Kopi af:
Hjernesvulster : information
Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.
www.dbc.dk
e-mail: dbc@dbc.dk
0 0 4 7 - 0 6 . 0 8 . 4 . Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Tlf. 3525 7500 www.cancer.dk
Hjernesvulster
I n f o r m a t i o n
S y g d o m m e n o g d e n s b e h a n d l i n g
Hjernen
Hvad er en svulst?
Hjernesvulster
Undersøgelser
Forskellige stadier af sygdommen
Forskellige hjernesvulster
Behandling
Tilbage til hverdagen
Ordliste
Adresser og telefonnumre
Indhold
2 5 6 8 9 10 11 16 19 20
Udgiver: Kræftens Bekæmpelse, 6. udgave 2006.
Redaktion: 6. udgave er redigeret af overlæge, dr.med. Iben Holten
& cand. comm. Caroline Winkel i samarbejde med overlæge, dr.
med. Michael Kosteljanetz.
Den oprindelige pjece er udarbejdet i 1996 af Peter Qvortrup Geisling & Anna Pia Hudtloff.
Produktion: Lisbeth Faarkrog Eg
Layout: Rumfang.dk
Illustrationer: Lena Untidt, Henning Dalhoff og Søren Moesgård Modelfoto: Claus Blædel
Tryk: Litotryk Svendborg A/S
■ En stor del af teksten i denne pjece er hentet fra»Værd at vide om hjernesvulster« skrevet at afdelingssygeplejerske Inge Olsen, over- læge, dr. med. Hans Skovgaard Poulsen og overlæge, dr. med.
Michael Kosteljanetz fra Rigshospitalet.
Tak til lektor, dr. med. Henning Laursen, læge, klinisk assistent Ulrik Lassen og MR-centeret på Rigshospitalet for lån af billed- materiale.
ISBN 87-91277-89-2 20679_Hjerne_omsl 18/09/06 13:27 Side 2
Hvert år får ca. 1.000 dan- skere konstateret en svulst i hjernen.
Nogle af svulsterne er god- artede; andre er ondartede – altså kræft.
En anden – og endnu mere almindelig – slags ondar- tede svulster stammer fra kræftsygdomme andre ste- der i kroppen, som har spredt sig til hjernen.
Svulster i hjernen ses oftest hos børn fra 3 til 12 år eller hos voksne mellem 40 og 70 år.
Der findes flere forskellige former for behandling af svulster i hjernen.
Bag i pjecen findes en ord- liste.
Læs mere på www.cancer.dk
Opdateret august 2006
1
Hjernesvulster
2 Hjernen
H
jernen er kroppens mest komplicerede organ, og den vejer lidt over et kilo. Sam- men med rygmarven udgør hjernen centralnervesystemet, som styrer vores handlinger. Det er hjernen, der koordinerer vores motorik, psyke og hukommelse. Hjernen re- gistrerer også sanseimpulser som smag, lugte, lyde og synsindtryk.Ligesom den styrer talen og vejr- trækningen.
Vores hjerne er beskyttet af kraniet. Hjernen er også beskyt- tet af væske mellem hjernen og kraniet.
Inde i hjernen er der fire hulrum.
Et i hver af de to hjernehalvdele, et i mellemhjernen og et i hjerne- stammen. Hulrummene kaldes ventriklerne.Væsken dannes i disse hulrum og kaldes cerebrospinal- væske.Forskere har en formodning om, at denne væske bringer næringsstoffer fra blodet til hjer- nen, og at den også fjerner affalds- stoffer. Mellem hjernen og kraniet ligger der tre tynde hinder, som på latin hedder meninges. På dansk kaldes de hjernehinderne.
Hjernen er opdelt i storhjernen, lillehjernen og hjernestammen. De Storhjernen
Lillehjernen Hjernestammen
Rygmarven
Hjernen og rygmarven
20679_Hjerne_ind 18/09/06 13:25 Side 2
3
Hjernens hulrum
Hjernen skåret igennem i midten, set fra siden.
Lillehjernen Storhjernen
Hjernestammen Hypothalamus Hypofysen
Rygmarven
tre dele har hver deres funktioner, men de arbejder også sammen.
