Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Rothe, Valdemar Henrik.
Titel | Title: Læren om Treenighed og Forsoning :
et speculativt Forsøg i Anledning af Reformationsfesten.
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : J. D. Qvist, 1836 Fysiske størrelse | Physical extent: 149 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the
work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always
remember to credit the author.
) > ' ,
" i',/)!-!!, .'»>,,.>> > ! ! ' N -
v/!< 1.-2.3 3 3°
1 1 0 Z o 8 0 1 ? 1 Z 6
^ »/' ..>" ..^
. ' Y s - . ' ^ -
' . b « - > ' ^
. ' > . > -
chV,/^ H t z ^
^ /^' ^>
>»tz/5
» ^ § 5 . > ' - 5 ^ ^
»
^ 5 . ' ? - - . > . '
.^1. v.^' ^
om
T r e e n i g l j e d F o r s o n i n g .
Et speculativt Forsog
i ? l n l e d n i n g a f R e f o r m a t i o n 6 f e s t e n
- af
V a l d e m a r H e n r i k R o t h e ,
5o.,ncvr»st for Trinitatis Mcnlqstcd t Kiol'enkiavn.
Ä j o l ' e n l ) a v n .
Lrykt hos I. D. Qviöt, oq Nodctrnttcr,
Invlcvninq.
8 1. ^ivet religiost.
§ 2. Religion.
§ 3. Religioner.
§ 4. Hedninger.
8 5. Christne.
§ 6. Joder.
§ 7. Christne (i snevrere Be
tydning).
8 8. Christendoms Udvikling.
Fortid.
8 S. Nutid.
§ 10. Gnosis.
§11. Indvendinger.
Trecnighed.
g 12. Gud ubegribelig.
Z 13. Gud kjendelig.
§ 14. Fornuftbegreber.
8 15. Aand.
8 16. Een.
§ 17. Treenigheds Begreb.
§ 18. Advarsel.
8 19. Adskillelse i Tre.
§20. Forening.
§21. Gud-Sons Begreb.
8 22. Gud-Ssns Idee.
8 23. Guddom.
8 24. Pantheisme.
8 25. Fodsel af Evighed.
8 26. Skabelse af Intet.
§27. Skabningens Forskjel.
828. Guds Billede.
§ 29. Skabningens Selvstændig
hed.
§3« Opholdelse.
8 31. Bestyrelse.
8 32. Opholdelse og Bestyrelse i Guds Ligning.
8 33. Den Hellig Aands Begreb.
§34. Idee.
8 35. Udgang.
§36. Helliggjsrelse.
8 37. Jgjenfsdelse.
§38. Personligheds Begreb.
§39. Idee.
§ 40. Bencrvnelse.
§41. Forening.
Forsoning.
§42. Paradiis.
§43. Syndefald.
8 44. Djtrvlen.
§45. Synd er Afguderi.
§46. Syndens Straf, Dsden.
§ 49. Guds Forsoning, passiv og activ.
§ 50. Passiv.
§ 51. Activ.
Slids Göns Aabenbarelse.
§ 52. Den hellige Skrift.
§ 53. Nodvendighed.
§ 54. Dobbelthed.
§ 55. I Universum.
§ 56. I et Individ.
§57. Hensyn ved Eftersogning.
§58. Hvo i sig selv.
§ 59. Hans Jdrcrt.
Z 60. Tid og Sted.
§61. Anseelse.
baarne.
§ 63. I sig hellig, viis, ffjon.
§64. Christenheds Stifter.
§ 65. Fodsels Tid og Sted.
§ 66. Mirakulos Anseelse.
§67. Historie.
§68. Berigtigelse.
§69. Verdens Forsoning.
§ 70. Naturens.
§71. Dyrets.
§72. Mennesket. Endnu uskyl
digt.
§73. Skyldigt.
§ 74. Omvendelse.
§ 75. Omvendelsens Momenter.
§ 76. Tro.
§ 77. Ved den hellig Aand.
Livet religiost.
Universum ligger for Betragterens Blik, adskilt i to store Dele, den saakaldte dode Natnr og den ledende Skabning, ligesom to mindre Verdener i den store hele.
Begge skille sig igjen i et nendeligt Gradforhold, saa at tilsidst ingen Deel, end ikke den mindste, findes ganske lige med nogen anden. Men i den uendelige Mang:
foldighed, i den gramdselose Begrcrndsning aabenbarer sig et eneste Grundvoesen, som er det sande, rette i dem Alle, og giver hver Tilværelse, Stilling og Vcrrd paa sit Sted. Med dyb, alvorlig, men og hellig, glad Nost taler den hele Skabning til Mennessets Sjcrl om sin Gud og hans hellige Vcrsen: Sphsrernes Harmoni, Dands, Musik forkyude Skaberens Hellighed, Majestät, Salig
hed, ligesaavelsom Menneskenes hojtideligste Gudstjeneste:
Grcesstraaets Liv og den funklende Stjernes er ligesaa, vel andagtsfuldt, som den Troendes Lovsang: Himlene fortcrlle Guds ATre og den udstrakte Befæstning forkynder hans HcrndersGjerning. (Ps. 19, 1 fg.). Verdens inderste Vceseu er religiost.
§ 2.
Religion.
Religion er hverken Folelse eller Tanke/ men den Guds, Gnd den hellig Aands, nnderfnlde Magt og Kraft, som nvilkaarlig rorer Hjerterne, drager, samler Skab,' ningen tilbage til sin Skaber. Religion er Gnds Kjstr- lighed, hvilken, vel kjendelig allevegne, dog herligst aaben- barer sig i öet menneskelige Hjerte, naar Aanden rorer sig, og det begejstret lever i Idrcmer for en hojere Ver
den, gjennemstrommes af en Gloede og Smerte, hvis Kilde ikke er i de synlige Ting, og betragter Verden med dens Omskiftelser, Livet og sig selv fra et hojere Stade, ringeagter, foragter Alt, hvori Gnds Kald og Valsel, hans Vcrsens Billede, ikke viser sig for ham.
Jeg udleder Ordet Religion af reifere, altsaa:
Tilbagesamling.
§ 3.
Religioner.
Idet vi erkjende een, sand Gnd, maae vi og er- fjende een virkende Kraft, een Religion i den hele Var
den. Forssjel ligger ikke i Religionens Vcrsen, Gnds virkende Kraft, men finder forst Sted i Kraftens Pt- tringer, Virkninger. I denne Henseende deler Skabningen sig i gode og onde Natnrer, eftersom det Guddommelige eller Verdslige har Overmagt, bestemmer deres Indivi- dnalitet, Karakteer, i varmt og koldt folende, i sandt og falsk tcrnkende.
Vi beholde de sidste i Dje.
§ 4.
Hedninger.
De Folk, hvis Forstand i deres Forsten og Tcrnken ligesom hildedes og holdres fangne af Verden, som der-' for vildfore i deres Begreber om det forborgne Ophav til Verden og Alt i Verden, iscrrdeleshed ril Hjerternes dybe Fornemmelser, som roge Skabningen i Skaberens Sted, mangen Gang hengik ar yde Gnld og Selv og deres egne Hcrnders Gjerninger den AZrefrygt og Til
bedelse, de Hjerte.-Offre, som Livets Aand i deres Bryst dog knn Meente Aandernes Fader, den sande Gnd (Nom.
4, 20 fg.), Afgudsdyrkerne, kalde vi med et samlet Navn Hedninger, hvad enten Gjenstanden for deres Dyrkelie sendtes paa Jord eller i Himmel, var af phystst eller psychist Natur.
Hedenstab er den jordiste Mennesteheds naturlige Neligion, Gudelwre; thi Aandelyset skinner for Jordens Son, knn som den virkelige Sol for Ojet ved Polerne.
Lyset selv er vel lige lyst og kraftigt, Ajet ,„aaste lige sundt og godt; men Forholdet gjor, at det fornemnier kun lidet. Stjerneskær fra Himlen og Nordlysspil fra Jorden ere der Ojets egentlige Opklarere, ligesom util
strækkelige Anelser, blandede med selvgjorte Tanker og Phantastspil mere spogende i Mennestehedens Hjerne, end sandeligen lysende for dem i Livet, udgjorde Menneste»
hedens Religion, udeufor Christo, Jordens Kreds omkring, fra de ferste Tider lige indtil nu. (Rom. 2, 14 fg.)
At bryde Verdens Linker, gjennemstue Skabningen og see, at der er Han ikke, som Hjertet hanger ved og Forstinden soger, at loste stg ud over Verden, og stue
i*
den ene sande Gud i Aand og i Sandhed, det har intet Folk — om end maaffe en saare enkelt Viis i nogets Midte — sormaaet ved Forsiandens natnrlige Lys.
§ 5.
^hristne.
Knn ved en positiv Aabenbarings Velgjerning, ved den hellige Skrifts Velsignelse, har Menneskeheden op
nået at siaae for sin Gud i Evighedens eget Lys, og at kjende Ham, som den tilbeder. Biblen er vorden for Mennesteslwgten, som hver Loerer for sin Loerling; d,n har aabnet Forsiandens Djne til at fee og kjende, har aabnet Djet paa ny, naar det vilde falde sammen. De Folk, som modtoge den sande Gnds Knndstab, indbefatte vi nnder Navnet Chrisine (i videre Forsiand). (1 Cor. 2, 9—10).
