Copy from:
"Hvem fanden gider at betale penge for at høre en tyk skotsk fyr råbe ind i en mikrofon?" : Lewis Caapaldi
This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher.
www.dbc.dk
e-mail:dbc@dbc.dk
SKANDINAVIENS STØRSTE MUSIKMAGASIN MARTS 2019 GRATIS UDGAVE #405
LEWIS CAPALDI
STORHED OG SELVIRONI STRAIGHT OUTTA GLASGOW
FOALS, FARVEBLIND, AKSGLÆDE, DE DANSKE HYRDER, +++
SUPERLIGAENS MUSIKSMAG, NINA NESBITT, ELIAS BOUSSNINA,
CLARA, GAFFA-PRISEN 2019
LIVENATION.DK
SE FLERE KONCERTER OG KØB BILLETTER:
THE MINDS OF 99 23. NOVEMBER -- ROYAL ARENA DAVE MATTHEWS BAND
17. MARTS -- ROYAL ARENA
DAVID GRAY 6. MAJ -- STORE VEGA
ALICE COOPER 25. SEPTEMBER -- ROYAL ARENA WILCO
10. SEPTEMBER -- DEN GRÅ HAL
PHLAKE
9. NOVEMBER -- ROYAL ARENA
MUMFORD & SONS 17. MAJ -- ROYAL ARENA
GREGORY PORTER
13. JULI -- ROYAL ARENA 14. JULI -- MUSIKHUSET AARHUS
GODSMACK 21. MARTS -- DEN GRÅ HAL
ANDERSON .PAAK & THE FREE NATIONALS
7. MARTS -- ROYAL ARENA
ANGIE STONE 26. OKTOBER -- STORE VEGA
NONAME 6. APRIL -- STORE VEGA
GAFFA_KALENDER_BILLEDER_12.indd 1 11/02/2019 14.45
G A F F A . D K 3 M A R T S 2 0 1 9
I N D H O L D
04 | INTRO 14 | SPOT
Clara
Elias Boussnina Nina Nesbitt
20 | LEWIS CAPALDI
Selvironisk hjerteknuser
26 | AKSGLÆDE
Tager hånd om sin usikkerhed
30 | FARVEBLIND
Teatralske genreanarkister
34 | FOALS
Modsvaret til dommedag
38 | GAFFA-PRISEN
Her er de optrædende
40 | DE DANSKE HYRDER
Fra sorgløs ungdom til voksenlivets seriøsitet
44 | MUSIK PÅ DANSKE FODBOLDSTADIONS
Hvad spiller klubberne?
47 | ANMELDELSER 55 | LIVE 66 | FINALE
Emil Millang
„ D E T V A R D U M N A R K O R A P, O G S Å D A N
H A R J E G A L D R I G V Æ R E T O G K O M M E R F O R H Å B E N T L I G A L D R I G
T I L A T B L I V E . “
E L I A S B O U S S N I N A , S I D E 1 6
Foto: Lasse Martinussen
HER FORLEDEN KOM Rødovre Centrum pludselig i vælten. På den mest 2019-agtige måde, et dansk shoppingcenter nogen- sinde er kommet i vælten på. I anledning af vinterferien havde centerets marketingsafdeling besluttet at udstille en række voksfigurer af berømtheder for at lette de vinterferieramte fa- miliers udflugt en smule. Hvilket er superduper. Idéen blev dog mødt med en del kritik, da en af figurerne forestillede Michael Jackson, som nok engang anklages for pædofile overgreb i den nye dokumentar Leaving Neverland. Kritikken, der udfoldede sig på de sociale medier, fik Rødovre Centrum til at fjerne figu- ren i en fart og erstatte den med en ny figur af Brad Pitt.
Folket havde talt, og Rødovre Centrums marketingsafdeling lyttede. Dagen efter omstødte de så den beslutning. Samtlige danske medier, inklusive os selv, og en god sjat udenlandske som Washington Post, ABC News og The Independent havde bragt historien om den fjernede MJ-figur, og det skabte furore!
Internetpolitiet var decideret forargede over, hvordan Rødovre Centrum kunne tillade sig at bukke under for gruppepresset og på den måde lade sig kue og påvirke af en simpel SoMe-shit- storm. Det fik Rødovre Centrum til at vende på en tallerken.
Den følgende onsdag fra klokken 10.00 var det igen muligt at støde på The King of Pop på den såkaldte ”Festplads” i bemeld- te shoppingcenter. Til stor jubel for mange SoMe-krigere og til slem skuffelse for andre.
Ovenstående er en sød, lille fortælling om, at vi befinder os midt i en eller anden orkans øje. En ret udefinerbar medieor- kan, hvor Rødovre Centrum er inkarnationen af alle forvirrede kulturelskere, der findes derude lige nu – og nu siger jeg lige noget hurtigt. Jeg sympatiserer fandeme med Rødovre Cen- trum. For det er virkelig ikke let at navigere i vores pt. tumul- tariske onlinevirkelighed af beskyldninger, domsafsigelser, omstødte domsafsigelser, anklager og rygter, der alle kommer for retten i den mest indflydelsesrige og farlige domstol af alle:
Folkets domstol.
Det betyder ikke nødvendigvis, at folkene, der arbejder i Rødovre Centrums marketingsafdeling er uden rygrad eller ude af stand til at tage en voksen beslutning og holde fast i den. Det er en indikation på, at vi vitterligt bevæger os rundt i en danger zone af beslutninger, der kan have afgørende kon- sekvenser for egen og andres fremtid. Og hvem vil vi egentlig gerne være? Vil vi være dem, der med god samvittighed kan og vil adskille kunsten fra kunstneren? Eller dem, der tager kollek- tivt hensyn til eventuelle ofre og derved sender et signal om,
at bestemte former for opførsel ikke accepteres og derfor ikke udstilles på ”Festpladsen”? Og er vi idioter, fordi vi tænker os om en ekstra gang?
I kølvandet på #MeToo er debat og stillingtagen blevet en del af vores hverdag, og den udvikling er overvejende positiv, hvis man spørger mig. Det er fantastisk, at der endelig er kom- met fokus på, hvad der kan defineres som acceptabel opfør- sel, og hvad der i den grad ikke kan accepteres. Også selvom vi ikke kan blive enige. Når det så er sagt, så afføder det også nye problemstillinger, eller udfordringer om man vil, som vi er nødt til at forholde os til. Eksempelvis adskillelse af kunstneren fra kunsten.
En lang række især mandlige kunstnere er den senere tid blevet stillet til ansvar for deres opførsel og er derved også blevet tvivlsomme kulturpersoner, som mange kulturinstanser, men også menige mennesker ikke vil røre med en ildtang. Men hvor går grænsen? Betyder det, at vi skal negligere tidligere bedrifter, og er det overhovedet muligt? Hvornår er en artist le- gendarisk nok til, at værdien af værket overskygger det faktum, at vedkommende er på moralsk vildspor?
I sagen MJ vs. The People er man i hvert fald nødt til at fremhæve én vigtig detalje: Manden er aldrig nogensinde blevet dømt for pædofili. Hvad de nye anklager fører til vides endnu ikke, og selvom spekulationerne tydeligvis stadig flo- rerer livligt, så er tidligere anklager altså blevet vasket bort af pure frikendelser. Netop derfor er det acceptabelt, at Rødov- re Centrum holder fast i at inkludere Michael Jackson i deres vinderferieudstilling. At de måtte ud på en lille detour for at nå den konklusion viser bare, at spørgsmålet om, hvorvidt man kan adskille menneskelige bedrifter fra kulturelle præstationer er en vanvittig kompleks størrelse. Og det er uden tvivl en ud- fordring, som vi hyppigere vil blive
konfronteret med i fremtiden. Jeg har ikke et entydigt svar på, hvor- dan vi skal forholde os i sådanne situationer. Det tror jeg i virkelig- heden ikke, at der er nogle, der har.
Med sund fornuft, og evnen til at lytte til begge sider af en sag, tror jeg dog, vi kommer længst. Også selvom vi kommer til at ligne idio- ter, hvis vi tænker os om en ekstra gang og skifter mening.
Robert Borges robert@gaffa.dk REDAKTIONEN
Ansvarshavende chefredaktør Sidsel Thomassen sidsel@gaffa.dk Redaktionssekretær
Ole Rosenstand Svidt ole@gaffa.dk Art Director
Nikolaj Lassen nikolaj@gaffa.dk Forsidefoto
Fotograf: Morten Rygaard Koncept og art direction: Lea Brisell ANNONCERING
Konsulenter
Sebastian Descroix sebastian@gaffa.dk Thomas Skipper-Ulstrup thomas@gaffa.dk Maria Sonne maria@gaffa.dk
annoncer@gaffa.dk Tlf.: 70270600
Online mediaplan: media.gaffa.dk/media DISTRIBUTION OG LOGISTIK
distribution@gaffa.dk GAFFA PLUS plus@gaffa.dk gaffa.dk/plus ØKONOMI
Peder Gjervig peder@gaffa.dk TRYK
Stibo Graphic
Næste udgave af GAFFA udkommer 22. marts GAFFA
Vester Allé 15 8000 Aarhus C Tlf.: 70 27 06 00 www.gaffa.dk
Bo Källberg blev ikke krediteret for sine billeder af Den Nye Stil i Vega i GAFFAs januarnummer. Vi beklager fejlen.
