1
Evalueringsrapport for projekt
Aflæsning, tørskrabning og rengøring af svinetransportvogne
Evalueringsrapport for forebyggelsesfondsprojekt hos SPF Danmark
August 2013
2
Evalueringsrapport for forebyggelsesfondsprojektet Aflæsning, tørskrabning og rengøring af svinetransportvogne.
Projektet blev støttet af Forebyggelsesfonden og blev gennemført i perioden fra august 2011 til juni 2013.
Evalueringsrapporten er udarbejdet af Teknologisk Institut og forfattet af konsulenterne:
Liselotte Rasmussen, Center for Arbejdsliv Susanne Rasmussen, Center for Arbejdsliv Niels Worsøe Hansen, DMRI
Evalueringsrapporten er udgivet af:
Center for Arbejdsliv Teknologisk Institut Gregersensvej 2630 Taastrup Telefon: 7220 2620
E-mail: arbejdsliv@teknologisk.dk ISBN: 978-87-92237-48-4
Fotograf: Teknologisk Institut
3
Indhold
Resumé ... 4
Projektbeskrivelse ... 6
Baggrund ... 6
Målgruppe ... 6
Formål ... 6
Succeskriterier ... 7
Projektets organisering ... 7
Metodisk udgangspunkt ... 7
Aktiviteter ... 7
Etablering og forankring af projektet ... 7
Kortlægning af arbejdsforhold og opstilling af opgave- og kravspecifikation ... 8
Idegenerering og udviklingsarbejde ... 10
Tilpasning, afprøvning, justering og implementering af løsninger ... 10
Formidling ... 18
Evalueringens organisering ... 19
Dataindsamling ... 19
Dataanalyse ... 19
Projektets resultater ... 20
Ad 1. Nedbringe antallet af arbejdsulykker med 30 % inden for 24 måneder ... 20
Ad 2. Mindske nedslidning af bevægeapparatet ... 20
Ad 3. Afsmittende effekt på chaufførernes øvrige arbejdsdag ... 21
Analyse af resultaterne... 21
Ad 1. Nedbringe antallet af arbejdsulykker med 30 % inden for 24 måneder ... 21
Ad 2. Mindske nedslidning af bevægeapparatet ... 22
Ad 3. Afsmittende effekt på chaufførernes øvrige arbejdsdag ... 22
De vigtigste erfaringer ... 23
Kortlægning som øjenåbner ... 23
Fokus på konkrete løsninger ... 23
Bring de rigtige mennesker sammen ... 23
Værdiskabende inddragelse af chaufførerne ... 24
Konklusion ... 24
4
Resumé
SPF-Danmark har i samarbejde med Teknologisk Institut gennemført et forebyggelsesfondsprojekt om at forbedre det fysiske arbejdsmiljø for deres chauffører. Projektet blev gennemført i perioden fra august 2011 til juni 2013 med støtte fra Forebyggelsesfonden, nu Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.
Projektet var ejet og initieret af SPF-Danmark, mens konsulenter fra Teknologisk Institut varetog den daglige projektledelse og facilitering af projektaktiviteterne i hele forløbet.
Projektets målgruppe var 178 chauffører hos SPF, der transporterer svin i Danmark, og projektet omfattede alle cirka 350 medarbejdere i hele branchen. Den direkte involverede målgruppe var de 50 chauffører, der dagligt transporterer slagtesvin fra landmændene til slagteri.
Baggrunden for projektet var, at chaufførerne blev udsat for fysisk nedslidende belastninger af bevægeapparatet, sundhedsskadelige påvirkninger af luftveje samt ulykkesrisici.
Disse forhold var til stede under chaufførernes daglige arbejde med at transportere slagtesvin fra landmænd til slagteri. Herunder: a) Pålæsning af grise hos landmand, b) Aflæsning af grise på slagteri, c) Tørskrabe, rengøre og desinficere transportvognen samt d) Bæring og udlægning af savsmuld.
Under disse arbejdsopgaver blev chaufførende udsat for indånding af ammoniakdampe, støv og aerosoler.
Hertil blev chaufførerne udsat for ulykkesrisici som følge af håndtering af svinene og færdsel på glatte, våde og isede underlag.
Projektets formål var at reducere arbejdsulykker, nedslidende fysiske belastninger, indånding af
mikroorganismer samt udvikle og afprøve (tekniske) hjælpemidler. Projektet skulle udvikle løsninger inden for disse områder og have fokus på af- og pålæsning, tørskrabning og rengøring af transportvogne.
Projektets succeskriterier var at:
Nedbringe antallet af arbejdsulykker med 30 % (inden for 24 måneder).
Mindske nedslidning af bevægeapparatet.
Give afsmittende effekt på chaufførernes øvrige arbejdsdag.
Projektet var ejet af SPF-Danmark og blev organiseret med en styregruppe med projektejer/-leder og planlægger, chauffører, arbejdsmiljørepræsentant samt repræsentanter fra slagterierne Danish Crown i Ringsted og Tican A/S i Thisted. Styregruppen sikrede fremdriften og den økonomiske opfølgning. Der blev nedsat en arbejdsgruppe med chauffører, ledere og planlæggere. Gruppen var ansvarlig for den daglige fremdrift i projektets aktiviteter. Arbejdsgruppen blev suppleret med ad hoc projektarbejdsgrupper, hvis opgaver var at udvikle og afprøve konkrete løsninger.
Projektdeltagerne har deltaget i alle projektaktiviteter fra kortlægning af arbejdsgange til workshops samt afprøvning af de konkrete løsningsforslag som pladsmøder, dialogmøder hos udvalgte landmænd og formidlingsmøder rundt om i Danmark. Det metodiske omdrejningspunkt har været at involvere
chaufførerne i hele forløbet, hvilket vurderes centralt for projektets målopfyldelse. Også andre relevante aktører er blevet inddraget undervejs, for eksempel landmænd og pladsansvarlige medarbejdere på slagterierne. Dette har ligeledes bidraget positivt til at opnå og forankre resultaterne. De enkelte projektaktiviteter beskrives nærmere senere i rapporten.
Resultaterne viser, at projektet kom godt i mål med tilfredsstillende målopfyldelse. Resultaterne viste, at det lykkedes at reducere antallet af arbejdsulykker med mere end 50 % inden for en periode på 23
måneder. Projektet er lykkedes med at anvise forslag til konkrete løsninger og metoder, der tilsammen har mindsket nedslidningen af bevægeapparatet i betydelig grad. Hertil kommer, at der også har været
afsmittende effekt på chaufførernes øvrige arbejdsdag, ved at de har været informeret og involveret i projektets forløb og resultat.
Derudover har projektet udmærket sig ved konkret at anvise nye veje til, hvordan SPF-Danmark fremover skal prioritere at bruge ressourcerne til at forbedre chaufførernes arbejdsmiljø. SPF-Danmark har sat stor pris på, at projektet har været meget konkret og målrettet med realistiske bud på løsninger. F.eks. har projektet åbnet for mere dialog og et tættere samarbejde med landmændene omkring deres
5 udleveringsforhold, som er af væsentlig betydning for den belastning, chaufførerne udsættes for i deres daglige arbejde. Netop her ser SPF-Danmark et større potentiale for at arbejde videre med dialogformen som redskab til at styrke deres arbejdsmiljøindsats for chaufførerne.
