de fo rm er fo r gruppeaktivitet, d er h en h ø rte un
d er »de folkelige bevæ gelser«, m en d e t blev fra an d en side hæ vdet, at sådanne teo retisk e d efinitioner v a r m in d re påkræ vede, id et sam tlige udval
gets m edlem m er v a r p å d et rene m ed, h v ad opgaven drejed e sig o m - hvad arb ejd et i udvalget d a også bekræ ftede! D e folkelige bevæ gelser k a n b e skrives som d en histo risk e foreteelse, d er k n y tter sig til D a n m a rk i d et nit
ten d e årh u n d red e, m ed ty n g d ep u n k t i dettes sidste trediedel, og som ru m m er en ræ k k e sam m enslutninger fra væ kkelserne og bondebevæ gelsen i
1830’e m e og 1840’ern e o v er d e kirkelige retningers opkom st, tilblivelsen af de politiske p a rtie r og d et sto re n et af politiske, økonom iske, sociale og kulturelle foreningsdannelser - arbejderbevæ gelse, andelsvirksom heder, fo redragsforeninger og forsam lingshuse, husm andsbevæ gelse og afholdssag for a t næ vne en ræ kke af d e væsentlige. E n u d m æ rk et oversigt findes i R o a r Skovm ands: »D e folkelige bevæ gelser i D an m ark « fra 1951. D e folkelige bevægelser opfattes i alm indelighed som et entydigt begreb, en afgræ nset - m åske endog afsluttet - fase i d et d an sk e sam funds udvikling. Ik k e m indst i grundtvigsk tan k ev erd en in d tag er de folkelige bevæ gelser en frem træ dende plads, og det er ikke m in d st h erfra, a t m an h a r hæ vdet, at de folkelige bevæ gelser fra m ellem krigstiden h a r ta b t d eres dynam ik, er b levet etab
lerede eller i b edste fald k o n c e n tre re r sig om at beh o ld e det en gang vundne.
Jeg skal i d et følgende tage m it udgangspunkt i den ovenfor næ vnte o pfattelse af d e folkelige bevæ gelser og m ed det sam m e fastslå, at i betrag t
ning af d en betydning, de folkelige bevæ gelser - også u d en fo r grundtvigsk- højskolepræ gede k red se - tillægges fo r u d form ningen af det m o d ern e D a n m ark , er u d forskningen af de folkelige bevægelsers historie en d n u i sin vorden. S am m enlignet m ed N o rg e og Sverige er vi p å dette om råd e langt bagefter. F r a kirk eh isto risk h o ld er d er gennem de sidste årtie r frem k o m m et d en stø rste sam lede indsats - væ kkelsesstudierne - d er også h ar til
skyndet ikke-teologer til a t beskæ ftige sig m ed den n e første fase i de folke
lige bevægelsers historie. E m n e r af d en grundtvigske bevægelses h isto rie h ar ligeledes væ ret in d gående b eh an d let, og husm andsbevæ gelsen h a r i F ridlev S k ru b b eltran g sin h istoriker. D e r p åg å r i disse å r en betydelig indsats for udforskningen af d an sk arbejderbevæ gelses tidligste p erio d e - m ed en vis tilbøjelighed til a t hæ fte sig rigeligt v ed de m ag re idéhistoriske aspekter frem fo r opbygningen af d et politiske og faglige a p p a rat, og d er arbejdes m ed an d re sider af d e folkelige bevæ gelsers h isto rie som forsam lingshusene og andelsbevæ gelsens gennem brud i 18 8 0 ’erne. M en d e r er h elt eller næ sten to talt fo rsø m te o m råd er, h v o r alt h v ad d er foreligger er bevæ gelsernes egne sk rifter i b ed ste tilfæ lde histo risk e tilbageblik ved jubilæ erne. H e r skal blot nævnes afholdsbevæ gelsen, skytte- og gym nastikforeningerne og d en ene af de to sto re kirkelige retninger, In d re m ission.
D e t er i 1975 ik k e m uligt a t kortlæ gge d e folkelige bevæ gelser - og m an k a n fo r så vidt væ re le tte t over, a t d et p lanlagte historiske atlas over D a n m ark endnu ikke e r fø rt u d i livet - og vi ved alt fo r lid t om tilslutningen til de folkelige bevægelser, hvem sluttede sig til bondebevæ gelsen i 1840’- erne, hvem rejste m issionshuset i stationsbyen eller sto d b ag d en socialdem o
k ratisk e væ lgerforening i k ø b stad en fo r slet ik k e a t tale om , hvem d er ved årh u n d red e ts begyndelse b a r afholdsnålen. In g en af de centrale folkelige bevæ gelser e r tilstræ kkelig k o rtlagt, eller p å en an d en led, ingen lokalitet i d et d an sk e sam fu n d er s å indgående beskrevet, a t tilslutningen til d e fo r
skellige sam m enslutninger b lo t et enkelt sted er belyst.
Jeg vil i d e t følgende forsøge - m ed u d g an gspunkt i en k arak teristik af hovedtræ k i d et d an sk e sam fund i d e t n itten d e årh u n d red e - a t om tale nogle cen trale æ ndringer i sam fu n d et af væ sentlig betydning fo r tilblivelsen af de folkelige bevægelser. M ere end en egentlig beskrivelse af d e folkelige bevæ gelser vil jeg frem d rag e nogle efter m in opfattelse vigtige fo rudsæ tnin
g er fo r de folkelige bevægelsers tilblivelse og udvikling. H e r k an ikke gives en u d tø m m en d e forklaring, m en alene b id rag til en »ram m e« fo r en fo r
ståelse af em net.
