Mangfoldighed og flertydighed

Mangfoldighed ^og flertydighed

Danske billeder kommenteret af559

personer

Af Inge Adriansen

Dansk

Folkemindesamling udsendte i

marts

1999

en

spørgeliste

om

folks brug

og

vurdering af nationale symboler.

Den var

blev lavet i forbindelse

med et

forskningsprojekt

om

danske

nationale

symboler (1). Spørgelisten

blevkendt i

offentligheden

gennem

presseomtale

og

blev fremsendt til alle

interesserede, der kunne rekvirere den ved telefonisk eller

skriftlig henven¬

delse til Dansk

Folkemindesamling. Endvidere blev den udsendt af Forenin¬

gen

Danmarks Folkeminder

sammen

med medlemsbladet til de cirka 1000

medlemmer.

Endelig blev den også lagt ud på internettet. Der

var

ved års¬

skiftet 1999-2000

modtaget

559

besvarelser af spørgelisten

(2).

Alle besva¬

relser af

spørgelisten

er

blevet elektronisk indtastet

og

statistisk behandlet ligesom

surveys,

de klassiske meningsundersøgelser (3).

Det

udsnit af be¬

folkningen, der har besvaret spørgelisten,

er

af indlysende grunde ikke

re¬

præsentativt for den danske befolkning. Til gengæld har

en

kulturhistorisk spørgeliste af denne

arten

særlig styrke ved,

at

meddelerne kan give uddy¬

bende og

supplerende kommentarer, da spørgelisten indeholder

mange

åbne spørgsmål i modsætning til

surveys.

I

en

artikel, der publiceres

senere,

vil

der blive

redegjort for hovedindholdet i besvarelserne af spørgelisten,

^og

derfor vil vi her holdeos til densidste del af

spørgelisten, der vedrørte fo¬

restillinger

om

det særligt danske forstået i vid betydning.

Spørgelisten sluttede med

tre

sider med farvebilleder. Her blev folk

an¬

modet om at skrive deres umiddelbare indfald eller associationer til bille¬

derne. Detvar dels billeder af den officielle

symbolik spændende fra rigs-

våben over

Christiansborg til Dronningen, der holder nytårstale, dels

billeder af den uofficielle

symbolik fra Holger Danske til fodboldlandshol¬

det. Det første billede viste Storebæltsbroen, og

dette valg

var

inspireret af

statsminister Poul Nyrup Rasmussens

tale ved indvielsen i

1999,

hvor han fastslog,

at

Storebæltsbroen ville blive

et nyt

dansk nationalsymbol. Nogle

af billederne i

spørgelisten

varstereotyper,

der viste sider af det, der tradi¬

tionelt

opfattes

som

udtryk for dansk kultur. Det

var

for eksempel koloni¬

haver, et

dyrskue,

en

musikfestival,

et

fad med smørrebrød

og

cyklister i

storbyen. Man

kan naturligvis diskutere valget af disse billeder.

Det^var

hen-

sigten både

atramme

forestillinger

omnoget

typisk dansk hos flest mulige

ogat

finde billeder, der kunne give lyst til

at

fremsætte kommentarer. Ud¬

vælgelsen blev foretaget efter drøftelser med

en

række

personer

af forskel¬

lig alder, køn

og

baggrund.

Billedrækkenvari

spørgelisten udtrykkeligt benævnt »danske billeder«

^-

ikke nationale

symboler. Hvorvidt

^man

ville opfatte billederne

^som

udtryk

for

forestillinger

^omnogetnationalt eller fælles værdier, ^var

det helt

^op

til

den enkelte beskuer at

afgøre.

De

skrevne kommentarer har

været meget

forskelligartede. Nogle har valgt

at

gå

tæt

på billederne,

mens

andre har brugt dem

som

udgangspunkt for

at

fremsætte synspunkter på politiske

og kulturelle forhold. På de

følgende sider gengives kommentarer til billeder¬

ne

(4). Alle udsagn til hvert enkelt billede

er

vurderet

og

kategoriseret ud

fra,omde kan fortolkessom

positive eller negative, neutrale eller helt

per¬

sonlige. Derpå

er

der optalt hvor

mange

udsagn, der

er

i hver kategori. En¬

delig

er

der lavet

et

karakteristisk bundt af udsagn til belysning af disse fire kategorier.

Denne

analyse af kommentarerne vil sidst i artiklen blive

sam¬

menholdt med svarene

på

to

andre spørgsmål i spørgelisten

^om,

hvad

^man

forbinder med

danskhedsbegrebet.

Storebæltsbroen

Broen blev indviet isommeren 1998,og mange havde derfor i frisk erindring, hvor¬

ledes de første gangoplevede broenogden betydning, den havde faet både fordemselv

ogfor det danske samfund.

Kommentarer til billedet Positive:48,0%

Negative: 11,6 % Neutrale:25,8 % Personlige: 7,3 % Ubesvarede7,3 % Ialt100,0 % Positiveudsagn Præstation ogskønhed.

Broenbinder Danmark^sammen.

Det størstedanskebygningsværk i nutiden.

Deterdanskatbygge broer i stedet for u-bådeogtorpedojagere.

Flot,menikke speciel dansk.

Detvigtigste, derersket i Danmark i det 20. århundrede.

Vikan, hvis vi virkelig vil.

Denerflot, vier enbrobyggernation^-også overført? Det villeværegodt!

Blåhimmel, hav, frihedogstorhed.

Negative udsagn

Aldrigmerebølgeskvulpogfærgekaffe-øv.

Spild afpenge.

Økologiskseterbroennæppedet klogeste,manhar fundet på.

Påfærger mødermandanskere.

Udtryk fordenindre kolonisation: Industrien postulereret stortbehov,

ogpolitikerne bøjersig.

Entunnel haveværetbedre formiljøet.

Neutraleudsagn

Rigetssammenknytning,menogsåentoldgrænse.

Allright,menjegsavnerfærgerne.

Storslået_ogødselt.

