Replik til Søren Schou

(1)

Replik til Saren Schou

Soren Schou vil gerne være med til at revidere det syn p å tiden fnr 68 som vi anlagde i tiden efter. Men han synes tydeligvis at jeg går for vidt og er blevet helt revisionistisk. Jeg er meget konciliant o g for aorb~dig overfor S ~ r e n s e n . Min læsning er beriget laosning og ikke symptomallaosning, som det sig h m og b0r. Beriget læsning, det lyder farligt, lidt i retning af beriget uran, i hvert fald kan den kun bekræfte den læsning af historierne man har i forvejen.

Men er det nu også rigtigt? Den lzsning der ligger til grund for Schous kritik af En fremtidshistorie er ikke min. Jeg mener slet ikke man kan angribe historien (herunder: gå til den) på det niveau som Schou g0r. Skræmmebilledet i historien af et totalt styret og forudkalkuleret samfundsliv kan godt virke plausibelt i Schous ojne, men kun under forudsætnig af at det drejer sig o m en fremskrivning af 'autortitære korporativisme-tendenser.' Det er der bare ikke tale o m hos S ~ r e n s e n og derfor er der tale om 'dårlig Adorno', d.v.s. om en pessimisme uden ende. Adorno vidste i det mindste at det forvaltede samfund måtte vær isprængt noget uberegneligt for at kunne overleve. Hm. Hvad er det, der sætter Surensens historie igang, o m ikke netop det Schou efterlyser? Hvad står en figur som Filip Rose for, om ikke netop for det uberegnelige, præsidenten i fremtidssamfundet ikke kan få bugt med? Historien handler ikke o m korporativismetendenser, det er rigtigt, men dog i h0j grad o m falske allicancer med det der skulle gmes o p med. Filip Rose kan ikke g0re o p med det autoritære samfund fordi han inderst inde hænger sammen med det, er autoritær i sin befrielseskamp. Fsrst idet han bliver i stand til at negeresamfundet bestemt, og det vil sige, da han kan gå imod det uden at være totalitær (altså også gå lidt ind for det), får han myndighed til a t overvinde de falske autoriteter. Historien er kompleks, siger Schou, men vil alligevel reducere den til en historie om ~dipus-myten og må så bebrejde den at de upersonlige beherskelsesforhold er s v ~ b t i så stærkt personaliserede relationer. Bortset fra at selv det upersonlige jo dog må komme et

-

personligt

-

sted fra i sidste instans, så aktualiserer historien godt nok mange andre forhold af mytisk og historisk art end forholdet til far og mor. Det er en hel verdenshistorie i miniformat, der ikke bare fremskriver hvad der er sket, men som vil ændre den. Den er derfor heller ikke præget af

Elektronisk version af artikel i 'Kultur & Klasse' 34 (1979), © Forlaget Medusa

(2)

eskatologiske forestillinger, i betydningen forestillinger o m verdens undergang, men nzrmest af forestillinger o m det modsatte. Det forvaltede samfund betegner ikke n~dvendigvis verdens undergang og o p g ~ r e t med det heller ikke.

Et o p g ~ r med vores forhold til det der gik forud for 68 må baseres pa en anden forståelse af fortiden og ikke bare p å en beriget, der blot bekrzfter den gamle. Det drejer sig ikke uden videre om a t få mere forståelse for fortiden, men at s p ~ r g e om der var noget vi ikke rigtig forstod dengang. Vi er enige om a t afvise en pragmatisk holdning også til litteraturen (a la Lenins til Tolstoj). Men jeg synes a t Schou i for hnj grad nnjes med a t erklzre sig uenig i vurderingen af Snrensens aktualitet og undlader a t argumentere mod analysen af Formynderfortcellinger (bl.a.), der er przmissen for min vurdering.

Når S ~ r e n Schou mener 'at S ~ r e n s e n i sin diagnose af frihedsproblemet i 60ernes velfzrdssamfund faktisk i h ~ j grad kom til a t skille den ydre og den indre frihed ad,'& godtgnr han det med et citat fra indledningen til Marx' ungdomsskrifter, der for mig a t se blot gnr o p m z r k s o m p å a t den menneskelige f r i g ~ r e l s e ikke er identisk med men aktualiseres af d e friheder o g den fritid vi har fået flere og mere af. Det er ikke a t skille den ydre og indre frihed ad, men nok a t påstå (konstatere?) a t der ikke betår et simpelt afedningsforhold mellem dem. Der m å nves en selvstzndig indsats begge steder. Det er også hvad der ligger i det andet citat, fra Hverken-eller: a t 'en psykologisk frignrelse m å slutte sig -til den nkonomiske.'

