Formålet med projektet er at beskrive processen fra overvejelsen omkring anskaffelse af AMS startede til de opnåede resultater på kort sigt (½ - ¾ år). Fokus vil være på fodring og arbejdssituation og driftsledelse. Projektet har et bedriftsorienteret sigte hvorfor det er et specifikt formål at afdække for-hold af afgørende betydning for at AMS fungerer i forfor-hold til bedriften, herunder at pege på generelle forhold, der bør inddrages i overvejelserne omkring AMS. Endelig er formålet at indkredse områder, hvor der mangler forskning og udvikling for at sikre et godt beslutningsgrundlag for nuværende og fremtidige AMS brugere.
3 Metode
I samarbejde med EU-projektet ”Implications of introduction of automatic milking on dairy farms”
blev der udvalgt seks bedrifter, hvor overgangen til AMS skete i vinteren 2001/02. For at få den mest
”rene” beskrivelse af AMS, var det et krav til udvælgelsen at AMS var etableret i det eksisterende staldsystem, dvs. at bedrifterne før AMS skulle have malket i malkestald, og køerne havde været op-staldet i løsdrift. Alle bedrifterne indvilgede i at modtage et besøg af 1½ til to timers varighed. Bedrif-terne blev besøgt i forsommeren 2002.
Før besøgene blev der udarbejdet en interview guide og ved besøgene blev samtalen optaget på bånd.
Et afgørende element var at alle informationer blev søgt indordnet således, at de afdækkede udviklin-gen fra før AMS, over overvejelserne angående anskaffelse af AMS, til de første erfaringer med AMS.
Besøgene omfattede en kort staldvandring, efterfulgt af et interview af landmanden.
De enkelte gårde er opgjort som cases med en kort faktoriel beskrivelse, efterfulgt af en beskrivelse baseret på oplysningerne ved besøget. Rapporterne er efterfølgende verificeret af bedriftsejerne. Her-efter er der på tværs af de seks cases søgt udledt nogle mere overordnede forhold.
De enkelte cases fremstår med de oplysninger som ejerne gav ved besøget, hvorfor der kan være stør-relsesordener og udsagn som ikke generelt er gældende, eller ikke pt. er undersøgt tilstrækkeligt sik-kert. Denne form er valgt dels fordi det ikke har været muligt at lave opfølgende registreringer på be-drifterne, dels fordi netop herved kommer de enkelte cases til at vise hvorledes disse besætningsejere har overvejet og oplevet overgangen til AMS. For en vurdering af de indsamlede oplysninger er der ud fra data i det danske egenkontrolprogram lavet en opgørelse over produktionsniveauet før og efter overgangen til AMS som supplement til besætningsejernes udsagn.
4 Cases/gårdrapporter
Bedrift AMS 1 Start med AMS nov. 2001 Systembeskrivelse
Årskøer: 55 Race: SDM Årsydelse, kg: 11.500 Staldtype: Sengebåse/spalter AMS enheder: 1 Type: Lely Kotrafik: Fri, ingen separations boks
Før AMS 2 x 5 sildeben malkestald.
Fodring
Fodringsprincip: Grovfoder ad lib Ædelyst foder: Græsensilage, hø, frisk græs, roepiller Kraftfoderautomater: 0–6 FE Type: Korn / A-blanding
Foder i AMS: 3-5 FE Type: Korn / A-blanding Sommerfodring: 0 FE afgræsning, frisk græs på stald
Ydelse, malkning
Ydelsesudvikling siden start med AMS: Mælk øget 500 kg; Celletal reduceret til 210.000 Malkefrekvens: 3,2 Andel dyr der hentes: 5%.
Arbejdsindsats (køer)
Timer dagligt i stalden: 3, svarende til 2,5 timer mindre end før AMS
Fordeling %: Fodring, rengøring stald: 40; Hente køer til AMS: 5; Ordne frasorterede: 10;
Rengøring AMS: 15; Driftsledelse: 30.