Personlige udsagn

Jegløboverdenpå rulleskøjter lige før indvielsen.

DeterlettereatbesøgeminsøsterpåSjælland.

Bøgeskov

I stedet for dennyudsprungne bøgeskov kunne derværegengivet etfoto afen gran¬

plantage ellerenblandingsskov. Men her somved flere af de øvrige billeder varder valgtenstereotyppådetdanske i håbom,atflest mulige af meddelerne ville faasso¬

ciationertil billedet.

Kommentarer til billedet Positive:63,0 %

Negative:0,5%

Neutrale: 17,1 % Personlige: 7,9%

Ubesvarede 11,5 % Ialt 100,0 % Positive

Rigtigdansk^-sådetnæstenerbanalt.

Entypisk dansk biotop (selvom den også findes i andre lande).

»Nulyser løv i lunde«.

Min foretrukne mådeathuske skovepå.

»Dereretyndigt land«.

Danmark når deterdejligst.

Carl Nielsen: »Fynsk Forår«.

Forår, mildhed, blidhed ligesom det danske sind.

Mit Danmarksbillede.

Dansknaturpå sit bedste.

Denkultiveredebøgeskov,somofte brugessomsymbol på Danmark,»Jegserde bøge¬

lyseøer«,»Velkommen i dengrønnelund«og»Frejas sal«.

Negative

Hvad har det med Danmarkatgøre?

Lidt forensartet ogindavlet, for fa dyrearter.

Fotostatiethjem itresserne.Kitsch!

Kulissen til Hans ogGrethe.

Neutrale

Ikkeumiddelbart hvadjeg ville forbinde med Danmark,menjegerheller ikke opvok¬

seti nærheden afenskov.

Bøgeskovenertakketvære»Dereretyndigt land«ogguldalderens malere blevetetna¬

tionalt symbol. Men også andre landskabsformer som overdrev, enge, klitter og strande kanoplevessommegetdanske.

Personlige

Jegeropvokset ved destoremidtjyske granplantager.

Løbeture, velvære,sommerograbarberkompot.

Udflugter med madkurv.

Tak tilVorherre,athan laderosleve inogetså smukt.

Nogetvi mangler på Færøerne.

Holger Danske

Eneuropæisk sagnfigur, dererblevet skildret i litteraturensom endansk nationalhelt, der_sover,indtil landet kommer i nød.BilledhuggerenH.P.Pedersen-Dan fremstillede i

1907 en bronzestatue afham, og gibsmodellen hertil blev anbragt i kælderen under Kronborg Slot.

Kommentarer til billedet Positive:23,8 %

Negative: 8,5 % Neutrale:37,4 % Personlige: 18,4%

Ubesvarede 11,9 % Ialt 100,0 % Positive

Danmarksværnogforsvar.

Godegamle Holger,jeg holder såmegetaf heltesagn.

Detergodtathave mytologien med.

National stolthed.

Uden fortidingen fremtid.

Drenge der lytte, går udsommænd

Hanrejser sigsnart^-vordanskhederikke til salg.

Symbol på »Altidfrejdig hvordugår«.

Ensej forfader.

Indbegrebet af forsvaret af danskheden.

Negative

Dårligkunstogdårligt placeret.

Hanlugter fugtigt.

Ridderen af denbedrøvelige skikkelse.

Helt anakronistisk.

Stinkende dansk nationalromantik.

Neutrale

Jeghåberathan vågner, før denmisforståede nationalisme helt kører afsporet.

Lad hamsovei fred.

Stakkelsmand, der må stå model til hvadsomhelst fra nazister til turistindustri.

Personlige

Endejlig ferie med farog morpå Kronborg.

Ham måjeg huskeatfortælle børnebørneneom.

Skal minsønogså rejse sigogspænde bælteogtagetil Bosnien, nej!

Mor

Danmark

Denkvindelige personifikation på den danske nation.Billedet blev udført i 1850-51 af

malerinden Elisabeth JerichauBaumann,dervarfødt i Warszawa iettysk-jødiskfabri¬

kantfamilie, blevdanskgift iRomi 1846ogflyttede til Danmarki 1849.

Kommentarer til billedet Positive: 10,3 %

Negative: 15,5 % Neutrale:34,6 % Personlige: 19,8 %

Ubesvarede 19,8 % Ialt 100,0% Positive Quinde medq.

Historie, forsvarogbeslutsomhed.

Kvinderneskamp forligestilling.

Etrigtigt høj skolebillede (Vallekilde). Nationalromantik.Jegelsker det.

Etaf de flottesteDanmarksbilleder. Hererikke blot kornmark oghav,menDanmarkerogså rede tilatforsvare sig selv.

Danske æblekinder^-naturlighed.

Kampenfor Sønderjylland, nationalfølelse.

Negative

Enindvandrersdesperate forsøg påatbedyre sin danskhed.

Forældet nationalromantik-dårlig kunst.

Nationalisme, der ikke har_nogetmed danskhedatgøre.

National-sentimentalt blæver.

Forældet, overdrevetnationalfølelse.

Hunkunnelige så god stå med hammerogsegl.

Gammeldags nationalpatos.

Forløjet, forlorent, propagandistisk, af facistoidkarakter.

Neutrale

Kender ikke billedet.

Dronning Thyra, der byggede Dannevirke.

MorGermanialængeleve. Blandet landhandel. Typisk for sin tid.

Nationalromantisk Mor Danmark»Drangnach Suden«.

Siger mig intet-deteralt for følelsesladet.

Erdet ikke den franske Marianne?

Personlige

Kunst_ogmuseer?Nej tak!

Uha^-hende villejeg nødigtværeuenig med.

Kolonihavehus

Ettypisk kolonihavesceneri med flaget hejst på flagstangen foranetlille hvidmalet hus.

Huset,der ligger i havekolonien Vennelyst,afviger dog lidt franormen vedatvære i

»Tivoli-stil« medengulmalet kuppel med halvmåne.

