dog stadig er blevet dyrket i nogen Udstrækning. Tystofte Smaahvede, der i en lang Aarrække var omtrent den eneste dyrkede Sort, er efterhaanden næsten helt forsvundet.

1924-1929.

Ved Josef Hansen.

252. Beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur.

I Fortsættelse af tidligere Forsøg med Hvedesorter ved Statens Forsøgsstationer, hvorom der er afgivet Beretning i 24., 75., 127. og 181. Beretning (Tidsskrift for Planteavl 14., 21., 25. og 31. Bind), er der i Aarene 1924-1929 udført en ny Række Forsøg, hvis Resultater med-

<leles i nærværende Beretning, der er udarbejdet af Forstander Josef Hansen, Tystofte.

Forstanderne ved Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur.

I Aarene, der er forløbne, siden Beretningen om de

i

1923 afsluttede Hvedesortsforsøg blev udsendt, har \Veibulls Stan- dard-Hvede, der stod som Nr.

1,

saa vidt det kan skønnes, vundet ret betydelig Udbredelse, medens Trifolium-Hvede Nr.

14

dog stadig er blevet dyrket i nogen Udstrækning. Tystofte Smaahvede, der i en lang Aarrække var omtrent den eneste dyrkede Sort, er efterhaanden næsten helt forsvundet.

Der har

i

de senere Aar været et nleget betydeligt Udbud

af nye Sorter, og mange Landmænd har taget disse Sorler

i

Brug endnu, inden de

i

Forsøgene har vist en tilfredsstillende

og sikker Dyrkningsværdi. En Del af de Sorter, hvorom der i

nærværende Beretning skal meddeles, vil derfor muligt fore-

komme »foræ1dede« - allerede være ude af Kurs

i

Praksis,

idet Landlnændene selv har haft Lejlighed til at gøre Er-

faringer om deres uheldige Egenskaber, og andre Sorter, som

Forsøgene endnu ikke har haft Tid til at afsige deres Dom

over, er ved at vinde frem.

Forsøg med Vintersæd kan, naar man vil vente ResuI- t a ter, der k an ho Ide i Pra k sis, ikke gennemføres paa et ganske kort Aaremaal, navnlig fordi Overvintringen spiller saa stor en Rolle for de forskellige Sariers Udvikling.

I de i Efteram'et 1923 paabegyndte og llled Høsten 1929 afsluttede Forsøg har følgende Sorter deJtaget:

1. Lawaetz Als-Hvede Nr. 43 a.

2. Trifolium-Hvede Nl'. 14.

3. Svaløf Panser-Hvede III.

4. WeibulIs Standard-Hvede.

5. Svaløf Ridder-Hvede.

6. Abed Dania-Hvede.

7. Abed Nr. 92.

8. øtofte Smaahvede 47/20.

9. Tystofte Smaahvede II.

Forsøgene er udførte paa god Lermuld ved Tystofte og Abed, paa lettere Lermuld ved Lyngby og fra 1924 paa let, lidt kold Lermuld ved Askov og endelig et enkelt Forsøg paa god Sandmuld ved Spangsbjerg.

Saasæden til samtlige Forsøg har været fremavlet paa Forsøgsstationen ved Tystofte. Saasæden til Fremavlen har hvert Aar været afsvampet ved Nedsænkning i Tillantinopløs- ning,medens den til Forsøgene leverede Saasæd har været tørafsvampet llled Tillantin.

Forsøg ved Tystoft~.

Forsøgene er her udførte paa Jord, der maa betegnes som god Hvedejord, god, muldrig Lerjord med Mergelunderlag. Men trods stærk Gødskning har Afgrøderne været ret smaa og For- søgene ikke særlig gode, fordi der i næsten alle Forsøgsaar har været stærke Fodsygeangreh paa Hveden, - i 1927 endog saa stærkt

og

ødelæggende, at Forsøget maatte kasseres.

Af Enkeltheder vedrørende DYl'kningsforholdene skal an- føres:

1924. Forsøget var anlagt med to Parcelrækker, og Forfrugten

~ar i den ene Række Gul Rundbælg, i den anden Italiensk Rajgræs.

Hveden blev gødet med ca. 300 hkg Staldgødning i August Maa- ned, og lige før Saaningen tilførtes 100 kg Superfosfat og 10. April 200 kg Chilesalpeter pr. ha. Saaningen foregik den 2. Oktober i vel vaad og tung Jord. Fællesparcellernes Antal var 8 og Parcelstørrelsen 41 m².

Hveden spirede ret tilfredsstillende, ,- Panser-Hvede, Standard- Hvede og Ridder-Hvede dog tilsyneladende lidt tyndere end de øvrige Sorter. I den lange og haarde Vinter led flere af Sorterne betydelig Skade, og i Foraaret kom dertil et ret stærkt Angreb af Brakfluens Larve. I det fugtige og kolde Foraar kom Hveden sent i Vækst, men den tørre og varme Sommer gaven god Kærneudvikling. I Løbet af Sommeren foraarsagede Hvedemyg-Larver og Aksugle-Larver en Del Skade paa Afgrøden.

1925. Hveden blev saaet efter Staldfoder og Halvbrak. Den blev gødet med 200 kg Superfosfat og 150 kg Svovlsur Ammoniak den 22.

September og 200 kg Chilesalpeter pr. ha den 6. April. Saaningen foregik i bekvem Jord den 23. September. Parcelstørrelsen var 50 m² og Fællesparcellernes Antal 6.

Hveden spirede godt og stod med en smuk Bestand sidst i Ok- tober, og da Væksten fortsattes omtrent hele Vinteren, var der en usædvan1ig kraftig Afgrøde inden Foraaret. En ret haard Frostperiode i Marts Maaned med paafølgende stærk Nattefrost saUe Væksten i Staa, og Bladene blev svedet en Del. Men fra Midten af April groede Hveden atter kraftigt til, saa den allerede før Skridningen duvede lidt, og de tidlige Sorter gik tidligt en Del i Leje, medens de sildige holdt sig staaende. Tørken i Juli reddede dog de tidlige Sorter fra at blive øde- lagte af Lejesæden.

I Maj-Juni var alle Sorter stærkt angrebne af Meldug: og i Juli kom der et Angreb af Glllrllst.

1926. Forfrugten var Helbrak med Gul Sennep. Hveden blev gødet.

med 200 kg Superfosfat og 150 kg Svovlsur Ammoniak den 18. Marts og 100 kg Chilesalpeter den 6. Maj. Hveden blev saaet i bekvem Jord den 21. September paa 6 Fællesparceller il 47 m²• Spiringen forløb noget uregelmæssigt, idet Trifolium-Hveden kom først op, derefter Panser- og Ridder-Hveden og sidst Tystofte Smaahvede og Standard- Hveden. Den sidstnævnte kom meget langsomt og meget tyndt op.