D et n itte n d e årh u n d red es sam fu n d sstru k tu r er sk ab t af landboreform erne!
M ed disse begynder v o r nyere historie, og d et er m ed d et endelige opbrud fra d en stru k tu r, d e r blev fastlagt sidst i 1700-tallet, a t v or nyeste historie bliver indledt. D e t er ikke utæ nkeligt, a t kom m ende forskning vil nuancere v o r opfattelse af d e store landboreform er, hæ fte sig m ere ved reform politik
kens kom prom isser, f. eks. i 1790’erne, og i de positive refo rm er i højere grad se allerede eksisterende tilstande form aliseret. M en de lovgivningsm æs
sige ram m er fo r d et d anske sam funds hovederhverv, fo r væ sentlige offent
lige fu n k tio n er og fo r d et store befolkningsflertals retstilstan d blev fastlagt.
Sv. A a. H an sen peger i »Ø konom isk væ kst i D an m ark « på, a t reform rege
ringens store lo v arb e jd er i d et væsentlige fø rst e r blevet æ ndrede ind i det tyvende årh u n d red e, ikke m in d st fo r landbolovgivningens vedkom m ende.
U dflytning og udskiftning b etø d d en »tekniske« m odernisering, og forholdet m ellem jo rd ejere og jo rd b ru g e re blev reguleret u n d er en regeringskurs, der tilskyndede til at ophæ ve m odsæ tningsforholdet m ellem ejer og b ru g er af jo rd en i form af selveje og som in d eb ar en central placering i landets hoved
erhverv fo r d en m iddelstore af bon d estan d en ejede og ledede bedrift.
T ro d s eksistensen af sociale skel også i d et 18. å rh .’s lan d b o sam fu n d k an d er næ ppe væ re tvivl om , a t refo rm ern e lagde g runden fo r en k lare re lag
deling i landbefolkningen. A llered e i 1795 ø nskede p a sto r H øegh m ed jo rd lo d d er til husm æ nd a t bygge b ro over de stigende sociale kløfter, en utry k t undersøgelse af de sociale fo rh o ld p å L o llan d -F alster i 1840’e m e peger i sam m e retning, og sk o lelæ rerlitteraturen fra 6 0 ’erne og 7 0 ’ern e er u d try k for, a t d e sociale skel m ellem gårdm æ nd og husm æ nd blev o p fa tte t som ved
kom m ende.
L an d b o refo rm e rn e u d stak p å en gang d e tek n isk e og sociale ra m m e r for d en frem tidige udvikling i d et erhverv, fire fem tedele af befolkningen var beskæ ftiget i eller afhængige af. T ro d s d en stigende bybefolkning ned gen
nem d et n itten d e årh. og begyndende industrialisering v a r lan d b ru g et længe a t o p fatte som D an m ark s vigtigste erhverv. V. F alb e H ansen skrev i »D an
m ark s Statistik« fra 1887: »L an d b ru g et er den vigtigste af vore P ro d u k tionsgrene. D en største D el af L an d ets B efolkning er beskjæ ftiget ved dette, og d et er dets P ro d u k ter, d er afgive langt d en overvejende D el af de V arer, vi u d fø rer, og ved H jæ lp af hvilke vi b etale v o r Indførsel fra U dlandet.
L an d b ru g et er d en cen trale D el af v or P ro d u k tio n , om hvilken d e fleste an d re V irk so m h ed er g ru p p e rer sig, sn a rt fo r at tilvejebringe L an d b ru g ern es F o rb ru g sartik ler, sn art fo r a t b earb ejd e og fo rh an d le deres F rem bringel
ser.«
N eto p i 1887 stod lan d b ru g et m id t i en m oderniseringsproces, d er i første ræ kke fø rte til en stæ rk t forøget anim alsk p ro d u k tio n , m en hvor b ondestan-
dens aktive deltagelse, bl. a. gennem andelsbevægelsen, også p å læ ngere sigt fik sociale konsekvenser ved a t åbne nye m uligheder fo r sm åbruget.
1890’erne b rag te et in d ustrielt opsving, og byernes andel af d en sam lede befolkning øgedes. Industritæ llingen af 1897 viser im idlertid, a t den danske industri, d e r n u beskæ ftigede ca. 8 % af den sam lede arbejdsstyrke, var d o m ineret af relativ t sm å enheder - e t billede, d er k an følges et stykke ind i d ette århundrede. P rovinsbyerne kom m er n u m ed, og jeg vil m ene, a t det industrielle opsving og ik k e m indst den geografiske spredning i vid u d
stræ kning h a r væ ret betinget af den ovennæ vnte om lægning af lan d b ru g et og de h erm ed sam m en h ø ren d e fo ran d rin g er i den daglige tilværelse i landbefolk
ningen. M oderniseringen m edførte en stæ rkt øget om sætning, et stigende behov fo r red sk ab er og m askiner og til husholdningen nye krav efterhånden som den traditionelle h jem m ep ro d u k tio n ophørte. S lagterier og dam pm øller - visse sted er su k k erfab rik k er - forarb ed jed e landbrugets p ro d u k ter, m ens det nye lan d b ru g blev k u n d er hos jern stø b erier og m askinfabrikker, ligesom dam pbagerier, bryggerier og tex tilfab rik k er - d e sidste ikke m indst i Jylland - fa n d t nye aftagere i oplandets husholdninger.
