Sorter af græsmarksplanter, rodfrugter, majs, grønfoderplanter og kartofler 2004

(1)

Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning.

Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og inter- esserede jordbrugere.

Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf. 89 99 10 28 / www.agrsci.dk Prisen for 2004:

Markbrugsserien kr. 272,50 Husdyrbrugsserien kr. 225,00 Havebrugsserien kr. 187,50.

Adresseændringer meddeles særskilt til postvæsenet.

Michael Laustsen (ansv. red.) Layout og tryk:

DigiSource Danmark A/S ISSN 1397 985-x

røn Viden • Markbrug nr. 292 • Juni 2004 • Sorter af græsmarksplanter, rodfrugter, majs, grønfoderplanter og kartofl er

Jakob Willas Jensen og Erik Lawaetz

Sorter af græsmarksplanter, rodfrugter, majs, grønfoderplanter og kartofl er 2004

Markbrug nr

Grøn Viden

(2)

Sorter af græsmarksplanter, rodfrugter, majs, grønfoderplanter og kartofler 2004

Forord

Resultater fra den lovbestemte værdiafprøvning af sorter af landbrugsplanter og plænegræsser publiceres årligt i følgende udgaver af "Grøn Vi- den":

x Sorter af korn, bælgsæd og olieplanter x Sorter af græsmarksplanter, rodfrugter, majs,

grønfoderplanter og kartofler x Sorter af plænegræsser Værdiafprøvningens formål

At afprøve og vurdere anmeldte sorters dyrknings- og nytteværdi og derved sikre forbrugerne nye sorter med bedre egenskaber.

Betingelser for godkendelse

En sort anses for at have en tilfredsstillende dyrknings- og nytteværdi, såfremt den I forhold til andre sorter, der er optaget på dansk sortsliste, ved sine egenskaber som helhed frembringer en klar forbedring i dyrkning eller udnyttelsen af av- len eller de deraf afledte produkter, i hvert fald i en bestemt egn. Afgørelsen træffes efter en hel- hedsbedømmelse af sortens egenskaber, således at enkelte ugunstige egenskaber kan opvejes af andre gunstige egenskaber.

Introduktion til publikationens opbygning Sorter af græsmarksplanter, rodfrugter, majs, grønfoderplanter og kartofler er sammensat af to hovedafsnit. Sortslisteafsnittet, der er artsopdelt, omfatter de sorter, der efter afprøvning ved Danmarks JordbrugsForskning er godkendt til op- tagelse på den danske sortsliste. I afprøvningsaf- snittet, der ligeledes er artsopdelt, publiceres de opnåede resultater af sorterne, der har deltaget i den seneste afprøvningsperiode.

Sortslisteafsnittet

I sortslisteafsnittet er sorterne anført i alfabetisk rækkefølge. I sortslistetabellen angives for hver sort sortens oprindelse, forædlerbetegnelse, af- prøvningsperiode og en henvisning til afprøv- ningsresultaterne samt sortens vedligeholder og dennes danske repræsentant.

Derefter følger en kort beskrivelse af de enkelte sorters egenskaber. Da karaktererne justeres, så- fremt senere resultater viser, at dette er hen- sigtsmæssigt, kan beskrivelserne af dyrknings- og kvalitetsegenskaberne ændres fra år til år. Derfor er der for hver beskrivelse anført et årstal for sid- ste ændring af beskrivelsen. De anførte egenskaber vil ligeledes være forskellig fra sort til sort, da beskrivelser af de midterste karakterer (4, 5 og 6) er udeladt i bestemte egenskaber.

Efter beskrivelserne gives en oversigt over sorternes relative udbytte sammenlignet med målesor- ten i de enkelte afprøvningsperioder. Her er sorterne anført i rækkefølge i henhold til deres af- prøvningsperiode, således at senest afprøvede sorter er anført først.

Derefter følger tabeller med sorternes dyrknings- og kvalitetsegenskaber. Egenskaberne er angivet som karakterer, der er baseret på en skala fra 1-9, hvor en høj karakter betyder, at sorten besidder den pågældende egenskab i høj grad (se 'Af- prøvningsafsnittet' nedenfor). Disse tabeller danner grundlag for beskrivelsen.

Afprøvningsafsnittet

I afprøvningsafsnittet publiceres de reelle resultater og bedømmelser fra de nygodkendte eller af- viste sorter. Resultaterne præsenteres i tabelform indeholdende sorternes udbytte samt de vigtigste dyrknings- og kvalitetsegenskaber til sammenlig-

(3)

ning med målesorten. Forsøgsseriens sikkerhed på 95% sandsynlighedsniveau er angivet ved en LSD-værdi. En forskel mellem 2 sorter, der er mindre end LSD-værdien, kan skyldes andre forhold end sorten, og sorterne kunne ikke med sikkerhed adskilles i afprøvningsperioden.

De reelle resultater og bedømmelser af hver en- kelt egenskab danner grundlag for inddeling af sorterne efter en skala fra 1-9, hvor en høj karakter betyder, at sorten besidder den pågældende egenskab i høj grad. Sorterne beskrives efter denne inddeling i sortslisteafsnittet.

Informationer om sortsliste

Der kan på internettet findes informationer om oprindelse, forædler, vedligeholder, ejer og re- præsentanter for sorterne i følgende kategorier:

x Sorter på dansk sortsliste

x Sorter i afprøvning til på dansk sortsliste op- tagelse

x Sorter der er plantenyhedsbeskyttet

x Sorter i afprøvning til plantenyhedsbeskyttelse

Informationerne opdateres dagligt og kan findes via Afdeling for Sortsafprøvnings hjemmeside http://www.agrsci.dk/afdelinger/forskningsafdelinge r/afseller direkte på www.planteinfo.dk/sdb. Informationer om udbytte

Der kan på internettet findes resultater fra årets udbytteforsøg. Disse resultater kan findes direkte påwww.planteinfo.dk/obsparceller eller via SortIn- fo på adressen www.sortinfo.dk/.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Afdeling for Sortsafprøvning Postbox 7, Teglværksvej 10, Tystofte DK-4230 Skælskør

Tlf. 58 16 06 00 Telefax: 58 16 06 06 E-mail: afs.djf@agrsci.dk

Oversigt over de forskellige karakterers betydning

Karakter Begyndende vækst, blom- stringstidspunkt, modning, skridningstidspunkt

Rodens længde Kulderesistens, persistens, plantehøjde, rodens højde over jord, råprotein, saftren- hed, stivelsesindhold, stråstyrke, træstof, tørstof- indhold