Storhjernen består af højre og venstre hjernehalvdel. Højre hjer- nehalvdel kontrollerer musklerne i venstre side af kroppen og om- vendt. Hos de fleste mennesker sidder sprogfunktionen i venstre hjernehalvdel – dvs. evnen til at tale, forstå og skrive.
Lillehjernen kontrollerer balan- cen. Hjernestammen samler alle nervetråde fra store- og lillehjernen og forbinder dem via rygmarven med de perifere nerver i kroppen.
Hjernestammen indeholder også udspringet af bl.a. den store an- sigtsnerve samt de nerver, der kontrollerer pupillen, øjets bevæg-
elser og tungen. Rygmarven inde- holder talrige nerver, der eksem- pelvis går til og fra vores arme og ben. Rygmarven er også beskyttet af hinder og cerebrospinalvæske.
Hjernen er opbygget af cirka 100 milliarder nerveceller og endnu flere andre celler, der har en støttende funktion. Det er i støttecellerne, at de fleste hjerne- svulster opstår. Nerveceller dør, når vi ældes. Men da der findes et stort overskud af hjerneceller, påvirker det ikke hjernens funk- tion i nævneværdig grad. Hjernen har med andre ord en stor over- skydende kapacitet. Det betyder dog ikke, at nye celler kan ’repa- rere’ tabt hjernefunktion.
4 Hjernen
Der dannes væske i hjernens hulrum, som normalt kan cirkulere frit fra hjernen ned omkring rygmarven.
Hjernens fire hulrum
20679_Hjerne_ind 18/09/06 13:25 Side 4
E
n svulst er en samling celler.Et andet ord for svulst er knude. På latin hedder det entumor.Det betyder en afgrænset hævelse.
Svulster kan være godartede el- ler ondartede. Det er kun de ondar- tede svulster, der kaldes kræft. Der skal flere millioner kræftceller til, før de bliver til en svulst på størrelse med en ært, og så vil svulsten ofte have været undervejs i flere år.
Kroppens normale celler deler sig kun i det omfang, der er brug for det. Men nogle gange opstår der fejl i dem, og så kan de begynde at dele sig uden kontrol. Så vokser svulsten uhæmmet og fortrænger måske også de sunde og normale celler, der omgiver den. Svulster, der opstår i hjernevæv, kaldes primære hjernesvulster. Det er meget sjældent, at primære hjer- nesvulster spreder sig til andre organer i kroppen.
Kræftceller kan opstå overalt i kroppen, f.eks. i lunger, hud eller tarm. I nogle tilfælde vil kræftsyg- domme andre steder i kroppen sprede sig via blodkar til hjernen.
Så taler man om eksempelvis lungekræft med metastasertil hjernen. Metastaser kaldes også dattersvulster, men de er altså ikke primære hjernesvulster, da de oprindeligt stammer fra et andet organ. Man kan også kalde disse metastaser for sekundære hjer- nesvulster.
Hvis du vil vide mere om meta- staser, kan du ringe til Kræftens Bekæmpelse og få tilsendt pjecen om den kræftsygdom, som det nu drejer sig om. For eksempel pjecen om lungekræft eller brystkræft, hvor spredning af sygdommen til hjernen er beskrevet. Denne pjece om hjernesvulster handler mest om de svulster, der er opstået i hjernen.
5
Hvad er en svulst?
En celle deler sig ukontrolleret, bliver til flere og danner en svulst med forgreninger.
E
t epileptisk anfald (krampe- anfald) er ét af de hyppigste symptomer og kan være det første tegn på en hjernesvulst. Et epileptisk anfald kan vise sig på mange måder; én er, at personen falder bevidstløs om og får træk- ninger i arme og ben og fråde om munden. Det er ikke altid, at man taber bevidstheden. Der kan også være trækninger i en arm, i ansigtet eller i et ben eller blot en kortvarig underlig fornemmelse, eventuelt ledsaget af en underlig lugtoplevelse.Symptomer på hjernesvulster op- står pga. beskadigelse eller tryk på hjernevævet. Symptomerne afhæn- ger derfor af, hvor i hjernen svul- sten sidder, og hvilken funktion der er i den del af hjernen. Hvis svul- sten er tilstrækkelig stor, kan den medføre, at trykket i kraniekassen stiger. Det kan give hovedpine, i sværere tilfælde opkastinger even- tuelt sløvhed eller bevidstløshed.
