DJF rapport

(1)

DJF rapport

Egon Noe & Troels Kristensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø

Husdyrbrug nr. 47 ^◆ Maj 2003

Driftsledelsesmæssige udfordringer ved etablering af automatiske malkesystemer

(AMS) i eksisterende mælkeproduktionssystemer

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

(2)

Egon Noe & Troels Kristensen

Afdeling for Jordbrugsproduktion & Miljø Postboks 50

DK-8830 Tjele

DJF rapport Husdyrbrug nr. 47 • Maj 2003

DJF rapporter indeholder hovedsageligt forsknings- resultater og forsøgsopgørelser rettet mod danske forhold. Endvidere kan rapporterne beskrive større samlede forskningsprojekter eller fungere som bilag til temamøder. DJF rapporter udkommer i serierne:

Markbrug, Husdyrbrug og Havebrug.

Rapporterne koster i løssalg 50-100 kr. pr. stk., af- hængig af sidetal. Abonnenter opnår 25% rabat og abonnement kan tegnes ved henvendelse til:

Danmarks JordbrugsForskning Postboks 50, 8830 Tjele Tlf. 8999 1010

Alle DJF´s publikationer kan bestilles på nettet:

www.agrsci.dk Tryk: DigiSource

Driftsledelsesmæssige udfordringer ved etablering af automatiske malkesystemer

(AMS) i eksisterende mælkeproduktionssystemer

(3)

Forord

Nærværende rapport er udarbejdet i projektet ”AMS – indplacering på bedriften og styring på besætningsniveau” finansieret af Dansk Kvæg i 2002.

AMS er en teknologisk nyskabelse som ved anskaffelse på betydende måde forventes at på- virke kvægbedriftens produktion, styringsmuligheder og –behov i besætningen og kvægbru- gerens dagligdag. Det er påvirkninger der i omfang og ”stil” ikke er set indenfor mælkepro- duktionen i de seneste årtier. Denne rapport skal derfor ses som en indledende indsats med det mål at analysere og udvikle mælkeproduktionssystemer med AMS.

Indenfor projektets rammer var det muligt at besøge et begrænset antal bedrifter, og arbejdet er gennemført som en kombination af case beskrivelse og litteratur gennemgang i forsøget på at uddrage mere generelle erkendelser.

Vi vil gerne takke de seks besætningsejere som vi besøgte for en stor imødekommenhed, så- vel under besøget som med kommentarer til denne rapport. Desuden takkes Morten Dam Rasmussen for bistand ved opgørelser baseret på data fra overvågningsprogrammet.

Troels Kristensen

Forskningscenter Foulum Marts 2003

(4)

Indholdsfortegnelse

Forord ... 2

Sammendrag og konklusion ... 4

Summary and conclusion ... 5

1 Baggrund ... 6

2 Formål ... 6

3 Metode... 6

4 Cases/gårdrapporter... 7

5 Resultater... 13

5.1 Motivation, forventninger og begrundelser for at investere i malkerobotter ... 13

5.2 Indpasning af AMS i nuværende systemer ... 14

5.3 Indkøring ... 15

5.4 Fodring, malkning og tilsyn efter overgangen til AMS ... 15

5.5 Arbejdsdag, familieliv og sociale relationer ... 17

6 Diskussion ... 19

6.1 Fodring, sundhed, ydelse og malkefrekvens ... 19

6.2 Informationer, dagligt tilsyn, udskiftning mv. ... 21

6.3 Optimerings strategier på AMS-bedrifter ... 23

7 Litteratur... 24

(5)

Sammendrag og konklusion

Formålet med arbejdet var at beskrive processen fra det tidspunkt hvor overvejelsen omkring anskaffelse af automatiske malkesystemer (AMS) startede til det tidspunkt hvor de første erfaringer og resultater på kort sigt (½ - ¾ år) var nået. Der har været fokus på fodring, arbejdssituation og overvågning. Herudover var det specifikt formålet på baggrund af de opnåede erfaringer i praksis, at afdække forhold af afgørende betydning for, at AMS fungerer i forhold til bedriften, herunder at pege på generelle forhold, der bør inddrages i overvejelserne omkring anskaffelse af AMS. Endelig var formålet at indkredse områder, hvor der mangler viden for at sikre et godt beslutningsgrundlag for nuværende og fremtidige AMS brugere.

Der blev besøgt seks bedrifter, hvor der blev gennemført et kvalitativt interview, og litteratu- ren på området blev gennemgået. I rapporten fremstår de enkelte cases med de oplysninger, som ejerne gav ved besøget. Herved kommer de enkelte cases til at vise, hvorledes disse be- sætningsejere har overvejet og oplevet overgangen til AMS.

Det videngrundlag, der skal til for at sikre en nuanceret vurdering af fordele og ulemper omkring anskaffelse af AMS, kræver en fortsat udvikling indenfor rådgivningssystemet og forsk- ningen. Det erfaringsgrundlag, som landmændene har bygget på, er således primært erfaringsudveksling med landmænd, der har investeret i AMS, både i Holland og i Danmark. Samtidig er det også karakteristisk, at de involverede landmænd har haft lyst til at prøve noget nyt og at gå ind i den læreproces, det har været at implementere AMS på bedriften.

Forandringen af dagligdagen med hensyn til arbejdstidspunkter og –tid blev på alle bedrifterne fremhævet som et særdeles positivt resultat af overgangen til AMS. I forhold til det forventede kan det konkluderes, at AMS kan indpasses i mange typer af eksisterende kvægbrugssy- stemer, vurderet i forhold til planløsninger, foderforsyning og ydelsesniveau, med et

tilfredsstillende resultat.

Erfaringerne fra casestudierne påpeger tre problemkomplekser, der har speciel relevans for udvikling af kvægbrugsbedrifter med AMS. 1) AMS udfordrer vores viden om hvorledes fodring, malkefrekvens og ydelsesniveau påvirker koens sundhed og velfærd. 2) Via AMS opsamles en stor mængede data om besætningen, som i princippet vil kunne anvendes i driftsledelsen, men hertil kræves en målrettet bearbejdning og præsentation af de opsamlede data. 3) Ved investering i AMS, eller overvejelse herom, vil de nuværende modeller til økonomisk optimering ikke være tilstrækkeligt specifikke. I det omfang AMS påvirker og påvirkes af en række af de øvrige produktionsfaktorer på bedriften, som arbejdskraft, foderforsyning og kvoteudnyttelse, er det nødvendigt, at disse relationer klarlægges, før der kan laves en reel strategisk optimering. Indenfor de nævnte områder er der behov for en målrettet indsats indenfor forskning og rådgivning, således at investeringerne og den løbende rådgivning omkring AMS kan foretages på et solidt grundlag.

Det skal bemærkes, at de seks cases repræsenterer bedrifter, hvor ejeren er godt tilfreds med AMS rent teknisk. De seks cases viser således nogle af mulighederne, men hvis man skal have hele billedet med, kræver det naturligvis, at der også inddrages cases, hvor man af den ene eller anden grund ikke er så tilfreds med systemet.

(6)

Summary and conclusion

The aim of the report is to describe the process going from the first considerations about buying an automatic milking system (AMS) to the short-term results (½ to ¾ year). Focus will be on feeding, working conditions, and herd management. In addition to this, it is a specific aim to discover conditions of vital importance for the functioning of the AMS on the farm, and to point out general issues that should be taken into consideration when contemplating buying an AMS. Finally, the aim is to point out areas in which knowledge is necessary to ensure a good decision making for present and future AMS users.

This study is based on qualitative interviews conducted with six farmers, who all have im- plemented AMS into an existing system for about ½ a year, supplemented with a literature re- view related to the topic. Each farm is presented with the information given by the farmers during the visits. This approach was chosen in part because it has not been possible to make follow-up registrations on the farms, in part – and not least – to get an insight in how these farmers have experienced the change to AMS and the considerations they have been though.

The six farmers are still to be considered as pioneers. The impression is that the robots func- tion technically now, but there seems be a lack of knowledge in the advisory system needed to support a balanced discussion of advantages and disadvantages following an installation of the AMS. The farmers have largely had to rely on exchange of experiences between farmers who have invested in an AMS, in The Netherlands as well as in Denmark. It was also charac- teristic to the farmers involved that they were minded for the learning process necessary for the implementing the AMS on the farm.

To conclude: AMS can be fitted into many types of existing dairy production systems as seen in relation to type of stable, fodder supply, and yield level in the herd. The experiences from the case studies point out three problem complexes of special relevance for research and de- velopment of dairy production systems with AMS: 1) AMS challenges our knowledge about the relationship between feeding, milking, health and animal behaviour, and the abilities for controlling and optimising these factors. 2) A great amount of data about the livestock is col- lected. It is, in principle, possible to use these data in the management of the herd, but there is a need for focusing the data to the condition in a AMS herd, including user friendly presenta- tions information, before these data are transformed into a useful decision support tools for the farmers. 3) Due to the radical changes of the farm and herd management, the present mod- els for economic optimising are not sufficiently specific, when an investment in an AMS is being considered. A number of relations should be clarified before a strategic optimisation can be made. AMS influences and is influenced by a series of production factors on the farm, such as labour, fodder supply, and utilization of quotas.