Projektet er kommet i hus takket være både projektholders og projektdeltagernes vedholdende engagement og aktive indsats undervejs i hele forløbet. SPF-Danmark er gået åbent og aktivt ind i udviklingsarbejdet med både tid og risikovilje til at gå nye veje, der tilsammen har ført til udvikling af nye tiltag til brug i SPF-Danmarks fremadrettede indsats til forbedring af chaufførernes arbejdsmiljø.
I denne evalueringsrapport præsenteres projektets resultater og erfaringer yderligere. Der er udarbejdet et særskilt metodekatalog med beskrivelse af projektets aktiviteter og metoder til inspiration for andre aktører i branchen.
6
Projektbeskrivelse
I det følgende præsenteres projektet inklusive baggrund og indhold med beskrivelse af aktiviteter og metoder.
Baggrund
Baggrunden for projektet var, at chaufførerne dagligt blev udsat for fysisk nedslidende belastning af bevægeapparatet, samt sundhedsskadelige påvirkninger af luftveje i forbindelse med udførelse af deres daglige arbejde med at transportere slagtesvin fra landmænd til slagteri. Herunder at:
Læsse grisene på transportvognen hos landmændene.
Læsse grisene af på slagteriet.
Tørskrabe, rengøre og desinficere transportvognen på slagteriets vaskeplads.
Bæring og udlægning af savsmuld.
Hertil kom indånding af mikroorganismer fra ammoniakdampe, støv og aerosoler (fra griseurin og ekskrementer), samt en øget risiko for arbejdsulykker som følge af håndtering af svinene og færdsel på glatte, våde og isede underlag.
Det ønskede SPF-Danmark at gøre noget ved, hvorfor de i samarbejde med Teknologisk Institut ansøgte Forebyggelsesfonden om støtte til at gennemføre et udviklingsprojekt, som skulle finde nye veje og metoder til at forebygge nedslidende arbejdsgange, påvirkninger af luftveje samt ulykker.
Projektet blev bevilget støtte fra Forebyggelsesfonden og blev gennemført i perioden fra august 2011 til juni 2013. Projektet har undervejs måttet anmode om forlængelse på to gange tre måneder grundet behov for længere tid til konkret afprøvning af de prioriterede løsningsforslag. Projektet er således blevet
forlænget med i alt seks måneder.
Målgruppe
Projektets målgruppe var i alt 178 chauffører hos SPF-Danmark, som transporterer svin i Danmark.
Projektet omfattede alle cirka 350 medarbejdere i hele branchen.
Den direkte involverede målgruppe var de cirka 50 chauffører, der dagligt transporterer slagtesvin fra landmændene til slagteri. Projektdeltagerne har i projektperioden deltaget i forskellige projektaktiviteter fra kortlægning af arbejdsgange til workshops, pladsmøder, dialogmøder hos udvalgte landmænd samt åbne møder rundt om i hele landet. Projektaktiviteterne beskrives nærmere senere i denne rapport.
Formål
Projektets sigte var at finde nye veje i arbejdet med at forebygge nedslidende arbejdsgange og arbejdsrutiner for chaufførerne, med fokus på de samlede arbejdsmiljømæssige belastninger i hele arbejdsdagens arbejdsfunktioner og opgaver.
Projektets formål var at reducere arbejdsulykker, nedslidende belastninger og indånding af mikroorganismer i forbindelse med aflæsning af svinene, tørskrabning og rengøring af
svinetransportvognene på vaskepladsen på slagteriet med fokus på arbejdsgangene ved afhentning og læsning af svinene hos landmanden - aflæsning på slagteri - tørskrabning af bil - vask og desinfektion af bil - bæring og udlægning af savsmuld på vaskepladsen ved slagteriet.
Målsætningen inden for projektets rammer var at arbejde med at:
Forbedre indretningen af transportvognen og adgangsforhold ved slagterier for at fjerne belastningerne ved aflæsning af svin.
Finde løsninger, der kan fjerne tunge løft af skillevægge og sider på lift.
Udvikle hjælpeudstyr til tørskrabning.
Finde løsninger, så glatte underlag undgås og dermed reducerer faldulykker.
7
Finde og tilpasse de bedste udstyr og udvikle metoder, der kan reducere belastninger ved spulingen af transportvogne.
Undersøge om det allerede valgte åndedrætsværn var korrekt, samt finde frem til mere tilgængelige og håndterbare måder for chaufførerne at bruge åndedrætsværn på.
Succeskriterier
Projektets succeskriterier var at:
Nedbringe antallet af arbejdsulykker med 30 % (inden for 24 måneder).
Mindske nedslidning af bevægeapparatet.
Give afsmittende effekt på chaufførernes øvrige arbejdsdag.
Projektets organisering
Projektet var ejet af SPF-Danmark og blev organiseret med en styregruppe med projektejer/-leder og planlægger, chauffører, arbejdsmiljørepræsentant samt repræsentanter fra slagterierne Danish Crown i Ringsted og Tican A/S i Thisted. Styregruppen sikrede fremdriften og den økonomiske opfølgning.
Der blev nedsat en arbejdsgruppe med chauffører, ledere og planlæggere. Gruppen var ansvarlig for den daglige fremdrift i projektets aktiviteter. Arbejdsgruppen blev suppleret med ad hoc projektarbejdsgrupper, hvis opgaver var at udvikle og afprøve konkrete løsninger.
Teknologisk institut har varetaget den daglige projektledelse og har faciliteret projektets aktiviteter og proces. Teknologisk Institut har bidraget med tre konsulenter med teknisk, arbejdsmiljøfaglig og metodisk faglighed med betydning for projektets gennemførelse.
Metodisk udgangspunkt
Omdrejningspunktet for al aktivitet i projektet har været tæt involvering af chaufførerne i hele forløbet - lige fra at udvælge og prioritere de væsentligste problemstillinger til at arbejde praktisk med at finde og afprøve mulige løsninger. Netop inddragelse af chaufførerne i det praktiske problemløsningsarbejde har været centralt for projektets målopfyldelse. Andre relevante aktører er også undervejs blevet inddraget i processen, f.eks. landmænd og pladsansvarlige medarbejdere på Danish Crown slagteriet i Ringsted, hvilket har medvirket positivt til at opnå og forankre resultaterne i den fortsatte arbejdsmiljøindsats hos SPF- Danmark.
Aktiviteter
Her følger en beskrivelse af projektets enkelte aktiviteter i kronologisk rækkefølge. For en mere detaljeret gennemgang af hver enkelt aktivitet, metode og resultater henvises til det særskilte metodekatalog, der er udarbejdet med læringspunkter og inspiration til andre aktører i branchen.
Projektets aktiviteter i oversigtsform efter den oprindelige projektbeskrivelse:
1. Etablering og forankring af projektet.
2. Kortlægning af arbejdsforhold og opstilling af opgave- og kravspecifikation.
3. Idegenerering og udviklingsarbejde.
4. Tilpasning, afprøvning, justering og implementering af løsninger.
5. Formidling.
Etablering og forankring af projektet
Det blev nedsat styregruppe og arbejdsgruppe som beskrevet ovenfor. Teknologisk Institut blev tilknyttet som ekstern konsulent og varetog den daglige projektledelse og udførende konsulentbistand til projektets
8 gennemførelse. Der blev indledningsvist afholdt møde i styregruppen til fælles forventningsafstemning og planlægning af projektets indhold og forløb. Efterfølgende tog arbejdsgruppen over med detailplanlægning og igangsætning af de første aktiviteter.
