STATENS PLANTEPATOLOGISKE FORSØG
Oversigt
over Plantesygdomme.
197. — Vintermaanederne og April 1934.
R u g e n og Hveden er gennem gaaende overvin tret særdeles godt, men er m ange Steder an grebet a f L y s p l e t s y g e , som i A a r h ar vist sig usæd
van lig tidligt.
»G ule P letter i B ygm ark ern e« ses m eget h yppigt trods det varm e V e jr. I B y g e fte r K a a lro er skyldes de o fte K a l i m a n g e l .
I Vintersæden er kun anrettet m eget ringe Skade a f F r i t f l u e - og B r a k f l u e l a r v e r . I B y g e fte r R oer har man fu ndet et usæ dvanligt A ntal A n greb a f H a a r m y g l a r v e r , og Skaden v a r o fte følelig. O gsaa paa G ræsarealer h ar H a a rm yg la rv er g jo r t Skade.
S t a n k e l b e n l a r v e r n e h ar hidtil kun g jo r t sig meget lidt bemærket, o g S m æ l d e r l a r v e r n e h a r tilsyneladende været godartede.
K l ø v e r e n s B æ g e r s v a m p h ar kun g jo r t alvorlig Skade ganske en
kelte Steder, i de fle ste K løverm a rk er er Plantebestanden ualm indelig god, selv 2. A a rs M arkerne ser m eget lovende ud.
Æ blerne h ar gennem gaaende holdt sig bedre end man ventede i E fte r- aaret, da de o fte vel stærkt modne Æ b ler blev lagt i O pbevaringsrum , der ikke kunde holdes kolde nok, sæ rlig Boiken frem hæ ves f r a fle re Steder som velbevaret endnu sidst i A pril.
F rugttræ ernes Skadedyr er n atu rligvis tid lig paa Fæ rde, saaledes begyndte P æ r e g a l m y g g e n s Æ g læ g n in g m od Sædvane i Slutningen a f A p r il Maaned. A n g re b a f F r u g t t r æ s p i n d e m i d e n er allerede m eget iøjnefaldende.
En ny T u lipan sygdom g jo rd e en Del Skade i Januar. Sygdom m en, som skyldes en A l g e s v a m p , er nærmere om talt i G artner-Tidende Nr.
2 o g 16.
I flere T ilfæ lde optraadte der en Del »blinde Tu lipankn opper«. Især, h vor der var anvendt store Løg, blev B artigon ikke god, der kom skæve B lom ster og et g rø n t B lad i Blomsten.
L yn gb y, d. 9. M a j 193U.
Statens plantepatologiske Forsøg.
D e r er fo r Vinterm aanederne og A p r il indkomm et 30 B eretn in ger;
endvidere er der i Janu ar— A p ril besvaret 971 F orespørgsler.
K O R N .
Rugen og H veden h ar i det store og hele overvin tret særdeles godt, M arkerne staar de fleste Steder med en god Plantebestand. Der h ar været indsendt Planter f r a en Del M arker, hvor Hveden gulnede o g gik bort i Pletter, i 3 T ilfæ lde (M idtsjæ lland, M ors o g S øn derjylland) fan dtes F o d sygesvam pen C ercosp orella herpotricoides paa Planterne. Ved Ringsted o g flere andre Steder h ar Sygdom saarsagen senere vist sig at være L y s p l e t s y g e , som i A a r er set m eget tidligt, allerede d. 5. M arts fandtes den paa Hvede ved S ig (A . Pedersen).
T rods det varm e V e jr er »gu le P letter i B ygm arkern e« ikke sjældne.
H v or Bygbladene b liver m ere hvidspidsede end gule skyldes det K a l i m a n g e l ; det tr æ ffe s o fte s t efter K aalroer, men ses ogsaa e fte r sent p lø je t G rønjord. P aa F orp løjn in gern e og i H ju lspor, h vor Jorden er fast, er Bygplanterne grøn ne, der er K alim anglen m indre følelig.
I 2 Tilfæ lde er t r u ffe t K alim angel paa ganske spæde H avreplanter, hvis Blade ikke b liver hvidspidsede som B yggets, men an tager en jævn Isabellafarve (sm udsig gu l med rødlig T o n e ). O vergødskning med K ali eller A jle kan h u rtig t helbrede baade B y g o g H avre, o g m aa sæ rlig til- raades i U dlæ gsm arker a f Hensyn til Bælgplanterne.
B Æ L G P L A N T E R .
