STATENS PLANTEPATOLOGISKE FORSØG
Oversigt
over Plantesygdomme.
230. — September 1938.
D e r er fo r Septem ber M aaned indkommet B eretn in ger f r a 44 M ed
a rb e jd ere; endvidere er der besvaret 273 F orespørgsler.
T e m p e r a t u r e n svingede ret stærkt i fø rste H alvdel a f M aaneden.
I M aanedens første U g e laa Tem peraturen saaledes 1,0— 2,3° C over N o r
m alen, hvorimod den i anden U ge i de fleste E gne kun laa 0,1— 0,4° C over Normalen, en kelte Steder endog under. F r a om kring M idten a f M aa
neden indtraf en m eg et stærk Tem peraturstigning, der baade i tredie og fje r d e Uge holdt s ig om krin g 2,5— 3,6° C over Norm alen næsten overalt i Landet.
N e d b ø r e n b lev re t u lige fordelt. De største M ængder m aaltes i V end
syssel, Vest-, M idt- o g Ø stjylland, der fik over N orm alen, hvorim od det sydlige Jylland, S øn derjy lla n d, F yn, M idt- o g Vestsjæ lland, N ordøstsjæ l
land, Sydsjælland — M øn o g L ollan d-F alster fik henholdsvis: 26, 35, 23, 19, 23, 11 og 12 m m under N orm alen. Størst N edbør fik B ornholm med 80 mm — 22 mm o v e r N orm alen. I Jylland fa ld t N edbør i Løbet a f M aane
dens 3 første U ger, m edens der paa Øerne saa god t som ikke fa ld t R egn i M aanedens sidste H alvdel.
K O R N .
S o r t r u s t (P u cc in ia g ra m m is). P aa Roskildeegnen er der fu n d e t3 B e r - berisbuske mod 2 i 1937 (M . G rev e), medens det i andre E gn e m ed Sort- rustangreb ikke e r lykkedes at fin de Berberisbuske trods ihæ rdig E ft e r søgn in g (N . P. Joh an sen, B je rrin g b ro ; H en ry Frederiksen, F rederik s
h a v n ). I visse E gn e b liv er det sikkert nødvendigt at m obilisere o g under
vise mange E ftersø g ere fo r at fin de de undertiden god t skjulte B erberis
buske.
b æ l g p l a n t e r.
K l ø v e r e n s B æ g e r s v a m p (S clerotin ia trifolioru m ) synes kun at forekom m e med yderst svage A n greb.
M e l d u g (E ry sip h e com m unis) har væ ret meget alm indelig o g med stærke A n g reb i m ange K løverm arker (K r. H asle Nielsen, S k a n d erb org ; K r. Knudsen, N ykøbing S .), o g ogsaa i U dlæ gsm arker (M. Greve, R osk ilde;
H en ry Frederiksen, F rederiksh avn).
B E D E R .
B o r m a n g e l , Tørforraadnelse, er i fle r e E g n e ret alm indelig, oftest m ed svage A n g reb og fortrin svis i Jylland, h v o r Angrebene h ar kulm ineret i A u gu st. Paa Øerne, især paa Sjælland, L olla n d og Falster, er ia gttaget enkelte stærke A n greb , del' endog h ar bred t sig i September (H . B agge, T y s t o f t e ) ; kun undtagelsesvis meldes om on dartede Angreb f r a de samme E gne, h vor Tørken har g jo r t sig stærkere gæ ldende end i Jylland.
M a n g a n m a n g e l , Lyspletsyge, med u betydelige A n greb e r set i et P a r Sukkerroem arker paa Lolland.
G u le B l a d e i Runkel- o g Sukkerroer er i September tilsyneladende a fta g et, fo rd i en Del Y derblade er visnede, medens H jertebladene endnu er grønne. A n g reb et synes at være alm in deligt paa Sjælland; paa Lolland ses enkelte gule Blade overalt, gule Pletter sjæ ldnere, og kun et P a r M ar
ker er gulbladede over det hele. P aa F yn synes A ngrebet at a fta g e u regel
m æ ssigt mod Vest. O gsaa fr a Sydøstjy lla n d synes Angrebet at a fta g e mod N ord o g Vest.