It should be noted that the six cases represent farms on which the farmers are satisfied with the technical aspects of the AMS, so that more negative sides of the AMS in everyday life are not expressed. The six cases thus show some of the possibilities, but if the entire picture is to be shown, cases with some dissatisfaction with the systems should, of course, be involved.

(7)

1 Baggrund

Ved indførelse af automatisk malkning (AMS) på kvægbedriften sker der en afgørende ændring i kvægbrugerens handlefrihed omkring driftsledelse og arbejde. Arbejdsmæssigt frigøres kvægbrugeren fra den daglige rutine med hensyn til malkning, i retning af en mere fleksibel dagligdag, dog stadig- væk dikteret af køernes malkerytme.

I de hidtidige projekter omkring AMS har der naturligt nok været stærk fokus på ”det at malke i AMS”

(f.eks. Rasmussen, 2001). Derimod har der, i forhold til den forventede betydning af AMS, været mere begrænset fokus på de afledte effekter på fodring, driftsledelse og arbejdssituation. Det er derfor inten- sionen med dette arbejde at indhente erfaringer indenfor disse områder. I Danmark foreligger der rapporter omkring afgræsning (Raun & Rasmussen, 2001; Munksgaard & Krohn, 2002). Derimod er der ikke oplysninger omkring fordelingen af foderet mellem AMS, kraftfoderautomater og foderbord. Dis- se forhold må forventes at have afgørende indflydelse på køernes anvendelse af AMS og foderforsy- ningen generelt på bedriften.

Raun & Rasmussen (2002) har beskrevet arbejdsindsatsen til staldarbejdet på 57 bedrifter med AMS, mens der ikke er undersøgelser omkring AMS systemernes indflydelse på kvægbrugerens dagligdag mere generelt. Principielt åbner de mange data der kan opsamles via AMS nye muligheder for at udvikle informationssystem til den daglige driftsledelse. I hvilket omfang dette udnyttes søges ligeledes klarlagt.

2 Formål

Formålet med projektet er at beskrive processen fra overvejelsen omkring anskaffelse af AMS startede til de opnåede resultater på kort sigt (½ - ¾ år). Fokus vil være på fodring og arbejdssituation og driftsledelse. Projektet har et bedriftsorienteret sigte hvorfor det er et specifikt formål at afdække forhold af afgørende betydning for at AMS fungerer i forhold til bedriften, herunder at pege på generelle forhold, der bør inddrages i overvejelserne omkring AMS. Endelig er formålet at indkredse områder, hvor der mangler forskning og udvikling for at sikre et godt beslutningsgrundlag for nuværende og fremtidige AMS brugere.

3 Metode

I samarbejde med EU-projektet ”Implications of introduction of automatic milking on dairy farms”

blev der udvalgt seks bedrifter, hvor overgangen til AMS skete i vinteren 2001/02. For at få den mest

”rene” beskrivelse af AMS, var det et krav til udvælgelsen at AMS var etableret i det eksisterende staldsystem, dvs. at bedrifterne før AMS skulle have malket i malkestald, og køerne havde været op- staldet i løsdrift. Alle bedrifterne indvilgede i at modtage et besøg af 1½ til to timers varighed. Bedrif- terne blev besøgt i forsommeren 2002.

Før besøgene blev der udarbejdet en interview guide og ved besøgene blev samtalen optaget på bånd.

Et afgørende element var at alle informationer blev søgt indordnet således, at de afdækkede udviklin- gen fra før AMS, over overvejelserne angående anskaffelse af AMS, til de første erfaringer med AMS.

Besøgene omfattede en kort staldvandring, efterfulgt af et interview af landmanden.

De enkelte gårde er opgjort som cases med en kort faktoriel beskrivelse, efterfulgt af en beskrivelse baseret på oplysningerne ved besøget. Rapporterne er efterfølgende verificeret af bedriftsejerne. Her- efter er der på tværs af de seks cases søgt udledt nogle mere overordnede forhold.

De enkelte cases fremstår med de oplysninger som ejerne gav ved besøget, hvorfor der kan være stør- relsesordener og udsagn som ikke generelt er gældende, eller ikke pt. er undersøgt tilstrækkeligt sik- kert. Denne form er valgt dels fordi det ikke har været muligt at lave opfølgende registreringer på bedrifterne, dels fordi netop herved kommer de enkelte cases til at vise hvorledes disse besætningsejere har overvejet og oplevet overgangen til AMS. For en vurdering af de indsamlede oplysninger er der ud fra data i det danske egenkontrolprogram lavet en opgørelse over produktionsniveauet før og efter overgangen til AMS som supplement til besætningsejernes udsagn.

(8)

4 Cases/gårdrapporter

Bedrift AMS 1 Start med AMS nov. 2001 Systembeskrivelse

Årskøer: 55 Race: SDM Årsydelse, kg: 11.500 Staldtype: Sengebåse/spalter AMS enheder: 1 Type: Lely Kotrafik: Fri, ingen separations boks

Før AMS 2 x 5 sildeben malkestald.

Fodring

Fodringsprincip: Grovfoder ad lib Ædelyst foder: Græsensilage, hø, frisk græs, roepiller Kraftfoderautomater: 0–6 FE Type: Korn / A-blanding

Foder i AMS: 3-5 FE Type: Korn / A-blanding Sommerfodring: 0 FE afgræsning, frisk græs på stald

Ydelse, malkning

Ydelsesudvikling siden start med AMS: Mælk øget 500 kg; Celletal reduceret til 210.000 Malkefrekvens: 3,2 Andel dyr der hentes: 5%.

Arbejdsindsats (køer)

Timer dagligt i stalden: 3, svarende til 2,5 timer mindre end før AMS

Fordeling %: Fodring, rengøring stald: 40; Hente køer til AMS: 5; Ordne frasorterede: 10;

Rengøring AMS: 15; Driftsledelse: 30.

Bemærkninger

Stald og fodring uændret i forhold til før AMS, men en forventning om at fodringen skal være mere stabil for at imødekomme køernes krav ved en stigende ydelse. Således betød overgang fra ensilagefodring til fodring med frisk græs på stald et fald i dagsydelsen på 1-2 kg pr. ko og en lavere mælkefrekvens. Begrænsede erfaringer med type af foder i AMS, men med foder på foderbordet døgnet rundt og adgang til kraftfoderautomat, skal mængden i AMS begrænses, men samtidigt være tillokkende. Optrapningen med kraftfoder efter kælvning er gjort kortere, nu 30 dage mod i starten med AMS 55 dage. Ved den lange optrapning var det klart indtrykket at en del køer ikke fik tilstrækkeligt foder i forhold til ydelsesniveauet ved den øgede mælkefrekvens.

Ydelsesudviklingen er klart bedre end forventet af landmanden, med allerede plus 500 kg pr.

årsko og 10-15% højere startydelse efter kælvning. Samtidigt er celletallet faldet til ca.

200.000. I flere perioder har der ikke været nogle køer som blev hentet til malkning, trods en gns. malkefrekvens i besætningen på op til fire gange dagligt.

Informationen omkring ledningsevne udnyttes konsekvent, således at forhøjet ledningsevne udløser en opfølgende udmalkning og CMT test. Typisk har udmalkning været tilstrækkelig til at undgå klinisk mastitis. Herudover anvendes informationerne fra AMS kun i begrænset omfang i det daglige tilsyn med besætningen.

Beslutningen omkring anskaffelse af AMS startede med at budget for udvidelse til 100 køer viste at ejer aflønningen ville blive uændret, mens investering i AMS under forudsætning af ydelsesstigning og fastholdelse af koantallet ville give en øget aflønning.

(9)

Bedrift AMS 2 Start med AMS okt. 2001 Systembeskrivelse

Årskøer: 70 Race: SDM Årsydelse, kg: 9.400 Staldtype: Sengebåse/spalter AMS enheder: 1 Type: De Laval Kotrafik: Fri, ingen separations boks

Fodring

Fodringsprincip: Grundration, ud- fodres hver anden dag reduceret foderbord (30 ædepladser)

Ædelyst foder: Majsensilage, græsensilage og koncen- treret foder (rapskage, C-blanding)

Foder i AMS: 4-8 FE Type: A-blanding Sommerfodring: 0 FE afgræsning, ens fodring året rundt Ydelse, malkning

Ydelsesudvikling siden start med AMS: Mælk øget 200 kg; Celletal uændret (210.000) Malkefrekvens: 3,1 Andel dyr der hentes: 10%.

