• Ingen resultater fundet

Bestyrelsens ansvar og kompetencer i danske banker

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Bestyrelsens ansvar og kompetencer i danske banker"

Copied!
129
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Kandidatafhandling:

Bestyrelsens ansvar og kompetencer i danske banker

Board Members’ Skills and Liability in Danish Banks

Udarbejdet af: Anders Niklas W. Jensen

Rasmus Eske Bruun CPR-nr.:

Studium: Cand.merc.jur

Copenhagen Business School

Afleveringsdato: September 2012

Vejledere: Frederik Meding (Juridisk)

Lars Schjødt (Økonomisk)

Antal anslag: 237.731

Underskrift: ___________________________

___________________________

(2)
(3)

Summary

The thesis centers about the role of board members in the Danish banking sector. The

beginning of the financial crisis in 2008 has troubled several banks in both Denmark and the rest of the world and has brought focus on the legislation for the banking sector and the management of banks.

A new Companies Act was implemented in 2009, but did not alter the basis for liability for board members under Danish law. However, the financial crisis and financially troubled banks have lead to a tightening of the legislation for financial institutions and these changes have given the Financial Services Authority more authority. The tightening of the legislation has lead to a more precise definition of the board members’ duties and responsibilities and therefore the liability has increased for board members in financial institutions compared to regular limited companies.

In 2001 the Committee for Corporate Governance introduced the first recommendations for corporate governance, which include recommendations for board members’ profile and skills.

Therefore we have made an empirical analysis of the composition of board members in the largest Danish banks and if the composition has direct effect on the banks’ performance and strategy. The analysis on whether there is concrete tendencies between the boards’

composition and the banks’ performance has shown mixed results, however we have found a rather clear tendency that shows that the more board members in a bank under the age of 60, the higher return on equity. Combined with other similar results this indicates, that board members above the age of 60 exercise a more cautious strategy for the bank. The analysis has also shown that from 2007 to 2010 there has been an increase of 150 percent of board

members that possess more than five board positions, which oppose the corporate governance recommendations.

Board members liability is both direct and personal and in case of a lawsuit, only a few board members will have the necessary assets to pay indemnity and therefore board members can prevent such a situation by proposing to grant the board of directors discharge from liability or by purchasing Directors’ & Officers’ liability insurance.

(4)

Indholdsfortegnelse

Summary ... 3

1. Indledning ... 6

1.1 Præsentation af emnet ... 6

1.2 Problemstilling ... 7

1.3 Problemformulering ... 9

1.4 Synsvinkel ... 9

1.5 Afgrænsning ... 9

1.5.1 Økonomisk afgrænsning ... 10

1.5.2 Juridisk afgrænsning ... 10

1.6 Teori og metode ... 10

2. Selskabsledelse i danske banker. ... 12

2.1. Ledelsen i finansielle virksomheder. ... 13

2.2. Corporate Governance ... 16

2.3. Effekten af Corporate Governance ... 19

3. Empirisk Analyse. ... 26

3.1. Formålet med analysen ... 26

3.2. Præsentation af analysen ... 26

3.3. Gennemgang af regnskabstal ... 27

3.3.1. Arbejdende kapital ... 28

3.3.1.1. Egenkapital og forrentning af denne ... 28

3.3.2. Solvensgrad. ... 29

3.3.3. Solvensprocent. ... 29

3.3.4. Basiskapital ... 29

3.3.5. Stabil funding (Funding-Ratio). ... 30

3.3.6. Gearing ... 30

3.4. Niro Invest. ... 30

3.5. Kompetencer hos bestyrelserne. ... 31

3.6. Alder ... 31

3.7. Arbejdsrelateret erfaring ... 32

3.8. Antal bestyrelsesposter ... 33

3.9. Analysen ... 34

3.9.1. Fordelt på alder ... 34

3.9.2. Fordelt på arbejdsrelateret erfaring ... 39

3.9.3. Fordelt på antal bestyrelsesposter ... 44

3.9.4. Bestyrelsessammensætningen. ... 47

4. Tilsynsdiamanten ... 50

4.1. De fem nøgletal ... 52

4.1.1. Store engagementer ... 52

4.1.2. Funding Ratio ... 52

4.1.3. Ejendomseksponering ... 52

4.1.4. Udlånsvækst ... 53

4.1.5. Likviditetsoverdækning ... 53

4.2. Retsvirkningen af Tilsynsdiamanten. ... 53

4.2.1. Skærpet overvågning. ... 54

4.2.2. Redegørelser, undersøgelser og/eller § 349 redegørelse. ... 55

4.2.3. § 350 Påbud ... 55

(5)

4.3. Analyser af 6 banker ... 56

4.3.1. Tilsynsdiamanten sammenholdt med alder. ... 57

4.3.1.1. Nykredit Bank ... 57

4.3.1.2. Sparekassen Kronjylland ... 59

4.3.2. Tilsynsdiamanten sammenholdt med arbejdsrelateret erfaring. ... 62

4.3.2.1. Spar Nord Bank ... 62

4.3.2.2. Ringkjøbing Landbobank ... 64

4.3.3. Tilsynsdiamanten sammenholdt med antallet af bestyrelsesposter. ... 68

4.3.3.1. FIH Erhvervsbank ... 69

4.3.3.2. Vestjysk Bank ... 70

4.4. Delkonklusion. ... 73

5. Bestyrelsesansvaret ... 75

5.1. Indledning ... 75

5.2. Selskabsloven ... 78

5.2.1. Bestyrelsens opgaver og pligter. ... 79

5.2.1.1. The Business Judgement Rule ... 83

5.3. Lov om Finansiel Virksomhed ... 83

5.3.1. Fit and Proper ... 83

5.3.2. Bestyrelsens rolle i finansielle virksomheder. ... 91

5.3.3. Ledelsesbekendtgørelsen ... 94

5.3.4. Forholdet mellem Selskabsloven og Lov om Finansiel Virksomhed ... 95

5.4. Ansvarsgrundlaget for bestyrelsesmedlemmer. ... 98

5.4.1. Lempelse ... 102

5.4.2. Ansvarsgrundlaget i finansielle virksomheder. ... 102

6. Bestyrelsesansvaret i praksis ... 104

6.1. Ledelsesansvarsforsikring ... 104

6.1.1. Risikoallokering ved bestyrelsesansvarsforsikring ... 107

6.2. Decharge ... 109

6.3. Ledelsesansvar i krisetid ... 110

7. Konklusion... 111

8. Litteraturliste ... 115

9. Bilag ... 117

(6)

1. Indledning

1.1 Præsentation af emnet

Finansielle virksomheder har en afgørende betydning for et samfunds stabilitet. Det er derfor nødvendigt, at sådanne virksomheder ledes på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde. Der har været en markant øget opmærksomhed på ledelsen i finansielle virksomheder og på de krav, som lovgivningen stiller til ledelsen. Behovet for en øget opmærksomhed er blevet forstærket i takt med den finansielle krise, hvor flere banker har været ramt af økonomiske problemer.

I 2006 fik et udvalg, nedsat af økonomi- og erhvervsministeren, til opgave at modernisere den daværende Selskabslov1. Dette førte til en nedlæggelse af Aktie- og Anpartsselskabsloven og samlede alle kapitalselskaberne under den nye Selskabslov, hvis første del blev

implementeret i 2009. Udvalget lagde vægt på, at en forenkling af daværende regler ville medføre, at selskabernes ledelse vil have en større handlefrihed, men samtidig ville udvalget udvide det område, hvor ledelsen kan ifalde et ansvar.

Den nye Selskabslov opstiller mere præcise og klare regler for bestyrelsen og direktionen.

Moderniseringsudvalget har lagt op til et uændret ansvarsgrundlag, hvor simpel uagtsomhed stadig gør sig gældende.2. Dette er det samme grundlag for ikke finansielle virksomheder i Selskabsloven, og man kan derfor stille spørgsmålstegn ved, i hvilken grad der reelt ligger en skærpelse over for de finansielle virksomheders ledelse, når det kommer til ansvarsgrundlag.

Samtidig har Finanstilsynet også fået en langt større rolle ved ændring af Lov om finansielle virksomheder3, vedtaget af folketinget i 2010 som lov nr. 579, som i hovedtræk giver

Finanstilsynet udvidede beføjelser over for ledelsen i finansielle virksomheder4. Reglerne omkring ”fit and proper” i FIL § 64 og kravene til bestyrelsens overordnede og strategiske funktion i § 65 er nogle af de regler, som blev ændret ved lov nr. 579. Efter episoder med banker i økonomiske problemer, som f.eks. EBH Bank, Roskilde Bank og Capinordic, valgte man ligeledes ved lov nr. 579 at skærpe reglerne i FIL § 70, der omhandler bestyrelsens rolle

1 Modernisering af Selskabsloven, Erhvervs – og Selskabsstyrelsen.

2 Modernisering af Selskabsloven, Erhvervs – og Selskabsstyrelsen, s. 41

3 Herefter FIL.

4 Ledelsen af finansielle virksomheder i Danmark – status quo eller skærpede krav, Hanne Søndergaard Birkmose, s. 48

(7)

og dens forhold til risici og risikostyring. I takt med ændring af Lov om finansielle

virksomheder, offentliggjorde EU-Kommissionen en Grønbog i finansielle virksomheder og aflønningspolitik. I denne bog peger Kommissionen navnlig på de indtil da eksisterende corporate governance principper som værende en af synderne til den finansielle krise.

