ERWIN MUNCH-PETERSEN KONKURS SURROGATER

K O N K U R S S U R R O G A T E R

EN RETSSAMMENLIGNENDE UNDERSØGELSE

AF

E R W I N M U N C H -P E T E R S E N

NYT NORDISK FORLAG • ARNOLD BUSCK KØBENHAVN MCMXXXII

D

melse af det juridiske Fakultet ved Københavns Universitet, men blev ikke antaget. I Bedømmelsen af dette procesretlige Ar­

bejde var imidlertid den nærmeste Fagkundskab af naturlige Grunde udelukket fra at deltage, uden at Fakultetet derfor fandt Anledning til at gøre Brug af den Beføjelse, det har til at til­

kalde fremmede Sagkyndige.

Det var oprindelig min Plan at lade denne Fremstilling af Enkeltskyldneres Insolvensbehandling følge af en Udvikling af de særlige Regler, der gælder for Selskaber. Men hvorvidt dette nu vil blive mig muligt, stiller sig ganske usikkert.

Det er iøvrigt mit Haab, at Bogen, der for en Del er skrevet

»de lege ferenda«, vil kunne være til nogen Nytte ved den Re­

form af vor Konkurs- og Akkordlovgivning, som for Tiden er under Overvejelse.

For den Støtte af Det Finneske Legat, som Konsistorium efter det juridiske Fakultets Anbefaling har ydet mig til Udgivelsen, bringer jeg herved min Tak.

K ø b e n h a v n i Janu ar 1932.

ERWIN MUNCH-PETERSEN

INDLEDNINGSBEMÆRKNINGER

K a p . I. O m O p r e t h o l d e l s e a f F o r r e t n i n g s f o r e t a g e n d e r i A l ­

m i n d e l i g h e d ... pg. 1— 10 I. R e g le r, d e r d ir e k te t j e n e r til O p h æ v e lse af In s o lv e n s ­

s itu a tio n e r (1— 3). II. R e g le r, d e r fa k tis k s i k r e r F o r e ­ ta g e n d e t m o d B e g iv e n h e d e r , d e r k u n d e v ir k e f o r s t y r ­ r e n d e in d p a a d e ts B e s ta a e n (3— 10): A. A k tie s e ls k a b e r (4—6). B . E n k e ltm a n d s f o r e ta g e n d e r (6—7). C. D e t a n ­ s v a r lig e In te r e s s e n ts k a b (7— 10): 1. U a fh æ n g ig h e d af d e e n k e lte M e d le m m e rs D ø d , In s o lv e n s og U d træ d e n (7—8). 2. R e g le r, d e r tj e n e r til S e lv s tæ n d ig g ø r e ls e af S e ls k a b s fo rm u e n (8— 10).

K a p . II. U n d g a a e l s e a f K o n k u r s i T i l f i e l d e a f a k u t t e ø k o n o ­

m i s k e Y a n s k e l i g h e d e r... pg. 11— 19 1. D e fo rs k e llig e M id le r, d e r tj e n e r h e r t i l (11— 12):

I. B e v a rin g af F o r e ta g e n d e t im o d O p lø sn in g v e d »A k­

k o rd « og » S a n e rin g « (11). 2. U n d g a a e ls e af K o n k u rs so m O p lø s n in g s fo rm v e d » friv illig L ik v id a tio n « (11— 12).

II . (12— 15): a. F o r h o l d e t m e lle m d is se » K o n k u r s s u r r o ­ g a te r« og B e g re b e t » S a n e rin g « (12— 14). b. K o n s e k v e n ­ s e r a f F u n k tio n e n so m » K o n k u rs s u r ro g a t« (15). I I I . De fo rs k e llig e S a n e r in g s m id le r (15— 17) v e d 1. E n k e lt­

m a n d s f o r e ta g e n d e r (16). 2. D et a n s v a r lig e I n te r e s s e n t­

sk a b (16). 3. A k tie s e ls k a b e r (16— 17). I V. P la n fo r d e n fø lg e n d e F r e m s tillin g (17— 19).

FØRSTE HOVEDAFSNIT TVANGSAKKORD

K a p . I I I . O v e r s i g t o v e r L o v g i v n i n g s s y s t e m e r n e ... pg. 23— 37 I. A k k o rd og » S a n e rin g « (23—25). II. T v a n g s a k k o r d og

d e r m e d b e slæ g te d e I n s tit u tte r (25— 37): A. E g e n tlig T v a n g s a k k o r d (25— 30). B . M o r a to riu m (30— 31). C. T y sk

R e ts » G e sc h ä ftsa u fsic h t« (31— 32). D. F r a n s k R e ts » liq u i­

d a tio n ju d ic ia ire « (32— 34). E. D et e n g e ls k e S y stem (34— 37).

K a p. I V . S æ r l i g o m L i k v i d a t i o n s a k k o r d ... p g . 38— 67 A. F r a n s k R e ts » c o n c o rd a t p a r a b a n d o n d ’actif« (38— 40).

B. T y sk R e ts » L iq u id a tio n s v e rg le ic h « og » T r e u h a n d v e r ­ g leich « (40—49). C. Ø s trig s k R e ts » L iq u id a tio n s a u s ­ g leich « (49—50). D. S v e jtsisk R e ts » N a c h la s s v e r tr a g m it V e rm ö g e n s a b tre tu n g « (50—51). E. E n g e ls k R e ts » sch em e of a rr a n g e m e n t« (51— 55). F. F r a n s k R e ts » liq u id a tio n ju d ic ia ire « (55— 56). G. S k a n d in a v is k R e ts S tillin g o v e r f o r

» L ik v id a tio n s a k k o rd « (56—67): a. S v e n sk R e t (56— 58).

b. N o rs k R e t (58— 60). c. D a n s k R e t (60—67): a. I n d e n ­ fo r K o n k u rs (60— 61). ß. U d e n fo r K o n k u rs (61—67).

K a p . V. K a r a k t e r i s t i k a f A k k o r d . — T v a n g s a k k o r d s o m

K o n k u r s s u r r o g a t ... pg. 68— 80 1. M o d s æ tn in g e n m e lle m B e g re b e rn e » A k k o rd « og »L i­

k v id a tio n « (68—71). II . K o n s tr u k tio n e r til F o r k la r in g af T v a n g s a k k o r d (71—78): 1. » V e rtr a g s th e o r ie « (72). 2. » U r­

te ils th e o rie « (72—73). 3. » V e rfa h re n s th e o rie « e lle r K o n - k u r s s u r r o g a t te o r i (73— 75). I I I . A fv e je lse n af H e n s y n e t til a t u n d g a a og til a t e r s ta tte K o n k u rs (76— 78).

I V. B e m æ r k n in g e r v e d r. B e tin g e ls e r n e f o r A a b n in g af d e n k o n k u r s a f v æ r g e n d e P r o c e d u r e : 1) O m K o n k u rs - g r u n d k ræ v e s (78), 2) O m K o n k u rs b e g æ rin g u d e lu k k e r (78— 79). V. K o n k u r s p r in c ip p e r n e s m u lig e O v e rfø re ls e p a a P r o c e d u r e n (79— 80).

K a p . VI. U r a a d i g h e d s p r i n c i p p e t... p g. 81— 90 I. P r in c ip p e ts G y ld ig h e d v ed K o n k u rs (81—84). II. S til­

lin g e n v e d d e n k o n k u r s a f v æ r g e n d e P r o c e d u r e (84— 90):

A. V ed P ræ v e n tiv a k k o rd lo v e n e (8 4 — 88). 1. D e b ito rs p r i n ­ c ip ie lle R a a d ig h e d o v e r B o e t (84— 85). 2. E v e n tu e lt T il­

sy n m e d D e b ito r (85). 3. B e g r æ n s n in g e r i D e b ito rs R a a d ig h e d (85—88): a) ifø lg e L o v e n (86), b) ifø lg e R ets- d e k r e t (86) og c) ifø lg e p r i v a t A r r a n g e m e n t (86— 88).

