Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Gad, Emma.; [Emma Gad].
Titel | Title: Man skal aldrig - : Oversigt over de
almindeligste Fejl og Misgreb i Omgang og Sprog : frit efter den engelske "Don't"
Alternativ titel | Alternative title: Man skal aldrig - god tone i Selskabs- og Privatlivet.
Udgavebetegnelse | Edition Statement: 7. Oplag.
Udgivet år og sted | Publication time and place: København : V. Oscar Søtoftes Forlag, 1900 Fysiske størrelse | Physical extent: 63 s.
DK
Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be
used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work
becomes public domain and can then be freely used. If there are several
authors, the year of death of the longest living person applies. Always
remember to credit the author
i i ü i l B H H
^ 04
waålååkméÆ ' "' fan * ^w,
DET KONGELIGE BIBLIOTEK
130019425674
10-11
50 ØRE
MAN SKAL ALDRIG-
GOD TONE I SELSKABS- OG PRIVATLIVET
K Ø B E N H A V N
E . J E S P E R S E N S F O R L A G
CAMMBRMBYERS BOGHANDEL. CHRISTIANIA HOVEDKOMM. FOB NORGE
iHSo
-eMAN SKAL ALDRIG
MAN SKAL ALDRIG
OVERSIGT OVER DE AL
MINDELIGSTE FEJL OG MISGREB I OMGANG OG
• • • • SPROG • • • •
FRIT EFTER DEN ENGELSKE »DON'T«
V. OSCAR SØTOFTES FORLAG
KØBENHAVN
1900
P. PETERSENS BOGTRYKKERI (EGMONT H. PETERSEN) KØBENHAVN.
FORORD TIL VII. OPLAG
AAR denne lille Bog nu forelægges Publikum i 7. Oplag (13—14—15. Tusinde), turde dette være den bedste Anbefaling for Bogen. I de ca. 10 Aar, den har været udsolgt, har Efterspørgslen sta
dig holdt sig, hvad der er Bevis for, at der stedse er Trang til en billig og nem Haandbog i god Tone;
Bogen er en Oversættelse af den engelske »Don't«, der i sit Hjemland har vundet en overordentlig Ud
bredelse, ligesom en tysk Oversættelse er udkom
men i en Mængde store Oplag. Uden Tvivl vil da den nye Udgave blive modtaget med Glæde af alle, der ynde at bære sig korrekt ad i alle Livets For
hold. »Man skal aldrig —« er en Bog, der ganske anbefaler sig selv.
INDHOLD
Pag.
Forord 5
I. Klædedragt og personlige Vaner 7
II. Paa Visit og i Selskab 1}
III. Paa Besøg 22
IV. Ved Bordet 24
V. Paa offentlige Steder 32
VI. Om Sproget }8
VII. Om Korrespondancen 42
VIII. Almindelige Regler 45
IX. Damerne tilegnet 49
X. For Børnene 57
$ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $
I.
KLÆDEDRAGT OG PERSONLIGE VANER.
Man skal aldrig være forsømmelig med Hen
syn til sin Persons Renlighed; der forsømmes mere i den Retning, end man skulde tro.
Man skal aldrig gaa med smudsigt Linned, men altid være yderst paapasselig i saa Henseende.
Man skal aldrig være uordentlig i nogen Hen
seende. Sirlighed er en af de allervigtigste Smaa- dyder.
Man skal aldrig forsømme nogen Enkelthed ved sit Toilette. Mange Mennesker, der ellers er sirlige, gaa med sorte Negle. Det er hæsligt. Man skal aldrig forsømme de smaa Haar, der vokse i Næse- og Øreaabningerne.
Man skal aldrig i andres Paasyn rense Næse, Ører eller Negle. Renlighed og Sirlighed i alt, hvad der vedrører ens Person, er absolut nødven
dig, men Toiletanliggender bør ordnes hjemme i ens Værelse.
Man skal aldrig bruge Haarfarve, den bliver aldrig naturlig og skuffer ingen.
YS
Man skal aldrig bruge Haarolje eller Pomade;
tidligere var det ret almindeligt, men nu anses det for vulgært, og det er visselig ikke renligt.
Man skal aldrig gaa med Klæder af skrigende Farve eller af afstikkende Mønster; man skal aldrig
— det gælder de mandlige Læsere — gaa med no
get, der er »nydeligt«, hvad har Mændene med
»nydelige« Ting at skaffe. Man bør vælge rolige Farver og diskrete Mønstre, og man bør aldrig antage noget Snit, der lader Figuren tage sig min
dre ud, end den er. Det er naturligvis rigtigt, at Mændenes Dragt er klædelig og tiltalende, og at den giver Skikkelsen Værdighed, men den bør al
drig være udmajet eller præget af Lunefuldhed.
Man skal aldrig gaa med kulørte Skjorter eller med broderede Skjortebryst. Spættede eller andre paa lignende Maade udstafferede Skjorter er ganske vist moderne om Sommeren, men det er en tvivl
som Smag. Hvidt er dog altid det mest smagfulde.
Man skal aldrig gaa med Selskabsdragt om Morgenen eller ved nogen Lejlighed før Middag.
Man skal aldrig gaa med sort Klædedragt om Morgenen, og i ethvert Fald skal man aldrig gaa med sorte Klædesbenklæder undtagen i Selskab.
Man skal aldrig gaa med Hatten ned over Næ
sen og lige saa lidt bag i Nakken. Det første er pøbelagtigt, det sidste er bondeagtigt.
Man skal aldrig gaa med ubørstet Fodtøj, men man skal heller aldrig lade det børste paa offentlig Gade.
Man skal aldrig gaa med Smykker, som Bryst-
8
naale eller Fingerringe eller noget som helst, der blot og bart er til Pynt. Man har Lov at gaa med Kraveknapper og Uhrkæde og Signet, fordi disse Ting er nyttige, men jo simplere de er, desto bedre.
Man skal aldrig gaa med Slaabrok og Tøfler udenfor sit Soveværelse. At vise sig ved Bordet eller for nogen i slig Paaklædning er af alt det mest vulgære.
Man skal aldrig gaa og slentre eller daske, men gaa rankt og fast uden dog at gaa stiv som en Ladestok; saa vidt muligt let og naturligt. Man skal aldrig bøje Knæerne udad eller gaa med Tæ
erne indad eller slæbe Fødderne efter sig; man skal kort sagt hverken gaa affekteret eller skødesløst.
Man skal aldrig gaa med Hænderne i Lom
men, og lige saa lidt maa man gaa med Tommel
fingrene i Ærmegabene.
Man skal aldrig i andres Paasyn gaa og gnave paa sin Tandstikker eller lege med den. Man skal overhovedet aldrig bruge Tandstikker, undtagen det er højst nødvendigt. Man skal aldrig rense sine Tænder med Tungen.
Man skal aldrig spytte. Raske Folk behøver det ikke; hos dem er det kun en Vane. Folk, der har en Hals- eller Brystsygdom, er ganske vist nødt dertil, men de maa da altid bruge Spyttebakker. At spytte paa Gulvet er aldeles utilladeligt. Ikke en
gang paa Fortouget bør man spytte, man har jo Rendestenen lige ved. Er der ingen anden Udvej, kan man bruge sit Lommetørklæde, men det maa
da ske saa ubemærket som muligt, — og det er jo kun et lidet tiltrækkende Alternativ.
Man skal aldrig fløjte paa Gaden eller noget andet offentligt Sted, hvor det kan genere andre;
man skal overhovedet aldrig fløjte.
Man skal aldrig le støjende; man maa le hjer
teligt, naar der er Anledning dertil, men det er derfor ikke nødvendigt at brøle.
Man skal aldrig smile eller »grine« uden An
ledning. Man kan smile eller le, naar der er noget at smile eller le af, men ellers bør man holde sin Mund lukket og forholde sig rolig. De der ler af alt, kan selv som Regel intet.
Man skal aldrig, naar andre er til Stede, gabe eller hikke eller nyse; man behøver kun at holde Vejret et Øjeblik, saa gaar det som Regel over.