K l ø v e r e n s B æ g e r s v a m p (S clerotin ia trifolioru m ) h ar enkelte Ste
der g jo r t en Del Skade (R ingk øbin g, Studsgaard, S k a n d erb org ), ved R in g købing var tidlig, ved Skanderborg sildig Rødkløver stærkest angrebet, medens H vidkløver o g Rundbæ lg næsten g ik fr i. H ovedparten a f Indberet
ningerne lyder paa ualm indelig svage A n g reb i A a r, o g selv 2. A a rs M arkerne staar m ed god K løverbestand o g ser lovende ud. Det skyldes vel det meget tø rre E fte ra a r og den milde, tørre V inter, der baade har hæmmet Svam pens U dvikling o g frem m et K løverens M odstandsevne.
OLAF NIELSEN.
F R U G T H A V E N .
I E ftera aret næredes der en Del Æ n gstelse fo r , at Æ blern e, som gen nemgaaende v a r stærkt modne og yderm ere i alm indelige L agerru m ikke kunde opbevares ved tilstræ kkelig lav T em peratur, ikke skulde kunne holde sig.
Følgende M eddelelser tyder paa, at det ikke er gaaet saa g a lt endda:
16. A p r il serveredes H øve R einetter fu ldstæ n dig friske og saftspændte e fte r alm indelig O pbevaring i Kælder (P . H. H an sen ). H oldbarheden god o g over Forventning. Nu sidst i A p r il tr æ ffe r je g rundt om k rin g hos F olk velbevarede Belle de Boskoop, og, hvor Skurven er bekæmpet, ogsaa Boiken. Bedst hvor O plagringen er sket i Tørvestrøelse (M . Sørensen).
S k u rvfri Æ b le r h ar h oldt sig godt alle V eg n e her (J. C. M y r h ø j). De Sm aaprøver a f Æ b ler, der er opbevarede i K æ lder, h ar holdt sig godt, saa længe de stod i Kælderen, men bliver h u rtig t rynkede i Huden o g brun- farv ede, naar de tages op i en varm Stue (H ak on Sørensen). Pederstrup o g B ram ley holdt ret god t til hen i Janu ar, Belle de Boskoop og Rød Pigeon holdt lidt længere. Boiken h ar vi nu sidst i A pril helt frisk e og runde. O pbevaringsrum m et er et alm indeligt Loftsvæ relse, h vor V indu er
ne i E ftera a ret h ar staaet aabne om N atten o g lukket om D agen o g om vendt i F ora a ret (N . C. Jensen).
N aar O pbevaringen i V inter gik saa nogenlunde, skyldtes det vel nok, at der v a r m indre A n g reb a f Skurv og K æ rn efrugtskim m el end der p lejer at være (A . F e ilb erg ).
P u rpu rrød Coucinot h ar holdt sig tem m elig godt, Boiken fortrin lig t, B ram ley o g Pederstrup h ar holdt sig ringe h er i V estjylland (A . Peder
sen ). I L y n g by h ar Bram ley, især store F r u g te r fr a smaa Træ er, holdt sig daarligt, der udviklede sig meget G loeosporium album paa dem.
O ver P r i k s y g e n klages flere Steder, den h ar bredt sig stærkt under O pbevaringen.
P R Y D P L A N T E R .
E n Del D rivtu lipan er m islykkedes, især i Januar, paa G rund a f et hidtil ukendt A n g reb a f en A lgesvam p, en P yth iu m eller en P h ytop hth ora.
D er blev fore ta g et nogle In fek tion sforsøg med den isolerede og rendyrkede S vam p; men det lykkedes ikke at fastslaa , om Svam pen følg er med Løgene eller skyldes Jordsm itte. Denne nye T u lipansygdom er nærmere om talt i G artnertidende N r. 2 o g 16, 1934.
D er optraadte en Del »blinde T u lipa n kn opper«, og flere Steder klage
des del- over, at Sorten B artigon var ualm indelig slem til at fa a et grøn t Blad i Blom sten og til at fa a skæve B lom ster, disse Fænomener viste sig især, h vor der var anvendt store Løg.
P aa H yacinth konstateredes i et enkelt T ilfæ lde nogle fa a L øg med Gulbakteriose, Pseudom onas hyacinthi. I en H ave i L yngby k a s t e d e godt 10 % a f H yacintherne K nopperne, A a rsagen v a r form en tlig den stærke N a ttefrost, som kom i nogle Nætter, da L øgene v a r ret langt frem m e.
Sidst i A p r il er der konstateret stærkt A n g re b a f Skaalruststadiet a f R o s e n r u s t e n (P hragm idium rosa e) paa R oser ved K lam penborg. Der er trods det tørre V e jr indkomm et en Del P røver a f Pæonskud med D r u e s k i m m e l (B o tr y tis s p .).
A N N A WEBER.
K O R N OG G R Æ S S E R .
S m æ l d e r l a r v e r (A g r io te s sp .). F ra H aderslev meldes, at Larverne h ar ødelagt en Del i H veden og m ere end n orm alt om V interen (F r . N iel
sen ). Ellers fo r e lig g e r kun B eretninger om spredte A n g reb uden større Betydning.
