Flygtningekunst

Flygtningekunst

På Blåvandshuk Museum findes der ^en afde¬

ling,

som

specielt omhandler

den

periode, hvor Oksbøllejren

var

Danmarks

største

flygtninge¬

lejr, periodevis med

mere

end 35.000 flygtninge (1945-1949).

Denne

afdeling besøges hyppigt af tyske

tu¬

rister,som,

i kortere eller længere tid, har

været

flygtninge her. Mange medbringer effekter,

som de selv - med meget

primitive midler

-

har fremstillet,

mens

de opholdt sig i lejren,

og som de nu ønskerat skænke til museet. Gaverne

spænder lige fra forskellige spiseredskaber,

smukt flettede

kurve, æsker eller brevmapper

til

legetøj, musikinstrumenter

m.m.

Sidsteår

modtog

museet

således

gennem

det tyske Sonnenberg Institut

enmeget

smuk

sam¬

ling af kunstværker, skabt i flygtningeperioden

i

Oksbøl, bl.a.

en

selvbygget violin, flere male¬

rier, akvareller, stregtegninger

og

papirklip,

som

på

en

ganske betagende måde illustrerer flygtninges

trang

til

at

give udtryk for deres vir¬

ketrang, stemninger

og

følelser under deres

ophold

i

en

flygtningelejr, oftest under

meget trange

forhold.

Efterfølgende bringes

et

lille udvalg af nogle

af de_mange

kunstværker.

L. G.

Ipsen.

Træsnitudført afenflygtning

Flygtningekunst

TeaterbygningeniOksbøllejren. Herafholdtes dagligt koncerter,biograf-,ogteaterforestillinger, periodevisogså gudstjenester.

JSn

Vagttårn,hvorfralejrenblevovervåget.

23

Flygtningekunst

Beboelsesbarakker.(Bemärk skorstensrøret).

Storkøkken. (Dervarialt21afdisse i lejren).

Flygtningekunst

Etkigud afvinduet fraenbeboelsesbarak.

25

Flygtningekunst

Derhentesvandispandetil dagligt forbrug.

Flygtningekunst

Flygtningekunst

J&L'l/l'IqL'G'I'HI'E-t/i

Forside tilindbydelse.(Papirklip).

29

Flygtningekunst

C

^*

_*f<7\

å thi.

V

Elnatligt, nødvendigt ærinde. (Papirklip).

Arealca.4km!

Omkredsca.3 km.

1. »Skolevænget 9«varlejrens hovedvagt.

2. Den danske kommandantforflygtningelejrenboedeiden

sortetræbygning-Skovvænget 6.

3. Messebygning i flygtningelejrens administrationsområ¬

de. Nufritidshjem.

4. Bygning11erfraflygtningelejrens tid.

5. Flygtningekirkegården.En delafgravene erflyttethertil fraforskellige steder i landet,mendenstørstedelaf de begravedeerdødefraflygtningelejrens tid.Dengang stod der trækorspågravene.

6. Vandrerhjemmets bygninger1og2 fungeredesomhospi¬

tal iflygtningelejren.Derøde træbygningererogså fråden

tid oghavdeenfunktion i forbindelsemedsygehuset.

7. Disse fundamentrestererfralejrenselværkogbadean¬

stalt.

8. Hersesresterneaflejrens brandstation. Påtagetafbeton¬

bygningenvaropførtettårn, hvorfra hele lejren kunne overskues. Iflygtningelejrens tidvarderefterhånden kun fätræerihelelejrområdet.

9. Herpasseresfundamentresterfra centerbygningerneiC ogN. Disse bygningerfungeredesomkøkkenforde bebo- elsesbarakker, derlågrupperetheromkring.

10. Igenresternefraenkøkkenbygning (A).

11. I skovløberhuset boede den danske lederafdetekniske anlægi lejren.

12. Bygningen med gymnastiksalen samtskolens hoved¬

bygningvarlejrens administrationsbygning.

13. ISamuelsgården holdtendanskCBU-gruppe til,somi

enperiode havdevagtfunktion forlejren.

14. Ligeoverfor Hjemmeværnets bygning lådenstore tea¬

tersal, dersenereblevflyttet tilIsleviKøbenhavn. Den harsidenværetbiograf.

15. Præstesølå inden forlejrens områdeogblevflittigt be¬

nyttetafflygtningesombadested.

16. Hersesrækkerne afløvtræer, ^somdannede læhegn i flygtningelejrensgartneri. Den tyske borgmester boede i

»Nøkkesøhus«.

17. Rensningsanlægget for både Oksbøllejrenogflygtninge¬

lejren. Bygningerne ligeøstherfor udgjorde værkstedsaf¬

delingen.

18. Sportspladsogflyveplads.

Pilenepå kortet angiveretforslagtil vandretur i den tidligere flygtningelejr.

31