B e d e r u s t (U rom y ces b eta e) forekom m er ret udbredt o g m ed stærke A n g reb i Odsherred (K r. K nu dsen ), i Skelskøregnen (H. B agge, T y stofte) o g i R ødby-M ariboegnen, hvor der enkelte Steder findes 50 % angrebne P la n ter (O. J. O lesen). Paa Stevns er A n g re b e t ligeledes m eget stærkt, o g Runkelroetoppen er mange Steder helt r ø d : »D er er maaske G rund til at gøre opmærksom paa, at en stærkt ru stbefæ n gt Roetop ikke kan være n oget sundt K rea tu rfoder, da en Del Landm ænd sikkert i A a r friste s til at bruge ret store M ængder a f Roetop til F o d e r « (Johs. Johansen, Store- H eddin ge).
K O R S B L O M S T R E D E .
K a a l b r o k (Plasm odiophora b ra ssica e) synes vedblivende at være g od a rtet i A a r, da der kun berettes om m e g et svage A n greb. K un hvor man ikke h ar et vel tilrettelagt Sæ dskifte, o g h v or Marken tilfø re s smittet A ffa ld med Staldgødningen, forekom m er d er stærke Angreb (K . Bank, U lf
b o r g ; N. P. Johansen, B je rrin g b ro).
M e l d u g (E r y sip h e com m unis) er ia g tta g e t i adskillige K aalroem ark er (H en ry Frederiksen, F rederiksh avn).
K A R T O F L E R .
K a r t o f f e l s k i m m e l (P h y top h th ora in fe s ta n s ). T ørforraadnelsen hos K noldene synes at være baade stærk o g alm indelig, n avnlig hos Sorter,
der er m odtagelige f o r Skimmel, ogsaa i M arker, der er sprøjtede een Gang. M ange Steder e r A n g reb et saa stærkt, at en Sort som U p to date er uegnet fo r E k sp ort (N . P. Johansen, B je rr in g b ro ). A n greb et e r m eget alm indeligt, hvor H y p n in g er d a arlig t gen n em ført (K r. K nudsen, N ykø
bin g S .), og hvor S a n d fyg n in g h ar blottet Knoldene (K . Bank, U lfb o r g ).
U tvivlsom t h ar det sildige A n g reb paa Toppen sidst i A u g u st o v e rfø r t Sm itte til Knoldene. Im ødegaaelse a f sildige T opangreb ved S p røjtn in g er ikke almindelig, bl. a. fo rd i man ønsker, at Toppen skal visne til Op
tagning. Ved S p røjtn in g holder Toppen sig længe g røn , men den kan paa f a a Dage dræbes ved S p røjtn in g med Blaasten- eller Svovlsyreopløsning.
D erved undgaas som R egel Sm itteoverførsel f r a Toppen til K noldene ikke alene før, men ogsaa u nder O ptagning.
V a a d F o r r a a d n e l s e (B a k terioser) er kun ia gttag et hos enkelte Knolde. Men der er m odtaget M eddelelse om stærk Ødelæggelse hos tidligt kulede K artofler, h v or V arm e er den egentlige A a rs a g til, at Sm itte fr a enkelte Knolde h ar bredt sig til hele Partiet.
A l m i n d e l i g K a r t o f f e l s k u r v (A ctin o m y ces sca b ies) synes i A a r at være m eget godartet. V ed T ylstru p (E jn a r K nudsen) o g ved H ornum
(S. Nørlund) er der m indre A n greb end sædvanligt.
H A N S R. H AN SEN .
F o r Septem ber M aaned h ar Besvarelserne a f Spørgeskem aet givet følgend e R esultat:
S y g d om m e paa H avebru gsplan ter Tntet Angreb
Angreb i k k e alm indelige
Angreb alm indelige svage stærke svage sta;rke S k ivesva m p paa S tik k e ls b æ r... i 4 3 3 3
» » R ib s ... 4 2 1 4
» » S o l b æ r ... 4 2 1 2 1
Filtru st paa S o lb æ r ... 6 2 1 2 A s p a r g e s ru s t... 5 4 3 C h r y s a n th e m u m r u s t... 5 3 1
R o s e n r u s t... 3 2 2 4 4
F R U G T H A V E N .
S k i v e s v a m p (G loeosp oriu m rib is) er, som det ses i Skemaet, al
m indeligere og alvorlig ere paa Stikkelsbær end paa de andre Frugtbuske.