B. S tillin g e n v e d liq u id a tio n ju d ic ia ir e (88—89). C. E n ­ g elsk R e ts S tillin g (89—90).

K a p . V II. L i g e l i g h e d s p r i n c i p p e t... pg. 91— 113 I. P r in c ip p e ts a lm in d e lig e O v e rfø re ls e p a a d e n k o n k u r s ­

a fv æ rg e n d e P r o c e d u r e (91). II . G e n n e m g a n g af d e f o r ­ sk ellig e L o v g iv n in g e r (91— 102): A . D e e g e n tlig e P r æ - v e n tiv a k k o rd lo v e (91— 100). a. D en p r in c ip ie lle H o v e d ­ r e g e l (91—93). b. A fv ig e lse r f r a L ig e lig h e d s p r in c ip p e t (93— 100). 1. S k a n d in a v is k R e t (93— 97). 2. S æ rlig e U n d ­ ta g e ls e r i ø s trig s k R e t (97— 98). 3. T y s k V. O. § 5 (98—

100). B. L iq u id a tio n ju d ic ia ir e (100—101). C. E n g e lsk R e t (101— 102). I I I . N o g le sp e c ie lle S p ø rg s m a a l (102—

112): 1. H e m m e lig e og a a b e n ly s e B e g u n s tig e ls e r (102—

103. 2. B e g u n s tig e ls e r f r a T r e d ie m a n d af e g n e M id le r (103— 105). 3. Om B e g u n stig e ls e n s k a l v æ r e P a r t e r n e b e v id s t (105— 106). 4. T id s p u n k te t f o r B e g u n s tig e ls e n (106). 5. O p k ø b af F o r d r i n g e r (106— 112). 7V. B e m æ r k ­ n in g e r d e leg e fe r e n d a (112— 13).

Kap. VIII. U d e l u k k e l s e af l n d i v i d u a l f o r f ø l g n i n g og K o n k u r s pg. 114— 144 I. D e v e d K o n k u rs g æ ld e n d e R e g le r: a) S u s p e n s io n af

R e tte n til ln d iv id u a lf o r f ø lg n in g i d e n af K o n k u rs e n o m ­ f a tte d e F o r m u e (114— 119), b) U d e lu k k e ls e af n y K o n ­ k u r s o v e r K o n k u rs m a s s e n (119). II. D e v e d d e n k o n ­ k u rs a f v æ r g e n d e P r o c e d u r e g æ ld e n d e R e g le r (119— 144):

A. E f te r A a b n in g af o ffe n tlig A k k o rd b e h a n d lin g (121—

131). a) S u s p e n s io n af ln d iv id u a lf o r f ø lg n in g (121— 128).

1. D an sk , sv e n s k og ty s k R e t (122—24). 2. Ø s trig s k R et s a m t d e æ ld r e A k k o rd lo v e (124— 126). 3. L iq u id a tio n ju d i c ia i r e (126). 4. E n g e ls k R e t (126—27). 5. R e s u lta t (127—28). b) U d e lu k k e ls e af K o n k u rs (128— 131). 1. D et a lm in d e lig e S ta n d p u n k t (128—29). 2. D a n sk og sv e n s k R e t (129— 131): α ) K r e d ito r e r , d e r ik k e b e r ø r e s af A k­

k o r d e n . ß ) A k k o r d k r e d ito r e r n e . B. R e ts s tillin g e n p a a U n d e r h a a n d s s t a d ie t i d a n s k og ty s k R e t (131— 144).

a. B e sk y tte ls e m o d K o n k u rs b e g æ rin g i d a n s k (131—35) og ty s k R et (135). b. In g e n a lm in d e lig S u sp e n s io n af ln d iv id u a lfo rf ø lg n in g (135— 44). 1. S p ø r g s m a a le t om B e ­ sk y tte ls e v e d H e n v e n d e ls e til d a n s k R e ts A k k o rd u d v a lg (136— 141). 2. I n d i r e k te B e sk y tte ls e , h v o r A k k o r d f o r ­ h a n d lin g e r n e e r s ta tte s af K o n k u rs (142— 43). 3. O m i n ­ d ir e k te B e sk y tte ls e , o g s a a h v o r A k k o rd g e n n e m fø re s (143—44).

Kap. IX. A f k r æ f t e l s e ... pg. 145— 156 I. D e v ed K o n k u rs g æ ld e n d e P r i n c ip p e r (145— 150):

1. S u b je k tiv t b e ste m t A fk ræ fte lse s n o rm , ac tio p a u lia n a (145). 2. P r in c ip p e t o m K o n k u rs e n s T ilb a g e d a te rin g i æ ld re f r a n s k R e t (145— 46). 3. M o d e rn e fr a n s k R e ts »sy- sté m e m ix te« (146— 47). 4. T y sk R e ts » A n fechtung« (147).

5. E n g e lsk R et (147—48). 6. S k a n d in a v is k og ø s trig s k R et (148— 150). II. R e g le rn e v e d T v a n g s a k k o rd (150—156):

A. S p ø rg s m a a le t om O v e rfø re lse af K o n k u rslo v e n s Af- k ræ fte ls e s re g le r (150—53). a. In d ir e k te B e sk y tte lse ifø lg e K o n k u rslo v e n s R e g le r (150—52). b. D ire k te B e sk y tte ls e o v e rf o r ln d iv id u a lfo rf ø lg n in g (152— 53). B. R e g le rn e om O m stø d else u d e n fo r K o n k u rs (153— 56).

ANDET HOVEDAFSNIT DE FRIVILLIGE ORDNINGER

Kap. X. I n d l e d n i n g ... p g . 159— 167 1. F r iv illig A k k o rd (159— 165). 1. D a n sk R e t (159— 161).

2. S v e n sk , n o r s k og ty s k -ø s trig s k R et (161— 62). 3. D e sæ rlig e R e g le r i U n g a r n (162— 65). 4. E n g e ls k R e ts

»D eeds of A rra n g e m e n t« (165). II. F r iv illig L ik v id a tio n (165— 67).

F Ø R S T E U N D E R A F S N IT

A L M IN D E L IG O V E R S IG T

Kap. XI. F r a n s k R e t v e dr . fr i vi l l i ge O r d n i n g e r... pg. 168— 175 I. » C o n c o rd a t a m ia b le « og » liq u id a tio n am ia b le « (168—

71). 11. » C o n c o rd a t a m ia b le « (171—72). 111. O m O v e r­

fø re ls e af K o n k u r s r e g le r . S æ rlig o m » fa illite d e fait«

(172—75).

Kap. XI I . E n g e l s k R e t v e dr . fr i vi l l i ge O r d n i n g e r ... pg. 176— 195 1. D eed s of A r r a n g e m e n t i A lm in d e lig h e d (176—79).

II. T r u s t - I n s tit u tt e t (179— 191). A. R e ts s tillin g e n fo r tr u s te e (183— 186). 1. A lm in d e lig K a r a k te r is tik (183— 84).

2. D en tin g lig e B e sk y tte ls e (184— 86): a) o v e rf o r s e ttl o r ’s K r e d it o r e r : α ) i T ilfæ ld e af E k s e k u tio n (184— 85), ß) i T ilfæ ld e af K o n k u rs (185—86). B. R e ts s tillin g e n f o r

» b e n e fic ia ry « (186— 191): 1. A lm in d e lig K a r a k te r is tik (186— 89). 2. D en tin g lig e B e sk y tte ls e (189—91): a) o v e r ­ f o r t r u s te e ’s K r e d it o r e r (189): α) v e d tr u s te e ’s K o n k u rs , ß) v ed E k s e k u tio n , b) o v e r f o r O m s æ tn in g s e rh v e r v e re (190— 91). III. » T ru s t f o r p a y m e n t of d eb ts« (191—95).

a. re v o c a b le (illu s o ry ) tr u s t (191— 93). b. S p ø rg s m a a le t om O v e rfø re ls e af K o n k u rs lo v e n s R e g le r (193— 95):

1. D e b ito rs U r a a d ig h e d (193). 2. U d e lu k k e ls e af In d iv i- d u a lf o rfø lg n in g (194). 3. L ig e lig h e d s p r in c ip p e t (194— 95).

Kap. XI I I . T y s k R e t v edr . fr i vi l l i ge Or d n i n g e r . A. Aii sser-

g e r i c h t l i c h e r Ver g l e i c h i A l m i n d e l i g h e d ... pg. 196—208 1. D e fo rs k e llig e friv illig e O r d n in g e r (196—200). 11. » D er

a u s s e r g e r ic h tlic h e G lä u b ig e r a k k o rd « (200—207). a. O p ­ fa tte ls e n so m » V erg leich « i e g e n tlig F o r s ta n d (200—201).

b. O m E n s te m m ig h e d k ræ v e s (201—205). c. A lm in d e lig e c iv ilre tlig e S p ø rg s m a a l (205—206). d. S p ø rg s m a a le t om

O v e rfø re ls e af K o n k u r s r e g le r (206—207): 1. L ig e lig h e d s - p r i n c ip p e t (206). 2. U d e lu k k e ls e af I n d iv id u a lf o r f ø lg n in g (206). 3. U r a a d ig h e d s p r in c i p p e t (206— 207). III. I n d s æ t­

te lse af » T r e u h ä n d e r« (208).