Væksten var for alle Sorter svag i Efteraaret, og Planterne var spæde ved Vi.nterens Begyndelse. Men trods det meget vekslende Vejrlig forløb Overvintringen godt: I Foraarstiden var Væksten trykket af Kulde og Fugtighed, hvortil kom et stærkt Angreb af Brakfluens Larve i April- Maj. Først i Midten af Maj tog Væksten Fart. I den stærke Tørke op mod Høst blev de sildige Sorter noget nødmodne. Gulrusten gjorde ret stærk Skade.

I Forsøgets vestlige Ende var Bestanden tyndet saa stærkt af Brakfluelarver, saa en Gentagelse maaUe kasseres.

1927. Hveden blev saaet efter Byg, men blev saa stærkt medtaget af Fusariose og Fodsyge, at Forsøget maaUe kasseres. Angrebet var lige stærkt i alle Sorter.

1928. Forfrugten var Kløverfrø i Markens ene Halvdel og Græs~

frø i den anden.

Der blev gødet med ca. 100 hkg Ajle i September, 200 kg Super- fosfat pr. ha den 23. September og 200 kg Kalksalpeter den 11. April.

Jorden var ved Saaningen den 26. September noget vaad og ubekvem, saa del kneb med at faa Sæden rigtig dækket.

Der blev anvendt 6 Fællesparceller il. 58.8 m²• Spiringen forløb godt trods det daarlige Saabed, dog havde de svenske Sorter, især Standard Hveden, lidt tyndere Bestand end de øvrige.

Der skete ingen Vinterskade paa Hveden. Men Væl\:sten kom meget sent i Gang i Foraaret, og først hen i Juni kom der lidt Fart i den trods et ret stærkt Angreb af Gulrust. Mod Høst var der en Del Fodsyge i alle Sorter, ligesom ogsaa Hvedemyg gjorde en Del Skade.

1929. Hveden blev saaet efter Italiensk Rajgræs og Ager-Hejre.

Den blev gødet med 200 kg Superfosfat og 200 l<g Kalksalpeter pr. ha den 28. September og 400 kg Kalksalpeter den 13. April.

Jorden var ved Saaningen den 28. Septemuer lidt tør og knoldet, og Hveden kom derfor lidt tyndt op. Væksten var udmærket til midt i December. Den ret strænge Vinter fra Januar til midt i Marts gjorde ingen synlig Skade. Men Væksten begyndte meget sent om Foraaret, og fra sidst i Maj begyndte Fodsyge at brede sig stærkt i Pletter, og Angrebet blev efterhaanden meget ondartet i hele Forsøget. Paa 4 af de 6 Gentagelser var Parcellernes ene Halvdel dog ikke mere med- taget af Fodsygen, end at Resultaterne fra disse skønnedes anvende- lige. Der blev derfor høstet 4 Gentagelser

a

27 m^2•

I Tabeller meddelt Resultaterne af de enkelte Aars Forsøg ved Tystofte. Sorterne "er i denne ligesom

i

de følgende Tabeller opførte

i

Rækkefø1ge efter deres Gennemsnitsudbytte

i

alle Forsøg. For Kærneudbyttets Vedkommende er der for hvert Aar beregnet Forsøgsgennemsnit, og Middelfejlen paa dette, Forsøgets Arbejdsfejl, er angivet. Forholdstallene for Sorter- nes Kærneudbytte er beregnet

i

Forhold til Forsøgsgennem- snittet.

Als-Hveden har haft et ret jævnt Udbyfte

i

hele Perioden, idet det er den eneste Sort, der i alle 5 Aar har givet over Gennemsnit af Sorterne, - den staar med Forholdstal

101-105.

Trifolium-Hveden har

i 1924

givet meget lavt Udbytte

som Følge af Vinterskade. Men ogsaa

i

1925, hvor Marts-

frosten tilsyneladende ikke skadede, har den øjensynlig allige-

vel lidt noget og har

i

hvert Fald givet et lille Udbytte. 1926,

hvor Oyervintringen har været god, staar den med meget højt

Udbytte, medens den i

1928

og

1929

lige har givet Middel-

udbytte.

Tabel 1. Forsøg med Hvedesorter. _Tystoffe.

Kær- I

Sortens Navn

Halm, hkg ne, hkg

For- et holds- p . tal Kærnej for Kærne

Kær- H l a m, ne, hk

hkg g

For- holds- pCt. t l Kærne a pI'. ha pr. ha pr. a _h ^pr. ha for

Kærne

1924

I

1925

Lawaetz Als-Hvede. . . 45.3 56.6 45 110920 I 41.2 92.8 31 105 TrHolium 14 . . . 40.0 45.2 47 37.1 86.0 30 94 Svaløf Panser-Hvede III.. 47.9 60.0 44 107 47.2 85.8 35 120 Weibulls Standard-Hvede. 48.9 61.3 44 110 41.0 88.8 32 104- Sval øf Ridder-Hvede. . . 46.6 60.5 44 104 44.0 84.7 34 112 Abed Dania-Hvede... . . 44.4 51.7 46 100 3R.l 83.0 31 97 Abed Nr. 92 ... 43.6 53.6 45 98 35.2 84.0 29 90 øtofte Smaahvede 47/20.. 45.1 56.8 44 101 ^I' 37.6 88.4 30 96 Tystofte Smaahvede Il '" 39.8 49.0 45 89 _3_2_.6--._8_5_.6----';_2_7_-+--_8_3_

FOrSøgSgenne-m-±-SI-)~--t-: :-:-11-+-4-~-::-3 +1-_--\:---_---_ --:-1-

^{1 0-0-}

¹

^i-

±~::31 =

^!

= ^{I 1~0}

19~6 1927

---,---,---;----II----;---;----~-- Lawaetz Als-Hvede... 38.5 79.8

I

32 103 I -_- _- -_- ^I'

j

Trifolium 14 . . . 42.6 85.2 33 114

=

Svaløf Panser-Hvede III . . 34.7 78.4 31 93

Weibulls Standard-Hvede. 35.0 72.0 33 94 I - -- - - Svaløf Ridder-Hvede. . . 35.7 74.4 32 95 I -_- I

=_

Abed Dania-Hvede... 36.4 77.3 32 97

Abed Nr. 92 ... . . . . 39.0 78.8 33 104 I

øtofte Smaahvede 47/20.. 37.1 75.5 33 99

I - - - I --

Tystofte Smaahve_d_e_l_l_ .. _._11 __ 3_7_.8----'-__ 77_._1---'-__ 3_3_-7--_1°_1_11_ -_ _ ^I - - - . - , ' . - _ - _ 1 -

Forsøgsgennemsnit. . . 37.4 1

=

^I

=

^{1 1~0 -}

_ _ _ _ _ _ _ ---=±'---M_._. _. 11...:±=-O_.57--=-_ _ -'----__ -'-_ _ ^{' I I _ -_ _ _}

I. -

I - I -

1928 1929

II---,---,---:----II--~---;---,---

Lawaetz Als-Hvede ... 46.4 74.5 38 Trifolium 14 . . . 46.0 72.4 39 Svaløf Panser-Hvede III.. 45.9 73.7 39 Weibulls Standard-Hvede. 47.1 73.6 39 Svaløf Ridder-Hvede. . . 43.5 75.2 37 Abed Dania-Hvede... 45.8 71.2 39 Abed Nr. 92 ... 45.2 69.2 39 øtofte Smaahvede 47/20. . 44.7 71.3 39