A lex an d er F oss m ente endnu i 1912, a t » D anm ark som industriland« lå no g et u d e i frem tiden. M an k an næ p p e tale om et industrielt g e n n e m b r u d i 18 9 0 ’ern e - så lidt som i 18 5 0 ’erne eller 7 0 ’ern e som tidligere foreslået.
D an m ark s industrialisering h a r væ ret en langvarig proces, præ get af sm å bed rifter, af ind u stri m ed begræ nset og k en d t kundekreds og fo r en b etyde
lig dels vedkom m ende aftagere fra og lev eran d ø rer til et intensivt landbrug.
I byerhvervene som i lan d b ru g et h a r ind i dette årh u n d red e de m indre, selvstændige en h ed er væ ret dom inerende, og lan d b ru g et v ar længe D an
m arks hovederhverv m ålt i k ro n er og ø re r og endnu læ ngere i den alm in
deligt u d b re d te opfattelse af d et danske sam funds struktur.
D et er i o p b ru d d e t fra d ette h e r skitserede m ø n ster m ed den endnu i før
ste halvdel af d ette årh u n d red e stæ rke lan d b ru g ssek to r i produktionslivet og de m in d re virksom heders overvægt, a t landboreform ernes sam fundsstruktur endelig afvikles. Jeg k a n tilslutte m ig H. P. C lausen, n å r h an i sin artikel:
»H vor læ nge v ared e det 19. årh u n d red e kulturelt?« frem sæ tter den um iddel
b a rt pro v o k eren d e p åstan d , »at først efter m idten af d et 2 0. århundrede in d traf sådanne æ ndringer i de grundlæ ggende socio-økonom iske og andre fa k to rer, a t en løsgørelse fra tan k eb an er, d er v a r fikseret i forrige å rh u n drede, fo r alvor blev mulig. F ø rst d a k u n n e d et 19. årh u n d red e tæ nkes at gå til ende . . . « D a n m a rk s endelige industrialisering, stordriftens frem m arch i erhvervslivet, landbrugets tred ie m odernisering m ed d e gennem gri
b en d e driftsm æ ssige og sociale konsekvenser, tilkom sten af den offentlige og
p riv ate servicesektor som en betydningsfuld sam fundsdannelse - og m an k u n n e fo r så vidt gerne tale om d e t dan sk e sam funds endelige overgang til kapitalistisk økonom i - fuldbyrdes u n d er d en hø jk o n ju n k tu r, d e r sæ tter ind fra 19 5 0 ’erne!
Skal m an fo rstå d e folkelige bevægelsers baggrund, o p kom st og deres se
n ere udvikling, e r en klarlæ ggelse af de grundlæ ggende p ro d u k tio n sv ilk år og sam fundets sociale stru k tu r nødvendig. H vis m an d a iøvrigt g å r u d fra en er
kendelse af d e m aterielle vilkårs afgørende, altid kom plekse og tidsm æssigt ofte fo rsk u d te betydning fo r politiske, kulturelle og religiøse foreteelser. I det tidsrum , h v o r d e folkelige bevæ gelser bliver til - fra ca. 1830 og frem til tiden o m kring 1. verdenskrig - e r d et dan sk e sam fund overvejende bestem t af landbrugets vilkår og m ed en m eget stæ rk m ellem gruppe i sam fundspy
ram iden, lige lan g t fra egentlig overklasse som fra et besiddelsesløst p ro le
tariat. D et er i landbosam fundet, d e fleste folkelige bevæ gelser o p står og vin
d er udbredelse. In d re m ission v a r en landbevæ gelse, d e r fra ca. 1890 van d t stigende indpas i de voksende stations- og provinsbyer, og afholdsbevægel- sen synes a t hav e gennem løbet sam m e udvikling. S tore d ele af bybefolknin
gen i begyndelsen af d ette årh u n d red e v a r in d v an d rere m ed en opvækst, u d dannelse og eventuelt erhvervsarbejde i land b o sam fu n d et fo ru d fo r bosæ t
telsen i byerne.
D e fo ran skitserede træ k af sam fu n d sstru k tu ren h a r naturligvis ikke m indst væ ret af afgørende b etydning fo r d en udform ning, d an sk arb ejd er
bevægelse fik i perioden. E n sto r del af socialdem okratiets stem m er h a r væ
ret h en tet hos håndvæ rkere, sm åm estre og detailhandlere, hos d e t stigende an tal bestillingsm æ nd og efte rh ån d e n også b la n d t sm åbrugere p å lan d et. N a turlige politiske k ra v fo r disse sm åborgerlige g ru p p er h a r væ ret tilvejebrin
gelsen af e t socialt sik k erh ed sn et i tilfæ lde af sygdom , alderdom og død, u d bygning af de offentlige fun k tio n er, d er virkede til gavn fo r de ringest stillede - ik k e m in d st skolevæ senet - og en alm indelig økonom isk og social højnelse af tilvæ relsen fo r sm åkårsfolk. D e t v a r tillige krav, store dele af d en egentlige arb ejd erk lasse k u n n e identificere som sine egne. E n socialdem okratisk væl
gerforening i en jysk stationsby (L angå), hvis forh an d lin g sp ro to k o l jeg h a r få et lejlighed til a t se p å d et stedlige lo k alh isto risk e arkiv, sam lede i årene fø r 1. v erdenskrig b an en s og postvæ senets folk, d e sm åhandlende, om eg
nens husm æ nd og h ån d v æ rk ere sam m en m ed de faglæ rte og ufaglæ rte arb ej
d ere i byen. D e næ re opgaver i d et b eståen d e sam fund synes a t hav e o p ta
get opm æ rksom heden - alderdom sforsørgelse og stadige b estræ belser p å at udbygge og fo rb ed re kom m uneskolen ov erfo r d en p riv ate realskole h eru n d er hidsig k am p m ed m issionen om læ reransæ ttelser, afholdssag og brugsforening og ik k e m indst store arran g e m e n te r af festligt-selskabeligt præ g m ed faner,
m usik og spisning efter tidens alm indelige m ønster. G ennem denne antagelig typiske socialdem okratiske forenings arb ejd e g år en stadig bestræ belse for social højnelse, fo r ligestilling m ed de øvrige g ru p p er i d et lokale sam fund, d e stø rre næ ringsdrivende og sognerådets flertal - gårdejerne.