Timer dagligt i stalden: 4, svarende til 3 timer mindre end før AMS

Bemærkninger

Bedriften er væsentlig ændret de seneste år siden ophør med økologisk produktion i 1998, hvor årsydelse var ca. 6.000 kg. Ved introduktionen af AMS er grundrationen søgt afstemt med protein og cellevægsstoffer således at gødningen er fast, idet det opfattes som afgørende at køerne er rene. Afgræsning er bl.a. på denne baggrund fravalgt efter overgang til AMS.

Ved tildeling af op til 8 kg kraftfoder i AMS enheden er det afgørende at der er en god pille- kvalitet for at køerne vil æde op. Nogle køer har fået ketose fire til seks uger efter kælvning, hvilket tilskrives at den høje malkefrekvens (op til seks gange dagligt) betød en ydelse over det som køerne kunne dække via foderoptagelsen. Derfor er den maksimale frekvens nu reduceret til 1 gang pr. 10 kg mælk. Fodertildelingen i AMS er baseret på den forprogrammerede standard, der er afhængig af ydelse og afstand fra kælvning. Der foretages ingen reguleringer herudover, f.eks. baseret på huld.

Ydelsen forventes via AMS at stige til 10.500 indenfor de næste to år. Hidtil har ydelsesstigningen været begrænset, men nykælvere ligger på et niveau svarende til de 10.500 kg. Ny- kælvere malkes 1-2 dage i kælveboks før de kommer til robotten.

I den daglige driftsledelse bruges primært ”opslag på PC”, mens egentlige udskrifter kun anvendes i begrænset omfang. Generelt foretages det meste tilsyn med besætningen via observationer i stalden, dog anvendes en standardalarmliste som grundlag for opfølgende CMT test for mastitis.

Ønsket om forbedringer i arbejdsdagen var det afgørende for investering i AMS. Budget baseret på 2.000 kg mælk dagligt pr. AMS enhed og 10.500 kg pr. årsko, udviste samme eje- raflønning som før investering.

(10)

Bedrift AMS 3 Start med AMS dec. 2001 Systembeskrivelse

Årskøer: 100 Race: SDM Årsydelse, kg: 9.000 Staldtype: Sengebåse/spalter AMS enheder: 2 Type: Lely Kotrafik: Fri, ingen separations boks

Fodring

Fodringsprincip: Grundration Ædelyst foder: Byg/ært-, grønært-, majsensilage og C- blanding

Foder i AMS: 4-7 FE Type: A-blanding Sommerfodring: 0 FE afgræsning, ens fodring året rundt Ydelse, malkning

Ydelsesudvikling siden start med AMS: Mælk steget 800 kg; Celletal uændret (230.000) Malkefrekvens: 3,6 Andel dyr der hentes: 5%.

Timer dagligt i stalden: 4,5, svarende til 3 timer mindre end før AMS

Bemærkninger

Ved introduktionen af AMS blev fodringen ændret fra en egentlig fuldfoderblanding (TMR1) til en blandet grundration, men med stort set uændret sammensætning. Tildelingen af A-blanding i AMS enheden kan således være en del af forklaringen på ydelsesstigningen, idet foderniveauet er forøget. Grundrationen udfodres to gange dagligt og det tilstræbes at foderbordet er ryddet før ny udfodring, hvilket betyder at køerne bliver aktive. Der er hidtil anvendt en almindelig A-blanding i AMS, uden problemer. Melasse nævnes som et fodermiddel det kunne være interessant at forsøge at anvende, men det tekniske udstyr er ikke på den indkøbte AMS, ud fra en forventning om at det vil stimulere køernes ædelyst. Fodertildelingen styres udelukkende via ydelse ud fra standardprogrammet. Alle nykælvere startes i AMS ved manu- el styring, der malkes ikke andre steder.

Tre gange dagligt udskrives lister som grundlag for at hente køer til malkning samt tilsyn i øv- rigt. Ved forhøjet ledningsevne sker der opfølgning med CMT test , omfanget af klinisk mastitis er uændret lavt i forhold til før AMS. Den øvrige daglige styring omkring reproduktion, sygdom og udskiftning foretages primært ud fra tilsyn i stalden.

Arbejdssituationen med to faste daglige malkninger, kombineret med lysten til at prøve noget nyt, var det afgørende for beslutningen omkring køb af AMS. Ved budgetlægning er det for- udsat at investeringen kan forrentes ved en ydelsesstigning på 7%, besparelser med ½ medarbejder og en forøgelse af kvoten med 150 ton. Ud fra de første erfaringen forventes det at de to AMS enheder på sigt kan producere 1.250 ton mælk, baseret på 130 årskøer.

(11)

Bedrift AMS 4 Start med AMS feb. 2002 Systembeskrivelse

Årskøer: 65 Race: Jersey Årsydelse, kg: 6.000 Staldtype: Sengebåse/spalter AMS enheder: 1 Type: DeLaval Kotrafik: Styret, ingen separations boks

Før AMS 2 x 5 sildeben malkestald (New Zealand type).

Fodring

Fodringsprincip: Grundration Ædelyst foder: Græs-, majsensilage, roepiller og raps- kage

Foder i AMS: 4-6 FE Type: A-blanding Sommerfodring: 3-4 FE afgræsning i storfold om dagen.

Ydelse, malkning

Ydelsesudvikling siden start med AMS: Mælk uændret; Celletal uændret (200.000)

Malkefrekvens: 2,3 (op til 3 før afgræsning) Andel dyr der hentes: 5%.

Arbejdsindsats (køer, ved afgræsning)

Timer dagligt i stalden: 3, svarende til 3 timer mindre end før AMS

Bemærkninger

Samtidigt med investeringen i AMS, blev der bygget ny ungdyrstald, idet den primære be- væggrund for ændringen var et ønske om at reducere den daglige arbejdstid.

I indeværende år er andelen af foderrationen fra afgræsning lavere end tidligere, men forventes igen øget til 6-7 FE dagligt. Fra kl. 7 gives køer der er malket adgang til græsarealet. Efter udfodring af grundrationen om eftermiddagen, kommer køerne i løbet af de næste timer selv ind i stalden, hvor de efter malkning inde i stalden. Efter en kort tilvænning har det betydet at alle køer er i stalden omkring kl. 22. Kun undtagelsesvis har det været nødvendigt at hente køer på græsmarken. I løbet af dagen har køerne adgang til stalden, hvor de kan drikke vand således at der også er en del malkningen i løbet af dagen. Malkefrekvensen har været fra 2.0 til 2.5 i forsommeren.

Erfaringer med klart lavere mælkefrekvens ved parti A-blanding med for meget smuld. Pro- blemer med at opretholde ydelsen i senlaktationen, hvilket tilskrives den anvendte standard foderstyring. I øvrigt en del problemer såvel teknisk som styringsmæssigt som skyldes at der er tale om en Jersey besætning. F.eks. er en stor del af alarmerne udløst af at der er to køer i AMS boksen, hvorfor det har været nødvendigt at ændre på dimensionerne.

Investeringen i AMS er ikke betinget af en forventning om en ydelsesstigning, det primære mål er at opnå et højt antal malkninger og dermed en høj udnyttelse af AMS. I den forbindelse mangler der lister hvoraf det kan ses hvilke køer der ”belaster” systemet mest via mislykkede besøg, afviste besøg og lang malketid.

Hidtil har AMS data kun i begrænset omfang været anvendt i den daglige styring, dog anvendes aktivitetsmålingerne delvist som grundlag for reproduktion. Derimod er der dårlige erfaringer med de nuværende alarmlister til udpegning af køer med mastitis.

(12)

Bedrift AMS 5 Start med AMS nov. 2001 Systembeskrivelse

Årskøer: 105 Race: SDM Årsydelse, kg: 9.500 Staldtype: Sengebåse/spalter AMS enheder: 2 Type:Lely Kotrafik: Fri i en enhed og styret i den anden, ingen separati-

onsboks Før AMS 2 x 5 sildeben malkestald.

Fodring

Fodringsprincip: Grundration Ædelyst foder: Græs-, majsensilage, sojaskaller og rapskage

Foder i AMS: 4-8 FE Type: A-blanding Sommerfodring: 0 FE afgræsning, frisk græs på stald Ydelse, malkning

Ydelsesudvikling siden start med AMS: Mælk øget 700 kg; Celletal periodevise problemer (over 350.000)

Malkefrekvens: 2.6 – 2.8 Andel dyr der hentes: 10%.

Timer dagligt i stalden: 3-4, svarende til 5 timer mindre end før AMS

Fordeling %: Fodring, rengøring stald: 50; Hente køer til AMS: 10; Ordne frasorterede: 10;

Bemærkninger

De to AMS enheder er installeret i to separate staldafsnit, med cirka samme antal dyr per enhed. I den ene enhed er der valgt styret kotrafik, således at det er lettere at tilvænne nykælvere til systemet. Besætningen har de seneste år haft en markant ydelsesstigning, startende med overgang til TMR1 i 2000. Ydelsesstigningen er fortsat efter indførelsen af AMS, men der har været en del tilfælde af stofskiftesygdomme, som muligvis kan tilskrives problemer med at afstemme grundration og kraftfoder, i forhold til ydelsesniveauet. Besætningsejeren forsøger at løse problemet ved at installere anlæg til tildeling af propylenglykol i AMS enheden.

