Kristian Appel og Grænseefterskolen i Holsted

Kristian Appel og

Grænseefterskolen i Holsted

AfPoulB. H. Rosendahl

Dannevirke _og Dybbølvarfaldet Tretu¬

sinde danske soldatervarfaldet Overge¬

neralde Mezavarfyret Og statsminister Monrad drog i landflygtighed til New Zealand.

Ihørespillet»Sidstedag påDannevirke«finder

en ordveksling sted mellem ingeniørkaptajn

Enrico Dalgas oghans ordonnans. Iskuffelse

overtilbagetogsordren udbryderden desillusio¬

neredefrivilligelandssoldat:»Taber viSlesvig,

overlader vi i tusindvisafgodedansksindede til tysk undertrykkelse. ^- Og hvad med børnene fremefter?Det bliveriskolestuen, atilden skal holdes brændende. Hr. Kaptajn, for mig er

kampen ikke endt-førstnu begynderden. Og

den slutterførst, nårSlesvigs land^ergenvun¬

den.«

Tropper bag Dannevirke påmarch. (De så detske, forlaget Union 1964)

379

Umiddelbartsydfordet nordslesvigske Bev¬

toft, kun adskilt afJarde

Å,

degårde medetubetydeligt skolehuspåden

øvreskråning. ^- Her i hertugdømmet fødtes den 18.juni 1836 Kristian Jørgen Appel. Fo¬

rældrene, PeterogAnne Katrine Appel, flyt¬

tede siden indietnabohustil Bevtoft Kro_og Mølle. Omgivet af de vidtstrakte marker, he¬

der_{og moser}skulle Kristian gennemleve si¬

ne barndoms- _og første ungdomsår. Og de blev ikkekedelige.

Han oghans jævnaldrende kammeraterfik lovattumlesig fritomkring, ikke mindst tak¬

ketvære enafsønnernepåkroen, den 19 år ældreHansKriiger, dervar enstorbørneven.

Alle byens drenge havde legepladser om¬

kring hansbygninger. Selv indbød hans kraf¬

tigemandige skikkelsetil,athan isærdyrke¬

de de idrætsøvelser, der krævede mod og

styrke. Såledesholdt han sig ikke tilbage, når detgjaldtommedtilløbatspringeoppåenle¬

vende hestbagfraogsættesig på sadelstedet.

AtKristiansvoksne kammerat havde andre ogvigtigere interesser end de idrætslige, gik

opfor ham,efteratHans Kriiger i 1846,-30år gammel havde ladet sig vælge til den sles¬

vigske stænderforsamling. (HaderslevAmts

1. Valgkreds). ^- Kun to år senere skete der det,atoprørske stændermænd forSlesvigog Holsten sammen krævede oprettelse af en

siesvig- holstensk stat som etled i dettyske rige. Oprøret mod det danske kongerige proklameredesvedetmøde iRendsborgden

18. marts1848.

For på danskhedens vegne at protestere bestemteKriiger sig trods advarsler foratrej¬

senedi oprørerneshovedkvarter.

Den 17. om morgenen oplevede Kristian,

at Kriiger med hans far, Peter Appel som kusk kørte ad Rendsborg til. ^- Ved tilbage¬

komsten til Bevtofttredagesenerehavde de tilbagelagt33milideres køretøj.

Overforspændtafventende sognebørn be¬

rettede Kriiger, hvorledes de den 18. marts

om formiddagen nåede Rendsborg, hvor de slesvigholstenske flag allevegneviftede dem

i møde. Peter Appel sagde advarende til Kriiger: »Enten slår de dig ihjel, eller også

sætter dedigfast.« Alligevel gik Kriigerind

tilmødet, der først holdtes for lukkede døre;

men hen på eftermiddagen blev døren sprængt, og den ophidsede mængde fyldte

salen. - Kriiger tog flere gange ordet ^- på dansk-ogendte medatsige: »Deterklart af alt, hvad herersket,atde herreroverser, at