Modtagelighed for:

Brok, knoldbægersvamp, kransskimmel, nematoder, meldug, rust, skurv, skimmel på top

Tendens til:

Mørkfarvning, nedknækning, væltning, sideskudsdannelse, udkogning

1 meget tidlig meget kort meget lav ingen eller meget svag 2 meget tidlig til tidlig meget kort til kort meget lav til lav meget svag til svag

3 tidlig kort lav svag

4 tidlig til middeltidlig kort til middellang lav til middelhøj svag til middel 5 middeltidlig middellang middelhøj middel 6 middeltidlig til sen middellang til lang middelhøj til høj middel til stærk

7 sen lang høj stærk

8 sen til meget sen lang til meget lang høj til meget høj stærk til meget stærk 9 meget sen meget lang meget høj meget stærk

Karakter Knoldstørrelse Smag Glathed Tidlighedsklasse

1 meget lille meget dårlig meget grenet meget sildig 2 meget lille til lille meget dårlig til dårlig meget grenet til grenet meget sildig til sildig

3 lille dårlig grenet sildig

4 lille til middel dårlig til middel grenet til middelglat sildig til middeltidlig 5 middel middel middelglat middeltidlig 6 middel til stor middel til god middelglat til glat middeltidlig til tidlig

7 stor god glat tidlig

8 stor til meget stor god til meget god glat til meget glat tidlig til meget tidlig

(4)

Varieties of Herbage Crops, Root Crops, Maize, Green Fodder Crops and Potatoes 2004

Preface

The results from the statutory testing of value for cultivation and use of varieties of agricultural species and amenity grasses are published yearly in the following bulletins "Grøn Viden":

x Varieties of Cereals, Pulse Crops and Oil Seed Crops x Varieties of Herbage Crops, Root Crops, Maize,

Green Fodder Crops and Potatoes x Varieties of Amenity Grasses Objective

To test and evaluate agronomic value of applied varieties to guarantee the consumer new varieties with bet- ter characteristics.

Requirements for approval

The value of a variety for cultivation and use shall be regarded as satisfactory if, compared to other varieties included in the Danish National List, its qualities, taken as a whole, offer, at least as far as production in any given region is concerned, a clear improvement either for cultivation or as regards the uses which can be made of the crop or the products derived therefrom. Where other, superior characteristics are present, individual in- ferior characteristics may be disregarded.

Introduction to the publication

Varieties of Herbage Crops, Root Crops, Maize, Green Fodder Crops and Potatoes are made up of two main sections. The variety list section, divided up in species, comprises varieties approved for addition to the Danish National list after testing by Department of Variety Testing at the Danish Institute of Agricultural Sciences.

In the testing section, which is also divided up in species, the achieved results of the varieties, having partici- pated in the latest testing period, are published.

National List section

In the variety list section the varieties are listed in al- phabetic order.

Each variety is listed with its origin, breeder's reference, testing period, a reference to the testing results, the maintainer of the variety and his agent.

After this there is a short description of the characteristics of each variety. As the notes are adjusted in case later results show this to be appropriate the descriptions may be altered from year to year. Therefore the year of the last amendment is stated on each description. The descriptions also differ from one variety to another as the intermediate characters (4,5, and 6) are omitted for certain characteristics. A survey of the relative yield compared with the standard variety within the single testing period can be found after the descrip-

tive section. Agronomic- and quality characteristics of the varieties follow in tabular form. The characteristics are stated by a grading scale 1-9, with the high notes indicating a high degree of the characteristic in question (see 'Testing section' below). These tables form the basis of the description.

Testing section

The physical results and judgements of newly admitted or rejected varieties are published in the testing section.

In tabular form is shown the results of the yield of the varieties together with the most important agronomic- and quality characteristics compared with the standard variety. The guarantee of the testing series on a 95%

probability level is stated by an LSD value. A difference between 2 varieties being less than the LSD value may be due to other conditions than the variety, and the varieties could not with certainty be distinguished during the testing period.

The physical results and assessments of each single characteristic form the basis of grouping the varieties into a scale from 1-9, where a high note indicates the variety to possess the characteristic in question to a high degree. The approved varieties are described after this grouping in the variety list section.

Information regarding Danish National List Information regarding origin, breeder, maintainer, owner and Danish agent for the varieties in the following groups is accessible on the Internet:

x Varieties on the Danish National List

x Varieties in testing for the Danish National List x Varieties Protected by Plant Breeders' Rights x Varieties in testing for Protection

Information is based on daily update and is accessible through homepage of Department of Variety Testing http://www.agrsci.dk/afdelinger/forskningsafdelinger/afsor directly on www.planteinfo.dk/sdb.

Information about yield

Results from yield trails are accessible on the Internet at www.planteinfo.dk/obsparceller or at SortInfo

www.sortinfo.dk/.

Ministry of Food, Agriculture and Fisheries Danish Institute of Agricultural Sciences Department of Variety Testing Postbox 7,Teglværksvej 10, Tystofte DK-4230 Skælskør

Telephone: +45 58 16 06 00 Fax: +45 58 16 06 06 E-mail: afs.djf@agrsci.dk

(5)

Sortslisteafsnit

Græsmarksplanter

Italiensk rajgræs (Lolium multiflorum L.)

Sortsnavn Forædler betegnelse

Oprindelse Ploidi¹⁾ Afprøvn.

periode Grøn Viden nr.

Vedligeholder Dansk repræsentant Ajax DP 79-52 Eget krom.ford.materiale T 1985-88 35 DLF-Trifolium DLF-Trifolium Bartissimo Bar DK 81-W6 Udv. i økotype D 1983-87 16 Barenbrug DLF-Trifolium Birca Trifolium Udv. af eget materiale D 1967-70 1007²⁾ DLF-Trifolium DLF-Trifolium Bofur S 2538 Udv. af tetrapl. af Lior T 1975-78 1498²⁾ DLF-Trifolium DLF-Trifolium EF 486 Dasas Udv. af EF 486 D 1967-70 1007²⁾ DLF-Trifolium DLF-Trifolium Emily Udv. i krom. ford. genotyper T 1992-94 154 Eminence Hunsballe Lipo Udv. i krom. ford. genotyper T 1992-94 154 DSV Holli Sikem 74-A81 Udv. af (Combi x Tiara) D 1976-79 1570²⁾ DLF-Trifolium DLF-Trifolium Trocadero DP 95-4024 Europæiske sorter T 1998-00 238 DLF-Trifolium DLF-Trifolium Turgo Pajbjerg Udv. af tetrapl. af (EF x Roskilde) T 1967-70 1007²⁾ DLF-Trifolium DLF-Trifolium

1). D = diploid, T = tetraploid. ^2). Meddelelse nr., Landbrug, Statens Planteavlsforsøg.