§ 6.
Ioder.
Blandt de Chrisine finder atter et nendeligt Grad- fochold Sted. Ved den ferste og siorsie Deling stilles de i Ioder og Christ ne (i snevrere Forsiand): Christ- Chrisine. Ioder i Ideen ere de, som vel have aandeligt Begreb om Gnd, den ene og sande, men forresien hente alle deres Tanker og Forestillinger om ham fra Verden, vis emineMiiL et neAstinnis, anthropomolphlsitst og an, thropopathiff, faa at Gnd er for deres Forstand Verdens Herre og Konge, verdslig i V«sen og Virken, jordisk i
Velsignelser og Forbandelser, hvorfor og Gnds frygt er deres Scrrkjende. (Ps. 18).
§ 7.
(shristne (i snevrcre Betydning).
Ehristne i Ideen ere derimod ikte alene aandelige i Begreber som hine, men strcebe og at bevare det aande
lige Mcrrke i mnligst Reenhed, forkaste alle verdslige Begreber, saasnart de blive dem vitterlige som saadanne, söge at ose alle Forestillinger om Gnds Vcrsen og Virfen ndas Gnds Dybde selv, at loedffe Sjcrlen af Vcrldets egne levende Vande, med Foragt for de selvhngne Bronde, de selvgjorte Tanker. Verdens Egenskaber ffjelne de med Flid fra Gnds, og holde i streng og skarp Modsætning, som det besjcrlede Legem mod den levendegjorende Aand, som Negation mod Position, som Skygge mod Lys. Vel bliver den christne Tcrnker sig bevidst, at saadan Mod- ssstning er knn relativ, verdslig og ingenlunde absolnt, aandelig, og at hans Videnskab, Theologi, Lare om Gnd, saaledes oprnnden og bestaaende, er forscrngelig og ingen- lnnde Sandheden selv; men han sorstaaer og, at hans Stilling og Vilkaar son» Menneske, end sige som Jordens Barn, ikke tilsteder ham Englens Blik, langt mindre den hovmodige Tanke, som om han med sin Forstand kunde gribe og begribe sin Gnd. Han ydmyger sig af inderste Hjerte og erkjender dog med Selvfolelse, at saa
dan Forstaaelse af Gnd er Christnes LEre fremfor Ioder og Hedninger, ja, udaf den hojeste Art, der er Menneffet mnlig. — Med de hoje Begreber om Guddommen lofte hans Begreber om Verden sig nvilkaarligen. Medens Hedningen anseer og skatter Verden efter Legemets eller Sjcrlens Fortrin, medens Ioder ikke ere frie for den samme Vildfarelse, er den Christnes Agtsomhed henvendt paa den nsynlige Aand af Gnd, og han vnrderer Ting
og Tildragelser, Mennesker og deres Bedrifter, ikke efter det, som er Verdens, men eftersom den guddommelige Aand mere eller mindre aabenbarer sig for ham deri.
Oplyst af den hellige Skrift er Chrisienheden og kommen til den salige Kundskab, at Gnd er Kjcerlighed, og at den Kjcerlighed, som begejstrer dens eget, ja Menneskehedens, ja Kreatnrets, endog Naturens Hjerte, er kun et Gjenskin af den Kjcerlighed, hvormed Gnd elffer Verden, ligesom Natnrens Pude og Herlighed knn en Afglands af den Herlighed, hvormed Dagens Sol straaler over den, og fornden Sol flet ingen, fortabt og borte i Morke og Mnlm:
faa og at al K/cerlighed i Verden, as hvad Navn ncevnes kan, Familie-, Fcedrenelands-Kjcerlighed, Venskabs Offre, ja Livs Hengivelse, ikknn priisvcrrdige forsaaoidt, som den Evig.'s Kjcerlighed afspejler sig deri, og fornden den maaske store og glimrende for Verdens Vjne, men fmaae, nden Vcerdighed og sand Vcrrd, ja vel morke og hceslige for den Christnes, hvis Sjcels Lyst hcenger ved Himlen og ved Gnd, og i Religionen ene har sin Glcedes Kilde.
Ved dette Begreb om Gnd og Verdens Forhold ophojede den Christnes Begreb om Gnd sig over Iodernes Konge til Faderen i Himlen, og Kjcrrlighed ndjog Frygten af deres Gudstjeneste; thi Guds Kjcerligheds Forhold, Faderforholdet til Verden, oplyste ogsaa Verdens For
hold til Gnd. Skriften lcerte, at Christne, skjondt Syndere, dog annammede den sonlige Udkaarelses Aand, formedelst hvilken vi ere Guds Arvinger, Christi Med?
arvinger til det evige Liv (Rom. 8, 15—17). Gudsfrygt ophojedes til Guds Kjcerlighed*).
*) Hedningens, Moses og Christi Blik paa det aandelige Liv af Gnd t Verden knnne oplysende lignes med Ptolomcei,
§ 8.
<5hristcndomö Udvikling. — Fortid.
Strax i den synlige christne Kirtes forste Aarhnndreder, da Aandens Virksomhed var storre, Sj<rleblikket klarere, men de jordiske Folelfer ogsaa hceftigere, saaat Livet ofte syntes at tabe meer, end Forstanden vandt ved de store Begreber om Gnd og Verden og deres Forhold til hin.' anden, har Christenheden, mere foranlediget og vejledet, end egentlig oplcrrt og nnderviist af Skrifterne, ndviklet Begrebet om den ene sande Gnd i Begrebet: Treenighed.
Dette Christendommens Grnndbegreb med dets uendelige Fylde blev, engang vnndet, staaende uforandret, medens Begejstringen efterhaanden aftog, senere Aarhnndreder stedse tabte mere Skriftens Aand og hensank til srom og andagtsfuld Hengivenhed til og Nydelse af Troens Lår
domme, som de fremsattes af Kirkens Dverster, hvilte viste stg utrættelige til at befcrste, — som de meente, — Troen ved allehaande klogtigt Hjernesvind, i hvilke blan
den, d. e. den evige Sandhed, tilstdst blev ncrsten nkjendelig.
Hertil kom, at det gamle Ordsprog: ..Gud saaer aldrig, udeu at Satan saaer med", paa en aandsforfcerdende Maade gik i Opfyldelse paa Christenheden. Det kom saavidt, at Biblen Nikkedes for Lcrgmand, at Paven egentligst dyrkedes i Christi Sted, en Hcrr af Helgene udfyldre Afgudernes Plads, og de laveste jordiffe Liden-
T. Brabes og Copernikns's Betragtning af Sol og Planeter.
Hiin fulgte det naturlige Snn; den Anden var nicrgtig til at losrive sin Forband fra Sandsens Ledebaand, men ikke fra den Jord, som bar kam; den Tredie f?rft svang sit Blik op, tog Scrde l Solen selv, og saae de sande Sy«
ftemets Forhold ved Sandhedens Lys.
ffaber drev et haanligt Spil med Christenhedens helligste og dybeste Norelfer af den Aand, soin udgaaer fra Faderen og Sonnen. Men da gik det andet Ordsprog/ der havde vceret mange cedlere Sjceles Trost og Fortrostning: „naar Noden er störst, er Hjcrlperen normest", ogsaa i Op
fyldelse. Den Reformation, hvis Velgjerninger vi be- rede os til hojcideligen at feire ved glade Takkefests, gav et gjeimemrystende Stod til Christenheden i det hele, i det den fremdrog den henlagte Bibel og vakte dens bedovede Aand i Hjerterne paa ny. Da sprang Hjernespinds- Traade i tusinde Tal, og de, som ei brodes, slappedes.
Mange Menigheder reve sig los fra al menneffelig Ant toritet, forsaavidt svin de fik denne at kjende som saadan, og erkjendte Skriften igjen for sin eneste Lcrrer og Leder i Saligheds Sag. Dog den gjenopflagne Bibel og den rensede Troes Lårdom og Levnet vare ikke Reformationens eneste store V^lgjerning.
Ved den forberedede Christi Aand, Reformatorerne selv maaske nbevidst, en Troens hojere Udvikling, som i vore Dage vistnok gjcrrer og bryder, men endnn ikke er brudt igjennem Skallen og den bedækkende Jord, men vistnok skal komme frem og udfolde sin Krone over Christenheden, naar den beskikkede Tids Fylde engang kommer. Eudnu taler Christi Aand i den samme Skrift, endnu staaer Fcrdrenes Lcerdom om den treenige Gnd som Grundlcrrdom i vor Kirke. Men den saakaldte sunde Menneskeforstand har rejst en svcrr Strid imod Lcerdommen, og det synes nu at skulle afgjores, om den stal udsiettes eller blive staaende for de folgende Slagter.
§ 9.
Nutid.
Christenhedens Livs Opgave er nemlig den samme, som hverr enkelt Individs og hele Menneskehedens. Forst med barnlig Hengivenhed og Tro at modtage Underviis- nings og Lcrrdoms Rigdom efter sin Stilling, samt opdragen i Tngt og Faders Formaning at vcrnne sig til Lydighed og Troskab, derncrst i Ynglings.-Alder at for,' arbejde det meddeelte Slof saaledes, at han som Mand kan staae selvstændig mellem Brodre for Faderens Ansigt, som satte ham i Livet.