Ligeledes konkluderer grønbogen, at der er brug for nye regler for at ændre bl.a. bestyrelsens adfærd.5

Ud fra ovenstående fakta kan man stille spørgsmål om, hvorvidt bestyrelsesmedlemmers profil og kompetencer har en direkte effekt på en virksomheds risikoprofil og risikostyring, og i hvilket omfang de skærpede krav til bestyrelsen i finansielle virksomheder har en effekt, set i lyset af, at ansvarsgrundlaget ikke er blevet ændret. Dette spørgsmål ønsker vi i vores afhandling at belyse ved at analysere bestyrelsen i en række danske banker. Vi ønsker at fokusere på hvert enkelt bestyrelsesmedlem samt de danske bankers risikoprofil for at kunne vurdere kompetenceniveauets betydning i bestyrelsen i de finansielle virksomheder.

Ligeledes ønsker vi at analysere de øgede skærpelser, der er pålagt bestyrelserne i finansielle virksomheder for at vurdere, hvorvidt der bør strammes op på ansvarsgrundlaget for

bestyrelserne.

1.2 Problemstilling

Bestyrelser i kapitalselskaber har ansvaret for at varetage den overordnede og strategiske ledelse, men skal derudover også påse, at der er fornødne procedurer for risikostyring og sikre, at kapitalredskabet til enhver tid er forsvarligt. Med den nye Selskabslov fra 20096 valgte moderniseringsudvalget at samle de vigtigste opgaver for ledelsen i SL § 115.

I kraft af det øgede fokus, der hviler på bestyrelsesmedlemmerne i den finansielle sektor, særligt efter den finansielle krise, er der opstået en udfordring for bestyrelsesmedlemmerne i form af at håndtere den øgede risiko for at blive mødt med et erstatningskrav, rejst af deres stakeholders.7 Det skyldes bl.a. beskyldninger over for de finansielle virksomheders

bestyrelser mht. mangelfuld tilsyn og kontrol af direktionen samt den høje risikovillighed, der

5 Ledelse af finansielle virksomheder – status quo eller skærpede krav, Hanne Søndergaard Birkmose, s. 48.

6 Herefter også omtalt som SL

7 Fokus på ledelsesansvaret i krisetider, Casper Rose, s 21.

(8)

er blevet skabt i forbindelse med strukturen i branchen8. Ved implementeringen af den nye Selskabslov blev det overvejet fra Moderniseringsudvalgets side, om ansvarsgrundlaget skulle skærpes yderligere. Dette, sammenholdt med den øgede opmærksomhed på ledelsesansvaret overfor aktionærerne og kreditorerne, fører til at stille spørgsmålet, hvorledes bestyrelsen håndterer den øgede risiko for at blive sagsøgt, set i forhold til de muligheder

bestyrelsesmedlemmer har for at fraskrive sig ansvar, f.eks. ved hjælp af bestyrelsesansvarsforsikringer eller ved at foretage decharge.

Formålet med denne afhandling er at belyse kompetenceniveauet hos de enkelte

bestyrelsesmedlemmer for at undersøge, om det er muligt at lave en gennemsnitsbetragtning af en effektiv bestyrelse ud fra de enkelte bestyrelsesmedlemmers personlige kvalifikationer, og om der er behov for yderligere skærpede krav mod bestyrelsen/bestyrelsesmedlemmer i finansielle virksomheder. Endvidere ønsker vi at analysere, i hvilken grad ansvarsgrundlaget for bestyrelsen i de finansielle virksomheder er efficient, set i lyset af de nuværende

ansvarsfraskrivelser, som bestyrelse kan benytte.

8 Ledelse af finansielle virksomheder – status quo eller skærpede krav, Hanne Søndergaard Birkmose, s. 49

(9)

1.3 Problemformulering

 Hvordan påvirkes danske bankers finansielle nøgletal samt risikoprofil af bestyrelsesmedlemmernes profil og kompetencer?

Og på baggrund heraf:

o Hvordan har bankerne samt deres bestyrelser ageret i kraft af i forbindelse med finanskrisen?

o I hvilken grad er der indført skærpelser for bestyrelser i finansielle

virksomheder, hvad angår kompetencer, forpligtelser og ansvarsgrundlag?

o Hvorledes kan risikoen allokeres i tilfælde af, at bestyrelsen ifalder et erstatningsansvar?

1.4 Synsvinkel

De finansielle virksomheder er i den grad indbyrdes forbundne, og derved har de samlet set en væsentlig betydning for samfundsøkonomien. Derfor finder vi det nærliggende, at vores afhandling bliver set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Der vil derfor blive fokuseret på de 18 største bankers performancemål og opfyldelse af lovkrav før og efter den finansielle krises indtræden i 2008.

1.5 Afgrænsning

I forbindelse med vores afhandling vil der blive fokuseret på banker, drevet i Danmark, og derfor vil der ikke blive set på internationale tendenser. Der vil endvidere blive fokuseret på bestyrelsen og ikke direktionen eller andre ledelsesorganer. Eventuelle erstatningsansvar, der hviler på direktionen, revisorerne, tilsynsrådet eller aktionærerne, vil ikke blive behandlet.

Aflønninger til bestyrelsen og lovgivningen inden for dette område vil ikke blive behandlet i vores afhandling, da dette felt ikke er relevant for ovenstående problemstilling.

(10)

1.5.1 Økonomisk afgrænsning

Vi ønsker i vores afhandling at foretage en empirisk analyse ud fra et corporate governance perspektiv. Dette vil medføre, at det ikke kan undgås at nævne begreber som

incitamentskontrakter og stakeholders, da disse begreber begge er af stor betydning inden for corporate governance. Disse begreber vil ikke blive analyseret i vores afhandling, men blot blive nævnt og inddraget, da vi ikke ønsker at have vores fokus på disse områder. Selve finanskrisen er en begivenhed, der vil indgå i vores afhandling, og den vil blive benyttet som tidsramme for vores analyse, men selve de individuelle faktorer for finanskrisens opståen vil ikke blive bearbejdet i vores afhandling.

1.5.2 Juridisk afgrænsning

Der vil i vores afhandling blive fokuseret på de større danske banker. Der vil derfor ikke blive analyseret i ledelsesforholdene i forbindelse med andre former for finansielle virksomheder.

Vores juridiske afsnit vil indeholde en analyse af ansvarsgrundlaget for

bestyrelsesmedlemmer i finansielle virksomheder, men en analyse af culpa reglerne i dansk lovgivning vil ikke finde sted.

1.6 Teori og metode

Vores afhandling er et tværfagligt projekt, og på grund af den samlede kompleksitet, vores problemformulering indeholder, vil afhandlingen ikke have en markant opdeling af den juridiske og økonomiske del.

Vores økonomiske del vil blive behandlet ud fra et corporate governance perspektiv og en empirisk analyse af bestyrelsesmedlemmerne i de største banker i Danmark. Ud over dette vil vi foretage en analyse, hvor 6 af bankerne indgår. Denne analyse vil vi holde op mod

Finanstilsynets Tilsynsdiamant for at vurdere, hvor risikobetonede bankerne var i hhv. 2007 og 2010, set i lyset af bestyrelsesmedlemmernes profil og kompetencer.

(11)

Vi har en tese om, at bestyrelsesmedlemmers profil og kompetencer har en effekt på en finansiel virksomheds risikoprofil. Vi vil undersøge, om denne tese kan bekræftes og i hvilken grad.

Den empiriske analyse vil bestå af information om bestyrelsesmedlemmerne, hovedsageligt fra bankernes årsrapporter og risikorapporter. Vi ønsker at kategorisere

bestyrelsesmedlemmerne ud fra af en række parametre. Det vil være parametre som alder, hvorvidt de har en arbejdsrelateret erfaring og antal bestyrelsesposter. Vi vil benytte disse data sammen med regnskabstal fra de tilsvarende årsrapporter og herudfra demonstrere, om man kan se en tendens vedrørende sammenhængen mellem bestyrelsesmedlemmernes kompetencer og bankens risikoprofil og finansielle resultater.

Vi vil benytte årsrapporter fra både 2007 og 2010 for samtidig at undersøge, hvorvidt den finansielle krises begyndelse i 2008 har haft en mærkbar effekt på bestyrelsernes

sammensætning samt på bankernes risikoprofil.

Vores juridiske analyse vil bygge på den traditionelle juridiske retsdogmatik og omhandle ansvarsgrundlaget for bestyrelser i finansielle virksomheder. Fokus vil være på ændringerne af Lov om finansielle virksomheder sammenholdt med reglerne i Selskabsloven. Ligeledes vil vi sammenholde de skærpede regler for bestyrelserne med deres muligheder for

ansvarsfraskrivelser for at undersøge, om man kan konkludere, hvorvidt der er et yderligere behov for skærpelser på dette område.