Beskrivelse af sorterne

Ajax, T 1988 Sorten har i afprøvningsperioden (1985-88) givet

et højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i udlægsåret, udlægsefteråret og 1. brugsår i forhold til målesorten 'Sikem'. Sorten er tidlig til middeltidlig i vækst om foråret og middeltidlig i skridning.

Bartissimo 1987 Sorten har i afprøvningsperioden (1983-87) givet

et lavt til middel udbytte af afgrødeenheder og tørstof i udlægsåret i forhold til målesorten 'Si- kem', i udlægsefteråret har sorten givet et lavt udbytte af afgrødeenheder og tørstof og i 1.

brugsår har sorten givet et meget højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof. Sorten er tidlig i vækst om foråret og middeltidlig i skridning.

Birca Trifolium 1970 Sorten har i afprøvningsperioden (1967-70) givet

et udbytte af tørstof i udlægsåret og udlægsef- teråret på niveau med målesorten 'Prima Roskil- de¹⁾' og i 1. brugsår har sorten givet et højt udbytte af tørstof. Sorten er tidlig i vækst om for- året og middeltidlig til sen i skridning.

Bofur, T 1978 Sorten har i afprøvningsperioden (1975-78) givet

et udbytte af tørstof i 1. brugsår på niveau med målesorten 'Prima Roskilde¹⁾' og i udlægsåret og udlægsefteråret har sorten givet et højt udbytte af tørstof. Sorten er tidlig til middeltidlig i vækst om foråret og middeltidlig i skridning.

EF 486 Dasas 1970 Sorten har i afprøvningsperioden (1967-70) givet

et udbytte af tørstof i udlægsåret og udlægsef- teråret på niveau med målesorten 'Prima Roskil- de¹⁾' og i 1. brugsår har sorten givet et lavt til middel udbytte af tørstof. Sorten er tidlig i vækst om foråret og middeltidlig i skridning.

Emily, T 1994 Sorten har i afprøvningsperioden (1992-94) givet

et udbytte af afgrødeenheder i udlægsåret og udlægsefteråret på niveau med målesorten 'Si- kem', og i 1. brugsår har sorten givet et højt udbytte af afgrødeenheder i forhold til målesorten 'Atalja¹⁾'. Sorten har givet et udbytte af tørstof i udlægsåret på niveau med målesorten 'Sikem', og i udlægsefteråret og 1. brugsår har sorten givet et højt udbytte af tørstof i forhold til måle- sorten 'Atalja¹⁾'. Sorten er tidlig til middeltidlig i

(6)

Lipo, T 1994 Sorten har i afprøvningsperioden (1992-94) givet

et udbytte af afgrødeenheder og tørstof i ud- lægsåret og udlægsefteråret på niveau med må- lesorten 'Sikem'. I 1. brugsår har sorten givet et højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i forhold til målesorten 'Atalja¹⁾'. Sorten er tidlig til middeltidlig i vækst om foråret og middeltidlig i skridning.

Sikem 1979 Sorten har i afprøvningsperioden (1976-79) givet

et udbytte af tørstof i udlægsåret og udlægsef- teråret på niveau med målesorten 'Prima Roskil- de¹⁾' og i 1. brugsår har sorten givet et højt udbytte af tørstof. Sorten er tidlig i vækst om for- året og middeltidlig i skridning.

Trocadero, T 2000 Sorten har i afprøvningsperioden (1998-00) givet

et højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i udlægsefteråret i forhold til målesorten 'Sikem'. I 1. brugsår har sorten givet et meget højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof. Sorten er tidlig i vækst om foråret og middeltidlig i skridning.

Turgo Pajbjerg, T 1970 Sorten har i afprøvningsperioden (1967-70) givet

et udbytte af tørstof i udlægsefteråret på niveau med målesorten 'Prima Roskilde¹⁾', i udlægsåret har sorten givet et højt udbytte af tørstof og i 1.

brugsår har sorten givet et lavt til middel udbytte af tørstof. Sorten er tidlig til middeltidlig i vækst om foråret og middeltidlig i skridning.

1)Prima Roskilde og Atalja har været målesort i de anførte afprøvningsperioder, men er nu udgået af sortslisten.

(7)

Udbytte: Afgrødeenheder (AE), tørstof og grønt

Afprøvn. AE/ha og fht. Tørstof, hkg/ha og fht. Grønt, hkg/ha og fht.

periode efterafgr. udlægsår 1.br.år efterafgr. udlægsår 1.br.år efterafgr. udlægsår 1.br.år 1998-00 Sikem 37,7 - 109,9 43,0 - 129,1 273 - 714 Bartissimo 81 - 112 77 - 112 74 - 107 Ajax, T 105 - 113 104 - 113 112 - 121 Trocadero, T 105 - 110 108 - 112 119 - 127 1996-98 Atalja¹⁾ - - 120,0 - - 144,9 - - 832 Ajax, T - - 104 - - 103 - - 108 Montblanc, T - - 101 - - 100 - - 109 1992-94 Sikem 49,9 109,5 - 53,4 120,1 - 329 765 - Ajax, T 100 102 - 101 102 - 107 111 - Lipo, T 100 98 - 101 99 - 107 110 - Emily, T 102 99 - 103 100 - 109 111 - 1992-94 Atalja¹⁾ - - 126,1 - - 143,8 - - 795 Ajax, T - - 106 - - 105 - - 112 Lipo, T - - 103 - - 103 - - 112 Emily, T - - 104 - - 104 - - 115 1985-88 Sikem 30,2 103,2 105,1 36,3 115,1 132,8 227 769 778 Ajax, T 107 108 107 109 107 106 115 116 112 1983-87 Sikem 23,4 106,8 101,9 30,1 112,5 125,5 174 757 774 Bartissimo 82 97 113 84 95 111 82 93 103 1976-79 Prima Roskilde¹⁾ - - - 44,6 110,9 122,6 287 711 623 Sikem - - - 98 99 104 96 99 106 1975-78 Prima Roskilde¹⁾ - - - 44,6 110,9 114,0 287 711 562 Bofur, T - - - 104 107 102 111 120 111 1967-70 Prima Roskilde¹⁾ - - - 44,6 110.9 101,2 287 711 497 Birca Trifolium - - - 100 101 103 98 101 102 Turgo Pajbjerg, T - - - 102 105 97 110 117 106 EF 486 Dasas - - - 101 102 97 101 103 95

1).Prima Roskilde og Atalja har været målesorter i de anførte afprøvningsperioder, men er nu udgået af sortslisten.