Væskeophobning (såkaldt ødem) omkring svulsten kan medvirke til at øge trykket. Der kan også opstå væskeophopning, fordi svulsten blokerer strømmen af den cerebro- spinalvæske, som dannes i hjer- nens hulrum. Nogle svulster vokser langsomt og giver først symptomer sent i forløbet. Nogle vil opleve for- skellige former for kramper eller syns- og taleforstyrrelser. Hos andre er de første symptomer tab af følelse
eller svaghed i arme eller ben. Der kan også være tale om snublende gang eller manglende koordination, når man går. Endelig oplever nogle patienter også personlighedsforan- dringer, hukommelsesbesvær eller vanskelighed ved at koncentrere sig. Symptomerne kan udvikle sig så langsomt, at man knapt nok bemærker dem. Det er ikke ual- mindeligt, at de pårørende bemær- ker nogle af dem først.
De omtalte symptomer kan skyldes hjernesvulster, men ses også ofte i forbindelse med helt andre sygdomme. Derfor vil en del patienter have oplevet, at der er gået lang tid fra, at sygdommen første gang viste sig, til den blev konstateret.
Årsager til sygdommen
Forskerne kender endnu ikke år- sagerne til, at der opstår svulster i hjerner. Der forskes meget i mulige årsager, og undersøgelser tyder på, at opståede fejl i generne kan spille en rolle. Det betyder dog ikke, at opståede fejl i generne nedarves til børn. Der findes dog sygdomme med svulster i hjernen eller ry- gmarven, som er arvelige. (F.eks.
neurofibromatose og von Hippel Lindau.) Det er endnu ikke muligt at forebygge, at hjernesvulster op- står. Undersøgelser tyder heller ikke på, at slag mod hjernen kan være årsag til hjernesvulster.
6 Hjernesvulster
20679_Hjerne_ind 20/09/06 8:55 Side 6
7
Omkring hjernesvulsten kan der opstå en væskeansamling.
Væskeansamlingen kaldes også et ødem.
P
atientens egen sygehistorie er meget vigtig for at kunne stille den rigtige diagnose.Derfor spørger lægen om, hvordan symptomerne har udviklet sig.
Lægen laver også en såkaldt neuro- logisk undersøgelse. Ved den under- søges blandt andet muskelstyrke, koordination, reflekser og følesans.
Man kan dog have en hjerne- svulst, selv om den neurologiske undersøgelse er helt normal. Hvis
der pga. symptomerne alligevel er mistanke om, at der er en hjerne- svulst, får man tilbudt enten en CT-scanning eller enMR-scanning.
En scanning er en undersøgelse, hvor et apparat koblet til en com- puter tager en række billeder – i dette tilfælde af hjernen. Under- søgelserne vil vise svulstens præcise placering i hjernen, og det har stor betydning for, hvilken be- handling du bliver tilbudt.
8 Undersøgelser
MR-scanning
MR-scanning viser en svulst i hjernen.
Svulsten er markeret med en pil.
20679_Hjerne_ind 18/09/06 13:25 Side 8
D
er er stor forskel på hjerne- svulster. Nogle vokser hur- tigt, andre vokser langsomt.Hjernesvulster kategoriseres efter hvilke celler, de er opstået fra, og inddeles efter en gradinddeling, som er beskrevet af WHO.
Svulsterne inddeles i grader fra lav (grad 1) til høj (grad 4). Jo højere grad en svulst har, jo hurti- gere vokser den. En svulst med høj grad (3 eller 4) er altså mere ond- artet eller vokser hurtigere end en svulst med lav grad (1 eller 2).
Det er meget almindeligt, at en hjernesvulst indeholder celler af flere forskellige grader. Svulsten kategoriseres i så fald efter de mest ondartede celler, man finder.
9
Forskellige stadier af sygdommen
Normalt hjernevæv. (Forstørret 50 gange)
Hjernesvulst (Astrocytom) grad II
Hjernesvulst (Astrocytom) grad III
Tabellen viser hyppigheden af de mest almindelige primære hjernesvulster i procent.