Kap. X I V . B. S æ r l i g o m T r e u h a n d ... pg. 209—232 I. B e g re b e t » T re u h a n d « i A lm in d e lig h e d (209—211).

II. N æ r m e r e B e ste m m e lse af B e g re b e t (211—222): 1. K a ­ r a k t e r i s ti k so m f i d u c ia r is k R e ts h a n d e l (211— 12). 2.

S c h u ltz e ’s T e o r i (212— 15). 3. A n e rk e n d e ls e n a f tin g lig B e sk y tte ls e o v e r f o r T r e u h ä n d e r s K r e d ito r e r (215—20):

a. A u s s o n d e ru n g s re c h t i T ilfæ ld e af K o n k u rs (215— 17), b. I n te r v e n tio n s r e c h t o v e r f o r E k s e k u tio n (217—20). 4.

T e o rie n om T r e u h a n d so m » V e rw a ltu n g s re c h t« (220—

22). III. R e s u lta te r m . H. t. T r e u h a n d s a m m e n lig n e t m e d e n g e lsk » tru st« (222—27). /V . S æ rlig om » S a n ie r u n g s ­ tr e u h a n d « (227— 232). A. A lm in d e lig K a r a k te r is t ik (227—

230). B . O m O v e rfø re ls e af K o n k u r s p r in c ip p e r (230— 32):

1. U r a a d ig h e d s p r in c ip p e t (230—31), 2. L ig e lig h e d s p r in - c ip p e t (231), 3.a. O m U d e lu k k e ls e af K o n k u rs (231— 32), b. O m U d e lu k k e ls e af I n d iv id u a lf o r f ø lg n in g (232).

Kap. X V . D a n s k R e t v e dr . fr i vi l l i ge O r d n i n g e r ... pg. 233—252 I. D e fo rs k e llig e f r iv illig e O r d n in g e r (233— 34). II. Ar -

ra n g e m e n te ts k o n tr a k tm æ s s ig e K a r a k te r (234— 243). a.

O m alle K r e d it o r e r s T ils lu tn in g k ræ v e s (235— 38). b. O m d e r fo r e lig g e r een K o n tr a k t e lle r en R æ k k e E n k e lt­

k o n tr a k te r (238—241). c. O m fr iv illig A k k o rd e r b e tin g e t af A k k o rd e n s O p fy ld e lse (241— 43). III. S p ø rg s m a a le t om O v e rfø re ls e af K o n k u r s r e g le r (243—245): 1. L ig e lig - h e d s p r in c ip p e t (243), 2. U r a a d ig h e d s p r in c ip p e t (243), 3. U d e lu k k e ls e af I n d iv id u a lf o r f ø lg n in g (243— 45). I V. O m d a n s k R e t k e n d e r tr u s t- e lle r tr e u h a n d li g n e n d e F o r h o ld (245— 252).

ANDET U ND ERAFSNIT D E S P E C IE L L E P R O B L E M E R

Kap. X V I . I n d l e d n i n g . — S æ r l i g o m « Ve dt age l s e af K o n ­

k u r s l o v e n s R e g l e r « ... pg. 253—255 1. D e fo rm e lle K o n k u r s r e g le r (253). 2. D e m a te rie lle

K o n k u r s r e g le r (253— 55). a. U d e n f o r s ta a e n d e K r e d ito ­ r e r s R e ts s tillin g (253— 54), b. D e lta g e n d e K r e d ito r e r s S tillin g (254— 55).

I. L I G E L I G H E D S P R I N C I P P E T

Kap. X V I I . A. F r e m m e d R e t ... pg. 256—276 S p ø rg s m a a le t i A lm in d e lig h e d (256—57).

F r a n s k R e t (257—59). I. A n v e n d e lse af B e g re b e t

» faillite d e fait« i R e ts p r a k s is (257—58). I I . T e o rie n s S tillin g (258—59) I I I . R e s u lta t (259).

T y s k R e t (259—271). I . D en p rin c ip ie lle H o v e d ­ re g e l (259—260). I I . U n d ta g e ls e r u n d e r s æ rlig e O m stæ n ­ d ig h e d e r (260—65). 1. T ilfæ ld e af »A n fech tu n g « (261—62).

2. T ilfæ ld e af » N ich tig k eit« (262— 64). 3. T ilfæ ld e af u b e ­ tin g e t G y ld ig h e d af B e g u n s tig e ls e r (264— 65). I I I . T ilfæ l­

de, h v o r L ig e lig h e d s p r in c ip p e t e r fo r u d s a t e lle r b e tin g e t (265—271). A. V irk n in g e rn e h e r a f (265—66). B. B e tin g e l­

s e r n e h e r f o r (266—71): a. D en h e r s k e n d e L æ re (266—69), b. D en af E m m e ric h h æ v d e d e O p fa tte lse (269—71).

I V. R e s u lta t (271).

S v e j t s i s k R e t (272—273).

E n g e l s k R e t (273— 276). I. H e m m e lig e B e g u n s ti­

g e ls e r (273— 75). I I . A ab en ly se B e g u n s tig e ls e r (275— 76).

I I I . R e s u lta t (276).

Kap. X V I I I . B. L i g e l i g h e d s p r i n c i p p e t i d a n s k R e t ... p g . 277— 287 I. D en p r in c ip ie lle H o v e d re g e l (277—79). I I . V ir k n in ­

g e r n e af, a t L ig e lig h e d s p r in c ip p e t k a n a n s e s f o r f o r ­ u d s a t (279— 87). A. T ilb a g e træ d e n f r a A k k o rd e n (279— 82).

1. B e g u n s tig e ls e r f r a T r e d ie m a n d p a a e g e n B e k o s t­

n in g (279— 81). 2. B e g u n s tig e ls e e f te r A k k o rd e n s O p- n a a e ls e (281). 3. B e g u n s tig e ls e r af S m a a k r e d ito r e r , p r i ­ v ile g e re d e K r e d ito r e r og n y o p s ta a e d e K r e d it o r e r (281—

82). B. E r s t a tn i n g s k r a v (282—83): a. R e ts s tillin g so m e fte r K. L. § 123, b. S a m m e R e t so m d e n b e g u n stig e d e , c. E r s t a tn in g so m o m in g e n v a r b le v e t b e g u n stig e t.

C. U g v ld ig h e d af S æ ra fta le n (284— 87).

11. U D E L U K K E L S E A F 1 N D 1 V 1 D U A L F O R F Ø L G N I N G

Kap. X I X . A. F r e m m e d R e t ... pg. 288— 317 T y s k R e t (288—305). I . R e tss tillin g e n fo r d e d e l­

ta g e n d e K r e d ito r e r (288—89). I I . S tillin g e n fo r d e u d e n ­ f o r A rra n g e m e n te t s ta a e n d e K r e d ito r e r (289—305).

A. S p ø rg s m a a le t om tin g lig B e sk y tte ls e i A lm in d e lig ­ h e d (289—294). B. N æ r m e re om d e n tin g lig e B e s k y t­

telse v ed T r e u h a n d (294— 96): a. o v e rf o r T r e u h ä n d e r s

K r e d ito r e r (294), b. o v e r f o r T r e u g e b e r s (ø v rig e ) K r e d i­

t o r e r (294— 96). C. S p ø r g s m a a le t o m S o n d r in g m e lle m : 1. d is s e n tie r e n d e og n y e K r e d it o r e r (296—97), 2. T r e u - g u t i T r e u g e b e r s e lle r T r e u h ä n d e r s B e s id d e ls e (297— 98) og 3. T r e u h a n d v e r g le ic h in d e n f o r og u d e n f o r V. O. (298).

D. In d s ig e ls e r o v e r f o r T r e u h a n d a r r a n g e m e n t e t f r a d e u d e n f o r s ta a e n d e K r e d it o r e r (298— 305). 1. » N ic h tig k e it«

(298— 99), 2. » A n fech tu n g « (299—301), 3. P a a b e r a a b e ls e af B. G. B. § 419 (301— 305).