Troet har Chrisienheden med salig Hengivenhed, har arbejdet og forarbejdet Troens aabenbarede Hemme»
ligheder med en benndringsvcrrdig Forstands Iver og Lyst de mange Aarhnndreder igjennem; nn, haaber jeg, den Tid ncrrmer sig og synligen forberedes, da detForhcrng, som Moses betydningsfnldt ophcrngte, at det sti,ilte den evige Jehovas Naadestol og Pagtens Ark for Israels Borns j?jne, som lige betydningsfnldt revnede ved Frel
serens Dod, skal borttages, saavidt det dodelige Blik kan taale det, og Christenheden »ned aandsopladne j?jne stne deres Gnd og Forloser og den Aand, som ndgjod sig over Apostlene og bliver hos os alle Dage indtil Verdens Ende; jeg haaber, at den Dag, om hvilken Frelseren talede, I stnlle kjend.' Sandheden og Sandheden stal gjore Eder frie, nu gryer og vil bryde frem i stigende Herlighed og Klarhed for de Sloegter, som stnlle arve Christi Troes Skatte efter os. I Christenhedens store Oplosning i alle Henseender, i Elementernes mcrgtige Kampe og stcrrke Frastodning seer jeg Varsler, som i Morgentaage for den kommende Dag.
Langtfra at fordomme, hade, foragte Rationa
lismen i dens alvorlige, men oprigtige Fornegtelse af Christen-Troens Lårdomme, vende man hellere Agtsomi heden paa den Aand, som fremskynder den i dens Vild, farelse, og see Atlraa efter Forstands Selvstcendighed, Besværing af Antoriters Myndighed, Kjcrrlighed til Gud og hans evige Sandhed deri. Beklages maa det vel, ar den Hellige Aand, som rorer dens Hjerte, ikke tillige opklarer dens Tcrnkning, at den knnve see og fjende med en ret Forstand og vorde viis udover det Verdslige; be
klage, at det stal gjcrlde om dens Princip, den snnde Menneske-Forstand, hvad Panlus siger: det naturlige Menneske fatter ikke de Ting, som hore Gnds Aand til etc. (1 Cor. 2. 14.); men hade, fordomme den skulde man ikke, naar den er oprigtig; thi dens Vantro er nden Brode, sidder knn i dens Forstand, ja har Fortjeneste, stammer ogsaa fra et troende Hjerte paa sin Viis, elsker kun Sandhed og dyrker kuu den.
Langtfra at «re og bifalde Snpranatnral iften i hans blinde, men ogsaa oprigtige Vedhoengen ved Fodre
nes Lcerdom efter Skriften, agte man hos ham ogsaa helst paa den Aand, som holder ham tilbage, og see med Deeltagelse der dybe Indtryk, som de hoje Lcerdomme have gjort paa hans Folelse, see det manglende Forstands Mod og Kraft til Selvstondighed, Frygt for at fortabes i Naisonneringers Mangfoldighed, barnlig, noisom Hvile i Skrifternes Antoritet, den han vel ikke erkjender med Forstanden at vcere af Gud, den Hellige Aand, men inderligst rort, grebet, indtaget af, gjor sig al Umage for — om jeg faa tor sige — at indbilde sig og virkelig troer at so» staae som guddommelig, deels stottet paa
Frelserens Ord: dersom Nogen vil gjore derefter, stal han erfare, om Lcerdommen er af Gud, eller jeg taler af mig selv (Joh. 7, 17), deels truffen i egen Barm af de Skriftkloges Tilbageviisning af den formorkede For
stand, som uformuende til at fatte og forstaae Guds Riges Hemmeligheder, deels blcrndet af disses faakaldte Beviisfsrelfer, hvilte han ikke mcrrker at udgaae fra Forud- sætning om skrifternes ^ndbllksning (jielitiv ^riiieipii) og derfor tilegner sig og kalder sin Overbevlisning, medens de i Sandhed ikknn have en subjectiv, uklar Tro og Hengivenhed til Grnnd. Beklage maa man, at det op
rigtige Hjerte stal leve i saa eenfoldig Forstands Skikkelse, men foragte ham, spotte ham skulde man ikke.
Et hojere, forsonende, velgjorende Stade indtage de Folelses.-Troende, som, nopbyggede af den blinde Au
toritet, ulystede af Rationalismens jordkloge Naisonne- ringer, men og mistvivlende om mennestelig Evne til at sorstaae det Eviges og Helliges Forhold til den timelige, syndige Verden, holde sig og byde Andre at henflye til den indre. Hjertets dybe Folelse af Religionen, forvissede om, at denne hos Andre, som hos dem selv, ganske vil sinde sin Gjenstand i de Christnes Tro og Forkyndelse om den treenige Gnd, antage og af Hjertet bifalde Christen
dommen, medens de tilstaae, at den er ubegribelig, og fortrosie paa, at en Tid stal komme, da det stal aaben- bares, son» her er stmlt i uigjennemtrcrngeligt Morke.
Disse staae saaledes i Modsætning til Snpranaturalisterne, at de begrunde Troen paa Skriftens Autoritet paa selve Folelsen, som den afgjorende, men hine vende Folelsen til en Tro, for hvilken Autoriteten er Grundvolden. De berolige sig og opbygge mange fromme Sjtrle, men til
fredsstille neppe sig eller dem; thi fra den Time, Skaberen kaldte Forstand til Liv i den mennestelige Sjcrl, har Herrens Bnd og Kald lydet til den, at forlange, strcrbe efter Forstavelse af alle, alle Ting, Intet undtaget, end ikke hans eget Vcrsen og Troens Hemmeligheder. Ere end Menneskehedens Vilkaar paa Jorden salte meget lavt, er dens Forstandighed end ligesom Viinrankens Kraft, at den maa holdes og bcrres af Sands, som hiin af det Trce, den omslynger; see vi derfor Iordemenneskets Forstand mere levende og rsrig i den tidlige, spcrde Alder, oste flovet og inddysset i den crldre, som var den der ikke: dog er den der visseligen, lader sig ikte afvise, men forlanger at forstaae, spsrger efter Lcrrer og Leder, gloedes ved hvert opklaret Sporgsmaal, sorger og er inderlig bedrovet over sig selv, hvor den ikke kan erkjende og ffjelne med egneSjne. Jo mere Menneffet uddannes, jo mere det har lcrrt at forstaae, destomere bliver Forstand, Forstaaelse dets Trang, dets Fordring, dets Strcrben, dets Sjcrls, om ikke dets Hjertes Tilfredsstillelse.
Mangen hoit begavet, stor og dygtig Tcent'er rejser sit Hoved, erklærer Foragt for Supranaturalismen, Ringeagt for Folelses-Troen for deres Blindheds Skyld, seer ned paa Rationalismen, som bevcrger sig i den lave, naturlige Sphcrre, fordrister sig og tamter i Bevidsthed af Sjcelekrast, at han stal bygge et Troes Huus, sikkert og fast, i hvilket et Menneskes Sjcrl kan indflytte og boe tryggeligen og velforvaret. Dybsindig i Tanke, skarp
sindig i Begreb, natnrligen begavet med og ovet i dialektisk Kunst, laver han tilrette, bygger snildeligen Systemer og passer Tankefnge i Fnge til Styrke og Hold, og synes vel om sig selv i sit Arbeide. Om det ligner Chrisiendom
eller ikke, er ham i Hjertet ligegyldigt; han tiltroer sig at staae paa egne Veen og veed sig nicrgtig til at forsvare det mod sine Liges Angreb. AZrvcrrdig tilvisse i sin kraftfulde Strcrbeu, beundringsværdig i sin geniale Knnsi, tilfredssiiller Philosophien dog langt mindre end hine og siaaer alene i Verden. De Flesie mangle Evne til at folge den, og dem, som knnne, nndgaaer det neppe, f-ialidet som den selv, at dens klogtfulde, stanke Hnns er bygget paa Sand og mangler en dybere Grnndvold; thi Forstand, om end den allerstorste, end sige den jordisse, er dog verdslig, eg kan, sig selv overladt, ikke fatte de aande;
lige Ting.
Endnn rsres og rorte sig fra de forste Tider, og da herligst, et Grundelement i Christenhedens Tankeliv, det, som egentlig ligger til Grnnd for al Folelse og Tante, men sædvanligst stjnler sig i Hjertets dybe Baggrnnd, sjeldent trcrder frem saaledes, at det p»^dominerer og viser sig som den sande og virkelige Styrer. Dette er Fornnften, Aandeblikket, som stuer Tingenes Vasen, det Guddommelige, som lever i dem og gjor dem at vcrre det, de ere. Hvor denne lofter sig ovcr Sauds og For
stand hos et Meuueste, der ophojes hans blotte Synen til Skue, haus Kundskab til Iudsigt, haus Tro til Viden, og hvor den trcrffer en dygtig Forstand, vel organiseret og vel ovet, der frembringer den Videnstab, og eftersom hans Skue er dybere og klarere, saa at S>an5s og Forstand meer vorde dens Organer eud, om det tillades at sige, dens Principaler, bliver Videnskaben hojere eller lavere.