N å r m an skal pege p å nogle af d e fak to rer, d er m uliggjorde d en sam fundsm æ ssige aktivitet, som de folkelige bevæ gelser v ar u d try k for, vil det væ re rim eligt at frem drage de forhold, d er in d eb ar en æ n d rin g af vilkårene fo r d et store befolkningsflertal - d en del af sam fundet, d er i første halvdel af det n itten d e årh u n d red e blev b etegnet som »alm uen«. D en ud g jo rd e om kring å r 1800 godt fire fem tedele af kongerigets befolkning og rum m ede store forskelle - d en velsituerede fynske gårdm and, h edebonden og den jo rd lø se daglejer p å de østlige øer. Jeg skal i det følgende k o n cen trere mig om tre efter m in opfattelse centrale fa k to re r - d en stigende levestandard, d en øgede oplysning og nedbrydelsen af standsskellene.
E n afgørende fo ran d rin g i alm uens tilstand v ar d en stigning i levestan
dard, d er foregik n ed gennem d et n itten d e årh u n d red e, og som fa n d t sted sam tidig m ed en k raftig befolkningsforøgelse. Stadig stø rre d ele af landbe
folkningen kom i betryggende afstand af den »sultegræ nse«, P eter R iism øl- le r m ed sto r indlevelse h a r skildret. F o r g årdbrugernes vedkom m ende skete d e t antagelig ved årh u n d red ets begyndelse, m en landbosam fundets ringest stillede, de jo rdløse lan d arb ejd ere, m å tte v en te til landbrugskrisens forbed
rin g er af realin d k o m sten fo r lø n arb ejd ern e og udbygningen af d en offent
lige b istan d sidst i fo rrig e århundrede. M en endnu i sidste halvdel af 1700- tallet, h v o r dårlige h ø stå r og epidem ier, som p åv ist af A dolph Jensen og senest af H an s C hr. Jo hansen, k u n n e sæ tte sig m a rk a n te sp o r i fødsels- og dødelighedstallene, h a r k u n en m in d re del af landbefolkningen k u n n et vide sig i sikker afstand.
D e topografiske fo rfattere i begyndelsen af forrige årh u n d red e ved a t b e
re tte om rigeligere og m ere v arie ret ko st end tidligere (kartoflen!) og bolig
fo rholdene forbedres m ed solidere byggeskik, stø rre ru m og vinduer, de sidste eventuelt til a t åbne, og bræ ddegulv til afløsning af de lerstam pede eller brolagte. D e m edicinske frem sk rid t og landbefolkningens øgede adgang til a t få del i disse b id ro g til bed re sygdom sbekæ m pelse, og den større hygi
ejne, d e r efterh ån d en v a n d t indpas - noget distriktslæ ge R am busch i Sjørup i 18 9 0 ’erne tillagde andelsm ejerierne en del af æ ren fo r - gav m odstands
kraft. D e n velkendte forøgelse af legem shøjden peger i sam m e retning.
L igeså b a n a lt d e t er a t fastslå, a t den n e udvikling fa n d t sted, ligeså ind
lysende er det, a t d en bid ro g til i bon d estan d en a t tilvejebringe m ulighe
dern e fo r et oversk u d til aktivitet u d o v er d e t til livets opretholdelse sim pelt nødvendige. H u sm andslederen, Jens H old g aard , v a r som ung m an d ikke poli-
tisk interesseret. »G ru n d en v ar sim pelthen«, b eretted e h an senere, »at vi var m eget fattige, og h v er D ag kræ vede h a a rd t A rb ejd e fo r F ø d e n .«
D en an d en fa k to r, d e r skal næ vnes i denne sam m enhæ ng, er den stigende oplysning. D et er vanskeligt a t bedøm m e, h v o r u d b re d t læse- og skrivekyn- dighed v a r i b o n d estanden o m kring å r 1800. E lle Jensens undersøgelser i fo r
bindelse m ed d en jyske pietism e, de »stæ rke jyders« kam p fo r a t bevare katekism us og salm ebog og udsagn i den topografiske litteratu r ty d er p å en v is udbredelse. M en d et e r betydningsfuldt, ikke b lo t h v o r ud b red t, læsekyn- digheden var, m en også, h vad den blev b ru g t til. M an k u n n e h er skelne m ellem in te n s iv læsning, k o n ce n trere t om stadig gentagen, m åske næ sten ri
tuelt præ get, læ sning i de sam m e, fåtallige sk rifter af overvejende religiøs k arak ter. O g så d en e k s te n s iv e læsning, h v o r læ sekyndigheden benyttes til at skaffe sig oplevelser eller oplysninger ved a t læse n ye tekster. D en afgørende fo ran d rin g k u n n e så beskrives som ikke blot, a t læse- og skrivekyndighed blev alm indelig u d b red t, m en også a t d en ekstensive læ sning v an d t indpas.