E n g e l s k R e t (305— 308). I . U d e lu k k e ls e af d e d e l­

ta g e n d e K r e d it o r e r (305— 306). II. U d e lu k k e ls e af d e u d e n f o r s ta a e n d e K r e d it o r e r v ed » a s s ig n m e n t of p r o ­ p e r t y in t r u s t f o r th e c re d ito r s « (306— 308). 1. O p fy ld e lse af d e a lm in d e lig e K ra v f o r O v e rd ra g e ls e (306). 2. B e ­ tin g e ls e rn e f o r a t t r u s t e r » irre v o c a b le « (306—307).

3. S p ø r g s m a a le t o m A n fæ g te lse e fte r R e g le rn e om O m ­ stø d e ls e u d e n f o r K o n k u rs (307— 308).

F r a n s k R e t (308— 316). A. » C o n c o rd a t p a r a b a n ­ d o n d ’actif« (308—310). B. F o r h o ld e t til » cession d e b ien s« (310— 311). C. R e ts v ir k n in g e r n e af » c o n c o rd a t p a r a b a n d o n « (312—314): 1. V irk n in g so m b lo t » m a n ­ d a t ir ré v o c a b le « (312). 2. O p fa tte lse n , h v o r e f te r d e r i n d ­ tr æ d e r » d e ss a iss iss e m e n t« (312— 316): a . S k y ld n e r e n s R e ts h a n d le r (313— 14), b. K r e d ito r e r n e s R e ts fo rfø lg n in g (314— 16).

S v e j t s i s k R e t (316— 317).

Kap. X X . B. U d e l u k k e l s e af l n d i v i d u a l f o r f ø l g n i n g e f t e r

d a n s k R e t ... p g . 318—341 I . R e ts s tillin g e n fo r d e tiltr æ d e n d e K r e d it o r e r (318— 19).

II. S tillin g e n f o r d e u d e n f o r A rr a n g e m e n te t s ta a e n d e K r e d it o r e r (319— 341). A. D e a lm in d e lig e B e tin g e ls e r fo r tin g lig B e sk y tte ls e af A r r a n g e m e n te t (319— 322). B. Om A r r a n g e m e n te r , d e r tils ig te r lig e lig F y ld e s tg ø re ls e af a lle K r e d it o r e r : a. k a n a n fæ g te s e f te r R e g le rn e o m O m ­ s tø d e ls e u d e n f o r K o n k u rs (323— 25) e lle r b. s t r id e r m o d L o v og Æ r b a r h e d (325—26). C. N æ r m e r e U n d e rs ø g e ls e af B e tin g e ls e r n e fo r tin g lig B e s k y tte ls e af d e tiltr æ d e n d e K r e d it o r e r (326—36): a. O v e rfo r M e lle m m a n d e n s P r i v a t- k r e d i t o r e r (326—27), b. O v e rfo r S k y ld n e r e n s ø v rig e K r e d it o r e r (327—36). 1. D o m sto le n e s S tillin g (328—31).

2. D en h e r h æ v d e d e O p fa tte lse (331— 36). D. B e tin g e l­

s e r n e f o r O v e rfø re ls e n af R e tte n til M e lle m m a n d e n (336— 39): a. T in g ly s n in g af R e t o v e r fa s t E je n d o m (336— 37), b. O v e rg iv e lse af d e t v e d S a lg af A k tiv e r i n d ­ k o m n e B eløb (337), c. A k tiv e r, d e r ik k e o v e rg iv e s (337

— 39). S p ø rg s m a a le t, o m d e r f o r e lig g e r 1. P a n t e lle r

2. B e ta lin g . E. M u lig h e d e n af, a t d e r m a a stille s n o g e t s tr e n g e r e K r a v e n d e lle rs til A n ta g e ls e af » E je n d o m s ­ o v e rd r a g e ls e « (340—41).

III. S T I L L I N G E N O V E R F O R K O N K U R S

Kap. X X I... pg. 342— 350 I. D et a lm in d e lig e U d g a n g s p u n k t (342). 11. N æ r m e r e U n ­

d e rs ø g e ls e (342— 49). 1. E n g e ls k R e t (342—44). 2. T y sk R e t (344— 45). 3. D a n sk R et (345— 49). 111. S p ø rg s m a a le t o m A fk ræ fte lse (349—50).

IV. O M S T Ø D E L S E U D E N F O R K O N K U R S

Kap. X X l l . P r o b l e m s t i l l i n g e n i d a n s k R e t ... p g . 351— 360 1. D en p r a k tis k e B e ty d n in g af S p ø rg s m a a le t (351— 52).

II. T e o rie n s S tillin g til P ro b le m e t (352— 55): 1. G etz’

L æ r e og n y e r e n o r s k T e o ri (352— 53). 2. S v e n sk R et (353). 3. D a n sk T e o ri: a. N e lle m a n n og D e u n tz e r (353— 54), b. H. M u n c h - P e te rs e n og S in d b a lle (354— 55). I I I . F o r e ­ lø b ig S tillin g til d e fo rs k e llig e S ta n d p u n k t e r (355— 58).

IV. O m stø d e lse v e d » K o n k u rs s u r ro g a te r « . S æ rlig om a n a lo g is k A n v e n d e lse a f K o n k u rs lo v e n s R e g le r (358— 60).

Kap. XX111. Om s t ød e l s e u d e n f o r K o n k u r s e f t e r f r e m m e d R e t p g. 361— 383 A. O m s t ø d e l s e a f K r e d i t o r b e g u n s t i g e l ­

s e r e f t e r s v e j t s i s k o g r o m e r s k R e t (360— 65).

a. S v e jtsisk R e t (360—63), b. R o m e r r e tte n (363— 65).

B. T y s k R e t v e d r . » A n f e c h t u n g a u s s e r ­ h a l b d e s K o n k u r s e s « (365— 377). I. R e g le rn e i A lm in d e lig h e d (365— 67). 1. S c h e n k u n g s a n f e c h tu n g (366).

2. A b s ic h ts a n fe c h tu n g (366— 67). I I . O m stø d e lse af K r e ­ d ito r b e g u n s tig e ls e r (367— 371). 1. Æ ld r e F o r f a tte r e s S ta n d p u n k t (367— 68). 2. R e ic h s g e r ic h ts S tillin g (368—69).

3. N y e re T e o ris O p fa tte lse (369—71). I I I . B e tin g e ls e r n e f o r O m stø d e lse af K r e d ito r b e g u n s tig e ls e r s a m m e n lig n e t m e d B e tin g e ls e rn e i A lm in d e lig h e d (371— 375). 1. O m ­ s tø d e lse e fte r Anf. Ges. § 3 N r. 1: a. fo r D e b ito rs V e d ­ k o m m e n d e (371—74), b. fo r M e d k o n tra h e n te n s V e d k o m ­ m e n d e (374). 2. O m stø d e lse o v e r f o r n æ r p a a r ø r e n d e e fte r A nf. Ges. § 3 N r. 2 (374— 75). IV. B e m æ r k n in g e r om ø s t r i g s k R e t (375— 76) — A n fe c h tu n g af T r e u h a n d ­ e lle r L iq u id a tio n s v e rg le ic h (376—77).

C. F r a n s k R e t v e d r . »L’a e t i o n p a u 1 i e n n e«

(377— 83). I. D en a lm in d e lig e O m s tø d e ls e s re g e l (377—79) 1. G a v e r (377—78). 2. B e tin g e ls e r n e i A lm in d e lig h e d (378—79). I I . O m stø d e lse af K re d ito r b e g u n s tig e ls e r (379—381). I I I . S o n d rin g m . II. t. B e tin g e ls e rn e i A l­

m in d e lig h e d og v e d K r e d ito r b e g u n s tig e ls e r (382—83).

Kap. X X I V . O m s t ø d e l s e u d e n f o r K o n k u r s e f t e r f r e m m e d

R e t ( Fo r t s æt t e l s e ) ... pg. 384— 403 D. E n g e l s k R e t v e d r . » f r a u d u l e n t c o n ­

v e y a n c e s « (384— 399). I. T h e L a w of P r o p e r ty Act 1925, sect. 172 (384—85). II. » V o lu n ta ry co n v ey a n c e s«

(385— 88). III. » C o n v ey an ces f o r v alu e« (388—89).