Kommentarer tilbilledet Positive: 36,9 %

Negative:2,7 % Neutrale: 25,7 % Personlige: 19,8 % Ubesvarede 14,9 % Ialt 100,0 % Positive

Indbegrebet af Danmarkog ensommersøndag.

Længeleve mangfoldigheden.

Danmarkerfor folket.

Nostalgisk glæde.

Ikolonihaven findes åbenhed for de fremmede.

Den danske folkeånd.

Jadeterdansk, deterdejligt.

Dansktradition,der vedatuddø.

Heltafgjorttypisk,menmestkøbenhavnsk.

Denlille mandspalæ,ensolidaritet, derervedatforsvinde.

Dejligt billede,monidyllen holder?

Negative Forlorenidyl.

Småborgerlig indskrænkethed.

Forfalskning af virkeligheden (Vennelyst^erikke typisk).

Baggrunden i billedeteretforkertsignal iendansk kolonihave.

Rædselsfuldt, småborgerligt dansk.

Neutrale Intetsigende.

Som viynderatse osselv-tolerante-detpasserbare ikke.

Etudanskhus,etdanskgode.

Detersguda dansk, ogsåatvi skamløst bruger »fremmede« symboler.

Enlidtpyssenyssetdanskhed.

Tilpas uskadeligt tilatværesamlingssymbol.

Småborgeridyl,menikkeetspecielt dansk fænomen.Deter mereudbredtmangesteder

iTyskland, f. eks. omkringBremen.

Personlige

Hygge,bedsteforældre, detældre Danmark.

Fritid, øl,grillogkøkkenhave.

Landsbykirke

Somarketype på dendanskekirkevarder valgtenhvidkalketkirke med trappegavl af

dentype,dererhyppigst påøerne.Detteforhold blev dog kun bemærket af fä.

Kommentarer til billedet Positive:37,9 %

Negative: 3,6 % Neutrale:30,9 % Personlige: 14,6 %

Ubesvarede 13,0 % Ialt 100,0 % Positive Danskkulturarv.

Typisk dansk. Kirkerneerumisteligeelementeri kulturlandskabet.

Envisgaranti forenforkyndelse, jeg føler mig beslægtet med.

Hvidkalket, rødt tegl, blå himmel,grønbevoksning,endanskudseende kirke, deterflot.

Tro,tillid,tryghed, fællesskab, kulturskat.

»VorGud hanerså fastenborg«.

Endel af det danske fundament.

Landsbykirkesom enkirke »skal«seud.

Et smukt syn,der ikkekansesi andrelande.

Kirkener sombygningoginstitutionenuadskillelig del af Danmarkogdansk bevidst¬

hed.Detgiver tryghed i sindetatse enkirke ligge højt, nårmankører ud idet dan¬

ske landskab.

Negative

Kedelig grim kirke, der sikkert stårtomugeefteruge.

Kitsch.

7 %afbefolkningen går i kirke-ensusende forbier.

Enafsidesreligion, der forsvinder i horisonten.

Ligegyldighed.

MortenKorch.

Såstereotyp, atdetnæstenmåværeetfalsum.

Neutrale

Smukramme omdøende institution.

Intetsigende,velvidendeatdeterældgamlemonumenter.

Offentlig institution, der burdeværeprivat^-forengagementetsskyld.

Kulturminde, ritualernes hus,^menoftesttomt.

Personlige

Jegforetrækker jyske kvaderstenskirker.

Pæn modeltiljulepynt.

Folkekirken har formigat se en større betydning foros »kulturkristne«, end vi lige

tænkerpå, damange afvore værdier i samfundetergrundlæggende desamme som kirkens værdier.

Vindmøller

Siden 1980-erneerderbyggetvindmølleroverhele landet foratmindskeC02-udslip-

petogopfylde Folketingets målsætningom,at 13 %afenergieni2005 skal komme fra

vedvarendeenergikilder. Vindmøllers placering giver fortsat anledning til heftigstrid.

Kommentarertil billedet Positive:40,8 %

Negative: 9,1 %

Neutrale:30,0 % Personlige: 7,1 % Ubesvarede 13,0 % Ialt100,0 % Positive

Alternativenergiogflottemonumenter.

Bæredygtigtogsmukt.

Vierforegangsland påmangepunkter.

Vindmøller harpositiv symbolværdi: deerudtryk for iværksætteråndogmiljøbevidst¬

hed.

Vi kangodt! Danmarkerverdens bedstepådetteområde.

Fortid ognutid, kontinuitetogfornyelse.

Må 1000 vindmøllerblomstre.

Dansk know how kombineret med snusfornuft.

Nutidig udtryk for dansk mod og snilde. Triumfover den internationale atomkraft¬

lobbyisme.

Flot, visueltudtryk for ansvarlighed.

Stolt moderne danskteknologi.

Jydenhanerstærkogsej.

Negative

Ødelæggelseogskamfering afnaturen-fornaturensskyld.

Delarmerad Helvede til^-deteralternativstøj.

Forfærdentlig ødelæggelseaf danske landskaber.

Endnuennationaløkonomiskfejlinvesteringogmiljøhysteri.

Detskræmmende landskab-profitogmisforståetgrønpolitik.

Renromantik med minimalbetydning for energiogmiljø.

Jegsynesikke,atkøerneskal gå i den larm.

Neutrale

Etnødvendigt onde.

Nyttigt,mensmukt?

KratluskernessvarpåBarsebäck.

Alternativenergi, dererpositivoggrim.

Deternokdansk,menhartagetoverhånd.

Personlige

Detbliver ikkepåminemarker!

Dybbøl Mølle

Engammel vindmølle, derliggermidt på den historiske slagmark fra 1864-krigen. Ef¬

terdet danskenederlag blevmøllen formangesymbolpåudholdenhed trods alle odds ogetudtrykfor trofasthedoverfor det danske.

Kommentarer til billedet Positive: 11,7 %

Negative: 8,0 % Neutrale: 52,7% Personlige: 13.1 %

Ubesvarede 14,5 % Ialt 100,0 % Positive

Patriotisme,smerteoglængsel.