Det optimale niveau findes der, hvor ledelsens risikostyring er påregnelig og stemmer overens med det forventede afkast. Derfor må det juridiske problem og den juridiske

udfordring ligge i at finde det optimale ledelseserstatningsansvar, som på den ene side giver en bestyrelse incitament til at påtage sig en fornuftig risiko, men på den anden side ikke giver aktionærerne og kreditorerne for stor incitament til at sagsøge bestyrelsen, ved de mindste fejltrin.

(12)

2. Selskabsledelse i danske banker.

Finanskrisens begyndelse i 2008 medførte, at flere danske pengeinstitutter kom i finansielle vanskeligheder. Det har haft den konsekvens, at en række banker er blevet afviklet, siden krisen begyndte. Efterfølgende har man kunnet vurdere, at bankernes problemer bl.a. er begrundet af forskellige former for ledelsesmæssige mangler og svigt. Disse svigt har for eksempel bestået i, at de kriseramte pengeinstitutter har bevæget sig uden for deres

traditionelle forretningsområder og i nogle tilfælde truffet forretningsmæssige beslutninger, der har medført uforholdsmæssige store risici og risici, som bestyrelsen ikke har haft en tilstrækkelig viden om for at forstå disse til fulde. Samtidig har man set eksempler på, at manglende kompetencer hos bestyrelsen ikke har givet tilstrækkelig kontrol over stærke direktioner, hvilket har medført, at direktioner har manglet et kvalificeret modspil.9 De ovenstående faktorer har betydet, at finanstilsynet har øget sit fokus på

pengeinstitutternes ledelser og herunder også bestyrelsen. Der er rejst tvivl om, hvorvidt kontrollen af bestyrelsesmedlemmers kompetencer er tilstrækkelig, og hvorvidt

kompetencekravene skal skærpes. Den finansielle lovgivning stiller i dag en række

individuelle og kollektive krav til ledelsesmedlemmer, bl.a. i Lov om finansiel virksomhed10 og i form af Fit & Proper reglerne11, der stiller krav til bestyrelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed. De kollektive krav til bestyrelsen findes blandt andet i Bekendtgørelse 2010-12- 01 nr. 1325 om ledelse og styring af pengeinstitutter. Både de individuelle og de kollektive krav er områder, som vil blive behandlet i denne afhandling. Disse bestemmelser skal være med til at sikre, at bestyrelser i pengeinstitutter til enhver tid skal vurdere virksomhedens risikoprofil og kapitalgrundlag. For at dette kan gøres tilfredsstillende og for at sikre, at bestyrelsen kan være tilstrækkelig kritisk over for direktionens daglige drift, kræver det, at bestyrelsen besidder de nødvendige kompetencer. Konsekvenserne af den finansielle krise har medvirket til nye initiativer på dette område, da man må kunne antage, at ikke alle pengeinstitutters bestyrelser har haft tilstrækkelige kompetencer til at styre banken gennem en finansiel krise, og det har fået bl.a. Finanstilsynet til at se på nye måder, hvorpå man kan stille krav til bestyrelsesmedlemmers kompetencer.

9 Notat: Krav til bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter. Finanstilsynet, marts 2012.

10 Herefter også forkortet som FIL

11 Se Lov om finansiel virksomhed § 64

(13)

Finanstilsynet har den 20. marts 2012 fremlagt et nyt udspil vedrørende skærpede krav til bestyrelser.12 Dette udspil omhandler krav til bestyrelserne i henholdsvis penge- og

realkreditinstitutter, skadesforsikringsselskaber, livsforsikringsselskaber og pensionskasser.

Udspillet fra Finanstilsynet har det formål at forbedre grundlaget for de overvejelser, som bestyrelserne skal foretage for at have et strategisk overblik og udfordre direktionen.

Udspillet indeholder forslag til, hvordan bestyrelser kan vurdere, om de besidder en tilstrækkelig viden og erfaring. Hvad der kan vise sig at være mere afgørende er, at det nye udspil kræver: ”… at mindst et medlem af bestyrelsen har deltaget i den daglige ledelse af en anden finansiel virksomhed”13 Dette gælder ikke for alle danske pengeinstitutter, men for de pengeinstitutter, der er i gruppe 1 og 2, hvilket udgøres af pengeinstitutter med en working capital på minimum DKK 10 mia. Det omfatter i dag de 18 største banker i Danmark. Kravet henvender sig til i alt 40 finansielle virksomheder, hvoraf Finanstilsynet vurderer, at kun halvdelen opfylder kravet på nuværende tidspunkt. Herudover foreslås der i det nye udspil en række punkter, som pengeinstitutterne skal tage stilling til vedrørende de kompetencer, bestyrelsesmedlemmerne bør besidde og de værktøjer, som bestyrelsen bør have.

Det øgede fokus på bestyrelser i pengeinstitutter kommer ikke kun fra dansk side. Der arbejdes samtidig på nye initiativer fra EU i form af et forslag til kapitalkravsdirektivet CRD IV, der for tiden forhandles i EU. I forslaget stilles en række nye krav til bestyrelser i

pengeinstitutter af en hvis størrelse: Der ønskes bl.a. en begrænsning i antallet af

bestyrelsesposter, et bestyrelsesmedlem må besidde. Det foreslås, at en person maksimalt må påtage sig enten en direktionspost og to bestyrelsesposter eller fire bestyrelsesposter.14 Denne begrænsning af antal bestyrelsesposter diskuteres også i Europa-Kommissionens Grønbog om corporate governance i finansielle institutioner og aflønningspolitik.

2.1. Ledelsen i finansielle virksomheder.

Ledelsen i finansielle virksomheder består af en bestyrelse og en direktion. I banksektoren kan der ligeledes være et repræsentantskab, der vælges af generalforsamlingen. En bestyrelse

12 http://www.finanstilsynet.dk/da/Nyhedscenter/Pressemeddelelser/2012/Skaerpede-krav-til- bestyrelser.aspx

13 Notat: Faktaark – Udspil om viden og erfaring i bestyrelser. Finanstilsynet, marts 2012.

14 KOM(2011)-453, forslag til kapitalkravsdirektivet, CRD IV

(14)

kan som minimum bestå af 3 medlemmer jf. SL § 111, stk. 3.I praksis vil en bestyrelse typisk bestå af 7-12 medlemmer, inkl. de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, og i visse tilfælde flere. Lov om finansiel virksomhed § 73 fraskriver et bestyrelsesmedlem retten til samtidig at være direktør i den pågældende virksomhed.

Direktionen er bankens udøvende ledelsesorgan i dagligdagen, og bankens direktører bliver ansat af bestyrelsen. Det er ligeledes bestyrelsen, der bestemmer, hvor mange direktører der skal ansættes. Der vil ofte være 4-6 direktører ansat i de større banker.

Det er direktionens opgave at varetage den daglige ledelse af pengeinstituttet under

bestyrelsens ansvar og efter de retningslinjer, som bestyrelsen har udstukket. Denne type af ledelse kaldes også for et tostrenget ledelsessystem, men selvom ansvaret er opdelt, udgør direktion og bestyrelse i fællesskab den samlede ledelse af pengeinstituttet og har derfor også et samlet ansvar.

Et tostrenget ledelsessystem er et klassisk ledelsessystem, hvor der eksisterer et over-

underforhold mellem bestyrelsen og direktionen. Kapitalselskaber kan vælge, at benytte sig af et anderledes ledelsessystem, idet Selskabsloven også giver dem mulighed for, at selskabet ledes af en direktion, der bliver ansat af et tilsynsråd. Tilsynsrådet har udelukkende den opgave at tilse direktionen og kontrollere denne. Da bestyrelsen i pengeinstitutter ofte er mere involveret i den daglige drift end i andre kapitalselskaber, er det ikke muligt for pengeinstitutter at vælge denne form for ledelsessystem.15

Lov om finansiel virksomhed - kapitel 8 omhandler pengeinstitutters ledelse og indretning af denne. Lov om finansiel virksomhed § 64 dikterer, at et medlem af bestyrelsen eller

direktionen skal have en fyldestgørende erfaring og skal opfylde visse krav.16 Da

pengeinstitutter høre under kapitalselskaber, skal bestyrelsen i pengeinstitutter, udover at overholde reglerne i Lov om finansiel virksomhed, også overholde reglerne i Selskabsloven, hvor bestyrelsens opgaver er beskrevet i § 115. Lov om finansiel virksomhed § 65 fastsætter, at bestyrelsen skal træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv via en

forretningsorden. Indholdet af denne forretningsorden kan Finanstilsynet vælge at

15 Danske Bankvæsen, 2011 s. 198

16 Lov om finansiel virksomhed § 64, stk. 1 og stk. 2

(15)

fastsætte.17 Bestyrelsens opgaver og arbejdsdeling i forhold til direktionen samt bestemmelser om effektiv virksomhedsstyring og struktur findes i Lov om finansiel virksomhed §§ 70 og 71.

Den 1. december 2010 udstedte Finanstilsynet en bekendtgørelse18 ”Ledelse og styring af pengeinstitutter”, der uddyber kravene i Lov om finansiel virksomhed §§ 65, 70 og 71. Denne bekendtgørelse kan for så vidt ses som en udmøntning af begrebet ”Corporate Governance”, som vil blive beskrevet nedenfor.