Dyrkningsegenskaber

Begyndende vækst om foråret Skridningstidspunkt

Ajax, T 4 5

Bartissimo 3 5

Birca Trifolium 3 6

Bofur, T 4 5

EF 486 Dasas 3 5

Emily, T 4 5

Lipo, T 4 5

Sikem 3 5

Trocadero, T 3 5

Turgo Pajbjerg, T 4 5

(8)

Westerwoldisk rajgræs

(Lolium multiflorum Lam. var. westerwoldicum)

Sortsnavn Oprindelse Ploidi¹⁾ Afprøvn.

periode

Grøn Viden nr.

Vedligeholder Dansk repræsentant Barspectra Udv. i sorter af ital.rajgræs T 1982-84 1821²⁾ Barenbrug DLF-Trifolium Limella (NFG x Barwoldi) x Asso D 1990-91 98 DSV Holli

1) D = diploid, T = tetraploid. ²⁾ Meddelelse nr., Landbrug, Statens Planteavlsforsøg.

Barspectra, T 1984 Sorten har siden afprøvningsperioden (1982-84)

fungeret som målesort.

Limella 1991 Sorten har i afprøvningsperioden (1990-91) givet

et udbytte af afgrødeenheder og tørstof på niveau med målesorten 'Barspectra'.

Udbytte: Afgrødeenheder (AE), tørstof og grønt i udlægsåret

Afprøvn. AE/ha Tørstof, Grønt,

periode hkg/ha og fht. hkg/ha og fht.

1990-91 Barspectra, T 82,6 100,3 631

Limella 102 102 95

1982-84 Barspectra, T - 97,3 622

Westerwoldisk rajgræs som efterafgrøde

(Lolium multiflorum Lam. var. westerwoldicum)

Sortsnavn Forædler- betegnelse

Vedligeholder Dansk repræsentant Lifloria Lirasand x Florida rust D 1990-91 98 DSV Holli Liquattro DSV-N 458 Krom.ford. Lirasand T 1990-91 98 DSV Holli

1) D = diploid, T = tetraploid.

Lifloria 1991 Sorten har i afprøvningsperioden (1990-91) givet

et meget højt udbytte af afgrødeenheder og tør- stof i forhold til målesorten 'Lirasand'.

Liquattro, T 1991 Sorten har i afprøvningsperioden (1990-91) givet

et meget højt udbytte af afgrødeenheder og tør- stof i forhold til målesorten 'Lirasand'.

Afprøvn. periode AE/ha og fht. Tørstof, hkg/ha og fht. Grønt, hkg/ha og fht.

1990-91 Lirasand¹⁾ 21,3 23,3 173

Barspectra, T²⁾ 120 118 126

Liquattro, T 117 117 129

Lifloria 110 111 110

1).Lirasand er ikke på dansk sortsliste, men er anvendt som diploid målesort.

2).Barspectra er ikke på dansk sortsliste som efterafgrøde, men har været anvendt som tetraploid målesort.

(9)

Hybrid rajgræs (Lolium x boucheanum Kunth.)

periode

Grøn Viden nr.

Vedligeholder Dansk repræsentant Polly Udv. af (alm. x ital. rajgræs) T 1981-84 1821²⁾ Prodana Prodana Storm Meltra x Ninak T 1995-97 192 DLF-Trifolium DLF-Trifolium

1). T= tetraploid. ^2). Meddelelse nr., Landbrug, Statens Planteavlsforsøg.

Polly, T 1984 Sorten har i afprøvningsperioden (1981-84) givet

et udbytte af tørstof i 1. brugsår på niveau med målesorten 'Dalita¹⁾', i 2. brugsår har sorten givet et højt udbytte af tørstof og i udlægsåret og som efterafgrøde har sorten givet et lavt til middelt udbytte af tørstof. Sorten er middeltidlig i vækst om foråret og skridning.

Storm, T 1997 Sorten har i afprøvningsperioden (1995-97) givet

et højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i 1.

og 2. brugsår i forhold til målesorten 'Dalita¹⁾'.

Sorten er middeltidlig i vækst om foråret og sen i skridning.

1)Dalita, T har været målesort i de anførte afprøvningsperio- der, men er nu udgået af sortslisten.

Afprøvn. AE/ha og fht. Tørstof, hkg/ha og fht. Grønt, hkg/ha og fht.

periode efterafgr. 1.br.år 2.br.år udl.år efterafgr. 1.br.år 2.br.år udl.år efterafgr. 1.br.år 2.br.år 1995-97 Dalita, T¹⁾ - 116,0 91,8 - - 138,1 114,2 - - - - Polly, T - 103 107 - - 103 105 - - - - Storm, T - 105 107 - - 104 104 - - - - 1981-84 Dalita, T¹⁾ - - - 113,2 40,5 140,3 103,8 803 278 902 629 Polly, T - - - 97 94 102 108 94 92 100 114

1).Dalita, T har været målesort i de anførte afprøvningsperioder, men er nu udgået af sortslisten.

Begyndende vækst om foråret Skridningstidspunkt

Polly, T 5 5

Storm, T 5 7

(10)

Alm. rajgræs (Lolium perenne L.) Tidlige sorter

Vedligeholder Dansk repræsentant Baristra Selektion i Bastion T 1994-96 182 Barenbrug HJL Belida Udv. af Pax Presto og S. 24 D 1970-74 1233²⁾ Prodana Prodana Liprinta Gremie x Stamm A II 61 D 1991-93 133 DSV Holli Mathilde DP 88-54 Udvalg i eget materiale T 1995-97 192 DLF-Trifolium DLF-Trifolium Pimpernel 1-6 P (Verna x S. 24) x Gremie D 1984-87 35 DLF-Trifolium DLF-Trifolium Spira LD 2116 Udv. i dk-økotyper og udenl. sorter D 1992-94 154 Prodana Prodana Tetramax (Citadel x Tove) x Bastion T 1992-94 154 DLF-Trifolium DLF-Trifolium Triton ZLP 8213 Krydsn. af flere tetraploide sorter T 1993-95 182 Zelder Danish Seed

1). D= diploid, T= tetraploid. ^2). Meddelelse nr., Landbrug, Statens Planteavlsforsøg.