10 Forskellige hjernesvulster
Glioblastoma multiforme 20-25%
Astrocytom 20%
Meningeom 15-20%
Neurinom (Schwannom) 6-8%
Hypofyseadenom 6-8%
Ependymom 3-5%
Oligodendrogliom 2-5%
Medulloblastom 2-5%
Andre 8-10%
Kilde: Paulson, m.fl.: Klinisk neurologi og neurokirurgi, 3. udg. FADL’s Forlag, 1996.
20679_Hjerne_ind 18/09/06 13:25 Side 10
L
ægen vil foreslå dig en be- stemt behandling i dit til- fælde. Den bygger på mange års danske og internationale erfa- ringer. Den bedst egnede behand- lingsmetode afhænger blandt andet af svulstens type; hvor i hjernen den sidder; svulstens størrelse samt af patientens alder og hel- bredsstilstand. Der udarbejdes en særlig behandlingsplan til hver en- kelt patient.Hjernesvulster kan behandles med operation, strålebehandling og kemoterapi enten alene eller i kom- bination.
De fleste mennesker med hjerne- svulster får binyrebarkhormon.
Det er medicin som modvirker hævelse i hjernen. Binyrebark- hormon kan give øget appetit og højere vægt. Hævelse af ansigt og fødder er også almindeligt. Medici- nen kan endvidere medføre rastløs- hed, humørsvingninger eller svien i maven. Generne er individuelle og som regel afhængige af den do- sis binyrebarkhormon, du får. Be- handlingen kan også fremkalde forbigående sukkersyge, der oftest viser sig ved, at du drikker mere og oftere skal lade vandet end ellers.
Knogleafkalkning (osteoporose) kan også være en komplikation.
Det er vigtigt, at du får den la- vest mulige dosis binyrebarkhor- mon – dvs. den dosis, som holder symptomerne nede og har de
færreste bivirkninger. Du må al- drig holde op med at tage medici- nen fra det ene øjeblik til det an- det, men du kan selv holde øje med, at du bliver trappet ned så hurtigt som muligt. Brugen af binyrebark- hormon skal nedtrappes gradvist, for at kroppen får tid til at vænne sig fra. Bivirkningerne fra binyre- barkhormon vil forsvinde i takt med, at medicinen nedtrappes.
Endelig vil nogle mennesker også få krampeforebyggende medi- cin, inden den egentlige behand- ling af hjernesvulsten går i gang.
Hvis der ophobes væske i hjer- nens hulrum, kan det være nød- vendigt at lægge et dræn, så væsken føres væk. Drænet kaldes også for en ventil eller en shunt.
Drænet kan kun give afløb for den øgede væske i hjernens hulrum – ikke den væske, som befinder sig mellem cellerne, altså ødemet.
Hvis der er tale om behandling af en eller flere hjernemetastaser, vil din behandling afhænge af, hvor i kroppen den oprindelige kræft- sygdom er opstået. Den vil også være afhængig af, hvor meget syg- dommen i øvrigt har spredt sig samt din alder, helbredstilstand og reaktion på tidligere behandling.
Kræftbehandling forårsager ofte bivirkninger. De skyldes, at be- handlingen – ud over at ødelægge kræftcellerne – også generer de sunde og normale celler i mere eller
11
Behandling
mindre grad. Du vil måske få en del bivirkninger i forbindelse med behandlingen, andre oplever kun få, men lægerne og sygeplejer- skerne er meget omhyggelige med at forsøge at mindske disse gener.
Operation
Operation er den mest almindelige behandling af svulster i hjernen.
Udviklingen inden for hjernekirur- gien har de seneste år gjort, at en operation i hjernen i dag er mere skånsom end tidligere, og de fleste patienter kommer sig hurtigt.
For at fjerne svulsten laves en åbning i kraniet, og hele svulsten suges så vidt muligt ud. Der findes forskellige hjælpemidler til at gøre operationen så præcis som mulig – som regel ved hjælp af scannere og computerteknik. Ved neuronaviga- tion anvendes for eksempel en slags elektronisk pegepind, som meget nøjagtigt kan regne ud og vise, hvor i hjernen man er. Hvis svulsten ikke kan fjernes helt uden at beskadige sundt hjernevæv, fjer- nes så meget af den som muligt.
Delvis fjernelse hjælper i visse tilfælde til med at lette dine symp- tomer, fordi trykket nedsættes i hjernen. Delvis fjernelse af svul- sten kan også nedsætte den
mængde svulstvæv, der eventuelt efterfølgende skal behandles med strålebehandling og/eller kemo- terapi.
