VIDA VIDA

(1)

3

A – Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud – modelprogram. ForældreinddragelseVIDA-forskningsserien 2013:06

Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud – modelprogram Forældreinddragelse

Dorte Kousholt & Peter Berliner

VIDA VIDA-forskningsrapport 3

VIDA Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud – modelprogram. Forskningsrapport 3.

Forældreinddragelse.

Denne forskningsrapport gør status over projektet Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud - forældreprogrammet (VIDA basis +) og sætter fokus på, hvordan dagtilbuddene har arbejdet med forældreinddragelse som følge af VIDA.

Rapporten præsenterer analyser af ledernes perspektiver på, hvordan VIDA programmet har ført til udvikling af forældresamarbejdet i dagtilbuddene og hvilke muligheder og udfordringer, det har ført med sig. Rapporten præsenterer endvidere nogle forældres perspektiver på, hvilken betydning VIDA-programmet har haft på deres relation til dagtilbuddet og deres eget barn.

Rapportens analyser peger på, at dagtilbuddene arbejder mere målrettet og refle- kteret med at inddrage forældrene i udviklingen af den pædagogiske praksis. End- videre peges på at det giver forældrene større tryghed og bedre muligheder for at støtte op om deres barns trivsel og læring, når forældrenes inddragelse i dagtilbuddet styrkes. I rapporten peges endvidere på, at det er en udfordring i dagtilbuddene at fastholde et ressourceperspektiv i forhold til forældrene.

Rapporten er udarbejdet som del af forskningsserien knyttet til projektet ‘Videns- baseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud – modelprogram’, som er bestilt og finansieret af Social-, Børne- og Integrationsministeriet og udviklet af forskere ved DPU, Aarhus Universitet. Projektet har udviklet, afprøvet og dokumenteret, hvilke pædagogiske indsatser i dagtilbud, der kan sikre udsatte børn en bedre tilværelse.

VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD

VIDA

INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET

(2)

VIDA-forskningsserien 2013:06

VIDA-FORSKNINGSRAPPORT 3

VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD

– MODELPROGRAM

FORÆLDREINDDRAGELSE

Dorte Kousholt Peter Berliner

KØBENHAVN 2013

VIDA-PROJEKTET, IUP, AARHUS UNIVERSITET

(3)

Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud - Modelprogram Forældreinddragelse

VIDA-forskningsrapport 3 VIDA-forskningsserien 2013:06

ISSN 1904-8521 (Web-udgave) ISSN: 1904-8947 (Print-udgave)

Professor Dorthe Bleses, Center for børnesprog, Syddansk Universitet

Professor Kenneth Mølbjerg Jørgensen, Institut for Læring og Filosofi (SAMF), Aalborg Universitet Professor Mads Meier Jæger, Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik Seniorforsker Mogens Christoffersen, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Docent Sven Bremberg, Institutionen för folkhälsovetenskap, Karolinska Institutet Professor emeritus Svend Erik Nordenbo, Aarhus Universitet

Forfattere

Dorte Kousholt & Peter Berliner

Denne rapport citeres som: Kousholt, D. & Berliner, P. (2013) Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud – modelprogram. Forskningsrapport 3. Forældreinddragelse. I: VIDA-forskningsserien 2013:6.

Aarhus Universitet, IUP Grafisk design: Leif Glud Holm Udgivet: november 2013

Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Tuborgvej 164

2400 København NV Telefon: 8716 1300

http://edu.au.dk/forskning/projekter/vida/

Bente Jensen - bj@dpu.dk

VIDA’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.

Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver VIDA’s publikationer, bedes sendt til VIDA-projektet, Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik.

(4)

INDHOLD

FORORD 5

RESUMÉ 9

1 INDLEDNING 13

1.1 BAGGRUND FOR VIDA-BASIS +-PROGRAMMET 13

2 DESIGN OG METODISK GRUNDLAG 21

2.1 VIDA-BASIS +-SURVEY 23

2.2 VIDA-BASIS + KVALITATIVE INTERVIEWS 24

2.3 CASEINSTITUTIONER 26

2.4 ANALYSEMETODER OG TILGANGE 26

3 SAMMENFATNING AF RESULTATER FRA VIDA-SURVEY 29

3.1 KORTLÆGNING AF FORÆLDRESAMARBEJDE – SAMMENLIGNENDE ANALYSER 2011-13 29 3.2 BETYDNINGEN AF VIDA-BASIS +-PROGRAMMET FOR DEN FREMTIDIGE

PÆDAGOGISKE PRAKSIS 32

3.3 OPSAMLING 33

4 UDVIKLING AF FORÆLDREINDDRAGENDE TILTAG SET FRA

LEDERNES PERSPEKTIV 35

4.1 FORÆLDRESAMARBEJDE – STATUS OG UDFORDRINGER MIDTVEJS 36 4.2 FORÆLDREINDDRAGELSE – ÆNDRINGER I OPMÆRKSOMHED OG SYSTEMATIK 37 4.3 FORANDRINGER I TILRETTELÆGGELSE OG PLANLÆGNING AF

FORÆLDREARRANGEMENTER 40

4.4 MULIGHEDER OG UDFORDRINGER I FORHOLD NYE FORMER FOR

FORÆLDREINDDRAGELSE 44

4.5 NYE ERFARINGER, INDSIGTER OG REDSKABER SOM FØLGE AF VIDA-BASIS + 50 4.6 FORANDRINGER I FORÆLDRENES MÅDER AT DELTAGE I INSTITUTIONEN PÅ 52

4.7 OPSAMLING 55

(5)

5 FORÆLDREINDDRAGELSE SET FRA ET FORÆLDREPERSPEKTIV 57 5.1 FORÆLDRENES INDBLIK I BØRNENES HVERDAG 57 5.2 BETYDNINGEN AF TILRETTELÆGGELSEN AF ARRANGEMENTER 61 5.3 FORÆLDRENES INDBYRDES KONTAKT OG FÆLLESSKAB 64 5.4 VEJLEDNING OG STØTTE TIL VANSKELIGE SITUATIONER ELLER FORLØB 67

5.5 OPSAMLING 69

6 KONKLUSION OG DISKUSSION AF RESULTATER 71

6.1 DISKUSSION AF RESULTATER I RELATION TIL PROGRAMMER MED

DOKUMENTERET EFFEKT 75

BILAG 79

REFERENCER 85

(6)

FORORD

Projektet Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud – Modelprogram (VIDA) er gået ind i sin sidste fase. Nærmere bestemt er projektets uddannelses- og interventionsdel afsluttet med udgangen af 2012 efterfulgt af sidste dataindsamling og -analyse i form af 3. nedslag af målinger af børns kompetencer samt casestudier af professionelles udvikling af organisatorisk læring samt forældreinddragelse. Denne VIDA-forskningsrapport 3 bidrager til det samlede projekt ved at være et casestudie af, hvordan deltagelse i VIDA-programmet har påvirket deltagernes arbejde med forældreinddragelse på nye måder, og hvordan dette opleves af de involverede parter, herunder forældrene selv. Vi præsenterer analyser af, hvorvidt eller hvordan programmet har afstedkommet fornyelse i en mere involverende form for forældresamarbejde, end det var alment brugt i udgangspunktet i 2011. Vi undersøger altså, om vi gennem analysen fra baseline (2011) til endline (2013) kan observere, at der rent faktisk er sket fornyelsesprocesser, hvad angår forældresamarbejdet i deltagende VIDA-dagtilbud. Rapporten kan tages i anvendelse sammen med projektets materialer og værktøjer og øv- rige rapporter af kommuner, institutioner og professionshøjskoler med henblik på at skabe fornyelsesprocesser i dagtilbud for fremtiden med særligt henblik på at arbejde med forældresamarbejdet.

Projektets overordnede målsætning er at belyse spørgsmålet: Hvordan tager vi i dagtilbuddene bedst hånd om socialt udsatte børn? Der fokuseres i den forbindelse på at undersøge, om VIDA kan højne dagtilbudskvaliteten på måder, så deltagelsen i dagtilbud fremmer udsatte børns trivsel og læring her og nu og senere i livet. International forskning peger på, at der er store samfundsmæssige gevin-

(7)

ster at hente ved at sætte ind med en tidlig pædagogisk indsats i dagtilbud, især over for socialt udsatte børn. Kvalitet i dagtilbud skal således fremover kunne måles på, om dagtilbuddet reelt bliver et sted, hvor uddannelse og dannelses- processer kan tage deres begyndelse og blive for alle børn i velfærdssamfundet.

Det omfattende projekt er bestilt og finansieret af Social-, Børne- og Integrati- onsministeriet og udviklet af forskere ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Projektet afprøver og dokumenterer hvilke pædagogiske indsatser i dagtilbud, der kan sikre udsatte børn en bedre tilværelse. I én gruppe af dagtilbud er der fokus på børns trivsel og læring (VIDA-Basis). I en anden gruppe er der ligeledes fokus på børns trivsel og læring, og desuden indgår forældreind- dragelse (VIDA-Basis +). En tredje gruppe dagtilbud arbejder med almindelig praksis og fungerer derved som referencedagtilbud (Kontrolgruppe). I et tidligere gennemført HPA-projekt (Jensen et al., 2009) har vi påvist, at denne form for interventionsprogram i dagtilbud har positive effekter, når hele pakken så at sige omsættes som et samlet system med lokal tilpasning. Det er med afsæt i international forskning, der viser, at kvalitet i den tidlige indsats i dagtilbud fremmer udsatte børns livschancer, og de gode erfaringer fra HPA-projektet, at VIDA-projektet er blevet til. VIDA skal bidrage til, at indsatsen fra HPA-projektet videreudvikles bl.a. med supplement af et VIDA-Basis +-forældreinddragelses- program, der baseres på et review over nyeste viden fra international forskning om effektive forældreprogrammer, som er udviklet til VIDA-projektet (Larsen et al., 2011). Sidstnævnte forskning viser lovende resultater i forhold til, hvad der kan opnås ved at kombinere dagtilbuddets indsats med en forældreindsats.