7 V. K re d ito rb e g u n s tig e ls e r (389—399). A. T w y n e ’s C ase (390—91). B. N æ r m e re U n d e rs ø g e ls e af m o d e r n e e n ­ g elsk R et (391—99): a. O m K re d ito rb e g u n s tig e ls e r g a a r in d u n d e r R e g le rn e a n g a a e n d e » co n v e y a n c e s f o r v a lu e (392—93), b. K o n s e k v e n s e r h e ra f . S æ rlig om B e tin g e l­

s e r n e f o r » a ctu a l, f r a u d u le n t in te n t« (393— 99): ^ » i n t e n ­ tio n to p r e f e r a p a r t ic u l a r c re d ito r« , 2) » in te n tio n to d e fe a t so m e o th e r c re d ito r« , 3) »cloak fo r r e ta in in g a b e n e fit to th e g ra n to r« .

E. R e s u l t a t e r e f t e r f r e m m e d R e t (399—

403). I. D et fæ lles U d g a n g s p u n k t (399—400). II. S æ r ­ r e g l e r v e d G a v e r (400—401). III. B e tin g e ls e rn e f o r O m ­ stø d e lse e fte r d e n a lm in d e lig e R eg el (401). I V. R e ts h a n d ­ l e r m e d n æ r p a a r ø r e n d e (401—402). V. K r e d ito rb e g u n ­ stig e lse r. D e tr e fo rsk e llig e S ta n d p u n k te r (402— 403).

Kap. X X V . Oms t ø d e l s e e f t e r d a n s k R e t ... pg. 404— 428 I . D et a lm in d e lig e U d g a n g s p u n k t (404— 405). II. B e ­

tin g e ls e rn e f o r O m stø d e lse i A lm in d e lig h e d (405—413).

A. I n d le d n in g s b e m æ rk n in g e r om d a n s k og n o rs k T e o ris S tillin g (405— 407). B. U n d e rs ø g e ls e af B e tin g e ls e rn e fo r a t s tra ff e f o r » K o n k u rs fo rb ry d e ls e r« og » S k y ld n e r­

svig« (408— 410). C. H v ilk e B e tin g e ls e r d e r m a a g æ ld e f o r c iv ilre tlig O m stø d else (410— 413): a. fo r D e b ito rs V e d k o m m e n d e (410— 412), b. f o r M e d k o n tra h e n te n s V e d k o m m e n d e (412— 413). III. S æ rlig om : 1. G a v e r (413) og 2. R e ts h a n d le r m e d n a ^ .rp a a rø re n d e (413— 414).

IV. O m stø d else af K re d ito rb e g u n s tig e ls e r (415— 428).

A. S in d b a lle s L æ re (415— 19). B. D en h e r fo rfæ g te d e O p ­ fa tte lse (419—28). a. D en s tr a f f e r e tlig e S tø tte (419—22), b. O m d e r til c iv ilre tlig O m stø d e lse k ræ v e s, a t K r e d i­

to r h a r b e ste m t D e b ito r til a t y d e sig B e g u n stig e ls e n (422), c. H v ilk e K re d ito rb e g u n s tig e ls e r d e r ra m m e s af O m stø d e lse s re g le n (422—28). 1. B e ta lin g af e lle r S ik k e r ­ h e d s s tille ls e fo r u fo r fa ld e n G æ ld (422). 2. U sæ d v a n lig e B e ta lin g s m id le r (423). 3. B e ta lin g af fo r fa ld e n G æld m e d s æ d v a n lig e B e ta lin g s m id le r (423—28): a . S a g e n s N a tu r (423— 25). ß . S trfl. 1930 § 300 (425—28).

L i t t e r a t u r f o r t e g n e l s e ... pg. 429—435

KAPITEL I

OM O PR ETH O LD EL SE AF FO R R ETNING SFOR ETAG END ER I ALM INDELIGHED.

Der gør sig utvivlsomt i Nutiden en Tendens gældende til saa- vidt muligt at opretholde bestaaende Forretningsforetagender, være sig Enkeltmandsforetagender eller Selskaber. Det er en al­

mindelig Tendens til at bevare Foretagendet mod Opløsning til Trods for Begivenheder, der kan virke forstyrrende ind paa dets Bestaaen, en Tendens, der i tysk Teori karakteriseres som tilstræ­

bende »die Erhaltung des Unternehmens«1) .

I. Forsaavidt Grunden til den truende Opløsning er økonomi­

ske Vanskeligheder, der i sidste Instans vilde føre til Konkurs, er Midlet til Bevaring af Foretagendet mod Opløsningen at søge, dels i de forskellige Metoder for økonomisk »S a n e r i n gdels i »Ak- kord«, være sig egentlig Tvangsakkord (Præventivakkord) eller frivillig Akkord2).

Om virkelig i det enkelte Tilfælde, hvor der foreligger økono­

miske Vanskeligheder, en Opløsning kan undgaas, vil naturligvis ganske bero paa Omstændighederne.

For Foretagendet som saadant vil der altid være Interesse i Sanering. Og denne Interesse vil ogsaa fuldt ud være til Stede hos Indehaveren af et Enkeltmandsforetagende eller Interessenterne i et ansvarligt Selskab. Derimod vil allerede Aktionærernes In­

teresse i et Aktieselskab kunne være imod Sanering, idet en saa- dan ofte kun vil kunne gennemføres under Ofre fra deres Side.

Og hvad Kreditorerne angaar, vil det stille sig meget forskelligt.

Ikke sjældent vil deres Interesse være bedre tjent med, at Foreta­

1) J fr. M ü lle r -E rz b a ch : »Die E r h a ltu n g des U n te rn e h m e n s « , Z. H. R., B d. 61 (1908), pg. 357 ff.

2) E n n æ rm e re B estem m else a f d e t i d e tte K a p ite l b e n y tte d e B eg reb »Sane­

ring« vil f ø rs t k u n n e fo re ta g e s i n æ ste K ap itel, lig e so m d e r f ø rs t h e r k a n tag es S tillin g til, h v o rv id t »A kkord« s im p e lth e n e r et S a n e rin g s m id d e l.

K onkurssurrogater. 1

gendet opløses, saaledes at de selv kan sætte sig i Besiddelse af dette, end med at Foretagendet bevares for de nuværende Be­

siddere.

At endelig Samfundets Interesser ikke ubetinget kan være for Sanering er klart. I og for sig har Samfundet kun Interesse i, at sunde Forretningsforetagender bevares og at usunde skæres bort.

Alligevel kan det ikke nægtes, at der netop for Samfundet gør sig stærke Interesser gældende for Bevaring af de bestaaende Fo­

retagender, idet enhver Opløsning umiddelbart vil medføre en Række skadelige Virkninger.

Müller-Erzbach3) anfører i saa Henseende fire Omstændigheder:

Først og fremmest vil en Opløsning altid medføre, at det Gode, som »Brugsværdien« repræsenterer, gaar til Grunde, idet der i Stedet træder Realisations- eller »Likvidationsværdien«. Betydnin­

gen af »Brugsværdien« anerkendes i tysk Ret for Aktieselskaber i H. G. B. § 261 Nr. 3. Da det er et absolut Værditab, der indtræ­

der, er det klart, at Samfundet har en almindelig Interesse i, at dette Tab undgaas.

Et andet Gode, som Opløsning vil tilintetgøre, er Forretnings­

forbindelserne. Dettes Betydning anerkendes ogsaa af den danske Lovgivning, jfr. saaledes Kommissionslovens § 5 og §§ 32 og 36, sml. for tysk Ret H. G. B. §§ 362, 369 og 397, og finder Udtryk i den Provision, som gives Kommissionærer, Agenter og Mæglere for at knytte nye Forbindelser. Ved Opløsning vil paa den ene Side et absolut Værditab indtræde for det opløste Selskab. Paa den anden Side vil hyppigt indtræde store Tab for selve de paa­

gældende Forretningsforbindelser. Fra Samfundets Synspunkt vil endda ikke sjældent dette Hensyn til ikke at paaføre de i og for sig sunde Forretningsforbindelser saadanne Tab, at de drages med i Faldet, veje langt stærkere end Hensynet til selve det direkte ramte Foretagende, hvis Usundhed maaske er indlysende.