Kortlægning af arbejdsforhold og opstilling af opgave- og kravspecifikation
Indledningsvis blev chaufførernes arbejdsgange kortlagt via deltagende observation af chaufførernes arbejdsdag. Det foregik ved, at to terapeut- og arbejdsmiljøfaglige konsulenter var med to chauffører ude at køre på hver deres rute - en i Vestsjælland og en i Sydsjælland. Formålet var at få indblik i og kortlægge arbejdsgange og arbejdsmiljømæssige belastninger i chaufførernes arbejdsdage.
Turene var planlagt med henblik på at give et fyldestgørende billede af de mange varierede og forskelligartede udleverings- og læsseforhold, der præger en typisk arbejdsdag. Der var eksempler på læsning af både få og mange svin per gang, og der var forskellige eksempler på udleveringsforhold.
Derudover blev pålæsning af svin på slagterig samt vask af bil besigtiget.
Chaufførerne stod til rådighed for spørgsmål og var med til at kvalificere observationerne undervejs.
Efterfølgende blev konsulenternes observationer valideret og nuanceret yderligere ved supplerende fokusgruppeinterview med to chauffører fra slagteriet i Blans.
På observationsturene og i det efterfølgende interview på Blans blev der refereret til arbejdsforholdene på vaskepladsen på Danish Crown slagteriet i Horsens. For at dokumentere disse forhold blev vaskepladsen på slagteriet i Horsens besøgt med henblik på at observere og interviewe relevant pladspersonel i forhold til vaskehallernes indretning og materiel.
Kortlægningen af arbejdsgange i chaufførernes arbejdsdag virkede som en øjenåbner for deltagerne i projektet. Kortlægningen viste, at chaufførernes arbejdsdag grundlæggende er alsidig og varieret, dog med varierende grader af fysiske belastninger på kroppen. I forenklet form er arbejdsrytme og belastning illustreret nedenfor:
Billede 1: Arbejdsrytme og belastninger i arbejdssekvensen:
Afhentning - kørsel til slagteri - aflæsning - rengøring af bil, inkl. udlægning af savsmuld.
9 Billedet illustrerer den arbejdssekvens, der var fokus på i projektet. Arbejdssekvensen gentages 2-3 gange per arbejdsdag for den enkelte chauffør afhængig af den planlagte turs logistik (geografi, antal svin, ændringer mv.). Toppene illustrerer graden af den fysiske belastning, chaufførerne udsættes for i de enkelte arbejdsopgaver.
Kortlægningen blev præsenteret for chaufførerne på en workshop til validering og nuancering.
Kortlægningen viste sig at give deltagerne en nyttig indsigt i egne daglige arbejdsforhold og gav input til den efterfølgende udvælgelse og prioritering af, hvilke problemstillinger der skulle arbejdes videre med at finde løsninger til i projektforløbet.
Workshop og opgavespecifikation
En gruppe udpegede chauffører blev inviteret til at deltage i en workshop. Formålet med dagen var at skabe et fælles billede af projektet og et fælles afsæt for det videre arbejde. Deltagerne skulle være med til at identificere og prioritere de problemstillinger, der skulle arbejdes videre med i projektet.
Dagen blev indledt med et kort oplæg om arbejdsmiljøets udvikling og historie for at skabe fælles forståelse og afsæt for det videre arbejde.
Billeder fra workshop med chauffører.
På workshoppen blev konsulenternes kortlægning og observationer fra køreturene fremlagt til diskussion og yderligere kvalificering. Der blev i lokalet hængt billeder op fra køreturene for at skabe et fælles grundlag for forståelse og for at konkretisere særlige problemstillinger.
På baggrund af diskussionerne i workshoppen udvalgte og prioriterede deltagerne følgende problemer:
1. Udleveringsforhold hos landmænd.
2. Aerosoler ved vask af bil.
3. Fysiske rammer på slagteri.
4. Savsmuld.
5. Tørskrabning.
6. Dasker.
10 Idegenerering og udviklingsarbejde
Den fremkomne liste af prioriterede problemer blev fremlagt til styregruppens godkendelse i forhold til videre handling. På efterfølgende møde i arbejdsgruppen blev der drøftet ideer til løsninger, og der blev lagt en plan for, hvilke aktiviteter der skulle igangsættes. Der blev udpeget en ad hoc projektarbejdsgruppe med deltagelse af relevante aktører samt repræsentanter fra styregruppe og Teknologisk Institut.
Herefter gik projektarbejdsgrupperne i gang med at finde egnede løsninger til hvert af de udvalgte problemområder. Hver gruppe arbejdede selvstændigt med at finde egnede løsninger til afprøvning og vurdering i praksis, hvorefter gruppernes resultater blev fremlagt og drøftet i styregruppen. På den måde lykkedes det at skabe fremdrift og involvering af relevante aktører omkring de forskellige problemområder.
Tilpasning, afprøvning, justering og implementering af løsninger I dette afsnit præsenteres løsningerne for hvert problemområde enkeltvis:
Udleveringsforhold hos landmænd - dialogmøder Problembeskrivelse
De fysiske rammer for udlevering og pålæsning af svin er af meget forskellig karakter på de forskellige landbrug. Der kan være tale om uhensigtsmæssige forhold, som medfører større fysisk belastning af chaufførerne. Dertil kommer, at uhensigtsmæssig indretning af læsseforhold giver længere læssetid, som derved øger de fysiske belastninger.
Korte, stejle ramper
Grisene har svært ved at gå op ad og stå fast på en stejl rampe. Dette er også tilfældet, når der er tværribber på rampen. Dette medfører belastninger på chaufføren, fordi han skal bruge mange kræfter på at lede og skubbe grisene op ad rampen.
En stejl rampe kan give længere læssetid per gris.
Lange ramper med flere ”knæk”
Grisene vil helst gå lige ud og er derfor svære at få frem, når der er knæk på rampen. Grisene stopper op, hver gang den møder en væg.
Dette medfører belastninger på chaufføren, fordi han skal bruge mange kræfter på at lede og drive grisene frem ad rampen.
Lange ramper med knæk kan give forlænget læssetid per gris.
Høje ramper
Høje ramper kan medføre besvær for chaufføren, da det kan være svært at tilpasse bilens læsserampe. I tilfælde, som på billedet, kan der ofte være hul eller forhøjning, som chaufføren eller svinene kan snuble i.
En høj rampe kan give forlænget læssetid per gris.
11 Besværlige tilkørselsforhold
Kloakdæksel, rod på gårdsplads, store vejsten, træer på gårdspladsen, mudder/pløre/smat/sne/is
er alle eksempler på forhold, som kan være problemer for kørsel eller risiko for faldskader.
Disse forhold kan give forlænget læssetid. I sjældne tilfælde kan forhold på gårdspladsen forårsage materiel skade på bil og/eller bygninger.
Metode
Der blev afholdt dialogmøder hos udvalgte landmænd med henblik på at finde løsningsforslag til forbedringer af udleveringsforhold, tilkørselsforhold, ramper mv.