Man skal aldrig sidde med hængende Læber eller med aaben Mund. »Luk Munden« det er et godt Raad, som en vis Mand, der har skrevet en Bog om det Emne, giver. Man skal aande gennem Næsen og ikke gennem Munden. Man bør sove med lukket Mund; man bør overhovedet altid holde den lukket, undtagen naar det er nødvendigt at aabne den. At holde Munden aaben er et Tegn paa en svag Karakter, desuden skader det Tænderne og Sundheden.
Man skal aldrig fare med Hænderne over An
sigtet, sno sit Skæg eller glatte paa sit Haar eller paa anden Maade fingerere sin Person. Man bør holde sine Hænder rolige og have Herredømme over dem.
Man skal aldrig være altfor familiær. Man bør aldrig dunke sine Venner i Ryggen eller puffe dem i Siden eller give lignende slaaende Beviser paa sit Venskab. Man skal aldrig tillade sig slige Fortro
ligheder eller taale dem af andre.
Man skal aldrig uden at være meldt styrte ind i nogens private Værelse. Maaske ønsker han at være alene, og det bør man respektere, selv om man staar paa nok saa fortrolig en Fod med ham.
Man skal aldrig beholde Hatten paa i et strængt privat Kontor. Det kan ligesaa lidt undskyldes som at beholde den paa i en Dagligstue.
Man skal aldrig tage en tændt Cigar med ind et privat Kontor eller i en Butik.
Man skal aldrig tage Breve, Regninger eller lignende op, naar man ser det ligge paa en andens Skrivebord. Man bør aldrig kige nogen over Skul
deren, mens han læser eller skriver.
Man skal aldrig, mens man taler eller lytter til nogen, pudse sin Kæde eller lignende. Det er lige saa generende, som det er almindeligt.
Man skal aldrig i Selskab eller ligegyldigt hvor, slaa Takt med Fødderne, da det kan genere andre.
Man skal aldrig tromme med Fingrene paa Borde, Stole eller Vinduesruder. Man skal aldrig nynne.
Alle slige Tilbøjeligheder til at gøre Larm er en Levning fra Urtiden.
Man skal aldrig være krybende mod sine Over
ordnede eller uforskammet mod sine Underordnede.
Man bør i det første Tilfælde bevare sin Værdig
hed og Selvagtelse, og i sidste Fald tage Hensyn
til andres Følelser, ligegyldigt hvilken Stilling de indtager.
Man skal aldrig nærme sig Damer, mens ens Aande endnu lugter af Vin eller Spiritus, eller mens Skæget stinker af Tobak. Røgere burde om- hyggeligt vaske Skæget, efter at de har røget.
Man skal aldrig drikke Vin eller Spiritus om Morgenen, man bør overhovedet aldrig drikke und
tagen ved Maaltiderne. Snapseri er ikke blot vul
gært, men det er ogsaa skadeligt for Sundheden.
Man skal aldrig være bange for at sige nej, naar man bliver budt paa et Glas. Ingen, som det er værdt at have til Ven, vil føle sig fornærmet ved Afslaget.
$ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $
II.
PAA VISIT OG I SELSKAB.
Man skal aldrig selv paa den korteste Visit gaa med Overfrakke ind i Modtagelsesværelset. Hvis man er paa en kort Visit, kan man beholde sin Hat og Stok i Haanden, men aldrig sin Paraply.
Man skal aldrig give alle de tilstedeværende Haanden. Hvis Herren eller Fruen giver Haanden, tager man den, for de øvrige behøver man kun at bukke.
Man skal aldrig række en Dame Haanden først, Initiativet maa altid komme fra hendes Side. Det samme gælder overfor ældre eller Folk, der er højere i Rang end man selv.
Man skal aldrig som Værtinde søge at skille den besøgende ved Hat og Stok. Man skal slet ikke lægge Mærke til disse Ting. Det er rigtigt, at ved
kommende beholder dem, men det er ikke passende, at der lægges Mærke til dem.
Man skal aldrig skynde sig med at komme til
>3
at sidde. Det ser lige saa godt ud at staa og er lige saa let og passende, og det er lettere at konversere i denne Stilling.
Man skal aldrig være kold og utilnærmelig, men paa den anden Side skal man heller ikke strømme over af Hjertelighed. Rolig og venlig er tilstrækkeligt.
Man skal aldrig stirre paa Møbler, Malerier el
ler lignende, som om man vurderede dem, endnu mindre selvfølgeligt paa de tilstedeværende.
Man skal aldrig undlade at rejse sig op, naar en Dame træder ind i Værelset.
Man skal aldrig strække sig paa Sofaen eller læne sig mageligt tilbage i Lænestolen. Man skal aldrig slentre rundt andre Steder end i sit eget Væ
relse.
Man skal aldrig sidde med Benene overkors.
Næsten alle Herrer gør det ganske vist, — men derfor er det ikke rigtigt.
Man skal aldrig sidde og vippe paa Stolen. Man bør sidde rolig og utvungen i sin Stol.
Man skal aldrig sidde og trippe med Fødderne, eller sidde og dreje Tommelfingrene om hinanden eller lege med Kvaster eller andet lignende. Man maa først og fremmest være rolig og behersket.
Man skal aldrig være selvbevidst. »Den sande Høflighed«, siger en Forfatter, »er altid saa travlt beskæftiget med at tænke paa andre, at den ikke har Tid til at tænke paa sig selv.«
Man skal aldrig præsentere en Dame for en Herre. Hvor høj en Rang end vedkommende Herre
14
har, bør man altid først præsentere ham for ved
kommende Dame. Man skal altid præsentere unge Herrer for de ældre og ikke omvendt — unge Kvin
der for ældre.
Man skal aldrig, naar man bliver bedt om at synge eller spille, afslaa det, med mindre det er Ens faste Forsæt ikke at ville. At sige nej, blot for at Værtinden skal gentage sin Anmodning, viser kun en utaalelig Forfængelighed og Lunefuldhed. Man saarer derved enhver Værtinde.
Man skal aldrig opfordre nogen til at spille el
ler synge mere end en Gang, efter at vedkommende har vægret sig. Det første Afslag kan hidrøre fra Beskedenhed eller Undselighed, men afslaar man anden Gang, maa det anses for definitivt.
Man skal aldrig berøre den, man taler med.
At tage I-olk ved Armen eller berøre deres Skulder eller puffe dem er en Overtrædelse af Dannelsens Bud.
Man skal aldrig skrige op eller forsøge at be
mægtige sig Konversationen.
Man skal aldrig tale til nogen forbi en anden.
Man skal aldrig hviske i Selskab. Hvis man har noget at sige, der ikke kan siges højt, maa man gemme det til passende Lejlighed.
Man skal aldrig tale om sig selv eller sine egne Affærer. Ønsker man at gøre sig afholdt, bør man tale til Folk om, hvad der interesserer dem, ikke om hvad der interesserer En selv.
Man skal aldrig i Selskab tale til nogen om no-
»s
get, der kun angaar ham og En selv, eller som kun han og De forstaar.
Man skal aldrig tale om sine Sygdomme eller andre Sorger. Folk, der altid jamrer sig, anses altid for at være umaadelig kedelige.
Man skal aldrig tale om Folk, de tilstedevæ
rende ikke kender.
Man skal aldrig være vittig paa andres Bekost
ning; man skal aldrig gøre Nar af nogen; man bor aldrig paa nogen Maade gøre Brud paa Selskabets Endrægtighed.
Man skal aldrig gentage Skandaler eller ond
skabsfulde Rygter.
Man skal aldrig omtale tvivlsomme Personer eller begynde at tale om tvivlsomme Emner.
Man skal aldrig snakke for længe om en fra
værende Kvindes Skønhed, om Pragten i andres Huse, om andre Selskabers Glans, om nogens Over
legenhed. Naar man altfor overvældende roser an
dre Mennesker eller Forhold, faar det let Udseende af, at man er misfornøjet med de nærværende.
Man skal aldrig, naar man har hørt paa en Sang, sige: »En fortryllende Sang; Aal De skulde blot høre N. N. synge den.«
Man skal aldrig være taktløs. Hvis man ikke har en instinktiv Følelse af, hvad Takt er, maa man i hvert Fald først og fremmest tænke paa andre og dernæst paa sig selv; det vil hjælpe et godt St\kke derhen imod.