Müller-Erzbach nævner ogsaa, at en Opløsning vil medføre, at Erfaringen for, hvorledes netop dette konkrete Foretagende kan ledes med Gevinst, gaar tabt. Dette kan dog kun fuldt ud undgaas, naar Foretagendet bevares for den nuværende Indehaver. Men dette behøver ingenlunde at være Tilfældet, jfr. ndfr. om Ten­

densen til at bevare et Foretagende netop ved at gøre det uaf­

hængigt af Indehaverens Person.

Et vigtigt Hensyn for Samfundet vil endelig være den Arbejds­

løshed, som en Opløsning af et større Forretningsforetagende vil medføre.

3) 1. c.

Den Interesse, der saaledes er hos Samfundet i, at de bestaa- ende Forretningsforetagender ikke uden Grund opløses, har og saa paa forskellig Maade fundet Anerkendelse i Retsordenen.

Sit stærkeste Udtryk har denne Interesse fundet i Anerkendel­

sen af Akkordinstituttet, særlig ved Reglerne om Tvangsakkord, der vel ikke i dansk Ret er begrænset til Handlende, men dog utvivlsomt er mest praktisk for disse. Naar Akkord maa karakte­

riseres som det stærkeste Udtryk for Interessen i »Erhaltung des Unternehmens«, skyldes dette, at Instituttet ikke blot, som de øvrige Regler, der tjener dette Formaal, i Almindelighed søger at fæstne Foretagendet overfor forstyrrende Begivenheder, men lige­

frem tilstræber at ophæve den allerede indtraadte økonomiske Insolvens. Og at Tendensen i denne Henseende for Tiden i dansk Ret gaar i Retning af at gøre det lettere at opnaa Akkord, viser navnlig to Love, nemlig dels Loven (Nr. 67) af 12. April 1927 indeholdende Tillæg til og Æ ndring i Lov af 14. April 1905 om Tvangsakkord udenfor Konkurs, dels Loven (Nr. 99) af 31. Marts 1928 om Udlaan af Statsmidler til Ejere af Landbrugsejendomme til Opnaaelse af Akkord, der nu er afløst af Lov af 28. April 1931 om Udlaan af Erhvervenes Laanefond til Ejere af Landbrugs­

ejendomme til Opnaaelse af Akkord.

Interessen i Forretningsforetagenders Opretholdelse har i dansk Ret ogsaa fundet direkte Anerkendelse udenfor Akkord­

instituttet. Som Udtryk herfor maa saaledes ses Loven (Nr. 125) af 15. April 1930 om Fremme af Erhvervene — jfr. tidligere Lo­

vene Nr. 89 og 90 af 31. Marts 1928 — idet der efter Lovens § 10 skal ydes Laan »til Støtte for Haandværket, i Særdeleshed for at opretholde bestaaende V irk so m h ed er...., naar det skønnes, at vedkommende Virksomhed er vanskeligt stillet«, og efter Lo- vens § 6 ligeledes skal ydes Laan til Støtte for Industrien »i Sær­

deleshed for at opretholde og udvide Beskæftigelsen i bestaaende Virksomheder. . . ., naar det skønnes, at vedkommende Virksom­

heder er vanskeligt stillet. . . .

II. Medens disse Regler, saavel som de særlige Regler, der efter- haanden — navnlig med Hensyn til Aktieselskaber — har ud­

dannet sig for »Sanering« i mere teknisk Forstand, direkte og be­

vidst tager Sigte paa at sikre et Forretningsforetagendes Bestaaen overfor akutte økonomiske Vanskeligheder, findes der imidlertid ved Siden heraf forskellige Regler, der faktisk, bevidst eller ube­

vidst, tjener til Opretholdelse af de moderne Forretningsforeta­

gender, idet de fører til at fæstne Foretagendet mod Begivenhe- 1

*

der, der kunde virke forstyrrende ind paa dets Bestaaen, hvad enten disse Begivenheder er økonomiske Vanskeligheder eller andre Forhold.

At saaledes Reglerne i Aktieloven om Aktiekapitalen m. m.

tjener det Formaal at sikre Selskabets Bestaaen, vil fremgaa af det følgende. Det er ogsaa klart, at en Række af Reglerne i Loven om Sparekasser Nr. 539 af 4. Oktober 1919 og i Bankloven Nr.

122 af 15. April 1930 i høj Grad tjener dette Formaal. Ikke mindst finder dette endelig Udtryk i Loven om Livsforsikringsvirksom- hed, jfr. Bekendtgørelse Nr. 299 af 30. Juni 1922, hvor Hensynet til de forsikrede ikke blot har ført til Regler, der søger at bevare Selskabet, men ogsaa til Regler, der, hvor det gamle Selskab maa ophøre, tilsigter i hvert Fald at redde Forsikringsbestanden.

Skønt det, der for dette Arbejde alene har direkte Betydning, er de Midler, der anvises til Løsning af Insolvenssituationer, alt- saa hvor Opløsning truer paa Grund af økonomiske Vanskelig­

heder, og navnlig hvor en egentlig Konkursgrund foreligger, skal dog ganske kort indledningsvis fremsættes et Par Bemærkninger om Spørgsmaalet i Almindelighed4).

Man kan vist sammenfattende sige, at der i Retsordenen navn­

lig viser sig en Tendens til — til en vis Grad — at gøre et For­

retningsforetagendes Bestaaen uafhængig af Indehavernes Per­

soner.

A. Sit stærkeste Udslag har denne Tendens faaet i Anerken­

delsen af Aktieselskabet, der, samtidig med at det gennem den begrænsede Hæftelse for den enkelte medfører en Fordeling af Risikoen, fører til en stærk Koncentrering af Kapitalen. Herved er skabt en Selskabsform, der virkelig er ganske uafhængig af

»Indehavernes«, d. v. s. Aktionærernes, Personer, idet ikke blot Universalsuccession ved Aktionærens Død eller Konkurs, men ogsaa Singulærsuccession lader Selskabet uberørt. Og ved Reg­

lerne om Aktiekapitalen m. m. er Raadigheden over Selskabets Formue til private Formaal unddraget Aktionærerne, idet der er skabt et selvstændigt Formuekompleks, der er skarpt adskilt fra Aktionærernes private Formuesfære. Helt gælder dette dog ikke,

4) Jfr. ved det følgen d e vedrørende tysk Ret: Mülle r- Erz ba ch : »Die E rh a l­

tun g des U nternehm ens«, Z. H. R. Bd. 61 (1908), pg. 357 ff., K a rl L e h ­ m ann : »Schutz und E rhaltun g k au fm än n isch er U n ternehm u ngen im d eu t­

sch en H andelsrecht«, F estsch rift für Georg Cohn (1915) sam t forsk ellige B em æ rkninger hos M ü lle r- Erz bach : D eu tsch es H and elsrecht, 2/3 AufL (1928).

idet Aktielovens § 37 vel opstiller visse strenge Regler, der af Hensyn til Kreditorerne skal iagttages, for at nogen Del af Aktie­

kapitalen atter kan udbetales til Aktionærerne, men dog ikke ude­

lukker en saadan. En naturlig Konsekvens af den begrænsede Hæftelse og Formuens Selvstændighed bliver ogsaa, at Selska­

bets Konkurs fuldstændig beror paa Selskabsformuens Tilstand og er ganske uafhængig af de enkelte Aktionærers Solvens eller Insolvens, samt at Selskabskreditorerne har Fortrinsret til Ak­

tiekapitalen, som de paa den anden Side er indskrænket til at søge Fyldestgørelse i5).

Reglerne om Aktiekapitalen bliver som nævnt overhovedet Reg­

ler, der tjener til Selskabets Opretholdelse6). Dette gælder navn­

lig de Regler, der søger at sikre Aktiekapitalens Tilvejebringelse, stadige Tilstedeværelse og gradvise Forøgelse gennem Skabelse af Reservefonds, idet disse Regler ikke alene skaber Sikkerhed for Kreditorerne, men lige saa fuldt beskytter Selskabet og Ak­

tionærerne mod Selskabets Opløsning7).