Beskrivelse af sorterne Definition:

Sorter af alm. rajgræs afprøves siden 1995 efter to forskellige strategier

x Slæt-strategi: Ved 50 % frøstande synlige tages det første store slæt. 2.-4. slæt tages fem uger efter det forudgående slæt. 5. slæt tages seks uger efter det forudgående slæt.

(Tystofte og Foulum).

x Simuleret afgræsning: Efter produktion af de første to tons tørstof tages det første slæt.

2.-4. slæt tages tre uger efter det forudgåen- de slæt. 5-8. slæt tages fire uger efter det forudgående slæt. (Tystofte, Jyndevad og Foulum).

Baristra, T 1996 Sorten har i afprøvningsperiodens (1994-96) 1.

brugsår givet et udbytte af afgrødeenheder og tørstof på niveau med målesorten Pimpernel'. I 2.

brugsår har sorten givet et højt udbytte af afgrø- deenheder og tørstof i forhold til målesorten.

Sorten er tidlig i vækst om foråret, tidlig i skridning og har en høj til meget høj persistens.

Belida 1974 Sorten har i afprøvningsperiodens (1970-74) 1. og

2. brugsår givet et udbytte af tørstof på niveau med målesorten 'Verna Pajbjerg¹⁾'. Sorten er tidlig i vækst om foråret, tidlig i skridning og har en middel persistens.

Liprinta 1993 Liprinta, der er tidlig er blevet afprøvet som mid-

deltidlig sort med Sisu som målesort. Sorten har i afprøvningsperiodens (1991-93) 1. brugsår givet et udbytte af afgrødeenheder og tørstof på niveau med målesorten 'Sisu'. I 2. brugsår har sorten givet et højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i forhold til målesorten. Sorten er tidlig i skridning og har en høj til meget høj persistens.

Mathilde, T 1997 I afprøvningsperioden (1995-97) har sorten ved

høst efter slætstrategien i 1.brugsår givet et højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i forhold til målesorten Pimpernel. I 2. brugsår har sorten givet et meget højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i forhold til målesorten. Ved sammenligning af udbyttet efter slætstrategien og simuleret afgræsning har sorten i 1. + 2.brugsår givet et højt tørstofudbytte ved begge dyrkningsteknikker i forhold til målesorten. Sorten er meget tidlig til tidlig i vækst om foråret, tidlig til middeltidlig i skridning og har en høj persistens.

Pimpernel 1987 Sorten har i afprøvningsperiodens (1984-87) 1.

brugsår givet et højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i forhold til målesorten 'Verna Paj- bjerg¹⁾'. I 2. brugsår har sorten givet et meget højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i forhold til målesorten. Sorten er tidlig i vækst om foråret, tidlig i skridning og har en høj persistens.

(11)

Spira 1994 Sorten har i afprøvningsperiodens (1992-94) 1.

brugsår givet et højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i forhold til målesorten 'Verna Paj- bjerg¹⁾'. I 2. brugsår har sorten givet et meget højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i forhold til målesorten. Sorten er tidlig i vækst om foråret, tidlig i skridning og har en middel til høj persistens.

Tetramax, T 1994 Sorten har i afprøvningsperiodens (1992-94) 1.

brugsår givet et meget højt udbytte af afgrøde- enheder samt et højt udbytte af tørstof i forhold til målesorten 'Verna Pajbjerg¹⁾'. I 2. brugsår har sorten givet et meget højt udbytte af afgrødeen-

heder og tørstof i forhold til målesorten. Sorten er meget tidlig til tidlig i vækst om foråret, tidlig til middeltidlig i skridning og har en høj persistens.

Triton, T 1996 Sorten har i afprøvningsperiodens (1993-95) 1.

brugsår givet et udbytte af afgrødeenheder og tørstof på niveau med målesorten 'Pimpernel'. I 2. brugsår har sorten givet et højt udbytte af af- grødeenheder og tørstof i forhold til målesorten.

Sorten er tidlig i vækst om foråret, tidlig til middeltidlig i skridning og har en høj persistens.

1)Verna Pajbjerg har været målesort i de anførte afprøvnings- perioder, men er nu udgået af sortslisten.

(12)

Slæt-strategi Slæt sammenlignet med simuleret afgræsning²

Afprøvn. AE/ha og fht. Tørstof, hkg/ha og fht. 1.br.år 2.br.år

periode 1.br.år 2.br.år 1.br.år 2.br.år Slæt Sim. afgr. Slæt Sim. afgr.

1995-97 Pimpernel 123,2 98,6 147,8 117,4 143,2 117,1 122,6 107,4 Tonga, T²⁾ 100 105 98 103 99 97 102 98 Mathilde, T 105 112 106 111 108 106 112 109 1994-96 Pimpernel 132,1 106,8 157,0 124,5 - - - - Tonga, T²⁾ 100 103 98 101 - - - - Baristra, T 99 107 98 106 - - - - 1993-95 Pimpernel 132,6 117,3 157,1 135,2 - - - - Verna Pajbjerg²⁾ 98 87 98 86 - - - - Tonga, T²⁾ 100 101 98 99 - - - - Triton, T 101 106 98 105 - - - - 1992-94 Verna Pajbjerg²⁾ 115,9 101,4 147,9 115,9 - - - - Tonga, T²⁾ 104 117 101 116 - - - -

Spira 104 116 103 117 - - - -

Tetramax, T 110 125 107 124 - - - - 1991-93 Sisu 134,7 118,1 163,6 138,0 - - - -

Tove 98 98 98 96 - - - -

Liprinta¹⁾ 97 103 99 106 - - - - 1984-87 Verna Pajbjerg²⁾ 108,8 82,5 129,1 95,5 - - - - Pimpernel 103 112 103 114 - - - - 1970-74 Verna Pajbjerg²⁾ - - 119,4 101,0 - - - -

Belida - - 100 99 - - - -

1).Liprinta, der er en tidlig sort, er afprøvet som middeltidlig med Sisu og Tove som målesorter.