102 101 101 104 96 101 100 99 97 Tystofte Smaahvede II .. . 44.0 72.6 38

Porsøgsgenne-m-s-n-i-t .-.-.-11--4-5.-4 -/'--_----/ ~-=-! 100

±

M ... ±0.67

35.7 34.6 35.8 34.7 34.3 35.6 33,4 35.1 34.9

56.5 53.6 56.5 57.8 54.4 55.0 51.8 55.0 54.0

38 39 39 37 38 39 39 39 39

102 99 103 99 98 102 96 101 100 34.9 / - / -

l

100

I ±0.55 - - -

I 1924 og 1925, hvor der har været en Del Vinterskade,

har de svenske Sorter været de danske meget overlegne

i

Ud-

bytte, medens de har givet meget lavt Udbytte i 1926, fordi

disse Sorter led en Del under Tørken lige før Høst og derfor

blev nødmodne. I 1928 og 1929 har Panser-Hvede og Standard-

Hvede givet godt Middeludbytte, medens Ridder-Hvede har

staaet meget lavere

i

Udbytte.

De to Abed-Sorter har svinget noget over og under Mid- deludbyttet, men i 1925 har Nr. 92 givet meget daarligt Udbytte.

øtofte Smaahvede og Tystofte Smaahvede har

i

Aarene med god Overvintring givet meget nær ens Udbytte, men

i

Aarene 1924 og 1925 har Tystofte Smaahvede lidt megen Vinterskade og staar med laveste Udbytte af alle Sorter, medens 0tofte Smaahvede har

klar~t

sig betydelig bedre.

Forsøg ved Abed.

Forsøgene er ved Abed udførte paa lidt kold og tung, ret stærk, lermuldet Jord med Lerunderlag.

Hveden er alle Aar saaet efter 2. Aars Græs og Halvbrak.

Græsmarken er blevet pløjet om sidst i Juni eller først i Juli, og Jorden er hvert Aar pløjet 3 Gange, inden Hveden er blevet saaet. Forsøgene har været anlagte

i

2 Parcelrækker med Par- celler a

20

m

^2.

Fællesparcellern es A n tal har i 1924 og 1925 været 8, de følgende Aar 6.

Af de foretagne Optegnelser onl Dyrkningsforholdene og Hvedens Udvikling skal følgende anføres:

1924. Hveden blev gødet med 200 l{g Superfosfat i August og 300 kg Chilesalpeter i April Maaned. Jorden var ved Saaningen ret bekvem, men Græstuerne var ikke formuldede. Hveden blev saaet den 3. Oktober.

Vinteren var ret haard og meget langvarig, og Jorden var i det meste af Frostperioden uden Snedække, saa Hveden led megen Frost- skade. Bestanden var dog for de fleste Sorter ret tilfredsstillende, da Hveden meget sent om Foraaret kom i Vækst. l en enkelt Afdeling var Vinterskaden dog saa stærk og uregelmæssig, at Resultåterne fra den er udeladte ved Opgørelsen. Høsten foregik den 11.-13. August.

1925. Der blev tilført Hveden 200 kg Superfosfat i September og 300 kg Chilesalpeter i Marts. Jorden var ved Saaningen den 20. Sep- tember bekvem og ret finmuldet. Sorterne spirede noget uensartet, idet Panser-Hveden spirede betydelig kraftigere end flere andre Sor- ter, medens Standard-Hveden kom langsomt og noget tyndt.

I den meget milde Vinter stod Hveden meget tæt og kraftigt, og den maaUe i Foraaret harves stærkt for at tynde Bestanden noget.

Trods kraftig Vækst Sommeren igennem viste kun enkelte Sorter Til- bøjelighed til Lejesæd. Trifolium-Hveden var dog gaaet meget stærkere i Leje i Forhold til de øvrige Sorter end sædvanlig. Dette skyldtes sandsynligvis Fodsyge, hvilket ogsaa den lave Hektolitervægt kan tyde paa. Hveden blev høstet den 3.-5. August.

1926. Der blev gødet med 200 kg Superfosfat og 100 kg Kali- gødning pr. ha i September og 350 kg Chilesalpeter i Marts. Hveden

blev saaet i nogenlunde bekvem Jord den 22. September. Spiringen foregik langsomt, og alle Sorter fik ret tynd Bestand, men især de svenske Sorter stod tyndt og svagt.

Trods den lange, men ikke særlig strænge Vinter, led I-Iveden ingen Vinterskade, da der tIere Gange faldt rigelig Sne. I Foraal'et groede Hveden godt til, men Bestanden -vedblev at være tynd, og da der i Juli indtraf stærkt Fodsygeangreb, blev Udbyttet meget ringe og Kærnekvaliteten daarlig. Høsten foregik den 4.-7. August.

1927 blev der gødet med 200 kg Superfosfat j September og 250 kg Chilesalpeter pr. ha i April. Hveden blev,saaet den 21. September i ret bekvem, men noget fugtig Jord. Spiringen forløb godt og Bestan- den blev tæt og kraftig. Væksten fortsatte omtrent hele Vinteren, saa Bestanden i Foraaret var meget tæt, hvorfor der blev harvet stærkt.

Hveden voksede meget stærkt til, men den gav, trods den fugtige Sommer med meget ustadigt Vejr, ikke synderlig Lejesæd. Den megen Nedbør, lave Temperatur og ringe Solskin i Maj--Juni har sikkert været Aarsag til det lave Kærneudbytte, skønt Afgrøden i øvrigt syn- tes veludviklet. Høsten foregik den 12. August.

1928. Der blev tilført Hveden 400 kg Superfosfat pr. ha i Sep- temher og 250 kg Chilesalpeter i April Maaned. Paa Grund af megen Regn val' Jorden ved Saatid, den 29. September, meget knoldet og ubekvem og vanskelig at tilsaa. Men trods dette var Spiringen til- fredsstillende.

Vinteren var langvarig og med haard Frost i December og Januar, men et godt Snedække hindrede Frostskade paa Hveden. Og selv en ret lang Frostperiode uden Snedække i Marts gjorde ingen Skade.

Hveden udvikledes langsomt i den kolde Sommer, men da Ned- børen ili,ke var stor, blev Kærneudviklingen dog udmærket og Udbyttet stort. Hveden blev høstet den 20. August.

1929. Hveden blev gødet med 200 kg Superfosfat pr. ha i Sep- tember og 300 kg Chilesalpeter pr. ha i April, -og den blev saaet i ret bekvem Jord den 25. September. Spiringen foregik under gunstige Forhold, men Hveden udviklede sig svagt, og den blev ikke særlig kraftig, inden Vinteren kom. Men skønt ,iinteren blev meget haard og langvarig, led Hveden ikke synderlig Skade, - sikkert fordi Jorden i hele Frostperioden var dækket af Sne. Udviklingen forløb i Sommeren særdeles gunstigt, og Udbyttet blev stort, uden at der fremkom Leje- sæd. Der var en Del Angreb af Hvedemyg. Hveden blev høstet den 18.-19. August.