L andhusholdningsselskabet in tro d u cered e svingploven så tidligt som i 1770, og ikke m indst p å try k blev d er i de kom m ende årtie r stæ rkt agiteret for u d bredelsen af d et nye redskab. A m tsbeskrivelserne, d e r u dkom fra 1826 til 1844, v id n er im idlertid om , a t agitationen p å d ette p u n k t k u n delvis havde b å re t frugt. E t halv t årh u n d red e senere k a n m an p å de m ange m øder, der i 1880’erne blev afh o ld t om kring i lan d et om o prettelse af andelsm ejerier opleve sønnesønnerne indgående d rø fte d e nyeste fjo rd sk e m ejeriforsøg og au to ritetern es seneste v urderinger af hjem m ebehandling k o n tra salg af mæl
ken. L æ sekyndigheden v ar b levet alm indelig, m æ ngden af læ sestof m ange
d o blet og læ sefæ rdigheden anvendt til at skaffe sig indsigt og ny viden.
O le N ø rsk o v N ielsen h a r peget p å d en pietistiske an d ag tslitteratu rs bety d ning fo r de fynske væ kkelser allerede m ellem 1820 og 1840. »A lm ueven
nens« betydning fo r bondebevæ gelsen i 1840’ern e tu rd e væ re veldokum en
teret, og senere udvikledes en folkelig presse, hvis fu nktion i d e folkelige bevæ gelser, fø rst og frem m est de politiske, næ ppe k an overvurderes, n å r m an e rin d rer d e m ange vidnesbyrd om d en opm æ rksom hed d er blev vist »avi
sen«.
I de folkelige bevæ gelser in d g år oplysningsarbejde ofte som et sidem otiv, selvom udviklingen i D a n m a rk h a r få et sit sæ rpræ g gennem d en dom inerende stilling, højskolen og de grundtvigske oplysende foreninger indtog fra ca.
1870. M en d en stæ rke tran g til oplysning er e t gennem gående træ k hos p io n erern e i d e folkelige bevæ gelser, h v o r m an k an næ vne I. A . H ansens b e
retn in g om d en næ sten desp erate k u n d sk ab stø rst i ungdom m en og d en um æ t
telighed, d e r k u n n e præ ge højskoleelever, og som er skildret i A ndersen- N exøs erindringer og i kildeudgaven, »E n højskolevinter«. M en forudsæ t-
ningen v ar alm indelige grundlæ ggende skolekundskaber, og d et forekom m er d erfo r m indre heldigt, n å r »D ansk guldalder« udhæ nger 1814-loven og dens læ rebøger som e t led i overklassens undertrykkelse af underklassen!
D et n itten d e å rh u n d red e m edførte en langsom , m en stadig nedbrydning af d e tidligere dybe skel m ellem bondebefolkningen og de højerestillede. I denne p ro ces - h v o r også d e folkelige bevæ gelser efterhånden kom m er til at fungere som en k ataly sa to r - indgår d en øgede velstand og oplysning, den stigende og hastige k o m m u n ik atio n af personer, genstande og ideer i et kom p liceret sam spil. V ed årh u n d red ets begyndelse m å gabet m ellem de »dan
nede« k lasser - stø rre ejendom sbesiddere, em bedsstanden, akadem ikerne og d et h ø jere bo rg ersk ab - og »alm uen« have forekom m et uoverstigeligt.
F rem toning, påklæ dning, sprog og o p træ d en h a r k arak teriseret en person som hen h ø ren d e til en af d e to stæ nder, og m an erin d rer sig fra 1840’erne i forbindelse m ed alliancen m ellem bonde og bo rg er fru T schernings husm o
derlige bekym ringer fo r stuernes u d seende efter besøg af politiske m enings
fæ ller og Ju lie M arck m an n s glade foru n d rin g over, a t L au rid s S kau og hans fæ ller ik k e spyttede indendøre! B o n destanden om gav sig m ed m aterielle frem bringelser m ed k la rt særpræg, og m an m å form ode, at d e r til de ydre forskelle h a r sv aret indre. D e r h a r antagelig væ ret et svælg m ellem sam fundsgrupperne i d en m åde, h v o rp å m an h a r stru k tu reret sin opfattelse af om verdenen, h v o rd an m an h a r fo rstå et sin fun k tio n heri og naturligvis ikke m indst i o p fattelsen af m u lighederne fo r at p åv irk e denne om verden. Sva
re n d e til d en m aterielle k u ltu r h a r d e r form entlig eksisteret en ikke-m ateriel, om hvilken folkedigtning og eventyr og d e tidligst bev ared e optegnelser fra alm uesfolk k an give et indblik i.