Man skal aldrig begynde at tale om Politik el
16
ler Religion. Diskussion om slige Emner fremkalder let Bitterhed, og man bør derfor helst undgaa dem.
Man skal aldrig lægge falsk Farve over sine Meddelelser. Sandhedskærlighed er simpelthen en Vane. Det er kun faa Mennesker, der af Ondskab lyver eller bedrager, men mange blive ganske upaa- lidelige ved deres Tilbøjelighed til at overdrive el
ler pynte op paa Tingene.
Man skal aldrig komme med Afbrydelser; at afbryde nogen midt i hans Bemærkninger, Anekdo
ter eller Historier er ganske utilgiveligt.
Man skal aldrig ligefrem sige imod. Menings
forskellighed fornærmer ingen, men direkte Mod
sigelse er upassende og stridende mod god Tone.
Man skal aldrig vært disputersyg; naar etStrids- spørgsmaal diskuteres af alle, kan det gaa an, men naar to i et Selskab kommer i stærk Disput og der
ved udelukker alle andre Emner, bør Værtinden lægge sig imellem og ved at indføre et nyt Emne bringe Diskussionen til at høre op.
Man skal aldrig være langtrukken. Fortæller man en Historie, bør man ikke gaa for meget i Detailler eller foretage Digressioner ved hvert Ord, men man skal være kortfattet, klar og tydelig og se at naa Pointet saa snart som muligt.
Man skal aldrig blive hængende ved et Emne;
man skal aldrig tale om Ting, som Folk i Almin
delighed ikke interesserer sig for; man skal kort sagt aldrig være kedelig.
Man skal aldrig gentage fortærskede Vittighe-
2
der eller gamle Historier. Man skal aldrig lægge sig efter Brandere. En tilfældig Brander kan gaa an, naar den er god, men en ustandselig Strøm af Bran
dere bringer Folk til Fortvivlelse.
Man skal aldrig sidde og lure paa Lejlighed til at sige Vittigheder. Naar et Menneske stadig jager efter at være vittig, bliver han latterlig og kedelig.
Man skal aldrig gentage en Samtale, der er ført andet Steds. En Fjer kan blive til fem Høns, og selv Smaating kan, naar de gentages, blive ubehagelige.
Man skal aldrig være for rask til at give sin op- rigtige Mening om et Menneske tilkende, selv om man bliver spurgt; det kunde let faa ubehagelige Følger, hvis det blev fortalt Vedkommede.
Man skal aldrig diske op med Anekdoter eller Erindringer om Slægtninge eller Venner, hvem de tilstedeværende maaske aldrig har hørt omtale, og i hvis Gøren og Laden de næppe er interesserede.
Man skal aldrig, selv om man tror, man er en fortræffelig Mimiker — hvad mange Mennesker uden nogen egentlig Basis for deres Tro bilder sig ind — være alt for villig til at fremvise sine Evner.
Der er ikke mange, der holder af, at man lægger Mærke til deres Særheder, og det er saa temmelig sikkert, at en eller anden tjenstvillig V en vil for
tælle B, at A i et Selskab hos den eller den, gav en udmærket (eller afskyelig) Kopi af ham.
Man skal aldrig gentage Anekdoter, hvad en
ten de er gode eller daarlige. Selv den bedste Hi
storie bliver kedelig, naar man har hørt den flere Gange.
Man skal aldrig svare paa de Bemærkninger, der gøres til En, med Enstavelsesord. Det virker frastødende om ikke ligefrem fornærmeligt.
Man skal aldrig vise sig uopmærksom eller lige
gyldig eller vise sig utaalmodig, naar andre taler.
At høre høfligt paa alle er absolut nødvendigt, hvis man vil kaldes dannet.
Man skal aldrig være indbildsk. Man skal aldrig udbrede sig om sine egne gode Egenskaber eller Bedrifter, heller ikke om, hvad man har gjort eller vil gøre, eller om sine store Evner i visse Retnin
ger. Man skal aldrig gøre sig selv til Helten i sine Historier.
Man skal aldrig, hvis man har rejst, uafbrudt tale om de Steder, man har set, eller de Eventyr, man har oplevet; og man skal aldrig betragte fremmede Landes Indbyggere som ringere end Ens egne Lands
mænd, fordi deres nationale Ejendommeligheder er forskellige.
Man skal aldrig vise Tilbøjelighed til at finde Fejl ved eller undervurdere andre. Kritikløs Ros er modbydelig, men paa den anden Side er kritikløs Fordømmelse irriterende. En Verdensmand maa for- staa paa rette Maade at rose eller dadle — det vil sige have en skarp Følelse for det gode ligesaavel som det slette ved en Ting.
Man skal aldrig være gnaven, fordi man tror sig overset. Man skal kun tænke paa at behage og forsøge at være til Behag, saa bliver Resultatet, at man føler sig tilfreds.
Man skal aldrig vise Aversion selv mod en
Plageaand. Det er den bedste Prøve paa, at man vir
kelig er høflig, at man uden Knurren underkaster sig de forskellige Pinagtigheder, Selskabslivet med
fører.
Man skal aldrig, naar man spiller Kort, væde Fingrene for lettere at kunne give Kort. Det er meget almindeligt, men meget simpelt.
Man skal aldrig blive arrig, hvis Spillet gaar En imod. Man spiller jo for at more sig ikke for at vise, hvor dygtig man er.
Man skal aldrig undlade at vise ældre Folk den Opmærksomhed, man skylder dem. Mange Menne
sker er ofte skammelig forsømmelige mod ældre, særlig hvis de er døve eller plagede med lignende Svagheder. Der er intet, der mere vidner om et godt Hjerte og en finere Forstaaelse af den sande Høflighed end en venlig Opmærksomhed mod de gamle.
Man skal aldrig i Selskab aabne en Bog eller begynde at læse. Er man træt af Selskabet, kan man trække sig tilbage, hvis ikke maa man beære det med sin Opmærksomhed.
Man skal aldrig stille sig foran Ovnen, hvor
ved man spærrer Varmen for andre. Husk at Egen
kærligheden er ualmindelig slet Tone.
Man skal aldrig gaa foran en Dame, naar man gaar ind og ud af en Dør. Damen bør altid have Fortrinet.
Man skal aldrig blive ved med at stirre paa sit Ur, som om man var utaalmodig for at faa Tiden til at gaa.
2 0
Man skal aldrig udnytte en gæstfri Modtagelse ved at blive for længe, paa den anden Side skal man heller ikke faa Selskabet til at gaa ved altfor tidligt at bryde op. En lille Smule Iagttagelse og sund Forstand vil sætte Dem i Stand til at finde det rette Tidspunkt til at sige Godnat.
III.
PAA BESØG.
Man skal aldrig bøje Hjørnet om paa sit Visit
kort, naar den Dame, man har villet aflægge Visit, ikke er hjemme. Tidligere var det almindeligt, men nu bruges det ikke mere.
Man skal aldrig under nogen Omstændighed sende sit Visitkort pr. Post.
Man skal aldrig forlænge sit Besøg i en Gaard paa Landet ud over den Tid, man først havde be
stemt, medmindre man bliver opfordret dertil og mærker, at det er ramme Alvor med Opfordringen.
Man skal aldrig tage det altfor bogstavelig, naar Værten komme med det bekendte: »Lad nu rigtig som De var hjemme og betragt deres Vens Hus, ganske som var det Deres eget«.
Man skal aldrig, naar man er paa Besøg hos en Ven, aflægge Visit hos nogen, med hvem Fruen i Huset ikke staar paa den bedste Fod, selv om ved
kommende er Ens egen bedste Ven.
Man skal aldrig, naar man er paa Besøg, gøre Brud
2 2
paa Husets Regler med Hensyn til at ryge i Sove
værelset, læse i Sengen, eller spille højere Spil end Skik og Brug er der i Huset.
Man skal aldrig glemme at være forsynet med et lille Skrivetøj samt Papir, Konvolutter og Fri
mærker. Damer maa altid sørge for at være forsy
net med Saks, Fingerbøl og andre Syartikler. Den Slags Smaating bør man saa vidt mulig undgaa at laane.