Sidsel Thomassen Chefredaktør sidsel@gaffa.dk
BAG OM FORSIDEN
I DENNE MÅNED finder vi en hotdog på forsi- den. Det kan umiddelbart virke en smule mærk- værdigt, men hvis man har bare en smule kendskab til pølsen aka Lewis Capaldi, så ved man også, at den vanvittigt talentfulde skotte er indbegrebet af selvironi. Brug ti minutter på hans Instagram-pro- fil, og så virker hotdoggen pludselig ikke så under- lig længere. Capaldi pryder forsiden af GAFFAs marts-nummer, fordi han med raketfart har sunget sig ind i briternes, men i særdeleshed også i dan- skernes hjerter. I november spillede han en koncert i Vega, der blev udsolgt på én time. Han har varmet op for selveste Sam Smith og er i skrivende stund på tour som opvarmningsact for Bastille.
På GAFFA fik vi første gang øjnene op for Lewis Capaldi, da vi havde en skribent på en reportage- opgave ved sidste års By:Larm Festival i Oslo. En festival for upcoming acts svarende til Danmarks Spot Festival. Meldingen var ikke til at tage fejl af:
”En fyr fra Skotland, som verden uden tvivl kom- mer til at se meget mere til. Alene på scenen, kun akkompagneret af klaver, leverer han rå og smukke kærlighedssange. Det er en magtdemonstration fra en fyr på 21 (…) Det er alvorligt, men ikke nok til, at der ikke kan blive fyret et par jokes af imellem numrene. Det er uhøjtideligt og gribende.”
Her i starten af 2019 er Capaldi altså godt i gang med at æde sig ind på de største britiske
stjerner, og hans seneste single ”Someone You Loved” er kommet i top ti på den engelske hitli- ste. Hans imponerende røst, der vækker minder om åndsfællen Sam Smiths evne til at få folk til at tabe kæben, da han slog igennem, blandet med gedigen sangskrivning og en laid back personlig- hed har gjort ham til en GAFFA-darling. Det er også derfor, vi glæder os umådeligt til at præsen- tere Lewis Capaldi, når GAFFA-Prisen afholdes den 7. marts i Odenses koncerthus Odeon. Lær den unge skotte at kende i interviewet, der starter på side 20 i indeværende magasin. Forsidekon- ceptet er udviklet af Lea Brisell, billedet er taget af Morten Rygaard.
J E S U I S
R Ø D O V R E C E N T R U M
„ E N F Y R F R A S K O T L A N D, S O M V E R D E N U D E N T V I V L K O M M E R T I L AT S E M E G E T M E R E T I L“
4 G A F F A . D K M A R T S 2 0 1 9
DRIK MED OMTANKE.
JACK DANIEL’S og TENNESSEE HONEY er registrerede varemærker. ©2019
Annonce 235x298 0219 FINAL.indd 1 07/02/19 15.33
SNAK
100 SANG E
FRA HØJSKOLESANGBOGEN
Klaverakkompagnement til fællessang Pianister: Stig Kaufmanas, Jesper Moesbøl, Erik Sommer, Dan Søndergaard og Rasmus Skov Borring
22. januar Grundtvigs Højskole
22. januar Gymnastikhøjskolen i Ollerup 24. januar Højskolen Skærgården
28. januar Ryslinge Højskole 29. januar Brandbjerg Højskole 7. februar Rødding Højskole 13. februar Nørgaards Højskole 13. februar Vrå Højskole
19. februar Børkop Højskole
25. februar Gymnastikhøjskolen i Ollerup 26. februar Den Rytmiske Højskole 26. februar Suhrs Højskole
28. februar Nordfyns Højskole
6. marts Rønde Højskole 28. marts Grundtvigs Højskole 2. april Den Rytmiske Højskole 23. april Brandbjerg Højskole 24. april Vrå Højskole
25. april Højskolen Skærgården 30. april Børkop Højskole
1. maj Nordfyns Højskole 9. maj Rødding Højskole 15. maj Nørgaards Højskole 22. maj Rønde Højskole
23. maj Højskolen Skærgården 5. juni Suhrs Højskole
Se mere på www.hojskolesangbogen.dk
100 sange
Klaverakkompagnement til 100 fælles- sange
Cd‑boxsæt 250,- kan købes på webshop.hojskolerne.dk iTunes 129,-
App 149,-
Stream via din musiktjeneste*
*søg på Højskolesangbogen som kunstnernavn.
Højskolerne åbner dørene for alle.
Kom til fællessang, fællesspisning
og gode samtaler.
G A F F A . D K 7 M A R T S 2 0 1 9
M I NUS TIL PLUS
DE BEDSTE OG VÆRSTE NYHEDERM I NUS TIL PLUS
Lukas Graham påstår, at han intet vidste om XXX Tentacions problematiske histo- rie, da han indspillede coverver- sionen af den afdøde rappers
”Sad!” Det lugter lidt af selvvalgt uvidenhed.
INTRO
N E J, D I T B A N D E R I K K E N O M I N E R E T T I L E N
G A F F A - P R I S … – en føljeton
Nostalgi-turnéer kan godt være fesne, men Wu-Tang Clan, Public Enemy OG De La Soul til maj bliver vildt!
Doc Martens er klar med en ny serie af Sex Pistols-støvler og sko. Ikke punk, men ret nice.
Den nye
”don’t play this artist”-knap på Spotify er et lille mirakel.
Den der Tool-plade, vi alle har ventet på…
nu kommer den! Til april!! Tal om vild hype!!!
Det er sæson for gode musik-dokumentarer. Tjek Fyre: The Greatest Party That Never Happened og den om 80’er-brødrefænomenet Bros.
Mere ballade om Chris Brown, der på cirka en uge både nåede at blive anholdt, løs- ladt, sagsøge og trykke en T-shirt om sine issues.
KB Hallen blev genåbnet med et brag… og en evakuering. Vi håber, det går bedre fremover.
Courtney Love forsøger at skabe opmærk- somhed om sig selv ved at svine gendanne- de Bikini Kill. Ikke meget søstersolidaritet blandt riot grrrls.
Det kan være svært at skelne mellem de indstillede og de nominerede til GAFFA-Prisen, men vi kan altså ikke nominere jer alle – selvom vi virkelig gerne ville.
M A R T S 2 0 1 9
TEDESCHI TRUCKS BAND
Titel: Signs
Det amerikanske 12-per- soners bluesband under ledelse af power-parret Susan Tedeschi og Derek Trucks på henholdsvis sang og guitar er på vej med deres fjerde studie- album. Gruppen optræder til april på Værket i Randers og to gange i Amager Bio, hvor den ene koncert allerede er udsolgt – og de fik seks GAF- FA-stjerner, sidst de var her.
Udgivelse: 1. marts
HUGO HELMIG
Titel: Juvenile Oven på et heftigt 2018 med blandt andet debut-ep’en Promise, to GAFFA-Priser og kæm- pehittet „Wild“ er Helmig klar til at udgive sit første fuldlængdealbum, som han følger op med en turné til både Danmark, Tyskland, Schweiz og Østrig.
Singleforløberen „Young Like This“ udkom lige efter nytår.
Udgivelse: 1. marts
SIGRID
Titel: Sucker Punch Den norske popkomet er på vej med debutalbum- met efter to ep’er og hittene
„Don’t Kill My Vibe“ og
„Strangers“. Albummet udkommer internationalt via Island Records (U2, The Killers med flere), og Sigrid kan opleves herhjemme 1. juni, hvor hun varmer op til Maroon 5 i Mølleparken i Aalborg.
Udgivelse: 1. marts
LAMBCHOP
Titel: This (Is What I Wanted To Tell You) Det alternative coun- tryband fra Nashville under ledelse af sanger og sangskriver Kurt Wagner udgiver deres 14.
album. Albummet er blandt andet inspireret af soul, skrevet og indspillet i samarbejde med Bon Iver-trommeslager Matthew McCaughan, og grup- pen følger det op med en turné, der bringer dem til DR Koncerthuset 13. april.
Udgivelse: 22. marts
RYAN ADAMS
Titel: Big Color Den produktive singer-songwriter har offentliggjort, at han vil udgive hele tre album i 2019, ligesom han gjorde i 2005. Det første udspil, Adams’ 17. album, er produceret i samarbejde med blandt andre Don Was (Rolling Stones med flere), der kalder Adams „den mest undervurderede guitarist i rock’n’roll“. Andet album i år får titlen Wednesdays.