VIDA-forskningsrapport 3 skal ses som et selvstændigt bidrag til den samlede analyse af effekter af VIDA-programmet. Casestudiet, som er præsenteret i denne rapport, giver indblik i programmets hovedtematikker om effektive forældrepro- grammer og videre gennem analysen i den progression i dagtilbud, der er skabt gennem den systematiske og målrettede implementering af VIDA- programmets forældredel, VIDA-Basis +.

Projektets styregruppe ved Helle Beknes, Social-, Børne- og Integrationsministe- riet, samt ekspertgruppen knyttet til VIDA-projektet ved Mogens Christoffersen og Sven Bremberg har bidraget med nyttige kritiske og konstruktive kommentarer til VIDA-forskningsrapport 3. Projektets følgegruppe har endvidere bidraget med nyttige kommentarer til projektets samlede idé, indhold og fremdrift samt senest til drøftelser af de metodiske refleksioner og oplæg til konkrete materialer og værktøjer, som lægges frem i denne rapport.

(8)

Konsulent og cand.mag. i retorik, projektmedarbejder Jakob Haahr-Pedersen og Kirsten Kovacs takkes for hhv. bearbejdning, råd og korrekturlæsning på manu- skriptet. Endelig takkes Leif Glud Holm for grafisk design og opsætning. Analysen og rapporten er udarbejdet af Dorte Kousholt og Peter Berliner.

København, november 2013 Bente Jensen

Professor, ph.d., projektleder,

Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik

FORORD

(9)

(10)

RESUMÉ

VIDA-forskningsrapport 3 undersøger, hvordan dagtilbud har arbejdet med for- ældreinddragelse som følge af deres deltagelse i VIDA-Basis +-forældreprogram- met. Det primære fokus for casestudiet er 1) at afdække konkrete forandringsprocesser i dagtilbuddenes tilgang til og tilrettelæggelse af forældreinddragelse samt 2) at undersøge betydningen af dette for forældrene. I det følgende vil resultaterne af de kvantitative og kvalitative analyser blive opsummeret.

De statistiske analyser viser få signifikante forskelle mellem baseline og endline måling. De statistiske analyser viser, at der i perioden 2011-13 er sket nogle forandringer i forhold til hvilke typer af forældrearrangementer, der prioriteres i dagtilbuddene. VIDA-institutionerne afholder i mindre grad end tidligere arbejdsdage og caféeftermiddage. Sammenholdt med de kvalitative analyser kan der peges på en mulig sammenhæng med, at dagtilbuddene i højere grad har fokus på at kombinere forskellige formål omkring forældreinddragelse − og at forældrenes aktive bidrag tænkes på andre måder end deciderede arbejdsdage.

VIDA-Basis +-dagtilbuddene prioriterer det at skabe kontakt mellem forældrene indbyrdes højere efter deltagelsen i VIDA-programmet. VIDA-Basis +-institutionerne ligger signifikant over de øvrige institutionstyper med hensyn til deres vurdering af, hvor meget VIDA-programmet fortsat vil påvirke den pædagogiske praksis inden for forældresamarbejdet. Samlet kan vi konkludere, at der kun kan måles mindre effekter af VIDA-Basis + institutionernes deltagelse i VIDA- programmet i forhold til deres måde at tilrettelægge og prioritere forældresam- arbejde. Dog er der basis for at konkludere, at VIDA-Basis +-institutionerne har

(11)

igangsat udviklingsprocesser omkring deres forældresamarbejde og forældre- inddragelse.

Den kvalitative analyse er delt op i to dele: 1) udvikling som følge af dagtilbuddets deltagelse i VIDA-Basis +-programmet set fra ledernes perspektiv og 2) forældrenes perspektiver på, hvilken betydning VIDA-programmet har haft på forældresamarbejdet.

VIDA-Basis +-dagtilbuddene har gennemført forskellige eksperimenter omkring deres forældresamarbejde. Det har givet anledning til en række oplevede forandringer:

1. Dagtilbuddene har revurderet og gentænkt deres forældrearrangementer i indhold og form. Der arbejdes med mere dynamiske arrangementer med aktiviteter, dialog og interaktion, som er struktureret og understøttet af per- sonalet.

2. Der har været fokus på at undersøge hvilke barrierer, der måtte være i forhold til forældrenes deltagelse i forældresamarbejdet. I forlængelse heraf ser vi eksempler på en mere direkte opsøgende og inviterende tilgang over for forældrene.

3. Lederne oplever, at der arbejdes mere systematisk med at medtænke og inddrage forældrenes ressourcer og bidrag. Denne udvikling kan også dokumen- teres gennem konkrete eksempler på ændret praksis i forhold til tilrettelæg- gelse og opfattelse af forældresamarbejde. Der ses gennemgående en mere udviklingsorienteret og innovativ tilgang til forældresamarbejde.

4. Der er i institutionerne en øget opmærksomhed på, at arbejdet med foræl- dreinddragelse kræver ændringer i egen praksis, i institutionens måde at organisere forældresamarbejde på samt i medarbejdernes forståelser af og tilgang til forældre. Det må antages at hænge sammen med en større grad af fokus på forældrenes forskelligartede ressourcer og forskellige muligheder for at bidrage.

VIDA-programmet har haft en betydning for forældrene igennem de konkrete eksperimenter, som dagtilbuddet har gennemført. Analysen af forældrenes perspektiver viser:

1. At forældrene lægger vægt på, at hverdagen i dagtilbuddet gøres konkret og nærværende, så de kan få konkret indblik i, hvad der sker i dagtilbuddet, og hvad deres barn indgår i.

(12)

2. At øget inddragelse i dagtilbuddets hverdag giver forældrene større tryghed og mulighed for at forstå deres eget barn bedre. På den måde kan forældre få en oplevelse af at kunne bidrage relevant til deres barns udvikling og trivsel.

3. At forældrene finder det betydningsfuldt, at der skabes muligheder for at komme i dialog med andre forældre – og de ser gerne, at dagtilbuddet støt- ter op om dette. Forældrenes måde at møde og inddrage hinanden på har betydning for, om der skabes et inkluderende miljø omkring børnene.

I rapporten konkluderer vi, at det er forbundet med både muligheder og barrierer at opbygge en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til forældrene. Et anerkendende ressourcesyn er fremmende for udvikling af forældresamarbejde og øget forældreinddragelse, men samtidig viser analyserne, at det er en udfordring at realisere dette både i personalegruppen og blandt forældrene. Dette forhold peger på, at der ligger et fortsat arbejde i at udvikle mere anerkendende og res- sourceorienterede tilgange til forældresamarbejdet, der fremmer det at se forskelle og mangfoldighed som ressourcer.

RESUMÉ

(13)

(14)

KAPITEL 1

INDLEDNING

I VIDA-Basis +-casestudiet har vi undersøgt, om og på hvilke måder VIDA-Ba- sis +-programmet har indflydelse på den måde, hvorpå dagtilbuddene tilrette- lægger deres forældresamarbejde og inddrager forældrene i det pædagogiske arbejde. VIDA-Basis +-programmet retter sig overordnet mod at uddanne ledere og pædagoger til at medinddrage alle forældre i forhold til at støtte børns læring og trivsel. Målet er at kvalificere forældresamarbejdet i dagtilbuddene både generelt og i forhold til udsatte børn og familier.

I denne forskningsrapport samler vi op på tidligere resultater og relaterer dem til data fra den sidste del af dataindsamlingen i casestudiet (endline). Hensigten er at konkludere på casestudiets overordnede forskningsspørgsmål:

1. Hvordan realiserer institutionerne VIDA-interventionens hensigt, og hvad fremmer og hæmmer forældreinddragelse i denne proces?

2. Hvordan medvirker VIDA-interventionen til, at udsatte børns forældre konkret ændrer adfærd i relation til deres børn og i relation til samarbejdet med dagtilbuddet om at stimulere deres børns trivsel og læring?

Disse overordnede forskningsspørgsmål i casestudiet er konkretiseret til fem forskningsspørgsmål, som vil blive besvaret i denne afsluttende rapport:

• Hvilken effekt har deltagelse i VIDA-programmet på dagtilbuddenes foræl- dresamarbejde?

• Hvordan arbejdes der i dagtilbuddene med VIDA-Basis +-interventionen?

(15)

• Hvilke muligheder og dilemmaer opleves der i dagtilbuddene i forbindelse med arbejdet med en øget forældreinddragelse?

• Hvordan opleves interventionen af forældrene?

• Hvordan bidrager deltagelse i interventionen til udvikling − set fra foræl- drenes perspektiv?