H a a r m y g l a r v e r (B ib ion id a e). Der er næppe nogensinde set saa m ange og betydelige A n g reb a f H aa rm ygla rver som i A a r. Den 9. A p ril m odtoges Larver (B ib io fe rr u g in a tu s ) fr a K jelleru p , h vor de mentes at have g jo r t nogen Skade i Drivbænke i et G artneri. Den 14. A p r il besøgtes et Gartneri ved V anløse, h vor A rten Dilophus vulgaris ligeledes optraadte i stort Antal i Bænke. I disse T ilfæ lde var der dog næppe Tale om a lv or
lig Skade. Den 16. A p r il m odtoges B eretning om betydelige A n g reb a f samme A rt paa »J u lia n elyst« pr. Stenbjerg. A ngrebene fan dtes i perm a
nente G ræsarealer o g v a r stærkest paa sort M osejord. Græsdækket var pletvis vissent (B rd r. H an sen ). Samme L arve fandtes ogsaa i Mængde paa m oseagtig Jord ved Skive (J. L u n d). De øvrige A n greb , der sæ rlig skyldtes Bibio hortulanus fan dtes næsten udelukkende i B y g efte r R oer.
Paa Samsø var der A n g re b i de fleste M arker a f denne A r t o g vistnok særlig, hvor F o r fru g te n havde fa a e t Staldgødningen om E fte ra a re t (P . R iis V esterga ard). E ndvidere bemærkedes A n g reb paa K alundborgegnen (A . M. F red erik sen ), Slagelseegnen (M. Olsen) og i Sydsjæ lland (P . G røn tved). Den største Skade synes at ske f ø r B ygget er kom m et op, idet L arverne borer sig ind i Kærnerne og g n a ver a f de unge Spirer. O ver
jord isk Gnav er sjæ ldnere. Nu er F orpupningen i fu ld G ang, o g F aren er drevet over fo r denne Gang.
S t a n k e l b e n l a r v e r (Tipula, palu dosa). Endnu h ar man kun be
mærket enkelte A n g re b a f m ildere K arakter.
B r a k f l u e n (H y lem y ia c oa rcta ta ). V ed K rusesm inde fan dtes et ret stærkt Angreb i en H vedem ark (P. H ansen).
F r i t f l u e l a r v e r (O scin is f r i t ) . F ra H aderslev meldes, at en Del Hvedem arker led m eget i E ftera a ret (F r. N ielsen ). Ved Skanderborg var A n g reb alm indelige i E fte ra a ret, men Bestanden er dog r ig e lig (H . Land Jensen). Ellers kun enkelte A n greb uden Betydning.
O l i e b i l l e r (M elo e viola ceu s) optraadte i usædvanlig M ængde i en H ave ved Ubby. E je re n meddelte, at han m indst havde dræbt 1000 Biller.
D er blev g jo r t n ogen Skade paa Græsplæner o. lign.
M u l d v a r p o g M a r k m u s . F ra Abed meldes, at man paa forsk ellige G ræsarealer h ar bem ærket, at de tidligere saa ta lrige M uldvarpe er f o r svundet, og at A n ta llet a f M arkm usehuller er ta get saa overordentlig til.
H vorvidt der er direkte Forbindelse mellem disse to T in g kan ikke siges;
men Forholdet er m eget paafaldende (H. A . B. V e sterga a rd ).
Æ R T E B L O M S T R E D E .
K l ø v e r a a l (T y len ch u s d ipsaci). F ra Tune m eldes: I en M ark udlagt 1933 med H alvsild ig R ødkløver og H vidkløver er der nu jæ vn t fo rd e lt A n greb i Rødkløveren. D er vil blive holdt Ø je med H vidkløveren (H .
D rew sen ). Paa T y stofte er bemærket ret stæ rkt A ngreb i 2 -A a rs R ød
kløver (H . B a g g e ).
K O R S B L O M S T R E D E .
K a a l g a l l e - S n u d e b i l l e n (C eu torrh yn ch u s p leu rostigm a). F r a Skel
skøregnen meldes, at A n greb er m eget alm indelige i K aalroer til F røav!
og et enkelt Sted ondartet (H . W raa e-Jen sen ).
F R U G T T R Æ E R .
P æ r e g a l m y g g e n (C on tarin ia p y riv o r a ) begyndte at klækkes i Slut
ningen a f A p ril, hvilket er usædvanlig tidligt. Baade B l a d l u s (A p h id i- d a e), B l a d l o p p e r (P sylla m ali) og S p i n d e m i d e r (P a ra tetra n y clm s pilo su s) saas m eget tidligt i A ar.
PROSPER BOVI EN.
(ANDRUP fc WUNSCH - tOHVN. V