Determegetdanskatmindesetnederlag.

Vi kunnedengang-ogvi kan endnu.

»Vi elsker vort land, og med sværdet i hånd skal hver udenvælts ijende beredte os finde«.

Denationale rødderervigtigeforvorselvforståelse.

Hererhistoriensvingesus.

DeterNordensThermopylæ. Grænsekampen skifterkarakter,menderkæmpes fortsat.

Ja,det_{tog næsten} 150 åratovervindetraumetfra-64,menvi kanværedet bekendt.

Så følermanlidt for fædrelandet.

Negative

Kvalme ogDanskFolkeparti.

Ethelt folk havde i nationalistisk selvforblændelse mistet realitetssansen.

Forældetsymbolog mangedødesoldater.

Nationalisme,nederlag, nationalttraume,nationalløgn.

Formegetsøndeijysk fundamentalisme.

Krigshysteriogkrigsnostalgi.

Hulhedensapoteose.

Nationalismens forbandelse.

Danskstorhedsvanvid, uvidenhed, idioti.

Neutrale:

Gid den sagikkemeregiver anledningtil destorefølelser.

Jeg kommermesttilattænkepåHolland.

Selv detstørstenederlagkan danskerne vende tilenhalvsejr.

PågodtogondterDybbølendel afvorhistorie.

Personlige

Jadetrører nuved minefølelser,selvom det helevartåbeligtogselvforskyldt.

Deskidnetyskere!

Min oldefarkæmpedeher,ogjeg køberDybbølmærker hver år.

Rigsvåben

Rigsvåbenet eller statsvåbenet bruges af statsinstitutionerog bliver afbilledetmange stedersomstatslig kendetegn, for eksempel påmønter.Herervalgtetbillede afetlande¬

grænseskilt fra den dansk-tyskegrænseved Kruså.

Kommentarer til billedet Positive:23,2 %

Negative: 3,2 % Neutrale:37,2 % Personlige: 17.9 % Ubesvarede 18,5 % I alt 100,0 % Positive

Positive,varmefølelser.

En grænse,der aldrig må forsvinde.

Detereksotisk.

Determegetpænereend de gule tyske skilte med densorteørn.

»Detteerdansk land«erdetførstejegtænker, hvergangjegserdet,

»Iskjold bar jeg løverne stærke i hjerternes milde hegn«.

Smukt skiltsomvi børværne omi disseharmoniseringstider.

Jegblivervarm,når jegpassererdet.

Betal din skat medglædeog værsolidarisk, for samfundet skal fungere.

Supersymbol.

Negative

Forældetpraleri med de løver, Herregud!

Detminderomtold_ogskat,ogatvi stadig bliver flået.

Enantikvitet, der ikke længere harværdi.

Grænserovergange far mig altid tilattænkepå, atgrænseri bundoggrundertåbelige.

Ach dulieberAugustin.

Neutrale

Bareetskilt^-ikkenogetaf betydning for mig.

Toldfritsalg, billige bajereoggrænseoverløbere.

Detbliver noksnart etregionalt symbol.

Personlige

Magtsymboler med løver far mig til attrække lidt på smilebåndet. Dog giver skiltetet stik afglæde, nårmankommerhjem fra udlandet.

Udeergodt, hjemmeerbedst.

Åhja, jeg har vist fåetenflaske formegetmed!

Dannebrog

Flaget kan udløseforskelligekommentarer, alt efter hvilken sammenhæng deter gen¬

givet i.Detersvært atfindeenhelt neutral sammenhængatgengive flaget i,ogkyst¬

partiet på dette foto har givet positive associationer hosmange.

Kommentarertil billedet Positive:56,0 %

Negative: 1,5 % Neutrale:20,9 % Personlige: 7,0 %

Ubesvarede 14,6 % Ialt100,0 % Positive

Dannebrogernogetaf detmestdanske.

Nationalismeerpositiv.

Kanikkeundgåatbliverørt^-meredansk kan det ikke blive.

Fællesskab, historie, festognationalfølelse.

Verdens smukkesteflag-for danskere velatmærke.

»IDanmarkerjeg født,der harjeg hjemme...«

Danmarksnationalsymbolnr. 1.

Detgiverstolthedoveratværedansker.

Deterdetflotteste ogdet ældste-deterlækker,atdeteros!

Negative Danskhysteri.

Haraldrigsyntes, atdetvarsærligt kønt, deterbåde lidt ferskogtam i farverne. De svenske farvererformigkønnere.

Formegetaf det gode, jeg^ermesttil håndholdte flag.

Detmindermigomreaktionære sommerhusejere.

Neutrale Stramflaglinen!

Enambivalent_ogdiffus følelse.

Vi skulletage at lære flagregler lidt bedre.

Etvaremærke medbetydning,men mangeaf mingeneration omgærderdet ikke med respekt.

Personlige

Min barndomskolonihave, hvorflaget blev hejst hver søndag.

Hvad sker der affestlige tingher?

Landskampe, fødselsdage,julenoghygge med familien.

Fodboldlandsholdet

SidenEM 1984har det danske landshold i fodboldgjortsig gældende internationaltog

erblevet særdeles populært. Ved landskampe optræder mandlige tilskuere som klan¬

medlemmer iførtklaphatteogalskens udstyr. En foreløbig kulminationskete vedEM- mesterskabet i 1992.

Kommentarertilbilledet Positive: 28,7 %

Negative: 16,2 % Neutrale: 26.9 % Personlige: 14,0 % Ubesvarede 14,2 % Ialt 100,0 % Positive

Vivinder, vi ved, vi kan, vierDanmark!

Enmasselækre mænd_ogsammenhold.

»Deteretyndigt land« med fællesskabsfølelseogstolthed.

Istedet for riddere_ogkrigskarleharvii dag fodboldspillerne.

Nationalt selvværd_ogfolkeligt fællesskab.

Foroserde verdensbedste,også selvom de taber.