Af Tabel 2 ses, at Kærneudbyttet har været lavt i Am'ene 1924, 1926 og 1927 og højt i 1928 og 1929, og Halmudbyttet har været lavt i Aarene 1924 og 1926 og højt i 1928.

I 1929 har der kun været ringe Forskel paa Sorternes Kærneudbytle. Als-Hveden har givet særlig højt Kærneudbytte

6

Tabel 2. Forsøg med Hvedesorter. _Abed.

I

_I ^Kær-_ne, ^Halm, _hk ^pCt.

h~f~:-

Kær-I Halm, _{ne, 11kg} I _{p .} Ct

h~f~~-

_tal

i

I k g Kærne tal hk li

1 g pr. ha for g

I

^{I ærne f}

pr. ha pr. ha pl'. 1a Ol'

KæFrre Kærne'

Sortens Navn

I

1924 I 1!J25

Lawaetz Als-Hvede. _ , ... -3-0.-5---:--5-1-.5---:--3-8----9-7- 41.9 93.0 32! 106 TrifoIium 14 . . . 26.8 40.3 41 86 40.4 88.1 32 102 Svaløf Panser-Hvede III . . 31.5 54.6 37 101 39 l 89.1 31 99 Weiblllls Standard-Hvede. 33.2 54 8 39 106 38.9 83.2 33 98- Svaløf Ridder- Hvede . . . 32.2 51. 7 39 103 38.7 80.1 33 98 Abed Dania-Hvede... 30.7 49.1 39 9B 39.8 BH.5 32 101 Abed Nr. 92 ... ,... 31.8 51.0 39 1102 40.1 82.9 33 102 øtoftc Smaahvede 47/20,. I 32.8 52.9 39 lOS 38 3 87.3 31 I 97 Tystofte Smaahvede 11 ,.

'I

^{32.1 50.7 40} 103 _3_8_,4_.;-. __ 8_7_.5----'_3_2_-'-_9_7_

Forsøgsgennemsnit. . , 31.3

I -

^{l' -}

I

^{1UO 39.5}

I -_ I _-

^{l' 100}

__ .___ ±_ ..

^{~L .. +0.61}

^{I' - - -}

^+0.7<l

Lawaetz Als-Hvede ... . Trifolium 14 ... . Svaløf Panser-Hvede III . '1

Weiblllls Standard-Hvede.

Svaløf Hidder-Hvede .... . Abcd Dania-Hvede ... . Abed Nr. 92 ... , .. . øtofte Smaahvede 47/20 ..

Tystofte Smaahvedc II ...

25.6 28.5 234 22.4 24.4 25.4 25.4 25,4 26.2

1926

I ^61.5 30 59.7 32 61.6 28 54.7 29 57.<t 30 58.4 30

59.2 30

58.4 30 62.6 30

I

102 113 .93 89 97 101 101 101 104 Forsøgsgennemsnit . . . 25.2

I - I - I

100

+

M...

+

0.49 - - -

1928

1927 . - _ . _ - - - .

31.7 87.9 2 8 ' 106 31.3 84.5 27 105 26.7 80.7 24 90

28.3 797 26 95

28.3 79.5 26 95 30.3 85.4 26 102 31.9

I

^{84-.5 27 107}

30.0 80.0 26 101 30.0 84.5 27 101

~8-1 ---=---I--=--I~

+0.79 - - I - __

1929

Lawactz Als-Hvede. . . 50.7 99.0 34 101 43,3 82.6 35 100 Trifolium 14 . . . . . . 56.8 94.2 37 113 43.5 73.8 37 100 Svaløf Panser-Hvede III . . 49.7 97.7 34 99

I

^{43.7 79.2 36 101}

Wcibull~ Standard-Hvede.

I

^{48.9 95.$} 34 97 43.5 80.4 35 100·

Svaløf Ridder-Hvede ... , 50.2 94.5 35 100 42.6 77.3 36 98·

Abed Dania-Hvede ... · 51.2 97.5 35 102 43.2 81.4 35 100·

Abed Nr. 92 '" ... , ., ... I 50.6 97.5 35 100 43.6 76.1

I

^{37 100}

øtofte Smaahvede 4-7/20.. 47.6 97.8 33 94 43,1 78.1 35 99 Tystofte Smaahve_d_e_I_I_._. _. _4_8_.1_----;-_9_7_.3~-3---"-~---;---9-S-II_4-3-, 7-c---__ 7_9_._⁹ ---7--_3_6_~_1 0_1_

Forsøgsgennemsnit. . _ ± M... ±O.71 50.4 I

=

^:1

=

^{,I, 1~0} ±O.87 ^43.4'1

=

^I

=

^{I, 100} -

i 1925 og 1926 og lavt Udbytte i. 1924, medens Udbyttet de øvrige Aar ligger nær Middel af alle Sorter.

TrifolimIl-Hveden har klaret sig godt ved Abed, idet den i 1926 og 1928 slaar med noget højere Udbytte end de øvrige·

Sorter

og

ligeledes i 1927 har givet godt Udbytte.

Kun

i 1924- har denne Sort 'svigtet paa Grund af Vinterskade.

De svenske Hvedesorter har kun

i

1924, da der var be- tydelig Vinterskade paa de mindre haardføre Sorter, været de øvrige Sorter overlegne

i

Udbytte, medens de

i

1926 og 1927 har givet meget ringe Udbytte.

De to Smaahvede-Sorter har klaret sig mærkværdig godt i 1924, medens de til Gengæld har svigtet noget i det frodige Aar 1928.

Forsøg ved Lyngby.

Forsøgsstationen ved Lyngby har højtliggende, let lermul- det Jord

i

god Gødningskraft.

Hveden har

i

1924 været saaet efter Grønjordshavre og de øvrige Aar efter Ærter. Ærtejorden er

i

Reglen blevet gen- nemharvet med Kultivator og derefter pløjet en Gang. Der er

i

Efteraaret før Samlingen af Hveden tilført

200

kg Kaligødning og

2-300

kg Superfosfat pr. ha, medens Kvælstofgødningen er givet

i

vekslende Mængder.

Forsøgene har været anlagte

i

2 Parcelrækker.

I

1924 var Fællesparcellernes Antal 6 og Parcelstørrelsen 43 m

^2,

de følgende Aar benyttedes

8-9

Fællesparceller a

25-35

In

^2.

Angaaende de enkelte Forsøg skal der efter Optegnel- serne anføres:

1924. Hveden blev paa Grund af regnfuldt Efteraar saaet sent, den 29. September. Den spirede godt, men meget langsomt. I drIl langvarige og strænge Vinter led flere Sorter en Del Vinterskade, og særlig gik det ud over Trifolium-Hveden. .

Der blev tilført 200 kg Norgesalpeter pr. ha den 14. April og 200 kg Chilesalpeter den 23. Maj. Udviklingen var derefter jævn og god, og U dbyUet blev af de haardføre Sorter ret godt.

Høsten foregik fra 29. August til 3. September.