I lø b et af d e t n itten d e årh u n d red e blev dette skel gradvist m ere og m ere udvisket. O m kring å r 1900 v a r d e t anderledes vanskeligt alene ved en p er
sons påklæ dning og o p træ den a t bestem m e vedkom m endes geografiske og sociale tilhørsforhold, og udviklingen er fortsat. L andbefolkningens m ate
rielle og im m aterielle k u ltu r blev i stadig stø rre overensstem m else m ed, hvad d er skabtes af og fo r an d re lag af befolkningen. A n to n N ielsen giver i »Den dan sk e B onde« fra 1877 et ik k e u k ritisk billede af den fynske gårdm and p å overgangen m ellem b o n d estan d og m iddelklasse, og H . F. F eilbergs bekendte
»D ansk B ondeliv« fra 1 8 8 9 -9 9 k o n fro n te rer o fte i frem stillingen d en b e
handlede fo rtid - »i m an d s m inde« - m ed sam tidens p å m ange om råd er æ ndrede vilkår. D en m aterielle k u ltu r blev til m useum sgenstande, den ikke- m aterielle til folkem inder!
D e h e r frem dragne fa k to re r fo rek o m m er m ig at indgå som væ sentlige led i den kom plicerede udvikling, d er ind i det n ittende årh u n d red e betinger, a t alm uen — eller ihvertfald et ledende og m eningsdannende lag i denne -
n å r frem til a t k u n n e stru k tu rere sin oplevelse af om verdenen, således at d e n k a n h a n d le i o g p å v i k r e d e n n e o m v e r d e n . H e ri ligger d e t afgørende b ru d m ed fortiden. 1700-tallets h o v b ø n d er v a r næ ppe helt s å underkuede, som C. F . A llen og m ed h am et p a r gen eratio n er af h istorieskrivere gjorde dem . M en bo n d en s reak tio n er p å d en om verden, d er i alt væ sentligt lagde ra m m e rn e fo r h an s tilvæ relse fr a fødsel til d ø d v a r tilsyneladende re t be
græ nsede. M a n p ro testered e m o d byrder, u n d d ro g sig p ålag te forpligtelser og søgte a t slippe fo r afgifter og arbejde. M en reak tio n ern e v a r n o rm alt h v ad m a n k u n n e betegne som »lavt stru k tu rered e« m ed ringe sam virken i tid og ru m . G re b o m verdenen - godsejere eller m yndighederne - ind, bøjede m an oftest af. O g re ak tio n ern e v a r sp red te og få, ligesom d et er vanskeligt a t se u d try k t en bevidsthed om sam fundsforeteelser heri.
A llered e i første halvdel af d e t n ittende å rh u n d red e er d ette ved a t æ n
d re sig. D e n grundlæ ggende d e f e n s iv e holdning er afløst af en o f fe n s iv , og p å religiøse og social-politiske o m råd e r af sam fundslivet b egynder alm uen at form ulere sig, skabe en aktiv itet m ed sam m enhæ ng i tid og rum .
D e t k a n h er væ re p å sin p lad s a t gribe tilbage til lan d b o refo rm em e, hvis betydning fo r væ kkelserne e r blevet d isk u teret siden frem kom sten af P. G.
L in d h ard ts »V æ kkelser og kirkelige retninger« u dkom fø rste gang i 1951.
L in d h a rd t og H a l K och h a r u n d erstreg et udskiftningens, udflytningens og selvejets b etydning fo r d en alm indelige frigørelse fra gam le afhæ ngighedsfor
hold, m aterie lt som psykologisk, m ens H . P. C lausen i en løbende diskussion m ed kirk eh isto rik eren s væ kkelsesstudier h a r peget p å d en særlige betydning, refo rm ern e fik fo r land b o u n d erk lassen , d e r så a t sige blev udsp ræ n g t af fæ llesskabet og som efter C lausens o pfattelse gennem væ kkelserne søgte og fa n d t en ny identitet. D e r foreligger n u m ateriale, d er k a n give en idé om tilslutningen til d e gudelige væ kkelser, fø rst og frem m est i b indene om væk
kelsernes frem brud, m en også i a rtik ler af P o u l N issen og A strid Tørnæ sen.
O g de vaktes k reds synes a t o m fatte alle dele af alm uen - fra solide gård- m æ nd o v er lan d h ån d v æ rk ere til in d erster m ed et betydeligt indslag af b onde
standens unge, k a rle og piger. M ateria let peger ikke p å nogen bestem t social g ruppe in d en fo r landbefolkningen, ligesom fæ stere og selvejere synes ligeligt repræ senterede. D e unge aldersklasser d o m in erer i m ateria le t - m en d et tu rd e også væ re a t vente.
L an d b o refo rm e m e m å tillægges en afgørende betydning fo r d e gudelige væ kkelsers tilblivelse - og herigennem fo r o pkom sten af d e folkelige bevæ gelser. M en d e t e r fo rsåv id t lan d b o refo rm ern e u d stik k er de socio-økonom i- ske ra m m e r fo r d en k om m ende tids sam fundsudviklling, b etinger en alm in
delig stigning i d en jæ vne befolknings levestandard, og som lovgivningskom pleks n o rm alt opfattes som afsluttet m ed en undervisningsreform , d er rum -
m ede undervisningspligt fo r alle. O g fo rd i disse fa k to re r m edvirkede til en nedbrydelse af den isolerede verden, alm uen hidtil h av d e levet i og gav d en m ulighed fo r a t h an d le p å o m råd e r i sam fundslivet d er hidtil havde væ ret forb eh o ld t de øvrige stænder.