Da den nye Selskabslov blev vedtaget i 2009, blev der lagt op til en større grad af frihed for selskabernes parter til selv at bestemme, hvordan kapitalselskabets ledelse skal struktureres i form af valg af ledelse og tilrettelæggelse af arbejdet i bestyrelsen eller tilsynsrådet. At øge fleksibiliteten og valgfriheden hos de enkelte kapitalselskaber ved valg af ledelsesorgan var et af hovedformålene ved moderniseringen af Selskabsloven.

Ideen om valgfrihed angående ledelsens organisering og virke har været berørt siden 2002, hvor EU High Level Group anførte, at selskaber, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i EU, skulle gives retten til at vælge mellem det enstrengede og det to- strengede ledelsessystem. EU-Kommissionen tilsluttede sig ligeledes denne idé, og i EU- Kommissionens handlingsplan om modernisering af selskabsretten og styrkelse af corporate governance i EU fra 2003, foreskriver EU-Kommissionen, at noterede selskaber kunne få større organisationsfrihed.

Moderniseringen af den danske Selskabslov indeholder dog ikke en så stor grad af valgfrihed som beskrevet ovenfor. Moderniseringsudvalget drøftede, hvorvidt det skulle være muligt at afskaffe kravet om en bestyrelse, hvilket er gældende for anpartsselskaber, men kom til den konklusion, at det ikke var hensigtsmæssigt, at man som aktieselskab kunne fravælge en bestyrelse, da dette ville medføre, at man fjernede en af de væsentligste forskelle mellem det en-strengede og det to-strengede ledelsessystem.

I Danmark har vi per definition et to-strenget ledelsessystem for kapitalselskaber. Men opdelingen af det danske to-strengede ledelsessystem er ikke nær så streng som f.eks. i Tyskland, da vi i Danmark har vedtaget, at en direktør gerne må sidde i bestyrelsen i

17 Lov om finansiel virksomhed § 65, stk. 1 og stk. 2

18 BKG nr. 1325 af 1. december om ”ledelse og styring af pengeinstitutter”

(16)

kapitalselskaber. Direktøren må dog ikke udnævnes til for- eller næstformand jf. SL § 111 stk.

1. Der er ligeledes et forbud mod arbejdende bestyrelsesformænd i noterede selskaber jf. SL § 114, stk. 1. Det kan således antages, at selvom der i Danmark formelt forefindes et to-strenget ledelsessystem, har der i Danmark hidtil været en blanding af de forskellige ledelsessystemer.

Ser man på andre lande og deres måde at indrette lovgivningen på vedrørende

ledelsesstruktur, ser man, at det kun er Tyskland, som har valgt at bruge den to-strengede ledelsesmodel. I modsætning til Danmark, har Tyskland valgt at holde den rene to-strengede ledelsesform, hvilket vil sige, at der findes et overunderforhold i selskabet, hvor der ikke må være personsammenfald mellem de to organer jf. § 111 i Den tyske Aktieselskabslov (AktG).19 Spanien og Sverige, samt lande der benytter sig af Common Law, har valgt at benytte sig af den en-strengede ledelsesmodel, hvis udgangspunkt er, at ’board of directors’ fungerer som det øverste ledelsesorgan. I denne ledelsesmodel sondres der mellem ’non-executive’ og

’executive members of the board’, hvilket også bliver kaldt for ’outsiders’ og ’insiders’. Lande som Italien, Frankrig, Holland og Finland har alle valgfrihed, når det kommer til valg af ledelsesstruktur. Moderniseringsudvalget foretog i forbindelse med moderniseringen af den nye Selskabslov en landeundersøgelse, hvor ovenstående landes ledelsesstruktur bl.a. var inkluderet. Landeundersøgelsen kom til den konklusion, at det ikke gav mening at sondre mellem de to forskellige ledelsesmodeller, når man så på ledelsen af aktieselskaber.

Til trods for at SL § 111, stk. 1 tillader selskabets direktør at sidde i bestyrelsen, er det ikke anbefalet af det danske Corporate Governance Kodeks. Dette begrundes i, at man ønsker en tilstrækkelig uafhængighed fra bestyrelsens side, samt at denne kan overholde kontrollen af direktionen på en tilfredsstillende måde. Ud over dette, anbefales det specifikt, at mindst halvdelen af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er uafhængige, således at man mindsker risikoen for, at bestyrelsen handler af særinteresse.

2.2. Corporate Governance

Corporate governance er et samlebegreb og bliver ofte oversat som god selskabsledelse.

Corporate governance kan defineres som et redskab, der anvendes til kontrol og styring af virksomheden i samspil mellem ledelsesorganerne – direktionen og bestyrelsen. Corporate

19 Aktiengesellschaftgesetz, Den Tyske Aktieselskabslov.

(17)

governance bliver ofte brugt som et redskab til at nå en række mål frem for at være et mål i sig selv.20

Corporate governance omhandler den klassiske problemstilling mellem ejerskab og kontrol, hvilket ses meget i finanssektoren. Det klassiske principal-agent problem, som corporate governance anbefalingerne er med til at håndtere i finanssektoren, bygger på forholdet mellem en gruppe spredte aktionærer og en stærk direktion21. Aktionærerne vil kræve et maksimum afkast til en given risiko, mens en direktion har interesse i høje lønninger,

udvidelse af virksomhed osv. Ud over dette, kan der ligeledes opstå et free-rider problem, da det ikke kan betale sig for den enkelte aktionær at bruge ressourcer på at overvåge

direktionen og ledelsen i selskabet. Skulle dette give gevinst for den enkelte aktionær, skal denne deles med de andre aktionærer, som har været passive.

Bestyrelsens opgave består bl.a. i at sikre, at direktionen opfylder de retningslinjer, som bestyrelsen har fastlagt, og at den overholder de risikoprocedurer, som er blevet vedtaget.

Ud over principal-agent problematikken, der opstår mellem ovenstående grupper, skal bestyrelsen i en finansiel virksomhed ligeledes forholde sig til endnu en interessent, nemlig kunderne i banken, som kan tænkes at have et ønske om, at banken kun foretager fornuftige og sikre investeringer.

Opmærksomheden omkring corporate governance har i de sidste år været stigende i Danmark, og flere og flere selskaber er begyndt at implementere corporate governance.

Nørby-rapporten ”Corporate Governance i Danmark – Anbefalinger for god Selskabsledelse i Danmark” som udkom i 2001, har især været et springbræt for Corporate governance i Danmark. Nørby-rapportens beskrivelse af Corporate Governance lyder som følgende:

”De mål, et selskab styres efter, og de overordnede principper og strukturer, der regulerer samspillet mellem ledelsesorganerne i selskabet, ejerne samt andre, der direkte berøres af selskabets dispositioner og virksomhed (her kollektivt benævnt selskabets ”interessenter”).

Interessenter omfatter bl.a. medarbejdere, kreditorer, leverandører, kunder og lokalsamfund.”22

20 www.corporategovernance.dk

21 Understanding the financial crisis – Investment, Risk and Governance, S. Thomsen, C. Rose and O. Risager

22 Nørby-rapporten, s.23

(18)

Ud over at definere begrebet af Corporate governance, definerer Nørby-rapporten også, hvad bestyrelsens opgaver skal bestå af. Nørby-rapporten fastslår bl.a., at bestyrelsen skal varetage den overordnede strategiske ledelse, den finansielle og den ledelsesmæssige kontrol af

virksomheden, samt løbende vurdere direktionens arbejde.

I takt med ændring af Selskabsloven og forskellige tiltag fra EU er Nørby-rapporten løbende blevet revideret, senest i 2011, hvor anbefalingerne om mangfoldighed blev strammet op.

Finansrådet har ligeledes udstedt et sæt regler specifikt til pengeinstitutter om efterlevelse af anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelses. Komitéen for god Selskabsledelse har i sin rapport fra 2011 givet udtryk for, at et positivt samspil mellem aktionærerne og ledelsen er af væsentlig betydning. Aktionærerne bør, ved aktivt at udøve deres rettigheder og

indflydelse som selskabets ejere, medvirke til, at selskabets ledelse varetager aktionærernes interesser bedst muligt og sikrer en hensigtsmæssig udvikling af selskabet på kort og langt sigt23

At ledelsen løbende forholder sig til begrebet corporate governance samt implementerer god selskabsledelse er væsentligt, specielt over for investorerne, der er blevet mere kritiske over for de oplysninger, de forlanger for at investere i virksomheden. Særligt efter finanskrisen ønskes en mere gennemsigtig ledelses- og selskabsstruktur.24 Derfor anbefales det også, at ledelserne omtaler Corporate Governance i deres årsregnskaber, pressemeddelelser og på deres hjemmeside.