2).Tonga, T og Verna Pajbjerghar været målesorter i de anførte afprøvningsperioder, men er nu udgået af sortslisten.

Begyndende vækst om foråret Skridningstidspunkt Persistens

Baristra, T 3 3 8

Belida 3 3 5

Liprinta - 3 8

Mathilde, T 2 4 7

Pimpernel 3 3 7

Spira 3 3 6

Tetramax, T 2 4 7

Triton, T 3 4 7

(13)

Alm. rajgræs (Lolium perenne L.) Middeltidlige sorter

periode

Grøn Viden nr.

Vedligeholder Dansk repræsentant Barplus BAR LP 1119 Wendy x Pablo, Trani x Sommora

og Wendy x Pelo

D 1993-95 170 Barenbrug HJL Calibra Si 13-86 Citadel x Tove T 1994-96 182 NPZ DLF-Trifolium Fennema Tysk økotype D 1986-89 58 NPZ Pajbjerg Garibaldi DP lp 86-14 Fuld sib. fam. af eget materiale T 1993-95 170 DLF-Trifolium DLF-Trifolium Lacerta LP 8935/45 Selektion i Scweiziske økotyper T 1995-97 192 DSV Holli Martha RD 2291 Fuld sib. familie D 1998-00 238 DLF-Trifolium DLF-Trifolium Mikado Si 8/85 Fennema x Parcour D 1992-94 154 DLF-Trifolium DLF-Trifolium Napoleon DP Lp 85-12 Dansk x Hollandsk x Engelsk mat. T 1991-93 133 DLF-Trifolium DLF-Trifolium Pedro Krydsninger mellem 15 sorter D 1994-96 182 Zelder Danish Seed Tove Paj 65-2-60/72 Udv. af tetrapl. af (Lenta x Petra) T 1973-77 1458²⁾ DLF-Trifolium DLF-Trifolium

1). D= diploid, T= tetraploid. ^2). Meddelelse nr., Landbrug, Statens Planteavlsforsøg.

Sorter af alm. rajgræs afprøves siden 1995 efter to forskellige strategier

x Slæt-strategi: Ved 50 % frøstande synlige tages det første store slæt. 2.-4. slæt tages fem uger efter det forudgående slæt. 5.

slæt tages seks uger efter det forudgående slæt. (Tystofte og Foulum).

x Simuleret afgræsning: Efter produktion af de første to tons tørstof tages det første slæt. 2.-4. slæt tages tre uger efter det forudgående slæt. 5-8. slæt tages fire uger efter det forudgående slæt. (Tystofte, Jyn- devad og Foulum).

Barplus 1995 Sorten har i afprøvningsperiodens (1993-95) 1.

brugsår givet et udbytte af afgrødeenheder og tørstof på niveau med målesorten 'Chantal'. I 2. brugsår har sorten givet et højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i forhold til måle- sorten. Sorten er middeltidlig i vækst om for- året, tidlig til middeltidlig i skridning og har en høj til meget høj persistens.

Calibra, T 1996 Sorten har i afprøvningsperiodens (1994-95) 1.

brugsår givet et højt udbytte af afgrødeenhe- der i forhold til målesorten 'Chantal' samt et udbytte af tørstof på niveau med målesorten. I 2. brugsår har sorten givet et højt udbytte af

sorten. Sorten er middeltidlig i vækst om for- året, middeltidlig i skridning og har en høj til meget høj persistens.

Fennema 1989 Sorten har i afprøvningsperiodens (1986-89) 1.

brugsår givet et højt udbytte af afgrødeenhe- der i forhold til målesorten 'Amado'¹⁾ samt et udbytte af tørstof på niveau med målesorten. I 2. brugsår har sorten givet et meget højt udbytte af afgrødeenheder samt et højt udbytte af tørstof i forhold til målesorten. Sorten er middeltidlig i vækst om foråret, middeltidlig i skridning og har en høj til meget høj persistens.

Garibaldi, T 1995 Sorten har i afprøvningsperiodens (1993-95) 1.

brugsår givet et udbytte af afgrødeenheder og tørstof på niveau med målesorten 'Chantal'. I 2. brugsår har sorten givet et højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i forhold til måle- sorten. Sorten er middeltidlig i vækst om for- året, middeltidlig i skridning og har en høj persistens.

Lacerta, T 1997 I afprøvningsperioden (1995-97) har sorten ved

høst efter slætstrategien i 1.brugsår givet et højt udbytte af afgrødeenheder i forhold til målesorten 'Chantal' samt et udbytte af tørstof

(14)

ten givet et meget højt udbytte af afgrødeen- heder og tørstof i forhold til målesorten. Ved sammenligning af udbyttet efter slætstrate- gien og simuleret afgræsning har sorten i 1.brugsår givet et højt tørstofudbytte ved slætensilering og et udbytte på niveau med målesorten 'Chantal' ved simuleret afgræsning.

I 2. brugsår er tørstofudbyttet meget højt ved begge dyrkningsteknikker i forhold til målesor- ten. Sorten er tidlig til middeltidlig i vækst om foråret, tidlig til middeltidlig i skridning og har en høj persistens.

Martha 2000 I afprøvningsperioden (1998-00) har sorten ved

høst efter slætstrategien i 1. + 2. brugsår givet et udbytte af afgrødeenheder og tørstof på niveau med målesorten 'Chantal'. Ved sammenligning af udbyttet efter slætstrategien og simuleret afgræsning har sorten i 1. + 2. brugsår givet et tørstofudbytte ved begge dyrkningsteknikker på niveau med målesorten 'Chantal'.

Sorten er middeltidlig i vækst om foråret, middeltidlig i skridning og har en middelhøj til høj persistens.

Mikado 1996 Sorten har i afprøvningsperiodens (1992-94) 1.

brugsår givet et udbytte af afgrødeenheder og tørstof på niveau med målesorten 'Chantal'. I 2. brugsår har sorten givet et meget højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i forhold til

målesorten. Sorten er middeltidlig i vækst om foråret, middeltidlig i skridning og har en høj til meget høj persistens.