Analyserne i denne sidste VIDA-casestudierapport tager afsæt i ovennævnte forskningsspørgsmål, dataindsamling og dataanalyse fra de fire tidligere VIDA- statusrapporter samt dataindsamling og dataanalyse fra den sidste runde.

Casestudiet i VIDA-Basis + er hidtil beskrevet i fire rapporter:

Første rapport (VIDA statusrapport 1) præsenterede casestudiets baggrund og design (Jensen et al., 2011).

VIDA-statusrapport 2 (Jensen, 2011) præsenterede projektets baseline-måling baseret på data fra VIDA-survey. For VIDA-Basis + var fokus på at kortlægge, hvad der kendetegnede VIDA-dagtilbuddenes gældende praksis i forhold til forældre- samarbejde.

VIDA-statusrapport 3 (Jensen, 2012a) baserede sig på projektets midtvejsmåling gennemført ved brug af semistrukturerede kvalitative interview med dagtil- budsledere i de fire udvalgte kommuner. I VIDA-Basis +-casestudiet var fokus på, hvordan der arbejdes med forældresamarbejde og forældreinddragelse i dagtilbuddene set fra et ledelsesperspektiv, og hvilke udfordringer lederne på dette tidspunkt identificerede.

I den fjerde statusrapport (Jensen, 2012b) fulgte vi ved hjælp af survey op på til- rettelæggelsen af forældresamarbejdet i de deltagende VIDA-Basis +-dagtilbud ved at se på mulige udviklingstendenser.

VIDA-Basis +-casestudiet er baseret på en kombination af kvalitative data (semistrukturerede interview) og kvantitative data (VIDA-survey). Dataindsamling og dataanalyse er gennemført parallelt med effektforskningsstudiet, som består af baseline-, midline- og endline-målinger. I VIDA-projektet har vi taget flere da- taindsamlings- og analysemetoder i anvendelse for at kunne afdække, hvordan dagtilbuddene organiserer forældresamarbejde og arbejder med udvikling af for- ældreinddragelse i forbindelse med VIDA-programmet (se figur 1 i bilagsmate- rialet). Dataindsamling og analysetilgang vil blive nærmere beskrevet i kapitel 2.

(16)

Rapporten er opdelt i seks kapitler. Kapitel 1 præsenterer forskningsspørgsmål og baggrund for VIDA-Basis +-programmet. Kapitel 2 beskriver casestudiets design og metodiske grundlag med henblik på at skabe et overblik over indsamlings- metoder og analysemetoder i VIDA-casestudiet. I tredje kapitel præsenterer vi resultaterne fra de kvantitative analyser fra baseline til endline. I kapitel 4 ana- lyserer vi interview med ledere af dagtilbud med henblik på at undersøge, hvilke forandringer og udfordringer der opleves i institutionerne i forbindelse med arbejdet med VIDA-Basis +-programmet. I kapitel 5 undersøger vi institutionernes arbejde med forældreinddragelse – set fra et forældreperspektiv. Afslutningsvis diskuterer vi i kapitel 6 rapportens fund samlet set, og der konkluderes i relation til casestudiets forskningsspørgsmål.

1.1 BAGGRUND FOR VIDA-BASIS +-PROGRAMMET

Det er centralt for VIDA-konceptet, at det retter sig mod det almene forældresam- arbejde. Intentionen er således ikke en særlig indsats for udsatte forældre, men en bred indsats, der fokuserer på generelt at forbedre forældrenes muligheder for at styrke børnenes udvikling og trivsel i samarbejde med de pædagogiske medarbejdere i dagtilbuddet. Opgaven bliver at inddrage udsatte forældre på nye måder – men i det almene forældresamarbejde. Derfor er det relevant at rette blikket mod samarbejde mellem forældre og pædagogiske medarbejdere og se på almene dilemmaer og muligheder. Et børneliv i dag leves på tværs af daginsti- tution og hjem, og derfor foregår børns udvikling på tværs af mange forskellige sammenhænge (Dencik, 1999; Hedegaard, 2003; Højholt, 2001). Disse forskellige steder møder børn forskellige voksne og ikke mindst andre børn, som de indgår i relationer med, og som på forskellige måder har betydning for deres udvikling.

Børnene skal finde ud af at skabe sammenhæng og mening på tværs (Fleer &

Hedegaard, 2010; Kousholt, 2011).

Børnenes sammensatte liv betyder, at de voksne omkring dem på en gang må fordele og samarbejde om omsorgen for børnene (Singer, 1993). Det betyder videre, at der er sket store forandringer i forhold til, hvad det vil sige at være forælder (Sommer, 2004). Man kan sige, at den moderne forældreopgave rækker ud over hjemmets og familiens privathed og ind i dagtilbuddets rum (Kousholt, 2011).

Institutionens dagligdag og relationen til de pædagogiske medarbejdere rum- mer både muligheder og begrænsninger i forhold til at varetage denne opgave (Kousholt, 2005; Larsen, 2005). Dagtilbuddet kommer på den måde til at udgøre betingelser for, hvordan forældre kan realisere deres forældreopgaver. Det er centralt her, at betingelserne for børnenes trivsel og udvikling skabes i samspillet mellem dagtilbuddet og familien.

INDLEDNING

(17)

I det teoretiske grundlag for VIDA-programmet peges der på begrebet resiliens som en samlende betegnelse for børns parathed til at møde nye udfordringer. Re- siliens betegner en kapacitet til at tilpasse sig til og udvikle sig under udfordringer og modgang. Forskningen viser, at resiliens udvikles i et system, der omfatter barnet, institutionen, familien og nærmiljøet (Ungar, 2008, 2010; Berliner, Larsen

& de Casas Soberón, 2011; Berliner & de Casas Soberón, 2011). Forældresamarbej- det er et vigtigt element i udviklingen af resiliens, da det kan understøtte en sam- menhængende og støttende opvækst og læringsmiljø omkring barnet. Forskning i resiliens giver dermed anledning til at pege på betydningen af, at alle forældre oplever mulighed for at deltage i forældresamarbejdet − inklusive forældrene til udsatte børn − for at give alle børn bedst mulige udviklingsbetingelser.

Som baggrund for udvikling af VIDA-Basis +-programmet er der foretaget en forskningskortlægning baseret på 13 interventioner med dokumenteret positiv virkning i relation til inddragelse af udsatte forældre (Larsen et al., 2011). Disse 13 interventionsstudier fokuserer på, hvordan inddragelse af forældre til de 0-6-årige kan bidrage til at styrke børnenes udviklingsmuligheder. De forskellige interventioner har varierende længde og fokuserer på børn på forskellige alderstrin inden for gruppen af 0-6-årige. Programmerne kan deles op i to typer ud fra deres fokus. Én gruppe fokuserer især på kognitive færdigheder og en anden især på sociale færdigheder. De kognitivt orienterede interventioner består i vejledning af forældrene i at varetage aktiviteter inden for læsning, skrivning og matematik. De socialt orienterede interventioner består i at give forældrene redskaber til at støtte og udvikle sociale færdigheder hos barnet. I disse programmer sker styrkelsen af forældrenes redskaber gennem en åben læringsproces, der omfatter refleksion sammen med pædagogen både individuelt og i grupper.

I forskningskortlægningen blev følgende fællestræk ved de effektive programmer fundet: 1) forældrene modtager undervisning i de aktiviteter, de skal udføre sammen med børnene, og har mulighed for at reflektere over disse i grupper med andre forældre − grupperne ledes af en eller flere pædagogiske medarbejdere; 2) gennem forældreaktiviteter i dagtilbuddet og ved hjemmebesøg har de pædago- giske medarbejdere mulighed for at supervisere og vejlede forældrene i de pro- gramrelaterede aktiviteter i hjemmet og kan yde supervision og give forklaringer på stedet; 3) der ydes praktisk hjælp til deltagelse i forældremøder, herunder transport, børnepasning og forplejning; 4) der foregår en fortløbende evaluering af processen gennem måling af omfanget af udførte programaktiviteter i hjemmene, så det vides, i hvor høj grad disse bliver udført (Larsen et al., 2011).

(18)

Det fremgår af forskningskortlægningen, at de effektive interventioner som oftest anlægger et positivt ressourcesyn og i forlængelse heraf har fokus på at skabe en positiv ressourceorienteret læringskultur i dagtilbuddet og i hjemmet.

I programmerne ydes der ofte hjælp til forældrene til at håndtere andre problemer og udfordringer end lige netop børneopdragelsen og styrkelsen af barnets muligheder. Dette gøres for at skabe muligheder for, at hjemmet netop kan blive en mere støttende og udviklingsfremmende kontekst for barnet. I nogle tilfælde støttes familien også i at blive en mere aktiv del af lokalsamfundet i form af at bruge de tilbud, der findes der på en aktiv og deltagende måde.

Målet i programmerne er at skabe øget forældrekompetence på en konkret måde gennem vejledning i, samarbejde omkring, opfølgning på og evaluering af konkrete aktiviteter, forældrene kan udføre med børnene i hjemmene, men også ved at deltage i aktiviteter med børnene i dagtilbuddet. Forældrene styrkes i at kunne træne specifikke færdigheder hos barnet (læsning, matematik, viden) samt mere brede sociale færdigheder, herunder især at kunne løse problemer på en ikke-aggressiv måde og at kunne indgå i sociale fællesskaber på en gensidigt støttende og bidragende måde.