Der er i Danmark udgået anbefalinger fra Finansrådet til finansielle virksomheder, om at følge anbefalingerne om Corporate Governance, og at disse skal følges efter et ’comply or explain- princip’. Dette princip betyder, at hvis pengeinstitutterne ikke ønsker at følge Corporate Governance anbefalingerne, skal de forklare, hvorfor de ikke ønsker at følge dem. Det er således i den danske finanssektor legalt enten at følge Corporate Governance anbefalingerne eller blot at forklare, hvorfor man har valgt ikke at følge anbefalingerne.25

23 Anbefalinger for god Selskabsledelse, Komitéen for god Selskabsledelse, 2011, s. 7

24 Dansk Bankvæsen, 2011, s.201

25 Dansk Bankvæsen s. 200

(19)

2.3. Effekten af Corporate Governance

Corporate Governance anbefalingerne har siden 2001 eksisteret i Danmark. Anbefalingerne kom i kølvandet på en række sammenbrud i dansk erhvervsliv, bl.a. Hafnia og Nordisk Fjer. I kraft af den øgede globalisering og den stigende konkurrence om at tiltrække kapital, valgte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i 1997 at nedsætte et udvalg, hvis formål var at beskrive de danske Corporate Governance rammer. Udvalget udkom med det første oplæg ”Aktivt

ejerskab” i 1999, og det var den første samlede fremstilling af reglerne for samspillet mellem ejere, ledelse og øvrige interessenter.26 Udvalget har under udarbejdelse af Corporate

Governance anbefalingerne i tidens løb ændret på disse. Dette er gjort med henblik på at skabe et praktisk værktøj, der er i overensstemmelse med den internationale udvikling.

På baggrund af finanskrisen så udvalget sig nødsaget til at stramme op omkring Corporate Governance anbefalingerne, da man mente, at disse led af væsentlige mangler. EU-

Kommissionen mente, på baggrund af Larosière-rapporten, at der skulle følges op på

bankernes Corporate Governance regler Larosière-rapporten fremhævede, at bestyrelsen og tilsynsmyndighederne ofte ikke var klar over, hvor store risici, der var forbundet med

investeringer i den finansielle sektor, og rapporten giver ligeledes udtryk for, at mangel på kontrolredskaber har været medvirkende til at skabe høje risikofyldte investeringer i sektoren. .27

EU-Kommissionen stiller ligeledes skarpt på bestyrelsens rolle i den finansielle sektor. I EU kommissionens ”Grønbog - om Corporate governance i finansielle institutioner og

aflønningspolitik” beskrives, hvorledes bestyrelsens manglende kontrol af direktionen og manglende evne til at udfylde posten som øverste led har været en central årsag til

finanskrisen. Grønbogen udtrykker ligeledes, at faktorer som manglende nødvendige

ressourcer og fornøden tid, samt manglende evne til at stille sig op imod en faglig kompetent direktion har været med til at give tilliden til bestyrelserne i den finansielle sektor et alvorligt knæk.28

26 Nørby-rapporten 2011, s. 23

27 Grønbog – Corporate governance i finansielle institutioner og aflønningspolitik. Bruxelles 2.6.2010, s. 2.

28 Grønbog – Corporate governance i finansielle institutioner og aflønningspolitik. Bruxelles 2.6.2010, s. 5

(20)

I takt med at Corporate governance reglerne har vundet meget opmærksomhed de sidste mange år, kan det undre, at Moderniseringsudvalget til den nye Selskabslov fra 2009 ikke har inkluderet mere Corporate governance som ’hard law’ end tilfældet er. I Moderniserings- udvalgets betænkninger til den nye Selskabslov bliver Corporate governance diskuteret meget, taget i betragtning af hvor lidt Corporate governance, der er implementeret i den nye Selskabslov. Resultatet af den nye Selskabslov blev en ny lov på 375 paragraffer, hvori der ikke findes en eneste anbefaling om god corporate governance. Man kunne tænke, at det ville have været fordelagtigt at implementere anbefalingerne om bestyrelsens sammensætning eller anbefalingerne om bestyrelsesformandens rolle i loven.

For at corporate governance anbefalingerne skal have en effekt på de danske virksomheder, skal disse implementeres. I Danmark, som er et demokratisk og liberalt land, findes der to overordnede måder at implementere på: Bindende eller ikke-bindende regler. Med bindende regler er der tænkt på lovgivning som en måde at implementere på, og ikke-bindende skal forstås som alternativer, så som pres fra det finansielle marked eller fra virksomhedernes interessenter. Der findes ikke en direkte begrundelse for, at corporate governance ikke er implementeret ved lovgivning. Nogle mener, at corporate governance ikke har tilstrækkelig politisk indflydelse til at være genstand for lovregulering.29

En af årsagerne til, at corporate governance ikke er implementeret i lovgivningen, kan være, at ikke-bindende regelsæt, som netop er regler, der er udsprunget af et krav fra branchens egen side eller et eventuelt markedspres, kan påvirke adfærden i en branche som for

eksempel den finansielle sektor hurtigere og mere effektivt end den til tider omstændelige og bekostelige lovgivningsproces. Fordelen ved netop at implementere corporate governance ved ikke-bindende implementeringsmetoder er, at reguleringer til en vis grad hurtigere kan tilpasses markedet og de specielle behov, som dette nu må have, på en hhv. hurtig og effektiv måde.

For at kunne kontrollere ledelsen på en effektiv måde, kræver det fra bestyrelsens side nogle ledelsesmæssige samt faglige kompetencer. På denne måde vil bestyrelsen kunne give

direktionen et kvalificeret modspil og sørge for, at aktionærernes interesser bliver opfyldt på bedst mulig måde. Ifølge de nyeste anbefalinger inden for corporate governance bør

29 Se bl.a. Klaus Stubkjær Andersen, AIG Forsikring, Corporate Governance og ledelsesansvar

(21)

børsnoterede banker udarbejde en årlig kompetenceprofil, der beskriver, hvor kompetent bestyrelsen er i forhold til den ideelle bestyrelse.

En undersøgelse viser dog, at de fleste banker har svært ved at opretholde disse anbefalinger, selvom der i flere år har været øget fokus på kompetencekravene i de danske bankers

bestyrelser. Ligeledes har undersøgelsen vist, at flere af bankerne bruger den nøjagtigt samme hensigtserklæring vedrørende bestyrelsens sammensætning, hvilket kunne indikere, at den finansielle sektor i Danmark ikke tager anbefalingerne om god selskabsledelse så alvorligt som ønsket.30

Hvis man ser nærmere på de danske bankers årsrapporter og pressemeddelelser i år 2007 og sammenligner dem med dem fra 2010 kan man dog se, at anbefalingerne om god

selskabsledelse har haft en virkning. Der er, fra bankernes side, kommet betydeligt mere fokus på corporate governance i deres årsrapporter. Nogle af de danske banker skriver kun få linjer, hvis overhovedet noget, omkring corporate governance i deres årsrapporter fra 200731, mens de i 2010 har en hel side i deres årsrapport, hvor de gør rede for deres corporate

governance betragtninger. Det kan antages, at et højt pres fra samfundet og fra branchens side har medvirket til, at nogle af anbefalingerne om god corporate governance er blevet

implementeret i den danske finansielle sektor, mens andre dele af god corporate governance stadig mangler at slå igennem.

Anbefalinger for god Selskabsledelse er blevet opdateret siden Nørby-rapporten i 2001.

Seneste større ændring var i 2010, efterfulgt af tilføjelser om mangfoldighed i 2011.

Anbefalingerne blev ligeledes opdateret i 2005, og det er interessant at se, hvad der er blevet opdateret fra 2005 til 2010, da det var imellem disse år, at de danske banker havde store problemer.

Da finansielle virksomheders særlige forhold er lovreguleret, har Komitéen for god Selskabsledelse valgt ikke at indføre specifikke anbefalinger for den finansielle sektor.

Alligevel skal finansielle virksomheder stadig tage anbefalingerne fra Komitéens side i

30 Nyhedsbrev for Bestyrelser nr. 7, 13. april 2012. 9. årgang, s. 1

31 Årsrapporten fra Arbejdernes Landsbank i 2007 omtalte ikke corporate governance anbefalingerne

(22)

betragtning, da anbefalingerne er rettet mod alle danske selskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked32.

Anbefalingerne om god selskabsledelse er ”soft law”, i modsætning til ”hard law” ”Soft law”

beskriver typisk minimumsstandarden, beskrevet som ”best practice” og er kendetegnet ved frivillighed, hvilket giver anbefalingerne den fleksibilitet, som er nødvendig. Hvis et selskab ikke ønsker at efterleve anbefalingerne for god selskabsledelse, ses dette ikke som et

regelbrud, men blot som et udtryk for, at selskabet ønsker at indrette sig på en anden måde.

Det er dog lovpligtigt, at selskabet skal forklare, hvorfor det har valgt ikke at følge

anbefalingerne, og hvordan det i stedet har indrettet sig, jf. Årsregnskabsloven § 107 b samt Børsreglerne, det såkaldte ”comply or explain” princip.

Hvis man ser på Komitéens anbefalinger fra 2005, ser man, at der bliver lagt vægt på

kommunikationen mellem selskabet og dets aktionærer. Det anbefales, at der fra selskabets side bliver fokuseret på en så let og omkostningsfri kommunikation for aktionærerne, bl.a.

ved informationsteknologi, så aktionærerne kan motiveres til at benytte deres rettigheder og indflydelse på selskabet. Aktionærernes ejerskab kan ved aktiv deltagelse medvirke til, at ledelsen varetager aktionærernes interesse bedst muligt.

Når man ser på bestyrelsens opgaver og ansvar, bliver der i 2005 anbefalet, at bestyrelsen mindst en gang årligt drøfter sine væsentligste opgaver i relation til varetagelsen af den overordnede strategiske ledelse, og at den løbende skal vurdere direktionens arbejde.