Nogle svulster kan ikke fjernes, fordi en operation vil være for ri- sikabel for patienten. Eksempelvis kan operationen i sådanne tilfælde medføre lammelser eller taleforsty- relser. I så fald tages enbiopsi.Det er et lille stykke af svulsten, som undersøges i mikroskop for at finde ud af, hvilken type celler svulsten er bygget op af. Biopsien hjælper til at beslutte, hvilken behandling der er bedst. Biopsien kan tages meget præcist ved at anvende tre- dimensionelle billeder af svulsten.
Metoden kaldes stereotaktisk biopsi.
Mennesker reagerer meget for- skelligt på behandling af hjerne- svulster. Eventuelle bivirkninger afhænger blandt andet af, hvilken slags behandling du får. Opera- tionen kan give hævelse i hjernen.
Derfor får man ofte binyrebark- hormon i forbindelse med operati- onen.
Strålebehandling
Med moderne stråleapparater kan man ramme det syge væv meget præcist. Derfor kan stråler øde- lægge celler i svulster uden at
12
20679_Hjerne_ind 18/09/06 13:25 Side 12
påvirke de normale celler ret me- get. På den måde bliver den skade- lige virkning på de raske celler så lille som mulig. Behandlingen an- vendes ofte til at ødelægge svulst- væv, som ikke kan fjernes ved hjælp af en operation eller til at ødelægge kræftceller, som er til- bage efter en hjerneoperation.
Strålebehandling gives udefra via et stråleapparat. Almindeligvis får patienten strålebehandling fem dage om ugen i én eller flere uger.
Ved at fordele den totale stråledo-
sis over en længere periode mind- skes risikoen for at beskadige det sunde væv i svulstens omgivelser.
Nogen gange anvendes stereo- taktisk strålebehandling. Det er en behandling, hvor strålerne enten kommer fra mange kilder med for- skellig placering eller fra en stråle- kilde, der hele tiden bevæger sig.
På den måde bliver koncentratio- nen af stråler i svulsten høj, mens vævet omkring kun får lidt eller slet ingen stråling. Behandlingen gives i en eller flere doser. Behand-
13
Strålebehandling
lingsplanen afhænger af svulstens type og størrelse samt af din alder og almene tilstand.
De fleste bivirkninger ved stråle- behandling forsvinder kort tid ef- ter, at behandlingen er afsluttet, men nogle bivirkninger kan være varige. De fleste oplever træthed og hårtab i forbindelse med stråle- behandling. I nogle tilfælde er hår- tabet desværre varigt. I sådanne
tilfælde vil det være muligt for dig at få tilskud til paryk. Personalet på afdelingen vil hjælpe dig med det, hvis det bliver aktuelt. Ofte vil en frisør kunne få håret til at se pænt ud igen.
Du vil også kunne opleve hud- reaktioner i det bestrålede område.
Oftest vil der være tale om rødme eller kløe. Det kan føles som en let solskoldning. Det behandlede om-
14
Kemoterapi
20679_Hjerne_ind 18/09/06 13:25 Side 14
15
råde bør have så meget luft som muligt, men det skal beskyttes mod solen. Det er godt at være for- sigtig med sæbe og lignende på det strålebehandlede område.
Der kan også forekomme
hævelse i hjernen i forbindelse med strålebehandling. Det vil ofte vise sig som en forværring af de oprin- delige symptomer. Det afhjælpes med binyrebarkhormon.
Kemoterapi
Kemoterapier medicinsk behand- ling, som består af forskellige cel- ledræbende stoffer. Den mest al- mindelige kemoterapi ved hjer- nesvulster hedder Temozolomid (Temodal) og gives som tabletter.
Hvis den ikke hjælper, kan man prøve andre. Nogle former for kemo-
terapi er flydende medicin, der sprøjtes direkte ind i blodet ved hjælp af et drop. Blodet bringer medicinen rundt i hele kroppen.
Kemoterapi gives normalt i se- rier med behandlingsperioder efterfulgt af pauser. Du behøver ikke altid være indlagt på hospita- let, mens behandlingen står på. I nogle tilfælde kan korttidsind- læggelse dog komme på tale.