Bemærkninger
Stald og fodring uændret i forhold til før AMS, men en forventning om at fodringen skal være mere stabil for at imødekomme køernes krav ved en stigende ydelse. Således betød overgang fra ensilagefodring til fodring med frisk græs på stald et fald i dagsydelsen på 1-2 kg pr. ko og en lavere mælkefrekvens. Begrænsede erfaringer med type af foder i AMS, men med foder på foderbordet døgnet rundt og adgang til kraftfoderautomat, skal mængden i AMS begrænses, men samtidigt være tillokkende. Optrapningen med kraftfoder efter kælvning er gjort kortere, nu 30 dage mod i starten med AMS 55 dage. Ved den lange optrapning var det klart indtryk-ket at en del køer ikke fik tilstrækkeligt foder i forhold til ydelsesniveauet ved den øgede mælkefrekvens.
Ydelsesudviklingen er klart bedre end forventet af landmanden, med allerede plus 500 kg pr.
årsko og 10-15% højere startydelse efter kælvning. Samtidigt er celletallet faldet til ca.
200.000. I flere perioder har der ikke været nogle køer som blev hentet til malkning, trods en gns. malkefrekvens i besætningen på op til fire gange dagligt.
Informationen omkring ledningsevne udnyttes konsekvent, således at forhøjet ledningsevne udløser en opfølgende udmalkning og CMT test. Typisk har udmalkning været tilstrækkelig til at undgå klinisk mastitis. Herudover anvendes informationerne fra AMS kun i begrænset omfang i det daglige tilsyn med besætningen.
Beslutningen omkring anskaffelse af AMS startede med at budget for udvidelse til 100 køer viste at ejer aflønningen ville blive uændret, mens investering i AMS under forudsætning af ydelsesstigning og fastholdelse af koantallet ville give en øget aflønning.
Bedrift AMS 2 Start med AMS okt. 2001 Systembeskrivelse
Årskøer: 70 Race: SDM Årsydelse, kg: 9.400 Staldtype: Sengebåse/spalter AMS enheder: 1 Type: De Laval Kotrafik: Fri, ingen separations boks
Før AMS 2 x 5 sildeben malkestald.
Fodring
Fodringsprincip: Grundration, ud-fodres hver anden dag reduceret fo-derbord (30 ædepladser)
Ædelyst foder: Majsensilage, græsensilage og koncen-treret foder (rapskage, C-blanding)
Foder i AMS: 4-8 FE Type: A-blanding Sommerfodring: 0 FE afgræsning, ens fodring året rundt Ydelse, malkning
Ydelsesudvikling siden start med AMS: Mælk øget 200 kg; Celletal uændret (210.000) Malkefrekvens: 3,1 Andel dyr der hentes: 10%.
Arbejdsindsats (køer)
Timer dagligt i stalden: 4, svarende til 3 timer mindre end før AMS
Fordeling %: Fodring, rengøring stald: 35; Hente køer til AMS: 5; Ordne frasorterede: 10;
Rengøring AMS: 25; Driftsledelse: 25.
Bemærkninger
Bedriften er væsentlig ændret de seneste år siden ophør med økologisk produktion i 1998, hvor årsydelse var ca. 6.000 kg. Ved introduktionen af AMS er grundrationen søgt afstemt med protein og cellevægsstoffer således at gødningen er fast, idet det opfattes som afgørende at køerne er rene. Afgræsning er bl.a. på denne baggrund fravalgt efter overgang til AMS.
Ved tildeling af op til 8 kg kraftfoder i AMS enheden er det afgørende at der er en god pille-kvalitet for at køerne vil æde op. Nogle køer har fået ketose fire til seks uger efter kælvning, hvilket tilskrives at den høje malkefrekvens (op til seks gange dagligt) betød en ydelse over det som køerne kunne dække via foderoptagelsen. Derfor er den maksimale frekvens nu redu-ceret til 1 gang pr. 10 kg mælk. Fodertildelingen i AMS er baseret på den forprogrammerede standard, der er afhængig af ydelse og afstand fra kælvning. Der foretages ingen reguleringer herudover, f.eks. baseret på huld.