Nationalsymboletoverallenationalsymboler: Fodboldlandsholdet!

Deterbare détDanmark, vi kan lide.

I 1992vardetdejligtatværedansker.

Vi harnoget atværefællesom,pludseligervi ikke fremmede for hinanden.

Vorefodbolddrenge giver spændingogfælles oplevelser.

Negative

Jeghader fodbold, deterspild afressourcer ogenergi..

Determænd medsvedlugt.

En bandeforkælede millionærer.

Nationalselvglæde, alkolhologsmadrede flasker.

Jegerret trætaf pengefodbold, det fylder alt formeget.

Neutrale

Landsholdeter snarereudtryk forenpopularitetskulturend for danskhed.

Derødhvidedragterognavnet»landshold« har positivværdi,mendragterne skæmmes

af reklamer.

Landsholdeter ensamlendefaktor,menjegerpersonligligeglad.

Personlige

For minskyld må degernetabe.

Jegkannubedre lideatsegymnastik.

Kvindehåndboldlandsholdet

Gennem 1990-ernehar landsholdet i kvindehåndboldfejrettriumfer^ogopnåetenlang

række mesterskaber. Det har vundetenpopularitet, dernænnersig fodboldlandsholdets,

ogved landskampe siddermangetilskuere,også kvinder, med Dannebrog malet i ansigtet.

Kommentarertil billedet Positive:50,1 %

Negative: 10,6 % Neutrale:21,4 % Personlige: 5,0% Ubesvarede 12,9 % I alt 100,0 % Positive

Enaf Danmarkssportslige stoltheder.

Kvinder der kan_ogvil.

EM-Holdkæft hvor^ervigode!

Stolthed ogsejrsglæde.

Dansksportnår deterbedst.

Deterfedtatværedansker.

Dansken harattersejren vundet.

Etøjeblik glemte hele Danmark Janteloven.

Detersværtikkeatværelidt stolt.

Ikke dansk isig selv,mennårmansidder der hjemmeoghepper, følermansigsomdel

afetfællesskab.

Et symbol på Danmark, eliten i en specielsportsgren. Noget der errigtig vigtigt for

landetsomsådan. Indad: Det derstadig kan samleos. Udad: Reklame for Danmark

ude i verden.

Negative Massehysteri.

Forbrødring inden forsportlader mig helt kold-ingen nationalfølelse.

Jernhårdeladies, liveterfor kort tilpigehåndbold.

Komplet ligegyldighed.

Opgejlet idioti.

Nationalselvglæde, der let kan kammeover.

Neutrale

Guldpigerne-enunderholdende flok kværulanter.

Dehar dagjortdetgodt,menbehøver detatfylde såmegetpå sendefladen i TV?

Hvis det ikkegårovergevind,erdet ok.

Personlige

Enfremmed verden formig.

Jegfar tvetydige følelser: 1. Detnationalesombegivenhedskultur.2. Nationalfølelsen

reduceret ogrettetmodenkonkret begivenhed frem foretabstrakt symbol.3. Detna¬

tionalesymbol liberaliseret, vi bliver selv til dannebrog i stedetforatsamlesomdet.

Roskilde

Festival

Nordeuropasstørsteogældste musikfestival. Den har fundet sted siden 1971 ogsamler hvert år 50.-70.00deltagere på dyrskuepladsen i Roskilde.Deteri reglenenyderst fre¬

delig begivenhed,der har inspireret til talrige musikfestivaleroverhele landet.

Kommentarer tilbilledet Positive: 23,7 %

Negative: 13,6 % Neutrale:35,0 % Personlige: 12,6 % Ubesvarede 15,1 %

Ialt 100,0 % Positive

Detsejeste,det fedeste vi har i Danmark.

Dansk fællesskab.

Mithjemland medfed musikogrig tradition

Etkulturstærkt land.

Atså mangemennesker kan feste, drikkeog rygeuden problemer,erudtryk fornogetdansk.

Etfolkemødepåenskønsommerdag.

Sommer, Danmark, festivallerogglædeovermusik.

Hyggeoghash, drukoggodmusik.

Et godt eksempel på, atnogle fa danskeres initiativ kan vokse til noget stort. 70.000 personer uden ballade. Vi er i bund og grund et fredeligt folkefærd med kun fa

ekstremister.

Selvom Roskilde FestivalerudenDannebrog,erdenmegetdansk.

Viergode tilathyggeogværefælles ting.

Negative

Ungdomogmudder, pisogstank.

Nogeteuropæisk, kommet udefraoggiver balladeogkriminalitet.

Jegforstår ikke, hvaddererfedt vedatværevindogskæv påenpløjemark.

Larmendemusik ogenormtølforbrug.

Jeghader rock.

Stoffer,drugs, massepsykose, frustation.

Enudansk, larmende ødelæggelseafmusikkultur.

01, fisseoghornmusik, hashogtømmermænd.

Neutrale

Woodstock-romantik.

Subkultur.

Detlignernuikke heltetfolkemøde i Fælledparken.

Personlige

Minungdom i pløre.

Derhar mine børn hentetmeget.

Dendag regnede det ikke^-det under jeg dem!

Dyrskue

Dyrskuer med offentligfremvisningogpræmiering af husdyr harværetvæsentlig for udviklingen af dansk husdyrbrug. I nutidenhar de ingen betydning for den moderne husdyravl,mendyrskuererfortsatetkultureltogfagligt element idansk landbrug.

Kommentarertil billedet Positive: 14,4 %

Negative: 5,4 % Neutrale:38,7 % Personlige: 24,9 %

Ubesvarede 16,6 % Ialt 100,0 % Positive Nationaltsignal.

Landbrugets lange danske historie.

Dyrskue-dansk råhyggesomjeg kan lide det.

Verdensmester ifødevareproduktion.

Dansk tradition oggodt vejr.

Land ogbymødes.

Dansklandbrug på sit bedste.

Endejlig oplevelseogmed denindflydelse landbruget har haft,erdetetdansk billede.