Bivirkningerne ved kemoterapi afhænger meget af den type medi- cin, du får. Generelt kan den cel- ledræbende medicin skade krop- pens normale celler kortvarigt. De mest almindelige bivirkninger er uoplagthed, træthed, tab af appe- tit, kvalme, opkastninger og hår- tab. Når behandlingen er slut, for- svinder generne oftest igen.
16 Tilbage til hverdagen
D
iagnosen hjernesvulst kan på kort tid forandre livet drastisk for dig. Disse for- andringer kan være vanskelige at håndtere. Du selv, familien og ven- nerne kan få mange forskellige og forvirrende følelser. Måske vil du og dine nærmeste blive bange, vrede eller deprimerede. Det er normale reaktioner, når mennesker møder en alvorlig trussel mod hel- bredet.Mange patienter – børn og unge indbefattet – finder, at det hjælper at dele deres tanker og følelser med dem, de holder af. At dele disse ting kan hjælpe til at føle sig lettere til mode og kan åbne vejen for andre til at vise deres omsorg og støtte.
Støtte fra personalet
Personalet på hospitalet indgår ofte som et team omkring patien- ten. Den enkelte patients mulighed for genoptræning afhænger af den enkeltes behov og muligheder, og hvilken indflydelse svulsten har haft på patientens formåen. Gene- relt arbejder personalet for, at du kan vende tilbage til dine normale aktiviteter. Men for nogle kan det naturligvis også dreje sig om at måtte acceptere at leve et liv med begrænsninger på grund af syg- dommen.
Du og din familie kan have brug for at tale med en ergoterapeut for at lære at tackle vanskeligheder i dagligdagen. Det kan for eksempel dreje sig om at spise, tage bad eller klæde sig på. Fysioterapi kan være en god hjælp, hvis en arm eller et ben har nedsat kraft, eller hvis der er problemer med balancen.
En talepædagog kan også være nyttig for den person, som har van- skeligheder med at tale. Talepæda- goger arbejder også med patienter, som har problemer med at synke mad og drikke. I mange tilfælde opstår der en eller flere kriser hos mennesker med hjernesvulst eller de pårørende. I så fald kan det være en god ide at få hjælp af en psykolog.
Skolesøgende børn, som bliver indlagt, kan få undervisning under indlæggelsen. Børn, som har pro- blemer med indlæring eller med at huske, hvad de lærer, kan have stor nytte af en hjælpelærer eller af at gå i en specialklasse, når de vender tilbage til skolen.
Denne pjece handler ikke om de mange særlige sociale problemstil- linger, der gør sig gældende, når et barn får konstateret en hjerne- svulst. Vil du vide mere om disse forhold, kan du kontakte “Foræl- dreforeningen børn og unge med kræft”.
20679_Hjerne_ind 18/09/06 13:25 Side 16
17
Epilepsi
En hjernesvulst kan medføre epi- lepsi hos nogle. En hjernesvulst kan medføre epilepsi hos nogle, og epilepsien forsvinder ikke altid ef- ter operationen, selv om hele svul- sten er fjernet. Epilepsi behandles med medicin, og det er vigtigt, at medicinen tages regelmæssigt hver dag for at hindre anfald. Svingnin- ger i blodets indhold af medicin kan nemlig udløse anfald.
Der findes mange forskellige for- mer for epileptiske krampeanfald.
Nogle anfald er milde, andre kan virke skræmmende. For det pågæl- dende menneske kan det betyde en følelse af usikkerhed, fordi man ikke har kontrol over sig selv og ikke ved, hvad der er sket. For de pårørende kan det også medføre
usikkerhed, fordi de ikke ved, hvad de skal gøre.
Her er det vigtigt, at du ved, at patienten ikke har ondt, og at an- faldet går over af sig selv. Det er derfor ikke altid nødvendigt at til- kalde en ambulance. Det drejer sig om at blive hos patienten, til han eller hun får sin bevidsthed igen og kan klare sig selv. Det er en god idé at beskytte personens hoved under anfaldet for eksempel med en pude. Du må ikke forsøge at give ham eller hende noget at drikke el- ler at presse noget ind mellem tæn- derne.
Efter anfaldet bør personen kon- takte sin læge, og har man haft et krampeanfald, bør man ikke køre bil, før man har talt med sin læge.