Ydelsen forventes via AMS at stige til 10.500 indenfor de næste to år. Hidtil har ydelsesstig-ningen været begrænset, men nykælvere ligger på et niveau svarende til de 10.500 kg. Ny-kælvere malkes 1-2 dage i kælveboks før de kommer til robotten.
I den daglige driftsledelse bruges primært ”opslag på PC”, mens egentlige udskrifter kun an-vendes i begrænset omfang. Generelt foretages det meste tilsyn med besætningen via observa-tioner i stalden, dog anvendes en standardalarmliste som grundlag for opfølgende CMT test for mastitis.
Ønsket om forbedringer i arbejdsdagen var det afgørende for investering i AMS. Budget base-ret på 2.000 kg mælk dagligt pr. AMS enhed og 10.500 kg pr. årsko, udviste samme eje-raflønning som før investering.
Bedrift AMS 3 Start med AMS dec. 2001 Systembeskrivelse
Årskøer: 100 Race: SDM Årsydelse, kg: 9.000 Staldtype: Sengebåse/spalter AMS enheder: 2 Type: Lely Kotrafik: Fri, ingen separations boks
Før AMS 2 x 8 sildeben malkestald.
Fodring
Fodringsprincip: Grundration Ædelyst foder: Byg/ært-, grønært-, majsensilage og C-blanding
Foder i AMS: 4-7 FE Type: A-blanding Sommerfodring: 0 FE afgræsning, ens fodring året rundt Ydelse, malkning
Ydelsesudvikling siden start med AMS: Mælk steget 800 kg; Celletal uændret (230.000) Malkefrekvens: 3,6 Andel dyr der hentes: 5%.
Arbejdsindsats (køer)
Timer dagligt i stalden: 4,5, svarende til 3 timer mindre end før AMS
Fordeling %: Fodring, rengøring stald: 50; Hente køer til AMS: 5; Ordne frasorterede: 10;
Rengøring AMS: 15; Driftsledelse: 20.
Bemærkninger
Ved introduktionen af AMS blev fodringen ændret fra en egentlig fuldfoderblanding (TMR1) til en blandet grundration, men med stort set uændret sammensætning. Tildelingen af A-blan-ding i AMS enheden kan således være en del af forklaringen på ydelsesstigningen, idet foder-niveauet er forøget. Grundrationen udfodres to gange dagligt og det tilstræbes at foderbordet er ryddet før ny udfodring, hvilket betyder at køerne bliver aktive. Der er hidtil anvendt en almindelig A-blanding i AMS, uden problemer. Melasse nævnes som et fodermiddel det kun-ne være interessant at forsøge at anvende, men det tekniske udstyr er ikke på den indkøbte AMS, ud fra en forventning om at det vil stimulere køernes ædelyst. Fodertildelingen styres udelukkende via ydelse ud fra standardprogrammet. Alle nykælvere startes i AMS ved manu-el styring, der malkes ikke andre steder.
Tre gange dagligt udskrives lister som grundlag for at hente køer til malkning samt tilsyn i øv-rigt. Ved forhøjet ledningsevne sker der opfølgning med CMT test , omfanget af klinisk mastitis er uændret lavt i forhold til før AMS. Den øvrige daglige styring omkring reprodukti-on, sygdom og udskiftning foretages primært ud fra tilsyn i stalden.
Arbejdssituationen med to faste daglige malkninger, kombineret med lysten til at prøve noget nyt, var det afgørende for beslutningen omkring køb af AMS. Ved budgetlægning er det for-udsat at investeringen kan forrentes ved en ydelsesstigning på 7%, besparelser med ½ medar-bejder og en forøgelse af kvoten med 150 ton. Ud fra de første erfaringen forventes det at de to AMS enheder på sigt kan producere 1.250 ton mælk, baseret på 130 årskøer.
Bedrift AMS 4 Start med AMS feb. 2002 Systembeskrivelse
Årskøer: 65 Race: Jersey Årsydelse, kg: 6.000 Staldtype: Sengebåse/spalter AMS enheder: 1 Type: DeLaval Kotrafik: Styret, ingen separations boks
Før AMS 2 x 5 sildeben malkestald (New Zealand type).