I forskningskortlægningen konkluderes det, at det særlige ved de effektive programmer er, at de involverer forældrene som aktører i styrkelsen af børnenes udvikling i et tæt samarbejde med dagtilbuddet. Forældrene modtager både støtte og konkret undervisning, og dette er rettet mod, at de skal indgå aktivt i udførel- sen af de aktiviteter, der indgår i programmet. Gennem fælles refleksioner ved møder og i workshops med forældrene fra de deltagende hjem og pædagogerne tilrettelægges der muligheder for en refleksiv læreproces, hvor nye idéer til me- string og kompetence opstår i processen – men stadig med afsæt i de konkrete aktiviteter. Programmerne er kendetegnet ved en høj grad af konkret forankring i aktiviteter og en styrkelse af udviklingsfremmende adfærd i familierne.

De gennemgåede interventioner gav anledning til at anbefale (jf. tillæg til VIDA-Kvalifikationsmappen), at dagtilbuddenes ledere faciliterer, at de enkelte pædagogiske medarbejdere kvalificeres til at optræde som inspiratorer for for- ældrene. Det betyder, at opgaven for lederne er at facilitere, både at den enkelte pædagogiske medarbejder bliver i stand til at indgå i den rolle, der fordres, og at de pædagogiske medarbejdere i dagtilbuddene skaber en fællesskabsorienteret forståelse og tilgang til forældresamarbejdet. Dette indebærer, som skitseret, at der på dagtilbudsniveau udvikles en høj grad af lydhørhed over for og indsigt i forældrenes behov, og at man i fællesskab i dagtilbuddet udvikler viden om

INDLEDNING

(19)

børns læring og VIDA-projektets begreber, så disse med stor sikkerhed kan over- føres til forældresamarbejdet.

VIDA-programmet lægger op til, at alle, både pædagogiske medarbejdere, foræl- dre og børn, inviteres til at deltage aktivt på måder, så udsatte børn indgår på lige fod med de andre børn, ligesom forældrene inddrages i et ressourceorienteret positivt læringsmiljø.

Udvalgte kvalitative studier, som er beskrevet mere indgående i Tillæg til VIDA- Kvalifikationsmappen (Jensen & Haahr-Pedersen, 2011), peger på, at forældrene lægger vægt på og har udbytte af forældresamarbejde, der er karakteriseret ved følgende: 1) det bygger på en positiv, anerkendende dialog omkring styrkelse af forældrekompetence inden for bestemte områder; 2) forældrene inviteres til at deltage i et fællesskab af forældre – alle forældre, inklusive udsatte forældre, kan have udbytte af at blive integreret i et fællesskab omkring forældreopgaver; 3) det inddrager forældrene (og ofte hele familien) i aktiviteter sammen med bør- nene i dagtilbuddet og i hjemmet.

På denne baggrund blev det anbefalet, at:

• dagtilbuddets leder og pædagogiske medarbejdere arbejder med forældre- inddragelsesformer, der sikrer, at forældrene opbygger forståelser af barnets udvikling og egen rolle heri på baggrund af relevant viden, samt

• at forældrene møder og indgår i dialog med andre forældre og på den baggrund ser sig selv og de andre forældre og de pædagogiske medarbejdere som gensidige ressourcer.

Dette stemmer overens med VIDA-programmets grundlæggende principper om 1) et ressourcesyn, 2) aktiv læring og 3) fælles organisatorisk læring.

Ved VIDA-programmets start blev det klargjort, at der måtte tages højde for to forhold i omsætning af viden om forældreprogrammer til VIDA-Basis +-programmet:

For det første det forhold, at kortlægningen af internationale studier behandler så mangeartede programmer, at vi på den baggrund ikke kan påpege én bestemt metode, der får den ønskede effekt i relation til det, VIDA-projektet søger at opnå, nemlig fremme af børns sociale udvikling (trivsel) og læring. Det er således ikke på den baggrund muligt at angive præcise retningslinjer for, hvad VIDA-projektets forældreinvolvering skal bestå i. VIDA-Basis +-dagtilbuddene udarbejder

(20)

deres konkrete eksperimenter omkring øget forældreinddragelse ud fra en analyse af deres aktuelle, lokale situation (børnesammensætning, personalets for- udsætninger, gældende praksis etc.). Dette forhold stiller krav til, at dagtilbuddet følger VIDA-programmets oplæg til at arbejde målrettet og systematisk frem mod at udarbejde handleplaner og strategier for implementering samt til at om- sætte disse i konkrete forandringsprocesser. Dette giver således på den ene side plads til at arbejde ud fra et princip om med- og selvbestemmelse (bottom-up). På den anden side kombineres dette princip i VIDA med et princip, der er velkendt fra de internationale programmer, om at arbejde målrettet og systematisk ved brug af fælles materialer, værktøjer og guidelines (top-down) (jf. Jensen et al., 2011, VIDA-statusrapport 1).

For det andet det forhold, at VIDA-programmet adskiller sig fra de internationale programmer ved at blive implementeret i almene dagtilbud. Det betyder, at alle børn i dagtilbuddet er omfattet af programmet og ikke kun særligt udtagne børn.

VIDA-Basis +-programmet skal desuden passes ind i en nutidig dansk kontekst, hvor alle grupper af forældre er repræsenteret (ikke kun særligt udsatte), og derfor må det medtænkes i VIDA-Basis +-programmet at igangsætte aktiviteter og tiltag omkring forældreinddragelse, der opleves som meningsfulde af alle forældre.

I det følgende kapitel gennemgår vi design og metoder i VIDA-Basis +-casestudiet.

INDLEDNING

(21)

(22)

KAPITEL 2

DESIGN OG METODISK GRUNDLAG

Dette kapitel beskriver designet for den del af VIDA-forskningsundersøgelsen, der angår VIDA-Basis +. Kapitlet redegør for de anvendte metoder og de forskellige typer af datamateriale. Kapitlet skal derved give et samlet billede af den metodiske baggrund for VIDA-Basis +-casestudiet og de fremlagte analyser.

Det primære fokus for casestudiet er at afdække konkrete forandringsprocesser i 1) dagtilbuddenes tilgang til og tilrettelæggelse af deres forældresamarbejde og måder at inddrage forældre på, samt 2) forældrenes ændrede adfærd i relation til dels eget barn og dels til deres deltagelse i institutionerne både i hverdagen og i forældrearrangementer.

Forskningsdesignet inddrager følgende metoder:

• Survey gennemført ved baseline, midtvejs og endline (2011, 2012 og 2013)

• Individuelle interview med ledere af dagtilbuddene (forår 2011)

• Fokusgruppeinterview med ledere (forår 2013)

• Besøg på fire udvalgte caseinstitutioner af to omgange (efterår 2012 og forår 2013) med interview med ledere, VIDA-medarbejdere samt udvalgte foræl- dre.

Forskningsdesignet for VIDA-Basis +-casestudiet følger det samme overordnede forløb som effektforskningsdelen (jf. Jensen et al., 2011: VIDA-statusrapport 1, 4.2) og casestudier af forandringsprocesser af pædagogiske praksisser (jf. Jensen et al., 2011, statusrapport 1, 4.3, samt Jensen & Brandi, 2013: VIDA forskningsrapport 2).

(23)

Generelt betegnes dagtilbuddenes overordnede ramme for og tilrettelæggelse af samarbejde med forældre ved baseline som `forældresamarbejde´, og de tiltag, som dagtilbuddene har arbejdet med som følge af VIDA-Basis +, som `forældre- inddragelse´.

Den survey-baserede måling til kortlægning af alle de deltagende dagtilbuds gældende praksis blev suppleret med spørgsmål om gældende praksis i relation til forældresamarbejde generelt og mere specifikt i forhold til udsatte børn.

Surveyundersøgelsen blev gennemført indledningsvis (baseline) og gentaget sideløbende med dataindsamlinger om børns kompetencer – dvs. et år inde i forløbet (midtvejsstatus) og ved forløbets sidste implementeringsfaser (endline).

Resultater vedrørende udvikling af den pædagogiske praksis og organisatorisk læring kan læses i VIDA-forskningsrapport 2. Formålet med VIDA-Basis +-delen af surveyet er at kortlægge gældende praksis og at undersøge målbare forandringer i tilrettelæggelsen og prioriteringen af forældresamarbejdet i de deltagende dagtilbud i perioden fra baseline til endline.

Surveyundersøgelsen blev kombineret med kvalitative dataindsamlingsmeto- der med henblik på at kunne afdække, hvordan interventionen er blevet omsat i faktiske ændringer i dagtilbuddenes praksis omkring forældreinddragelse både generelt og specielt i arbejdet med udsatte børn.

Som supplement til baseline-målingen (survey), hvor der blev spurgt til foræl- dresamarbejdets principper og praktiske tilrettelæggelse, blev der gennemført kvalitative interview med lederne enkeltvis.

I forbindelse med `endline´ blev der gennemført fokusgruppeinterview med lederne fra de deltagende institutioner. Spørgsmålene til fokusgruppeinterviewet havde til formål at afdække den pædagogiske praksis omkring forældresamarbej- de med særligt fokus på forandringer som følge af deltagelse i VIDA-programmet.