18
Oftest frarådes bilkørsel, og det er som regel sådan, at man skal have været anfaldsfri i et halvt år eller mere, før man selv må køre bil igen.
Efterfølgende kontrol
Du får brug for at tage den med ro en tid, når behandlingen er endt.
Det kan være svært at finde sig til rette i en almindelig hverdag, efter behandlingen er slut. Så længe man er i behandling, lever man et overvåget liv med tæt kontakt til læger og sygeplejersker, og nu skal man pludselig klare sig selv. Artik- ler med patienthistorier og tv-ud- sendelser om kræft er en påmin- delse om den sygdom, man har haft og om, at den kan vende til- bage.
Det tager tid at genvinde tilliden til den krop, der svigtede én ved at få kræft. Når det kunne ske den- gang, kan det jo ske igen. Mange bliver meget opmærksomme på kroppen og dens signaler. Gør det ondt i musklerne, bliver man for- kølet, træt eller opdager en hævet lymfeknude, dukker angsten for tilbagefald op.
Når behandlingen er afsluttet, vil du blive tilbudt regelmæssige kontroller. Her vil lægen høre, hvordan det går, og om du er gene- ret af tegn på sygdom, eller om du har gener af den medicin, du får.
Der vil normalt blive foretaget kontrolscanninger (CT eller MR)
med mellemrum for at se, om be- handlingen har hjulpet, og for at sikre, at svulsten ikke er kommet igen.
Tal også med din læge, hvis du har andre bekymringer. Det er vigtigt, at du har en god læge, der tager dig alvorligt og har tid til at lytte til dig. Tal med dine nærmeste.
Måske forventer de, at du nu har det som før du blev syg. Det er der- for vigtigt, at du fortæller om dine tanker og følelser. Brug også andre kræftpatienters erfaringer. Hvor- dan tackler andre for eksempel usikkerheden? Bivirkninger efter behandling?
Du kan ringe til Kræftens Be- kæmpelses nærmeste rådgivnings- center for at høre om muligheder for kontakt med et menneske, der selv har haft hjernesvulster.
Advarselstegnene på sygdom, som viser sig igen, er ofte de samme, som da sygdommen blev konstateret. Eksempelvis hovedpine, synsforstyrrelser eller tiltagende hyppighed af epileptiske anfald. Søg læge, hvis du oplever et eller flere af disse advarselstegn.
20679_Hjerne_ind 18/09/06 13:25 Side 18
Benign tumor.Godartet svulst.
Binyrebarkhormon.Medicin, der bruges til at modvirke hævelse i hjernen på grund af væske. I daglig tale kan stofferne eksem- pelvis hedde Prednisolon eller Medrol.
Biopsi.Vævsprøve.
Centralnervesystemet.Hjernen og rygmarven.
Cerebrospinalvæske.Væsken, der ligger rundt om hjernen og rygmarven.
CT-scanning.En speciel røntgen- undersøgelse, hvor der bliver tagt en serie røntgenbilleder, der bearbejdes af en computer.
Hypofysen.Lille kirtel, der pro- ducerer hormoner, som kontrolle- rer andre kirtler og mange af kroppens funktioner.
Hypothalamus.Det område af hjernen, der kontrollerer sult, tørst og legemstemperatur.
Kemoterapi.Behandling med me- dicin, som dræber kræftceller.
Koglekirtlen.Lille kirtel, som sidder mellem de to storhjerne- halvdele.
Malign tumor.Ondartet svulst.
Metastaser.Løsrevne celler fra en kræftsvulst kan danne nye svulster, som kaldes metastaser.
Metastaser er af samme type som den oprindelige svulst. Der er altså ikke tale om en ny kræft- sygdom.
MR-scanning.En undersøgelse, hvor man tydeligt kan se hjerne- vævet og eventuelle svulster – som regel bedre og tydeligere end med CT-scanning. Undersøgelsen er helt ufarlig.
Neurokirurg.Læge, som har spe- cialiseret sig i at operere i hjernen og andre dele af nervesystemet.
Neurolog.Læge, som har speciali- seret sig i at behandle sygdomme i nervesystemet med eksempelvis medicin.
Onkolog.Læge, som har speciali- seret sig i at behandle kræftsyg- domme.