I saa Henseende har den nye Aktielov af 15. April 1930 som bekendt i endnu højere Grad end den gamle Lov gennemført Reg­

ler, der faktisk tjener til Selskabets Opretholdelse. Saaledes inde­

holder Lovens § 29 nu et Forbud mod Udstedelse af Aktier til Underkurs, og § 39 forbyder et Aktieselskab at erhverve eller modtage til Sikkerhed egne Aktier eller Interimsbeviser til et større Beløb end 10 pCt af Aktiekapitalen8). Endvidere gennem­

fører Lovens § 43 nu et Paabud om pligtmæssige Henlæggelser til et Reservefond. Ogsaa Reglerne i § 14, 2. Stk., jfr. § 22, sidste Stk., om hvor meget der skal være indbetalt paa Aktiekapitalen, før Anmeldelse til Aktieselskabsregistret kan modtages, og navn­

lig Reglen i § 30, hvorefter Aktiekapitalen normalt skal være fuldt indbetalt inden 1 Aar efter Anmeldelsen, er tydelige Udslag af en forstærket Tendens til at sikre Selskabets Opretholdelse9).

Med Hensyn til de nærmere Regler om Aktiekapitalens Tilveje­

5) Jfr. om A k tieselskab et som »praktisk Enhed« Vinding K r u s e : E jen d o m s­

retten I (1929), pg. 370.

6) Jfr. Mülle r-Erz ba ch : H andelsrecht, pg. 246.

7) Jfr. Torp: Den danske Selskab sret (1919), pg. 184 ff.

8) Jfr. herved T orp: Selskabsret, pg. 266— 67 og Vinding Kr use : U. f. R. 1918 B, pg. 278— 79.

9) D en ud tryk kelige Regel i AL. § 31 om , at A ktietegneren ikke kan bringe Fordringer paa Selskabet i M odregning m od sin F orp ligtelse ifø lg e A k tie­

tegningen, er ogsaa U dtryk herfor.

bringelse og Tilstedeværelse maa iøvrigt henvises til Fremstillin­

gerne af Selskabsretten.

B. Ved et Enkeltmandsforetagende kan en Selvstændiggørelse af Formuen vanskelig tænkes paa anden Maade, end ved at Retsordenen tillader at anvende en Forretningsform, hvorefter kun en begrænset Del af Indehaverens Formue hæfter for F or­

retningens Forpligtelser. Dette vilde imidlertid føre til det saa- kaldte »one man company«, der med Rette ikke anerkendes i dansk Ret10).

Samfundets Interesse i Enkeltmandsforetagendets Bevaring maa da ske Fyldest ved andre Midler; her synes navnlig, forsaa- vidt angaar at bringe Foretagendet over Indehaverens Død eller Afhændelser, at blive Tale om særlige Regler vedrørende »Fir­

maref«11) og, forsaavidt angaar Insolvens, Regler om Akkord.

Som bekendt tillægger man sædvanlig Firmareglerne to For- maal, dels at beskytte det lovlig førte Firm a mod Forveksling med andre Firmaer, dels at sikre Publikum mod urigtige og uklare Angivelser i Firmaet.

At det første Sæt Regler tjener til Opretholdelse af bestaaende Forretningsforetagender er utvivlsomt.

Derimod synes det andet Sæt Regler, der er Udtryk for Grund­

sætningen om »Firmaets Sandhed«, at kunne virke i modsat Ret­

ning, idet Firmanavnet i Forretningslivet er et saa værdifuldt, selvstændigt Gode, at en Forandring af Firmanavnet ved Salg, Arv og deslige af Hensyn til en stædig Fastholden af Kravet om Firmaets Sandhed vil kunne betyde en saa væsentlig Forringelse af Forretningens Levedygtighed, at den efter Omstændighederne ligefrem kan medføre Foretagendets Opløsning. Hensynet hertil har ført til den almindelige Regel i den tyske H. G. B. § 22 (jfr.

ogsaa §§ 23 og 27) om, at den, der inter vivos eller ved Dødsfald erhverver et Handelsforetagende, kan fortsætte det tidligere Firm a med de tidligere Indehaveres eller Arvingernes Samtykke. Og­

saa i dansk Ret opretholdes Grundsætningen om Firmaets Sand­

hed kun fuldtud med Hensyn til nye Firmaer, men ikke ved F o r­

andringer i bestaaende Firmaer. En nærmere Behandling af dette Spørgsmaal ligger dog ganske udenfor denne Afhandlings For-

10) Jfr. allerede U. f. R. 1880 pg. 923, 1907 pg. 902 og 1911 pg. 518 sa m l Vin­

ding Kruse: A k tieselskab er og A n delsforeninger (1920), pg. 17— 19. Jfr. o g ­ saa S. H. D. 1924, pg. 826 og P latou: N orsk Selskab sret I, 2. Udg. (1927), pg. 422— 25.

11) Jfr. herved K arl L eh m a n n den N ote 4 citerede A fhandling pg. 393 ff.

maal12). Det skal blot her fremhæves, at de nævnte Regler er et Eksempel paa Retsregler, der faktisk tjener til at fæstne Fore­

tagendet overfor Begivenheder, som kunde virke forstyrrende ind paa dets Bestaaen.

En direkte Hjælp til Enkeltmandsforetagender, der tilsigter Ophævelse af akutte økonomiske Vanskeligheder, haves derimod kun i Ak k ord-Instituttet. Dette skal nærmere behandles nedenfor.

C. Hvad endelig angaar det ansvarlige Interessentskab vil det ses, at Retsordenen — foruden Reglerne om Firma — efterhaan- den har udviklet flere Sæt Regler, der staar i Sammenhæng med Interessen i Selskabets Opretholdelse.

Medens der ved Enkeltmandsforetagender i denne Henseende alene bliver Tale om de Regler i Firmaloven, der modificerer Princippet om Firmaets Sandhed til Fordel for bestaaende F ir­

maer, vil det ses af det foregaaende, at der ved Aktieselskaber gennem Reglerne om Aktiekapitalen i Virkeligheden paa to Maa- der er skabt en Uafhængighed af Aktionærerne. Dels medfører disse Regler nemlig en Uafhængighed i den Forstand, at Aktio­

nærerne som Regel afskæres fra atter at unddrage Selskabet dets Driftskapital, dels medfører de en Uafhængighed af den enkelte Aktionærs Død, Insolvens eller Udtræden.

Ved det ansvarlige Interessentskab er Forholdet mest beslæg­

tet med Forholdet ved Aktieselskaber, idet der findes to Sæt Regler, der vel ikke fører til en saadan Uafhængighed af Interes­

senternes Personer, som ved Aktieselskaber, men dog tilstræber beslægtede Resultater.

1. Det ene Sæt Regler er de Regler, der muliggør en vis Uaf­

hængighed af de enkelte Medlemmers Død, Insolvens og Ud­

træden.

Herom findes saaledes for tysk Ret forskellige Regler i H. G. B.

§§ 138—144. Herved har man for at undgaa det af en Likvida­

tion følgende Formuetab og Tab af Firm a og Kunder, som vilde følge af Bestemmelserne om Opløsning, hvis de var præceptive, givet Aftalefriheden et stort Spillerum13).

Ogsaa i dansk Ret anerkendes en vis Uafhængighed af Per­

sonveksel. Forsaavidt angaar et Medlems Konkurs er Uafhængig­

12) Med H en syn til de næ rm ere R egler om dansk Firm aret m aa navn lig h en ­ v ises til F rem stillin gen h o s Sindb alle: D an sk Selskab sret I (1928), pg. 8 ff, 13) Jfr. herom Stau b: H. G. B. I, 12/13 Aufl. (1926), pg. 727 ff., M ü ll er- Erz bach :

Z. H. R. Bd. 61, pg. 373— 75 og H and elsrecht, pg. 207— 11 og 213— 17.

heden endda gjort betydelig stærkere end det almindelig anerken­

des i fremmed Ret, idet det hævdes14), at en Interessents Konkurs overhovedet ikke medfører Selskabets Opløsning. Konkursen vil vel kunne medføre, at Medinteressenterne ud fra Synspunktet om bristende Forudsætninger kan fordre hans Udtræden eller Sel­

skabets Opløsning. Konkursboet har derimod ingen videregaaende Ret til at fordre Opløsning, end Interessenten selv havde, og maa respektere baade Aftaler om Udløsning i Stedet for Likvidation og om Uopsigelighed.

2. Det andet Sæt Regler, der medfører en vis Beskyttelse af det ansvarlige Selskab mod Opløsning, er de Regler, der tjener til Selvstændiggørelse af Selskabsformuen. Det er disse Regler, der har ført til Opfattelsen af det ansvarlige Selskab som »Gemein­

schaft zur gesamten Hand«, og denne Opfattelse hævdes i tysk Teori baade ved de civile Selskaber15) og ved Handelsselskaber16) . Efter de nyere historiske Undersøgelser vedrørende Selskabs­

rettens Udvikling kan det vistnok ogsaa anses for den overvejende Mening, at den historiske Oprindelse er i Arverettens Fællig, »Ge- samthand«17).