Der har periodevis været problemer med mastitis siden overgangen til AMS, hvilket tilskrives problemer med at finde de subkliniske tilfælde. I en række tilfælde er der opstået klinisk mastitis uden at det er blevet fundet via oplysningerne omkring forhøjet ledningsevne.

I den daglige driftsledelse anvendes kun i meget begrænset omfang informationer fra AMS, hvorimod det prioteres højt at komme gennem stalden og gå blandt køerne tre til fire gange dagligt. Ved disse runder hentes desuden køer til robotten. Det forventes at informationerne fra AMS i fremtiden vil blive brugt mere konkret, men besætningsejeren havde ingen forud- gående erfaringer med EDB:

Overgangen til AMS var primært drevet af ønsket om nedsat arbejdstid, samtidigt med at der ikke var et ønske om at ansætte medhjælp. Der er ikke udarbejdet egentlige budgetter for investeringen eller alternativer.

(13)

Bedrift AMS 6 Start med AMS dec. 2001 Systembeskrivelse

Årskøer: 110 Race:RDM /SDM Årsydelse, kg: 8.000 Staldtype: Sengebåse/spalter AMS enheder: 1

med tre malkebok- se

Type: AMS Liberty Kotrafik: Styret, separations afdeling med 10 kopladser

Før AMS 2 x 8 sildeben.

Fodring

Fodringsprincip: Grundration Ædelyst foder: Majs-, helsædsensilage, kraftfoder Foder i AMS: 2-4 FE Type: A-blanding

Sommerfodring: 0 FE afgræsning, dog forventes afgræsning/motionsfold i eftersommeren Ydelse, malkning

Ydelsesudvikling siden start med AMS: Mælk uændret; Celletal steget (350 – 400.000) Malkefrekvens: 2.5 – 2.6 Andel dyr der hentes: 20%.

Arbejdsindsats

Timer dagligt i stalden: 8, svarende til 1-2 timer mindre end før AMS

Fordeling %: Fodring, rengøring stald: 50; Hente køer til AMS: 20; Ordne frasorterede 10;

Bemærkninger

Ved overgang til AMS er sammensætningen af ædelyst foderet, der tidligere blev tildelt som TMR1, stort set uændret, hvorfor A-blanding i AMS har øget foderniveauet. Den styrede kotrafik fungerer ikke specielt godt, hvilket bl.a. tilskrives at der endnu ikke er opnået tilstræk- kelig erfaring med afstemning af fodertildeling i AMS og på foderbordet. Samtidigt var der i begyndelsen en uhensigtsmæssig placering af vandtildelingen. Den nuværende ”rækkefølge”

er malkning – vand – hvile – ædelystfoder/hvile. Der er samtidigt en ret snæver passage, med tilhørende envejslåger, omkring forsepareringen, hvilket virker nedsættende på kotrafikken.

Mange køer hentes derfor til malkning, og herudover er der en del som hjælpes lidt på vej.

Ud over disse ting har en dårlig opstarts fase givetvis en indflydelse på andel af køer som fri- villigt kommer til malkning. Efter ca. 2 måneder med AMS var der således 70 – 80% af køer- ne som enten blev hentet og/eller manuelt malket. Andelen er dog væsentlig mindre nu.

Informationerne fra AMS bruges kun i begrænset omfang i den daglige driftsledelse, og udelukkende som grundlag for opfølgende undersøgelse for mastitis.

(14)

5 Resultater

5.1 Motivation, forventninger og begrundelser for at investere i malkerobotter Et af de gennemgående forhold er at det eksisterende malkeanlæg har været nedslidt og at man derfor blev kastet ud i overvejelserne om den fremtidige udvikling af bedriften, men herudover er det en række andre forhold der har sat gang i overvejelserne om at investere i AMS.

I takt med at arbejdstiden i de øvrige erhverv sættes ned fremstår arbejdstid og –profil som et større og større problem inden for kvægbruget. Ofte er ægtefællen ikke fra en landbrugsejen- dom og det kan være vanskelig for familien at acceptere den bundethed til bedriften som de oplever. Det sociale netværk er for mange kvægbruger ikke kun andre landmænd, og det kan være vanskeligt at få de sociale arrangementer indpasset i forhold til den specielle arbejdsrytme, der knytter sig til en kvægbedrift. På AMS 5 var man nået til en erkendelse af at de mange timer til den daglige malkning ikke var holdbar i længden, og at man derfor var nødt til at gøre et eller andet for at nedbringe tidsforbruget for de daglige rutiner. En af årsagerne til det store tidsforbrug til malkningen var staldens indretning, hvor køerne går i to staldafsnit.

Omforandringer med en traditionel malkestald vil ikke kunne løse dette problem, mens en de- central placering af to robotter kunne løse problemet. På AMS 3 blev tidsforbruget i stalden ikke et fremhævet som et akut problem, men udtrykt som et mere generelt ønske om at forbedre arbejdssituationen som kvægbruger i forhold til familien og det sociale netværk, samtidig med at han havde stor lyst til at prøve noget nyt.

På tre af bedrifterne har en stærkt motiverende faktor været at landmanden har haft begyn- dende problemer med arme og knæ og at man har været presset ind i overvejelser om hvorvidt man stadig skulle satse på malkekvæg.

Overvejelserne om at ansætte en fodermester som alternativ til investering i AMS gik igen på næsten alle bedrifterne. En afviste ideen med at han helst ville være fri for at have medhjælper ud fra en erkendelse af at han ikke følte at han var særlig god til at have medhjælp. I forhold til de landmænd der følte sig nedslidt blev det fremhævet at en medhjælper ville betyde at man som landmand stadig skulle passe køerne i weekenden og ferie. Var man samtidig nød til at udvide besætningen for at finansiere medhjælperen ville det nemt komme til at betyde et yderlig arbejdspres i weekenden. En medhjælper ville således ikke ændre arbejdssituationen væsentlig.

På AMS 1 blev forventninger om ydelsesfremgang nævnt som en primær motiverende faktor for at gå ind i overvejelserne om AMS. Ydelsesniveauet lå i forvejen højt og en forudsætning for at forbedre denne ville være at malke tre gange om dagen. Dette ville igen kræve at der ansattes en medarbejder og dermed kræve en besætningsudvidelse. I de fleste af de andre cases blev forventningerne om ydelsesfremgang ikke fremhævet som en primær motivation, men indgik i flere tilfælde som en forudsætning for rentabiliteten af investeringen.

En forbedring af økonomien har ikke være fremhævet som den primære motivation for nogen af de seks bedrifter. Men samtidig gav de fleste udtryk for en forventning om at den nuværen- de indtjening kunne opretholdes, kombineret med de andre fordele man kunne opnå. Bedrif- ternes udgangsforudsætninger har været vidt forskellige og dermed er det også vidt forskellige økonomiske regnestykker der har været opstillet, det er dog muligt at gruppere dem noget. For nogle af bedrifterne har man opstillet budget med en mindre udvidelse af koantallet, med de ekstra sengebåse der bliver plads til ved at udskifte malkestald med AMS kombineret med en

(15)

ringen i AMS med en fodermester, hvor det tydeligvis også er et holdningsspørgsmål, hvorvidt man ønsker at udvikle bedriften i retning af mekanisering eller flere medarbejdere. En tredje type overvejelse har gået på besætningsudvidelse versus en ydelsesstigning baseret på en forøget mælkefrekvens ved AMS, hvor såvel økonomiske overvejelser som de miljømæs- sige harmonikrav har været mest gunstige for investering i AMS.

Generelt må man sige, at erfaringsgrundlaget på det tidspunkt, hvor man har gået ind i overvejelserne har været relativ spinkle, hvilket også afspejler sig i de forsigtige forventninger man har haft i forhold til produktionsforbedringer. Vi oplevede derfor også en generel positiv overraskelse over den produktionsfremgang man reelt havde opnået.

De seks cases må stadigvæk karakteriseres som pionerer. Indtrykket er at robotterne fungerer teknisk set. Men det videngrundlag der skal til for at sikre en nuanceret vurdering af fordele og ulemper omkring anskaffelse af AMS er generelt ikke opbygget i rådgivningssystemet. Det erfaringsgrundlag som landmændene har bygget på er således primært erfaringsudveksling med landmænd der har investeret i AMS, både i Holland og i Danmark. Samtidig er det også karakteristisk at de involverede landmænd har haft lyst til at prøve det af og at gå ind i den læ- re proces det har været at implementere AMS på bedriften.

5.2 Indpasning af AMS i nuværende systemer

I undersøgelsen har der kun været fokuseret på bedrifter, hvor der er introduceret AMS i eksisterende løsdriftssystemer med sengebåse. Af beskrivelserne i afsnit 4 fremgår det dog, at der er tale om meget forskellige produktionssystemer, bygget op omkring forskellige mål, værdier og produktionsstrategier.

