Flugten til Færøerne med E 294 Hoyvik
Af J. Joensenoversatfra færøsk afKarlJohan Joensen
Under Anden Verdenskrig, hvor Danmark
varbesat af dentyske besættelsesmagt1940- 45,varFærøerne okkuperet af britterne. Ty¬
ske bombemaskiner og ubåde sænkede så
mange færøske skibe under krigen, at der
blevmangelpå skibe på Færøerne,og mange
færinger blev derforglædeligtoverraskede, da den 43 tons store Esbjergkutter E 294, Hoyvik,såsved havnemoleni Thorshavn den
11. december 1943.Hoyvik viste sig atvære deteneste skib, somkom fra Danmark mel¬
lem den 9.april1940ogden27. juni 1945.
Havnemesterengik udpåmolenforathil¬
sepå denne mærkelige kutter,somvarkom¬
metind fra havet.Dervaringen flag imasten ogde nationalitetsflag,sompåden tid skulle
være påmalet skibssiden, var blevet malet
overundervejspåturen.Framolen råbte hav¬
nemesteren til skibet og spurgte, hvem de
var, og hvorfra de kom, og der blev svaret igen på færøsk: »DeterJohan fraHoyvik.Vi kommer fraEsbjerg«.
Johan Simonsen var født og opvokset i Hoyvik i nærhedenafThorshavn på Færøer¬
ne. Somnæstenallefæringervarhan opvok¬
set ved fiskeriet Efter at have taget styr¬
mandseksamen villehan, som så mange an¬
drelandsmænd, ud atsejlesomstyrmandpå de store have. Han rejste fra Færøerne til
Danmark før AndenVerdenskrigs udbrud i 1939, oghan fik hyre på en kuldamper, der
sejlede mellem Danmark og England. Ved krigsudbruddet blev denne sejlads imidlertid stoppet,ogJohan,somikkevaruvantmedfi¬
skeriet hjemmefra, rejste nu til Frederiks¬
havn, hvor han fiskede en tid. Senere rejste
han til Esbjerg, hvor han beskæftigede sig med snurrevodsfiskeri.
Johan Simonsen havde kone og fire børn hjemme på Færøerne, og ved krigsudbrud¬
det måtte hanseiøjnene,athan ikke fik dem
atseforeløbig.
Efterdentyske besættelseafDanmark den
9. april 1940 købte Johan en 19 tons storfi¬
skekutter, Greta,somhan fiskede med fra Es¬
bjerg. Han ønskedeatsejle tilFærøernemed
dennekutter, oghan forespurgte de danske myndigheder, om det var muligt, og uden¬
rigsministeriet meddelte ham, atdetvardet
ikke.Johan havde derforplaneromatsnige sigbort med kutteren. Pågrund afde tyske kystvagter måtte det ske omvinteren, hvor
nætternevarlange,menhansyntes, atkutte¬
ren varfor lille til detteprojekt.
Johan fortsatte med fiskeriet,sommåvære
gåetgodtforham, foralleredei 1942bestilte
han en ny 43 tons stor fiskekutter, som fik
navnetE294,Hoyvik.Hoyvikvarfærdigbyg¬
geti foråret 1943,ogJohan fiskede udfra Es¬
bjerg medsinfærøske besætning.
Under besættelsestidenvarbrændstof rati¬
oneret For at spare brændstof op til turen
255
Flugten til Færøerne
Advarsel.
1. De advaresindtrængende imodunderDeresSej¬
lads i Nordsøen atkomme udenfor de Fiskeri- omraader, der er fastlagt ved Forhandling mel¬
lem de tyske og danske Myndigheder.
Ved Overtrædelse af det udstedte Forbud ud¬
sætter De Dem og Deres Besætning for Be¬
skydning uden.Varsel, for Opbringelsé
og efterfølgende meget strenge Straffesamt Konfiskation af Fartøjer, Redskaber og Last.
2. Om Natten — for Tiden i Tiden fra Kl. 23 til Kl. 4 — er al Ind- og Udsejling af Vestkyst¬
havnene forbudt under Strafansvar.
3. Det tyske Kontrolskib ved Skallingen skalan¬
løbesved IndsejlinggennemGraadyb. Det tyske Kontrolskib føreromDagenetgrøntFlagogom Natten en grøn Lanterne. Undladelse vil med¬
føre Beskydning og Straf,
Den 17,Juni 1942.