§ 10.
Gnosis.
Der gives en hojere christelig Theologi, en Gnosis, en umiddelbar Erkjendelse i Sands og Forstand/ som ikke grnnder sig paa Folelse eller Tankning eller Slut- ning til et Ubekjendt af givne Prcemisser, men paa For, nnftens umiddelbare Sknen, paa Gud den Hellig Aands Aabenbarelse af den evige Sandhed, af Gnds og Tin»
genes Vcrsen, som han fremstiller for Aandens Blik, ligesom en Ting, der stilles for det legemlige Sje. Dettes Erkjendelse ved Synet er vel lige umiddelbar, men af en timelig, usikker, upaalidelig, meget lavere, gauske underordnet Art, medens Fornnftens Vcesen-Skne, som vi kalde Idee, er af en anden Verden, af Evigheden, af Gud, og bcerer Evighedens Fasthed og Usvigelighed i sig. (Math. 13, 11. 1 Cor. 2, 4-16. 1 Cor. 3, 2.
Hebr. 6, 12-14. 1 Pet. 2, 2.)
Ideernes videnskabelige Fremstilling ffeer vel ved Sandsens Billeder og Forstandens Begreber, som nod- vendige Midler; ikke heller negtes disse underordnede Evner deres Rettighed og Indflydelse paa Fremstillingen, meget mere bevares de dem i uforkrcenket, ja i forherliget Virksomhed i at udmale, i at souderlemme og dele og sammeuscette, systematisere; men der er den vcrsenlige Forffjel melleM en contemplativ, en logis?, og, som vi ville kalde det, en specnlativ Fremstilling, at i den forsi- ncrvnte den verdslige Tilfældighed og Vilkaarlighed baade i Opfattelse og Udforelse kun altfor fynligen vise sig og fjendes i dens egne rhapsodiske Form, Composition, der vel kan vcrre fuld af mangfoldige geniale Lysblik, men
giver intet Heelt og ingen Hvile for det i Vevcrgelse satte Sind. Saaledes ere alle Natnrvidenstaber endnu.
Den logiske Conseqvens i Analysis og Synthesis, i Be
grebernes Udvikling af et Princip, Constrnction, har vel en indvortes Fasthed, men den er mager og tor, ligner meer et dodt mennefteligt Knnstvcrrk, der bevcrger sig, end den levende Gnds levende Skabning, der kan fode Livet og forarbejdes af Aandens Kraft til Saft og Blod.
Den specnlative Videnskab derimod fremstyder Theses ndaf Theses i Mangfoldighed og stor Forskjellighed, lige
som Planten styder Stcrngel, Blad, Blomst, Fro ndaf den samme Nod; dens Form kaldes derfor genetisk.
Den contemplerer lidet, analyserer, synthetiserer lidet, men fremsætter, staber det ene Fornnftbegreb, Idee, ndaf det andet, som horte den ene ikke den anden til, og det gjor den ei heller, saalidet som Fosteret sin Moder, som Blomsten Stilken; men det foles og forstaaes klarligen heelt igjennem, at det Hele, som hver enkelt Deel ud- gaaer fra, belives, udstyres med Indhold as, tilhorer en usynlig Magt, en Idee, der lever og regjerer og aaben- barer sit Vcrsen og forherliger sig selv, i det den gjor sine Skabninger herlige og udgyder Liv og Livs Lyst til dem alle. Dcn Contemplerende og Reflekterende for- staaer og forklarer Gud udaf Verden, den Specnlative Verden udaf Gud.
§ 11.
Indvendinger.
Ville Nogen nu indvende, at et speculativt System er et Ideal, at Erfaring noksom viser og advarer om.
hvorlidet vor Planet er passende Jordbund for saadan Urt; at den hoje Tankens Flngt gjor kun Forstanden svindel og dens exalterte Frembringelser til Chimcrrer:
da tilstaaes villigen, at Specnlationens Maal er aldeles idealt, men paastaaes og, at hvad her indvendes mod den theologiffe Gnosts gjcelder imod enhver hojere Videw skab; derncrst tilstaaes, at det jordiske Menneske er stillet meget ncer Dyret og desaarsag har store Vanskeligheder ved at ophoje stg i Aandens Regioner, der, uden hojere Bistand, iscrr nden Aandens Underviisning i de hellige Skrifter, vistnok vilde blive det aldeles uopnaaelige, lige,' som de ere det for Kreaturet, dets Frcrnde; tillige tilstaaes, at det er nnegteligt, at ikknn et saare ringe Antal Viden
skabsmand have folt indre Kald og Drift til at forfoge deres Krcefter i dcn Retning, endog, at de Fleste, som vovede det, forvildede sig i phantastiske Drommerier og mangestags forstandigt Hjernespind, faa at alle Forsog med Nette knnde kaldes mislykkede, mere eller mindre, selv den specnlative Christendom, endog understottet ved den hellige Skrift, ikke nndtagen; men paastaaes og, at ikke desto mindre den blotte Srrcrben, naar den er op?
rnnden af et oprigtigt Hjerte, fordrer vor Hojagtelse og ingenlunde bor spottes og udlees; thi den beviser Menne
skets Adel, som, sat Kreatnret tilside, dog ogsaa foler et Slcrgtskab med Aanderne, Guds Engle, og en Mulighed, om eudnn ikke virkeliggjort, at mrrme sig Livets Fader, og indgaae i hans K,cxrligheds Naad, ei blot i duukle Syner og gaadefnlde Anelser, men og ved det Fornuftens Lys, som End den Hellig Aand selv tcrndte for ham i de hellige Skrifter; at fatte Billedet, som afspejler sig i hans Sind; at forstaae Gaadens Losning, som ellers
holdtes for ubegribelig, og med Forstandens Kraft og i Bevidstheds Klarhed paa menneskelig Viis at gjore baade sig selv og Andre Nede for de hojeste Problemer.
D?n rene Villie og Strcrben har Fordring paa vor ?Er- bodighed; thi den beviser Menneskets Adel, der foler sig istand til nden Formastelse, som vilde forgribe sig og domme om det, den ikke forstod, selvstændig at see med egne Djne og at forkaste al menneskelig, verdslig Anto?
ritet, at forstaae med egen Forstand, og uafhceugig af den hele Verden og sig selv, saavidt mnligt, at stande
frie for Herrens Ansigt, og lcere af Ham alene, som giver Liv og Aande til alle Ting; skjondt Menncske og Jordens Son, dog at lofte sig paa Aandens Vinge til Salighedens Himle for Alfaders Aasyn, og fra Evig
hedens Stade at overskue og folge Livets Stromme, der ndgyde sig i alle Retninger, og med Livets store Billede i klare Bevidsthed at vandre i Jordlivets Morke og forklare det for lyttende Brodre, uforstyrret, ufor- krcruket af det Timelige og Tilfcrldige, »forvildet af de Kloges Klogskab og af Daarers Uforstand, i Ligning af en Guds Prophet, en Aandens Oplyste hernede: det er visseligen stort og herligt, beundringsværdigt og livsaligt blot at tcenke dette, blot redelig at ville og strcrbe derefter.
Endskjondt derfor enhver Theolog, som jordisk Person, Individ, hvis Evner altsaa ere individnelle isolge deres Natnr, umuligen kan naae Idealet selv i sin Reenhed og absolute Sandhed; endskjondt det maa tilstaaes, at, som Solens Lys paa mangfoldige Maader brydes for hans Legems j?je, deels formedelst Gjenstanden selv, deels formedelst Pjets egne Bygning, men det er ham umuligt at see anderledes, end han seer, saaledes brydes
2-
og Aandelyset for hans Sjcrl, og antager jordiste Farver og Skcer, som han med bedste Villie ej er istand til at stjelne fra Sandheden selv og derfor overforer med i sin Forklaring af det Evige; endstjondt alt mennesteligt V«rk er nfnldkvmment og hans Videnskab ligesaa, er dog Bestræbelsen derefter oervcerdig, og hvert vnndet Lys hojt at statte.
Ville Nogen derimod synes, at saadan Strcrben efter en hojere Indsigt er for»nastelig mod de hellige Skrifter, idet den tilsidst gaaer nd paa, at scette sin Videm stab, sin Gnosis, ved Siden af Skriften, som er erkjendt for eneste Troes Norm i vor Kirke: da ville vi vel erindre med ham Mesterens Ord: en Discipel er ikke over sin Mester (Matth. 10, 24), men hver den, som er fnldkommen, stal vcere som hans Mester. Nu er det vel urimeligt, ja vel umnligt, at Christenheden nogen
sinde kunde blive fuldkommen og derved lige med sin Mester, dog, saalidet en Mester fornoermes, idet hans udlcerte Discipel arbejder udaf eget Hoved, tvertimod regner sig det billigen til AZre, at vcrre den, der ledede hans selvtcenkende Sjcrl saavidt; saalidet en Faders Myndighed krcrnkes, idet hans Son vorder myndig og trcrder ham tilside, tvertimod synes sig intensiv bekrcrftet og styrket ved den Fries Hylding, extensiv mcegtigere ved den Selvstcrndiges Bistand: saalidet kunne Skrifternes sande Autoritet lide ved Christenhedens Myndighed, der?
som den opnaaedes; thi den speculative Indsigt gaaer dog tilsidst nd paa, ej alene (om hidtil af Hjertens Grund, dermed menes, af dyb og inderlig Folelse, men ogsaa af Sjcrlens Inderste, d. e. med Forstandens Klarhed og Bevidsthed, at knnne sige Ja og Amen til den evige
Sandhed, som Skrifterne forkynde den. Ville Skriften dog altid blive Lcrreren og Mesteren; ville dens Hylding dog blive som Mesterens af den gode Discipel; ville Christen
hedens Bifald til Lårdommen dog blive nlige storre i Be
tydning, Indhold og Kraft; ville den dog cere og elffe sin Bibel med meget forhojet Taknemmelighed og Kjcerlighed;
ville den dog blive et langt klarere Lys for vor Fod og skinnende Lygte paa vor Sti.