Endelig blev der gennemført besøg på fire udvalgte caseinstitutioner – en institution i hver af de fire deltagende kommuner. Caseinstitutionerne blev udvalgt med henblik på at finde dagtilbud, der i særlig grad virkede optaget af at udvikle og eksperimentere med forældreinddragelse på måder, der var i overensstemmelse med tænkningen bag VIDA-programmet. Caseinstitutionerne er altså udvalgt ud fra tanken om, at deres udvikling og erfaringer kan inspirere andre dagtilbud.

(24)

I den afsluttende kvalitative dataindsamling lagde vi vægt på at få dybtgående casebeskrivelser samt konkrete eksempler, der igennem en sammenlignende og tværgående analyse i forhold til resten af VIDA-Basis +-materialet med fokus på dilemmaer, muligheder og udfordringer kan fungere som eksemplariske eksem- pler og dermed inspirere til udvikling

Det kvalitative materiale skal samlet set give indblik i oplevelser af muligheder, barrierer og dilemmaer i forbindelse med arbejdet med øget forældreinddragelse.

Det kvalitative materiale skal altså pege på betydninger og sammenhænge mellem de konkrete initiativer, der igangsættes i dagtilbuddene, og forandringsmu- ligheder og udfordringer i forbindelse med forældreinddragelse − sådan som det opleves af ledere og forældre.

2.1 VIDA-BASIS +-SURVEY

Den survey-baserede måling i casestudiet er blevet anvendt til kortlægning af dagtilbuddenes gældende praksis i forhold til forældresamarbejde.

Surveyet for VIDA-Basis + blev indarbejdet som en sektion i det samlede VIDA- survey. Spørgsmålene i VIDA-Basis +-sektionen blev udarbejdet på baggrund af den forskningskortlægning, der er foretaget af evidensbaseret viden internatio- nalt inden for tidlig indsats (Larsen et al., 2011), samt den oversigt over kvalitative studier, som ligeledes blev udarbejdet i forbindelse med VIDA (Berliner &

Kousholt, 2011). Spørgsmålene giver samlet set et indblik i, hvordan dagtilbuddene prioriterer og tilrettelægger forældresamarbejde ved VIDA-programmets start. Spørgsmålene dækker fem områder:

1. Der spørges til hvor ofte, der er henholdsvis fælles og stuevis forældrear- rangementer i dagtilbuddet, samt hvor mange forældre der deltager. Endvi- dere spørger vi i denne del af spørgeskemaet om, hvor mange forældre der har deltaget i det sidste forældrearrangement. Graden af deltagelse giver et indtryk af, hvor stor en del af forældregruppen, der er involveret i forældre- samarbejdet.

2. Der spørges til, hvor ofte bestemte typer af forældrearrangementer forekom- mer, nemlig forældremøder, caféeftermiddage, faglige foredrag samt arbejdsdage. Der spørges endvidere til, hvilke andre typer af forældrearrange- menter dagtilbuddene arrangerer, samt hvilke arrangementer der har størst tilslutning fra forældrenes side. Spørgsmålene har som formål at afdække graden af forældreinvolvering.

DESIGN OG METODISK GRUNDLAG

(25)

3. Der spørges til, hvad lederne finder særligt vigtigt i forældresamarbejdet i dagtilbuddet. Spørgsmålene dækker fire specifikke områder: 1) formidling af viden og informationer til forældrene, 2) debat og fælles refleksioner med forældrene, 3) aktiv forældreinvolvering i dagtilbuddets dagligdag og/eller i særlige arrangementer og 4) kontakt mellem forældrene indbyrdes. Disse spørgsmål angår samlet set, hvordan dagtilbuddene prioriterer deres foræl- dresamarbejde.

4. Der spørges til tre aspekter af dagtilbuddenes forældresamarbejde: 1) i hvor høj grad der arbejdes systematisk og målrettet med forældresamarbejde om indsatser for udsatte børn, 2) i hvor høj grad det er muligt at inddrage alle forældregrupper i samarbejdet samt 3) i hvor høj grad der samarbejdes med forældrene om at skabe et støttende læringsmiljø for barnet både i dagtilbud og hjem. Disse tre områder er valgt ud fra vores viden om betydningsfulde faktorer i forhold til at skabe forældresamarbejde, der fremmer børns læ- rings- og udviklingsmuligheder

5. Der spørges til sidst til, hvor meget formel uddannelse og træning dagtilbuddene giver medarbejderne inden for området forældresamarbejde.

Begrundelsen for dette er en ide om, at kurser og træning er et udtryk for en prioritering af dette område og for en generel kompetenceopbygning og -vedligeholdelse, der vil have indflydelse på forældresamarbejdet.

Det samlede VIDA-survey-spørgeskema er pilottestet og tilpasset efter feedback fra testdeltagere. Deltagere i VIDA-surveyundersøgelsen er de ledere og medarbejdere, der deltager i VIDA-Basis- og VIDA-Basis +-uddannelsen, samt en leder og medarbejder fra kontroldagtilbud. Undersøgelsen gør det således muligt at sammenligne tilrettelæggelse af forældresamarbejde samt at undersøge, om der er forskelle mellem de tre interventionstyper (VIDA-Basis, VIDA-Basis + og kontrolgruppe) og mellem de deltagende kommuner. Data er lagt på Danmarks Statistik sammen med projektets samlede datasæt (børnedata og registerdata) og er anmeldt til Datatilsynet.

2.2 VIDA-BASIS +-KVALITATIVE INTERVIEWS

VIDA-survey er som nævnt blevet suppleret med kvalitative, semistrukturerede interview. I disse interview er viden om forskningsspørgsmålene og elementer fra VIDA-survey søgt uddybet. Fokus har været på konkrete beskrivelser af eksisterende praksisser i forhold til forældresamarbejde i de undersøgte dagtilbud samt på, hvordan dagtilbudslederne har arbejdet med forældreinddragelse som følge af deres deltagelse i VIDA-Basis +-programmet. I forhold til denne viden

(26)

har vi i casestudiet rettet fokus på, hvilke elementer der virker fremmende henholdsvis hæmmende for inddragelse af forældre i det pædagogiske arbejde med børnenes trivsel og læring.

Datagrundlaget består af båndede og transskriberede interview med alle deltagende ledere fra VIDA-Basis +-dagtilbud, som er interviewet sommeren 2011 (se Jensen, 2012) og igen i det tidlige forår 2013. Ved endline blev de kvalitative semistrukturerede interview gennemført som gruppeinterview. Lederne blev samlet i grupper af fire i hhv. VIDA-Basis og VIDA-Basis +. Alle deltagere i grup- peinterviewet fik lige mulighed for at besvare alle spørgsmål, idet alle blev bedt om at forholde sig til de stillede spørgsmål.

Temaet om forældresamarbejde i interviewguiden til de individuelle ledere er struktureret ud fra følgende undertemaer:

• Hvad dagtilbuddene lægger vægt på i forhold til forældresamarbejde

• Hvordan samarbejdet med forældrene tilrettelægges − både generelt og i forhold til udsatte familier

• Hvilke udfordringer lederne ser i forhold til forældresamarbejde

• Samt hvilke muligheder lederne ser i forældreinddragelse i forhold til arbejdet med udsatte børn.

Temaet om forældresamarbejde i forbindelse med gruppeinterviewene (endline 2013) gentager temaerne fra de individuelle lederinterview med henblik på at afdække konkrete forandringer. Derudover er tilføjet følgende undertemaer:

• Hvilke værktøjer og indsigter, lederne oplever at have fået i forhold til at skabe en større grad af forældreinddragelse – om de føler sig bedre rustet til at arbejde forældreinddragende

• Hvilke forandringer lederne ser i forældrenes adfærd i relation til deres børn og i relation til dagtilbuddet som følge af arbejdet med VIDA-programmet.

Disse temaer er tilføjet for at belyse, hvilke redskaber og indsigter lederne ser som væsentlige i forhold til at udvikle arbejdet med forældreinddragelse, samt hvorvidt lederne kan se en forskel i forhold til forældrenes måde at indgå i dagtilbuddet.

Interviewpersonen har i både det individuelle og gruppebaserede interview kunnet svare frit på de stillede spørgsmål, hvorefter svarene er blevet gransket med henblik på nærmere uddybelse, hvis det har været nødvendigt. Dog må man medtænke, at gruppeinterview åbner for den mulighed, at den enkelte leder bli-

(27)

ver inspireret og følger op på de andres svar. Dette kan på den ene side give en større homogenitet i svarere, men på den anden side også en mulighed for at få uddybet forskelle i perspektiver og praksisser. På denne baggrund har vi søgt efter svar på forhold omkring fornyelse af pædagogiske praksisser i forhold til forældreinddragelse og ledernes perspektiver på forældrenes udbytte.

2.3 CASEINSTITUTIONER

Den sidste del af casestudiets design består af besøg på fire udvalgte caseinstitutioner; en institution i hver af de fire udvalgte kommuner. Caseinstitutionerne blev udvalgt på baggrund af de kvalitative, individuelle interview med lederne (foråret 2011). Interviewmaterialet blev gennemgået fra hver kommune med henblik på at finde dagtilbud, der i særlig grad virkede optaget af at udvikle og eksperimentere med forældreinddragelse på måder, der var i overensstemmelse med tænkningen bag VIDA-programmet. Caseinstitutionerne er altså udvalgt ud fra tanken om, at deres udvikling og erfaringer kan inspirere andre dagtilbud.