IV.
VED BORDET. *
Man skal aldrig som Gæst komme for sent til Bords. Det er en Fornærmelse mod Værten, de an
dre Gæster og mod Maden.
Man skal aldrig møde for sent ved Familiebor
det, thi det er en Fornærmelse mod Familien, og ikke egnet til at fremme Husfreden og det gode Humør.
Man skal aldrig tage Plads før Damerne, eller ved et Middagsselskab sætte sig før Vært eller Vært
inde har givet Tegn dertil. Naar Selskabet har ta
get Plads, skal man aldrig presentere nogen.
Man skal aldrig sidde en halv Alen fra Bordet eller klinet lige op ad det.
Man skal aldrig stikke Servietten under Hagen eller brede den ud over Brystet. Hagesmækker høre hjemme i Børnekammeret. Servietten skal man brede ud over sine Knæ.
* De fleste af disse Anvisninger have Gyldighed for alle og ved alle Lejligheder; nogle skulle imidlertid kun følges paa bestemte Tider, an
dre blot af Gæsten, eller blot af Værten.
2 4
Man skal aldrig betjene de særlig indbudte Her
rer, førend alle Damerne er betjente, selv de der hører til Huset.
Man skal aldrig spise Suppe med Spidsen men med Siden af Skeen. Man skal aldrig blæse paa Sup
pen eller slupre men undgaa al Støj, mens man spiser. Man maa aldrig bede om endnu en Taller
ken.
Man skal aldrig sidde bøjet over sin Tallerken men sidde oprejst uden dog at være stiv.
Man skal aldrig bide af Brødet, men bryde det itu, men man maa aldrig komme Brødstumperne i Suppen.
Man skal aldrig spise med Kniven, man maa overhovedet aldrig putte Kniven i Munden. Man skal aldrig ved Hjælp af Kniven læsse hele Vognlæs paa Gaflen og saa køre det ind i Munden; tag kun paa Gaflen saa meget, som der med Lethed kan være og ikke mer.
Man skal aldrig bruge Staalkniv til Fisk. Man lægger nu en Sølv- eller Pletkniv frem til det Brug.
Man skal aldrig tage kejtet paa Kniv eller Gaf
fel, men lade Skaftet af begge hvile i Haandfladen.
Men at bruge disse Redskaber paa rette Vis læres kun ved Iagttagelse og Øvelse. Man maa aldrig stikke med Gaflen eller bruge den som Dolk. Man skal altid føre Maden ind i Munden med den ind
advendte Side af Gaflen eller Skeen.
Man skal aldrig spise hurtigt eller sluge Maden i sig, slig Hast er vulgær.
Man skal aldrig proppe Munden fuld af Mad
eller smaske; man skal spise langsomt, roligt og uden Støj.
Man skal aldrig stikke sin Kniv i Smørret eller i Saltkarret eller andre lignende Steder.
Man skal aldrig spærre Albuerne ud til Siden, mens man skærer itu men holde dem tæt ind til Siden.
Man skal aldrig løfte sit Glas i Vejret, som om man vilde stille det omvendt paa Næsen. Man skal føre det lodret op til Læberne og saa roligt løfte det let i Vejret.
Man skal aldrig spise Gemyser med Skeen, men med Gaflen. Overhovedet skal man aldrig spise noget med Ske, som man kan spise med Gaf
fel. Selv Is spiser man nu ofte med Gaffel.
Man skal aldrig fortære den sidste Skefuld Suppe eller spise den sidste Krumme Brød eller den sidste Stump Kød. Man forlanger ikke at Tal
lerknerne skal komme rensede tilbage til Køkke
net.
Man skal aldrig sende sin Tallerken op for at faa den fyldt paany men lade Tjeneren gøre det;
man skal helst ikke bede om endnu en Portion af den samme Ret.
Man skal aldrig skille sig af med Benstumper eller andet sligt ved at spytte det ud paa sin I al
lerken; man skal holde Gaflen op til Munden og roligt lægge det derpaa og saa anbringe det paa sin Tallerken. Frugtkærner skal man fjærne ved ubemærket at lade dem glide ned i Skeen.
26
Man skal aldrig række over en andens Taller
ken for at faa noget.
Man skal aldrig bede sin Nabo række sig no
get, naar Tjeneren er i Nærheden.
Man skal aldrig fingerere med noget; man skal aldrig sidde og lege med sin Serviet, sit Glas, sin Gaffel eller andet sligt.
Man skal aldrig skrubbe sit Ansigt eller Skæg med Servietten, men kun føre den let henover Læberne.
Man skal aldrig vende Ryggen til En for at tale med en anden, og man maa aldrig tale forbi den nærmest siddende.
Man skal aldrig glemme, at den nærmest sid
dende Dame har den stærkeste Fordring paa Ens Opmærksomhed. Overfor en Dame maa man aldrig vise sig forsømmelig, hvad enten man er præsen
teret for hende eller ej.
Man skal aldrig tale med Munden fuld af Mad.
— Man skal overhovedet aldrig fylde sin Mund. — Det er sundere og viser en bedre Smag altid at tage smaa Mundfulde.
Man skal aldrig være forvirret, men være selv
hersket og sikker; man maa dog ikke være selv
bevidst. Husk at Agtelsen for sig selv er lige saa stor en Dyd som Agtelsen for andre.
Man skal aldrig tabe sin Kniv eller Gaffel, men hvis det sker, maa man ikke blive forvirret, men rolig bede Tjeneren om en anden og lade som in
tet var hændet. Man skal aldrig lade sig bringe ud af Fatning ved Uheld eller Bummerter af nogen Art,
2 7
men tage ethvert Uheld med filosofisk Ligegyldig
hed.
Man skal aldrig læne sig mageligt tilbage i sin Stol. Romerne laa mageligt henslængt ved Bordet, men den moderne Civilisation tillader ikke sligt.
Man skal aldrig støtte sig med Albuerne mod Bordet eller læne sig derimod.
Man skal aldrig bruge Tandstikker ved Bor
det, med mindre det er nødvendigt; i saa Fald man man med Haanden dække Munden, mens maa fjærner, hvad der generer.
Man skal aldrig spise Løg medmindre man er alene og agter at forblive alene adskillige Timer derefter. Man maa undgaa at føre slige ubehagelige Vidnesbyrd om, hvad man har spist eller drukket, med sig.
Man skal aldrig presse en Gæst til at spise.
Det ausaa man en Gang for at være nødvendigt, og man ansaa det ogsaa for høfligt fra Gæstens Side at vedblive at sige nej eller paa en eller anden Maade at tilkendegive, at han ikke ønskede mere.
Men i vore Dage er det noget af det mest smag
løse, man kan gøre, at blive ved med at nøde en Gæst.
Man skal aldrig som Gæst folde Servietten sam
men, naar man er færdig, men lægge den, som den er, paa Bordet.
Man skal aldrig undlade at rejse sig, naar Da
merne forlade Bordet, og indtil de har forladt Væ
relset, maa man blive staaende oprejst; hvis man
2 8
ønsker at blive for at ryge en Cigar, kan man sætte sig igen, naar de er borte.
Man skal aldrig, naar man afslaar en eller an
den Ret, anføre som Grund, at man ikke synes om den, eller at man ikke kan taale den. Det er nok simpelthen at afslaa den, ingen har da nogen Ret til at spørge hvorfor.
Man skal aldrig i mindste Maade hentyde til Maveonder, daarlig Fordøjelse eller sligt. Man har Lov til at glæde sig over at spise, men Fordøjelsen er et privat Forhold, hvorom man ikke skal tale med andre.
Man skal aldrig, selv under Skin af venskabelig Advarsel, gøre Bemærkninger, om hvad Ens Nabo spiser: som f. Eks.: »det er ufordøjeligt« eller »det kan man faa Feber af« eller sligt. Vedkommende selv er rimeligvis den bedste Dommer i slige Sager og vil sikkert foretrække, at man passer sin egen Ge
schæft.