Napoleon, T 1993 Sorten har i afprøvningsperiodens (1991-93) 1.-

og 2. brugsår givet et udbytte af afgrødeenhe- der og tørstof på niveau med målesorten 'Si- su'¹⁾. Sorten er middeltidlig i vækst om foråret, middeltidlig i skridning og har en høj persistens.

Pedro 1996 Sorten har i afprøvningsperiodens (1994-95) 1.

og 2. brugsår givet et udbytte af afgrødeenhe- der og tørstof på niveau med målesorten 'Chantal'. Sorten er middeltidlig i vækst om foråret, middeltidlig i skridning og har en høj til meget høj persistens.

Tove, T 1977 Sorten har i afprøvningsperiodens (1973-77) 1.

brugsår givet et udbytte af tørstof på niveau med målesorten 'Dux Øtofte'¹⁾. I 2. brugsår har sorten givet et meget højt udbytte af tørstof i forhold til målesorten. Sorten er middeltidlig i vækst om foråret, middeltidlig i skridning og har en høj persistens.

1)Amado, Dux Øtofte og Sisu har været målesorter i de anførte afprøvningsperioder, men er nu udgået af sortslisten.

(15)

Slæt-strategi Slæt sammenlignet med simuleret afgræsning²⁾

1998-00 Chantal¹⁾ 127,7 114,7 156,9 136,2 156,9 116,4 136,2 101,2 Meradonna, T 104 107 101 105 101 100 105 102 Martha 101 102 101 102 101 100 102 100 1995-97 Chantal¹⁾ 120,8 103,8 150,1 125,2 150,3 114,5 133,0 106,9 Tove T 102 103 101 102 103 100 105 99 Lacerta, T 103 112 101 113 104 100 115 111 1994-96 Chantal¹⁾ 126,6 109,2 154,1 129,8 - - - - Tove T 100 100 100 100 - - - -

Pedro 101 101 99 99 - - - -

Calibra, T 103 107 101 106 - - - - 1993-95 Chantal¹⁾ 133,5 116,2 161,2 137,0 - - - - Tove, T 98 101 100 100 - - - - Garibaldi, T 102 108 102 108 - - - -

Barplus 101 105 98 104 - - - -

1992-94 Sisu¹⁾ 135,0 115,7 167,9 134,0 - - - -

Tove, T 97 102 96 100 - - - -

Mikado 102 111 99 110 - - - -

1991-93 Sisu¹⁾ 134,7 118,1 163,6 138,0 - - - -

Tove, T 98 98 98 96 - - - -

Napoleon, T 101 101 101 101 - - - - 1986-89 Amado¹⁾ 107,9 99,3 139,4 117,6 - - - -

Fennema 104 110 101 108 - - - -

1973-77 Dux Øtofte¹⁾ - - 120,0 91,9 - - - -

Tove, T - - 99 113 - - - -

1).Amado, Chantal, Dux Øtofte og Sisu har været målesort i de anførte afprøvningsperioder, men er nu udgået af sortslisten.

2). Tørstof, hkg /ha og fht, Tystofte og Foulum.

Barplus 5 6 8

Calibra, T 5 5 8

Fennema 5 5 8

Garibald, T 5 5 7

Lacerta, T 4 4 7

Martha 5 5 6

Mikado 5 5 8

Napoleon, T 5 5 7

Pedro 5 5 8

Tove, T 5 5 7

(16)

Alm. rajgræs (Lolium perenne L.) Sildige sorter

Vedligeholder Dansk repræsentant Herbie HE 242 Udv. i hollandsk materiale D 1990-92 119 Advanta NL Advanta DK Lasso Udv. i dansk og udenl. materiale D 1995-97 192 Prodana Prodana Lipondo Stamm x Semperweide D 1990-92 119 DSV Holli Loporello DP 92-80 Europæiske sorter T 1999-01 258 DLF-Trifolium DLF-Trifolium Maurice DP 88-66 Udv. i dansk og europ. materiale T 1997-99 223 DLF-Trifolium DLF-Trifolium Merkem RVP 730 Belgisk materiale T 1993-95 170 RvP DLF-Trifolium Sameba PRO 2391 Udv. i danske og udenl. sorter D 1993-95 170 Prodana Prodana Tivoli DP 79-2-48 Krom.ford. Melle pasture T 1985-88 35 DLF-Trifolium DLF-Trifolium Turandot DP 92-78 Fuld sib. familie T 1998-00 238 DLF-Trifolium DLF-Trifolium Vincent Zlp 8395 Heraut D 1993-95 170 Zelder Danish Seed

1). D= diploid, T= tetraploid.

Sorter af alm. rajgræs afprøves siden 1995 efter to forskellige strategier

x Slæt-strategi: Ved 50 % frøstande synlige tages det første store slæt. 2.-4. slæt tages fem uger efter det forudgående slæt. 5. slæt tages seks uger efter det forudgående slæt.

(Tystofte og Foulum).

x Simuleret afgræsning: Efter produktion af de første to tons tørstof tages det første slæt.

2.-4. slæt tages tre uger efter det forudgåen- de slæt. 5-8. slæt tages fire uger efter det forudgående slæt. (Tystofte, Jyndevad og Foulum).

Herbie 1992 Sorten har i afprøvningsperiodens (1990-92) 1.

brugsår givet et højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i forhold til målesorten 'Patora'¹⁾. I 2.

brugsår har sorten givet et meget højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i forhold til målesor- ten. Sorten er middeltidlig til sen i vækst om for- året, sen i skridning og har en høj persistens.

Lasso 1997 I afprøvningsperioden (1995-97) har sorten ved

høst efter slætstrategien i 1.brugsår givet et udbytte af afgrødeenheder og tørstof på niveau med målesorten 'Borvi¹⁾'. I 2. brugsår har sorten givet et højt udbytte af afgrødeenheder og tør- stof i forhold til målesorten. Ved sammenligning af udbyttet efter slætstrategien og simuleret af-

græsning har sorten i 1.brugsår givet et tørstof- udbytte på niveau med målesorten 'Borvi¹⁾' ved begge dyrkningsteknikker. I 2. brugsår er tørstof- udbyttet højt ved slætteknikken og på niveau med målesorten ved simuleret afgræsning. Sor- ten er sen i vækst om foråret, sen i skridning og har en høj persistens.

Lipondo 1992 Sorten har i afprøvningsperiodens (1990-92) 1.

brugsår givet et udbytte af afgrødeenheder og tørstof på niveau med målesorten 'Patora'¹⁾. I 2.

brugsår har sorten givet et højt udbytte af afgrø- deenheder og tørstof i forhold til målesorten.