Hver institution blev besøgt to gange. Første gang blev der gennemført obser- vationer af den pædagogiske praksis i institutionen med særligt henblik på 1) institutionens struktur og opbygning af hverdagen, 2) kommunikation mellem personale og forældre samt 3) forældres deltagelse i institutionen. Endvidere blev institutionens leder og VIDA-medarbejder interviewet. I enkelte tilfælde blev der gennemført forældreinterview, hvor institutionen havde arrangeret det. Ved det andet besøg i caseinstitutionerne (forår 2013) blev der gennemført opfølgende interview med leder og VIDA-medarbejder samt tre individuelle forældreinter- view. Forældrene var udvalgt af institutionen med henblik på at sikre en bred repræsentation med hensyn til køn og social baggrund.

Dagtilbuddenes ændrede praksis er endvidere dokumenteret gennem udtryks- former som fotos, opslag og andre konkrete manifestationer i hverdagen, fx ændringer i aktivitetsplaner og lokale manualer for indhold og aktiviteter i den pædagogiske praksis.

2.4 ANALYSEMETODER OG TILGANGE

VIDA-Basis +-casestudiet er således baseret på både kvantitative og kvalitative data. Disse data giver forskellige muligheder for at svare på casestudiets overordnede forskningsspørgsmål.

(28)

De kvantitative data giver mulighed for at måle, om der er og i givet fald, hvilken effekt deltagelsen i VIDA-programmet har på dagtilbuddenes forældresamar- bejde ud fra de stillede spørgsmål. Alle spørgsmål udsættes for statistiske test vedrørende signifikante forskelle mellem de tre grupper, VIDA-Basis, VIDA-Basis + og kontrolgruppen i form af Chi²-test af krydstabeller og T-test ved sammenlig- ninger. De tilfælde, hvor forskellene er signifikante, trækkes frem. Også i forbindelse med kommuneforskelle trækkes signifikante forskelle frem. Kommunernes navne er anonymiserede og kaldes Kommune X, Y, Z og Æ. Her i den afsluttende forskningsrapport er fokus på signifikante forskelle mellem 2011 (baseline) og 2013 (endline).

De kvalitative data giver mulighed for at belyse oplevede forandringer i praksis

− særligt lederes og forældres perspektiver på hvilke muligheder, barrierer eller udfordringer og dilemmaer udvikling af forældreinddragelse i dagtilbuddene fører med sig. Analysen af interviewmaterialet er sket i relation til de præsente- rede forskningsspørgsmål og underspørgsmål og gennemført dels ved deskrip- tive analyser af, hvordan der arbejdes med VIDA-Basis + i dagtilbuddene, dels ved kondenseringer af centrale tværgående problematikker (Kvale, 2006). Analysen af lederinterview er primært foretaget i forhold til, hvilke temaer der kan identifi- ceres som gennemgående på tværs af dagtilbuddene. Analysen fremstilles med særligt fokus på udviklingen i dagtilbuddenes forståelse af og tilrettelæggelse af deres forældresamarbejde, samt de muligheder og udfordringer lederne udpeger.

Analysen af forældreinterview i de udvalgte fire caseinstitutioner er gennem- ført på lignende måde ud fra de forskningsspørgsmål, der vedrører forældrene.

Der er således gennemført en deskriptiv analyse af, hvordan forældrene oplever deltagelse i VIDA-Basis +-interventionen, samt tværgående analyser af gennem- gående temaer.

Analysen underbygges løbende med eksempler i form af uddrag fra interview.

Disse uddrag er redigeret for at undgå meningsforstyrrende sprog – markeret med henholdsvis [xxx] ved indsatte ord og […] ved udeladelse af ord.

I den afsluttende kvalitative dataindsamling i forbindelse med besøg på caseinstitutioner har vi lagt vægt på at få dybtgående casebeskrivelser samt konkrete eksempler fra forældrenes perspektiver. Fokus i denne del af analysen er rettet mod hvilken betydning, den måde, forældresamarbejdet er tilrettelagt på, har for forældrenes deltagelse, og hvad forældrene oplever, der er vigtigt i forældresam- arbejde, og hvad de har brug for af støtte. Forældreinterviewene belyser, hvilke muligheder og udfordringer der ligger i samarbejdet med dagtilbuddet set fra

(29)

udvalgte forældres perspektiver. Da forældrene er målgruppe for de inddragende aktiviteter, som VIDA-Basis +-dagtilbuddene sætter i gang, er deres perspektiver på forandringer, muligheder og udfordringer vigtige at få med. Det mulig- gør en kvalitativ analyse af 1) sammenhængen mellem forskellige, igangsatte aktiviteter og forældrenes oplevelse af forældreinddragelse i dagtilbuddet samt 2) forældrenes oplevelse af betydningen af deres måde at deltage i dagtilbuddet på og af samspillet med deres eget barn. Analysen af forældrenes perspektiver bidrager på denne måde med vigtig viden i relation til casestudiets overordnede forskningsspørgsmål. Datagrundlaget for analysen af forældrenes perspektiv er væsentligt mindre, end det er for analysen af ledernes perspektiver. Analyserne kan derfor belyse mulige tendenser ud fra de fire udvalgte caseinstitutioner, men kan ikke give et samlet billede af tværgående tematikker, på samme måde som lederinterviewene kan i kraft af, at alle ledere har deltaget i interview af to omgange.

(30)

KAPITEL 3

SAMMENFATNING AF RESULTATER FRA VIDA-SURVEY

Dette kapitel belyser forandringer i VIDA-dagtilbuddenes tilrettelæggelse og prioriteringer af deres forældresamarbejde på baggrund af en analyse af forskelle mellem surveybesvarelser fra 2011 og 2013.

Surveyundersøgelsen giver et overblik over forældresamarbejdet på tre forskellige områder: 1) udviklingen i tilrettelæggelse og prioritering af forældresamar- bejdet fra 2011 til 2013, 2) forældresamarbejdet i VIDA-Basis-, VIDA-Basis +- og kontrolgruppeinstitutioner i 2013 og 3) forældresamarbejdet i de fire deltagende kommuner i 2013.

Fokus vil være på forskelle mellem VIDA-Basis-institutioner, VIDA-Basis +-institutioner og kontrolgruppeinstitutioner. Der er fundet enkelte signifikante forskelle, som vil blive gennemgået i afsnit 3.1. Der er generelt ikke fundet signifikante forskelle mellem de deltagende kommuner – med en enkelt undtagelse (se afsnit 3.1). Tabellerne, der henvises til i kapitlet, findes samlet i rapportens bilagsmateriale.

3.1 KORTLÆGNING AF FORÆLDRESAMARBEJDE – SAMMENLIGNENDE ANALYSER 2011-13

De sammenlignende analyser vedrørende forældresamarbejde fra 2011 til 2013 viser nogle signifikante forskelle, som vi trækker frem i kapitlet. Der er endvidere i flere tilfælde tale om mindre variationer, som imidlertid ikke er signifikante.

(31)

Tabel 1 giver en oversigt over omfanget af specifikke forældreaktiviteter i institutionerne (2011 og 2013). Både i 2011 og 2013 angiver næsten alle (98 %) dagtilbud, at de afholder forældremøder. I 2013 afholder 44 % caféeftermiddage (mod 40 % i 2011). Der er en signifikant stigning (fra 44 % til 56 %) i antallet af dagtilbud, der arrangerer foredrag, hvor forskellige temaer tages op (p=0.030). Der er et signifikant fald i antallet af dagtilbud, der afholder arbejdsdage (fra 65 % til 51

%) (p=0.006).

Der er en signifikant forskel mellem institutionstyperne (VIDA-Basis, VIDA-Basis + og kontrolgruppe) i forhold til andelen af institutioner, der afholder caféefter- middage. Her ligger VIDA-Basis på 32 %, VIDA-Basis + på 51 %, og kontrolgruppen noget højere med 60 % (p=0.019). Der er desuden signifikant forskel mellem institutionstyperne i forhold til andelen af institutioner, der afholder arbejdsdage.

Her ligger VIDA-Basis på 45 %, VIDA-Basis + på 48 % og kontrolgruppen på 74 % (p=0.030).

Der er en signifikant forskel (p=0.008) mellem de deltagende kommuner med hensyn til andelen af dagtilbud, der angiver at afholde foredrag som en del af deres forældresamarbejde. Det fordeler sig således: Kommune X 49 %, Y 63 %, Z 73 % og Æ 37 %, hvor kommune Æ altså ligger noget lavere og kommune Z højest.

Tabel 2 angiver fordelingen af, hvad dagtilbuddene anser som særligt vigtigt i for- ældresamarbejdet i henholdsvis 2011 og 2013. I 2013 angiver 70 %, at formidling af viden og information er særligt vigtigt. Her er der tale om et signifikant fald på 10 % fra 2011 (p=0.020). 64 % angiver i 2013, at debat og fælles refleksion sammen med forældrene er særligt vigtigt, mens 79 % angiver, at aktiv forældreinvolve- ring i institutionens dagligdag og/eller i særlige arrangementer er særligt vigtigt, hvilket er en signifikant stigning fra 68 % i 2011 (p=0.011). I 2013 mener 66 % af dagtilbuddene, at det at skabe kontakt mellem forældrene indbyrdes er et særligt vigtigt aspekt af forældresamarbejde. Dette er en signifikant ændring fra 2011, hvor tallet var 54 % (p=0.019).