Udgivelse: 19. april
NYE UDGIVELSER VI GLÆDER OS TIL …
I JANUAR MÅNED anmeldte jeg blandt andet de to danske kunstnere Alexander Oscar og Ea Kaya under overskrifter- ne: ”Ud med polerede produktioner, ind med autenticitet!”
og ”Ea Kaya, hvor er din kant?” For jeg synes godt nok, der er langt mellem snapsene, når det kommer til individuelle, nytænkende kunstnere på den danske popmusikscene lige nu. Tænder du for P3, lyder de fleste hits som hinanden, med trap hi-hats, DJ Snake-trut, synth galore og en gene- rel tendens til at overproducere kunstnere. Hvorfor skal alt lyde så ens? Er det virkelig det, lytterne vil have?
Det er som om, vi er inde i en ond cirkel: Pladeselska- berne pusher det, der giver knaster på kistebunden, og lytterne labber det i sig, fordi det er det, de får serveret på hitlisterne. Hvor er lysten til at prøve noget nyt? Og hvor er drivet fra kunstnerne til at gå mod strømmen og insistere på at skille sig ud fra mængden?
Jeg kan ikke lade være med at tænke på genindspil- ningen af filmen A Star is Born med Lady Gaga og Bradley Cooper, hvor en feteret country/folk/rockmusiker (Coo- per) møder den unge sangerinde Ally (Gaga). Ally bliver opdaget af en manager og får en pladekontrakt. Og hvor hun før svedte bag klaveret og skrev sange med noget på hjerte, bliver hun nu viklet ind i musikindustriens klamme spind. Nu skal hun have farvet håret, lære synkrondans med backup-dansere og synge tekster som: ”Why’d you come around me with an ass like that”. Coopers rolle forsøger at gøre opmærksom på udviklingen i den forkerte retning i Al- lys karriere, og hun ytrer da også bekymring til manageren med den sigende sætning: ”I just don’t wanna lose the part of me that’s talented”. Resultatet af managerens spindok- tormetoder over for Ally resulterer i øvrigt i, at hun vinder en Grammy for ”best new artist”.
Har vi ikke set den historie før i det virkelige liv?
Unge kunstnere, som eksempelvis Ea Kaya, har startet deres karriere med at lægge coverversioner af kendte hits på YouTube. Allerede her opstår et problem. For med You- Tube og talentprogrammer som The Voice og X Factor bliver unge mennesker tilskyndet til at starte deres karriere med at synge andre folks sange. Og det er sikkert nemt og belej- ligt, når man sidder der som 13-årig og ikke behøver skrive stærke, nytænkende pophits – for de er allerede skrevet.
Når den unge YouTuber så får en pladekontrakt (højst sandsynligt fordi han/hun har det rette udseende og en stærk nok vokal), kører vi videre i samme spor: For måske skriver de nogle tekster selv, men de her tekster er ikke baseret på deres individuelle, personlige præferencer el- ler kunstneriske vision. De er baseret på, hvad de har hørt andre synge. Og så ender vi i en situation, hvor en loven- de ung kunstner som eksempelvis Alexander Oscar ender med at lyde som Christopher, selvom man faktisk kan ane noget råt og upoleret langt, langt nede under al produk- tionen. Hvem går så mod strømmen og har den kant, jeg efterlyser? På dansk jord er en sangerinde som Soleima et godt bud. Du er ikke i tvivl om, at det er hende, der synger, når du hører hende. Og hun har taget sin fortid fra hip- hopscenen med sig videre, hvilket skaber noget dynamik og viser noget personlighed. Kigger vi videre, mod nord, har vi norske Sigrid. Her er en ung pige med ben i næsen, der har skæve produktioner på sine popsange, og hvor det kun gør hendes vokal stærkere, når der opstår et lille knæk hist og her.
Jeg kan ikke regne ud, hvad der udløste den her proble- matik, men the struggle is real: For hvorfor skal de fleste kunstnere altid tilpasses en eller anden åndssvag popska- belon, som pladeselskaberne har skabt? Sikkert fordi de fleste musikforbrugere ikke ved, hvad de går glip af, når de altid bare får serveret
metervarepop. Jeg håber, at musikindustrien, og i særdeleshed pladesel- skaberne, snart indser, at de ikke kan blive ved med at udsende den samme plade igen og igen. Vi kø- rer i hak, venner! Kom nu videre, ud og opdag, og lad os så opfordre alle de kære unge mennesker til at skue væk fra fortidens helte og videre ud mod det ukendte. For det er der, perlerne ligger gemt.
O R D E T E R F R I T S A R A E L I S A B E T H N E D E R G A A R D
HVORFOR KAN RÅT TALENT IKKE STÅ ALENE PÅ DEN KOMMERCIELLE MUSIKSCENE?
SARA ELISABETH NEDERGAARD 32 år, Uddannet journalist fra
Syddansk Universitet i 2016.
Skribent på GAFFA siden oktober 2011 Foto: Em
il Heinsen
„ T Æ N D E R D U F O R P 3 , L Y D E R D E F L E S T E H I T S S O M H I N A N D E N , M E D T R A P H I - H A T S ,
D J S N A K E - T R U T, S Y N T H G A L O R E O G E N G E N E R E L T E N D E N S T I L
A T O V E R P R O D U C E R E K U N S T N E R E . “
8 G A F F A . D K
No one lives like you
For the love of music
Bolia.com sponsorerer
GAFFA-Prisen 2019
THE MUSICAL
90’ERNES UDØDELIGE KL ASSIKER
DA NM A RKSPREMIERE 14. M A RT S 2019
K ØBENH AV N · A A LBORG · V E JLE · ESBJERG
Køb billet på ghostmusical.dk
FREDERIKKE VEDEL · MIKKEL MOLTKE HVILSOM · JOHANNES NYMARK · JESPER ASHOLT · SARA GADBORG · MIKKEL VADSHOLT · JOACHIM KNOP
MUSIK OG TEKSTER AF DAVE STEWART OG GLEN BALLARD · MANUS OG TEKSTER AF BRUCE JOEL RUBIN BASERET PÅ PARAMOUNT PICTURES FILM SKREVET AF BRUCE JOEL RUBIN
INSTRUKTION OG KOREOGRAFI AF TOBIAS LARSSON
G A F F A . D K 11 M A R T S 2 0 1 9
M I T S O U N D T R A C K T I L L I V E T …
H J A L M E R
DEN HER HUSKER JEG TYDELIGT FRA MIN BARNDOM:
Min fars sang “Dukkedreng” fra hans album Luft under vingerne fra ´98. Den er skrevet til mig (“dedikeret til hr. Hjalmer” står der i bookletten),
og den har altid og vil altid betyde utrolig meget for mig. I sangen synger han: “Skidt med, om du bli’r rig, bare du bli’r lykkelig”, hvilket virkelig opsummerer meget af måden, jeg er opdraget på
og noget, jeg altid vil leve efter.
DEN HER FORBINDER JEG MED MIN FØRSTE FORELSKELSE:
“Hey There Delilah” med Plain White T´s. Jeg var 15, kæk og stormende forelsket, så jeg lærte den sang på guitar og spillede den for min udkårne.
Derefter var det “vores” sang.
DEN HER GØR MIG VIRKELIG SENTIMENTAL:
Uh, det er der utrolig meget musik, der gør. Men jeg er jo en lille “Beatles-pige”, når det kommer til stykket, haha. En af deres b-sider fra starten af deres karriere, “This Boy”, kan altid få en tåre frem
hos mig. Den hørte jeg, da jeg for første gang fik hjertet knust som teenager, og den har været med
mig i alle svære tider lige siden.
DEN HER ER MIN ULTIMATIVE PARTY STARTER:
Det er nok “The Next Episode” med Dr. Dre og Snoop Dogg. Det er den ultimative festivalsang for
mig; når den bliver sat på, så er der dømt regulær dødsdruk med drengene, haha!
DEN HER VILLE JEG ØNSKE, JEG SELV HAVDE SKREVET:
Damn, der er godt nok også mange sange i den pulje, hm... Jeg går med “The Sound of Silence”
med Simon & Garfunkel. Jeg blev præsenteret for den meget tidligt, og den brændte sig bare fast i mit hoved. Bare fordi den er så out of this world-godt skrevet. Den melodi er decideret større end livet; så underspillet og finurlig, og så samtidig bare den perfekte popsang med den mest rammen- de tekst. Det er genialt. Men der er bare så mange andre også. Altså “God Only Knows” med Beach Boys og “Oh My Love” med John Lennon, bare for at nævne nogle få. Dem gad man godt kunne
komme i nærheden af.
DEN HER ROTERER NONSTOP LIGE NU:
Det gør “Midnight” med Logic, fra hans Bobby Tarantino 2-mixtape. Jeg er faldet pladask for ham;
han skriver og rapper så vildt, og jeg kan slet ikke få nok af det lige nu. Jeg føler, at jeg kan flyve og løbe hele jorden rundt, hver gang jeg hører hans musik.
Det er motivation og refleksion på samme tid.