Negative

Bondsk_oggammeldags.

Ingensammenhæng mellem dagligliv for dyreneogdyrskue.

Ladosfaetbedre(=bæredygtigt) landbrug.

Antikveret minde.

Landbrugeterikke idyl,menbenhård business.

Levnfra fordumstid.

Deterogså dansk-danske dyr derstrutteraf medicin.

Komplet ligegyldigt.

Neutrale

Tidsfænomen, andels-Danmarker nu opslugt af storkoncerner.

Baredyrene havde det godti dansk landbrug!!!

Dyrskuer-findes det endnu?

Roskilde-skuenr.2.

Personlige

Godtatjeg ikke kanlugte det.

Nogetmegetjysk, ikkenogetfor mig.

Stendysse

Stendysserergravhøje fra den ældste bondekultur her i landet, 2500-3000 f.Kr. Deter landets ældst bevarede monumentalarkitektur. Stendysser erfremfornogetandet old¬

tidsminde kendt af enhver_{og er}blevet benyttet iuendelighed til bomærkeroglogoer.

Kommentarer til billedet Positive:26,6 %

Negative: 1,1 % Neutrale:46,8 % Personlige: 11,5 % Ubesvarede 14,0 %

Ialt100,0 %

Positive

Vorefælles fortidsminder...

Vi harenhistorie, vi kanværestolte af.

»Gravhøjekroner detgrønneland« danskens vugge!

Vorstorefortid, dengang vi pyndrede ogbesejrede detmesteaf Nordeuropa,endansk guldalder.

»Thi stærke minder oggammelagtogmilde kvinder, hvor har demagt«.

Derernogetnationalromantiskoversådan noglesten.Mengravkamreneer endel afvor danske bevidsthed.Herliggervoreforfædre. Deterrart atvide, atdeerher.

Danmark i tusind år.

Stendysser vækker tankenom, atDanmarkeretgammelt land medmangegenerationer

føros.

Detrammergenerne.

Ettusindårigrige. Sten symboliserer stabilitet.

Detervigtigtatkende sin fortid foratkunne klare sin fremtid.

Negative

Endnuetgammelt levn, ikke interessant.

Neutrale

Megetdansk, rasende interessant,mendet kalder ikke påen varmnationalklump i halsen.

Ofte(mis)brugtsomnationalsymbol, selvom de har langt videre udbredelse.

Hvis det stod tillandbruget,varden fjernet, denligger i vejen.

Devarmed tilatbygge riget,menvidste det bare ikke.

Godtathuskepåvoreforfædre, selvom de nokminder mindreom osi dag end folk på

den anden side afjorden. Oghvormangeheri landet nedstammer egentlig fra dem?

Personlige

Detsiger mig ingenting.

Jegføler mig i familie med degamle.

Din egendagerkort,slægtens denerlang.

Jegtror,jeg ønsker mig dennyeoversættelse af Saxo.

Jeg hareniminhave.Min far lavede den iprotestmod tyskerne under Anden Verdenskrig.

Kystlandskab med sejlbåd

Danmark består afenhalvø ogcirka500øer,hvoraf halvdelenerbeboede.Derer om¬

kring7.000km kyststrækninger,ogde indgårsom enmarkant del afetsamlededanske

landskabsbillede.

Kommentarer til billedet Positive:48,7 %

Negative: 0,2 % Neutrale:20,0 % Personlige: 15,2 %

Ubesvarede 15,9 %

Ialt 100,0 % Positive

Dansksommer-gode sejlere-stoltetraditioner.

»Hvorsmilerfager den danske kyst«.

Vand ogDanmark hørersammen.

Sidenvikingetiden har vi sejlet istoreogsmå både-ærkedansk.

Jeghar altidsyntes, atDanmarkvarsmukkestvarfra vandet.

»Bøgenspejler sintopi bølgen blå«.

Fritid,træningstøjogdanskfolkesjæl.

»Mod hvideskuder, hvor lyst, hvorstort«-Etsjælsbillede af Danmark.

Den storesej lernation. Engang verdens andenstørsteflåde, i dag kan vi^være stolte af

A.P. Møllers mangeskibe overalt i Danmark.

Danmark når deterbedst.

Pragtbillede især på grund af bådtypen. Sundeogbælter binderDanmarksammen.Gud ved hvilkenindflydelse destorebroer vil få på sigt?

Negative

Overklasse.

Kedsomhed_ogbleg himmel.

Neutrale

Barndom, nostalgi, Morten Korch.

Kønt,menikkesærlig dansk.

Danmarksometfredeligt smørhul, upåvirket af omverdenen.

Etdejligt billede afendansk kyst-ellererdet Rugen?

Personlige

Ogsåenkølig pilsner.

SvigerfarogLangeland.

Megetalmindeligt for danskeren,menikkenogetfor mig.

TroelsKløvedal^-jeg ved godt,atdet ikkeerNordkaperen.

Folkelig idræt

DGI, DanskeGymnastik- ogIdrætsforeninger, harsomformål at styrke det frivillige forenings-arbejdeogfremme folkelig oplysning.Hvertfjerde år afholdes Landsstævnet,

etafEuropasstørste idrætsarrangementer.HersesLandsstævnetiSvendborg i 1994.

Kommentarertil billedet Positive:29,6 %

Negative: 16,8 % Neutrale:33,1 % Personlige: 5,4 % Ubesvarede 15,1 %

Ialt 100,0 % Positive

Højskole, Grundtvig, folkeoplysning, folkeidræt.

DGI's sommerstævner,dansksomjeg kan lide det.

Nationalmanifestation, styrke, renhed^ogungdom.

Dansk fællesskab.

En gysen af skønhed, nationalfølelse samtidig med bevidsthed ^om, at det ikke må

kammeover.

Danskbreddeidræt, ej elite.

Smukt_syn,de bærer fanerne medrette.

Deterdansk, deterdejligt.

Negative

Av, hvor ulækkert, det mindermigomBerlin 1936-OL.