Det karakteristiske for et saadant »Gemeinschaft zur gesamten Hand« er, at der ikke tilkommer den enkelte Samejer nogen Dis­

positionsret over sin Andel, idet der ikke som i Romerretten fo­

religger nogen Medejendomsret efter Kvoter, men dannes en Særformue, over hvilken samtlige Interessenter raader i Fælles­

skab. Dette Princip, der finder Udtryk i B. G. B. §§ 718— 719.

jfr. H. G. B. § 105, 2. Stk., medfører, at Formuen bliver bundet for Selskabsformaal, og at den enkelte Interessent ikke kan raade over Formuen til private Formaal, idet den enkelte Interessent i intet Tilfælde kan kræve mere end sin Nettoandel tilbage, og det er derfor klart, at Princippet, idet det saaledes udelukker den enkelte Interessent fra at unddrage Selskabet den nødvendige

14) Jfr. T orp: Selskabsret, pg. 83 og pg. 112, Sin db alle: Selskabsret, pg. 143 og

§ 8 Nr. 3 og Vinding Kru se : E jen d om sretten I, pg. 368.

15) Jfr. f. Eks. Pla n ck : B. G. B. II, 2, 4. Aufl., pg. 1262 f f og pg. 1295, Ennec- cerus: B. G. B. I, 2, 2 5 / 2 7 Aufl., pg. 520— 21 og Oe rt m ann: B. G. B. II. 2. Abt., 5. Aufl. (1929), pg. 1126 ff

16) Jfr. Müller-E rz bach : H andelsrecht, pg. 176— 80, L e h m a n n : H and elsrecht I, 3. Aufl., pg. 237— 39, Dü ringer- H ach en burg: D as H and elsgesetzb uch, Bd. IV (1917), pg. 20— 38, L eh m an n-R ing: K om m entar zum H. G. B. 2. Aufl. Bd. I, pg. 332, St au b: H. G. B. Bd. I, 12/13 Aufl., pg. 599— 600 og 606 ff.

17) Jfr. ogsaa for norsk Ret P la tou: Selskabsret, pg. 32 ff.

Driftskapital, i høj Grad tjener det Form aal at opretholde Fore­

tagendet18) .

Da dette Princip om »Gesamthand« imidlertid principielt frit, d. v. s. uden Hensyn til Kreditorerne, tillader en Anvendelse af Selskabsformuen til andet end Selskabsformaal, naar blot alle er enige herom19) — idet de saa raader »zur gesamten Hand« — udtrykker det dog, at der gælder en noget svagere Selvstændiggø­

relse af Formuen ved det civile Selskab og ved ansvarlige H an­

delsselskaber end ved Aktieselskaber.

For nordisk Rets Vedkommende hævdes Princippet om Ge- samthand saavel af Plcitoa20) som af Sindballe21) til Forklaring af Medlemmernes Forhold til Formuen ved det ansvarlige H an­

delsselskab, medens Platou ved civile Selskaber kun anerkender det simple condominium.

Med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvilke Konsekvenser Aner­

kendelsen af Gesamthandprincippet iøvrigt medfører, maa hen­

vises til Selskabsretten. Dette gælder saaledes alle Problemer ved­

rørende Fælleskreditorernes Fortrinsret til Selskabsmassen og omvendt Særkreditorernes Indskrænkning til at søge Fyldest­

gørelse i den enkelte Interessents Nettoandel.

Her skal det kun bemærkes, at den af Gesamthandprincippet følgende Selvstændiggørelse af Selskabsformuen ikke nødvendig­

vis — som det undertiden hævdes22) — medfører en selvstæn­

dig Konkurs over Selskabsformuen som saadan, saaledes at Sel­

skabet kan erklæres konkurs, naar blot Selskabsformuen er insol­

vent. Hvis denne Konsekvens maatte drages, vilde Antagelsen af Gesamthandprincippet i Virkeligheden ved Insolvenssituationer bevirke en lettere Adgang til Konkurs end hidtil antaget i dansk Ret. Det maa tværtimod for dansk Ret fastholdes, at et ansvarligt Interessentskab ikke kan erklæres fallit, medmindre alle Delta­

gere er ude af Stand til at opfylde deres Forpligtelser23).

Hensigten med den foregaaende Udvikling har alene været at vise, at der svarende til de Regler, der i tysk Teori hævdes at

18) Jfr. Mülle r- Erz ba ch : Z. H. R. 61, pg. 378 og H and elsrecht, pg. 185.

19) Jfr. Sin dba lle: Selskabsret, pg. 76 og pg. 131, hvor der frem hæ ves v isse B e­

græ nsninger i H ovedreglen.

20) Selskabsret, pg. 32 ff., 56 ff., 95, 100 f f., 107 n., 115 og 121.

21) Selskabsret, pg. 75 ff. og 116 ff.

22) Jfr. Se uf fert: K onkursprozessrecht, pg. 70 ff., m en cfr. for civile Selskaber Jaeger: K. O. § 25, Anm. 8 m ed Citater og E nn ec cer us: B. G. B. I, 2, § 396, N ote 3.

23) Jfr. Sin db alle: Selskabsret, pg. 138— 39 og T orp: Selskabsret, pg. 87.

tjene »zur Erhaltung des Unternehmens«, ogsaa i dansk Ret fin­

des Retsregler, der faktisk tjener til at opretholde Forretnings­

virksomheder til Trods for Begivenheder, der i sig selv kunde virke forstyrrende for Foretagendets Bestaaen.

Disse Regler har imidlertid ikke — som det undertiden for­

udsættes indenfor tysk Teori — nogen dybere Forbindelse med de Midler, der direkte tilsigter at undgaa og erstatte Konkurs, hvor der foreligger akutte økonomiske Vanskeligheder.

I det følgende er det derfor alene Hensigten at foretage en nærmere Undersøgelse af de Midler, der direkte tilsigter at op­

hæve Insolvenssituationer uden Konkurs. Kun ved disse Midler opstaar paa Grund af deres Funktion som »Konkurssurrogat« de Problemer, hvis Undersøgelse skal danne Genstanden for denne Afhandling24) .

24) Jfr. næ rm ere i næ ste Kapitel.

UN DGAAELSE AF KONKURS I T IL F Æ L D E AF AKUTTE ØKONOMISKE VANSKELIGHEDER

1. 1. For det Tilfælde, at der indtræder økonomiske Vanske­

ligheder for en Skyldner, vil Hovedmidlet til at undgaa Konkurs og den sædvanlig deraf følgende Opløsning af Skyldnerens For­

retningsvirksomhed, være »Akkord« eller et hermed beslægtet Institut.

Der findes dog i Tilfælde af økonomiske Vanskeligheder og­

saa andre Midler, der er egnede til at redde et Forretningsfore­

tagende fra Undergang, og samtlige disse Midler, der tjener dette Formaal, sammenfattes i nyere Tid, navnlig indenfor tysk Teori, under Begrebet »Sanering«.

Disse forskellige Midler maa — som fremhævet i forrige Ka­

pitel — ses som det stærkeste Udtryk for den Tendens, der gør sig gældende, til saavidt muligt at opretholde bestaaende F or­

retningsforetagender, idet de ligefrem tilsigter at ophæve en øko­

nomisk Insolvenssituation.

2. Jævnsides med denne Tendens til at bevare Foretagendet mod Opløsning, ogsaa hvor der foreligger økonomiske Vanske­

ligheder, viser der sig i nyere Tid en Tendens til, selv hvor Op­

løsning paa Grund af økonomiske Vanskeligheder viser sig nød­

vendig, at undgaa den egentlige Konkurs som Opløsningsform, idet man i Stedet for denne tvangsmæssige Likvidation vælger en »frivillig Likvidation«.

Det karakteristiske for en saadan frivillig Likvidation er den langsomme Opløsning, idet man lidt efter lidt realiserer Akti­

verne, og den fuldstændige Afvikling af de indgaaede Forretnin­

ger. I Modsætning dertil karakteriseres Konkursen ofte som den voldsomme Død.

Om Modsætningen i Virkeligheden er saa stor, er maaske nok et Spørgsmaal; Erfaringen viser imidlertid, at en frivillig Likvi­

dation, skønt den ikke medfører de store Fordele, som en Ak­