Endvidere anbefales det også i 2005, at bestyrelsen skal fastlægge procedurer for

direktionens rapportering til bestyrelsen, og at bestyrelsen i forbindelse med rekruttering af bestyrelsesmedlemmer skal sikre, at bestyrelsessammensætningen giver de nødvendige kompetencer, som bestyrelsen har brug for. Ligeledes anbefales det, at mindst halvdelen af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er uafhængige. Dette er med henblik på, at bestyrelsen kan handle uafhængigt af særinteresser. Komitéen stiller en række punkter op, som det enkelte medlem ikke må opfylde, hvis dette skal anses som værende et uafhængigt medlem.33

32 Komitéen for god Selskabsledelse, april 2010, s.3

33 Komitéen for god Selskabsledelse, August 2005, s. 7

(23)

Ser vi på anbefalingerne fra 2010, er der overordnet set ikke foretaget de store ændringer, til trods for at der i perioden fra 2005 til 2010 har været store økonomiske svingninger.

Komitéen forklarer i 2010 problematikken ved den finansielle krise og giver udtryk for, at der forventes et større fokus fra aktionærernes side, og at de i større omfang vil agere som ejere.

Komitéen gør det også klart i anbefalingerne, at selskaberne bør fremme aktivt ejerskab.

En af de centrale ændringer i anbefalingerne fra 2005 og til 2010 er de nye samlebegreber for ledelsesorganet, som den nye selskabslov fra 2009 introducerer. Det bevirker, at danske selskaber kan vælge mellem forskellige ledelsesstrukturer, men, som nævnt tidligere i afhandlingen, så er dette ikke en mulighed for finansielle virksomheder.

Nogle af de ændringer fra 2005 til 2010 i anbefalingerne om god selskabsledelse, som har relevans for vores afhandling, er anbefalingerne omkring bestyrelsens sammensætning, herunder ”tiden til bestyrelsesarbejdet og antallet af bestyrelsesposter”34 og ”aldersgrænse.”

De to begreber er nævnt både i anbefalingerne for god selskabsledelse fra 2005 og fra 2010. I 2005 og i 2010 bliver der ikke lavet direkte anbefalinger vedrørende arbejdsrelateret

erfaring, men der bliver nævnt i begge rapporter, at bestyrelsen mindst en gang om året skal vurdere, om denne besidder de nødvendige kompetencer, til at udføre deres arbejde. Dette kan vidne om, at man ønsker at bestyrelserne bl.a. tager stilling til, om de skal have

medlemmer der har større branchekendskab. Det skal ligeledes nævnes, at der i FIL § 64 findes individuelle krav til ledelsesmedlemmernes egnethed og hæderlighed, også kaldt for fit

& proper reglerne. Her stilles der f.eks. krav til hvert medlem af bestyrelsen om, at de skal have fyldestgørende erfaring for at bestride hvervet som bestyrelsesmedlem i den konkrete finansielle virksomhed.

Ser vi på anbefalingerne omkring flere bestyrelsesposter anbefales det i 2005, at ”et

bestyrelsesmedlem, der samtidig indgår i en direktion i et aktivt selskab, ikke beklæder mere end tre menige bestyrelsesposter eller én formandspost pog én menig bestyrelsespost i selskaber, der ikke er en del af koncernen, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.” Der indgår i anbefalingen et faktisk antal, som man anbefaler som værende et maksimum af

bestyrelsesposter, såfremt man samtidig indgår i en direktion. Anbefalingerne for god

34 I anbefalingerne for god selskabsledelse 2010 hedder denne post ”Medlemmernes engagement og antallet af andre ledelseshverv”

(24)

selskabsledelse har endvidere i deres kommentar til ovenstående anbefaling skrevet, at ”det er væsentligt, at det enkelte bestyrelsesmedlem på forhånd gør sig klart, hvilke tidsmæssige krav bestyrelsesarbejdet stiller og afsætter tilstrækkelig tid til sine opgaver i bestyrelsen.” Det kan diskuteres her, hvor upræcise deres kommentar er, da det ikke fremgår nogen steder, hvad tilstrækkelig tid er. Det er naturligt, at bestyrelsesmedlemmer, og deres tid til

bestyrelsesarbejdet, afhænger af hvilken bestyrelse de besidder, og det kan derfor være forståeligt, at der ikke er nogen præcisering af tilstrækkelig tid, men det kan have den effekt, at anbefalingerne ikke bliver taget tilstrækkeligt seriøst.

I 2010 kan vi se, at anbefalingen omkring flere bestyrelsesposter har fået en anden ordlyd. For det første hedder overskriften i 2010 ”Medlemmernes engagement og antallet af andre

ledelseshverv.” Ligeledes har selve anbefalingen fået en anden ordlyd, da det anbefales, ”at hvert enkelt medlem af det øverste ledelsesorgan vurderer, hvor meget tid det er nødvendigt at bruge på det pågældende arbejde, således at vedkommende ikke påtager sig flere hverv end, at hvert enkelt hverv kan udføres på en for selskabet tilfredsstillende vis.

Som det fremgår af anbefalingen, rammer den nu alle medlemmerne i bestyrelsen, frem for kun bestyrelsesmedlemmer, der samtidig indgår i en direktion i et aktivt selskab, som det fremgik af anbefalingerne fra 2005. Der er altså tale om en skærpelse i anbefalingen fra 2010, men som det fremgår i kommentarerne til denne så er det ”ved vurderingen skal der tages hensyn til antallet og omfanget af udvalgsposter. Som hovedregel må det antages, at et medlem af det øverste ledelsesorgan, der samtidig er direktør i et selskab, ikke kan varetage mere end nogle få poster som menigt bestyrelsesmedlem eller en formandspost og en menig post i selskaber, der ikke er en del af koncernen.” Som det fremgår, er der en slående lighed mellem selve anbefalingen fra 2005 og kommentaren til anbefalingen fra 2010. Det kan vidne om, at man har forsøgt, at få reglerne til at dække alle bestyrelsesmedlemmer i en bestyrelse, men at man samtidig mente, at det er de bestyrelsesmedlemmer, der samtidig er direktør i et selskab, som er de medlemmer, der er vigtigst at lave anbefalinger til.

Ser vi på anbefalingerne omkring alder er der ikke foretaget drastiske ændringer. I kraft af at anbefalingerne fra 2010 præsenterer os for et andet begreb, det øverste ledelsesorgan, er dette begreb den eneste deciderede ændring og i sin helhed siger anbefalingerne fra 2005 og 2010 at ”Det anbefales, at selskabet fastsætter en aldersgrænse for bestyrelsesmedlemmer/det

(25)

øverste ledelsesorgan, og at årsrapporten indeholder oplysninger om alderen på de enkelte bestyrelsesmedlemmer. Der har derfor ikke været nogen skærpelser på dette område. En bemærkning til ovenstående anbefaling er, at i vores empiriske undersøgelse, som vil blive gennemgået senere i afhandlingen, var det ikke muligt at få oplysninger omkring

bestyrelsesmedlemmernes alder fra 4 ud af de 18 banker, som vi inddrog i analysen. I vores analyse fra 2010 var det kun 1 ud af 15 banker, hvor det ikke var muligt. Dette vidner om, at til trods for der ikke har været en direkte skærpelse af anbefalinger omkring alder i form af ændring af disse, har der været en tendens i de danske banker til at følge disse

De nye anbefalinger fra Komitéen præsenterer os for ”comply or explain” begrebet, og det anbefales, at selskaber bør offentliggøre ledelsens beretninger på deres hjemmeside, da det er lettere og mere tilgængeligt for aktionærer og investorer at skaffe oplysninger derfra.

Der er generelt ikke ændret meget på anbefalingerne fra 2005 til 2010. Nogle mindre betydelige ting, så som at anbefalingerne fra 2010 anvender betegnelserne fra den nye Selskabslov angående ”Det øverste ledelsesorgan” og ”Det centrale ledelsesorgan”. Hvis man ser på anbefalingerne, der vedrører bestyrelsen, så er der, ud over ordlyden enkelte steder, ikke sket nogen ændringer.

Overordnet set kan man indvende, at anbefalingerne vedrørende bestyrelsen er meget brede og ikke særligt præcise. Det kan være medvirkende til, at de finansielle virksomheder har haft svært ved at fortolke de rammer, som anbefalingerne har sat. Samtidig kan det også

diskuteres, hvorvidt den juridiske status af corporate governance har medvirket til, at

bestyrelserne i de finansielle virksomheder ikke har taget corporate governance principperne seriøst og derfor ikke har brugt dem effektivt.

Det kan konkluderes, at der har været en skærpelse i anbefalingerne omkring antal bestyrelsesposter som et bestyrelsesmedlem anbefales at bestride, men at denne stadig ønskes tiltænkt bestyrelsesmedlemmer, der samtidig besidder en direktørpost.

Ydermere kan vi konkludere, at anbefalinger, som oplysning af bestyrelsesmedlemmernes alder, er blevet taget mere seriøst i 2010, end de var i 2007. Dette, trods anbefalingerne omkring alder ikke har ændret sig på nogen relevant måde fra 2005 og til 2010.