1925 foregik Saaningen i bekvem Jord den 27.-29. September.

Der blev gødet med 200 kg Svovlsur Ammoniak før Saaningen og 200 kg Chilesalpeter den 2. April. Hveden spirede godt og overvintrede under de gunstige Vejrforhold udmærket og kom tidligt i kraftig Vækst i Foraaret. Trods en tæt Bestand og godt Udbytte blev der ingen Lejesæd. Men de tidlige Sorter gav betydelig mindre Udbytte end de sildige, muligvis som Følge af en tør Periode i Juli Maaned.

Hveden blev høstet den 3.-4. August.

1926. Hveden blev saaet i bekvem Jord den 18.-19. September.

Den spirede godt og overvintrede udmærket. Der blev givet 200 kg Svovlsur Ammoniak den 24. Februar ~g 100 kg Chilesalpeter den 22.

April.

Tabel 3. Forsøg med Hvedesorter. _Lyngby.

=====-'->~---====C;::I=K=æ=·~~='_ ^.. Hal:, I" -:-~~J~}.IKær-I-~alm>,-II· ~tl h~~~;.

Sortens Navn ne, hkg p . tal Ine, hkg p . I tal l pr. la .lor: l r. a I ! Ol'

I

hkg l

Kærne

~ I hkg P h

Kærne

f

pr. la Kærnei pr. la III I

Kærne

====:==

^I

.--L=

1925 _ _ --,--_ _ 1_9-,-2_4 _____ ...

_1

Lawaetz Als-Hvede... 39.7 57.5 42: 98 i 55.9 86.0 39 111 Trifolium 14 . . . . 35.6 47.0 43 88 I 53.0 79.9 40 106 Svaløf Panser-Hvede III.. 43.,1 61.1 41 107 I 53.7 87·1 38 107 Weibulls Standard-Hvede. 43.7 60.9 41 108 i 51.1 83.3 38 102 Svaløf Ridder-Hvede.... . 43.0 58.,1 42 106 '1'1 50.3 80.5 38 100 Abed Dania-Hvede.. . .... 39.,1 53.8 I 42 98 49.1 84.8 37 98 Abed Nr. 92 . . . 39.3 55,4 42 97 II 47.1 81.8 37 94 Øtofte Smaahvede 47/20.. 39.8 57.3, 41 99 l! 45.3 80.1 36 90 Tystofte Smaahve_d_e_I_I_. ,_,_,, __ 4_0_.1---,-_5~~1 __ ~i'l' 46.0 72.8 ^I 39 92 Forsøgsgennemsnit. . . 40.,1 - ^{I, -} I 100 t, 50.2 I - I -- I 100

± M... :1:::1.16 ^{I - ; - -} I - I' ±O,76 , -- , - -

1926--

---r=~_=----m7---' .----~

Lawaetz Als-Hvede ... . Trifolinm 14 ... . Svaløf Panser-Hvede III ..

Weibulls Standard-Hvede.

Svaløf Bidder-Hvede ...

Abed Dania-Hvede ... . Abed Nr. 92 . . . . Otofte Smaahvcde 47/20 ..

Tystofte Smaahvede II ...

Forsøgsgen nemsnit. ..

M ...

36.3 36.6 36.3 35.0 37.0 34.0 32.9 32.6 33.4 3-L!l I

±0.67 i

71.,1 34 104 31.8

I

^{H5.6 33 107}

64.7 36 105 l 35.2 65.4, 35 119

69.0 34 104 26.6! 68.1 28 HO

65.8 34 100 29.0 I 62.7 32 98 69.,1 34 106 29.4 ^I 64.7 31 99

~i:~ ~! ~; ~~:~

^I

~~:~ ;~ ~~

59.7 35 93' :uu ⁱ 60.2 32 95 72.5 32 96 i 30.9 I (j3.>~ ____ ~ __ ~ _ _ 1~

t 100_1

±~:~51. = ^~~ __ - ^_l_~

1928

i:

1929

Lawaetz Als-Hvede 39.9 62-.6---39'

·llol-I~W7'64.;--i3-7-T-I04'

Trifolium 14 ... " ... I 41.8 ! 59.8 . 41 105 i 39.6 63.7: 39 . 104 Svaløf Panser-Hvede III .. i. 38.5 : 61.6 ⁱ 41 .

9711.

36.9 " 66.9 i 36

I

⁹⁷

~eibulls. Standard-Hvede. II 40.5 ^'I ~9.! 40:

1

102 ; 38 3 6~.3 ^I 36 100 Svalør RId.der- Hvede ... ! 39.7 62.2 39 100. 38,4 I 6?0 i 37 ⁱ 101 Abed Dalllu-Hvede ... '1" 41.1 I 61.3 40 I 104 II. 37.2 63.7 I 37

I 97

Abed Nr. 92 . . . : 39.9 55.9 42

1101

^{I 38.4 I 56.6 ' 40 1101}

0tofte Smaahvede 47/20 .. I! 39.7 ! 58.8 40 100 I 36.8 I 64.4 I 36 96

Tystofte Smaahve~..:...Ji_~~:~_~ ___ ~ _~ 62.6 ~_~p_

Forsøgsgellnem~nit. .. I) 39.7 II ~ ^{) -} I 100 I 38.2

I I I

¹⁰⁰

:i M ... II ±O.88 .. - . I - I - I ±1.06

-=_

Det frodige Vejr i Forsommeren gaven tæt Bestand, og enkelte Sorter gik ret stærkt i Leje. Høsten foregik den 24. August.

1927. Hveden saaedes i meget bekvem Jord den 17.-18. Septem- ber. Spiring og Overvintring forløb udmærket Men Hveden kom noget sent og langsomt i Gang i den kolde Forsommer. Der blev givet 200 kg Svovlsur Ammoniak den 5. Marts og 100 kg Chilesalpeter den 31. Maj.

Men den solfattige og regnfulde Sommer var uheldig for Hvedens Udvikling, og Udbyttet blev meget ringe.

Høsten foregik den 24.-25. August.

1928. Saaningen fandt Sted den 27.-28. September i lidt fugtig Jord. Men Hveden spirede godt og stod med en tæt og god Bestand i Efteraaret. Den ret haarde Barfrost i November-December og senere i Marts svækkede Hveden noget, men egentlig Vinterskade fremkom ikke. Der blev gødet med 265 kg Kalksalpeter pr. ha den 13. Marts.

I den kolde og fugtige Sommer udviklede Hveden sig ikke sær- lig godt, og Udbyttet blev ikke stort. Høsten fandt Sted den 3. Sep- tember.

1929. Saaningen foregik som Følge af den sildige Høst først den 25. September. Hveden spirede godt og overvintrede udmærket, idet den i den lange Frostperiode var dækket af Sne.

Foraaret kom sent og det kølige Vejr i Foraar og Forsommer hæmmede Vælisten meget, saa Udbyttet slnlffede noget.

Der blev gødet med 250 kg Kalksalpeter pr. ha den 8. April og 100 kg Chilesalpeter den 28. Maj. Høsten foregik den 29. August.