V ed H ornum er Buskene som Helhed uden Løvm asse, men der er dog nogen Forskel paa Sorterne (H . C hristensen).
F r a S p an gsbjerg m eddeles det, at der i de G ødningsforsøg, som findes der m ed Ribs o g Solbæ r, er væ sentligt Forskel paa A n grebets Styrke ved de forskellige G ødninger (E . C hristiansen).
B l a d r a n d s y g e paa Ribs er stærk ved H ornum og følg es a f D rue
skimmel, medens Skivesvam p som Helhed er uden Betydning paa Ribsene.
K Ø K K E N U R T E R OG P R Y D P L A N T E R .
A s p a r g e s r u s t (P u ccin ia asp a ra gi) er ikke sjælden, V irkn in gen a f S p røjtn in g med Bordeauxvædske varierer. E n a f de vigtigste A a rsa g er hertil er sikkert, at der ikke er sp røjtet tid lig t nok, hvor de daarlige R esul
ta ter er opnaaet.
S t o r k n o l d e t B æ g e r s v a m p (S clerotin ia sclerotiorum ) er fu ndet p aa Spansk P eber ved F irh ø j (P au l N e e rg a a rd ).
R o s e n r u s t (PhragmicLium sp .) h ar m ange Steder været alvorlig , o g da tillige M e l d u g (S p h a eroth eca p a n n osa ) o g S t r a a l e p l e t (D ip lo- carpon r o sa e ) o fte fin des paa de samme R oser, er disse nu næsten blad
løse, og det Løv, der er igen, er grim t.
M e l d u g h a r i det hele været alvorlig paa mange Planter, foru den Rose f. Eks. T jø rn , N aur, V in, Æ r t o g Pil.
A N N A WEBER.
S K A D E D Y R P A A L A N D - OG H A V E B R U G S P L A N T E R .
K l ø v e r a a l (T ylen ch u s d ipsaci). F r a Thistedegnen meldes om flere A n g reb bl. a. i to Tilfæ lde, h vor der i lange T id er h ar været 7- o g 8-M arks- d r ift (K r. H asle N ielsen ). P aa Thistedegnen fandtes ogsaa A n g re b i L u c e r n e paa et Sted, hvor der ikke havde væ ret Lucerne i m ange A a r.
O gsaa paa Lolland g jord e Lucerneaalen sig bemærket.
B l a d a a l (A p h elen ch u s R itzem a B o s i) h a r ved Gisselfeld angrebet Chrysanthem um i foruroligend e Grad (H . W ed e g e ).
U l d l u s (P seu d ococcu s). F r a G isselfeld sk riv es: »Uldlusene h ar været en slem Plage i Vinhusene igen i A a r. D et eneste, der hjæ lper noget, er Petroleum sem ulsion, men dette M iddel er desvæ rre uanvendeligt, saa længe der er K laser paa Stokkene (H . W ed eg e ).
B l o d l u s (S chizoneura lan igera ) h ar b red t sig stærkt paa A a rh u s- egnen, og der er fu ndet A n g reb paa C o t o n e a s t e r h o r i z o n t a l i s (N . G ram ).
O l d e n b o r r e l a r v e r (M elolon th a v u lg a ris og h ippoca stan i). Ved U ndersøgelser i N ordsjæ lland o g O dsherred sam t ved Sorø og V ord in g b o rg h ar det vist sig, at 3-aarige L a rv er (F ly v e a a r 1940) er paafaldende a l
m indelige, medens der er m eget fa a L a rv er f r a i A a r. Ogsaa paa F y n og nogle Steder i Jylland har disse store L a rv er g jo r t sig bem ærket ved Skade i M arker, H aver og Planteskoler. V i staar altsaa her o v e rfo r en
»S tam m e«, der hidtil h a r været ubemærket, men nu synes i Tiltagende.
D et h ar vist sig, at op til 45 % a f de 3-a arige L a rv er kan være an grebet a f Snyltefluen, D ex ia rustica’ s L arver.