Som et Forfog i denne faalidet dyrkede hojere Theologi fremhcrves her Lårdommen om Treenighed og Forsoning, i Haabet, at det vil finde, om ikke foronsket Bifald, dog Velvillie, i det mindste ffaansom Bedommelse.
T r e e n i g h e d .
§ 12.
Gud ubegribelig.
Sproget ejer ikke Ord, Menneste-SMen ikke Tanke, mindre Vegreb, der var istand til at fatte og udtrykke det, som vi egentlig mene, naar vi sige Ordet: Gnd, hvilket Ords Herkomst er ligesaa nbekjendt som dets indre Betydning. Thi al Tale og Tanke grnnder sig paa en Modsætning, Opposition, i det mindste mellem det tan
kende Snbject og det twnkte Object, eller mellem Snbject og Prcrdikat i Objectet. Men Modscetning forndscrtter igjen Begrcrndsning, Limitation, hvorved Delene adskilles, hvor det ene Begreb ophorer, det andet begynder, hvilket forst gjor det muligt, at de knnne refereres til og reflectere paa hinanden. Men at Gud ikke er et begrcrndset Vcrsen, hverken i sig eller ndensor sig, ere alle enige i: Gnd er absolut, sige vi, fri for al Relativitet. De positive Ud
tryk: das an sich, für sich, an nnd für sich Seyn Gottes, 'rv ov, Vcesenet, das Seyn, og det negative „det Abso
lute" ere vel frie for det individuelt personlige, som ligger i Ordet ^.Gud", men de ere dode og mangle det Liv, dette har, som end stärkere hores, naar Gnd gives Ejendoms-Navne: f. Ex. Iehovah. Dette Liv betegnes vel med mindre Individnalitet, naar vi sige„Ieget", „det absolute
It'g" (das Ich, die Ichheit); men det klinger saa tomt, saa abstrakt, og minder saa stärkt om sin Modscrtning:
„Ikke?Jeget". Kaldes Gnd efter hans Egenskaber: den Evige (den Uendelige er altfor lavt), den Hellige, Al
mægtige, Salige, da ere disse Vencrvnelser vistnok ud- tryksfnlde, hver paa sit Sted, men de ere altfor ind
skrænkede. Kort: Gnd er ufattelig, nncrvnelig, langt over Sands og Forstand, over Verden med Legem og Sjcrl og hvad deri kan foles og tcrnkes, og vi inaae vel beundre Moses, som ej blot forbod ndskaarne Billeder og Lignelser af Gnd, enten af Himlen eller af Jorden, men og i den brcrndende Busk horte, med Aandens Are idet- mindste, hans Navn, som sendte ham til ^Egypten: „jeg er den jeg er", 2 Mos. 3, 6. ligesom Iodernes AZrefrygt for det Navn, som Ingen tnrde udtale, er betyduingssnld.
§ 13.
Gud kjendclig.
Men ere end Sands og Forstand aldeles ntilstrcrkke- lige til Guds Erkjendelse, en anden Vej siaaer dog Menne
sket aaben, paa hvilken det kan ncrrme sig den Hojeste, og fatte de Tanker, som vi nn udtalte. Det er Sands og Forstands, Villies og alle Evners, det hele Menneste- Vuesens Ophojelse i Gnd. Saadant skeer ikke af Verden, og ikke af Mennesket selv, men er den Eviges Naade over ham, Gnd den hellige Aand, som aander i og paa alle Skabninger, der aabenbarer sig sor den fornnflbegavede Skabning paa synderlig Maade.
Vi skjelne i denne Henseende tre Hovedgradcr, under hvilke igjen uendelig mange Grader indbefattes.
1) At Mennesket vel beholder sin Bevidsthed og Selv
stændighed, dog saaledes opfyldes af Gnds Aand, foler og fornemmer, ja tcenker sin Gud sig saa ncer, at han overgiver sig til ham med Sind og Hn, er sig bevidst, at han er ophojet over sit naturlige Sigselv, at han nu overgiver sig i en Hojeres Vold, at hans Villie i den Time med Selvbestemmelse ikke horer ham selv til, at haus Ord, hans Gjerninger egentlig b-steinmes for ham, indblæses, indskydes ham; han lytter til Nogen, der taler til ham, og agter paa Vink, som gives ham: Vi kalde det Begejstring, og kjende Alle af Erfaring denne Tilstand, hvor den er salig; thi den er Aandens scrrdeles og inderlige Besogelses-Time. I Begejstring ralede og handlede Propheter i det gamle Testamente: Herrens Aand er over mig etc.; Begejstringens hellige Aand skuede Johannes, idelmindste med Aande-Dje, savende i Dne- skikkelse over Iesn Daab, horte en Nost af Engle, som endnn rorer vore Hjerter i Frelserens Ihnkommelse; eu Begejstrings Himmelklang lyder endnu fra den Salvedes Lcrber, og et Begejstrings-'Under er hans Vandel endnu at stue; hoj Begejstring aander Apostlenes Liv og For.' kyndelse; hver crdel, hoj og stor Bedrift er Begejstrmgs- Vcrrk; Digterens Sange og de Vises Taler, dem indgav Aanden; hvert mindeværdigt Ord, hver priselig Gjerning, som Nogen udforer, ikal han visselig takke sin Gud for.
2 ) A u d a g t e r d e n a n d e n G r a d , n a a r M e u n e f f e t taber sin Bevidsthed baade om sig selv og om Verden, er fordybet, hensunken i sin Gud og hans Saligheds Beskuelse, og veed det ikke. Han er borte; Sjcrlen svcever i et Lyshav, milde Folelser gjennemstromme Hjertet, klare Livestikkelser fare forbi Sjcrlen; i Syner, flygtige som
Morgenstyer, i Hjertets Dyb bevcrger hans Aand sig, inen ikke som hans, den leger Alvors-Leg i Alfaders Skjod og har glemt Jordens Lyst og sig deri. Hoje Tanter, store som den evige Aands, forklarede som Stjer
ners Fnnklen, lyse med himmels? Herlighed over ham;
han er fortabt i deres Skne, ej mcrgtig at gribe eller at holde dem fast, han tcrnker ej heller derpaa. Naar Bevidstheden vaagner, og han tommer ril sig selv igjen, er det for ham som et Blnnd, en salig Drom, af hvilken han knn har beholdt meget lidet i Hukommelsen foruden dette, at det var saligt, ophojende, begejstrende for alle folgende Dage.*)
Saadanne Timer have ej Alle, dog Mange, havt.
De ere korte, men af bestemt Indflydelse hele Livet igjennem;
de helligste og kjcrreste Erindringer ere overjordisse, him
melske Mindetimer, Livets allerbedste.
Denne Ophojelse i Gnd og hans hellige Raad, Aandesyner, Visioner, i hvilke Livets Styrer aabenbarede sig i Menneske-Sjcrlen, blev Moses og Propheter i rig Maade til Deel, hvorfor de og kaldtes Seere, og knnde forkynde de store Ting, som Gnds Kjcrrlighed vilde aaben- bare i Tidernes Fylde til Synderes Frelse og sit Navns AZre. Mangen Viis iblandt Hedningens Born har lige
ledes nydt Andagtens Velsignelser og aabnet Himmeriges Skikke Indgang i Folkenes Hjerter formedelst den Kraft, hvormed Andagtens Minder virkede paa ham og for
medelst ham paa hans Brodre.
*) Ordet Andagt har vel cn lavere Betndning i det daglige Sprog: SmdctS inderlige Henvendelse til Gnd og det Gudelige; men jeg haal'er, at det tillades mig vgsaa her at bruge Ordet, i Mangel af et andet Bedre, i den be»
tegnede hpjere Betydning.
Een af de mest velgjsrende for Menneskeslægten er upaatvivlelig den Vision, som Paulns havde paa Vejen til Damascns (Ap. Gjern. 9. 2 Cor. 12, 1 -10), og den, i hvilken Johannes og de andre Apostle saae Jes« Herlig.' hed, en Herlighed som den Eenbaarnes af Faderen, fuld af Naade og Sandhed. (Matth. 17, 1 fg.).