Recidiv.Tilbagefald af sygdom.
Shunt.Et langt tyndt rør, der kan transportere overskydende væske væk fra hjernen og eksempelvis ned til bughulen.
Tumor. Andet ord for svulst eller knude.
Ventrikler. Fire forbundne hulrum i hjernen.
Ødem.Hævelse. Oftest unormal ophobning af væske.
Du vil møde mange fagudtryk un- der din sygdom. Læger og sygeple- jersker vil gerne forklare dig med almindelige ord, hvad de betyder.
Hold dig ikke tilbage med at spørge, hvis der er noget, du ikke forstår. Her er nogle af de mest al- mindelige fagudtryk:
19
Ordliste
20 Adresser og telefonnumre
Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Tlf.: 35 25 75 00 info@cancer.dk www.cancer.dk Kræftlinien Tlf.: 80 30 10 30
Mandag - fredag kl. 9-21.
Lørdag - søndag kl. 12-17.
Lukket på helligdage RehabiliteringsCenter Dallund
Dallundvej 63 5471 Søndersø Tlf.: 64 89 11 34 dallund@dallund.dk www.dallund.dk Forældreforeningen børn og unge med kræft
Århusvej 195 Postboks 55 8464 Galten Tlf.: 86 94 69 30 Fax: 86 94 62 30
ff@foraeldreforeningen.dk www.foraeldreforeningen.dk
Kræftens Bekæmpelses Kræftrådgivninger Bornholm
Tlf.: 56 90 91 98 Esbjerg Tlf.: 76 11 40 40 Herning Tlf.: 96 26 31 60 Hillerød Tlf.: 48 22 02 82 Holbæk Tlf.: 59 44 12 22 Holstebro Tlf.: 97 41 30 55 København Tlf.: 35 25 77 00 Køge
Tlf.: 56 63 82 29 Lyngby Tlf.: 45 93 51 51
Maribo Tlf.: 54 78 30 30 Næstved Tlf.: 55 74 04 00 Odense Tlf.: 66 11 32 00 Roskilde Tlf.: 46 30 46 60 Thisted Tlf.: 97 94 62 86 Vejle
Tlf.: 76 40 85 90 Viborg Tlf.: 86 60 19 18 Århus
Tlf.: 86 19 88 11 Aabenraa Tlf.: 74 62 51 50 Aalborg Tlf.: 98 10 92 11 20679_Hjerne_ind 18/09/06 13:25 Side 20
Hjernen
Hvad er en svulst?
Hjernesvulster
Undersøgelser
Forskellige stadier af sygdommen
Forskellige hjernesvulster
Behandling
Tilbage til hverdagen
Ordliste
Adresser og telefonnumre
Indhold
2 5 6 8 9 10 11 16 19 20
Udgiver: Kræftens Bekæmpelse, 6. udgave 2006.
Redaktion: 6. udgave er redigeret af overlæge, dr.med. Iben Holten
& cand. comm. Caroline Winkel i samarbejde med overlæge, dr.
med. Michael Kosteljanetz.
Den oprindelige pjece er udarbejdet i 1996 af Peter Qvortrup Geisling & Anna Pia Hudtloff.
Produktion: Lisbeth Faarkrog Eg
Layout: Rumfang.dk
Illustrationer: Lena Untidt, Henning Dalhoff og Søren Moesgård Modelfoto: Claus Blædel
Tryk: Litotryk Svendborg A/S
■ En stor del af teksten i denne pjece er hentet fra»Værd at vide om hjernesvulster« skrevet at afdelingssygeplejerske Inge Olsen, over- læge, dr. med. Hans Skovgaard Poulsen og overlæge, dr. med.
Michael Kosteljanetz fra Rigshospitalet.
Tak til lektor, dr. med. Henning Laursen, læge, klinisk assistent Ulrik Lassen og MR-centeret på Rigshospitalet for lån af billed- materiale.
ISBN 87-91277-89-2
0 0 4 7 - 0 6 . 0 8 . 4 . Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Tlf. 3525 7500 www.cancer.dk
Hjernesvulster
I n f o r m a t i o n
S y g d o m m e n o g d e n s b e h a n d l i n g
20679_Hjerne_omsl 18/09/06 13:27 Side 1