Chaufførerne havde på forhånd udpeget relevante steder at besøge. Det var landmænd, hvor chaufførerne oplevede forholdene særligt udfordrende. SPF-Danmark tog telefonisk kontakt med de enkelte landmænd og aftalte tidspunkt for et besøg, hvor deltagerne var:
Chaufføren, der kom der til daglig.
Repræsentant fra SPF-Danmark.
Repræsentant fra det lokale slagteri.
Arbejdsmiljøkonsulent fra Teknologisk Institut.
Sammen besigtigede parterne forholdene ved udleveringsstedet og drøftede forskellige løsninger til afhjælpning af problemerne. Der blev udarbejdet kortfattede og løsningsorienterede referater af dialogmøderne med plads til at beskrive problemet, samt forslag til løsning. Referaterne blev suppleret med fotos af de eksisterende forhold samt skitse af løsningsforslag.
Resultater
Projektet lykkedes med at etablere en formel struktur for dialogen mellem landmand og SPF-Danmark, med henblik på i fællesskab at skabe de bedste betingelser for SPF-Danmarks chauffører.
Dialogmøderne afstedkom konstruktive dialoger med konkrete forslag til, hvordan der med relativt få midler kunne ændres ved rampeforholdene, så indlæsningen kunne foregå mere hensigtsmæssig for alle parter. Ved projektets afslutning er der tilbagemeldinger om, at der allerede er blevet gennemført konkrete ændringer hos enkelte landmænd.
12 Læring
Chaufføren viste sig at være en vigtig nøgleperson ved disse dialogmøder, fordi han havde det daglige kendskab til læsseforholdene og til landmanden. Derudover havde chaufføren viden om andre læssesteder og dermed erfaring for forskellige løsningsmuligheder. Chaufføren vidste således, hvordan læsserampen burde indrettes mere hensigtsmæssigt, så dette gav både chaufføren og landmanden - og svinene - en fordel. Chaufføren er således en uundværlig deltager ved sådanne møder.
SPF-Danmark vurderer, at metoden har givet dem et redskab, som de fremadrettet vil bruge i dialogen med landmændene om i fællesskab at sikre SPF-Danmarks chauffører et godt arbejdsmiljø. Metoden har
medvirket til at skabe en såkaldt win-win-win situation for alle parter.
Projektet har også arbejdet med at udvikle en mobil rampeløsning - se næste afsnit.
Mobil rampe Problembeskrivelse
Mange aflæsningsramper blev lavet for en del år siden, hvor svinene blev transporteret i en helt anden type transportvogn, end der benyttes i dag. De gamle transportvogne var forsynet med en lift som på f.eks. en fragtbil. På liften var indrettet en bås, hvori der kunne være et mindre antal svin. Dvs. chaufføren drev svinene ud i båsen og liftede svinene op i transportvognen.
De transportvogne der bruges i dag er uden lift, og svinene skal selv gå op i vognen via læsserampen.
Der var derfor behov for at se på løsninger/tilpasninger af disse udleveringssteder, så de bedre passer til nutidige transportvogne - samt anvise løsninger på andre læsningsproblematikker som beskrevet ovenfor.
Et af tiltagene er udmøntet i udvikling af en mobil læsserampe, som passer til modulbygget svinestalde, som der blev opført mange af i 70’erne og 80’erne. De modulbyggede stalde har udleveringsfaciliteter ved hvert modul, og de er bygget til de gamle typer af transportvogne.
Mobilrampen kan flyttes mellem modulerne med en rendegraver eller traktor med frontlæsser forud.
Metode
En besøgsplan med fire landbrug blev gennemført med følgende deltagere:
Chaufføren, der kommer hos landmanden til hverdag.
Kørselsplanlægger fra SPF-Danmark.
Projektleder fra Teknologisk Institut.
De fire landbrug var på forhånd udvalgt af SPF-Danmarks chauffører som værende repræsentative for typiske problematikker i forbindelse med læsning. Hvert af de fire steder blev gennemgået og diskuteret i tæt samarbejde med landmændene. Konkret blev der i hvert enkelt tilfælde udarbejdet en skitse med en beskrivelse af de tiltag, der skulle til for at lette læsning af svin.
13 Resultat
I projektet blev der på alle fire steder foretaget konkrete tiltag og mindre ombygninger til forbedring af læsseforholdene hos de besøgte landmænd. Ombygningerne har medført kortere læssetider, som er den parameter, SPF-Danmark kan bruge i dialog med andre landmænd, for at få dem til at ændre deres læsseramper. Landmanden betaler for den tid, det tager at læsse svinene. Groft optegnet betyder lange læssetider stor udgift for landmanden, og tilsvarende dårligere arbejdsforhold for chaufførerne samt unødig stress for svinene.
Aerosoler ved vask af bil - afprøvning af maske Problembeskrivelse
Chaufførerne udsættes for støv under på- og aflæsning af svin samt indånder mikroorganismer (aerosoler) under vask af bilerne. Chaufførerne har således en betydelig risiko for sundhedsskadelig påvirkning af helbredet.
Metode
I projektet blev der afprøvet to forskellige typer åndedrætsværn - begge helmasker med udskiftelige filtre.
Der blev udpeget et testpanel af i alt otte chauffører, der skulle teste og vurdere de to forskellige typer helmasker i forhold til funktionalitet til opgaven.
De to typer afprøvede masker.
Afprøvningen blev evalueret med et spørgeskema. Chaufførerne blev efterfølgende interviewet telefonisk for at få et mere nuanceret billede af deres vurdering.
14 Resultat
Ingen af de to masker blev erklæret egnet til dette arbejde. I stedet inspirerede afprøvningen til at vælge en halvmaske med samme beskyttelsesniveau. Der blev således indkøbt en 3M 6000 halvmaske med P3 filtre til alle chauffører i SPF-Danmark. Samtidig fik alle udleveret renseservietter til rengøring af masken.
Fysiske rammer ved slagteriets vaskeplads - pladsmøder Problembeskrivelse
Chaufførerne er fysisk belastede af arbejdet med at vaske og desinficere bilerne i en forholdsmæssig stor andel af deres arbejdsdag. Arbejdet foregår i udfordrende og ensidigt belastende arbejdsstillinger i ca. 1-1½ time per vask. Arbejdsprocessen foregår samme antal gange, der aflæsses svin på slagteriet - typisk 2-3 gange per arbejdsdag.
Arbejdet foregår på vaskepladsen ved det slagteri, hvor de afleverer slagtesvinene. De fysiske forhold på slagteriernes vaskepladser er forskellige - nogle anlæg er nye, og andre er af ældre dato. Dette gælder også inventaret og de arbejdsredskaber, som chaufførerne skal bruge i deres arbejde med at vaske og
desinficere bilerne.
Chaufførerne havde prioriteret at finde løsninger, der kunne forbedre de fysiske forhold på slagteriets vaskeplads. De havde identificeret følgende problemstillinger, de gerne så en løsning på:
Sporadisk eller manglende vedligehold på pladserne.
Algevækst på underlaget, som bliver glat og øger risiko for faldulykker.
Slangeruller, der ikke ruller ordentligt.
Slidte spulehoveder, som besværliggør vaskeprocessen og belaster arm/hånd.