Jeg har ikke sagt a t disse citater viser a t Snrensen, ligesom Brecht, mener a t den materielle behovstilfredsstillelse går forud for moralen, men a t de ikke strider mod Brechts anskuelse.

Nuanceringen er vigtig, for den peger p å accentforskydningen hos S ~ r e n s e n . Han insisterer p å a t den relativt omfattende materielle behovstilfredsstillelse i velstandssamfundet sztter den indre personlige f r i g ~ r e l s e på dagsordenen, uanset a t dette samfund stadig frembringer en r z k k e selvstzndige fysiske o g psykiske sygdomme. Eller netop fordi det g0r. Disse sygdomme peger jo på a t mennesket har andre behov end a t spise o g a t sove, - der må tilfredsstilles for a t vi overhovedet kan fordnje o g sove ordentligt.

Er det ikke Snren Schou der kommer til a t isolere sig selv fra det indre ved p å god gammeldags materialistisk vis a t underordne det så totalt det ydre a t det forsvinder i det, - f.eks. når han siger a t velstandssamfundets fremkomst med dets produktionsomlagnin- ger '- i sig selv var årsag til en r z k k e nye (fysiske) o g psykiske

(3)

sygdomme

...'

Det var vel ikke velstanden i sig selv der var årsagen, men mangler ved den. Og disse mangler var nzeppe heller blot en folge af produktionsomlzgninger. Trods velstanden o g flere friheder o g storre fritid var (er) folk ikke tilfredse, men plaget af angst og ubestemte bekymringer. Sorensen konstaterer a t mennesket har behov for ikke bare a t leve livet men for a t se en mening med a t gore det. Det krzver zndrede samfundsforhold (herunder produktionsomlzgninger) men også zndrede samfunds- forandrere, der har mod til a t udvide deres forestillinger om hvad det er der plager folk. Vzrdighed er et sporgsmål om ikke a t blive trådt på, o m a t få udviklet et maximum af sine evner, om ikke bare a t producere men producere sig selv og opleve sin egen brugsvzrdi for samfundet. Hvis ikke socialismen i teori og praksis kan tilgodese de enkeltes krav o m a t gzlde noget i sig selv, vil det nye samfund blive en parodi på det gamle. Det er ikke mindst det snakken o m det indre og ydre handler om. Den handler o m a t give plads for det skjulte (fortrzngte, uglesete), der afviger fra de objektive, officielle sandheder, bl.a. på venstreflojen. Den handler f.eks. i praksis o m a t man som litteratursociolog vender o m på den gamle autoritzre maxime, der siger a t den der ikke er med mig (ofte helt ud i formuleringen, altså jargonen), er imod mig. S o m Villy Sorensen siger er det mere liberalt (befriende) a t gå udfra a t den der ikke er imod mig er med mig. Krisen for det kapitalistiske samfund blev en krise også for venstrefliljen fordi tilslutning i det ydre (til partiet f.eks.) stadig er hojere vzrdsat end tilslutning i det indre (til det venstreflojen står for).

Jeg synes Sorens Schou fordrejer Sorensens meninger når han fremstiller det som o m han stiller sig tilfreds med den ydre frigorelse i velstandssamfundet. Det g0r han ikke. Han fastholder a t den ikke i sig selv er tilfredsstillende. Har eftertiden i ovrigt ikke givet ham ret? I at samfundsudviklingen, herunder den okonomiske, implicerede 'indre' frigorelsesforsog. Hvad ville 68 have v z r e uden?

Den nye sensibilitet, den religiose sogen, den overskridende sexualtitet, oproret i musikken, moden og sproget pegede på lige så mange mangler ved den okonomiske velstand og måden vi var kommet til den på. At beskzftige sig med Sorensen er sådan set ikke a t gå bag o m 68 men a t arbejde videre på indfrielsen af lofter, der blev fornyet i 68, og afgivet for.

Sorensen har ikke gennem de sidste 10 år vzret mere interesseret i instinktpsykologi end i socialisationsteori. Hans kritiske interesse for f.eks. Skinners adfzrdspsykologi (i Uden mål- og med) viser det.

(4)

Ligesom han ikke kun taler om et behov for ledelse (som han også og måske bedre kalder for samvirke) men tillige om et behov for selvstzndighed. I samme åndedrag. Sådan skiller han ikke tingene ad. Det må man gore for at få ham derhen hvor Soren Schou tilsyneladende stadig vil have ham.

Jsrgen Bonde Jensen