Fodring
Fodringsprincip: Grundration Ædelyst foder: Græs-, majsensilage, roepiller og raps-kage
Foder i AMS: 4-6 FE Type: A-blanding Sommerfodring: 3-4 FE afgræsning i storfold om dagen.
Ydelse, malkning
Ydelsesudvikling siden start med AMS: Mælk uændret; Celletal uændret (200.000)
Malkefrekvens: 2,3 (op til 3 før afgræsning) Andel dyr der hentes: 5%.
Arbejdsindsats (køer, ved afgræsning)
Timer dagligt i stalden: 3, svarende til 3 timer mindre end før AMS
Fordeling %: Fodring, rengøring stald: 40; Hente køer til AMS: 5; Ordne frasorterede: 10;
Rengøring AMS: 20; Driftsledelse: 25.
Bemærkninger
Samtidigt med investeringen i AMS, blev der bygget ny ungdyrstald, idet den primære be-væggrund for ændringen var et ønske om at reducere den daglige arbejdstid.
I indeværende år er andelen af foderrationen fra afgræsning lavere end tidligere, men forven-tes igen øget til 6-7 FE dagligt. Fra kl. 7 gives køer der er malket adgang til græsarealet. Efter udfodring af grundrationen om eftermiddagen, kommer køerne i løbet af de næste timer selv ind i stalden, hvor de efter malkning inde i stalden. Efter en kort tilvænning har det betydet at alle køer er i stalden omkring kl. 22. Kun undtagelsesvis har det været nødvendigt at hente køer på græsmarken. I løbet af dagen har køerne adgang til stalden, hvor de kan drikke vand således at der også er en del malkningen i løbet af dagen. Malkefrekvensen har været fra 2.0 til 2.5 i forsommeren.
Erfaringer med klart lavere mælkefrekvens ved parti A-blanding med for meget smuld. Pro-blemer med at opretholde ydelsen i senlaktationen, hvilket tilskrives den anvendte standard foderstyring. I øvrigt en del problemer såvel teknisk som styringsmæssigt som skyldes at der er tale om en Jersey besætning. F.eks. er en stor del af alarmerne udløst af at der er to køer i AMS boksen, hvorfor det har været nødvendigt at ændre på dimensionerne.
Investeringen i AMS er ikke betinget af en forventning om en ydelsesstigning, det primære mål er at opnå et højt antal malkninger og dermed en høj udnyttelse af AMS. I den forbindelse mangler der lister hvoraf det kan ses hvilke køer der ”belaster” systemet mest via mislykkede besøg, afviste besøg og lang malketid.
Hidtil har AMS data kun i begrænset omfang været anvendt i den daglige styring, dog anven-des aktivitetsmålingerne delvist som grundlag for reproduktion. Derimod er der dårlige erfa-ringer med de nuværende alarmlister til udpegning af køer med mastitis.
Bedrift AMS 5 Start med AMS nov. 2001 Systembeskrivelse
Årskøer: 105 Race: SDM Årsydelse, kg: 9.500 Staldtype: Sengebåse/spalter AMS enheder: 2 Type:Lely Kotrafik: Fri i en enhed og styret i den anden, ingen
separati-onsboks Før AMS 2 x 5 sildeben malkestald.
Fodring
Fodringsprincip: Grundration Ædelyst foder: Græs-, majsensilage, sojaskaller og rapskage
Foder i AMS: 4-8 FE Type: A-blanding Sommerfodring: 0 FE afgræsning, frisk græs på stald Ydelse, malkning
Ydelsesudvikling siden start med AMS: Mælk øget 700 kg; Celletal periodevise problemer (over 350.000)
Malkefrekvens: 2.6 – 2.8 Andel dyr der hentes: 10%.
Arbejdsindsats (køer)
Timer dagligt i stalden: 3-4, svarende til 5 timer mindre end før AMS
Fordeling %: Fodring, rengøring stald: 50; Hente køer til AMS: 10; Ordne frasorterede: 10;
Rengøring AMS: 20; Driftsledelse: 10.