S m e l d e r l a r v e r (A g r io te s s p p .). F r a H ornum skrives, at der er fu ndet stærke A n g reb i K a rto fle r e fte r G røn jord . K artoflerne kan ikke sælges som M enneskeføde (S. N ørlu n d ). O gsaa i Odsherred h ar K a r to f
lerne lidt m eget (K r. K nu dsen ), o g lignende Iagttagelser er g jo r t paa
Kalundborgegnen (A . F rederik sen ). Et Stykke P orre efter Græsmark blev ødelagt ved A arh u s (N . G ra m ).
F r u g t t r æ b l a d h v e p s e n (E riocam poid es lim acina). D er er ind
løbet talrige M eddelelser om betydelige A n g reb a f denne Bladhvepselarve.
V æ rst g a a r det ud over Pære o g Kirsebær.
K a a l m ø l (P lu te lla cru cifera rm n ) optraadte i truende A n tal ved B jerrin gb ro, men Planternes V æ kst hjalp dem over A n greb et (N . P. J o
h an sen ).
B l o m m e v i k l e r (L a s p ey r e sia fu n eb ra n a ). F r a Skelskør skrives om stærke Angreb, sæ rlig i V icto ria og Svedske (A . S a u er), o g fr a R ingsted- egnen meldes om op til 75 % angrebne F ru g te r paa V ictoria (C. M oth B u n dgaard). O gsaa ved Svendborg har A ngrebene været alm indelige og undertiden stærke (H . L a rse n ).
Æ b l e v i k l e r (C a rp oca p sa pom onella). A n grebene h ar væ ret alm inde
lige, men a f m eget forsk ellig e Styrke. F ra Sydfyn meldes, at der saa godt som ingen A n greb v a r, h vor der v a r bru gt Blyarsenat, da F ru g ten v a r som en Hasselnød (C h r. G re v e ), og fr a N ordjy lla n d berettes om stærke A n greb , hvor en saadan S p røjtn in g ikke v a r u d fø rt (A . P allesen ). O gsaa ved Skive var A n grebene betydelige (J. C. M y r h ø j).
K n o p o r m e (A g r o t is s p p .). D er meldes om en Del svage A n g reb i K a r to fle r og R oer. I O dsherred (K r. Knudsen, paa Roskildeegnen (M . G reve, H. Rasm ussen) o g paa K alundborgegnen (A . Frederiksen ) er der d og anrettet betydelig Skade.
K a a l o r m e ( P ie r is -A r t e r ). F ra U lfb o rg skrives, at L arvern e fo r t satte deres A rb e jd e i det m ilde V e jr (K . B a n k ). F r a Roskilde skrives, at der v a r stærke A n g re b paa G røn- og H vidkaal (H . R asm ussen). I Ods
herred var lettere A n g re b alm indelige (K r. K nu dsen ). Ved F rederikshavn v a r K aalroernes B lade ofte fuldstæ ndig gennem hullede, men Skaden anses dog ikke fo r sæ rlig b etyd elig (H . F rederiksen ).
K r u s e s y g e (C on ta rin ia n a stu rtii). A n grebene synes at være ret g od artede i A ar. F ra Stevns skrives dog, at der e r A n g reb i de fleste K aalroe- m arker, o g at W ilh elm sbu rger e r meget m ere m odstandsdygtig end B an g- holm (J. Johansen). Lignende Iagttagelser er g jo r t i O dsherred (K r.
K nu dsen ). F ra V e jen -B rø ru p skrives, at A n g reb kan findes i de fleste M arker, men at de er uden større B etydning (J. D ons C hristensen). V ed Frederikshavn fan dtes et on dartet A n greb i en M ark med W ilhelm sburger, ca. 15 % a f Roerne havde H alsraad (H . F rederik sen ). O gsaa ved U lfb o rg forek om Bakteriose i denne Roestam m e (K . B a n k ).
K a a l f l u e l a r v e r (C h ortoph ila brassicae o g flo ra lis). D er fo r e lig g e r kun Indberetning om lettere A n g reb fr a O dsherred (K r. K nudsen).
R ø d t S p in d (P a ra tetra n y ch u s pilo sus) h a r bredt sig stærkt m ange Steder. F r a Sydfyn skrives, at A n grebet h ar hæmmet Træ ernes Væ kst m ange Steder, og at Æ b le rn e blev fo r smaa o g standsede Væksten f o r tid lig t (C hr. G reve).
PROSPER BOV I EN.
k a n d r u p a W U N S C H