U

dbyttet var

lavt

i Aarene

1926

og

1927

og udmærket i

1925,

medens de øvrige Aar gav jævn god Afgrøde.

I

1924

har de svenske Sorter klaret sig udmærket, medens de øvrige Sorter har lidt en Del og Trifolium-Hveden meget Vinterskade. I de øvrige Aar er det Als-Hveden og Trifolium- Hveden, der skifter paa Førstepladsen, medens de to Smaa- hvedesarter gennemgaaende har svigtet noget.

Forsøg ved Askov.

J

orden ved Askov Forsøgsstation er let, meget kold Ler- nluld med magert Lerunderlag. Forsøgene er her først begyndt i

1925.

Forfrugten for Hvede har alle Aar været ..:Erteblandsæd til Staldfoder, og dette er fjærnet saa tidligt, saa Jorden har kunnet faa en Halvbrak, før Hyeden skulde saas. Parcelstørrel- sen har været 33¹/3 m 2 og Fællesparcellernes Antal

5-6.

Af Optegnelserne om de enkelte Aars Forsøg skal anføres:

1925. Til Hveden blev gødet med 400 hl{g Staldgødning pr. ha før Saaningen og 200 kg Norgessalpeter den 25. April. Der blev saHet den 24. September i noget vaad og tung Jord. Hveden spirede og over- vintrede fortrinligt og voksede kraftigt til. Den blev høstet den 3.

August.

1926 blev der gødet med 400 hkg Staldgødning og 200 kg Super- fosfat før Saaningen og 300 kg Norgesalpeter den 26. April. Hveden blev saaet i vel tilberedt Jord den 16. September og udviklede sig

Tabel 4. Forsøg med Hvedesorter. _Askov.

Kær- Halm, pCt.

1 hkg ne, hkg Kærne

II

pr. ha pI'. ha

So~tens NaVl

_.

_.'

I

1924

I

I

• • 4 . . . _ -- - -

- ^I

-

^-

• • • • • • t

I I

e III .. -

-

^-

Hvede.

I

-

_l

-

^-

e ... -

I

--

^-

~

.

^{. . .}

.

^{- - -}

. . ^~ . . . . -

-

^-

47/20 .. - -

-

e II ... _i - I

-

i -

For- : Kær-I holds-

tal ne, for hkg

pr. ha IKærne

- - ,

I I

I

- II 46.6 -

li

45.4

- 42.3

i ^- 42.2 - ^I' 43.2 - _I 41.6 -

I

43.4

- 41.5

_. I 40.2 Hal

hk

m, C' t

l h~~~~~'

g p . I tal ha

Kærnel K~!~-"

pr.

77 69 72 70 68 71 67 69 68

1925

.4 38

.3 40

.3 37

.8 38

.7 39

.1 37

.5 39

.3 37

.1 37

109 106 98 98 100 97 101 97 93

~ i

La"'uetz Als-Hvede Trifolium 14 ...

Svaløf Pansel'-Hved Weilllllls Standard- Svaløf Riddel'-Hved Abed Dania-Hvede Abcd Nr. 92 ...

0tofte Smaahvede Tystofte Smaahve_d _ _

Forsø~sgennemsnit ... I - ^{l' - I -} i! 43.\l I

-I

^100"

±

^{M ... I - - I - I,}

±0.87

ⁱ

-La-\\-'a-et-z-AIs~~~'-e-d-e-.-.-

^{.. -.-.} r-3-S.-S--'-78-.s-1--'-92-6-' 3-S--'--1 -1-u-8-

1

1-39., 1

^{1927 104}

85.8 31 TrifoJium 14 ... , ... '. I 39.6 78.3 37 111 I 43.8 115

Svaløf Panser-Hvede III .. i 32.8 71.4 31 92 35.8 94-

83.4 34 77.7 31 Weibulls Standard-Hvede. 34.3 71.7 32 96 33.7 74.4 31 89 Sva\øf Ri~der-Hvede . , , . . 33.5 68.7 33 94 369 78.0 32 97 Abed Dania-Hvede ., ... , 35.2 76.2 32 99 36.0 80.7 31 95 Abed Nr. 92 ... 36.8 I 75.3 33 103 I 3S.4 101 0toftc Smaahvede 47/20.. 34.7

I

^{74.1 3}

32 0

il 19070 [I,' 39.2 I' 103

77.1 33

85.2 32 Tystofte Smaahvedc II . .. _3,5 __ 6---,-_7_5_,3----, _3_8_,6---;.-' ___ -,-___ -,--102

Forsøgsgennemsnit. " 35.7 I - I - ^I' 100 , 38.0 I 100

80.1 35

- I

^-

---,--- ±

^{M ...}

I

:1;0." - 1928

~ ~

·1_±_0_.4_4--c-^{1 _ _ _} - , - - _

_. I _I -

1929 _{-_._---} Lawaetz Als-Hvede ... ,.. 46,4 81.9 36 101 I 47.9 81.9 37 105 Trifolium 14 .... , . , . . . 49.3 82.2 37 107 I 46.3

Svaløf Panser- Hvede III . . 46.3 88.2 34 100 49.1

75.0 38 102 79.2 38 108 Weibulls Standard~Hvede. 47.9 83.7 37 104 46.7 76.5 38 103 Sval øf Ridder-Hvede ... ^I 47.3 86.7 35 103 47.6 78.9 38 105 Abcd Dania-Hvede ., .. ,. 45.1 81.6

1

36 98 44.9 Abed NI', 92 ... ,.. 44.9 I' 77.7 37 97 43.7 Øtoftc Smaahvede 47/20.. 44.0 81.0 35 95 ^'I 42.8

Ty:;tofte Smaahve_d_e_II_'_'_'_I, __ 4_i_.o---;-_78_._s --:-.~ __ 95 _4_0 .. _8_:,--1 _ _ -,---_

Forsøgsgennemsnit . " i 46.1 I - I -

I

¹⁰⁰

I

^45.5 I

±

^{M .•• I ±0.50 - - i -}

l ±0.73

78.9 36 99

78.0

I

36 96

83.1 34 94

81.9 33 90

- ^{I I} - lOU

-

I

^-

kraftigt i Efteraaret. Overvintringen var fortrinlig, og Væksten foregik hurtigt i det milde Foraarsvejr. Høsten foretoges den 13. August.

1927. Hveden fik tilført 450 hkg Staldgødning og 200 kg Super- fosfat pr. ha før Saaningen og 400 l{g Kall<salpeter den 21. April. Saa- ningen foregik den 18. September i noget tung og vaad Jord efter megen Regn. Paa Grund af mindre god Dækning af Sædekornet blev Spiringen noget uregelmæssig. Bestanden blev dog jævn og kraftig i

Efteraaret og Overvintringen god. Væksten begyndte tidligt i Foraaret og var kraftig Sommeren igennem. Der blev en Del Lejesæd i nogle af Sorterne. Høst den 26. August.

1928. Hveden blev gødet med 400 hkg Staldgødning, 125 kg Super- fosfat, 125 kg Kaligødning og 100 kg Svovlsur Ammoniak pr. ha før Saaningen og 450 kg Kalksalpeter den 23. April.