Fordelt på institutionstyper svarer 54 % af VIDA-Basis-institutionerne, 70 % af VIDA-Basis +- og 85 % af kontrolgruppeinstitutionerne, at det at skabe kontakt mellem forældrene indbyrdes er et særligt vigtigt aspekt af forældresamarbejde.

Der er tale om en signifikant forskel (p=0.008) (se tabel 4). VIDA-Basis + ligger altså 15 % højere end VIDA-Basis på dette punkt. Det er her bemærkelsesværdigt, at kontrolgruppen ligger noget højere end både VIDA-Basis- og VIDA-Basis +-dagtilbuddene.

(32)

Under svarmuligheden ”andet” af vigtighed i forældresamarbejdet var der 10 besvarelser: (1) at dele viden med forældrene samt forventningsafstemning ved barnets start; (2) at inddrage forældrene i barnets læring samt få dem til at tage ansvar for egen rolle; (3) at skabe tillid; (4) at bestyrelsen har påtaget sig en del af arbejdet med forældrefællesskaber; (5) øget bevidsthed hos forældrene om deres ansvar for fællesskabet, fx. via legeaftaler, fødselsdage osv.; (6) daglig dialog, tæt opfølgning, såfremt der er specielle problemstillinger; (7) den daglige dialog om trivsel m.m.; (8) den tætte forældrerelation i forhold til PPR samarbejdet; (9) det tætte samarbejde om det enkelte barn, der er udsat, eller hvor forældrene er usikre;

(10) fællesskab omkring barnets udvikling og et godt fællesskab i børnegruppen, herunder plads til forskellige forældre og med fokus på børnenes trivsel.

I 2013 angiver 20 % af dagtilbuddene samlet set at have haft kurser om foræl- dresamarbejdet inden for de seneste fem år mod 13 % i 2011 (jf. tabel 3). Der er tale om en signifikant stigning (p=0.031). Der er en signifikant forskel (p=0.043) mellem institutionstyperne, der fordeler sig på følgende måde: VIDA-Basis + 27

%, VIDA-Basis 12 % og kontrolgruppen 22 %.

I forhold til spørgsmålet om, i hvor høj grad der arbejdes systematisk og målrettet med forældresamarbejde om indsatser for udsatte børn, er der ikke signifikante forskelle mellem VIDA-Basis, VIDA-Basis + og kontrolgruppe (se tabel 5). For VI- DA-Basis +-dagtilbuddene angiver 82 % i høj grad eller i meget høj grad at arbejde systematisk og målrettet med indsatser for udsatte børn. Den tilsvarende andel for VIDA-Basis er 72 % og for kontrolgruppen 77 %.

Surveyundersøgelsen belyser også, hvorvidt det er muligt at inddrage alle for- ældregrupper i forældresamarbejdet. I VIDA-Basis +-dagtilbuddene angiver 42 % i høj grad eller i meget høj grad at kunne inddrage alle forældre i samarbejdet.

I VIDA-Basis er dette tal også 42 %, mens det i kontrolgruppen er 54 % (se tabel 6). I VIDA- dagtilbuddene vurderer knapt halvdelen (VIDA-basis + 47% og VIDA- basis 48%) at det i nogen grad er muligt at inddrage alle forældre grupper i samarbejdet. Det tilsvarende tal for kontrolgruppen er 39%. Der er ikke signifikante forskelle mellem de tre typer institutioner.

I VIDA-Basis +-dagtilbuddene angiver 75 % i høj grad eller meget høj grad at samarbejde med forældrene om at skabe et støttende læringsmiljø for barnet både i dagtilbud og hjem. Det tilsvarende tal for VIDA-Basis er 61 % og for kontrolgruppen 65 %. Der er ikke signifikante forskelle mellem de forskellige institutionstyper (se tabel 7).

SAMMENFATNING AF RESULTATER FRA VIDA-SURVEY

(33)

3.2 BETYDNINGEN AF VIDA-BASIS +-PROGRAMMET FOR DEN FREMTIDIGE PÆDAGOGISKE PRAKSIS

Ved endline (2013) blev der med surveyundersøgelsen spurgt til den betydning, som VIDA-Basis +-programmet har for de deltagende institutioner. Der blev spurgt til, i hvilken grad VIDA-programmet fortsat vil påvirke den pædagogiske praksis i relation til forældresamarbejdet (se tabel 8). Der ses her en signifikant forskel mellem de forskellige institutionstyper. VIDA-Basis + ligger noget højere end de øvrige grupper med hensyn til, hvor meget VIDA-programmet fortsat vil påvirke den pædagogiske praksis inden for forældresamarbejdet. 59 % af VIDA- Basis +-dagtilbuddene svarer i høj grad eller i meget høj grad på dette spørgsmål.

For VIDA-Basis er dette tal 39 % og for kontrolgruppen 19 %. Det er en forventelig forskel i forhold til kontrolgruppen, som netop ikke har deltaget i interventionen.

I forhold til VIDA-Basis + kan forskellen forstås i retning af, at der er kommet en øget opmærksomhed på at arbejde forældreinddragende. Tekstsvarene fra denne del af surveyet omfatter en række tilkendegivelser, som kan illustreres gennem fire citater:

1. VIDA har givet anledning til mange drøftelser i forældrebestyrelsen og værdidebatter på forældremøder. Som daginstitutionsleder er jeg ved at tage det første skridt til et pilotprojekt omkring forældreinddragelse både i egen institution og på tværs med skolen og dagplejen. Jeg mener, at har vi ikke forældrene inddraget i arbejdet med børn med særlig behov og børnegruppen generelt, kan det være svært at bryde den negative sociale arv. Ligeledes mener jeg, har vi har et væsentligt fokuspunkt i det tværfaglige samarbejde i forhold til at nedbryde grænser og skabe en fælleskultur med fokus på barnet;

2. Vi er blevet bedre til at stille krav til forældrene, så de også får små opgaver, som de skal lave med deres barn i forhold til det, vi gør for deres barn i hverda- gen;

3. Vi vil have endnu mere fokus på forældredelen, når vi planlægger vores pæda- gogik;

4. Vores fokus har flyttet sig væsentligt med påvirkning fra VIDA. Vi fokuserer på, hvordan vi får inddraget forældrene, og med hvilke mål de skal inddrages.

Vores opgave er præciseret i forhold til forældresamarbejdet. Det er også en forældreopgave, at ingen børn ekskluderes fra fællesskabet.

Der er ikke signifikante forskelle mellem kommunerne på, hvor meget man vurderer, at VIDA- programmet fortsat vil påvirke den pædagogiske praksis inden for forældresamarbejdet.

(34)

3.3 OPSAMLING

Følgende signifikante ændringer mellem 2011 og 2013 er fremhævet i kapitlet:

Der er en signifikant stigning (fra 44 % til 56 %) i antallet af dagtilbud, der arrangerer foredrag, hvor forskellige temaer tages op (p=0.030). Der er et signifikant fald i antallet af dagtilbud, der afholder arbejdsdage (fra 65 % til 51 %) (p=0.006).

Der er en signifikant forskel mellem institutionstyperne (VIDA-Basis, VIDA-Basis + og kontrolgruppe) med hensyn til afholdelse af caféeftermiddage (VIDA-Basis 32 %, VIDA-Basis + 51 % og kontrolgruppen 60 %) (p=0.019). Der er en signifikant forskel mellem institutionstyperne i forhold til at afholde arbejdsdage (VIDA- Basis 45 %, VIDA-Basis + 48 % og kontrolgruppen 74 % (p=0.030). Der var i 2011 ikke signifikante forskelle mellem institutionstyperne på dette spørgsmål.

I 2013 angiver 70 % af dagtilbuddene, at formidling af viden og information er særligt vigtigt. Det er et signifikant fald på 10 % fra 2011 (p=0.020). 79 % angiver, at aktiv forældreinvolvering i institutionens dagligdag og/eller i særlige arrangementer er særligt vigtigt, hvilket er en signifikant stigning fra 68 % i 2011 (p=0.011). I 2013 angiver 66 % af dagtilbuddene, at det at skabe kontakt mellem forældrene indbyrdes er et særligt vigtigt aspekt af forældresamarbejde. Dette er en signifikant ændring fra 2011, hvor tallet var 54 % (p=0.019).

Der er en signifikant forskel mellem VIDA-Basis- (54 %), VIDA-Basis +- (70 %) og kontrolgruppeinstitutioner (85 %) i forhold til andelen, der angiver, at det at skabe kontakt mellem forældrene indbyrdes er et særligt vigtigt aspekt af for- ældresamarbejde (p=0.008). Der var i 2011 ikke signifikante forskelle mellem de forskellige institutionstyper på dette spørgsmål.

VIDA-Basis + ligger signifikant højere end de øvrige institutionstyper med hensyn til, hvor meget VIDA-programmet fortsat vil påvirke den pædagogiske praksis inden for forældresamarbejdet. 59 % af VIDA-Basis +-dagtilbuddene svarer i høj grad eller i meget høj grad på dette spørgsmål.