Politiet.
».WWW tTTIO
Fiskernes erhvervsmuligheder blev stærkt begrænsede
under besættelsen.
hjem tilFærøerne,somJohanvarsåopsatpå
atgennemføre, sejlede han,nårvinden tillod
det ud og hjem fra fiskepladserne med sejl
alene. Sidst i november1943blevHoyviksat påbedding foratblive kølhalet Normalt køl¬
halerman ikke på den tid af året, så detvar snarereforatfåbundenrensettil Færøturen
kutteren kom på bedding. Kutteren skulle
helstvære såletløbende som muligtpå den langetur.
Midt på formiddagen den 7. december
1943sejlede Hoyvik som sædvanligudsam¬
men med en flok andre Esbjergkuttere, rig¬
get til snurrevodsfiskeri. Det er imidlertid spørgsmålet, om alt var riggettil som sæd¬
vanligt Johan oghans besætningvarspænd¬
te, deres tanker gik til Færøerne, og deres hjerter var optaget afatflygte. Nogle færin¬
ger, som varbosat iDanmark, havde hørtom denpåtænkte flugtoghavde bedtskipperen Johanomattage nogle breve medhjem.Jo¬
han tog brevenemed, selvom han vidste, at det villegiveham besvær, hvis han blevstop¬
petaf de tyske kystvagter. Detvardog yderst sjældent,atfiskekuttereblevstoppetaftyske vagter.
Kutterenblev imidlertid stoppetafentysk vagtbåd ved Skallingen, og en tysk soldat
kom ombordpåHoyvik,somblev beordret til
atvende om.SkipperJohan råbte på færøsk tilbesætningenpådækket,atde skulle bræn¬
de de medbragte breve,ogda den tyske sol¬
datikke forstodfærøsk, reagerede han ikke på det, der blevsagt. Han foretog sigheller
ikkenoget, da én af mandskabet skyndte sig ned ilukafet, hvor brevene blev smidtikak¬
kelovnen ogbrændt. »Nu sladrer de ihvert- fald ikke«, tænkte skipperen, da han så en
røgsky stige op af røghætten. Hoyvik blev
slæbt indihavnen afentysk båd, ogdervar
kommet flere tyske soldater ombord. Da Hoyvik havde lagt til kaj, komogsådanskpo¬
litiombord,ogimensførte detyskesoldater besætningen optilenbarak. Herblev besæt¬
ningenforhørtogkropsvisiteret,mentysker¬
nefandtintet.
256
Flugten til Færøerne Under indespærringen tænkte besætnin¬
genkun påderes planlagte flugt tilFærøerne,
og omderes søndagstøj, somde havde taget med påkutteren ville blive opdaget Detvar ikkealmindeligtathavesøndagstøj medpå fi¬
skeri, og i øvrigt havde de også en pakke bøger med til Lagtinget. Pakken lå i etskab,
og udenpå den stod: Til Færø Lagting. Be¬
sætningenvarspændtepå,omde tyskevag¬
terfandtnogetaf dette mistænkeligt
Efteretpartimers forløb blev besætningen frigivet og gik direkte ombord på kutteren, hvor det danskepoliti endnuvarombord.Po¬
litietfortalte,atdetyskesoldater havde ende¬
vendt alt ombord.Tyskerne havde endda flyt¬
tet isen ilasten, foratse, om dervarblinde
passagerermed kutteren.
Efterdenneoplevelsevarskipper Johanog hans besætning meget i tvivl om, hvad de skulle: Var dette etvarsel om, at turen ville bliveenulykkestur,ogatde derfor skulleop¬
give?
Det var blevet eftermiddag, og de andre Esbjergkuttere var forlængst sejlet ud. Be¬
sætningenbetænktesiglidt,mendevarikke
tilatstoppeogkastede los. Dennegangkom de uhindret ud, vejret var godt, og onsdag
den 8.december lidt førskumring,varde al¬
lerede kommet150sømil fraHornsRev,enfi¬
skeplads, hvor de tit havde fisket. De var kommetlangt udoverden tilladtegrænse.
Detvargodt fiskevejr meden svagbrisefra
øst ogklartvejr. Kutterenstoppede imidler¬
tid ikke op, ogkursen blev satmod Rattrey.