Saaningen blev forsinket af en lang Regnperiode og foregik først den 7. Ol<tober i tung og vaad Jord. Spiringen var dog god, og Hveden groede godt til i Efteraaret. I en Periode med Nattefrost i Marts Maaned visnede alle Sorter helt ned, uden at dette dog foraarsagede nogen Udtynding af Bestanden.

Høsten foregik den 3. September.

1929. Der blev gødet med 500 hkg Staldgødning, 160 kg Super- fosfat og 80 kg Kaligødning pr. ha i Efteraaret og 350 kg Kalksalpeter den 18. April. Hveden blev saaet i vel tilberedt Jord den 22. Septem- ber, og Spiring og Overvintring forløb godt.

Hveden holdt sig staaende til ca. 1. August, paa hvilket Tids- punkt den gik noget uregelmæssigt i Leje, vist paa Grund af Fodsyge.

Hveden har ved Askov gh'et stor Afgrøde hvert Aar. Als- Hvede og Trifolium-Hvede skifter regelmæssig paa Pladsen som

Nr.

1 og Nr. 2 i KærneudbyUe. I

1928

staar dog Stand- dard- og Ridder-Hvede mellem Trifolium, der dette Aar er Nr. 1, og Als-Hvede, der er Nr 4

i

Udbytte. I 1929 har Panser- Hvede givet højest Udbytte, hvorefter følger Als-Hvede,

Ridder~

Hvede, Standard- og Trifolium-Hvede. De svenske Sorter staar

i

øvrigt de tre første Aar med betydelig lavere Udbytte end Als- og Trifolium-Hveden'

De to Smaahvede-Sorter har kun i 1927 klaret sig for- holdsvis godt, medens de

i

de øvrige Aar har givet lavt Udbytte.

Forsøg ved Spangsbjerg.

Paa god sandmuldet J ord ved Spangsbjerg er der i

1929

udført Forsøg med H vede. Resultaterne af dette Forsøg skal anføres her, men er ikke medregnet

i

Gennemsnitsberegningerne.

Forfrugten var Jordbær og Gødskningen 300 kg Superfosfat og 200 kg Kaligødning i Efteraaret og 500 kg Svovlsur Anlmo- niak den 27. April. Spiringen og Overvintringen forløb normalt, og Væksten

i

Løbet af Sommeren var meget frodig, og der vaT ingen Lejesæd.

Høsten foregik den

26.-29.

August, og Udbyttet var føl-

gende (se Tabel 5):

Tabel 5. Forsøg med Hvedesorter.

Spangsbjerg 1929.

Sortens Navn

Lawaetz Als-Hvede . . . . Trifolium 14 ... . Sval øf Panser-Hvede III ... . Weibulls Standal'd~Hvede ... . Svaløf Ridder-Hvede . . . . Abed Dania-Hvede . . . . Abed Nr. 92 . . . . Otofte Smaahvede 47/20 ... . Tystofte Smaahvede II ... .

. __ .--

Forsøgsgen nemsnit ..

±

^{M ...}

-,-- :1 Kærne,

hl,g

:1

pr. ha

:l

^49.3

I 49.3 49.3 49.3 5 L:!

49.0 49.3 46.1 46.4 1---

48.8

-

Halm, hkg pr. ha

---

I

80.5 76.6

I

77.4 80.8 83.5 77.2 75.7 81.2 80.5

- -

_ ..

I

pCt. Forholds- Kærne tal for

Kærne

I _{38 101}

I ^{39 101}

I 39 101

I

38 101

38 105

I ³⁹ I

100

i 39 101

i 36 94

I ³⁷

i 95

.- I

I - 100

- -

II ±O."

I

~=: ... -_ .. _- ---_ ... _ .. _ .. - .. _-_...

======='========'-==

Ridder-Hveden har i dette Forsøg givet højest Udbytte og de to Smaahvede-Sorter lavest, medens alle øvrige Sorter staar omtrent ens i Udbytte.

Oversigt over Forsøgsresultaterne.

Kærneudbyttet.

I Tabel 6 er opført Gennemsnitsudbyttet af Kærne paa h vert af de 4 FOl'søgssteder samt Gennemsnit for alle Forsøg og dette omregnet i Forholdstal med Als-Hvede som Maalstok.

Als-Hvede og Trifolium-Hvede har i Gennemsnit af alle Forsøg givet samme Udbytte. Men ligesom i de enkelt Forsøg svinger ogsaa Gennemsnitstallene paa de enkelte Stationer noget. Als-Hvede har givet større Udbytte end Trifolium-Hvede ved Tystofte og Lyngby, medens Forholdet har været omvendt ved Abed og Askov. (Fra Askov mangler dog Udbyttetal for Aaret

1923-24,

hvor Trifolium-Hvede paa Grund af Vinterskade gav lavt Udbytte paa de andre Stationer). De følgende tre Sorter, Panser-Hvede

III,

Standard-Hvede og Ridder-Hvede, har alle givet ca. 3 pet. lavere Udbytte end de to første Sorter. Ved Tystofte har Panser-Hveden ghet højest Udbytte af disse tre Sorter og Ridder-Hveden Javest, 1.5 hkg pr. ha mindre.

Ved Abed har Ridder-Hveden givet mest og Panser-Hveden mindst, 0.4 hkg mindre. Ved Lyngby har Standard- og Ridder-

Hveden givet samme Udbytte og Panser-Hveden lidt lavere Udbytte. Og ved Askov staar Ridder-Hveden højest og Standard- Hveden lavest med en Forskel paa 0.7 hkg.

Tabel 6. Kærne udbytte.

hkg pr. ha. Gennemsnit 1924-1929.

Alle Stationer.

I

I - !

I

Tys~

^{L g}

^I

SOl'~t=ec.,.,n--,-,s =N--=a=v=n===::-:::=,;',=too::cft~

^Abed

I ~~ - AS~OV ^!

-.- ----I .--.

Lawaetz Als-Hvede... .. .. . 41.4

1

37.3 40.6 Trifolium 14 . . . . . 40.1 37.9 40.3 Svaløf Panser~Hvede III... 42.3 35.7 39.2 Weibulls Standard~Hvede.. . . .

I

^{41.3 35.9 39.6}

Svaløf Ridder-Hvede. . . . 40.8 36.1 39.6 Abed Dania-Hvede... . . . 40.1 36.8 382 Abed Nr. 92 . . . . . . 39.3 37.2 37.6 øtofte Smaahvede 47/20 ... 39.9 36.2 37.1 Tystofte Smaahvede 11 . . ... . . 37.8 36.4 37.5

43.8 44.9 41.3 41.0 41.7 40.6 41.4 40.4 39.8

For- Gen- holds-

tal for l1em- Gen-

snit nem-

snit 40.8

li

100 40.8 I 100 39.6 i 97 39.5 97 39.5 97 38.9 95 38.9 95 38.4 94 37.9 93

Ved Abed, Lyngby og Askov har disse tre svenske Sorter alle givet mindl'e Udbytte end AJs- og Trifolium-Hveden. Men ved Tystofte har Panser-Hveden givet højere Udbytte end nogen af de andre prøvede Sorter, medens Standard-Hveden har givet større Udbytte end Trifolium-Hveden og omtrent samme Udbytte som Als-Hveden, og Ridder-Hveden staar lige mellen1 disse to Sorter. Dette Forhold skyldes sikkert, at der ved Tystofte har været noget stærkere Vinterskade paa Hveden end paa de andre Stationer, og de mere vinterfaste svenske Sorter hævder sig derved bedre over for de danske Sorter end paa de andre Stationer.