3) Den tredie Grad, Henrykkelsen, Ekfta sen (Exalta
tion betegner den falske Ekstase) er saare sjelden. I denne taber Mennesket ikke blot Bevidstheden, men selve Per
sonligheden, Individualiteten kommer sin Opleselse ncer;
Menneskets Livsaand selv optages, opgaaer, saavidt muligt, naar den ikke skulde ophore, i Gud, derfor Mennesket kan udgaae et nyt Menneske deraf; det gamle kan forgaae, d. e. Grundvcesenet bliver vel det samme, men dets ejendommelige Egenskaber, Bestemmelser, Karak
teer kunne forandres som ved et Slag. Anden Livs- ansknelse og Idrcrt, andet Hjertelag, Sindelag, Tcenke- maade oprinde, saa at de, som kjendte det Menneske, kjende ham ikke mere: han kjender neppe stg selv.
Ogsaa denne Grad af Gudsaands Norelse blev Paulus til Deel i den samme Viston. Han vidste ikke, om han var i Legemet eller udenfor Legemet; hvad han havde Hort og seet, kunne ingen Tunge udtale; han kunde alene sige, at han havde vceret i den tredie Himmel.
At hans hele Vcrsen, saa at sige, blev forandret, derom vidner hans Levnet. Christi Forfolger blev hans For
svarer, ja hans ivrigste og virksomste Apostel; den Hade
fulde luede af Kjcerlighed, den Voldsomme, Blodtsrstige blev mild og skaansom, ligesaa taalmodig som modig, og Villedet af Herren og hans Nige stod uudfletteligt, uformorket for haus Sjcel som et lyst levende Billede,
endog under Bodlens Pxe, i Ligning af det, han havde seet paa Stephanns, men dengang ikke forstaaet.
Ekstasen trcrder Aandens Personlighed saa ncer, griber den saa mcegtigt, ar et Skridt videre maatte blive dens fnldkomne Oplosning, Undergang, Dod. Derfor er det og troligt, at Legemet, Organet, hvis Virksomhed pludselig ganffe forandres, letteligen lider Meen derved, og at den Pcrl i Kjodet, som Panlns taler om, og den Satans Engel, som flog ham med Ncrve, at han ikke ffnlle hov
mode sig af de hoje Aabenbarelser, var Epilepsi.
§ 14.
Fornuftbegreber.
Saa ncrr Mennesket end i disse Tilstande kommer sin Gud, maa det dog erindres, at det ikke bliver eet med ham, men stedse er og forbliver i Modsætning til ham paa Verdens Standpunkt, i Differents, Relation og Refleclion. Men i Erindringen, den bevidste Fornyelse, Gjenfremkaldelse af det samme, saa ufuldkommen denne end efter sin Natur maa vcrre, skinner det Evighedens Lys for Sjcrlen, hvilket Fornuften opfatter, og i hvilket Forstanden reflekterer og danner sig de Begreber, de Troes Lcrrdomme, Dogmer, der ere udvortes Udtryk af den indre Aandens Vidnesbyrd om Gud, Verdens Ophav og Livets almcrgtige Styrer. Disse Begreber ere vel uendelig forffjellige; dog er Graden af Ncrrmelfe til og Fjernelse fra den evige Sandhed Grundforskjellen imellem dem, saaledes at vildfarende, afvigende, verdslige ere de alle tilsammen nieer eller mindre, intet aldeles
uden Sandhed, men og intet der udtalte Sandhed selv, ingen Loere, intet System fnldkommen rigtigt.
Ved denne Erkendelse undgaaes Fristelsen til det Hovmod, som store Tcenkere og Philosopher saa ofte ere blevne betagne af, ligesom et Menneske kunne fatte og
forstaae sin Gud.
Adsporge vi nu Fornuften om Guds Barsen og Birken paa dette Ncflectionens subjectiv-objective Stand
punkt, hvor Modsætningen mellem Gnd og Berden, Skabe
ren og Skabningen viser sig, ej blot som den forste og siorste, men og som den nnndvcrrlige, nodvendige for Tank
ningen og Talen om ham, og tage vi, i Bevidsthed om Fornuftens Svaghed til at stue, dens Formorkelse, hvilken alle Hedningers Betragtning noksom beviser, det hellige Gnds Ord til Naad, da erholde vi to Oplysninger, som iscrr ere fornodne til vor Hensigt: at han nemlig er en Aand og er een (Joh. 4, 24. 6 Moseb. 6, 4.1 Cor. 8, 6).
§ IS.
Aand.
Aand kjendes ikke ved Sandses Syn eller Forstandes Tcenkning, kjendes alene ved Fornuftens umiddelbare Skue, ved sin Idee. Vestue vi Aanden, som er det gud
dommelige Boesen i enhver Skabning, da bliver Gnd- dommens Idee selv os lettere. — Naar vi tale om en Tings Aand, da to?nke vi derved paa dens Boesen, det i den, som gjor den til at vcrre det, den er. Bcrsen, Substants, modscrtte vi det Tilfældige, Accidentelle, d. e.
det, som kommer, falder til Bcrsenet, kunne gjerne vcrre borte, uden at Tingen derfor egentlig var borte, det, som
ikke gjor Tingen til at vcrre det, den er. Geninssen er Aanden i Menneffet, Livskraften i Dyret, Spirekraften i Planten, Krystalkraften i Stene og Metaller; tilfcrldige ere derimod saavel de Materialier, hvoraf Kraften betjente sig for at ndvikle sig, som den scrrdeles Forni, hvori den jnst viser sig. Disse Ting kunne gjerne vcrre andre og anderledes, uden at Skabningen i sig selv blev anderledes, en anden. Som nn hine endelige Aander forholde sig til deres Skabning, saa forholder og Gud sig til Verden.
Men Aanderne skues at indeholde, foruden den Skabning, som den aabenbarer for Sands og Forsiand, endnu lige virkelig i sig enhver anden Aabenbarelse, som ligger indenfor dens Grcrndser, hvorved den i Verden (for Forsianden) ellers gjaldende Regel: sli esse s«l ziosse esse vslet conse- tjuenti», omvendes, og hedder: s posse al! esse vslet enliseijuentia. Saaledes indeholder Spirekrasten nendelig mange flere Planter af sin Art end den ene, som vi see.
Hine fremgaae stundom synlige, dog knn sor en Deel, aldrig alle, som naar man sicrvner Trceet, eller berover dets Dele, og det skyder nye i deres Sted, eller man flytter det fra en Iordbnnd til en anden. Ligeledes de andre Skabninger. Den samme Genius vil fremfore et ganske andet Liv, baade til Sjcrl og Legeme, i lykkelige end i ulykkelige Vilkaar, og er dog bestandigt den samme, fodt til Verden i Nordens Kulde og Morke, eller i Sydens luende Glands, eller imellem dem begge. Den samme Kraft, som krysialliseerte denne Steen, vilde under andre Omstcrndigheder, selv den samme, have frembragt en ganske anden. Alt, hvad dens Individualitet indeholder, er for den lige virkeligt, medens Verden ikknn kalder det virkeligt, som aabenbares paa dens Maade i Materie
og Form, sandseligt og synligt. Derfor det Paradox gjcrlder for Fornuften, medens Sands og Forstand benegte det, at naar en Tings Aand, Vcesen, er tilsiede, er den Ting der ogsaa, enten den saa er der eller ikke, og omvendt, naar Vcrsenet er borte, er Tingen borte. Saaledes domme vi rigtigt, at det sunde Frs indeholder den kommende Plante lcrnge forend den udvikler sig; det levende Hjerte alle mulige Livsskikkelser, hvad enten Anledningen til at fremfore dem i Verden frembyder sig eller ikke; ligeledes paa den anden Side, at det udgaaede Trce er udgaaet, borre, omendskjondt vi see det for vore Ajne og gribe det med Hcenderne, saa og at et Lig er ikke Mennesket mere, om end Sands og Forsiand intet savne af det, som de ere vante til at kjende ved Mennesket; knn Fornuften savner sin Gjensiand, den levendegjor-nde Aand.
Saaledes domme vi og fornuftigen, at i Gud ere alle mulige Verdener lige virkelige med den, som er, og om end ingen Skabning aandede og ingen Forstand tcrnkte derpaa, var dog Verden og dens Forsiand lige fuldkomme- l i g e n i G u d , G u d e r a l l e M u l i g h e d e r s V i r k e l i g hed, der er ingen Forskjel, han er Alt i Alle og Alt i ham*).
*) Sproget bruger tre Bencevnelser for Aand. I den physiffe Sphcere kaldes den Kraft, i den psychiskc Liv, i den aandelige Aand. Vi sige- Naturens Krcrftcr tabe sig;
Dyret og det Menneske, vi scrtte i Lighed dermed, mister Livet; men det Menneske, vi ville crre, sige vi om: han opgav sin Aand. Gnd (egentlig Guds Spn, see § 22) er den Aand, det Vcesen, som giver Liv og Vcrseiihed og Bestandighed til Verden. Men Verden er tilfcrldig, baade til Legem og Sjccl, som dens vordende Skikkelse, dens daglige Oprinden og Forsvinden, Omskiftelse, noksom beviser.
§ 16.
Een.