Rent teknisk synes AMS at være meget fleksibel i forhold til hvilke typer af staldsystemer den integreres i. I de fleste cases har der været tale om relativ minimale omforandringer. AMS 2 er et eksempel på hvor man har reduceret koantallet for at få staldanlægget tilpasset til AMS og i stedet søger at opretholde indtjeningen ved via en ydelsesfremgang. AMS kan også forventes at fungere godt sammen med reduceret foderbord, da flokrytmen i stalden er brudt, hvilket giver bedre plads til de svage dyr ved foderbordet.

Flere af besætningsejerne gav udtryk for at placeringen af AMS enhederne, i betydende omfang skal vurderes ud fra mulighederne for at få sammenhæng mellem robot, kontor og ad- gangsforhold til stalden. Det blev af flere fremhævet som vigtigere end indplacering i forhold til fodring mv., idet netop de bedre kontorforhold, overblik over stalden osv. i flere tilfælde havde været en ekstra positiv gevinst ved installeringen af AMS.

AMS udfordrer driftslederen til mentalt at kunne omstille sig til at have AMS. Ved introduktionen af AMS er der ikke de samme arbejdsrutiner, hvor man naturlig iagttager køerne. Det betyder at man skal finde nye måde at overvåge besætningen, hvor man kombinerer de oplysninger man kan få fra AMS anlægget med de observationer der foretages i stalden. Og at man skal afsætte tid til egentlig overvågning, der ikke nødvendigvis er forbundet med de øvrige arbejdsopgaver, ved at man går inde blandt køerne en eller to gange daglig og bare iagttager dem.

Driftsledelsen skal have temperament til at arbejde med AMS. Det kræver stor tålmodighed at vænne køerne til at selv at gå ind i boksen og lade sig malke. Det nytter ikke at forsøge at tvinge dem ind, og man kan ret hurtig vænne nogle af køerne til at de skal gennes ind i boksen hver gang de skal malkes. Det kræver også tålmodighed at stå at se på at robotten har vanske-

(16)

lig ved at sætte maskinen på uden at gribe ind; i de fleste tilfælde lykkes det robotten selv at sætte kopperne på. I forhold til at have malkestald betyder det, at man må vænne sig til ikke længere at have den kontrol af rytmen i stalden og dermed med køernes adfærd. Med AMS er man nødt til i højere grad at arbejde med køernes naturlige adfærd og indrette systemet efter dette. Man skal hele tiden arbejde hen imod at systemet fungerer af sig selv.

5.3 Indkøring

AMS er på alle bedrifterne indpasset i eksisterende løsdriftsstalde uden væsentlige ombyg- ninger, ofte således af AMS enheden er placeret i den gamle malkestald. Det har betydet at der ved selve overgangen fra malkning i den gamle malkestald til malkning i AMS, har været en periode, hvor dyrene og mandskabet har skullet gennemføre malkningen på en mindre hen- sigtsmæssig måde. På alle bedrifter blev det betonet at der i første dage/uger med AMS var afgørende med en god bemanding, men også at det var afgørende at køerne fik tid og lejlighed til selv at tilpasse sig en ny rytme på køernes egne præmisser. På AMS 6 var det således opfattelsen at alt for mange køer var blevet hjulpet i starten, hvilket havde resulteret i at de forventede tilstedeværelse af mennesker for at komme til malkning.

Alle bedrifterne understregede betydningen af at udnytte de erfaringer som mandskabet fra AMS firmaerne har omkring indkøring. Specielt er det væsentligt at den daglige fremtidige driftsleder, reelt tager sig tid til at lytte og spørge omkring AMS funktion, herunder EDB- mæssige muligheder. På flere af bedrifterne havde det praktiske arbejde med at malke køerne optaget tiden, hvorfor en række af de muligheder som der er omkring styring mv. ved AMS, først senere var blevet udnyttet. Det betyder selvsagt at der ikke opnås det fulde udbytte af AMS fra starten.

På de fleste bedrifter var det opfattelsen at man faktisk havde udsat lidt for mange køer før opstarten, idet systemerne kunne klare at malke køer med større variationer i yverform mv.

end forventet. Det skyldes dog nok til en vis grad at styresystemerne løbende opdateres af firmaerne, og at robotterne dermed generelt er blevet bedre til at finde patterne inden for de seneste år. Flere gav udtryk for at det var bedre at reducere antallet af malkende køer i forbindelse med opstarten via tidligere goldning end for kraftig udsætning.

5.4 Fodring, malkning og tilsyn efter overgangen til AMS

De besøgte bedrifter havde allerede opbygget en daglig arbejdsrytme omkring fodring, malkning og tilsyn. På alle bedrifterne var forventningerne til AMS i betydeligt omfang allerede opfyldt, såvel teknisk og produktionsmæssigt som den afsmittende indflydelse på den daglige arbejdsrutine i stalden. Der var dog også flere der gav udtryk for at der stadigvæk var en ræk- ke ting, specielt omkring udnyttelsen af data og den individuelle styring af fodring og malkefrekvens som de ikke havde haft overskud til at arbejde med.

Rent malketeknisk var der på alle bedrifterne stor tilfredshed, og flere havde oplevet markante forbedringer i påsætning mv. via de løbende opdateringer af styresystemerne. I flerboks systemet på AMS 6, var der en række problemer som vurderes at være knyttet til placeringen af forseparationsboksen, hvor kommunikationen mellem firma og bedrift tilsyneladende ikke havde været tilstrækkelig specifik før installeringen.

Generelt var der en stigende ydelse i overensstemmelse med den øgede malkefrekvens og i flere tilfælde også et øget foderniveau. De fleste gav udtryk for at nykælverne havde en højere startydelse (5 til 15%), mens der i nogle besætninger havde været problemer med at oprethol-

(17)

mæssig foderstyring via AMS, men også selve forstyrrelserne i forbindelse med overgangen til AMS, kan havde påvirket ydelsen negativt.

I tabel 1 er vist resultater for produktion og yversundhed før og efter overgang til AMS i de seks bedrifter.

Tabel 1. Ydelse og yversundhed før (1 år) og efter (ca. 1 år) overgang til AMS i de seks case besætninger.

Bedrift Før AMS Efter AMS

ydelse, kg EKM celletal mastitis ydelse, kg EKM celletal mastitis stand. ko¹ ældre ko log10 pct nyinf. stand. ko¹ ældre ko log10 pct nyinf.

AMS 1 31.4 34.5 5.11 10 32.5 33.6 5.00 18

AMS 2 25.0 27.2 5.03 6 28.3 31.9 5.02 11

AMS 3 25.6 26.9 5.19 10 27.8 29.1 5.07 22

AMS 4 22.7 24.1 5.09 8 23.8 25.8 5.06 16

AMS 5 27.9 30.5 5.08 7 29.0 30.1 5.03 13

AMS 6 24.4 26.4 5.13 12 23.2 23.9 5.29 23

1) Beregnet ud fra den gennemsnits dagsydelse i laktationsperioden hos 1. 2. og ældre kalvs køer med en procentfordeling på 40, 30, 30 for de tre grupper

Som det fremgår af tabel 1 har fem ud af de seks besætninger haft ydelsesfremgange fra 1.1 til 3.3 kg, mens ydelse på AMS 6 er faldet 1.2 kg efter overgangen til AMS. På AMS 6 havde der som tidligere omtalt været en del indkøringsproblemer, hvilket kan være en forklarende faktor på, hvorfor denne bedrift adskiller sig fra de øvrige. De ældre køer er i tabel 1 medtaget særskilt da flere af bedrifterne forventede at netop denne gruppe af køer ville kvittere mest for overgangen til AMS. Det synes dog ikke at være tilfældet, idet der kun er fremgange på halv- delen af bedrifterne, dog helt op til en stigning på 4.7 kg på AMS 2. Den generelle ydelsesfremgang er på niveau med Kruip et al. (2002) som fandt en fremgang på 2.2 kg som gen- nemsnit af 87 hollandske besætninger. Omregnes tallene i tabel 1 til årsydelser med 330 malkedage svarer det til en nedgang på 400 kg på AMS 6 til en fremgang på 1.100 kg på AMS 2. De lidt anderledes ydelsesændringen der fremgik af afsnit 4 må derfor skyldes at der også har været en ændring i udskiftningspolitik og besætningssammensætning før og efter AMS.

Mælkekvaliteten (celler og kim) generelt overholdt kravene til mælk i den bedste klasse, men flere havde haft periodevise problemer med kim pga. forskellige tekniske problemer i forbindelse med vask af rør og opbevaringstanke. Tilsyneladende forhold som ikke var blevet observeret pga. automatiseringen, hvorfor der kunne være behov for at se på mulige kontrolsy- stemer også til denne del af malkeanlægget. Fra tabel 1 ses det at celletallet beregnet ud fra er faldet i fem af besætningerne, men også at omfanget af nyinfektioner er steget i samtlige be- sætninger. I hvilket omfang det stigende antal nyinfektioner har påvirket andelen af mælk der ikke er leveret, og således ikke har medvirket til at forøge celletallet i den leverede mælk er ikke klarlagt.