Bemærkninger
De to AMS enheder er installeret i to separate staldafsnit, med cirka samme antal dyr per en-hed. I den ene enhed er der valgt styret kotrafik, således at det er lettere at tilvænne nykælvere til systemet. Besætningen har de seneste år haft en markant ydelsesstigning, startende med overgang til TMR1 i 2000. Ydelsesstigningen er fortsat efter indførelsen af AMS, men der har været en del tilfælde af stofskiftesygdomme, som muligvis kan tilskrives problemer med at afstemme grundration og kraftfoder, i forhold til ydelsesniveauet. Besætningsejeren forsøger at løse problemet ved at installere anlæg til tildeling af propylenglykol i AMS enheden.
Der har periodevis været problemer med mastitis siden overgangen til AMS, hvilket tilskrives problemer med at finde de subkliniske tilfælde. I en række tilfælde er der opstået klinisk ma-stitis uden at det er blevet fundet via oplysningerne omkring forhøjet ledningsevne.
I den daglige driftsledelse anvendes kun i meget begrænset omfang informationer fra AMS, hvorimod det prioteres højt at komme gennem stalden og gå blandt køerne tre til fire gange dagligt. Ved disse runder hentes desuden køer til robotten. Det forventes at informationerne fra AMS i fremtiden vil blive brugt mere konkret, men besætningsejeren havde ingen forud-gående erfaringer med EDB:
Overgangen til AMS var primært drevet af ønsket om nedsat arbejdstid, samtidigt med at der ikke var et ønske om at ansætte medhjælp. Der er ikke udarbejdet egentlige budgetter for in-vesteringen eller alternativer.
Bedrift AMS 6 Start med AMS dec. 2001 Systembeskrivelse
Årskøer: 110 Race:RDM /SDM Årsydelse, kg: 8.000 Staldtype: Sengebåse/spalter AMS enheder: 1
med tre malkebok-se
Type: AMS Liberty Kotrafik: Styret, separations afdeling med 10 kopladser
Før AMS 2 x 8 sildeben.
Fodring
Fodringsprincip: Grundration Ædelyst foder: Majs-, helsædsensilage, kraftfoder Foder i AMS: 2-4 FE Type: A-blanding
Sommerfodring: 0 FE afgræsning, dog forventes afgræsning/motionsfold i eftersommeren Ydelse, malkning
Ydelsesudvikling siden start med AMS: Mælk uændret; Celletal steget (350 – 400.000) Malkefrekvens: 2.5 – 2.6 Andel dyr der hentes: 20%.
Arbejdsindsats
Timer dagligt i stalden: 8, svarende til 1-2 timer mindre end før AMS
Fordeling %: Fodring, rengøring stald: 50; Hente køer til AMS: 20; Ordne frasorterede 10;
Rengøring AMS: 10; Driftsledelse: 10.
Bemærkninger
Ved overgang til AMS er sammensætningen af ædelyst foderet, der tidligere blev tildelt som TMR1, stort set uændret, hvorfor A-blanding i AMS har øget foderniveauet. Den styrede ko-trafik fungerer ikke specielt godt, hvilket bl.a. tilskrives at der endnu ikke er opnået tilstræk-kelig erfaring med afstemning af fodertildeling i AMS og på foderbordet. Samtidigt var der i begyndelsen en uhensigtsmæssig placering af vandtildelingen. Den nuværende ”rækkefølge”
er malkning – vand – hvile – ædelystfoder/hvile. Der er samtidigt en ret snæver passage, med tilhørende envejslåger, omkring forsepareringen, hvilket virker nedsættende på kotrafikken.
Mange køer hentes derfor til malkning, og herudover er der en del som hjælpes lidt på vej.
Ud over disse ting har en dårlig opstarts fase givetvis en indflydelse på andel af køer som fri-villigt kommer til malkning. Efter ca. 2 måneder med AMS var der således 70 – 80% af køer-ne som enten blev hentet og/eller manuelt malket. Andelen er dog væsentlig mindre nu.
Informationerne fra AMS bruges kun i begrænset omfang i den daglige driftsledelse, og ude-lukkende som grundlag for opfølgende undersøgelse for mastitis.