Gud er een, lcrrer Skriften os, og lcrgger megen Vcrgt paa denne Loerdom, iscrr i det gamle Testamente, hvor denne Idee i haarde Kampe mod Flerguderiet maatte siride sig ig/ennem. Men Guds Eenhed er en Eenhed, soin er det den kaldes, et Singularis uden Plu
r a l i s , e n a b s o l u t E e n h e d u d e n M a n g f o l d i g h e d . Den at fjende overgaaer Sands og Forstand, er dem, som knn kunne rore sig i Relation og Neflection, i Tve- hed, overvættes, kuu Fornuften i de hojeste Tinier til-
»urrmelig, er den Alvidende selv forbeholden. Verdens Eenhed derimod er en Eenhed, soin ingen Eenhed er, er en Mangfoldighed, i det mindste en Tvehed, et Pluralis, som synes et Singularis, og er der ikke i Sandhed.
Verdens Eenhed er en Forening, som kan opl loses i sine Dele, en Samling, et Indbegreb af alle Dele i et Heelt, et Alt, i hvilket hver Deel bestaaer for sig,
men som dog samles og udgjor et Heelt*).
*) Sproget gjor den Forstjel, at, naar Hensyn tages paa Singularis deri, brnges Ordet Heelt derom; men med Hensyn tU Pluraliteten bencrvne vi det Alt, f. Er.: den hele Verden bestaaer af alle sine Dele; Verdens Alt Universum (omnis ver«» in uinim) samles til et 5»eelt' hele Skabningen, alle Skabninger. Men Ordet "Een"
brnges egentligt knn med Hensyn til den virkelige Eenhed, Aaiidens, som naar vi sige: der gaaer een Aand, der er eet Hjerte, eet Sind i dem Alle og i hver is«r; det hele Folk bcrrer det Prcrg — derfor og de Guds Egenstaber, som er sammensatte med Ordet "Al", burde omffistes med Betegnelsen "Een" "Ene", Almagt — Enemagt.
Drage vi dette Dogma for Fornuften, bliver det klarere. I Spiretraften, som den hviler i Froet, er ingen Mangfoldighed af Kroefter. Der er knn een eneste, den samme Spirekraft, idet den lever og bliver den samme ene i Trceets mangfoldige Dele. Den virker i alle de forskjellige Dele. Troeet derimod er en Mangfoldighed af de forskelligste Dele og Fnnctioner, der hver h-ive sit for sig og forenes af hiin i et Fællesskab i Gjen- sidighed. — Hvert Menneske er sig velbevidst, at han er een og den samme, medens hans Liv og Virksomhed er af den storsie Forskjellighed i Legemet og Sjcelen.
Saaledes er og Gud, Aanden, hojt ophojet over al Deelbarhed, Visenernes Boesen, een, heel og ganske alle- vegne og til alle Tider, midt i Skabningens Mang-' foldighed, Pttringernes, Aabenbarelsernes Forskjellighed saavel i Tid, som i Num. Vi tilsiaae, at dette er en svindlende Tanke. Dog kunne selv de Planter, der for- maae at skyde Top af Nod og omvendt, endmere de, hvis mindste Deel er istand til at udvikle en heel selv
stændig Plante af sin Art, stille et lignende for Erfaring, i det det indsees, at faa partiel den end er og viser sig,
maa dog den hele Kraft have voeret tilstede deri, efter, som den ellers ikke ssnlde kunne udfore, hvad ikke inde var.
§ 17.
Treenigheds Begreb.
Af det nye Testamentes Tale om Fader, Son og Aand, i det det tillægger hver isoer guddommelige Navue, Fuldkommenheder, Gjerninger og LEre, have Theologerne troet, og vistnok med Nette, at forstaae. at i Gnddom-
men var en tredobbelt Personlighed at ffjelne, og der
efter dannet sig Begrebet Treenighed, rettere Treenhed saaledes: at Gud lcrrtes at vcrre eet Vasen i tre Per
soner, alle lige deelagtige i det samme guddommelige Vasen, Majestat, Magt og Herlighed
e'v v'^«); dog ikke tre Gnder, men en eneste, fra Evighed til Evighed. Mange, tildeels »neget sindrige Forklaringer ere forsvgle og fremsatte; men ingen vandt almindeligt Bifald, og Theologerne kom alt fra Begyn
delsen af overeens om, at anfee denne Lcrre som en Troens aabenbarede Hemmelighed (1 Cor. 2, 7), hvilken det bnrde en Christen fromt at troe uden Forstand derpaa, stjondt Altraaen efter at gjennemtrange Dogmaet og bringe det til Indsigt, ingenlunde lod sig tilfredsstille og berolige derved. Vi ville ogsaa forsoge at ophoje Begrebet til Idee, Boesens Beskuelse, om del saaledes maatte kuune finde Indgang hos den tankende Forstand.
Vi ville forst söge Ideen selv; derncrst agte paa Per
sonlighedens Idee, endelig omtale Benævnelsen, Navnene.
§ 48.
Advarsel.
Forst og for alting maae vi gjemage Erindring om, at naar vi rette vort Blik mod Gnd, som de forskende Eubjecter, for hvem han er Object, da ere vi med det s a m m e u d e n f o r G n d o g d e r m e d n d e n f o r S a n d heden selv, ere i Verden paa Neflectionens og Relati
vitetens Standpunkt, i Modsætning af Verden, hvortil vi hore, mod Gud: altfaa i Vildfarelsens morke Nige, hvor Gnds Aands Lys skinner dunkelt for Jordens Born,
og den, som det opklarer, saa han synes sig at kjende rettelig, stal vide med sig selv, at Lyset vel er Sandheden, men den er Guds alene, paa det han ikke stal tage Lyset i sin Sjcel for Lyset i sig selv, og daarlig hovmodig ophoje sig i sine egne Tanker, men give Gud ZEren, for hvis Ajne de Vises Viisdom dog knn er Daarstab (1 Cor. i , 30); thi denne Brosi synes ncrsten altid at have vedhoengt den verdslige Viisdom (1 Cor. 4, 6 fg.) og isoer i vore Tider.
Paa den anden Side maae vi ogsaa erindre om, at Verden, og i den Jorden, er vort, os af Skaberen an,' viste Sted; at Fornnften er den Evne, han gav os til aandelig Erkjendelse; at Forsiandsbegreb og Sandses- Billede ere de eneste Midler, ved hvilke det er Fornuften givet at fatte, hvad han aabenbarer for den; at det altsaa er Skaberens Kald og Fordring til os, vor Pligt, at vi stnlle aagre med det betroede Pund med al Iver og Flid, som Myren bygger paa sin forkrcenkelige Tue, vel hm tommede, at Lyset er hans, derfor atter med Ydmyghed uden Indbildning, som de, der ere sig velbevidste, at os her ikklm er tilladt at forstaae stykkeviis og stue lignelses- viis, som Billedet i et Spejl, som Meningen i en mork Tale; men naar det Fuldkomne kommer, stal, det, som er stykkeviis, asstaffes. (1 Cor. 13, 8—12).
§ 19.
Adskillelse i Tre.
Gaae vi, saaledes forberedte og stemte, trostige til Vcrrket, da indfee vi, at Guds Voren paa dette Mod
sætningens Standpnnkt maa vise sig et dobbelt: som
han er i sig selv, absolut, og som han er i Verden, i Relativiteten; ligeledes, at da Verdens Vcesen er dobbelt i sig selv, Modsætning paa alle Kanter, som Sjcel og Legem, Materie og Form, Tid og Rum, Indre og
?)dre o. s. v., et Indbegreb af Ting, der ere endelige i een Henseende, uendelige i en anden, af hvilke det ene ikte er det andet, men tvertimod det: saa maa ogsaa Guds Vcrren og Birken i Verden vise sig dobbelt, som V«senet, Livet i Verdens uendelige Liv og Tilværelse, og Livet i Verdens e n d e l i g e L i v o g T i l v æ r e l s e , u n i v e r s e l t o g i n d i v i d u e l t ; hiiut betegnes ved Navnet Faderen, disse ved Sonnen og Aanden.
§ 20.
Faderens Idee.
Om Faderen lnrer Skriften intet sirligt, men tili lcrgger ham Alt, hvad ellers tilskrives den treenige Gud i Almindelighed, og scrrligen Sonnen eller Aanden i Særdeleshed.
F a d e r e n s v a r e r t i l G u d i s i g s e l v , s o m v i h a v e bestrevet Ham: Aanden uden besjcrlet Legeme; een nden Mangfoldighed; den Evige udeu Timelighed, den Ufattelige udeu Maal; den Hellige uden Forkramkelighed; den Salige, hvilende i sig selv; i hvem Myriader Verdeners Mulighed og Virkelighed falde tilsammen, ere og tillige ikke ere;
paa hvem Alt, hvad t«nkes kan og siges, lige meget passer og ikke passer, alt eftersom Tcenkeren mere noermer sig et absolut Standpunkt eller mere holder sig paa et relativt;
thi Gud og Faderens Herlighed er ikke uendelig, men evig, ja om vi kjendte neget hojere, ikke relativt Ud-
3
nyk, adskilt, ophojet over Verden, og al dens Tanke, ja over Fornnften selv og dens Skner alle. Om Gnd og Faderen knnne vi derfor egentlig aldeles intet sige nden dette, at vi erkjende det som vort Vcesens allerhojeste Vcerdighed og AZre, at vi kjende ham som ukjendelig, maae forstnmme og synke i Skovet for hans Vcesens over
vættes Majestoet
Om ham hedder det i sandseligt Billede, at han boer i et Lys, som Ingen kan komme til (1 Tim. 6, 16). Ham
beskrev Moses som den, for hvis Ansigts Glands den Dodelige maatte forgaae, hvorfor han ikkun saae ham
„bagtil"; thi „mit Ansigt kan ikke sees" (2 Moseb. 33, 22—23. 34, 29). Han selv opfyldtes derved af himmelsk Lys, saa at Israels Born ej kunde taale den Straaleglands, som udgik fra ham, da han havde erholdt Naade til at staae for Herren med de nye Steentavler, efterat de forste vare itnflagne ved Synet af Guldkalven.