Man skal aldrig drikke med nogen, man ikke kender. Charles Lamb elskede Vin og greb Lejlig
heden til at lave en lille satirisk Spøg, da han som Svar paa en saadan Indbydelse sagde: »Med For
nøjelse, Vin drikker jeg gerne med hvemsomhelst.«
Man skal aldrig, naar man fører en Dame til Bords,, byde hende den venstre Arm. En Herre maa altid byde en Dame sin højre Arm og anbringe hende paa sin højre Side. Paa en Trappegang maa man dog undertiden gøre en Forandring heri, da Damen altid skal gaa nærmest Muren.
Man skal aldrig fortælle højt, at man gør For
29
søg paa at opføre sig korrekt; man skal aldrig være vulgær, men paa den anden Side maa man aldrig lægge for Dagen, at man gøre sig særlige Anstren
gelser for ikke at være det; man maa hellere begaa en Fejl end øjensynligt kæmpe haardt for ikke at begaa den.
Man skal aldrig drikke for megen Vin.
Man skal aldrig sige Vært eller Værtinde Tak for Mad; men naar man tager Afsked, kan man udtrykke sin Glæde over Festen — det er alt.
Man skal aldrig komme skødesløst paaklædt til Frokost. En Dames Morgendragt bør være simpel, men frisk og smagfuld, og hun bør ikke møde med Papirkrøller. En Herre kan møde i sin Morgenfrakke, men aldrig i Slaabrok.
Man skal aldrig som Værtinde undlade at frem
lægge Servietter ved Frokosten. Det er en daarlig Skik.
Man skal aldrig drikke af Underkoppen, og man skal ikke blot selv undgaa, men hvis andre begaar denne Fejl eller andre lignende, maa man aldrig ænse det. Man fortæller at en Gæst fra Landet en
gang ved en engelsk Prins Taffel hældte sin Te i Underkoppen til øjensynlig Fornøjelse for Hoffets Herrer og Damer. Prinsen hældte da ganske rolig sin Te i Underkoppen paa samme Maade, idet han derved irettesatte Hoffet og gav sin Gæst Oprejs
ning.
Man skal aldrig stille Theskeen i Koppen. Denne Vane er ofte Skyld i, at man vælter Koppen. Lad Skeen ligge i Underkoppen.
3°
Man skal aldrig læse Aviser, Bøger eller Breve ved Bordet, hvis der er andre til Stede.
Man skal aldrig smykke sit Skjortebryst med Draaber af Æg eller Kaffe eller pryde sit Frakke
opslag med Saucepletter. En lille Smule Omhu kan let hindre sligt. Der er intet hæsligere end at se en Herre, der paa sine Klæder bærer tydelige Mærker af, hvad han har spist.
Man skal aldrig rejse sig fra Bordet, før Maal- tidet er endt.
31
V.
PAA OFFENTLIGE STEDER.
Man skal aldrig lade haant om Fortougsretten.
Man skal altid vige til højre Side for at undgaa Sammenstød og Forvirring.
Man skal aldrig løbe mod Folk eller støde dem paa Albuerne eller paa anden Maade vise dem Ringeagt.
Man skal aldrig glemme at gøre en Undskyld
ning, naar man træder Folk paa Tæerne eller løber imod dem eller paa anden Vis generer dem. Man skal altid være bøflig og hensynsfuld.
Man skal aldrig stirre paa Folk eller le af en eller anden Ejendommelighed i deres Maade at være paa eller noget i deres Dragt. Man skal aldrig pege paa nogen eller noget. Man skal aldrig vende sig for at se efter en forbipasserende. Man maa aldrig glemme at opføre sig som en Gentleman.
Man skal aldrig paa et befærdet Sted bære sin Stok eller Paraply vandret. Det er højst generende for andre og har foraarsaget alvorlige Ulykker
32
særlig for Børn, hvis Øjne kan være i Højde med Stokken.
Man skal aldrig røge paa Gaden, med mindre den er særlig ubefærdet. Man skal aldrig røge i offentlige Køretøjer undtagen Statsbanernes Røge
kupéer; man skal aldrig røge, hvor det kunde vække Anstød. Naar man røger, skal man aldrig puste Røgen ind i Ansigtet paa andre.
Man skal aldrig spise Frugt eller lignende paa offentlig Gade. Det er mere morsomt end egentlig opløftende, at se en Herre gaa og gnaske i et Æble paa Gaden.
Man skal aldrig spærre Indgangen til Kirker, Teatre eller lignende Steder. Man skal aldrig stille sig op foran Hoteller eller sligt for at beglo de forbipasserende. Det er en daarlig Dagdrivervane.
Man skal aldrig standse Bekendte og blive staa- ende midt paa Fortouget og derved drive alle an
dre ud i Rendestenen. Man kan trække sin Bekendt til Siden.
Man skal aldrig stille sig paa Platformen af en Sporvogn eller i Døren af en Jernbanekupé og der
ved hindre Ind- og Udgangen for de andre Passa
gerer. Man maa huske, at andre har samme Ret til Bekvemmeligheder som en selv.
Man skal aldrig undlade at tage sin Hat af for enhver Dame, man kender, og for enhver Herre, man kender, naar han er ledsaget af en Dame, lige- gyldigt om man kender hende eller ej. Gaar man med en Bekendt, der hilser, bør man gøre det
3
samme, selv om man ikke kender den Dame, han hilser paa.
Man skal aldrig standse en Dame, man kender, for at tale med hende paa Gaden; man skal vende og følge hende, indtil man har sagt, hvad man vilde; saa fjærner man sig hilsende.
Man skal aldrig slutte sig til en Herre og en Dame, der spadserer sammen, selv om man kender begge aldrig saa godt; man bliver saa let »femte Hjul«.
Man skal aldrig tage Handskerne af, naar man rækker nogen Haanden eller gøre Undskyldning, fordi man ikke gør det. Det er nemlig ganske kor
rekt at beholde Handsken paa.
Man skal aldrig undlade at tage Hatten af, naar man lejlighedsvis taler til en Dame, man ikke ken
der. Hvis hun taber sit Lommetørklæde, og man tager det op for hende, bør man løfte paa Hatten, ligeledes naar man i en Sporvogn rækker Konduk
tøren Pengene for hende. Alle slige Smaaopmærk- somheder bør ledsages af en ærbødig og reserveret Hilsen.
Man skal aldrig være for ivrig med at præ
sentere. Man bør forvisse sig om, at det er et gen
sidigt Ønske, før man præsenterer to for hinanden.
Man skal aldrig paa en Spadseretur præsentere sin Ledsager for alle, man tilfældigvis møder. Den Slags Præsentationer er sjældent efterspurgte og som Regel unyttige.
Man skal aldrig i Forretningstiden standse en Forretningsven paa Gaden, med mindre man har
34
noget særligt at tale med ham om. Tiden er kost
bar for Folk, der har noget at bestille og bør ikke spildes med Passiar.
Man skal aldrig forlade en Ven pludseligt paa Gaden uden at give ham en Grund, hvorfor man gør det.
Man skal aldrig henvende Spørgsmaal til frem
mede. Unge Piger løber en Risiko ved at henvende Spørgsmaal til fremmede Folk, og de bør omhyg
geligt undgaa det. Er man paa Rejse, kan man spørge Togføreren eller en af Tjenestepersonalet.
Paa Gaden maa man vente, til man kan spørge en Politibetjent.
Man skal aldrig være for høflig. Man maa al
drig lade det mangle paa Høflighed. Men over
dreven Høflighed er ubehagelig. Man skal aldrig styrte frem for at tage en Herres Hat op; man skal overhovedet aldrig tage noget op, som en frem
med eller ens Ledsager taber, med mindre der er særlig Grund dertil. Hvis en Dame taber noget, maa man skynde sig med at tage det op, og den samme Høflighed maa man vise ældre og svage Mænd. Men stadig at være opvartende for jævn
aldrende er overdreven Høflighed; det smager lidt af Kryberi og er ikke fint.
Man skal aldrig styrte afsted for at sikre sig Plads i en Jernbanevogn eller ved en offentlig For
lystelse uden at tage Hensyn til andre, idet man brutalt skubber Kvinder og Børn til Side, og idet man puffer til Mænd, der er ældre og mindre rø- rige og tilsidesætter al Høflighed. Skulde man ved
35 3*
en saadan Lejlighed miste sin Plads som Følge af en Smule høflig Hensynsfuldhed, vil man have den Trøst at staa meget højere i sin egen Agtelse, — hvilket altid er noget.