Sne og is på pladsen.
Metode
Der blev etableret et pladsmøde på vaskepladsen ved et Danish Crown slagteri. På mødet deltog alle relevante parter: Den tekniske chef fra slagteriet, Slagtermester fra slagteri (fungerende chef for pladsen), transportteknisk assistent, ledelsesrepræsentant fra SPF-Danmark, arbejdsmiljørepræsentanten fra SPF og arbejdsmiljøkonsulent fra Teknologisk Institut.
15 Billede fra pladsmøde på slagteriets vaskeplads - her ved savsmuldscontaineren.
Mødet blev forberedt ved, at alle de problematikker, som var kendt på pladsen, blev samlet i en huskeliste, så de kunne blive diskuteret på mødet. Selve mødet blev afholdt gående. Her gik alle deltagere pladsen igennem og besigtigede diverse problematikker. Efter mødet blev der skrevet referat. Heraf fremgik aftaler om ændringer og forbedringer samt ansvarlige personer.
Metoden med at gå rundt på pladsen og se konkret på de fysiske rammer er særlig god,
idet man sammen konstaterer fejl og mangler. Dette giver et godt afsæt til praktiske løsninger. Pladsmøde kan afholdes f.eks. en gang i kvartalet og giver hermed et formelt fora at mødes i og få løst problemer på vaskepladsen.
Resultat
Mødeformen med de rigtige mødedeltagere skabte rammen for at kunne etablere et formelt og
beslutningsdygtigt forum at mødes i for i fællesskab at tage hånd om de udfordringer, chaufførerne møder i deres daglige arbejde.
Det har vist sig sværere end forventet at få implementeret pladsmøder som en del af aktørernes daglige arbejdspraksis - men der arbejdes fremadrettet på at holde fast i initiativet. Erfaringerne viser, at
pladsmøderne giver mening for alle parter. For at kunne implementere et sådant nyt beslutningsforum på tværs af flere aktører er der behov for at synliggøre nytteværdien for alle parter. I dette tilfælde er nytteværdien større for den ene part, hvorfor parterne må appellere til hinandens gode vilje end til de økonomiske incitamenter.
Savsmuld
Problembeskrivelse
Efter svinene er læsset af på slagteriet, kører svinetransporterne til en vaskehal, hvor chaufførerne først vasker bilerne og derefter strør savsmuld ud på gulvet i vognkassen. Savsmuldets funktion er at opsuge urin fra svinene og hjælpe med til, at svinene kan stå fast på gulvet under transporten.
Der strøs ca. 80 liter savsmuld ud på hvert dæk i bilerne. Dette gøres manuelt fra store plastspande.
Chaufførerne fylder plastspandene med savsmuld i containere, og spandene transporteres med sækkevogn fra containerne til svinetransportvognene.
Arbejdsoperationen er tung og belastende for chaufførerne, især i vintermånederne, hvor savsmuldet kan fryse til en klods pga. høj fugtighed i smuldet.
16 Metode
I samarbejde med virksomheden GrainWood, der leverer transportanlæg for savværker og foderstoffer, er der lavet et skitseforslag til et anlæg, der transporterer savsmuldet ud til forbrugsstederne i vaskehallerne.
Samarbejdet startede med en idegenerering, hvor forskellige løsninger blev diskuteret. Her blev forskellige forhold vurderet, f.eks. om løsningerne kunne implementeres på slagterierne af pladsmæssige årsager - eller om det var muligt at transportere savsmuldet under hård frost.
Resultat
GrainWood lavede et skitseforslag til, hvorledes anlægget kunne se ud, dets funktion, og hvad det bestod af. Anlægget er opbygget med en stor silo som central del, hvor savsmuldet opbevares og doseres fra.
Siloen fyldes fra et påslag, hvori savsmuldet læsses af fra leverandøren af smuldet.
Savsmuldet transporteres ud til vaskebanerne i en transportør, og anlægget fungerer ved, at chaufføren trykker på en knap og sætter en plastspand ind under et udtag fra transportøren. Fra siloen doseres en mængde savsmuld, som langsomt tranporteres frem på bånd. Når chaufføren er færdig med at vaske et dæk i transportvognen, er smuldet nået frem til spanden.
Skitseprojekt er en interessant løsning for parterne, men også en dyr løsning her og nu. For at det lykkes, kræver det villighed til at investere i fællesskab. Derudover kræver løsingen særlige gode pladsforhold.
Elevator Silo
Påslag
17 Transportanlægget er en af løsningerne på arbejdet med udlægning af det tunge savsmuld. Der blev
afprøvet et andet alternativ i projektets sidste periode af slagterierne selv uden for projektet her, hvor man testede et granulatprodukt fremstillet af hvedehalm. Granulatet er tørt, opbevares i plastposer,
og skal først strøs ud lige før svinene læsses. Ved projektets afslutning er der ikke truffet endelig beslutning om, hvilken løsning der vælges.
Tørskrabning Problembeskrivelse
Når svinene er læsset af bilen, skal den våde savsmuld skrabes sammen og skovles ud af bilen. I dag foregår det manuelt med en sneskovl. Selve sammenskrabningen af det våde savsmuld tager chaufføren et par minutter per etagedæk. Tørskrabning foregår i hensigtsmæssige arbejdsstillinger. Herefter skal bunken af det sammenskrabede våde savsmuld skovles og kastes ud over læsserampens side. Det sker som 2-3 høje løft/kast (per etagedæk) i fysisk belastende arbejdsstilling med foroverbøjet og roteret ryg.
Arbejdsprocessen vurderes som belastende for ryg og lænd. Denne belastning gentages dog få gange fordelt på hele arbejdsdagen.
Metode
Projektet har arbejdet med at finde forskellige tekniske løsninger af denne opgave. Der blev drøftet muligheder for forskellige sugeanordninger, f.eks. et stort sug placeret i aflæsningsrummet eller en
automatisk mobil støvsuger til brug i bilerne. Der blev også drøftet forskellige indretningsmæssige løsninger til bilerne, f.eks. en lem i gulvet eller en låge/luge i siden, hvor den våde savsmuld kan skubbes ud.
Resultat
Projektets parter vurderede de skitserede løsninger som spændende, men også omkostningstunge i forhold til arbejdsprocessens korte varighed.
Der blev således ikke fundet en endelig løsning på problemet. Fremadrettet vil der blive taget hensyn til problematikken ved indretning af nye biler i overensstemmelse med de ideskitser, der foreligger.
Daskeren
Daskerens rigtige navn er en ’rasler’, men da den i daglig tale kaldes en dasker - gør vi det også her.
En dasker ligner en pagaj til en kano og rasler, når man ryster den.
18
Billede af ”daskeren”.
Problembeskrivelse
Når svinene drives, bruger chaufføren en dasker. Daskeren bæres ofte i den foretrukne hånd og svinges op og ned i den fulde tid, det tager at læsse svinene. Chaufføren går her og banker let på grisenes bagdele for at få dem til at gå frem. Denne bevægelse er ikke tiltænkt eller meningen, men fremkommer alligevel - sandsynligvis pga. daskerens udformning.