Fodringen var stort set uændret i forhold til før AMS. På flere af bedrifterne var der en erkendelse af at der på dette område kunne ligge nogle forhold som ville forbedre såvel køernes ydelse som udnyttelsen af robotten. Flere havde erfaret hvorledes ændringen i ad libitum fo-

(18)

deret mod en højere FK havde reduceret køernes lyst til gå til malkning, f.eks. havde overgang til frisk græs i forhold til ensilage, på AMS 1, reduceret mælkefrekvensen. Kun på en af bedrifterne blev der benyttet en såkaldt ”robot kraftfoderblanding”, der er sammensat således at smagelighed og pillernes holdbarhed er i top. De øvrige bedrifter anvendte traditionelle A- blandinger. Flere bedrifter havde erfaret at periodevis ubalance mellem foderniveau og mæl- keydelse, havde skabt sundhedsmæssige problemer.

Selve foderstyringen var generelt baseret på firmaernes standardprogrammering, men på flere af bedrifterne var man usikre på hvordan den standardiserede fodertildeling reelt var skruet sammen.

Kun indenfor mastitisområdet foregik den daglige overvågning typisk med udgangspunkt i informationer fra AMS, mens reproduktion og øvrige sundhedsforhold blev observeret via tilsyn med dyrene. På AMS 5 blev der desuden anvendt information fra aktivitetsmålere. Flere gav udtryk for at netop AMS havde betydet at de kom i bedre kontakt med dyrene, idet de nu gik mere i stalden, mens køerne var der. Tidligere foregik fodring og rengøring ofte i forbindelse med malkning, således at køerne var væk fra hvile arealet. Efter AMS var det lettere at observere unormal adfærd, idet køerne er i hvile arealet samtidigt med de nævnte arbejdsopgaver. Desuden er det nødvendigt at færdes blandt køerne for at hente køer til malkning, og i stalde uden separationsboks desuden køer i forbindelse med reproduktion og sygdomsbehand- ling.

I flere af besætningerne var det således indtrykket at køerne var blevet mere fortrolige med mennesker end før AMS. Køerne reagerer desuden mindre som flokdyr, når der f.eks. udfodres eller enkelte dyr skal tages ud af flokken.

5.5 Arbejdsdag, familieliv og sociale relationer

På en kvægbedrift kan det være vanskeligt klart at adskille arbejdsopgaverne de forskellige steder på bedriften, men alle besætnings ejerne gav udtryk for at AMS markant havde reduceret deres arbejdstid. De fleste understregede dog også at de første uger/måneder havde givet et betydeligt merarbejde, hvorfor den nuværende tilfredshed også skal vurderes herudfra. Lige- ledes skal det vurderes ud fra af det tidligere malkesystem på en række af bedrifterne var for- ældet, hvorfor reduktionen ikke kan overføres til opdatere traditionelle malkeanlæg.

Omfanget af alarmer varierede fra under én om ugen til 2-3 stykker pr. dag på de besøgte går- de, og dermed indenfor det område Raun & Rasmussen (2002) fandt ved interview af 57 AMS besætningsejere. Heri kan der være dels en reel forskel i, hvor godt AMS fungerer, dels en forskel i den opsætning der er lavet. AMS 6 have således slået alle alarmer fra mellem kl.

24 og 6, mens der også var forskel på hvor mange mislykkede påsætninger der accepteres før alarmen aktiveres. Flere gav udtryk for at systemet ofte selv kan klare en betydelig del af pro- blemerne, blot der accepteres en reduktion i kapaciteten. Alarmer blev på alle bedrifterne op- fattet værende på et niveau, hvor det ikke havde nogen negativ indflydelse på dagligdagen.

Men flere understregede også vigtigheden af at der er flere personer, på gården eller i nabola- get, som kan klare de mest almindelige alarmer, således at den daglige driftsleder ikke er hængt op på alle alarmer.

Alle seks landmænd gav udtryk for at det havde forandret deres hverdag langt mere positivt end de havde forventet. For det første har det givet mere overskud til den daglige driftsledelse, og de havde derfor bedre tid til overvågning i besætningen. I forhold til familien og de so-

(19)

Som eksempler nævnes at det er muligt at spise morgenmad sammen med resten af familien inden de skal på arbejde og i skole og det er lettere at deltage i tidlige aftensarrangementer end tidligere. På nogle af bedrifterne var systemet kørt sådan ind at fodring og malkning fun- gerede i op til 36 timer uden anden indsats end let overvågning, således at familien oplevede en stor fleksibilitet i forhold til at deltage i sociale arrangementer i weekender og om aftenen.

Det er i den forbindelse vigtig at der etableres et netværk omkring bedriften der kan tage alarmer og afløse når familien har fri, idet de almindelige husbondafløsere ofte endnu ikke er i stand til at løse denne opgave.

(20)

6 Diskussion

AMS udfordrer vores viden om styringsmulighederne i forhold til fodring, malkning og sundhed, og giver anledning til en tæt kobling med viden om dyrenes adfærd. Via AMS opsamles en stor mængede data om besætningen som i princippet vil kunne anvendes i driftsledelsen, men hertil kræves en målrettet bearbejdning og præsentation af de opsamlede data. Erfarin- gerne fra casestudierne giver anledning til at samle tre problemkomplekser, der har specielt relevans for udvikling af kvægbrugsbedrifter med AMS, der i det følgende diskuteres. Det drejer sig om 1) Fodring, sundhed, ydelse og malkefrekvens; 2) Informationer; 3) Optime- ringsstrategier.

6.1 Fodring, sundhed, ydelse og malkefrekvens

Traditionelt er der arbejdet meget med at forstå og optimere samspillet mellem fodring, sundhed og ydelse. Ved introduktion af AMS vil malkefrekvensen være yderlig en vigtigt faktor som indgår i det i forvejen komplicerede samspil. Som illustreret i figur 1, vil de fire faktorer alle være indbyrdes afhængige. I figuren er desuden indsat en række nøgleord som antyder, hvilke forhold der påvirker eller påvirkes af, hvorledes samspillet optimeres.

Generelt på besætningsniveau

Koen prioriterer tilfredsstillelsen af appetitten højere end malkning (Krohn & Munksgaard, 2001). Køerne vil typisk have fire til seks ædeperioder i døgnet, hvorfor det er muligt at bruge foderoptagelse som en væsentlig faktor i styringen af malkefrekvensen. Den styrede kotrafik er et klart eksempel på denne tankegang, hvor koen tvinges til at passerede AMS fra hvile til foderarealet.

Det er vist i flere undersøgelser at en øget fordøjelighed (FK) af ædelystfoderet nedsætter mælkefrekvensen (Weidemann et al., 2002), i overensstemmelse med at AMS 1 havde set en reduktion i malkefrekvensen ved overgang til frisk græs på stald. Øget FK i ædelystfoderet vil traditionelt forøge koens foderoptagelse og dermed potentielle mælkeydelse, hvorfor det er uhensigtsmæssigt, hvis den negative sammenhæng mellem FK af ædelyst foderet og mælke- frekvensen ikke søges løst.

En løsning hvor der udfodres et ædelystfoder med relativt lavt FK, vil sandsynligvis ikke væ- re hensigtsmæssigt idet det vil reducere køernes muligheder for, via ædelyst foderet, at regu- lere på energioptaget i forhold til individuelle forskelle i mælkeydelsen (Aaes, 2001), samtidigt vil den gennemsnitlige tildeling af kraftfoder skulle øges, hvilket kan give sundhedsmæs- sige problemer.

Udfodringshyppigheden af ædelystfoderet varierede fra to gange dagligt til én gang hver anden dag på de besøgte bedrifter. På bedrifter med hyppig udfodring var erfaringen af det øge- de aktiviteten i stalden og dermed også antallet af malkninger umiddelbart efter udfodring, i overensstemmelse med gårddata fra Rodenburg & Wheeler (2002).

Typen og mængden af foder tildelt i AMS må forventes at påvirke køernes villighed til at be- søge AMS. Rodenburg & Wheeler (2002) fandt på tværs af 10 besætninger dog ikke nogen entydig effekt af hverken mængde eller foderet indhold af protein og energi på mælkefrekven- sen eller andelen af køer der skulle hentes til malkning. I overensstemmelse med erfaringerne fra AMS 5 fandt Rodenburg & Wheeler (2002) i en besætning en forøgelse af malkefrekvensen fra 1,72 til 2,06 ved udskiftning af en smuldet blanding med en mere vel smagende og fast

(21)

gende mængde tilskudsfoder i AMS, men der var en ganske betydelig variation mellem bedrifter. Disse resultater viser at der kræves en betydelig indsats for bedre at forstå hvorledes fodringen kan anvendes til at optimere mælkeproduktionen i systemer med AMS.