Sorten er middeltidlig til sen i vækst om foråret, sen i skridning og har en høj persistens.

Loporello, T 2001 I afprøvningsperioden (1999-01) har sorten ved

høst efter slætstrategien i 1. + 2. brugsår givet et højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i forhold til målesorten 'Herbie'. Ved sammenligning af udbyttet efter slætstrategien og simuleret af- græsning har sorten i 1. + 2 brugsår givet et højt tørstofudbytte i forhold til målesorten 'Herbie' ved slætteknikken. I 1. + 2. brugsår er tørstofud- byttet på niveau med målesorten ved simuleret afgræsning. Sorten er middeltidlig til sen i vækst om foråret, middeltidlig til sen i skridning og har en høj til meget høj persistens.

(17)

Maurice, T 1999 I afprøvningsperioden (1997-99) har sorten ved

høst efter slætstrategien i 1. + 2. brugsår givet et lavt til middelt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i forhold til målesorten 'Herbie'. Ved sammenligning af udbyttet efter slætstrategien og simuleret afgræsning har sorten i 1.brugsår givet et lavt til middelt tørstofudbytte i forhold til målesorten 'Herbie' ved begge dyrkningsteknikker. I 2. brugsår er tørstofudbyttet lavt til middelt ved slætteknikken og på niveau med må- lesorten ved simuleret afgræsning. Sorten er sen i vækst om foråret, sen til meget sen i skridning og har en høj persistens.

Merkem, T 1995 Sorten har i afprøvningsperiodens (1993-95) 1.

brugsår givet et højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i forhold til målesorten 'Borvi¹⁾'. I 2.

brugsår har sorten givet et meget højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i forhold til målesor- ten. Sorten er sen i vækst om foråret, sen til meget sen i skridning og har en høj til meget høj persistens.

Sameba 1995 Sorten har i afprøvningsperiodens (1993-95) 1.

brugsår givet et højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i forhold til målesorten 'Borvi¹⁾'. I 2.

brugsår har sorten givet et meget højt udbytte af afgrødeenheder og et højt udbytte af tørstof i forhold til målesorten. Sorten er sen i vækst om foråret, middeltidlig til sen i skridning og har en høj persistens.

Tivoli, T 1988 Sorten har i afprøvningsperiodens (1985-88) 1.

brugsår givet et udbytte af afgrødeenheder og tørstof på niveau med målesorten 'Patora'¹⁾. I 2.

brugsår har sorten givet et meget højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i forhold til målesor- ten. Sorten er sen i vækst om foråret, sen til meget sen i skridning og har en høj til meget høj persistens.

Turandot, T 2000 I afprøvningsperioden (1998-00) har sorten ved

høst efter slætstrategien i 1. brugsår givet et udbytte af afgrødeenheder og tørstof på niveau med målesorten 'Herbie'. I 2. brugsår har sorten givet et udbytte af afgrødeenheder på niveau med målesorten samt et højt udbytte af tørstof i forhold til målesorten. Ved sammenligning af udbyttet efter slætstrategien og simuleret af- græsning har sorten i 1.brugsår givet et tørstof- udbytte på niveau med målesorten 'Herbie' ved begge dyrkningsteknikker. I 2. brugsår er tørstof- udbyttet højt ved slætteknikken og på niveau med målesorten ved simuleret afgræsning. Sor- ten er middeltidlig til sen i vækst om foråret, middeltidlig til sen i skridning og har en høj til meget høj persistens.

Vincent 1995 Sorten har i afprøvningsperiodens (1993-95) 1. og

2. brugsår givet et højt udbytte af afgrødeenhe- der og tørstof i forhold til målesorten 'Borvi¹⁾'.

Sorten er sen i vækst om foråret, middeltidlig til sen i skridning og har en høj til meget høj persistens.

1)Patora og Borvihar været målesorter i de anførte afprøv- ningsperioder, men er nu udgået af sortslisten.

(18)

Slæt-strategi Slæt sammenlignet med simuleret afgræsning²⁾

1999-01 Herbie 118,2 106,3 146,5 127,8 146,5 110,3 127,8 96,5 Tivoli, T 106 109 105 108 105 108 108 110 Loporello, T 105 107 104 105 104 101 105 102 1998-00 Herbie 125,7 113,9 156,8 137,0 156,8 115,8 137,0 99,4 Tivoli, T 102 105 101 105 101 104 105 108 Turandot, T 101 102 101 104 101 98 104 101 1997-99 Herbie 129,4 122,7 162,8 148,0 162,8 118,9 148,0 112,3 Tivoli, T 99 99 98 99 98 102 99 105 Maurice, T 96 96 93 94 93 96 94 100 1995-97 Borvi¹⁾ 124,8 108,3 153,1 130,4 152,2 110,9 147,6 111,2 Tivoli, T 100 103 101 104 101 104 100 105 Herbie 98 103 99 104 100 100 102 102 Lasso 100 107 100 107 101 99 107 101 1993-95 Borvi¹⁾ 126,5 115,0 152,8 136,1 - - - -

Patora¹⁾ 103 95 100 93 - - - -

Tivoli, T 107 109 105 109 - - - -

Vincent 104 104 104 105 - - - -

Merkem, T 107 111 105 112 - - - -

Sameba 107 110 105 108 - - - -

1990-92 Patora¹⁾ 121,6 114,2 141,4 125,4 - - - -

Herbie 107 112 107 113 - - - -

Lipondo 101 106 102 107 - - - -

1985-88 Patora¹⁾ 100,7 91,6 123,9 111,6 - - - - Tivoli, T 101 110 102 115 - - - -

1974-78 Patora¹⁾ - - 119,5 104,6 - - - -

Meltra, T - - 99 106 - - - -

1).Patoraog Borvi har været målesorter i de anførte afprøvningsperioder, men er nu udgået af sortslisten. ²⁾ Tørstof, hkg /ha og fht, Tystofte og Foulum.

Herbie 6 7 7

Lasso 7 7 7

Lipondo 6 7 7

Loporello, T 6 6 8

Maurice, T 7 8 7

Merkem, T 7 8 8

Sameba 7 6 7

Tivoli, T 7 8 8

Turandot, T 6 6 8

Vincent 7 6 8