Overdrevetnationalsymbolik.

Deteraltså »bare formeget«med såmange faner. Herkammerpatriotismenoverina¬

tionalisme.Derer enerotiskimpuls i billedet.

Pinlige jyskegymnastikopvisninger.

Vi elskerosselv Y Fornationalforherligende.

Jegkommer tilattænke på30-erneidealdyrkelse.

Opreklameret pseudo-folkelighed.

Kvalme, Nils Bukh, kommandørnationalisme,Nurnberg.

Pladder ogmisbrug af flaget.

Neutrale

Færreflag kunne have gjort det.

Danskmassebevægelse far folkopaf sofaen.

Flot,menogsåmegetnationalistisk.Værpå vagt!

Personlige

DervilIaldrigsemig!

Når vindensuser,himlen^erblå,ogstærke mændogkvinder bærer Dannebrog frem, så

bliverjegrørt,hjertet svulmer, samtidigtsynesjeg,atdeterlidt latterligt. Min hjerne siger ét, mit hjertenogetandet.

Christiansborg

Christiansborg Slot ligger i hjertet af København pådet sted, hvor Absalons borg blev anlagt i 1167.Slottetrummerførstogfremmest Folketingetog ersåledesramme omdet

danskefolke-styre. Detrummertillige Højesteret, flere ministeriersamtkongeligere-

præsentations-lokaler.

Kommentarer til billedet Positive: 17,6 %

Negative:9,7 % Neutrale:47,7 % Personlige: 8,1 % Ubesvarede 16,9 % Ialt100,0 % Positive

Med lov skal landetbygges.

Vi bestemmer selv.

Dansk demokrati-svært atgørebedre.

En smukramme omregeringogfolketing.

Magtsymboler kanogsåværesmukke.

Danskhed_ogfællesskab.

Fragment af Danmark.

De gørdetnumegetgodt.

Politik^-ingenkorruption.

Jegerstoltover,atvi haretfolkestyre,hvor detharværetmuligtathaveenlandmand,

enhusmand_{og en}lagerforvaltersomstatsminister.

Negative

Deterlangt til tingstedet, førvardet isognet.

Hovedkontor forEU-ekspeditionssagerogfortidsminde for dansk selvstændighed.

Formegetpolitisk sulogkød^-samtvalgløfter uden hold i.

Forvirring, afmagt, frustation.

Magthavernesstyregrupperstilholdssted.

Deerudepåatsnydeos.

Børnehave.

Politikerlede,mangel på anstændighedogalmindelig sund fornuft.

Neutrale:

Demokrati ellerrævekagernes bageri?

Detdanskeriges skæbne ienstorgrå boks.

Hertagesbeslutninger,bådegodeogdårlige,menvi har demokrati.

Stedet,somdesværresnartbliverenfilial til Bruxelles.

Personlige

Må Isky forfængelighedog anammevisdom!

Ladosbeholdemagtenher!

Politik,kanalsejladsogden nationale fortælling.

Danske mønter

Fra slutningen af 900-tallet har danske konger udstedt ^mønter medherskerportrættet indstøbt som garant for lødighed. Mønterne ændres efter hvert tronskifte. Regentens portrætellernavnetræker sammenmed kroneogstatsvåben del af udsmykningen.

Kommentarer til billedet Positive:20,8 %

Negative: 2,7 % Neutrale:43,0 % Personlige: 17,9 % Ubesvarede 15,6 % I alt100,0 % Positive

DeterKongensmønt,ikke Velfærd_ogstolthed.

Rigsvåben, dronning, dans'

Godt nok! Ogskiftdennu

Smukt, karakterfuldtogfunktioneltmøntsæt.

Voreflotte danske kroner.

Nationalitet der ikke måødelægges.

Udtryk for danskpolitisk selvstændighed.

Vieretlilleland, hvisviikke harvoremønter,mister vi megetafvoridentitet.

Negative

Pengemed latterlige vikingesymboler.

Jeghar ti valutaerliggende.Deterupraktisk!

Mønterneerrenfortid.

Jeghar aldrigbrudt migomdem. Deerpussenussede.

Neutrale:

Kønneerdeikke,mendeerfand'me danske.

Etganske ligegyldigt symbol.

Pæne_oglidtpåtaget-somdronningen.

Hererden danske mønt,Next stopeuroen.

Istørrelse ogudformningligner de andre europæiskemønter.

Jegkan godt leve medeuropå deneneside.

Desigermig ingenting, deterjo blotpenge.

Personlige

Helt uinteressant^-påmuseergår jeg altid forbimøntsamlinger.

Vi skal beholde kronensomtegnpå,atvierdanske.

Omfå årerdetslut! Pågrund afsvagepolitikereogetfolk, der harformeget atmisteog derfor mistermeget.

Ligger den danske sjæl her?Ermanmindre dansk, hvismanbruger andre mønter?

Af fleregrunde foretrækker jegnusedler.

:Euroen.

k sprog ogornamentik,

ikkeud med det samme!

Dronningen

DaMargrethe 2.blevregenti 1972,vistemeningsmålinger,atcirka 50% afbefolknin¬

genforetrakenpræsident. Dronningen har siden da formåetatvindeenmegetstorop¬

bakning bag det arvelige monarki,som over90% afbefolkningen tilsluttede sig ien me¬

ningsmålingi 1999.

Kommentarertil billedet Positive: 55,2%

Negative: 2,1 %

Neutrale:25,2 % Personlige:4,4 % Ubesvarede 13,1 % Ialt 100,0 %

Positive

Danskhed, tradition, stabilitet

Venlig, værdig, konservativogderved samlende!

Dendame gørsvært atværerepublikaner.

DeterMorDanmark.

Respektabel dame med majestætisk folkelighed Dronningenerbåde ios og over osalle.

Vidende, begavet, dygtig.

Værdig, charmerende,menneskelig.

DeterbarevoresMargrethe-med smil ogglæde.

Klog kone, hvis familiegernemåværelidt i fred.