DEN HER VENDER JEG ALTID TILBAGE TIL:
“I See Monsters” med Ryan Adams. Da jeg gik i gymnasiet, spillede jeg i et band med min bedste ven, og Ryan var bare vores helt. Vi gjorde alt for at skrive sange som ham, og især det nummer her stod bare som det højeste, man kunne opnå. Og vi var hjælpeløse langt hen ad vejen, haha, men han
fik os til at drømme.
DEN HER SKAL SPILLES TIL MIN BEGRAVELSE:
“And I Love Her” med Beatles. Den sang har absolut intet med død og begravelser at gøre. Men jeg elsker den sang, og den står for mig som alt, der er godt her i livet. Og det er lige præcis det, jeg skal
sendes af sted med.
INTRO
MXRPHY
Bag Mxrphy gemmer sig københavnske Cilli- an Murphy, der er godt på vej mod stjernerne med singlen ”Godt kørende”, der udkom i no- vember 2018. Om singlen har Mxrphy udtalt, at: ” Vi kender allesammen til det at være godt kørende, det være sig i byen lørdag aften, el- ler når du lukker dagens 12. salg på jobbet inden frokost, og det har jeg forsøgt at sætte nogle ord på og indkapsle, blandet med nog- le fuldemandstirader hist og her”. Med tunge 808-beats og et overlegent ordforråd slingrer den dansk/irske Mxrphy gennem det køben- havnske natteliv på ”Godt kørende” og gør lyt- teren sulten efter mere. Heldigvis udkommer debutalbummet Hafnia – der i øvrigt betyder
”København” på latin – inden længe. Om al- bummet har Mxrphy udtalt, at: ”Folk kan forvente et tiltrængt pust til den alternative hiphopscene med Hafnia. Man vil kunne høre, at der er brugt tid på både lyd- og lyriksiden.
Det er ikke breakbeat og loopede samples, som meget traditionel hiphop ellers er, men et meget diverst og kondenseret lydbillede, med afstikkere til både popmusik, trap og selvfølgelig omkvæd med sang på”.
ERIKA DE CASIER
Vi kender Erika de Casier fra den dy- stre r&b-duo Saint Cava, men nu er den unge sangerinde gået solo-vejen på singlen ”Do My Thing”, der udkom i 2018. Erika har boet i både Portugal og USA, og hendes forældre er fra Bel- gien og Kap Verde, så da hun flyttede til Danmark i 1998 og ikke kunne tale dansk endnu, fandt hun trøst i MTV og stjerner som Aaliyah, Destiny’s Child og Toni Braxton. Og det er netop dis- se referencer, der dukker op, når man hører singlen, hvor Erika nikker til gangsta-funken og skuer mod r&b-mu- sikkens storhedstid i 1990’erne med en luftig, doven vokal, ikke helt ulig en ung Janet Jackson. Erika de Casier har selv skrevet og produceret num- meret, der er udgivet på hendes eget pladeselskab, Independent Jeep Music.
Seneste udspil fra Erika de Casier er singlen ”Drive”, som er et samarbejde mellem sangerinden og DJ Central fra det aarhusianske kollektiv Regelbau.
DUSIN
Kan du huske søde Jesper Norhstedt Boesgaard, der som 15-årig stillede op til det danske X Factor i 2010 og endte på en flot tredjeplads? Han er blevet voksen nu, og efter en lille detour til det danske melodi grand prix i 2012 er han nu klar til at overtage de dan- ske hitlister sammen med produceren Mads Vadsager. Sammen kalder duoen sig for Dusin og leverer blød, tilbagelæ- net elektronisk popmusik. De to unge herrer mødte hinanden i 2015 under Bandakademiets Music Maker Camp, hvor de helt tilfældigt blev sat sammen i en gruppe under en workshop. Sam- men har Dusin skabt et dansksproget univers, der i en blanding mellem in- telligente akkorder og velproducerede beats balancerer mellem det eksperi- menterende og kommercielle. Album- met Halvtolv udkom sidste år, og sing- len ”Mens alting størkner” blev udsendt den 25. januar i år.
SORT MONO
”Vi er Sort Mono. Vi er terrorpop- pen. Vi ønsker et oprør. Et oprør mod en verden af dansksproget, generisk pop. Vi er Sort Mono”. Sådan står der, når man søger på Sort Monos profil på KarriereKanonen. Og lige så kryptisk er Sort Monos resterende info, så ingen ved, hvem der står bag projektet. En selvbetitlet ep udkom i 2018 med skæ- ringer som ”Blitzkrieg” og ”Ulven bider”
og inciterende firser-synths blandet med interessante lyriske krumspring og tung industrial med et nik til både Nine Inch Nails, Swans og Laibach.
Vokalen har båret præg af Y-kromoso- mer, og i en femstjernet anmeldelse fra musikbloggen GFR blev der gisnet, om det mon var fyrene fra Skammens Vogn, der står bag Sort Mono. Singlen
”Sig nærmer tiden” udkom den 21. de- cember og trækker i en anden retning, med en blanding af kvindelig og mand- lig vokal til Blichers tekst og Oluf Rings melodi, dog med stærke friheder i både komposition og lyrik. Om vi snart får at vide, hvem der står bag Sort Mono, er endnu uvist.
H O L D Ø J E M E D
REDAKTIONEN ANBEFALER HER ER FIRE SPIRENDE ARTISTER, DU MED FORDEL KAN TJEKKE UD.Foto: Hafnia
12 G A F F A . D K F E B R U A R 2 0 1 9
ARIANA GRANDE
BREAK UP WITH YOUR GIRLFRIEND, I’M BORED Siden popprinsessen for nylig udtalte, at hun fremover vil udgive musik som en rapper, har det drysset med numre og omstridte videoer fra hendes hånd – lige- som attituden har fået et godt skub opad.
”Break Up With Your Girlfriend, I’m Bored”
sætter to fede streger under denne for- vandling. Det ser ud til, at endnu en good girl er ved at blive bad.
IRAH UNITY OF GODS
Den danske synthpop-duo alias sangerin- de Stine Grøn og keyboardspiller Adi Zu- kanovic har siden 2016 gjort sig positivt bemærket med sit atmosfæriske, kulde- gys-fremkaldende kosmos. Lig de tidli- gere udspil er ”Unity of Gods” en smuk og velkomponeret oplevelse, der tilmed er første forsmag på gruppens andet album Diamond Grid, der ser dagens lys til maj.
WHEN SAINTS GO MACHINE SO DEEP
Den populære elektro/art-pop-kvartet er tilbage. Og titlen tro bevæger de sig dy- bere end nogensinde. ”So Deep”s mekani- ske lyd rammer tiden lige på sømmet med en mørkrandet tekst og melodiøse klang- flader, der flyder helt ud i fingerspidserne.
Båret af effekter skinner Nikolaj Vonsilds stemme klart igennem startskuddet til det, der bliver bandets fjerde album.
TURQUOISE SUN LUMINOSITY
Den aarhusianske sekstet trækker bølger af rock-psykedelika ind over månedens playliste i stil med bands som Tame Impa- la og Animal Collective. Med lag af synths, fuzz-guitarer og 70’er inspiration leverer de et råt og opkvikkende nummer smurt ind i syrede udskejelser, hvor forkærligheden for det farverige dominerer – ikke mindst på den top-gennemførte musikvideo.
THE CHAINSMOKERS (FEAT. 5 SECONDS OF SUMMER) WHO DO YOU LOVE?
”Who Do You Love?” er første slag i kano- nen af en række samarbejder, der venter på at blive skudt i luften af producerduo- en i 2019. The Chainsmokers’ taktfaste og storladne snilde gør et glimrende match med Luke Hemmings’ fløjlsbløde stemme, der dykker ned i kærlighedens mangesi- dede liv. Hitpotentialet er som altid stort, når EDM-drengene gør deres ting.
SHAQDI DAYDREAMING
Svenske Shaqdi har et talent, der rækker langt ud over landets grænser. Hun bevæ- ger sig elegant og gnidningsfrit imellem melodisk r&b, blød soul og attitudefuld hiphop. På yderst forførende facon. Med en varm sub-bas og en psykedelisk guitar henvender ”Daydreaming” sig både til fest og fordybelse og vil med sikkerhed give dig din føler på!
KELLY ROWLAND CROWN
00’er-divaen er tilbage med et skud ud til kvinderne og, hold fast: deres hår. Med et tungt beat i ryggen og en løftet pegefin- ger til samfundets skønhedsidealer opfor- drer Rowland unge piger til at elske sig selv, præcis som de er, uanset afro, dread- locks eller spaltede spidser. Ordene lyder:
”My hair, my crown/Show it off, go on girl.”
OCTAVIAN (FEAT. DIPLO) NEW SHAPES
Octavian er et af de hotteste upcoming navne i UK lige nu. Faktisk så hot, at selve- ste Diplo var klar på et samarbejde, efter de en sen nattetime stødte på hinanden til en fest i London. Det kom der ”New Shapes” ud af, der kun bekræfter den fransk-britiske rappers talent for at skabe en melankolsk ro matchende det minima- listiske lydlandskab.