Man skal aldrig brede sig over mere Plads end nødvendigt i en Sporvogn eller Jernbanekupé. I den Retning er Kvinderne værre end Mændene. En Mand, der var nøje kendt med disse Ting, fortæl
ler, at han nøje har undersøgt det matematiske Forhold og fundet ud, at det er som 6 til 5; i en Omnibus kan et Sæde, der kan rumme 6 Mænd, aldrig give Plads til mere end 5 Kvinder.
Man skal aldrig stikke en lille Løgn, som f.
Eks.: »her er ingen Plads«, naar dette alligevel er Tilfælde, blot for at faa mere Plads til sin egen Be
kvemmelighed.
Man skal aldrig trænge ind i en Omnibus eller Sporvogn, der allerede er optaget. Der kan uden Tvivl være Lejligheder, hvor man er nødt til det, men som Regel kan man vente til næste Vogn.
Den, der trænger sig ind, har absolut ingen Ret
tigheder, som andre er nødt til at respektere.
Man skal aldrig træde støjende ind i Teatret eller Koncertsalen, efter at Forestillingen er be
gyndt. Det er Højdepunktet af Uopdragenhed. Man bør komme tidligt og sætte sig i Tide. Den Teater
direktør, der resolut forbød enhver at komme ind, efter at Tæppet er gaaet op, burde have Medaljen for ædel Daad.
Man skal aldrig tale højt i Teatret eller i Kon
certsalen saa længe Forestillingen varer. Det er et
36
slemt Brud paa god Tone at forstyrre andre, der ønske at høre efter; men desværre er det meget almindeligt blandt den Klasse, der særlig gør For
dring paa at være velopdragne.
Man skal aldrig støjende forlade sin Plads før Forestillingen er forbi. De Folk, der hensynsløst og ligegyldigt forstyrre offentlige Forestillinger, mangler den fundamentale Forudsætning for at blive Gentlemen — Instinktet.
Man skal aldrig i en Malerisamling stille sig op foran et Billede, der synes at være særlig til
trækkende. Man skal aldrig ved at gaa frem og tilbage mere end højst nødvendigt forstyrre andre i at se.
Man skal aldrig hykle Kunstforstand eller tek
nisk Kundskab. Er man virkelig i Besiddelse af slig Viden, bør man aldrig prale med den.
37
$ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $
VI.
OM SPROGET.
Man skal aldrig tale ugrammatikalsk; man skal sætte sig godt ind i sit Sprogs Grammatik og læse gode Forfattere.
Man skal aldrig udtale Ord galt. Lyt opmærk
somt til dannede Menneskers Tale og raadspørg i Tvivls Tilfælde Ordbøger.
Man skal aldrig sluge Halvdelen af Ordene el
ler paa anden Maade radbrække dem, men altid tale klart og tydeligt.
Man skal aldrig tale med høj, skingrende Stemme og heller ikke gennem Næsen. Man bør uddanne Brysttonerne og se at moderere Stemmen.
Man skal aldrig bruge vulgære Udtryk.
Man skal aldrig bruge profane Ord, og man maa aldrig bande; det lyder stygt. Man skal aldrig bruge Biord eller Tillægsnavne for ofte og ikke gøre for hyppig Brug af Superlativer. Man skal al
tid lægge en Dæmper paa sin Begejstring.
Man skal aldrig bruge meningsløse Udbrud som
»Ih, Du store«, »tænk blot«, »Aa ja saamænd« etc.
? 8
Man skal aldrig sige »re'nok« for »rigtignok«,
»G'da'« for »Goddag«, »væ's'go'«, »hva'b'ar« eller lignende. Man maa endelig aldrig sige »Nejer« for Neger, »Bøj« for Bøg, »Bøjer« for Bøger, »søje«
for søge, »Lejerne« for Legeme. Man maa aldrig ud
tale i som æ i Ord som Birk eller virkelig og aldrig sige »sønnes« for synes eller »Velje« for Vilje. Man skal aldrig forveksle »ligge« og »lægge«, »sidde« og
»sætte«, og man maa altid undgaa Dialektudtale;
den københavnske Udtale af »været« som »vaaren«
eller af »denne« og »dette« som »desse« lyder for
færdelig.
Man skal aldrig bruge urigtige Egenskabsord.
Mange af disse Ord misbruges i høj Grad selv af Folk, der ellers taler ret smukt. Et Ord som »mor
somt« anvendes tit om Ting, der intet har med den Egenskab at gøre. Udtryk som »forfærdelig yndigt«
etc. er lige saa meningsløse, som hvis man vilde sige »bedaarende hæsligt«.
Man skal aldrig bruge overdrevne Udtryk, f.
Eks. sige »storslaaet«, hvor »kønt« vilde være til
strækkeligt eller lignende. Slig Ødselhed er smag
løs. Man skal heller aldrig sige »hade« eller »for
agte«, hvor man kun mener, at man ikke kan lide noget, eller omvendt sige »elske« om noget, man synes godt om. Det lyder komisk og affekteret, naar man hører en ung Dame tale om, at hun
»hader Gulerødder« eller »elsker Flødeboller«.
Man skal aldrig benytte Udtryk som »hælde paa Krukken« i Stedet for »at drikke«. For mange vil jo nemlig slige Udtryk være ganske uforstaae-
39
lige. En Mængde Udtryk hører sammesteds hen, som f. Eks. »være blød«, »ha' Buler i Blikspanden«,
»Indianere paa Taganlæget« eller lignende.
Man skal aldrig udenfor Forretningslivet benytte sig af Udtryk, der specielt tilhører Forretningsspro- get. Der er Forretningsfolk, der højligen forarges, naar f. Eks. i et Selskab en tilstedeværende Viden
skabsmand bruger et teknisk Udtryk, uden at de tænker paa, i hvor høj Grad de selv gøre sig skyl
dige i ganske den samme Synd. Man kan aldeles ikke forlange, at nogen skal forstaa eller blot taal- modigt høre paa en Samtale, hvor der benyttes andre Ord end dem, der er fælles for alle danske.
Man skal aldrig i Omtale af andre bruge Or
dene »han« eller »hun«, naar man kan undgaa det.
Der er Ægtemænd, som aldrig kalde deres Hustru andet end »hun«, og Fruer, der ikke har andet Navn til deres Mand end »han«.
Man skal aldrig misbruge Ordene »Dame« og
»Herre«. Man skal ikke tale om »en huslig Dame«, men »en huslig Kone«.
Man skal aldrig tiltale en ung Dame med »Frø
ken« alene; man skal heller ikke sige »Frøken Anna«, medmindre der er flere af samme Familienavn.
Man skal aldrig bruge fremmede Ord eller Ven
dinger, naar man paa nogen Maade kan anvende danske. Det er paa ingen Maade fint, skønt mange aabenbart tror det.
Man skal aldrig bruge forældede Udtryk og Talemaader eller vandede og fortærskede Citater.
Det virker ofte højst irriterende, naar en stadigvæk
4 0
kommer med »bevingede«^ Ord eller dumme Tale- maader baade paa rette og urette Sted.
Man skal aldrig lægge for Dagen, at man hø
rer og endnu mindre gøre opmærksom paa, at der begaas sproglige Fejl, da man derved kan fornærme og beskæmme vedkommende. Vil man gøre ham opmærksom paa Fejlen, maa man gøre det høfligt, og paa en saadan Maade, at ingen anden hører det.
VII.
OM KORRESPONDANCEN.
Man skal aldrig korrespondere paa Brevkort.
En kort Forretningsmeddelelse paa et Brevkort kan tillades, men en privat Meddelelse paa et aabent Brevkort er en Fornærmelse. Det er et Spørgsmaal, om en Meddelelse paa et Brevkort kan gøre For
dring paa saa megen Høflighed som et Svar.