Jegerstoltover,atvi harensådan dronning.

Enpersonjeg aldrighar mødt,^menføleratkende.

Negative

Kanvi ikkesnartslippe forathøreomkongehuset?

Ucharmerende, uskønogkejtet.

Kongehuseter enudemokratisk anakronisme-uansetMargrethe.

Hunerikkemerefortaler for det danske folk.

Åh,den affekterede stemme!

Hunstyresdesværreaf de politisk korrekte, hvad angår flygtningepolitik.

Neutrale

Hunburdesnartskifte frisure.

Kompetentpersoni stiv komedie.

Finurligaccent.

Personenaftvinger respekt,menarveligtmonarkierfor mig underligt.

Personlige

Detforhold,atdeterudemokratisk medetkongehus, viser hvor hyggelige vi danskereer.

Hvilkennytårsaften havde hun den kjolepå?

Hellereetbillede af den lille Havfrue.

Gudbevare Danmark.

Hvad

forbindes med det særligt danske?

Ideen medat

medtage billeder i spørgelisten

varat

undersøge konsistens

og sammenfald i

holdninger

og

vurderinger. Derfor

var

der blandt billederne bå¬

de

egentlige nationale symboler

som

flag, rigsvåben

og

dronningen

og

fæno¬

menerog

institutioner, der blot kan rubriceres

som

»typisk dansk« eller natio¬

nalkultursom en

stendysse eller

et

typisk dansk landskab

somet

kystparti.

Kommentarernetil disse billedererblevet

sammenlignet med besvarelserne af

de

øvrige spørgsmål i spørgelisten,

og

generelt

er

der

stor

overensstemmelse.

Endvidereblev der meddelerne anmodetomatanføre, hvorvidtenrække

danske

begreber

og

institutioner repræsenterede

noget

særligt dansk for

dem. De skulle ikke

rangordne institutionerne i forhold til hinanden,

men vurdere dem hver især

på

en

skala:

Ihvilken

grad

^er

følgende begreber

^oginstitutioner

udtrykfor

noget

særligt

dansk? (Angivet i %>).

Meget Noget ^{Lidt Intet} Ved ikke Ubesvaret lait

Bøgeskove ^{60 26 1 3 3 2 100}

Dannebrog ^{93 3 2 0 0 1 100}

Detdanske forsvar 17 20 29 26 6 3 100

Folkelig idræt ^{28 34 19 12 6 2 100}

Folkekirken 36 31 19 10 2 2 100

Fædrelandssange ^{66 24 6 2 1 2 100}

Grundloven 72 19 6 1 1 2 100

Højskolerne ^{67 19 6 3 4 1 100}

Kongehuset ^{68 18 8 3 1 2 100}

Foldboldlandsholdet 33 32 20 10 4 2 100

Landsholdeti kvindehåndbold 31 33 20 10 4 2 100

Danske_{mønter og}pengesedler ^{37 26 22 10 2 3 100}

Rigsvåbnet ^{40 24 1 8 6 3 100}

Sproget ^{89 6 2 1 1 2 100}

Velfærdsstaten 3 41 14 4 6 3 100

Kilde:Spørgeliste-undersøgelsen 1999. Antal besvarelser 559.

Nårman

sammenligner kommentarerne til billedrækken

og

vurderingerne

af de

forskellige begreber

og

institutioner, aftegner der sig det

samme

bil-

lede. Som det

vigtigste danske symbol fremstår i begge tilfælde Dannebrog,

somi kommentarerne tolkes både som

symbol på den danske

stat og som folkets

ejendom.

Den

betydning, flaget tillægges,

erstor, og

dette gælder i

alle

samfundslag

oguanset

køn.

I

billedrækken

erregenten

det symbol, der

vurderesmest

positivt efter flaget.

I

tabellen kommer kongehuset derimod

ind

på tredjepladsen,

menssprogeter

på andenpladsen.

Denne

forskel skyl¬

des,atder ikkevaretbillede, der refererede til det fælles sprog. Deter

end¬

videre

iøjnefaldende,

at

den folkelige idræt

og

det danske forsvar ligger

me¬

get

lavt i tabellen med hensyn til

at

blive vurderet

som

udtryk for

noget

særligt dansk. Blandt de billeder, der har udløst flest negative kommentarer,

ernetop

fotos, der associerer til idræt

og

forsvar

^-

her tænkes på billederne

af DGIs landsstævne og

Dybbøl Mølle.

Flest

positive kommentarer:

Bøgeskov 63,0 % Dannebrog 56,0

%

Dronningen 55,2 %

Flest

negative kommentarer:

Dybbøl Mølle

52,7 % Vindmøller30,2 %

Gymnastikstævne 16,8 %

Meddelerne blev

også bedt

omatnævne op

til fem situationer, hvor de især

følte danske. Dette

spørgsmål

var

helt åbent

og gavret

forskelligartede

svar, der

dog kan udskilles i nogle hovedkategorier.

Engennemgang

af de åbne

besvarelser fra de 559 meddelere viser,atder især anføres seks situationer,

hvormanbliver bevidst omsin danske identitet. Deerimidlertid ikke rang¬

ordnet, da meddelerne ikke blev bedtom atanføre de

vigtigste først. Her

er

- uden

rangordning

^-

de hyppigste

svar

på spørgsmålet: I hvilke

situationer

og

sammenhænge føler du dig

sigmest

dansk?

- Nårman

oplever kontrasten til

noget

andet, fx når

man er

udlandet, eller

nårman skal forklareomdanske forhold til

udlændinge

og

fremmede.

- Ved danske

præstationer, fx landskampe, eller

atse

danske skibe på

ver¬

denshave.

- Ved

oplevelse af

et

fællesskab, fx under

regentens

nytårstale, ved grund¬

lovsmøder eller

deltagelse i fællessang.

- Ved

oplevelse af dansk

natur,

for eksempel under vandreture.

- Ved udøvelseaftraditioner, fx i forbindelsemed

flaghejsning, jul

og

fød¬

selsdage.