ANNA OF THE NORTH LEANING ON MYSELF
Efter et par år med en række store samar- bejder i udlandet er det norske stjernefrø tilbage med sit eget materiale. Og der er ingen tvivl om, at denne sang kommer fra et personligt sted. Den nedtonede produk- tion lægger bund for hjertelige ord om at løsrive sig fra usunde relationer og i stedet vende kærligheden indad.
KÅ 7-UP
Den danske rapper fortsætter sidste års stri- de strøm af singler, mens debutalbummet lader vente på sig. Kå har flere gange vist sin evne til at skrive ærlige og vedrørende tek- ster, og denne gang er det noget så univer- selt som, at alt nok skal gå, uanset hvor livet tager én hen, der fører den lyriske fane. Bå- ret af strygere og et legerigt, bouncy beat.
THE JAPANESE HOUSE WE TALK ALL THE TIME
Bag dette skønne indiepop-act står britiske Amber Bain, der, trods sin unge alder, allere- de kan skrive fire ep’er på sit musikalske cv.
Marts bliver måneden, hvor debutalbum- met Good at Falling lander, og hvis den sam- lede pakke er bare halvt så indlevende som denne forrygende fjerdesingle ”We Talk All The Time”, er der rigeligt at se frem til!
THE MOUNTAINS BARCELONA
Efter to års stilhed er de københavner-base- rede synthpop-magere så småt begyndt at røre på sig igen. Et let trommebeat danner bagtæppet for svævende synthmelodier og vokalsamples, mens teksten udtrykker de sindsstemninger, der ufortøvet følger med årstidernes skiften. ”Barcelona” er den anden single fra trioens kommende tredje album.
LAD DIG INSPIRERE MED VORES GUIDE TIL DE BEDSTE TRACKS LIGE NU.
DU KAN FINDE ALLE SANGENE PÅ VORES SPOTIFYKONTO GAFFA.DK
Foto: Jakob Steen
Foto: Anders Ørskov Witt Jensen Foto: Kristian Emdal
In the Studio. At Home. On the Road.
Monitoring. Editing. Mixing.
CLOSED DYNAMIC HEADPHONE
Discover the NDH 20 – the first Neumann headphone: NDH20.neumann.com
Neumann_NDH20_235x298_Gaffa_DK.indd 1 05.02.19 16:46
14 G A F F A . D K M A R T S 2 0 1 9
IKKE BARE EN FLOT BLOND PIGE
ORD: SARA ELISABETH NEDERGAARD FOTO: SONY MUSIC
C L A R A
CLARA HAR TRAVLT for tiden. Rigtig travlt. GAFFA fanger den 18-årige jyske sangerinde en råkold onsdag i januar, hvor hun har et lille pusterum mellem koncerter:
– Nu er jeg jo i København i dag, men jeg skal hjem til Aarhus i morgen, hvor jeg i forbindelse med min minitur- né skal spille på Atlas, så skal jeg tilbage til København og spiller i Koncerthuset fredag, og på lørdag skal jeg jo så til P3 Guld, hvor jeg også skal optræde. Så der er godt gang i den, griner Clara.
Grunden til travlheden er, at Clara er godt på vej mod stjernerne. I august udgav hun sit debutalbum, der fik titlen August Eighteen og udkom på den unge sangerindes 18 års fødselsdag. Og med flere millioner streams på Spotify må man sige, publikum har taget godt imod Clara. Men det er ikke kun fans, der har fået øjnene op for det unge talent.
Singlen ”Foolish” blev kåret til Årets Hit på P7 i 2018, og til Danske Populær Autorers årlige prisuddeling modtog Clara en vækstlagspris for sit sangskrivertalent. Ud over at skrive sine egne tekster og melodier spiller Clara også klaver. Måske hun ligefrem har ambitioner om også at producere sin egen musik i fremtiden?
– Det har jeg en lille drøm om, ja! Lige nu har jeg så travlt, men i fremtiden kunne det være fedt at lære at lave mine egne demoer og måske engang udgive i hvert fald én sang, jeg helt selv har skrevet OG produceret! Jeg elsker at sidde med hænderne nede i det, og hvor mange piger i min gene- ration producerer?! Det er bare ikke noget, mange piger gør, så det kunne være lidt sejt at prøve. Folk har også for vane at se mig som en pige, som kun er sanger, og det er vigtigt for mig, at folk kan se, at jeg tager min karriere seriøst. Det kunne producerrollen hjælpe på, forklarer Clara.
Som GAFFAs udsendte må jeg på dette tidspunkt i inter- viewet indrømme over for Clara, at jeg blev positivt overra- sket, da jeg under min research opdagede, at hun selv skri- ver sin musik. Og det er ikke en udmelding, der kommer bag på Clara:
– Folk tror ikke på, at en 18-årig pige kan skrive sange, men jeg er ikke bare en flot blond pige, der fyrer den af. De fleste tror ikke på, at jeg selv skriver eller er meget med inde over alle aspekterne i min musik. For vi lever i en tid, hvor ret få artister skriver deres egne numre, men bare får givet num- re, som de så skal indspille. Og det er fint, og nogle er bare ikke sangskrivere. Men det er jeg, så det forpligter lidt, og jeg føler, at det ville være at smide en gave ud af vinduet, hvis jeg ikke skrev mine egne numre, fortæller Clara.
Da Clara vandt vækstlagsprisen for sit sangskrivertalent sidste år, var det med følgende ord fra Danske Populær Auto- rer: ”Når hun er på, er det med et fuldt fokus, og det er tyde- ligt, at hun, trods sin meget unge alder, tager sin karriere og
sit håndværk meget seriøst”. Men hvor seriøst kan man tage en musikkarriere som 18-årig? Og hvad med uddannelse?
– Min mor ville nok gerne have, at jeg tog en 10. klasse eller en gymnasial uddannelse. Jeg tog et halvt år på ef- terskole, men jeg droppede det igen, for på det tidspunkt havde jeg allerede et helt team linet up hos Sony, der bare stod og ventede på mig. Og jeg kan ikke se mig selv stå op om morgenen og lave andet end musikken, det er hundrede procent noget, jeg ser mig selv lave resten af livet. Jeg har simpelthen satset alt på musikken, så det forklarer nok kom- mentaren om min seriøsitet. Jeg har ikke noget at falde tilba- ge på, så jeg tror helt og holdent på mig selv og på, at det er her, i musikken, jeg skal være resten af livet, fortæller Clara
HVEM?
Clara Toft Simonsen begyndte at synge som helt lille, og allerede som 13-årig
blev hun forsanger i sin storebrors band. Og musikken er en stor del af fa- milien, da Claras moster er Renée Toft Simonsen, som er gift med Thomas
Helmig og mor til Hugo Helmig.
HVAD?
Debutalbummet August Eighteen udkom den 24. august 2018. Al- bummet tæller blandt andet singlen
”Slippin’” samt ”Foolish”, der blev udnævnt som Årets Hit i 2018 på P7.
Clara var nomineret til dette års P3 Guld-talentpris og optrådte også til det prominente show. Singlen ”Crazy”
udkom den 1. februar.
HVOR?
Clara er født i Thisted og har siden fi- reårs alderen boet i den lille by Kolind uden for Grenaa sammen med sin mor og fire brødre. Som 15-årig flyttede hun til Aarhus med mor og tre brødre,
hvor hun stadig bor.
G A F F A . D K 15 M A R T S 2 0 1 9
„ D E F L E S T E T R O R I K K E P Å , A T E N 1 8 - Å R I G P I G E K A N
S K R I V E S A N G E , M E N J E G E R I K K E
B A R E E N F L O T B L O N D P I G E , D E R
F Y R E R D E N A F. “
16 G A F F A . D K M A R T S 2 0 1 9
– JEG ER FAKTISK overhovedet ikke vokset op i et hjem med musik, fortæller Elias, da jeg møder ham en kold vinterdag på pladeselskabets kontor. Han tager en tår af sin kaffe, tøver og fortsætter: – Ikke direkte i hvert fald.
Min mor har altid præsenteret mig for meget musik, så på den måde har der været musik i hjemmet, men jeg har aldrig fået musikundervisning.
I stedet brugte Elias sin tid foran computerskærmen, hvor han på et tidspunkt downloadede musikprogram- met Fruity Loops. – Jeg hørte rigtig meget hiphop på det tidspunkt, så jeg syntes, det var sjovt at lave en masse hiphop-beats. Det gjorde jeg i mange år sammen med min ven Bjarke. Da vi kom i gymnasiet, besluttede vi at tilføre vokal og lægge numrene på YouTube. Nogle af dem gik faktisk semi-viralt.