(26)

3. Empirisk Analyse.

3.1. Formålet med analysen

Formålet med vores empiriske analyser er at undersøge, om der er en sammenhæng mellem bestyrelsens sammensætning i en finansiel virksomhed, og dens måde at performe på. Vi har derfor opstillet tre hypoteser angående bestyrelsesmedlemmernes kompetencer, som vil blive gennemgået senere i afhandlingen. Det er vores formål at undersøge hvorvidt disse tre hypoteser kan bekræftes, eller om de skal forkastes.

Det er endvidere også vores formål, at undersøge om de respektive finansielle virksomheder har ændret deres bestyrelsessammensætning fra årene 2007 til 2010, da det var under disse år at vi oplevede den finansielle krise.

3.2. Præsentation af analysen

I det følgende afsnit ønsker vi at foretage en kort redegørelse for vores empiriske analyse. For at belyse vores analyse vil vi i følgende afsnit starte med at præsentere indholdet i vores empiriske analyse og på hvilke præmisser den, er foretaget. Derefter vil vi beskrive de nøgletal, vi har valgt samt forklare, hvordan disse er blevet brugt i vores analyse. Følgende indeholder yderligere en gennemgang af de respektive kompetencer, der er inddraget i vores analyse. Dette skal benyttes til at undersøge, om der er en direkte sammenhæng mellem banker, der i højere grad følger corporate governance anbefalinger om bestyrelsens profil og kompetencer og disse bankers strategi og resultater.

Vores analyse er baseret på tal, som de finansielle virksomheder i Danmark lovpligtig skal offentliggøre, i form af årsregnskaber, risikorapporter og pressemeddelelser. Det har været en problematisk proces at få adgang til informationer om bestyrelsesmedlemmernes oplysninger og kompetencer i de enkelte finansielle virksomheder, da de fleste virksomheder, navnlig i år 2007, ikke offentliggør mange detaljer vedrørende deres bestyrelse. Enkelte tal har vi været nødsaget til at hente fra Finanstilsynets egen hjemmeside, da de opbevarer alle tal, som de finansielle virksomheder oplyser til dem. For at gennemføre analysen var det nødvendigt for os at få oplysninger om bestyrelsesmedlemmernes alder, erhvervsmæssige erfaring og antallet af bestyrelsesposter, da disse tre faktorer alle indgår i Corporate Governance anbefalingerne.

(27)

For at få de nødvendige oplysninger har vi, ud over at anvende deres årsrapporter,

risikorapporter og pressemeddelelser, været i kontakt med en række banker for at indhente de ovenstående informationer.35 Nogle af bankerne var villige til at udlevere oplysningerne, mens enkelte var modvillige. Det har resulteret i, at analysens data fra 2007 ikke er så detaljerede som i 2010, da det var langt nemmere at skaffe data om bestyrelserne fra 2010.

Det må antages at have en direkte sammenhæng med den finansielle verdens øgede tilgang til corporate governance. Det er igennem årene blevet mere og mere almindeligt for de

finansielle virksomheder at implementere corporate governance i deres måde at lede

virksomheden på, og det afspejles tydeligt i deres årsrapporter, som igennem årene er blevet langt mere detaljerede, hvad bestyrelsen og dens sammensætning angår.

Vi har i vores kapitel 1 afgrænset os til, at fokusere på de 18 største banker i Danmark, som alle ligger i kategori 1 eller 2 og derfor har en arbejdende kapital, som vil blive beskrevet senere i afhandlingen, på 10 mia. eller derover. Denne afgrænsning dækker over, hvordan de det forholdte sig i år 2010, og der er derfor tilfælde af enkelte banker, som i år 2010 lå i gruppe 2, der i 2007 lå i gruppe 3. Dette skal der gøres opmærksomt på, eftersom vi i vores afhandling finder det interessant, at kigge på både den gennemsnitlige

bestyrelsessammensætning holdt op imod bankernes performanceresultater, og hvorledes de respektive banker har ændret bestyrelsessammensætning fra 2007 til 2010.

Vi har valgt, at inddrage Roskilde Bank og Amagerbanken i vores empiriske analyse. Disse to banker har vi ikke med i vores resultater fra 2010, da Roskilde Bank var gået konkurs, og Amagerbanken i 2010 var tæt på at gå konkurs. På trods af dette var begge banker

funktionelle i 2007 og kan derfor inddrages i vores analyse, idet de kan bidrage til at fortælle noget om den gennemsnitlige bestyrelsessammensætning, holdt op imod

performanceresultater.

3.3. Gennemgang af regnskabstal

For at kunne belyse kompetencerne i bestyrelserne i de forskellige banker, er det vigtigt, at der findes en redegørelse for, hvordan bankernes profil ser ud. Det er nødvendigt at analysere bankens performance for at kunne vurdere, om bestyrelsen og dens kompetencer har en direkte effekt. En banks risikoprofil er en opgave, som bestyrelsen skal varetage, og derfor

35 Bilag 1

(28)

ønsker vi at vurdere bankernes risikoprofil ud fra de anvendte nøgletal. De benyttede regnskabstal er tal, som Finanstilsynet kræver, at bankerne offentliggør.36

3.3.1. Arbejdende kapital

Arbejdende kapital er et samlebegreb, der dækker over en række forskellige slags kapitaler.

Det består af efterstillede kapitalindskud, egenkapital, indlån samt udstedte obligationer.37 Pengeinstitutternes størrelsesgruppering er opgjort i forhold til arbejdende kapital.

Ovenstående regnskabstal, der definere arbejdende kapital, er baseret på de enkelte pengeinstitutters rene virksomheder og ikke på deres samlede koncernvirksomhed.38 I år 2007 og 2010 var gruppeopdelingerne opdelt som følgende:

 Gruppe 1: Pengeinstitutter med en arbejdende kapital på 50 mia. kr. og derover

 Gruppe 2: Pengeinstitutter med en arbejdende kapital på 10 mia. kr. og op til 50 mia.

kr.

 Gruppe 3: Pengeinstitutter med en arbejdende kapital på 250 mio. kr. og op til 10 mia.

kr.

 Gruppe 4: Pengeinstitutter med en arbejdende kapital på under 250 mio. kr.

Arbejdende kapital bliver ligeledes brugt til at beregne bankernes funding-ratio, som vil blive beskrevet nedenfor.

3.3.1.1. Egenkapital og forrentning af denne

Egenkapitalen er bankens reserver og kommer fra aktionærernes kapitalindskud.39

Forrentningen af bankens egenkapital er den interessante del ved egenkapitalen. Jo højere forrentningen af egenkapitalen er, jo mere får bankerne ud af deres penge. Forrentningen af egenkapitalen beregnes ved at dividere årets resultat før/efter skat med gennemsnittet af egenkapitalen primo og ultimo regnskabsåret alt efter, hvorvidt man ønsker at rense tallet for skat.

36 Hovedtal fra Finanstilsynet 2011, samt årsrapporter fra 2007 og 2010 for de udvalgte banker.

37 http://www.finanstilsynet.dk/da/Leksikon/Arbejdende-kapital.aspx

38 http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/de-stoerste-pengeinstitutter.aspx

39 http://www.business.dk/finans/fakta-egenkapital-hybrid-kernekapital-og-supplerende-kapital

(29)

3.3.2. Solvensgrad.

Solvensgraden er et nøgletal, der udregnes ved at dividere egenkapitalen med

balancesummen. Dette tal fortæller, hvor sund en virksomhed er og sammenholdes med solvensprocenten. Jo højere solvensgrad, desto højere egenkapital.

3.3.3. Solvensprocent.

Bankernes solvenskrav er betegnelsen for det lovmæssige kapitalkrav i Danmark. Bankernes basiskapital, som udgør en banks kernekapital samt supplerende kapital, skal udgøre mindst 8 pct. af bankens risikovægtede poster og kaldes også for solvensprocenten.40 Ud over dette skal bankerne ligeledes beregne et ”individuelt solvensbehov”, som derefter skal godkendes af Finanstilsynet.

Et individuelt solvensbehov er en procentdel, der afspejler den enkelte banks behov for fornøden kapital, mens solvensprocenten afspejler den reelle solvens, som banken besidder.

Grunden til, at der både findes et solvenskrav og et individuelt solvensbehov er, at de 8 pct., som er lovkravet på solvenskravet, skal ses som et minimumskrav for bankerne, og at

Finanstilsynet, på baggrund af de enkelte bankers risikoprofil, kan sætte denne grænse højere end 8 procent.41 Finanstilsynet har på baggrund af Lov om finansiel virksomhed § 124, stk. 9, beføjelse til at udstede nærmere regler om offentliggørelsen af det individuelle solvensbehov, hvilket førte til en ændring af bekendtgørelse om kapitaldækning.42 Indtil 2009 har bankernes

”individuelle solvensbehov” været hemmeligt, men nu skal bankerne oplyse dette tal. Da det individuelle solvensbehov er en procent, som bankens ledelse og bestyrelse selv skal

fastsætte, ønsker vi ikke at inddrage denne i vores analyse. Vi ønsker udelukkende at fokusere på den almindelige solvensprocent, der som nævnt skal være på minimum 8 pct.