Skulde vi söge en Ligning af den lave Natur under vore Sjne, da vilde jeg sige: Spirekraften, som hviler i Froet, Livet i et?Eg, ere for den Skabning, som engang kan ndgaae af dem, et Billede paa Gud Fader selv; og Gud, tcrnkt i Tiden, for Verdens Skabelse, afgiver en Ledetanke til den Evige i Evighed.
Forst naar vi vende vort Blik paa Gnd i Verden, kommer Sjcrlen til Tanke og Tnngen til Ord, hvorfor og de religiöse Tcenkere i Christenheden helst have opholdt sig i denne Sphäre, hvor deres Aand fandt sig hjemligere, og det Overvcettes i nogen Maade tabte sig. Derfor finde vi og en uafladelig Forve^ling af Fadereu og nonnen, og prcrdicere meget ofte den Enes Egenskaber om den Anden, Sonnens oftest om Faderen.
Vi ville bestrcrbe os for at holde Ideerne ude af hin
anden, velvidende, at faadan AdMelfe knn har Gyldighed paa det relative Standpnnkt alene, for Mennesket i Verden, ikke for Glid selv.
§ 21.
Guds Sons Begreb.
Om Gnds Son lcrrer Skriften:
a. Guddom (Joh. 1, 1). Ordet var Gnd. Joh. S, 1K Glid lig hvilte Ting Faderen gjor, gjor Sonnen ligesaa - opvcrkker Dode — alle ffulle «re ham, som de crre Faderen. 10,30. Jeg og Faderen ere eet. 10, 39.
Faderen i mig og jeg i ham. 14, 9. Hvo mig haver seet, haver seet Faderen. Hebr. 1, 3. Hans Herligheds Glands, hans V^sens udtrykte Billede. Nom. 9,6. Gud overAlting.
!>. Fodsel af Evighed. Joh. 1, 2. 6, 6S. 17, 6.
c. Skabelsen ved ham. Coll. 1, 16. Hebr. 1, 2.
<?. Opholdelse. Coll. 1, 17. 'Hebr. 1, 3.
<-'. Bestyrelse. 1 Cor. 15, 27. Hebr. 1, 6,
de tre sidste saaledes, atdestee afFaderen formedelst Sonnen.
s. Forsoning, (hvorom siden).
Kirkens Fordre uddroge heraf de Lcrrdomme: (?rello ii,....
Nliuln I)ei uiliZenituw, s patre natum .-liltc vmuis 8eculs, llcuin »le <1eo, lumt!U liv lumine, tlenw ve,„m tle tleo vero, geiiitum, non siietnm, cnn8illt8tiiiiti»It:in pstri, per tjneni omilia facts 8nnt (8)mli. I^icannlw. ^Vrticu- lus 2).
§ 22.
GudS Sons Idee.
Soge vi ved Fornuften Vcrsenfylde for disse Lcer- domme, da viser Gud sig for os i Verden som den, der
giver Tilværelse ril, ja selv er Livet i alle Ting. Gud, Verdens Li v, erGndsSo li. Vi stue et guddomme, ligt Liv, som enhver Skabnings indre nsynlige Vcrsen, som er Kraften i den saakaldte dode Natnr og Livet i den levende Sjal, skne den Evige i Tidernes Vexel, den Vce- rende i det Vordende, d. e. den oprindende og forsvin
dende, sig i uendeligt Skifre ndviklende Skabning: en vcrrende og blivende Skaberkraft, af hvilken Verdenslivet udgaaer og bestemmes, saaledes som det gaaer. En almæg
tig Haand, som scetter og holder den af sig selv afmæg
tige Verden og forlener den med Tilværelsens Magt; en Forsiand, for hvilken alle mnlige Forhold, Fortid og Fremtid, nodvendigen maae vcere anderledes klare paa eengang, end os et Moment er i det unvcerende Sjeblik;
ssne en Alforsiand og en Viisdom, der veed ar maale og at veje i det nmaadelige Store og Smaae, med lige usvige
lig Sikkerhed, hvis Raad er uransageligt og hvis Veje lige »sporlige (Nom. 11, 33); men hvis Virken er aaben- bar i den Grad, at vi dog tryggelig hengive os i Tro og Tillid ogsaa der, hvor Alt sortner for vore Vjne, og vi Intet fee og forsiaae, uden som om Livet og Gnds Hen
sigter med det vare forfejlede allesammen; en Kraft, som intetsteds er borte eller deelt og adsplittet, som var den ikke mere sig selv; men i den adsplittede Verden, i Kræfternes Modsætninger, i Elementernes aldrig hvilende Strid, i den uendelige Frastodning, i Hjerternes hadefulde Norelser aabenbarer sig dog en kjcrrlig Haand, som dra
ger Alt ved usynlige Baand tilsammen indbyrdes, frem
mer det Gode, selv ved det, som er ondt, til det Heles og deri hver Enkelts Velfcerd; hvis Ihukommelse lindrer den Lidendes Nod og aftorrer Taarer af de Vedrsvedes
Kinder. Ikke det alene, men i Natnrens dybe Alvor fornemmer Mennesket, ligesom i sit eger Hjerte, at Ver
den er en Herrens Helligdom, i hvilken hans Aand boer, der ikke stal forkrcrnkes, hvis Vink vender Livet og Vil/
lierne ved mcrgtig Indtrcrngelfe til Enighed med Skabe/
ren, til Selvfornægtelse og Ophojclse i ham, som vilte, at de alle sknlle vcrre, vcrre saa fcrstjellige i Virksomhed, som i Kraft, og alle tilsammen bcrre Vidnesbyrd om Ham, fra hvem de alle ndgik. Mennesket fornemmer saadan Sandheds Magt over Meninger og Tanker, over Sind og Adfcrrd, at selve Lognens Barn ikke kan fornegte dens Kraft og Vcrrd, foragter Farer, naar Sandhed er med ham, men frygter og skjuler sig, eller griber til Frcrk, hedens Vaaben, naar den er ham imod; foler en saa dyb og inderlig Forpligtelse til Gud og et gudeligt Levnet, at selv Hykleren og Misgjerningsmanden bevise, at ander/
ledes er ej Vcrrdighed for et Menneske at finde, i det de söge Skin og Undskyldning for sig. Mennestet bliver overalt en Netscrrdighed vaer, som giver hver sit, hver Skabning de Evner og Krcrfter, som det Trin, hvorpaa den stal leve, tilkommer; som giver Naturen den Stcrrke- res, Sjcrlestabningen den Klogeres Ret, men den, i hvil
ken Aanden opvaagner til Bevidsthed, Samvittigheds Be- lonninger og Straffe, der, naar vi agte paa det indvor
tes Menneske, visseligen fjendes, at vcrre Guds Dom over dem; endeligen see vi en salig Fred over al Ver
dens Strid, et Noje og en Tilfredshed, som ej afhcrnger af Lykkens Ustadighed, tvermnod udjevner denne Ustadighed, og findes ofte, hvor hiin er vegen bort.
Dette er Gud, Gud som vi kalde Sonnen. Fornuf
ten stuer Sandheden af den Lcrrdom: i ham ere, leve
cg rores vi (Ap. Gjer. 17, 26—23), og Guds Son er Verdens Liv (Joh. 14, 6).
§ 23.
Guddom«
Guds Son er Gud af Gud; thi han er Guddom
men selv, men i Verden; det samme Vcesen, men i en anden Skikkelse, Liv og Virksomhed; ej alene, indstuttet i sig selv og indsluttende paa en Maade Skabningen i sig, eller rettere foruden Skabning, men omgiven af Tinge
nes uendelige Mangfoldighed og levende i dem, ligesom han var adskilt og deelt imellem dem, endog han bliver den, han er, igaar og idag, baade ncrr og fjern, den samme evige og hellige, salige Gud. Ligesom den Kraft, ver rorer sig i hele Planten lige indtil de mindste Fibrer, er eet med den, som hvilede i Frset tilforn stille og rolig og nden nogen Bevcegelse; ligesom Fuglens Liv er og bliver sig selv ligt, uforandret, hvad enten det ligger stille i sit 2Eg, eller det udvikler sig til Luftens Indvaaner:
saa er og Gud den samme, hvad enten han hviler i sig selv eller han bevceger sig i Verden.
§ 24.
Pantheisme.
Heraf indsees Pantheismens Vildfarelse, som mener, at ^2 75«V) den sande, reale Verden, skulde vtere Gud. Ver
den er dual, tveig, er ikke til, for der er Skilsmisse imellem Sjcel og Legem; for den Tid (Tanke), er den borte og skjult i Aanden, i Gud, siet ikke til. Sjals og Legems Sphce-