Flere undersøgelser viser en reduceret mælkefrekvens ved afgræsning (Lauwere et al., 2000), hvilket kan skyldes en kombination af en høj FK af ædelystfoderet og det at køerne kommer på græs. Her må det forventes af mælkefrekvensen reduceres med afstanden til græsningsare- alet (Spörndly & Wredle, 2002; Raun & Rasmussen, 2001), men også køernes traditionelle flokrytme må forventes at komme mere til udtryk ved afgræsning end ved staldfodring.

Munksgaard & Krohn (2002) har beskrevet syv cases omkring afgræsning og AMS, hvor de fleste bedrifter har søgt at indrette afgræsningen således af flokrytmen brydes en eller flere gange i døgnet.

Specifikt på koniveau

I mange tilfælde indgår en stigende ydelse pr. ko, som en del af argumentet for at investere i AMS. Stigende ydelse kræver et øget foderoptag, som typisk kun kan realiseres ved af foder- rationens energikoncentration øges. Den heraf følgende øgede mængde kraftfoder kan tildeles enten helt eller delvist i AMS, hvilket kræver at der foreligger en tilstrækkelig viden til at sty- re tildelingen til den enkelte ko således at det ikke har negative konsekvenser på koens sundhed.

Under traditionelle forhold fandt Aaes & Ingvartsen (1995) for forskellige optrapningshastig- heder af kraftfoderet efter kælvning gav en påvirkning af vommiljøet og en effekt på køernes sundhed og laktationsydelse. Når variationer i malkefrekvensen tilføjes, kan det tænkes at der endnu lettere kommer ubalance. Andersen et al. (2001) fandt, at vægttabet de første otte uger efter kælvning blev øget, når mælkefrekvensen blev ændret fra to til tre gange dagligt. AMS 2 havde erfaret at flere køer tilsyneladende via en høj malkefrekvens kom i et så stort energiun- derskud at det udløste ketose. Det er uvist om en hurtigere optrapning af tilskudsfoderet kunne have løst problemet. Såfremt en hurtigere optrapning havde medført en lavere optagelse af grundrationen kunne det måske endda have forstærket problemet. Der foreligger ikke under- søgelser omkring forskellige strategier for optrapning i systemer med AMS.

Ud over optrapninger er der behov for at se på den løbende regulering i forhold til de informationer som findes i AMS. Er mælkemængden som nu anvendes som standard f.eks. et til- strækkeligt grundlag, eller kan der opnås markante forbedringer via inddragelse af mælkens sammensætning og udvikling i dyrenes vægt. Maltz (2000) diskuterer den individuelle foderstyring baseret på oplysninger fra AMS og ydelseskontrol og konkluderer at der er behov for en betydelig forsknings- og udviklingsindsats før der er systemer som i praksis vil kunne udnytte de teoretiske muligheder. I den forbindelse er det væsentligt at huske på at det kun er en begrænset del af koens optagelse der er kendt og kan reguleres. Optagelsen af grundrationen vil typisk udgøre 60 til 80% af det samlede energioptag ved de anvendte mængder af tilskud i AMS.

(22)

Fodring

Ydelse Malkefrekvens

Sundhed

Huld Kotrafik

Konsistens af gødning

Mastitis Mælkefeber

Ben og klove Appetit

Optrapning

Vandforsyning

Ketose

Figur 1. Illustration af det kompleks af elementer der påvirker køernes produktion i re- lation til malkefrekvens, fodring og sundhed.

6.2 Informationer, dagligt tilsyn, udskiftning mv.

Arbejdstiden angives at være reduceret fra 15 til 50% efter AMS i de seks cases, hvilket stemmer godt overens med Rasmussen & Raun (2002), som fandt at den gennemsnitlige arbejdstid var faldet med 43% baseret på oplysninger fra 57 bedrifter. Ud over en timemæssig reduktion er selve arbejdet væsentligt anderledes. Hvor den egentlige malkning førhen ud- gjorde en væsentlig andel er denne tid nu enten væk eller erstattet af andre funktioner som driftsledelse, hente køer til malkning og rengøring af AMS enhederne. Den daglige overvåg- ning af køerne, der hidtil har været knyttet til de daglige arbejdsrutiner skal erstattes med nye overvågningsrutiner.

AMS genererer en mængde data som vil kunne anvendes i den daglige driftsledelse i forhold til ydelse, brunstkontrol og sygdomsovervågning, men også i den mere langsigtede beslut- ningstagning omkring sundhedsstyring, fodringsstrategi, ydelsesniveau og optimering af AMS. I de seks cases var det foreløbig ret beskedent hvad man brugte af information fra an- lægget, og primært i den daglige driftsledelse. Der ligger således en stor udfordring i at få ud- viklet nye overvågningsprocedurer tilpasset AMS systemer, og som samtidig udnytter de informationer der er til rådighed på en hensigtsmæssig måde.

Det er her vigtigt at overvågningsprocedurer udvikles så de passer sammen med driftsledelsen på den enkelte bedrift. Noe (1999) har beskrevet, hvorledes kvægbrugsbedrifter kan være or- ganiseret omkring vidt forskellige værdier og produktionslogikker, og hvorledes driftsledelsen er vidt forskellige i forhold til disse produktionsstrategier. De seks cases afspejler, at også AMS kan fungerer i forhold til meget forskellige bedriftsstrategier. For at forstå de forskellige typer driftsledelser i forbindelse med AMS, kan diskussion baseres på to dimensioner, dels hvordan driftslederen observere køerne, dels hvorledes driftslederen styrer/griber ind i forhold til køernes dagsrytme.

(23)

Den første dimension udtrykker om overvågningen primært er baseres på observationer i stalden eller er baseret på informationer fra de indsamlede data. Driftsledelsesmæssigt kan denne forskel forstås som et udtryk for, at vi som mennesker er indrettet forskelligt i den måde vi bedst iagttager omverden. Lidt populært kan man sige, at nogle bedst observere igennem hænderne og andre bedst gennem data. Det betyder ikke at hvis man observerer omverden gennem hænderne så kan man ikke forholde sig til data og omvendt. Men det betyder, at man foretrækker at gå en runde blandt køerne og observerer disse først for herefter måske gå ind og anvende udskrifterne til at konfirmerer observationerne. Eller hvis man er den modsatte type foretrækker at gå ind og analyserer på udskrifterne og derudfra tager stilling til, hvilke køer der skal observeres i stalden.

Den anden dimension udtrykker graden af accept i variation i køernes malkefrekvens, før driftslederen tager initiativ. I den mest udtalte form vil det betyde at alle køer der på et givet tidspunkt afviger fra planen giver anledning til handling fra driftslederen, mens den modsatte tilgang vil være at der arbejdes med en betydelig afvigelse fra en generel plan, og tilpasning heraf til den enkelte kos adfærd, før det udløser en indgriben fra driftslederen. Der således tale om en driftsledelse baseret på regler på besætningsniveau i forhold til en driftsledelse med størst mulig hensyntagen til den individuelle variation mellem køerne. Tallene i figur 2 refere- rer til en skønsmæssig placering af de seks cases i forhold til modpolerne for de to dimensioner.

I forhold til udvikling af daglige rutiner, analyseværktøjer og brugerinterface er det således vigtigt at de tilpasses de forskellige strategier. Ligeledes vil det påvirke den optimale indpasning af AMS i selve staldanlægget. Det kan anbefales at der i samarbejde med den enkelte driftsleder udarbejdes en brugerflade med skærmbilleder og udskrifter som understøtter den måde landmanden overvåger dyrene på og som kun har den information som landmanden bruger. For de mere erfarne brugere skal der være muligheder for at de selv kan udvikle en sådan brugerflade. På lidt længere sigt kunne man f.eks. forestille sig at udvikling af brugerflade kunne være en del af sundhedsrådgivningen i besætningen. Det afgørende vil være at få udvalgt og præsenteret den information som er væsentlig for beslutningstagningen og som landmanden naturligt vil og kan bruge som et led i de daglige rutiner.

Figur 2. Illustration af to dimensioner som bør anvendes ved udnyttelse af information fra AMS.

Individuel koadfærd

Besætnings- plan

Observering via skærm

Observering via daglige rutiner 1

2

6 4

5 3

(24)

6.3 Optimerings strategier på AMS-bedrifter

Ved investering i AMS, eller overvejelse herom, vil de nuværende modeller til økonomisk optimering ikke være tilstrækkeligt specifikke. I det omfang AMS påvirker og påvirkes af en række af de øvrige produktionsfaktorer (se figur 3) på bedriften, som arbejdskraft, foderforsyning og kvoteudnyttelse, er det nødvendigt at disse relationer klarlægges, før der kan laves en strategisk optimering.