5 Resultater
5.1 Motivation, forventninger og begrundelser for at investere i malkerobotter Et af de gennemgående forhold er at det eksisterende malkeanlæg har været nedslidt og at man derfor blev kastet ud i overvejelserne om den fremtidige udvikling af bedriften, men her-udover er det en række andre forhold der har sat gang i overvejelserne om at investere i AMS.
I takt med at arbejdstiden i de øvrige erhverv sættes ned fremstår arbejdstid og –profil som et større og større problem inden for kvægbruget. Ofte er ægtefællen ikke fra en landbrugsejen-dom og det kan være vanskelig for familien at acceptere den bundethed til bedriften som de oplever. Det sociale netværk er for mange kvægbruger ikke kun andre landmænd, og det kan være vanskeligt at få de sociale arrangementer indpasset i forhold til den specielle arbejds-rytme, der knytter sig til en kvægbedrift. På AMS 5 var man nået til en erkendelse af at de mange timer til den daglige malkning ikke var holdbar i længden, og at man derfor var nødt til at gøre et eller andet for at nedbringe tidsforbruget for de daglige rutiner. En af årsagerne til det store tidsforbrug til malkningen var staldens indretning, hvor køerne går i to staldafsnit.
Omforandringer med en traditionel malkestald vil ikke kunne løse dette problem, mens en de-central placering af to robotter kunne løse problemet. På AMS 3 blev tidsforbruget i stalden ikke et fremhævet som et akut problem, men udtrykt som et mere generelt ønske om at for-bedre arbejdssituationen som kvægbruger i forhold til familien og det sociale netværk, samti-dig med at han havde stor lyst til at prøve noget nyt.
På tre af bedrifterne har en stærkt motiverende faktor været at landmanden har haft begyn-dende problemer med arme og knæ og at man har været presset ind i overvejelser om hvorvidt man stadig skulle satse på malkekvæg.
Overvejelserne om at ansætte en fodermester som alternativ til investering i AMS gik igen på næsten alle bedrifterne. En afviste ideen med at han helst ville være fri for at have medhjælper ud fra en erkendelse af at han ikke følte at han var særlig god til at have medhjælp. I forhold til de landmænd der følte sig nedslidt blev det fremhævet at en medhjælper ville betyde at man som landmand stadig skulle passe køerne i weekenden og ferie. Var man samtidig nød til at udvide besætningen for at finansiere medhjælperen ville det nemt komme til at betyde et yderlig arbejdspres i weekenden. En medhjælper ville således ikke ændre arbejdssituationen væsentlig.
På AMS 1 blev forventninger om ydelsesfremgang nævnt som en primær motiverende faktor for at gå ind i overvejelserne om AMS. Ydelsesniveauet lå i forvejen højt og en forudsætning for at forbedre denne ville være at malke tre gange om dagen. Dette ville igen kræve at der ansattes en medarbejder og dermed kræve en besætningsudvidelse. I de fleste af de andre ca-ses blev forventningerne om ydelca-sesfremgang ikke fremhævet som en primær motivation, men indgik i flere tilfælde som en forudsætning for rentabiliteten af investeringen.
En forbedring af økonomien har ikke være fremhævet som den primære motivation for nogen af de seks bedrifter. Men samtidig gav de fleste udtryk for en forventning om at den nuværen-de indtjening kunne opretholnuværen-des, kombineret med nuværen-de andre fornuværen-dele man kunne opnå. Bedrif-ternes udgangsforudsætninger har været vidt forskellige og dermed er det også vidt forskellige økonomiske regnestykker der har været opstillet, det er dog muligt at gruppere dem noget. For nogle af bedrifterne har man opstillet budget med en mindre udvidelse af koantallet, med de ekstra sengebåse der bliver plads til ved at udskifte malkestald med AMS kombineret med en
ringen i AMS med en fodermester, hvor det tydeligvis også er et holdningsspørgsmål, hvor-vidt man ønsker at udvikle bedriften i retning af mekanisering eller flere medarbejdere. En
ringen i AMS med en fodermester, hvor det tydeligvis også er et holdningsspørgsmål, hvor-vidt man ønsker at udvikle bedriften i retning af mekanisering eller flere medarbejdere. En