3.3.4. Basiskapital

Basiskapital er sammensat af 3 forskellige slags kapitaler. Kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital. Den er karakteriseret ved, at indskyderne af basiskapital er

40 Se Lov om finansiel virksomhed § 124, stk. 2.

41 http://www.finanstilsynet.dk/da/Leksikon/Individuelt-solvensbehov.aspx

42 http://www.finanstilsynet.dk/upload/Nyhedscenter/2009/2009kvt3Individuelt_solvensbehov.pdf

(30)

efterstillet, således at hvis banken skulle gå konkurs, vil de almindelige kreditorer få deres penge først. Supplerende kapital må højst udgøre halvdelen af basiskapitalen.43

3.3.5. Stabil funding (Funding-Ratio).

Stabil funding eller funding-ratio, som det også kaldes, er et nøgletal, som fortæller, hvordan balancen er mellem indlån og udlån hos en bank. Er udlån højere end indlån, vil dette nøgletal være større end 1. Finanstilsynet har valgt at benytte dette nøgletal i det tiltag, som kaldes for Tilsynsdiamanten, der blev introduceret i 2010.44 Formålet med denne var at fastlægge nogle retningslinjer for de danske finansielle institutter, og Finanstilsynet forventede, at de alle skulle opfylde disse ultimo 2012.

Den finansielle krise har vist, at pengeinstitutter er yderst sårbare over for hurtige skift i den finansielle sektor, og derfor har Finanstilsynet valgt, som et af pejlemærkerne i

Tilsynsdiamanten, at grænseværdien for funding-ratio (udlån/indlån) skal være på mindst 1,25. Denne grænseværdi blev dog ændret til 1,00 et halvt år efter.45

3.3.6. Gearing

Gearing i banken er et udtryk for investeringer foretaget af banken med lånte penge og skal ses som værende forholdet mellem bankens udlån i forhold til dens egenkapital. Gearing er også en slags indikator for bankens risikoprofil idet jo højere gearing, des større risiko for banken46. Overordnet set følger bankers udlån til virksomheder mv. den generelle

samfundsøkonomiske udvikling.47

3.4. Niro Invest.

Niro Invest er et analysebureau, der årligt foretager en risikoanalyse over de danske banker.

Denne analyse er en ressourcemæssigt krævende analyse, som bygger på årsrapporterne for de respektive banker. Det er en analyse, som vi mener, det er fornuftig at inddrage i vores empiriske analyse. Den kan bidrage til vores empiriske analyse ved at understøtte vores resultater og kan eventuelt bidrage til vores hypoteser. Niro Invest startede i 2008 med at foretage risikoanalysen, hvorfor tallene kun er benyttet i vores modeller for 2010.

43 http://www.finanstilsynet.dk/da/Leksikon/Basiskapital.aspx

44 Brev af 25. juni 2010, Finanstilsynet introducerer ”Tilsynsdiamanten” for pengeinstitutter.

45 Brev af 14. december 2010, Finanstilsynet justerer ”Tilsynsdiamanten” for pengeinstitutter.

46 Udtalelse fra Nicolas Rohde, http://www.bt.dk/danmark/her-er-landets-mest-sikre-og-usikre-banker

47 Notat af 12. januar 2011 Finansrådet

(31)

3.5. Kompetencer hos bestyrelserne.

Efter at have gennemgået de regnskabsmæssige nøgletal, som vi har valgt at benytte i vores analyse, ønsker vi at foretage en kort gennemgang af de kompetencer, vi har valgt at

bearbejde i analysen. Disse kompetencer ønsker vi at sammenholde med de ovenstående nøgletal, i håb om at kunne se en sammenhæng mellem bankernes resultater og deres bestyrelses kompetenceniveau.

Vi har i vores analyse valgt at fokusere på 3 kompetenceniveauer: Alder, erhvervsmæssig erfaring og hvor mange bestyrelsesposter, de enkelte bestyrelsesmedlemmer besidder. Disse personlige kompetencer har vi valgt at sammenholde med de beskrevne nøgletal i nogle udvalgte banker, i håb om at kunne udlede nogle adfærdsmønstre i bankerne i forhold til bestyrelsens sammensætning i de pågældende banker. Vi har valgt at rense vores tal for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, da vi mener, de opfylder kompetencerne for at sidde i en bestyrelse. Vi forudsætter, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer opfylder kriterierne for at sidde i en bestyrelse, da det må antages, at de er velorienterede om

virksomheden og dens daglige drift, og højst sandsynligt ikke sidder i mange andre bestyrelsesposter.

Vores hypoteser tager udgangspunkt i Corporate Governance anbefalingerne og lyder som følger:

1. Jo højere et antal bestyrelsesmedlemmer, der er over 60 år, desto færre risikobetonede investeringer og mindre tilbøjelighed til at tilpasse sig skiftende markedsforhold.

2. Jo højere et antal bestyrelsesmedlemmer, der ikke besidder arbejdsrelateret erfaring, desto ringere performer banken.

3. Jo højere et antal bestyrelsesmedlemmer, der besidder mere end 5 bestyrelsesposter, desto ringere performer banken, grundet manglende kontrol med direktionen.

3.6. Alder

Vi har valgt at tage bestyrelsesmedlemmernes alder i betragtning i vores analyse. Dette er begrundet i, at vi finder det interessant at undersøge, om der er en sammenhæng mellem bestyrelsesmedlemmernes alder og den respektive banks risikoprofil. Dette vil vi undersøge

(32)

ved bl.a. at sammenligne, hvor mange bestyrelsesmedlemmer i hver enkelt bestyrelse, der i hhv. 2007 og 2010 er over 60 år. Det vil være interessant at se, om der kan udledes en tendens til, at en bestyrelse bestående af fortrinsvis ældre bestyrelsesmedlemmer eventuelt har en mere sikker risikoprofil end bestyrelser, bestående af yngre bestyrelsesmedlemmer.

Udgangspunktet vil være at analysere 18 danske banker, som er fordelt i grupperne 1-3,48 og derefter lave en aldersbetragtning i form af en gennemsnitsberegning. Det vil resultere i, at vi kan se, om der er en forskel på bankernes resultater set i forhold til, hvor mange af

bestyrelsesmedlemmerne, der over 60 år.

Valget af alder til den ene hypotese bunder i Corporate Governance anbefalingen om, at der i en bestyrelse vedtages en maksimum-alder for bestyrelsesmedlemmer. 49

3.7. Arbejdsrelateret erfaring

Nyhedsbrev for Bestyrelser50 har i 2008 lavet en kort redegørelse, der viser, at de fleste bestyrelser i de mellemstore og mindre banker ikke tager Fondsbørsens anbefalinger om god selskabsledelse i form af bestyrelsens kompetencer og nyvalg seriøst. Redegørelsen viser endvidere, at når det handler om faglige kompetencer inden for den finansielle sektor, har de mellemstore og mindre banker ikke de nødvendige ressourcer i deres bestyrelse, når det handler om revision, risikostyring, finansiering samt makroøkonomiske perspektiver.

Vi finder det derfor relevant for vores analyse, at se nærmere på de enkelte

bestyrelsesmedlemmers faglige kompetencer i form af, hvilke jobs de besidder eller har besiddet, ud over deres bestyrelsespost. Ved at analysere de enkelte bankers årsrapporter har det vist sig, at enkelte bestyrelsesmedlemmer i de forskellige banker har arbejdstitler som landmand, kutterfisker, dyrlæge og smed.

I vores analyse har vi valgt at definere begrebet arbejdsrelateret erfaring, som

bestyrelsesmedlemmer der besidder eller har besiddet et job i den finaniselle sektor, direktører eller lignende.

48 Bankers gruppeinddeling som forklaret under afsnittet om arbejdende kapital.

49 Anbefalinger for god selskabsledelse, 2010, pkt. 5.8

50 Bestyrelsen.dk

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Af de tre sorter, der kun er afprøvet i 2 års forsøg, har Erdmanna og Tylstrup 52-499 givet samme udbytte af knolde og 35 hkg mere end Bintje, medens Perlerose ligger ca.. Perlerose

Dermed er der stor sandsynlighed for, at nogle studerende ikke lærer deres ‘kompetencer’ at kende endsige udvikler disse eller andre, hvilket ellers er et af de eksplicitte

Hun har spurgt leder, pædagoger, forældre og børn, hvordan det går – hvad er svært, hvad er nyt, hvad er blevet rutine.. Der er ingenting i verden så stille som

Domme citerer hinanden, og nogle domme citeres mere end andre. Samfundsvidenskabelige forskere har i mange år brugt dette faktum til at analysere retssystemet,

EU-Domstolen konkluderede, at princip- pet om ligebehandling ikke er begrænset til en bestemt personkategori og således også omfatter de personer, der ikke selv tilhører

Dermed bliver BA’s rolle ikke alene at skabe sin egen identitet, men gennem bearbejdelsen af sin identitet at deltage i en politisk forhandling af forventninger til

En anden grund til de nuværende finanspoli- tiske rammebetingelsers manglende effektivi- tet hænger også sammen med bestemmelsen om, at Ministerrådet skal erklære, at et land

2) Diskursstrengens tekstomfang: Det angives, hvor mange tekster der indgår i diskursstrengen fra de forskellige udvalgte medier. 3) Rekonstruktion af diskursstrengens oprindelse