Det blev startskuddet til Yung Coke, der begyndte at tage form efter en bytur, og som varede i halvandet år:
– Bjarke og jeg har altid lyttet meget til Atlanta-rap, før det blev stort herhjemme. Vi tænkte, at det ville være sjovt at gøre det samme på dansk. Det lyder lidt som børnesange i hiphop-form for det var den lyd, der var i Atlanta på det tidspunkt. Du ved, rigtig hardcore du- des, der rappede om stoffer over noget, der lød som børnesange. Det syntes vi var rigtig sjovt, men havde egentlig ikke tænkt, at nogle skulle lytte til det, forkla- rer han. På trods af intentionerne voksede projektet sig stort på de sociale kanaler, og pludselig befandt Elias sig ved en skillevej, hvor det ikke længere kunne forka- stes som en joke. – Jeg syntes, det var sjovt den første tid, men så begyndte vi at tage det seriøst, og der kom jeg frem til, at hvis jeg skulle tage musikken seriøst, ville
jeg ikke have det udgangspunkt. Det var dum narkorap, og sådan har jeg aldrig været og kommer forhåbentlig aldrig til at blive.
Et brud med fortid og fremtid
Samtidig studerede Elias erhvervsøkonomi og informa- tionsteknologi på CBS, men følte sig aldrig rigtig tilpas på studiets gange. – Jeg tror ikke, jeg havde tænkt det som en mulighed at droppe ud. Jeg tror, mange vil se det som et nederlag at droppe ud, og det er det bare ikke, hvis man ikke har det fedt med det, og det havde jeg ikke. Min søster hjalp mig til at tage beslutningen og tænke over, hvad jeg virkelig havde lyst til at lave, så jeg klippede båndet til både Yung Coke og CBS på samme tid.
Efter at have visket tavlen ren besluttede Elias at satse alt på musikken i et år. Han fik finanserne til at gå op gen- nem sit arbejde på en café, og resten af sine vågne timer brugte han på dygtiggøre sig. – Jeg havde en regel om, at jeg skulle skrive én sang om dagen, og det fik jeg no- genlunde gjort, selvom det er svært. Jeg er ikke af den fi- losofi, at inspirationen kommer, hvis man bare venter på den. Jeg synes, de bedste ting kommer, når jeg sidder og tænker over dem. Det gjorde, at jeg rykkede mig meget på ganske kort tid, fortæller han. – Jeg følte, at jeg måtte blive bedre på basale punkter. Jeg skulle blive bedre til at synge og skrive og få det ind under huden. Jeg skulle finde en måde at arbejde på – hvordan fanden laver man en sang, der ikke handler om at tage narko?
Stille og roligt kom den. Den narkoløse musik. Det er blevet til øjebliksbilleder fra livet uden Yung Coke og
universitetsbøger: – Fællesnævneren for alle numre er, at de repræsenterer de følelser, jeg havde i den periode, de blev lavet. Det er ikke jeg-græder-mit-hjerte-ud- musik, for sådan er jeg ikke. Jeg kan godt lide, når ting er mere low key. Det synes jeg gør det mere ægte på en måde.
I dag har Elias underskrevet en pladekontrakt, og der er ingen tvivl om næste skridt: – Nu vil jeg gerne lave et album. Jeg har en idé om, at jeg skal lave et værk. Det gad jeg rigtig godt. Et helstøbt, pisselækkert og pisse- godt album
Hvem?
25-årige Elias Boussnina, der tidligere figurerede under navnet Yung Coke, som efter eget udsagn lavede ”dumnarkorap”.
Hvad?
– Generelt er det stille og rolige sange. Det er følelsesladede sange, men på en afmålt måde. Der er ikke lagt ekstra til.Jeg føler personligt, at jeg bedre kan relate- re til musik, der lyder mere hverdagsagtig end filmisk, så jeg har skrevet om ting, jeg har gennemgået i de sidste to år, og jeg
synes, det er lykkedes ret godt.
Hvor?
Opvokset i Svendborg, men bor i København.FRA DUM NARKORAP OG TUNGE UNIVERSITETSBØGER TIL KERNEN AF SIG SELV
ORD: ROSA LOUISE STILGREN
E L I A S B O U S S N I N A
„ J E G H A V D E E N R E G E L O M , A T J E G S K U L L E S K R I V E É N S A N G O M D A G E N ,
O G D E T F I K J E G N O G E N L U N D E
G J O R T. “
Amager Bio er tilbage!
Ombygget til
bedre oplevelser
Dizzy Mizz Lizzy Tedeschi Trucks Band
Anne-Marie Curtis Stigers Lil Xan Yungblud Jacob Dinesen Jess Glynne Tower of Power
Madrugada MellemFingaMuzik Glen Hansard Sebastian Black Rebel Motorcycle Club Alestorm Steve Hackett Rockers by Choice Melissa Etheridge Lake Street Dive Hotel Hunger Go Go Berlin Manfred Mann’s Earth Band Dodo & The Dodo’s Men at Work Ivan Pedersen Ida Nielsen Doyle Bramhall II Ude Af Kontrol Symphony X
www.amagerbio.dk
Gaffa helside.indd 1 13-02-2019 12:06:16
18 G A F F A . D K M A R T S 2 0 1 9
– JEG FANDT ALLE akkorderne inde på Ultimate Guitar, fortæller Nina Nesbitt. Vi sidder et sted oppe under lof- tet på Vega. Her venter hun på at gå på scenen, imens det enorme hold bag Rudimental gør sig i lokalerne under os. Og som hun fortæller om sin indgang til mu- sikken, føler jeg en samhørighed med hende. Jeg kan ikke påstå at være musiker, men jeg har engang forsøgt.
Ligesom de fleste andre drenge i gymnasiet, der ønsker sig en guitar fyldt med stickers og dykker ned i akkorders fagre, nye verden på ultimate-guitar.com.
– Jeg er egentlig en ret selvlært guitarist, fortsætter Nina Nesbitt. – Jeg begyndte som 16-årig, hvor jeg den- gang boede i den lille skotske landsby Balerno – ingen har nogensinde hørt om den. Jeg ville gerne lave musik, men havde ingen adgang til et studie, fordi det bare ikke fandtes derude, så guitaren var ligesom indgangsvink- len til det. Men jeg begyndte allerede at skrive tekster, da jeg var otte år gammel, hvor jeg skrev digte og no- veller – de var sikkert virkelig dårlige, men jeg har altid været meget glad for ord, så det er sikkert derfor, min musik er så lyrisk. Det er min hovedinteresse, som bevæ- gede sig over i musikken.
Kreativ og personlig selvstændighed
Historien om Nina Nesbitt starter på teenageværelset i Balerno. Her finder hun alverdens guitarakkorder frem fra det store, fagre internet og smider resultaterne på YouTube. Det er omkring syv år siden i dag – dengang sociale medier var fredelige og ufarlige. Men det har re- sulteret i en selvstændighed hos den skotske sangerin- de. Hun griber stadig guitaren, når hun mødes af lysten, men den er ikke en essentiel del af hendes udtryk.
– Mine sange er udsprunget af min stemme og en guitar, fortæller Nina Nesbitt. – Og det er altid lidt ud- gangspunktet, at sangen skal kunne fungere akustisk til en begyndelse. Jeg ser mig selv som en historiefortæller, og det kræver ikke så meget i musikken, så på den måde er min musik nok bare modnet i højere grad end noget andet. Jeg er meget DIY på den måde og har altid været det. Jeg har arbejdet med mange forskellige slags men- nesker, og da jeg var teenager, var jeg på et major label, men det var svært at bevare den kreative kontrol over musikken. Jeg foretrækker at arbejde med et mindre team, og derfor er jeg også på et indie label i dag. Der er meget mere frihed på den måde.
Historierne i musikken
Jeg stiftede første gang bekendtskab med Nina Nesbitt tilbage i november sidste år. Hun optrådte på Lille Vega foran en fyldt sal, men hun var ikke øverst på plakaten.
Som jeg dengang bevægede mig mod menneskeflok- ken, der stod i komplet stilhed og betragtede Nina Nes- bitts historier formidlet gennem stemmen og guitar- melodierne, blev jeg langsomt draget af ærligheden og magien i fortællingen.
– Det har altid været naturligt for mig at fortælle hi- storier, siger Nina Nesbitt. – Nogle mennesker skriver dagbog, hvor jeg skriver sange om de ting, jeg oplever og er påvirket af. Hvis der er noget i mit liv, jeg ikke for- står, skriver jeg en sang om det, og det er ligesom min måde at dokumentere mit liv på. Jeg har altid været fa- scineret af det og andre mennesker, og derfor skriver jeg sange om det.
Udviklingen fra debutalbummet Peroxide for fem år siden til i dag er illustreret på The Sun Will Come Up, the Seasons Will Change. Det er den nye begyndelse for Nina Nesbitt, der har brugt tiden imellem på at finde sit defi- nitive kreative ståsted og samtidig få fuld kontrol over den. Hun tager stadig udgangspunkt i sig selv og sine egne oplevelser, men hun har lært at reflektere over menneskerne omkring hende for selv at få et lykkeligere liv.
– Før handlede alle sange om mig selv, men nu er jeg blevet mere fokuseret på at have et godt liv i musikken, siger Nina Nesbitt. – De bedste sange kommer altid ud af dårlige oplevelser og dårlige og dramatiske forhold, og selvom jeg vidste, at det ikke var godt for mig, søgte jeg det alligevel, fordi jeg gerne ville skrive sange.