SAMMENFATNING AF RESULTATER FRA VIDA-SURVEY

(35)

(36)

KAPITEL 4

UDVIKLING AF FORÆLDRE-

INDDRAGENDE TILTAG SET FRA LEDERNES PERSPEKTIV

Dette kapitel belyser, hvordan VIDA-Basis +-dagtilbuddene har arbejdet i praksis med at udvikle forældreinddragende tiltag i deres dagligdag, og hvordan dette har haft betydning for forældrenes deltagelse – set fra ledernes perspektiv. Ka- pitlet indledes med en opsummering af resultaterne af de individuelle lederinterview (jf. VIDA-statusrapport 3). Dernæst analyseres de gennemførte gruppeinterview med lederne med særligt henblik på at afdække, hvilke forandringer og nye muligheder og udfordringer arbejdet med VIDA-Basis +-programmet har givet. Kapitel bliver afsluttet med en opsummering af analysens resultater.

Analysen vil fokusere på, hvilke elementer der virker fremmende henholdsvis hæmmende for inddragelse af forældre i det pædagogiske arbejde med børns trivsel og læring, og er struktureret over følgende temaer:

• Forældresamarbejde – ændringer i opmærksomhed og systematik

• Forandringer i tilrettelæggelse og planlægning af forældrearrangementer

• Muligheder og udfordringer i forhold til nye former for forældreinddragelse

• Nye erfaringer, indsigter og redskaber som følge af VIDA-Basis +

• Forandringer i forældrenes adfærd og måder at indgå i institutionen på.

Disse temaer korresponderer med de temaer, der er spurgt til i interviewene, og giver mulighed for at svare på casestudiets overordnede forskningsspørgsmål.

Dette samler vi op på i slutningen af dette kapitel og i rapportens sidste kapitel.

(37)

4.1 FORÆLDRESAMARBEJDE – STATUS OG UDFORDRINGER MIDTVEJS

I de individuelle lederinterview fra 2011 var fokus på konkrete beskrivelser af eksisterende forståelser og praksisser i forhold til forældresamarbejde. I interviewene fortælles det, at der fra institutionernes side i forhold til forældresamar- bejde lægges vægt på:

1. at opbygge en åben, gensidig, direkte og anerkendende dialog, fortrinsvis bygget op gennem den daglige kontakt og samtale;

2. hurtig indsats ved observerede udfordringer i forhold til trivslen for et enkelt barn og/eller børnegruppen;

3. at der er en fortløbende information om, hvad der foregår i institutionen 4. en klar og åben forventningsafstemning mellem hjem og institution.

Konkret er forældresamarbejdet organiseret ved, at forældresamtaler, forældre- møder og fælles arrangementer planlægges og gennemføres for at give informationer, skabe rum for den gode dialog og for at styrke forældre-til-forældre-samarbejdet. Der er mulighed for at få samtaler med pædagogerne, hvis det ønskes – dog er der her stor forskel mellem institutionerne på, hvornår og hvordan man kan få en sådan samtale.

Forældresamarbejdet omkring udsatte børn består i at have en god dialog, have hyppigere forældremøder og have tværfaglige netværksmøder. Endvidere består det i at lave arbejdsdage og andre praktiske arrangementer, hvor de udsatte børns forældre opfordres til at deltage. Dette er dog stadig snarere et ønske end gennemført mange steder på dette tidspunkt i casestudiet. Der er også i nogle institutioner særlige aktiviteter for udsatte familier såsom grupper for mødre og par samt aktiviteter, hvor forældre kan deltage i aktiviteter og samspil med deres barn i institutionen. Disse særlige tiltag findes dog kun i meget få institutioner.

Det beskrives videre i interviewene, at der er bestemte udfordringer i forhold til at få forældresamarbejdet til at fungere optimalt. Disse kan opdeles i henholdsvis eksterne og interne.

De eksterne udfordringer omfatter: 1) forældrenes travlhed og 2) forældrenes op- prioriteringer af eget barn, som ses som en modsætning til fællesskabet.

De interne udfordringer omfatter: 1) at nogle medarbejdere har svært ved at ud- øve en anerkendende tilgang – både i ord og i praksis, og 2) at man som medar- bejdergruppe kan komme til at bygge videre på hinandens negative opfattelser

(38)

af bestemte forældre – og derved opbygge en ekskluderende italesættelse og praksis.

De individuelle lederinterview viste, at dagtilbuddene gerne vil udbygge deres forældresamarbejde ved at 1) opbygge et generelt forældresamarbejde, der er inkluderende over for de udsatte børns forældre; 2) skabe muligheder for de udsatte børns forældre for at indgå i aktiviteter, hvor de kan deltage ligeværdigt, og hvor de har kompetencer til at deltage, fx i praktiske aktiviteter; 3) få muligheder for mere direkte, praktisk vejledning af forældre til udsatte børn enten i institutionen eller i hjemmet; og 4) bevare, styrke og videreudvikle medarbejdernes kapacitet til at varetage den anerkendende og løsningsorienterede dialog, der ses som det mest betydningsfulde i samarbejdet med forældre til udsatte børn.

4.2 FORÆLDREINDDRAGELSE – ÆNDRINGER I OPMÆRKSOM- HED OG SYSTEMATIK

Dette afsnit belyser ledernes forståelser af, hvad der er vigtigt i forhold til foræl- dresamarbejde og arbejdet med at inddrage forældrene – med særligt henblik på forandringer i forhold til 2011. Analysen af gruppeinterviewene fra 2013 viser, at der ikke er sket afgørende ændringer i, hvad institutionerne overordnet lægger vægt på i forhold til forældresamarbejde. Der fremhæves værdier omkring åben og anerkendende dialog, tillid, hurtig indsats ved bekymringer, tydelig og klar information om institutionens pædagogiske praksis samt forventningsafstemning mellem hjem og institution. Lederne peger selv på, at der er sket forandringer i, hvordan dette konkret tilrettelægges i institutionernes dagligdag.

Det er gennemgående, at lederne fortæller om en større opmærksomhed på at inddrage forældrene i hverdagen som et fast punkt i tilrettelæggelsen af den pæ- dagogiske praksis, som følgende eksempler viser:

[Der er] en systematik i, at man har det punkt på, når man laver noget pædagogisk.

Hvordan skal vi inddrage forældrene her? At man overhovedet har den refleksion hver gang, man gør noget, og også at man lærer noget af de ting, man har iværksat.

Tidligere, når vi lavede projekter og så videre, så havde vi aldrig sådan en pind med, der hed, hvordan inddrager vi forældrene. Det har vi jo nu, fordi vi ligesom synes, at vi har fået en god pædagogisk praksis med de eksperimenter, og der er den jo simpelthen per definition med … , fordi vi har været VIDA plus. Så på den måde tænker vi forældrene ind hver gang.

UDVIKLING AF FORÆLDREINDDRAGENDE TILTAG SET FRA LEDERNES PERSPEKTIV

(39)

Vi tilrettelægger det nu på den måde, at i selve planlægningen af det pædagogiske arbejde, som vi har bundet … op omkring de pædagogiske læreplaner, og der forhol- der vi os også til, hvor vil det være gavnligt for børnene, at vi inddrager forældrene i det her arbejde …

Ledernes peger dermed på, at VIDA-programmet har haft en betydning, på den måde at forældrene i højere grad end før systematisk tænkes ind i forhold til til- rettelæggelsen af pædagogiske aktiviteter, og at dette sker ud fra et ressourceperspektiv – hvad kan forældrene bidrage med?

Samtidig viser gruppeinterviewene, at arbejdet med forældreinddragelse i forbindelse med VIDA-Basis + betyder, at der er kommet større fokus på at skabe et åbent og inkluderende miljø for forældrene. Dette formuleres ofte som at arbejde med miljøet eller fællesskabet i institutionen på en måde, så forældrene oplever sig respekterede, værdifulde og bidragende:

Det der med at have et godt miljø, hvor forældre kommer ind, og de byder ind med deres kompetencer.

Jeg lægger vægt på, at de skal føle sig godt tilpas i institutionen, at de skal trives, og de skal mærke, at der er respekt, og at de bliver hørt, og at det… altså, det skal bruges til noget, det de kommer med.

Det skal jo være vores institution. Det skal være vores allesammens, vi har alle sam- men indflydelse på ligesom, hvordan det her hus kører.

Vi har fokus på det der med, at vi skal prøve at få forældrene til at lære hinanden bedre at kende, og ville hinanden, og vi skal få børnene til at lege sammen. Så vi har meget fokus på egentlig bare det der, at de skal acceptere hinanden. Altså, vi har rigtig mange børn, der har det svært ... Så det handler meget om … at vi skal have noget sammen, og vi skal få noget interesse i at komme i institutionen og føle, at det er et sted, man kan mødes, og måske også få noget sammen udenfor institutionen.

Der ses altså her også et fokus på, at forældre skal lære hinanden at kende og acceptere hinandens forskelligheder. Dette som en del af at skabe et inkluderende fællesskab, hvor alle forældre føler sig velkomne og bidragende.

Gennemgående har dagtilbuddene arbejdet med skabe klare og præcise rammer om aftaler og samtaler omkring forældresamarbejdet. Der er blevet arbejdet med