Man skal aldrig skrive Breve paa daarligt eller linieret Papir. Man skal aldrig til private Breve bruge Brevpapir med paatrykt Firmamærke. Smagfuldt Brevpapir anses for Tegn paa fin Dannelse. Ved smag
fuldt Brevpapir forstaar man Papir og Konvolutter af bedste Kvalitet. Naar undtages sine Initialer eller sit Monogram og sin Adresse, maa der ingen Pry
delse findes derpaa.
Man skal aldrig fugte den gummerede Rand paa Konvolutten med Læberne eller Tungen; men dette er desværre saa almindeligt, saa det vel næppe nytter at advare derimod, og desuden er det jo sjældent, man har anden Udvej. Dog kan absolut
4 2
ingen forsvare denne Fremgangsmaade som heldig.
Tidligere maatte en Gentleman kun forsegle sine Breve med Voks, og mange halstarrige Mennesker vedblev dermed længe efter, at Oblater var kom
men i Mode. Det fortælles, at en Franskmand en
gang udfordrede en Englænder, fordi han sendte ham et Brev forseglet med en Oblat. »Med hvilken Ret«, udbrød den fintfølende Franskmand, »kan man tillade sig, at sende mig sit Spyt.«
Man skal aldrig lægge sig efter at »skønskrive«
sine Breve. Man skal aldrig lægge sig efter Skrive
lærersnørkler. En Dames saavelsom en Herres Haand- skrift maa være ganske jevn og fri for Snørklerier af enhver Art.
Man skal aldrig lægge et Brev inden i et an
det til videre Besørgelse uden at forsyne det ind
lagte med Frimærke.
Man skal aldrig undlade at besvare en Indby
delse, enten man saa modtager den eller ej. Man maa aldrig lade et Brev ubesvaret. Man maa over
hovedet aldrig undlade at vise sin Erkendtlighed, naar der er vist En en Høflighed eller Opmærk
somhed.
Man skal aldrig, naar man skriver til en ung Dame, skrive »Kære Frøken«. Brugen af »Frøken«
uden Efternavn er altid vulgær om ikke ligefrem uforskammet.
Man skal aldrig, naar man skriver til en gift Kone, anvende hendes Fornavn. Man skal f. Eks. aldrig skrive »Fru Anna Smith«, men »Fru Smith«, eller, hvis hendes Mands Moder lever, »Fru Smith jun.«,
43
eller, hvis Manden har en ældre, gift Broder, »Fru Carl Smith«.
Man skal aldrig understrege Ord. Man skal al
drig skrive paa tværs af det, man først har skrevet.
Man skal aldrig hverken i Tale eller Skrift gøre for stærk Brug af fremmede Vendinger — det er udelukkende Affektation; og frem for alt maa man undgaa det naar den, man skriver til, ikke kender vedkommende Sprog og derfor rimeligvis ikke for- staar Meningen. Hvis man alligevel gør det, er det en latterlig Vigtighed.
Man skal aldrig være altfor villig til at give Anbefalingsskrivelser til Mennesker, som den, hvis Høflighed man agter at lægge Beslag paa, muligvis ikke vil glæde sig ved at gøre Bekendtskab med eller kan have Fordel af at kende, eller som han ikke har Tid til at underholde.
Man skal aldrig tillukke en Anbefalingsskrivelse.
44
VIII.
ALMINDELIGE REGLER.
Man skal aldrig skænde paa Børn eller Tjene
stefolk i andres Nærværelse. Man bør tage Hensyn til deres Selvfølelse.
Man skal aldrig tage Børn med i Selskab. Man skal aldrig lade dem komme til Bords, naar der er Gæster. Man bør aldrig henlede Folks Opmærk
somhed paa dem.
Man skal aldrig som Vært eller Værtinde ud
dele sine Befalinger i en kommanderende Tone.
Man maa ogsaa tage Hensyn til sine undergivnes Følelser. Man opnaar langt lettere Lydighed, naar man uddeler sine Befalinger i en saa lidt komman
derende Tone som muligt.
Man skal aldrig plage andre med sine huslige Fortrædeligheder, med at fortælle om genstridige Tjenestefolk eller andre slige Jeremiader.
Man skal aldrig — Mand og Kone — tale om hinanden i Selskab; man maa aldrig gøre nedsæt
tende Bemærkninger eller le ondskabsfuldt af sin Ægtefælles Svagheder og Kejtethed.
4S
Man skal aldrig bringe Skandalehistorier eller ondskabsfuld Sladder videre. Man skal aldrig stikle paa Folk eller sige Vittigheder paa andres Bekost
ning. Man skal altid søge at gøre Livet saa beha
geligt for hinanden som muligt, ikke det modsatte.
Man skal aldrig være det utaaleligste af alt — drillevorn. Tilbøjeligheden til at drille Børn, Katte eller Hunde viser kun Uroen i et ubeskæftiget Sind.
Man skal aldrig undervurdere hvad andre gør eller overvurdere sine egne Gerninger.
Man skal aldrig spotte over eller tale ondt om en Konkurrent inden for sit eget Fag. Det er højst usmageligt og vidner om en daarlig Karakter. Man bør have tilstrækkelig Stolthed og Selvagtelse til at kunne yde en Konkurrents Fortjenester fuld Ret
færdighed.
Man skal aldrig laane Bøger uden prompte at levere dem tilbage. Laaner man Bøger, bør man al
drig mishandle dem; man maa ikke bøje eller brække Bindet eller bøje Bladene eller skrive i Randen el
ler sætte Fedtepletter paa dem. Læs dem, men be
handl dem som Venner, man ikke har Lov at misbruge.
Man skal aldrig drive Violin- eller Klaverspil eller anden musikalsk Idræt for ivrigt. Vore Na
boer har jo ogsaa Nerver og kan til Tider trænge til et lille Pusterum mellem sine onde Tilskikkelser.
Vilde man blot, til man er fuldkommen paa sit In
strument, indskrænke sine Øvelser til Steder og Tider, hvor intet menneskeligt Sanseorgan findes
4 6
inden for en vid Omkreds, vilde man gøre en god Gerning.
Man skal aldrig være egoistisk; man skal aldrig være for nøjeregnende; man bør aldrig blive ra
sende, fordi noget ikke gaar, som det skal. Man skal aldrig være gnaven eller utilgængelig; man skal aldrig være pirrelig, — hvor et pirreligt Men
neske gaar ind, der gaar Freden ud. Man bør i det hele taget aldrig være sin Familie eller Venner til Besvær.
Man skal aldrig, naar man har gjort en god Ger
ning, tale derom.
Man skal aldrig lægge for megen Beslag paa sine Bekendte eller Venners Tjenstvillighed.
Man skal aldrig aabne Breve, der er bestemte for andre, medmindre man udtrykkelig er anmodet derom. Selv Mand og Kone bør i saa Henseende vise hinanden simpel Høflighed, der virkelig ofte er en af de Piller, hvorpaa den gensidige Tillid og dermed — den ægteskabelige Lykke hviler.
Man skal aldrig tro, at fordi man faar Lov at se Underskriften paa et Brev, saa har man med det samme faaet stiltiende Tilladelse til at læse hele Brevet.
Man skal aldrig være for villig til at tilbyde sig med gode Raad med Hensyn til Ledelsen i en an
den Familie, eller angaaende Spørgsmaalet om, hvor
ledes man bedst skal komme igennem med en vis Indtægt. »Med den Indtægt, kære Ven, maatte Du virkelig kunne komme bedre ud af det; Du kunde baade undgaa at gøre Gæld og endog lægge Penge
47
op« — det er en Bemærkning, der i ni af ti Til
fælde har sin Grund i Uvidenhed om Forholdene, og ubestrideligt er en uforskammet Indblanding i Privatanliggender.
Man skal aldrig bilde sig ind, at langt Haar, som falder ud over Frakkekraven eller anden Eks- centricitet i Paaklædning, er Tegn paa kunstnerisk eller digterisk Geni.
Man skal aldrig tro, at man, fordi man er tem
melig til Aars, har Lov til at føre grov Tale eller komme med Tvetydigheder, hvorved unge Menne
sker let faar et urigtigt Begreb om, hvad der er tilladt og hvad ikke. Aanden bør ligesom Vin blive ædlere og renere med Aarene. Det er ogsaa ube
hageligt for en Moder at være nødt til at sige til sine Døtre: »I skal ikke høre efter, hvad han siger«.