– The Sun Will Come Up, the Seasons Will Change føles som en ny begyndelse, fortsætter hun. – Peroxide var mine teenageår, hvor det nu handler om mine oplevel- ser som en voksen kvinde. Jeg kan slet ikke sammenlig- ne de to, fordi de er så forskellige. Jeg skrev den første plade, da jeg var 17 år gammel, og jeg var lige gået ud af skolen, og jeg vidste ikke rigtig, hvem jeg var. Det er bare virkelig svært at sammenligne med mit liv i dag, hvor jeg er blevet voksen og bor i London. Det er en kæmpe kontrast. The Sun Will Come Up, the Seasons Will Change er en ny introduktion til mig.
POETISK SELVSTÆNDIGHED
ORD: SIMON NIELSEN FOTO: WOLF JAMES
N I N A N E S B I T T
„ D E T H A R A L T I D V Æ R E T
N A T U R L I G T F O R M I G A T
F O R T Æ L L E H I S T O R I E R . “
HVEM?
Nina Nesbitt er født i Skotland og vokset op i byen Balerno. Hendes mor er svensk, så hun har et nært forhold til de skandinaviske poptraditioner, der langsomt blev bygget op omkring hyppige besøg til de svenskeårstider.
HVAD?
Hun mødes ofte af definitionen på en folk-artist,men opfatter mere sig selv som popmusiker. Musikken startede med guitaren og historierne, men med The Sun Will Come Up, the Seasons Will Change går Nina Nesbitt imod
større produktioner.
HVOR?
I dag bor Nina Nes- bitt i London, men selvom huner rykket sydpå, slipper hun ikke sin skotske baggrund, der
altid vil være en essentiel del af hendes musikalske udtryk.
GAFFA-PRISEN ‘19
ODEON · ODENSE · 7. MARTS ALT ER LIVE – ALT KAN SKE
ANDERS BREINHOLT LEWIS CAPALDI (UK)
PETER SOMMER & TIGGERNE FARVEBLIND · RAVI KUMA
HJALMER · FALLULAH · MØL
VÆRT VÆRT LIVE LIVE
DIN BILLET NU PÅ KØB
GAFFA.DK/PRISEN
GAFFA-Prisen_DK_2019_optrædende.indd 1 12/02/2019 20.52
20 G A F F A . D K M A R T S 2 0 1 9 ORD: SIMON NIELSEN FOTO: MORTEN RYGAARD
LEWIS CAPALDI VIL HELST IKKE TAGE DET HELE SÅ ALVORLIGT. HAN SYNGER OM SINE FØLELSER. OM SINE FORHOLD OG TAB, MEN VED SIDEN AF FORETRÆKKER HAN AT TAGE LIDT PIS PÅ DET HELE. HAN ER OPSTÅET AF DE SKOTSKE PUBS I GLASGOW OG FINDER SIG BEDST TILPAS FORAN ET PUBLIKUM, DER IKKE KENDER HAM.
SAMTIDIG VED HAN GODT, AT DET IKKE ER TIL AT NARRE SAM SMITH OG BASTILLE. MÅSKE ER DET DERFOR, HAN ER SÅ FORFÆRDELIG SVÆR AT HADE.
„ H V E M FA N D E N G I D E R AT B E TA L E PE NGE FOR AT HØR E E N T Y K S KOT S K F Y R R Å B E I N D I E N M I K R O F O N ? “
– JEG HADER EGENTLIG at indspille musik. Det er jo pissekedeligt, siger Lewis Capaldi. – Det er uden tvivl megafedt, når du finder en fed lyd eller tilgang til en sang, men når du kommer dertil, skal du så også lige igennem 27 takes for at finde frem til det rigtige. Og det gør mig sindssyg.
Udtalelsen må siges at virke lidt paradoksal fra en mand, der lever af den slags. For det gør Lewis Capal- di – lidt imod alle odds, hvis han selv skulle sige det.
Han er ikke typen, man forestiller sig har den dragen- de stemme, der har tryllebundet Sam Smith og alver- dens arenaer.
Det er anden gang i løbet af få måneder, at jeg taler med ham. Han husker mig fra sidste gang, så megastjer- ne efter bogen er han ikke helt blevet endnu. Han er stadig i gang med at overbevise resten af verden om sit talent, men med en hastighed, der er til at tabe kæben over. Han er stadig i gang med at finde frem til sin iden- titet. Og måske stopper den søgen aldrig.
– Skriver jeg en god sang, er jeg ligeglad med, hvor- dan den lyder, forklarer han. – Hvis den lyder godt og får mig til at føle noget, kører jeg bare på. Jeg prøver ikke
at skabe en ny lyd og revolutionere popmusikken – hvis musikken får dig til at føle noget, er det fucking fedt. Jeg går mere efter mine følelser og instinkter end behovet for at imponere andre mennesker. For hvis jeg føler no- get med min musik, får jeg det godt med det, jeg laver.
Musik uden pause
Jeg får hurtigt indtrykket, at Lewis Capaldi er en ret impulsiv type. Vi møder hinanden i slutningen af no- vember. Der er gået nogle måneder, siden vi mødte hin- anden første gang. I dag er han mere ligefrem. Han ser måske heller ikke så træt ud, selvom han kun har fået en mere pakket kalender. Han er så småt ved at vænne sig til udsolgte spillesteder og radiorotationer.
Inde ved siden af fyldes Lille Vega stille og roligt op med mennesker. Lewis Capaldi fortæller mig, hvordan det her show var det første til at blive udsolgt på den her turné, så derfor har Danmark fået en lidt særlig plads i hans hjerte. Han fortæller mig, at han har en plade på vej, selvom han lige har udgivet sin anden ep, for musikskrivningen har han aldrig tænkt sig at sæt- te på pause.
– For at være ærlig, så skriver jeg hele tiden, for jeg har ikke lyst til at stoppe med at udgive musik, siger han.
– Der skal ikke gå to år imellem udgivelser. Jeg har lyst til at holde den kørende hele tiden. I begyndelsen var jeg bange for at lave et album, for det virker så definitivt, men så kom jeg frem til, at der jo ikke er nogle regler mod at udgive et album for så at udgive en helt ny sang tre måneder efter. Albummet er et forsøg på at omfavne de sidste to år af mit liv, som har været helt vilde. Og det sidste år har været fucking full on. Det er virkelig gået hurtigt. Jeg har turneret meget mere, end jeg nogensin- de havde troet, jeg skulle gøre. Jeg er blevet mere sikker på mig selv. Jeg har lært enormt meget om mig selv og blevet voksen ved at være væk hjemmefra så meget.
Det har gjort, at jeg har nemmere ved at være mig selv i alt det her.
Før alting gik amok
Selvsikkerheden afspejler sig i musikken, hvor Lewis Ca- paldi hele tiden skifter imellem udtryk. Udgangspunk- tet var det nedtonede og minimalistiske. Måske et levn fra teenageårene, hvor han spillede indie-rock med sin
G A F F A . D K 21 M A R T S 2 0 1 9
22 G A F F A . D K M A R T S 2 0 1 9
„ I M E L L E M S A N G E N E H A R J E G I K K E
T Æ N K T M I G A T F O R T Æ L L E O M , H V I L K E N N E D E R E N O P L E V E L S E D E R L Å
B A G S A N G E N , F O R D E T B R Æ K K E R J E G
M I G O V E R . I S T E D E T T A L E R
J E G O M M I N E
P U B E S . “
bror og medlemmer fra Yungbluds fremtidige band. Der var no- get autentisk og relaterbart i popballaderne og det der average Joe look. Det er ikke så poleret. Det personlige greb om musikken virker urokkeligt.
– Jeg skrev ”Bruises”, før alt det her begyndte, forkla rer han.
– Og alle de andre sange, der er på Bloom (debut-ep fra 2017, red.) blev skrevet, efter jeg udgav ”Bruises” – efter alting ligesom begyndte at gå amok. Mange af de sange, jeg skriver, overlapper sikkert lidt i forhold til de følelser og oplevelser, der inspirerer dem. Men jeg foretrækker ikke at gå for langt tilbage, for jeg føler, at jeg er en bedre musiker i dag. Det er ikke ensbetydende med, at mit ældre materiale er dårligt, for nogle af sangene, der ryger med på albummet, skrev jeg, da jeg var 17 år gammel – ”Headspace”
for eksempel. Det var dengang, jeg lige var stoppet med at spille i rockbands, og jeg var lige stoppet i et band, hvor jeg spillede sam- men med Yungbluds guitarist. Dengang ville vi bare gerne lyde som Arctic Monkeys, så vi skrev ikke andet end dårlige imitationer af deres musik, men da jeg skrev ”Headspace” kort efter, gik det virkelig op for mig, hvad jeg kunne, og hvad jeg ville med det. Jeg var virkelig stolt af resultatet. Den sang viser, hvem jeg var før alt det her. Det var ligesom det første skridt i den her retning, så for mig symboliserer det en sejr.