De to Abed-Sorter, Dania-Hveden og No. 92, har begge

givet ca. 5 pet. mindre Udbytte end Als-Hveden. De har dog

klaret sig forholdsvis bedre i Forsøgene ved Abed end paa de

øvrige Stationer, idet begge Sorter ved Abed giver større Ud-

bytte end de svenske og kommer nær paa Als- og Trifolium-

Hveden

i

Udbytte. Ogsaa de to sidste Sorter, 0tofte Smaahvede

og Tystofte Smaahvede, har givet forholdsvis godt Udbytte ved

Abed, idet de begge har givet mere end de svenske Sorter,

medens de i Forsøgene paa de andre Stationer staar lavest

i

Udbytte, og Gennemsnitsudbyttet ligger

6-7

pet. lavere end

Als- Hvedes.

Alle Forsøg 1924~ 1929.

Udbytte af og Mindreudbytte mod Nr.

I

il' ,

r - - " - - - - , , , - - - ' , - - - - , , - - - - ' , . . , - - " - - - , , - - - , - - - c ; - - - c ; - - - - -

Nr"1

Sortens Navn

II hkg ! ~,rr ^hkgl ;TEII~gl~T~llhk~1 ~ ^rE ~trr ^{hkg! :J ! E I} ~k~!~ ~'kgl ^{: I} ~ ^{I hkg! : ! ti}

==~============~~==~~~~

1 2 3 4 [)

6 7 8 9

Als-Hved~~~

... 11 40 .^{8 I} - 1 1 - " ' . 1 I i I iii I [II 1:,1 I I [I II I I I'

Trifolium-Hvede .. ^'I 00 0.66 i 0.0 40.8 I

Panser-Hvede III ',',1,', 1.2 0.65 1.⁸11.2 LI5 1.0

1

:,39.6 '[ l' I I I I

Standard- Hvede .. " 1.3 058 2.2 1.3 1.05 1.2 0.1 0.42 0.2 39.5 : I ! ' Riddel'-Hvede .... ( 1.3 0.51 2.5 1.3 093 1.4

1

0.1 0.35 0.3 0.0 0.35 0.1 39.5 II I I I

Dania-Hvede .,. .. 1.8 0.42 4.3 1

1

1.9 0.73 2.61

, 0.6 0.63 1.01' 0.5 0.46 1.1 0.6 0.45¹ 1.3 39.0 I i '

Abed Nr. 92 ... 1.9 0.51 3.7 1.9 0.69 2.8:, 0.7 0.86 0.8 0.6 0.65 0.9 0.7 0.62[1.1, 0.1 0.32 0.3 38.91 I I 1 , Øtofte Smaahvede. 2.4 10.5714.2

I

^2.4I

^o.

^{H 2.9; 1.2}

1

' 0.7511.6'11 1.110.57'11.911 1.1¹0.53'1 2.¹11 0.51 0.33 1.5'11 0.51 0.2811.8 38.4 II I Tystofte Smaahvede 2.8 0.65 4.3 2.8 0.73 3.81i 1.6 0.99[1.61 1.5 0.78 1.9, 1.610.75 2.1 1.01 0.51i 2.0 0.9 0.37 2.4 ___ ?~ ~.~2.-~ ^38.0-=-=

1) U

=

Usikkerhed. Efter K. A. HOlldorfT. ⁹ F

~)

U =

Forskel mellem to Sorter, divideret med Usikkerheden.

len

i

de enkelte Sorters Udbytte og over Usikkerheden paa den konstaterede Forskel mellem to Sorter som Følge af Varia- tionerne

i

de enkelte Forsøg. Ved Sammenligning af den

i

Tabellen anførte Usikkerhed paa Udbytteforskellen mellem Als-Hvede og hver enkelt af de øvrige Sorter og de tilsvarende Tal for Trifolium-Hyede, vil det ses, at Als-Hvedens Overlegen- hed over de øvrige Sorter er nIere sikkert fastslaaet end Tri- folium-Hvedens Overlegenhed, hvilket skyldes, at TrifoliUlll- Hveden }Jaa Grund af mindre Vinterfasthed svinger stærkere

i

Udbytte fra Aar til Aar end Als-Hveden.

I

øvrigt fremgaar det af Tabellen, at Forskellen mellem Panser-Hvede, Standard-Hvede og Ridder-Hvede er meget usik- ker, saaledes at en Klassificering af disse Sorter i Forhold til hinanden ikke kan gennemføres.

HaJmudbyttet.

I

Tabel

8

er meddelt Hvedesorternes Halmudbytte paa de ,enkelte Stationer og i Gennemsnit af alle Forsøg. Als-Hveden har givet størst Halmudbytte, medens Trifolium-Hveden og Abed Nr.

92

har del laveste Udbytte,

6-7

pCt. mindre end Als-Hveden. Panser-Hveden kommer Als-Hveden nærmest i Halmudbytte, medens de øvrige Sorter har givet meget

nær

ens Udbytte.

Tabel 8. Halmudbytte.

hkg pr. ha.

Gennemsnit

1924-1929.

Sortens N a vn

l-

i Tys-

i tofte

Alle Stationer.

Abed Lyng- Aslwv by

I

I For- G ^'Ii holds-

en-I. tal for neJ?- Gen-

SUlt

. I nem-

I li snit

=---=-__ -__ --_ -_ -_-=-_-__ -=--=--=---=...cO_c=-___ --'.:..:=· .. ===~==='===='======'==="c::==~==

;::: ~~:: ~~:: r ;~:: Ill~~

Lawaetz Als-Hvede ... . Trifolium 14 ... . Svaløf Panser-Hvede ... . Weibulls Standard-Hvede ... . Svaløf Ridder~Hvede ... . Abed Dania-Hvede ... . Abed Nr. 92 . . . . Øtofte Smaahvede 47/20 . . . . Tystofte Smaahvede II ... .

72.0 68.5 70.9 70.7 69.8 67.6 67.5 69.4 67.7

77.2 69.0 77.8 i 73.7 I 98

H:;

^I

~~:~

^II

^{H:: II} ~u Ili'~ ii

77.1 64.9 76.8 I 71 6 i

75.2 ^I 61.8 75.1 ^I 699 9:1 76.8 63_.4 ^[i _78.5 i 72.0 ^li;:,,' 996 5'

==:::===-'---"_==--==.'---'=='--_~c==_ ~_==.=-.c=-, __ , _ . _ _ _ _ ,_, _ _ -_-_,~_-_ --.-, -