Underarmens bevægelse er ikke nødvendigvis meget belastende, men den foretrukne hånd bruges derudover til kørsel og vask af bil. Betragtet over en hel arbejdsdag kan den fortrukne hånd, underarm og albue blive belastet
Metode
Projektet har arbejdet med at udvikle forskellige alternative løsninger til ”daskeren” for at mindske den fysiske belastning af chaufførens ene arm/skulder/ryg. Der blev hentet inspiration fra udlandet, blandt andet fra USA, hvor man bruger sorte flag til at skærme for lys og guide vej. Det foranledigede til udvikling af en prototype med sort stofflag. Denne blev testet af i alt otte chauffører gennem 14 dage.
Tilbagemeldingen var, at modellen ikke fungerede optimalt - stoffet blev tungt og slasket pga. fugt.
Prototype 2 blev udviklet med et let nylonmateriale (spilerdug), og denne blev ligeledes prøvet af i praksis.
Den blev heller ikke fundet egnet.
Resultat
I projektperioden er der lavet forskellige prototyper af alternative ’daskere’. Der er dog ikke fundet en endelig løsning på problemet. Dog skønnes der potentiale til fortsat at udvikle nye metoder og effektive drivmidler af hensyn til chaufførernes helbred. Nye drivmetoder vil kunne reducere den fysiske belastning af chaufføren samt mindske risiko for slagskader på dyrene.
Formidling
Der blev løbende orienteret om projektets fremdrift og status til SPF-Danmarks øvrige medarbejdere på chaufførmøder rundt om i landet. Der var fokus på at præsentere, hvilke aktiviteter der var i gang, og hvad de resulterede i. Hermed sikredes bred orientering til hele målgruppen, og der blev holdt fælles fokus på projektet.
Projektkonsulenterne deltog i fællesmøder med chaufførerne for netop at formidle, hvilke
problemområder der var blevet prioriteret at arbejde videre med, samt hvilke resultater de konkrete afprøvninger og projektet som helhed resulterede i. Hermed blev de øvrige medarbejdere inviteret til at bidrage som medskabere af projektresultaterne, fordi der i alle møder var dialog og mulighed for, at alle chauffører, ledere og planlæggere kunne fremkomme med nye perspektiver og løsningsforslag til SPF- Danmarks fremtidige indsats på arbejdsmiljøområdet.
19
Evalueringens organisering
Evalueringen af projektet er blevet gennemført af Teknologisk Institut. Evalueringen skal undersøge, om projektets formål og succeskriterier er opfyldt. Samt hvorvidt de problemer, der blev kortlagt
indledningsvist i projektet, er blevet løst ved projektets afslutning.
Dataindsamling
Evalueringen er blevet gennemført på baggrund af data fra forskellige datakilder:
Observationer. Gennemført som deltagende observation, hvor der var mulighed for, at observatøren kunne stille opklarende spørgsmål undervejs i observationerne, som varede en hel arbejdsdag fra ca. kl.
04:00 til kl. 15:00. Observationerne blev dokumenteret med noter og fotos. Ud fra en abduktiv tilgang blev konsulenternes observationer nuanceret og valideret i efterfølgende workshop med chaufførerne, og de blev anvendt som grundlag for den efterfølgende prioritering af indsatser til at arbejde videre med i projektforløbet.
Interview. Gennemført som fokusgruppeinterview og personinterview med relevante parter.
Interviewene har haft en gennemsnitlig varighed af ca. 1-1½ time og blev gennemført ud fra
semistrukturerede spørgeguider til belysning af relevante temaer. Interviewene er dokumenteret med noter, hertil kom et mindre antal opfølgende telefoninterview med testpanel af chauffører, der afprøvede to forskellige åndedrætsværn. Disse interview er dokumenteret med noter.
Spørgeskemaer. Der blev udsendt spørgeskemaer til testpanel af chauffører, der gennemførte afprøvning af to forskellige åndedrætsværnemidler. Besvarelserne blev fulgt op med telefoninterview for validering og nuancering af besvarelserne - se ovenfor.
Løbende procesevaluering. Procesevaluering er gennemført løbende som et naturligt element i projektforløbet til sikring af, at aktiviteter og proces forløb efter planen. Konsulenterne har evalueret både proces og indhold for hver aktivitet og har dokumenteret disse med referater af de gennemførte aktiviteter.
Åbne møder med chauffører og ledere. Gennemført som led i den interne afrapportering af projektets fremdrift og opnåede resultater. Der blev afholdt tre dialogmøder i henholdsvis Mors, Blans og
Ringsted for at sikre videnspredning til alle chauffører, ledere og planlæggere. På møderne blev projektets resultater fremlagt, og der blev inviteret til åben dialog om resultaterne samt yderligere kvalificering af resultaterne med nye ideer og alternative forslag til det videre arbejde efter projektets afslutning. Møderne er dokumenteret med referater.
Statistik for arbejdsulykker. Antallet af arbejdsulykker er opgjort med SPF-Danmarks ulykkesstatistik for projektperioden. Data er sammenlignet før og efter projektets afslutning med skyldigt hensyn til, at det kan være svært at påvise en direkte sammenhæng mellem projektets indsats og de opnåede resultater.
Dataanalyse
I bearbejdningen af data har der primært været fokus på at undersøge, hvorvidt projektets succeskriterier er opfyldt med henblik på at kunne opgøre projektets resultater og andre afledte effekter. De indsamlede data er blevet analyseret med forskellige tilgange:
Observationer og interview er analyseret ud fra kvalitative tilgange med fokus på validering af de indsamlede data. For eksempel er konsulenternes observationer fra kortlægning af arbejdsbelastning valideret og nuanceret i både interview og workshop ud fra en abduktiv tilgang. Dette er for at sikre datas gyldighed som grundlag for den videre arbejdsproces i projektaktiviteterne.
Spørgeskemaerne er gjort op manuelt. Besvarelserne er valideret og nuanceret i efterfølgende telefoninterview, som er dokumenteret med noter.
20
Procesevalueringer er gennemført løbende som et naturligt element i at sikre, at projektet fulgte planen. Her har konsulenterne i samråd med henholdsvis arbejdsgruppe og styregruppe løbende evalueret fremdriften, og der er undervejs blevet justeret og tilpasset i aktiviteterne og deres
tidsmæssige forløb. For eksempel viste det sig nødvendigt med mere tid til udviklingen og afprøvningen af den fleksible rampe til forbedring af læsseforhold hos landmanden.
Input fra de åbne møder er nedfældet i mødereferaterne til brug for SPF-Danmarks fortsatte indsats med at forbedre chaufførernes arbejdsmiljø.
Antallet af arbejdsulykker er opgjort kvantitativt i SPF-Danmarks statistikker for arbejdsulykker. Der er foretaget en komparativ analyse for data før og efter projektperiodens afslutning til vurdering af, hvorvidt det er lykkedes at nedbringe antallet med 30 % over 24 måneder. Den komparative analyse er udført under skyldigt hensyn til, at det har været svært at påvise en direkte sammenhæng mellem projektets indsats og de opnåede resultater. Dog vurderer evaluator - og projektejer - at de opnåede resultater med reduktion i antallet af skader kan tilskrives projektets indsats og den afledte
opmærksomhed, der har været på projektet og på chaufførernes arbejdsmiljø.