Som d et danske sam fund v ar opbygget i sørste halvdel af n itten d e årh u n drede, m åtte alm uens nye aktivitet støde m od d e øvrige stæ nder, m od de, der han d led e m e d alm uen i verdslig som i religiøs henseende. P å alle o m råd er af sam fundslivet v a r b o n d en um yndiggjort - Jaco b M andix g år i sin bekendte
»L andvæ sensret« fra 1802 u d fra en definition af »bonde« som m indre o p lyst og borgerlig udviklet end d e øvrige sam fundsgrupper. M an h a r beskæ f
tiget sig en del m ed fo rh o ld e t m ellem d e gudelige væ kkelser og d en social
politiske bonderejsning i 1830’erne og 4 0 ’erne og bl. a. peget p å personer som I. A . H a n se n og R asm u s Sørensen. M en de v ak te o m råd e r som K erte- m indeegnen og d et »hellige land«, Ø ster og V r. F lak k eb jerg herreder, opvi
ser ikke særlig p o litisk aktivitet, m ens N o rd falster og M erløse-T udse herre
d er p å Sjælland, h v o r bondebevæ gelsen fik solidt fodfæste, v ar sto rt set u b e
rø rt af væ kkelserne. D e r er lan g t sn arere tale om, a t d e forsam linger hvor bibelens tek st blev udlagt, og m øderne, h v o r kom m unalsager blev d røftet og p etio n er om hoveri- og fæ steafløsning blev udfæ rdigede, som fælles fo ru d sæ tninger h a r ik k e b lo t de fo ra n om talte sam fundsm æ ssige forandringer, m en grundlæ ggende er u d try k fo r d en sam m e, endnu lid et strukturerede, aktivitet fra alm uens side. N å r denne aktivitet k u n n e få skikkelse af en fo r
m uleret religiøs holdning m ed et sam fundssyn, d er ikke v a r rad ik alt, eller udtrykkes som en ra d ik a l p o litisk optræ den, d er ikke nødvendigvis b etø d et b ru d m ed d et etab lered e p å troslivets o m råd e fo r d e optræ dende, så er det næ rliggende at in ddrage fa k to re r u d over de socio-økonom iske fo r a t fo rstå de folkelige bevægelsers frem træ delsesform er. A t alm uen i d et nittende år
h u n d red e k a n begynde a t udvise en aktivitet, re tte t m od en æ ndring af de af sam fu n d et lagte ra m m e r fo r enkeltpersoners og g ruppers tilværelse, k an forstås bl. a. m ed henvisning til de h e r frem dragne fak to rer, m en h v o r le d e s d en n e aktivitet udform es, kræ ver et m ere kom pliceret forklaringssæ t.
T ilslutningen til væ kkelsesadresserne i 1 8 3 0 ’erne k u n n e opvise store for
skelle p å det geografiske o m råde, således viser f. eks. de fynske store u d sving fra sogn til sogn. D e rejser, en læ gpræ dikant som P eter L arsen S kræ p p en b o rg fo reto g i Jy llan d og hans senere bosæ ttelse i D ons, sæ tter ty delige sp o r i de b e rø rte egnes folkelige og religiøse udvikling, ligesom andre fynske vaktes ud v an d rin g til V estsjæ lland kom til a t præ ge forholdene i et strøg langs Storebæ lt. H vad an g å r d en tidlige bondebevægelse, så h a r E rik Stig Jø rg en sen i »L andbohistoriske stu d ier tilegnede F ridlev S krubbeltrang«
og fo r nylig A sg er Sim onsen i en endnu u try k t undersøgelse peget p å, hvo r-
ledes enkeltpersoners o p træ den k an bed rag e til a t fo rk lare forskellig grad af politisk aktivitet i et om råd e som L o llan d -F alster, tildels uafhæ ngigt af den socio-økonom iske stru k tu r i om rådet.
I en af de bedste frem stillinger af de folkelige bevægelsers historie - T hom as L arsens »E n gennem brudstid« - bliver d et sandsynliggjort gennem en skildring af retningspræ gede præ sters virksom hed, hvorfor M idtvendsys- sel m ed V rå som cen tru m fik e t overvejende grundtvigsk præ g, m ens dele af V ennebjerg h erred blev stæ rk t m issionsk præ get. A lan H jo rth R asm ussen peg er i en in teressan t artikel i » F olk og k u ltu r 1972« - »V o ru p ø r F isk e
kom pagni« - på, hvorledes en betydelig læ rerpersonlighed forløste en væk
kelse, d er resu ltered e i et sæ regent m issionsk produktionskollektiv i T hy i slutningen af forrige årh u n d red e. O gså fo r m ange grundtvigske vækkelsers vedkom m ende k a n d er peges p å en enkelt igangsæ tter - en kapellan, en læ rerpersonlighed eller en frem træ dende bonde. A ndelsm ejeribevæ gelsen slog igennem i 18 8 0 ’erne, og p å m in d re end et tiå r v a r lan d et sto rt set dæ kket af m ejerier. M en selv i d ette m eget k o n cen trered e gennem brud er d et ikke vanskeligt a t udskille enkeltpersoners indsats som afgørende for, a t netop d en n e egn eller d ette sogn ko m fø rst m ed o p rettelse af e t andelsm ejeri - en m ejerim ands foredrag, ledende folks personlige k o n ta k te r eller d en i de folkelige bevægelsers h istorie uundgåelige skolelærer!