Man skal aldrig prale med sin egen Ligefrem
hed. En paataget Ligefremhed, i hvad man siger, kan vanskeligt skælnes fra aabenbar Grovhed.
Man skal aldrig komme med mange Spørgs- maal; viser der sig en tydelig Utilbøjelighed til at besvare et Spørgsmaal, bør man aldrig søge at fremtvinge et Svar. Det kan jo, uden at man ved det, lede Tankerne hen paa smertelige eller i det mindste ubehagelige Ting.
4 8
IX.
DAMERNE I DYBESTE ÆRBØDIGHED TILEGNET.
Man skal aldrig anvende for megen Pynt. Naar Dameklæder nu saa almindeligt er overdrevne i Retning af Pynt, da er det en Smag, der ikke er saa vidt forskellig fra den barbariske, og viser en fuld
stændig Uvidenhed om Skønhedens Grundprincip:
at noget for at være smukt, først og fremmest maa være simpelt i dette Ords bedste Betydning. Al Slags Overdrivelse i Retning af Udpyntning • bør man overlade de lavere Klasser.
Man skal aldrig gøre sig til en ydmyg Slave af Moden. Man bør stole mere paa sin egen Smag og paa Spejlet end paa Dameskræderindens For
skrifter og tilpasse Moden efter sine personlige Ejendommeligheder. Hvordan i Alverden kan dog det samme Snit klæde baade en høj Dame og en lille Dame, uden at i det mindste en af dem bliver et Offer for Modens Luner.
Man skal aldrig udsætte sit Ansigt for det fulde
Sollys; Ansigtet bliver i hvert Fald ikke kønt der
ved. En Hat maa altid kaste delvis Skygge; thi det er netop de fine Halvskygger, der derved komme til at spille i Øjnene, og som kommer og gaar paa Kvinderne, der giver en Kvindes Skønhed dens ejendommelige Charme. Byder Moden, at Hatten skal sidde bag i Nakken, bør man trodse den; by
der den, at Hatten skal trækkes ned paa Næsen, bør man paa ingen Maade taale dens Tyranni.
Man skal aldrig i Hjemmet gaa med falmede eller plettede Klæder, Smykker, der trænger til at pudses, eller andet, som ikke er helt og harmonisk.
Ved Frokostbordet bør man vise sig i en Dragt, der er ren og pæn — frisk og tiltalende som en nyplukket Blomst. Man bør ved sin Dragt vække Familiens Behag og Beundring.
Man skal aldrig skjule sine Fingre med Finger
ringe. Nogle enkelte velvalgte Ringe giver Haan- den Ynde og Skønhed; mange Ringe vanskaber den, og desuden er en saadan Udstilling af Ringe et højst smagløst Praleri. Og hvad skal man sige om dem, der for sine mange Fingerringe glemmer at bruge sit Vandfad.
Man skal aldrig bruge Ørenringe, der trække Øreflippen ned. Et smukt formet Øre er en Pryd, men et Øre, der er vanskabt paa Grund af Øren
ringenes Vægt, er ikke noget skønt Syn.
Man skal aldrig gaa med Diamantørenringe om Morgenen; sligt bør man kun bruge ved festlige Lejligheder. I øvrigt bør man aldrig gaa med for mange Juveler.
5 0
Man skal aldrig forsøge at forbedre Naturens Værk, den naturlige Ynde, ved Hjælp af Sminke.
Frisk Luft, Bevægelse, et Bad om Morgenen og fornuftig Kost giver Kinderne en naturlig og smuk Farve, alt andet har intet med virkelig Skønhed at gøre.
Man skal aldrig sværme for meget for Konfekt og andre søde Sager.
Man skal aldrig lade sin Stemme blive høj og skingrende. Man maa lægge sig efter de dybe og blide Toner, der efter alle Aarhundreders og alle Landes Dom udgør en af Kvindens mest henrivende Ynder.
Man skal aldrig indskrænke sin Læsning ude
lukkende til Romaner; det er noget Kvinder let overdriver, saa det bliver en ligefrem Last hos dem.
Gode Romaner er naturligvis godt, men hvorledes kan Kvinden haabe at komme paa Lige Fod med Manden, naar hendes aandelige Liv kun drager Næ
ring fra denne ene Gren af Litteraturen.
Man skal aldrig kysses hver Gang man mødes eller tager Afsked, naar andre er til Stede. Slige offentlige Kærlighedserklæringer er smagløse.
Man skal aldrig anvende Udtryk for Kærlighed, naar man ikke mener det. Naar en Dame bruger Ordet »Kære«, ved man, at det ofte kun er hen
des Maade at udtrykke sin Afsky paa.
Man skal aldrig, naar man er paa Visit, tale om, at man skal gaa, lade, som om man gaar, og saa dog ikke gaa. Naar man er færdig til at gaa, kan man sige det, og saa med det samme byde Farvel.
Man skal aldrig tage en uendelig Afsked, naar man forlader sine Venner. Den Dame, der begynder ovenfor Trappen med at sige Farvel med inderlige Afskedsord og slutter paa samme Maade ved det nederste Trappetrin efter hundrede Gange at have gentaget det samme under Vejs, kan gøre sine mandlige Ledsagere lige frem rasende, om han end er hendes Mand eller Forlovede. Mine Damer 1 lad Dem dog røre til kun en eller to Gange at sige Levvel, det er sandelig fuldkomment tilstrækkeligt.
Man skal aldrig glemme at takke den Herre, der afstaar sin Plads i en Kupé eller Sporvogn eller rækker Billetten videre til Konduktøren. En venlig Tak fra en Dame er rigelig Belønning for ethvert Offer fra en Herres Side i slige Tilfælde.
Man skal aldrig bære sin Paraply eller Parasol saaledes, at den er farlig for dem, der er i Nær
heden. I en Vogn maa man ikke anbringe den tværs over Gangen, saa Folk, der ikke tager sig i Agt, kan snuble over den.
Man skal aldrig tale for højt paa offentlig Gade.
Muligvis er en beskeden og tilbageholden Optræ
den ikke paa Mode nu til Dags, men den er ikke desto mindre ligesaa tiltalende, som den altid har været.
Man skal aldrig gøre uophørlige Bebrejdelser.
1 Betragtning af, hvad en Kvinde ofte maa taale af en arrig eller raa Mand, fortjener hendes Elsk
værdighed Ros, men undertiden — naa lad os blot ikke tale om det.
Man skal aldrig, mine unge Damer! fnise eller
være lystig, naar der intet er at være lystig over.
Det er tilstrækkeligt, naar man belønner et godt Indfald med et Smil. Der er visse unge Piger, der altid skjuler Ansigtet i Hænderne, naar de ler, eller ytrer deres Følelser paa lignende heftig Maade, — til dem siger vi: »Man skal aldrig«.
Man skal aldrig, naar man gaar mellem to Her
rer, tage begges Arm.
Man skal aldrig, hvis man er paa Vej til Kirke, le eller tale højt med ledsagende Herrer.
Man skal aldrig til et Middagsselskab indbyde flere Gæster, end man med Magelighed har Plads til. For mange ved Bordet lægger en Dæmper paa den ved saadanne Lejligheder ellers saa behagelige Samtale, og skal man sidde for sammenstuvet ved Bordet, bliver det let Aarsag til, at Gæsterne ikke befinder sig vel, og til at de opvartende Væsener faar for stort Besvær.
Man skal aldrig føle sig fornærmet paa en Ven
inde, fordi hun ikke, hver Gang hun har Selskab, inviterer En med. Hun kan meget godt stadig sætte lige stor Pris paa En, men rimeligvis kan hun kun indbyde et vist Antal Gæster paa en Gang, og na
turligvis har hun mange andre Veninder, som hun ogsaa gærne vil se hos sig.
Man skal aldrig, naar man er ude at gøre Ind
køb, forsøge at faa den ønskede Genstand billigere ved at prutte eller paastaa, at man kan faa den bil
ligere andet Steds. Købmanden er naturligvis vant til den Taktik og slaar ikke af paa Prisen; eller han vil foregive, at han giver Varen billigere, me
5 3