Ud fra erfaringerne fra casestudierne er det oplagt at en bedriftsorienteret optimering er nød- vendig, idet en mere partiel anskuelse ikke i tilstrækkeligt omfang vil inddrage de betydende faktorer. Arendzen & Scheppingen (2000) har, blot ved at inddrage tre forhold, vedligeholdel- sesomkostninger, arbejdstid og ydelsesniveau, beregnet at beløbet til investering i AMS i forhold til traditionel malkning varierer med en faktor seks, når der ønskes den samme aflønning ved de to systemer. Hide & Engel (2002) finder at omkostningsniveauet til arbejdskraft er den enkelt faktor som har størst indflydelse på økonomien i traditionel versus AMS malkning. He- le produktionens optimale gennemførelse mht. til mål for ydelse pr.ko, foderniveau, malketid osv. vil desuden være meget afhængig af i, hvilket omfang produktionen begrænset af kvote, koantal eller kapaciteten i AMS (Koning & Ouweltjes, 2000). Ud fra de overordnede strategier på bedriften vil dette skulle afspejles i den mere kortsigtede optimering, f.eks. omkring avlsstrategi og udsætning af køer. En højtydende ko der har nået denne position pga. megen tid i AMS, i forhold til en lavere ydende ko med få besøg i AMS, vil typisk rangere forskelligt under de to optimeringsstrategier. Ud fra de data der indsamles og modelberegninger vil det være muligt afdække den økonomiske betydning af forskellige valg, samt udarbejde beslut- ningsstøtte systemer.

Figur 3. Illustration af en række af de forhold der på overordnet niveau påvirker opti- meringen af produktionen på AMS bedriften.

Et specialtilfælde omkring optimering, er planlægning af udvidelser på bedriften. Ved traditionel malkning er det via en stigende malketid muligt gradvist at øge bedriften produktion, mens det ved AMS ikke på tilsvarende måde er muligt. Der er derfor behov for at se på hvordan en udvidelse mest hensigtsmæssigt kan foretages i AMS systemer.

Robot

Ko

Stald

Kvote

Arbejdskraft

Arealtilligende

Afgræsning Arbejdssituation

Teknologi Markeds - situation

Kompetencer

(25)

7 Litteratur

Andersen, J.B., Friggens, N.C., Larsen, T. & Ingvartsen, K.L. 2001. Effekten af energikoncentration i foderet og malkningsfrekvens hos malkekøer i tidlig laktation. DJF rapport Husdyrbrug nr. 22, DJF. 38 pp.

Arendzen, I. & van Scheppingen, A.T.J. 2000. Economical sensitivity of four main parameters defining the room for investment of automatic milking systems on dairy farms. In: Robotic Milking. Research Institute for Animal Husbandry, Netherlands. 201-211.

Hide, J. & Engel, P. 2002. Investing in robotic milking system: A Monte Carlo simulation analysis. J. Dairy Sci., 85, 2207-2214.

Koning, K. & Ouweltjes, W. 2000. Maximising the milking capacity of an automatic milking system. In: Ro- botic Milking. Research Institute for Animal Husbandry, Netherlands. 34-46.

Krohn, C.C. & Munksgaard, L. 2001. Adfærd i stalde med automatisk malkning. Automatisk malkning i Dan- mark. DJF rapport Husdyrbrug nr. 24, DJF. 69-76.

Kruip, T.A.M., Morice, H., Robert, M. & Ouweltjes, W. 2002. Robotic milking and its effect on fertility and cell counts. J. Dairy Sci., 85, 2576-2581.

Land, A., van Lenteren, A.C., van Schooten, E., Bouwmans, C., Gravesteyn, D.J. & Hink, P. 2002. Management and animal husbandry. Management issues in relation to optimal robotic dairy. In. The First North Ameri- can Conference on Robotic Milking. March, 2002. Toronto, Canada. 70-75.

Lauwere, C.C.K-de., Ipema, A.H., Lokhorst, C., Metz, J.H.M., Noordhuizen, J.P.T.M., Schouten, W.G.P., Smits, A.C. 2000. Effect of sward height and distance between pasture and barn on cows visits to an automatic milking system and other behaviour. Livest. Prod. Sci. 65, 1-2, 131-142.

Maltz, E. 2000. Precision agriculture in dairying. Individual management by automatic milking systems. In: Ro- botic Milking. Research Institute for Animal Husbandry, Netherlands. 132-142.

Munksgaard, L. & Krohn, C.C. 2002. Minirapport vedrørende afgræsning i løsdriftstalde med automatisk malkning. DJF. 68 pp.

Noe, E. 1999. Værdier, rationalitet og landbrugsproduktion. Ph.d.-afhandling. KVL. 198 pp.

Rasmussen, M.D. (red.). 2001. 2 år med automatisk malkning i Danmark DJF rapport Husdyrbrug nr. 24, DJF.

106 pp.

Rasmussen, M. D., Blom, J. Y. & Justesen, P. 2000. Yversundhed hos malkekøer i besætninger med automatisk malkning. In: 2 år med automatisk malkning i Danmark. Intern rapport nr. 138. Temamøde dec. 2000, DJF, 31-38.

Raun, C & Rasmussen, J.B. 2002. Arbejdsforbrug ved automatisk malkning – Afsluttet Farm Test. Farm Test - Kvæg nr. 8, LR.

Raun, C. & Rasmussen, M.D. 2001. Afgræsningens effekt på malkefrekvens, mælkeydelse og driftsøkonomi i automatisk malkesystemer. DJF rapport Husdyrbrug nr. 26, DJF. 96 pp.

Rodenburg, J. & Wheeler, B. 2002. Management and animal husbandry. Strategies for incorporating robotic milking into north American herd management. In: The First North American Conference on Robotic Milking. March, 2002. Toronto, Canada.

Spörndly, E. & Wredle, E. 2002. Management and animal husbandry. The effect of distance to pasture and level of supplementary feeding on visiting frequency, milk production and live weight of cows in an automatic milking system. In. The First North American Conference on Robotic Milking. March, 2002. Toronto, Canada. 76-77.

Wiedemann, M., Wendl, G. & Schön, H. 2002. Management and animal husbandry. Effects of energy and protein content in basic feed on milking and cow behaviour in automatic milking systems. In. The First North American Conference on Robotic Milking. March, 2002. Toronto, Canada. 93-96

Aaes, O. 2001. Fodring og afgræsning. In: Automatisk malkning i Danmark. DJF rapport Husdyrbrug nr. 24, DJF. 87-96.

Aaes, O. & Ingvartsen, K.L. 1995. Virkning af optrapningsstrategi efter kælvning på foderoptagelse og produktion hos malkekøer. Intern rapport nr. 47. Temamøde 1995 DJF. 31-37.

(26)

Enheder på andre lokaliteter

Afdeling for Sortsafprøvning Teglværksvej 10, Tystofte 4230 Skælskør

Tlf. 58 16 06 00. Fax 58 16 06 06 Askov Forsøgsstation

Vejenvej 55, 6600 Vejen Tlf. 75 36 02 77. Fax 75 36 62 77 Bioteknologigruppen

(Afd. for Plantebiologi) Thorvaldsensvej 40, 2., opg. 8 1871 Frederiksberg C

Tlf. 35 28 25 88. Fax 35 28 25 89 Borris Forsøgsstation

Vestergade 46, 6900 Skjern Tlf. 97 36 62 33. Fax 97 36 65 43 Den Økologiske Forsøgsstation Rugballegård

Postboks 536, 8700 Horsens Tlf. 75 60 22 11. Fax 75 62 48 80 Foulumgård, Postboks 50 8830 Tjele

Tlf. 89 99 19 00. Fax 89 99 19 19 Jyndevad Forsøgsstation

Flensborgvej 22, 6360 Tinglev Tlf. 74 64 83 16. Fax 74 64 84 89 Rønhave Forsøgsstation

Hestehave 20, 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 38 97. Fax 74 42 38 94 Silstrup Forsøgsstation

Højmarken 12, 7700 Thisted Tlf. 97 92 15 88. Fax 97 91 16 96 Tylstrup Forsøgsstation

Forsøgsvej 30, 9382 Tylstrup Tlf. 98 26 13 99. Fax 98 26 02 11

DJF Foulum

Postboks 50, 8830 Tjele

Tlf. 89 99 19 00. Fax 89 99 19 19 djf@agrsci.dk. www.agrsci.dk Direktion

Administration

Afdeling for Råvarekvalitet Afdeling for Husdyravl og Genetik Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Afdeling for Husdyrsundhed og Velfærd Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Afdeling for Mark- og Stalddrift

Kommunikationsafdelingen Afdeling for Centerdrift

DJF Årslev

Kirstinebjergvej 10, 5792 Årslev Tlf. 63 90 43 43. Fax 63 90 43 90 Afdeling for Havebrugsproduktion

DJF Flakkebjerg

Flakkebjerg, 4200 Slagelse Tlf. 58 11 33 00. Fax 58 11 33 01 Afdeling for Plantebiologi Afdeling for Plantebeskyttelse Afdeling for Infrastruktur

DJF Bygholm

Postboks 536

Schüttesvej 17, 8700 Horsens Tlf. 76 29 60 00. Fax 76 29 61 00 Afdeling for Jordbrugsteknik Driftsfunktion