F ra de folkelige bevæ gelsers geografi er b eg reb et »vågne« og »døde«
egne velkendt. S p red t over hele lan d et findes d er sogne eller stø rre o m rå
der, d e r gennem hele eller store dele af d et tidsrum , d e r præ ges af de folke
lige bevægelser, h a r op vist en høj g ra d af aktivitet. N å r beg reb ern e »vågne«
og »døde« n o rm alt anvendes, h a r k riteriern e væ ret d e grundtvigske og grundtvigsk præ gede bevægelser, m en d et er ikke vanskeligt om kring A arh u s f. eks. a t finde »vågne« b jø rn b ak sk e sogne i slutningen af forrige å rh u n d re d e eller ind i d ette m issionske o m råd e r m ed sto r folkelig aktivitet. D et er også velkendt fo r de, d e r h a r arb ejd et m ed de folkelige bevægelser, a t blot en sognegrænse eller et skovom råde kunne skille d e »vågne« og »døde« egne u d en m æ rk b are skel i d en sccio -ø k o n o m isk e stru k tu r. I tilfæ ldet m ed de
»vågne« lo k alite ter vil m an hyppigt k u n n e finde tilbage til en enkeltperson eller en lille g ru p p e m ennesker, hvis indsats - oftest in d en fo r troslivets om råd e - så at sige forløser et aktivitetsniveau, som frem gennem d et nittende og begyndelsen af d et tyvende årh u n d red e fin d er nye udtryksform er.
D e »m ulighedsbetingelser« fo r d e folkelige bevægelsers tilblivelse, d er h a r væ ret frem d rag et her, ræ k k er som d et blev fastslået indledningsvis ik k e til ud tø m m en d e a t fo rk lare op k o m sten og u d bredelsen af bevægelserne. D e fak to rer, som jeg h a r g jo rt til genstand fo r om tale, h a r væ ret b etrag tet i en n a tio n a l afgræ nsning, selvom d et er indlysende, a t d e m aterielle vilkår i
D a n m ark , h eru n d er lan dbrugets længe dom inerende rolle i økonom i og sam fundsliv, h a r væ ret afgørende betinget af udviklingen i E u ro p a og v or place
ring i den in tern atio n ale om sætning.
M en m an k an også vende b likket d en anden vej og pege på, a t f. eks.
spørgsm ålet om a t fo rstå »vågne« og »døde« o m råd e r m å fo rk lares inden
fo r ram m ern e af lo k a ls a m fu n d e t. M an h a r ofte o p fattet forholdet lokalhisto
rie-rigshistorie som b rik i et m ønster, h v o r tilstræ kkelig m ange b rik k er gav d et endelige billede. E fte r m in m ening m å m a n sn arere akceptere, at vor forståelse af historiske foreteelser, og d e folkelige bevæ gelser er velegnet til a t illu strere d ette forh o ld , k an ru m m e flere, m en h v er fo r sig gyldige, fo r
klaringer - p å d et o v ernationale plan, indenfor ram m ern e af d et danske sam fund og p å lokalsam fundets niveau.
G ennem de folkelige bevæ gelser i d et n itte n d e å rh u n d red e g år som et fæl
lestræ k p å en eller an d en m åd e en f o r k a s te ls e af eksisterende norm er, d er u d efra v a r p å fø rt de, d e r n u vendte sig m o d dem . I opfattelsen af sam fun
d e t og i troslivet repræ senterede bevæ gelserne nye norm er, og h ertil svarer p å det personlige p lan en venden sig m od de au to riteter, d e r havde u d try k t d e hidtil hersk en d e synspunkter - præ st, em bedsm and og godsejer. I deres sted skabtes m ed de folkelige bevæ gelser en o p in io n s le d e n d e gruppe, ofte udgået af alm uen, hvis individuelle betydning - således som d e r fo ra n er givet eksem pler p å - k u n n e få sto r indflydelse p å de folkelige bevæ gelsers forløb, p å d et lokale p lan m åske væ re afgørende. T ypografernes betydning fo r d en unge arbejderbevæ gelse e r velkendt, og fo r d en bevægelse, jeg selv h a r beskæ ftiget m ig m ed, andelsm ejeribevæ geslen i 1880’erne, gælder det, a t d en opinionsledende g ruppe som fæ llestræ k synes a t væ re i besiddelse af en skoleuddannelse og/eller en skoling i offentligt arbejde, d er adskiller d en fra gennem snittet. Jeg skal også pege p å s k o le læ r e r e n som en nøgleperson i d e folkelige bevægelser, en gruppe, hvis baggrund, u ddannelse og rolle snarest b u rd e undersøges ih vertfald fo r d et n itten d e årh u n d red es vedkom m ende.
I indledningen næ vnte jeg som den alm indelige opfattelse, a t de folkelige bevægelser h av d e m istet deres betydning, således a t stadig fæ rre m ennesker i stadig m in d re om fang oplever deres om verden gennem d e folkelige bevæ
gelser. B evæ gelserne var, således som d e t er skildret her, udtry k fo r en æn
dring fra passivitet til aktivitet, fra um yndiggørelse til form ulering af behov og krav. N å r d e folkelige bevæ gelser idag h a r en æ n d ret funktion - i sam fu n d e t og fo r d en enkelte - b e ro r d et efter m in opfattelse p å, at aktiviteten
e r blevet akcepteret, krav en e er blevet til interesser. D e politiske p artie r, de kirkelige retninger, andelsbevægelsen, arb ejd er- og husm andsbevæ gelsen e r idag d e t etablerede sam fund, m ens de blev til m o d det »bestående«.
23 Fortid og nutid