Fra Bloom til Breach
Alene forandringen mellem Bloom og efterfølgeren Breach vidner om en konstant søgen efter fornyelse. Minimalismen står i kon- trast til det storslåede, der gør det svært at definere Lewis Capaldi som en bestemt type musiker. Stemmen er det gennemgående element, der leveres med den der skotske charme, som smelter enhver. Men oven i det er behovet for at afsøge musikkens græn- ser og afprøve nye territorier.
– Jeg har altid gerne villet nå frem til de større sange, forklarer han. – Sådan var udgangspunktet i hvert fald, fordi jeg egentlig har ændret lidt holdning til det på det seneste. Da jeg lavede mu- sikken til Bloom, fik jeg ligesom tilfredsstillet det behov, og det gav mig lyst til at lave noget andet efterfølgende. Og da jeg så var klar med Breach, begyndte jeg faktisk at savne det her meget minimalistiske lydbillede. Det var en ret informativ oplevelse, for at sige det sådan. Jeg havde forventet at lave fire storslåede sange med hele lortet inde over, men da jeg var halvvejs i det, havde jeg behov for at skrue lidt ned igen. Det har lært mig at sætte pris på begge dele faktisk, for jeg er enormt stolt af ”Someone You Loved”.
I starten var de her stripped sange bare noget, der skulle overstås, men i dag ser jeg det mere som den anden del af mig.
Smag for storhed
Lewis Capaldi har allerede arbejdet sammen med Jessie Reyez.
Han har spillet support for Sam Smith, hvor hele turnéen omfat- tede arenaer med titusindvis af mennesker blandt publikum. Om lidt tager han samme tur med Bastille. Og han har linet en række musikere op til det album, der til foråret ryger på gaden. – Det er federe at arbejde sammen med mange forskellige mennesker for at holde det hele friskt, forklarer han. – Jeg har arbejdet sammen med mange forskellige mennesker, og albummet er indspillet med mange forskellige mennesker, og det er jeg ret glad for.
Forklaringen ligger tilbage i forholdet til processen med at ind- spille musik. Det er drænende og kedeligt. Det er svært at bevare vitaliteten, forklarer han. – At have indspillet med mange forskelli- ge mennesker håber jeg, at albummet afspejler, men hvis det ikke gør, så går det sgu også nok. Lige nu har jeg ikke en idé om, hvor- dan det lyder, men jeg har nok en halv idé om det. Der skal være et eller andet gennemgående element på en plade, så folk ikke bare ser det som en bunke sange, som jeg har skrabet sammen.
POPMUSIK OG YUNGBLUD
– Popmusik virker jo ret alvorligt, selvom det ikke nødven- digvis er det, siger Lewis Capaldi. – Men
måske har det også noget at gøre med, at det egentlig bare er svært at træde ud på en scene og være sig selv, så jeg forstår godt, hvordan nogle popmusikere kan være reserverede eller
meget image-foku- serede. Derfor er jeg
vild med Yungblud, fordi han bare er så meget sig selv. Han er en fucking helt.
Han er pisseligeglad og har det pissesjovt, men han taler også om seriøse ting i sin musik. Men musik skal være sjovt, og det er vigtigt for mig,
fordi verden er et ret alvorligt sted. Folk
har sgu brug det.
G A F F A . D K 23 M A R T S 2 0 1 9
24 G A F F A . D K M A R T S 2 0 1 9
Alligevel mister Lewis Capaldi aldrig det personlige greb om sin musik. Han har ikke fået en større tørst efter at optræde foran tusindvis af mennesker. Han har ikke behov for at ændre sit udtryk, fordi det virker bedre for andre. Hvor det hjælper ham, er i måden, han opfatter sig selv i det. Han står stærkere i dag, selvom sangskriv- ningen stadig foregår på samme måde, som den gjorde, da han var 17 år gammel.
– Det har helt klart påvirket den måde, jeg optræder med mine sange på, svarer Lewis Capaldi, da jeg spørger ham om den effekt, supportjobbet for Sam Smith har haft på ham. Men han holder fast i, at oplevelsen ikke vil påvirke hans sangskrivning. – De bands, som laver sangene til et bestemt publikum, når bare aldrig særligt langt, fordi det egentlig er umuligt, fortsætter han. – Så jeg prøver at holde min musik ærlig og personlig, for det er det, et publikum connecter med. Jeg forsøger aktivt at involvere mit publikum som en del af koncerten. Når du optræder på mindre venues, er der altid en særlig stem- ning og karakter, men de her arenaer er bare ét stort sort hul. Det er fucking sindssygt, for du kigger bare ud på en kæmpe crowd, og det er vildt imponerende. Jeg respek- terer virkelig Sam Smith for at kunne optræde sådan nogle steder hver aften. Det er virkelig en imponerende bedrift. Men misforstå mig ikke, jeg vil gerne nå dertil, for det er sgu meget godt for pengepungen, ikke?
Præget af Glasgow
Tilfredsheden ved at tage det hele lidt stille og roligt la- der til at stamme fra de mange år, hvor Lewis Capaldi brugte hver weekend på lokale pubs i Glasgow for at fremføre sine sange.
– Jeg føler mig altid mest tilpas på en mindre scene, siger han. – Men jeg har heller aldrig følt mig særligt
tilpas med at headline en koncert. Når du er support, er publikum ikke kommet for dig, så alt er ligesom en sejr. Tager du derfra og har overbevist 15 mennesker, er det en kæmpe sejr. Og det var sådan, jeg startede i Glasgow. Men da jeg begyndte at headline mine egne shows, fandt jeg det ret underligt, fordi alle pludselig var kommet for at se mig optræde. Der var virkelig et ansvar forbundet med det, fordi folk pludselig havde forvent- ninger til mig. Det har jeg først nu vænnet mig til. Og derfor er jeg mest tilpas med små scener, fordi jeg har lært at optræde på dem. Da jeg spillede supportshows og var lort, kunne folk alligevel ikke mit navn, så det var ligegyldigt. Hvis jeg optrådte på den samme pub en uge senere, havde alle sikkert glemt mig alligevel. Det gav mig en styrke, fordi jeg kun kunne vinde ved det. Jeg havde intet at miste på den måde, for hvis du er dårlig, går det hele bare videre i samme tempo som før. Du får ligesom en ny begyndelse hver aften. Men når folk pludselig kender mit navn, er jeg ved at skide i bukser- ne over det.
Dybfølt musik og pubes
På sin egen måde har Lewis Capaldi fundet en måde at befinde sig som et centrum i musikken. Det forekommer stadig uvirkeligt, at fremmede mennesker tripper over noget, han har lavet, men i det mindste har han i dag lært at acceptere det. Han er ikke den der følsomme og alvorlige musiker, der virkelig mærker efter i sig selv, mens han synger for publikum.
– Det er blevet en kæmpestor del af mine shows at tage pis på publikum, siger Lewis Capaldi. – Min musik er ret dybfølt – det er i hvert fald det, folk tænker om min musik. Men imellem sangene har jeg ikke tænkt mig at fortælle om, hvilken nederen oplevelse der lå bag san-
gen, for det brækker jeg mig over. I stedet fortæller jeg om mine pubes eller mine nosser. For det er sgu under- ligt at optræde foran et publikum, du ikke kender, men som kender dig og bare er trådt med begge ben ind i din musik. Det er totalt grænseoverskridende, når man tænker over det. Hvem fanden gider at betale penge for at høre en tyk skotsk fyr råbe ind i en mikrofon? Jeg prø- ver at gøre det mindre alvorligt på den måde. Af samme grund kan jeg heller ikke lide betegnelsen fans. Det er et så underligt og prætentiøst ord. Ligesom at betragte sig selv som en kunstner. Det er sgu underligt. Jeg syn- ger sange, men jeg er sgu ingen kunstner. Jeg har ikke fans, men der er folk, som kan lide min musik. Jeg kalder dem egentlig big fat sexy jungle cats. For at være ærlig har jeg altid fundet det lidt underligt, at musikere navn- gav deres fans, men en
dag var der en, der på Instagram spurgte mig, hvad jeg ville kalde folk, der godt kunne lide min musik, og så røg det bare af sted – og det har vist sig at hænge fast.
Og jeg har faktisk tænkt mig at trykke det på en T-shirt, for jeg kan jo lige så godt tjene lidt penge på det. Men det er no- get, jeg virkelig sætter pris på ved mine koncer- ter, fordi jeg oplever den her samhørighed og idé om, at det her sgu bare er lidt underligt
GAFFA-PRISEN
Har du ikke set Lewis Capaldi optræde endnu, er det bare om at sætte
kryds i kalenderen, næste gang chancen opstår. Og det sker tilfældigvis den 7.
marts i Odeon i Odense, når GAF- FA-Prisen igen går i luften. Vi glæder os til at præsentere den uovertrufne sanger
for jer.
26 G A F F A . D K M A R T S 2 0 1 9