Projektets resultater
Projektets formål var at opnå reduktion af arbejdsulykker, nedslidende belastninger og indånding af mikroorganismer. Projektets succeskriterier var at:
1. Nedbringe antallet af arbejdsulykker med 30 % inden for 24 måneder.
2. Mindske nedslidningen af bevægeapparatet.
3. Give afsmittende effekt på chaufførernes øvrige arbejdsdag.
Succeskriterierne gennemgås enkeltvis nedenfor:
Ad 1. Nedbringe antallet af arbejdsulykker med 30 % inden for 24 måneder
Projektets resultater viser, at det er lykkedes at nedbringe antallet af arbejdsulykker. I en 30 måneders periode før projektets opstart er der registreret 15 arbejdsulykker. Efter projektets opstart og indtil
projektets afslutning, i alt 23 måneder, er der registreret 8 arbejdsulykker, svarende til godt 50 % reduktion.
Succeskriteriet vurderes derfor opfyldt.
Ad 2. Mindske nedslidning af bevægeapparatet
Projektet indledtes med en kortlægning af arbejdsgange, der viste, at chaufførerne udsættes for nedslidning ved særligt seks arbejdsopgaver, som projektet har anvist forskellige løsninger til:
2.1. Udleveringforhold hos landmænd
Projektforløbet viste, at en af de største belastninger i løbet af chaufførernes arbejdsdag var læsning af slagtesvin fra de landbrug, hvor der ikke er bygget læsseramper tilpasset moderne transportvogne. De fysiske rammer hos landmændene var ofte problematiske med stejle ramper, ramper med mange knæk mv. Projektet har arbejdet med at finde løsninger. Her har projektet brugt både dialog og teknik.
A) Der blev afholdt dialogmøder hos landmænd, hvis udleveringsforhold var en udfordring for chaufførerne. En metode SPF-Danmark kan se nyttig i deres fremadrettede indsats med at skabe gode arbejdsvilkår for deres chauffører.
B) Der er lavet forsøg med nye udformninger af ramper. Disse ramper skal danne model for SPF- Danmarks dialog med andre landmænd om ombygning af deres ramper. Gode og rigtige
læsseramper medfører kortere læssetid og mindre belastning for chaufførerne, samt lavere udgifter til læssetid for landmændene.
21 2.2. Aerosoler
Til at mindske indånding af mikroorganismer er der afprøvet forskellige typer åndedrætsværn. SPF- Danmark har derefter udvalgt en tredje til udbredelse til alle deres chauffører.
2.3. Fysiske forhold på vaskeplads ved slagteriet
En stor andel af arbejdsdagen bruges på slagteriets grund. Chaufførerne læsser svinene af, tørskraber bilerne, vasker og desinficerer, samt udlægger savsmuld på vaskepladsen ved slagteriet. De er således afhængige af pladsernes indretning og vedligehold.
Til afhjælpning af problemerne søgte projektet at etablere et formelt mødeforum som ramme for fremtidig dialog omkring chaufførernes arbejdsforhold på slagteriets grund. Der blev afholdt pladsmøde med deltagelse af slagteri, chauffør og SPF-Danmark med henblik på at optimere de fysiske rammer ved vaskepladsen. Der blev hentet inspiration fra andre slagteriers vaskepladser.
2.4. Udlægning af savsmuld
Der er udarbejdet et skitseforslag til et automatisk fremføringsanlæg af savsmuld til udlægning i bilerne.
2.5. Tørskrab
Projektet har arbejdet med at finde forskellige tekniske og indretningsmæssige løsninger af denne opgave. Der er ikke fundet en endelig løsning på problematikken. Fremadrettet vil der blive taget hensyn til problematikken ved indretning af nye biler i overensstemmelse med de ideskitser, der foreligger.
2.6. ”Daskeren”
Der er udviklet og afprøvet forskellige prototyper af alternative ”daskere”. Der er dog ikke fundet en endelig løsning på problemet. Der skønnes potentiale til at udvikle alternative drivmidler til at nedsætte belastningen på chaufføren.
Succeskriterium 2 vurderes derfor delvist opfyldt.
Ad 3. Afsmittende effekt på chaufførernes øvrige arbejdsdag
Projektet har udmærket sig ved at tydeliggøre, hvor SPF-Danmark fremover skal prioritere at bruge
ressourcerne for at forbedre arbejdsmiljøet for deres medarbejdere. SPF-Danmark har udtrykt glæde over, at projektet har været konkret og rettet mod realistiske løsninger. Projektet har særligt åbnet op for dialog og samarbejde med landmændene, hvilket SPF-Danmark kan se et potentiale i at arbejde videre med.
Succeskriterium 3 vurderes således opfyldt.
Analyse af resultaterne
Her i afsnittet gennemgås og diskuteres resultaterne for hvert succeskriterium.
Ad 1. Nedbringe antallet af arbejdsulykker med 30 % inden for 24 måneder
Projektets resultater viser, at det er lykkedes at nedbringe antallet af arbejdsulykker med godt 50 % opgjort over en periode på 23 måneder. Resultatet taler for sig selv, og succeskriteriet vurderes opfyldt.
Velvidende, at det har været svært at påvise en direkte sammenhæng mellem projektets indsats og de opnåede resultater, vurderer både evaluator og projektejer, at de opnåede resultater med stor
sandsynlighed kan tilskrives projektets indsats og den afledte opmærksomhed, der har været på projektet og på chaufførernes arbejdsmiljø. Projektet har medvirket til at skabe øget fokus og bevidsthed omkring de mange forskellige forhold, der spiller ind på antallet af arbejdsulykker.
22 Ad 2. Mindske nedslidning af bevægeapparatet
Den indledningsvise kortlægning af arbejdsgangene viste, at chaufførerne udsættes for nedslidning af bevægeapparatet samt sundhedsskadelige risici for luftvejene ved særligt seks arbejdsopgaver, som projektet har anvist forskellige løsninger til forbedring indenfor:
1. Udleveringsforhold hos landmænd.
2. Aerosoler ved vask af bil.
3. Fysiske rammer på slagteri.
4. Savsmuld.
5. Tørskrabning.
6. Dasker.
Det er lykkedes at anvise forskellige konkrete løsninger til de prioriterede problemstillinger. For alle
løsninger gælder, at de i forskelligt omfang kan mindske nedslidningen af bevægeapparatet baseret på dels medarbejdernes subjektive vurderinger samt arbejdsmiljøfaglige vurderinger af belastningsgraden.
Der er arbejdet med forskellige løsninger af teknisk, metodisk og mere skitsemæssig art i forskellige niveauer:
Konkrete løsninger: Åndedrætsværn, dasker, skraber, mobilrampe.
Nye arbejdsmetoder: Dialogmøder hos landmænd, pladsmøder på slagteriet.
Skitseforslag til løsninger med potentiale til at reducere belastningerne i væsentlig grad: Anlæg til automatisk udlægning af savsmuld, indretning af nye transportvogne.
Flere af løsningsforslagenes fulde implementering er stærkt afhængige af de eksterne samarbejdspartneres velvilje til at investere for at kunne implementere løsningerne til forbedring af chaufførernes arbejdsmiljø.