Motoren fik alt, hvad den kunne tåle, for at komme så langt som muligt, mens det var mørkt Alt syntes overordentligt smukt og
fredfyldt,men manvidste aldrig, hvad der be¬
vægede sig under havoverfladeneller hvad,
derpludselig kunne komme tilsyne iluften.
Nattenforløb imidlertid uden problemer,og allerede kl. 11 om formiddagen den 9. de¬
cembervarSkotlandisigte.
Nuvarkutteren kommet i britisk havområ¬
de,ogherrisikeredemanikkeatmøde skibe
medtyske flag. Hoyvik førtedansk flag ima¬
stetoppen samtordene DanmarkogHoyvik.
Desudenvar dermalet danskeflagpåskibs¬
siderneognummeretE 294.Hvis briterne fik øje påkutteren, ville den blivestoppetogbe¬
sætningentagetind tilnærmereforhør,men
Johanoghans besætningvarmeget opsatpå
atkommehjem til Færøerne tiljul. Destrøg det danskeflagogovermalede både flagsamt ordeneHoyvikogDanmarkogholdt lang af¬
stand til skibe, de mødte undervejs. Om ef¬
termiddagen den10. december kom de nord
om Shetland, og de følte detsom omde var kommet ind i deresegetfarvand.
Den 11. december 1943 kl. 11 omformid¬
dagen nåede desomnævntThorshavn,ogef¬
ter at havnemesteren fandt ud af, hvem de
var, oghvorfra de kom, fik de lov tilatkomme
tilkaj.Havnemesterenvidste imidlertid ikke,
hvad han skulle stille op med dem. Hoyvik
havde ikke sejltilladelse, som det krævedes
forat anløbeFærøerne i disse urolige tider,
og for havnemesteren var det første gang, han skulletage stilling til en sådan sag. Det
britiske militær, derogsåhavdevagtpå hav¬
nen,blev tilkaldt. I mellemtidengik dersom
enløbeildrygteribyenomdette nyankomne skib, så der kommangefæringer til havnen,
forathilsepådissedristige landsmænd,som måskekunne fortællenytfra familie og ven¬
neriDanmark.
Dervarimidlertid ikke megentid til snak, forenbritiskmilitærkaptajnvarkommetom-
257
Flugten til Færøerne
Foratundgå luftangrebvardanske kuttere under An¬
denVerdenskrig påmalet Dannebrogsflagognationali¬
tet.HersesE 294Hoyvik.
bord,ogbad besætningenomatfølge med i
land. For anden gang indenfor få dage blev Johan og hans besætning forhørt. Dog var det anderledesatværefangei Thorshavnend
iEsbjerg. Den britiske konsulogamtmanden
blevtilkaldt, ogdels fordi der kom såmange mennesker for at hilse på de hjemkomne, dels fordi amtmanden indbød mandskabet til
middagpå ethotel, blev den britiske officer overbevist om, at mændene måtte være
færinger. Efter korttid fik Johan og besæt¬
ningenlov tilatkomme hjem tilderes famili¬
er,og nu varderes drømme gået iopfyldelse.
Allevarglade forathave fåetdem hjem,end¬
dasomjulegæster,-ogFærøernehavde fået
endnuetskib.
I foråret 1944 begyndte Johan atfiske fra
Færøerne. Det var meget almindeligt, at færingersejledepåforårsfiskeri ved Island.
Johan Simonsen, eller Johan iHoyvik,som vikaldte ham, blev fastboende på Færøerne
ogfiskede desidsteår afAnden Verdenskrig
ved Island og Færøerne, ogsejlede til briti¬
ske fiskemarkeder. Da kutteren første gang sejlede til fiskemarked, kom den til Aber¬
deen, hvor hele besætningenblevinterneret afbriterne ogførtmed tog til London, hvor
dekom i forhør. De blevfængslet itre uger.
Imens blev Hoyvik liggende i Aberdeen,
hvortilbesætningenigen rejsteefterfrigivel¬
sen.
Efterkrigen blevJohan Simonsen boende i
Thorshavn. 1 1950 lod han bygge en75tons
storkutter,og senerefik hanbyggetto større stålkuttere.
Johan Simonsen var en dygtig fisker, og hangikførst iland,efterathanvarfyldt80år.
Efter artikel afJ. Joensen iVikingasynir. Ur sjömannsins
søguikriggstidini 1939-45. 1947, Thorshavn. Heroversat af KarlJohan Joensen,Esbjerg.
258