For eksempel skal landmændene være villige til at investere i de nødvendige forbedringer af deres udleveringsforhold ved svinestaldene, så chaufførerne bliver mindre fysisk belastede, når de skal læsse svinene ind i transportvognene. Og slagterierne skal være villige til at investere i forbedring af de fysiske forhold og materiel på vaskepladserne med f.eks. automatisk anlæg til udlægning af savsmuld, hvilket ville reducere belastningen på chaufførerne i væsentlig grad. Man kan sige, at SPF-Danmark i denne
samarbejdskonstruktion har en særlig udfordring, som er stærkt afhængig af samarbejdsparternes indstilling.
Projektet har været meget konkret og løsningsrettet i sin tilgang, ligesom der er arbejdet med en høj grad af medarbejderinvolvering i alle projektets faser. Evaluator - og projektejer - vurderer, at det i særlig grad har medvirket til resultatopfyldelsen, ligesom succesgraden med de konkrete afprøvninger af nye
arbejdsredskaber og værnemidler som åndedrætsværn og dasker.
Ad 3. Afsmittende effekt på chaufførernes øvrige arbejdsdag
Projektets resultater viser, at der har været en afsmittende effekt på chaufførernes arbejdsdag allerede undervejs i projektet. Ved at informere alle om projektet og fremdriften, samt afslutningsvis at invitere alle til at nuancere resultaterne, er der skabt mere dialog omkring arbejdsmiljøet internt i virksomheden.
Projektet har udmærket sig ved at tydeliggøre, hvor og hvordan SPF-Danmark fremover skal prioritere at bruge deres ressourcer for at forbedre arbejdsmiljøet for deres medarbejdere. SPF-Danmark har udtrykt glæde over, at projektet har været konkret og rettet mod realistiske løsninger. Projektet har særligt åbnet op for dialog og samarbejde med landmændene, hvilket SPF-Danmark kan se et potentiale i at arbejde videre med.
23
De vigtigste erfaringer
Kortlægning som øjenåbner
Kortlægningen af arbejdsgange i chaufførernes arbejdsdag virkede som en øjenåbner for projektdeltagerne.
Den viste, at chaufførernes arbejdsdag grundlæggende er alsidig og varieret, dog med varierende grader af fysiske belastninger på kroppen. I forenklet form er arbejdsrytme og belastning illustreret nedenfor:
Billede 1: Arbejdsrytme og belastninger i arbejdssekvensen:
Afhentning - kørsel til slagteri - aflæsning - rengøring af bil, inkl. udlægning af savsmuld.
Billedet illustrerer den arbejdssekvens, der var fokus på i projektet. Arbejdssekvensen gentages 2-3 gange per arbejdsdag for den enkelte chauffør afhængig af den planlagte turs logistik (geografi, antal svin, ændringer mv.). Toppene illustrerer graden af den fysiske belastning, chaufførerne udsættes for i de enkelte arbejdsopgaver.
Kortlægningen blev præsenteret for chaufførerne til validering og nuancering på den efterfølgende workshop. Den viste sig at give deltagerne en nyttig indsigt i egne arbejdsforhold, og metoden gav input til efterfølgende at udvælge og prioritere de problemstillinger, der skulle arbejdes videre med til at finde løsninger til i projektforløbet.
Fokus på konkrete løsninger
Projektet har udmærket sig ved hele tiden at søge realistiske og konkrete løsninger. Der er undervejs blevet sorteret i indsatserne, og de konkrete forslag er blevet vægtet og ført til dørs. Andre aktiviteter er således bevidst opgivet eller nedprioriteret. Denne fokusering på de konkrete løsninger har givet projektet nogle håndgribelige resultater, som SPF-Danmark kan arbejde videre med i fremtiden.
Bring de rigtige mennesker sammen
I kortlægningen kom særligt to problematikker frem, som var vanskelige at håndtere. To gammelkendte problemer om fysiske rammer på slagterigernes vaskeplads og fysiske rammer hos gårdmænd. Disse to problematikker havde det til fælles, at SPF-Danmark ikke havde direkte indflydelse og derfor ikke som arbejdsgiver kunne bestemme over de vilkår, som blev stillet til rådighed for deres medarbejdere.
Løsningen blev her at bringe de rigtige mennesker sammen, at opstille rammer for et møde, hvor alle føler sig hørt og har indflydelse på resultater, og hvor deltagerne i fællesskab besigtiger de fysiske rammer og derfor får en fælles oplevelse af mulige løsninger.
24
Værdiskabende inddragelse af chaufførerne
De deltagende chauffører var glade for at blive involveret i at udvælge og prioritere de problemområder, der skulle arbejdes videre med. De bidrog konstruktivt med ideer og forslag til forskellige
løsningsmuligheder, og de var med til at kvalificere beslutninger såvel som løsningsforslag og resultater.
Chaufførernes involvering og engagement var nøglen til at nå i mål med projektets målsætning, og de var involveret i alle aktiviteter og processer igennem hele forløbet.
Konklusion
Projektet konkluderes succesfuldt gennemført i henhold til projektbeskrivelsen med kun få tilpasninger som følge af behovet for mere tid til konkrete afprøvninger i praksis. Derfor blev projektet forlænget med i alt seks måneder.
Resultaterne viser, at projektet må konkluderes at være kommet godt i mål i henhold til de opstillede succeskriterier:
1. Nedbringe antallet af arbejdsulykker med 30 % inden for 24 måneder.
2. Mindske nedslidningen af bevægeapparatet.
3. Give afsmittende effekt på chaufførernes øvrige arbejdsdag.
Alle tre succeskriterier vurderes opfyldt - det andet dog kun delvist, da enkelte løsningsforslags implementeringsgrad afhænger af de eksterne samarbejdspartneres villighed til at medvirke i, at SPF- Danmark kan indfri det yderligere potentiale, der ligger heri til yderligere mindskning af nedslidningen i forhold til det opnåede resultat.
Alt i alt vurderes projektet at være nået i mål med et godt resultat. De vigtigste erfaringer er, at svaret på udfordringerne i høj grad ligger hos medarbejderne, som er blevet involveret i alle projektfasers aktiviteter og beslutninger. Det vurderes at være udslagsgivende for målopfyldelsen.
Det har vist sig muligt at etablere nye samarbejdsformer, hvor dialogen har vist at være et værdifuldt middel til at opnå et tættere samarbejde med kunder og samarbejdspartnere. Projektet har medvirket til, at der er etableret nye formelle samarbejdsfora, hvor drøftelser af de fysiske forhold hos landmænd og på slagteriernes vaskepladser kan finde sted med ”de rigtige parter rundt om bordet” så at sige.
Projektet har samlet set levet op til målsætningerne og har medført konkrete ændringer i praksis. Projektet har konkret forbedret nogle af de fysiske forhold, som SPF-Danmarks chauffører dagligt arbejder under - og projektet har således medvirket til at gøre en konkret forskel for medarbejderne i SPF-Danmark. Projektejer har udtalt:
Målsætningen om at reducere antallet af indberettede arbejdsskader med 30 % er opfyldt, idet den nyeste statistik har vist et fald på godt 50 %.
Arbejdet vil fremadrettet indgå i SPF-Danmarks arbejde i Arbejdsmiljøorganisationen, hvor der vil blive fokuseret på at fastholde nuværende niveau og reducere omfanget yderligere.
Det vurderes, at de metoder, der har været anvendt gennem projektet, kan hjælpe selskabets målsætning frem mod 2018 om helt at kunne undgå skader.