langt over halvdelen afSlesvigs indbyggere

erdansktalendeogdansksindede ogvil ikke

indidettyske forbund,menfremdeles vil bli¬

vevedatknyttesfasteretil moderlandetDan¬

mark.«

Alle _oprørernes vedtægter vedtoges dog med alle stemmer mod to. - Da mødet var

endt,varsalen sådanpakket med folk,atden

stoute Kriiger meden stolerygforan sig ^og med sinkæmpekraft måtte bane sigvejud på gaden. Her havdeAppel hestene spændtfor,

ogfåøjeblikkeefterlå Rendsborg bagdem.

I København blev Kriiger ^- »helten fra Rendsborg«- hyldetpå et stort folkemøde.^- Kong Frederik Vils ^svar til den fremmødte slesvigholstenske deputation lød: »Den dan¬

ske stat vil med alle til rådighed værende midlerværne omsinret.«Dette fastedanske kravomdetdansk-slesvigskeriges oprethol¬

delseforplantedesighurtigt tilenstemnings¬

bølge afbegejstret sammenhold i hele det danske folk.-»Anden fra1848«varsåledes ik-

KristianAppelogGrænseefterskoleni Holsted ke et udslagafpolitisk propaganda, ^{men et}

spontantudslagaffolkets inderstefølelse.

Til trodsfor, atDanmark kom tilatståale¬

ne,ikke blotoverforoprørerne, men overfor detmægtige Prøjsen oghele det tyske rige, svækkedes den danske soldats kampmoral

ikke under helekrigen.-Målet:bevarelsenaf Slesvigblevnået Menikkesom enprovins af kongeriget I stedet blev Slesvig, Holsten og

Lauenburg^-på stormagternesforlangende- nuligestillede led iendansk helstat

HansKriigerhavdeidetreår, krigenvare¬

de, ikke ligget på den lade side. Forudenat hansørgedefor befordringoglevnedsmidler

til soldaterne, oprette og ledede han et om¬

fangsrigt efterretningsvæsen. Etnetaf stafet¬

linier med ridendestafetter, derjoggennem landsdelen uden at ænse livsfaren, skaffede den danske hærnøjagtige efterretningerom

ijendes stillingogstyrke.-Efter krigendeltog Kriiger som en afde udvalgte sønderjyder i NotabelforsamlingeniFlensborg. Her drøfte¬

demanSlesvigs fremtidige tilknytning til det

danskerige, men uden heldtilatfå Sønder¬

jylland med ind under Danmarks riges grundlov.

Indtrykkene af ufredsårenes voldsomme begivenhedervarikke gået sporløst forbiKri¬

stianAppel. Denstoredreng fulgte med åbne

sanserog stigende interesse i årene fremef¬

ter sit nationale forbilledes kamp for deres hjemstavns danskhed.

Efterkonfirmationen kom denopvakteKri¬

stian ud at tjene på en nærliggende gård,

hvor bondens syvårige sønlige ^varbegyndt

atgåi skole. Selv havdehan uden vemodlige

sagtfarvel til den lille hyrupskoles afdankede skolemester, der med flid havde banket Bal¬

les lærebog samt Birchs bibelhistorie med

anmærkningerind i genstridige poders hove¬

der. Men nu måtte han høre på, hvorledes skolens elever medbegejstringomtaltederes

nye ungelærer Morten Eskesen, der nok ik¬

ke kunne afskaffelærebogen,men somfritog børnene for at lære den udenad. Han talte jævnt^og ofte med dem ombogens indhold, hvorefter børnene fik lov tilatgengive i deres

egenmundart

MortenEskesen,25år,følte sig særligt kal¬

det tilattagetilSønderjylland, fordi det ikke

varfaldet i hans lodatkomme med ikrigen.

Detvari1851,^sammeårChristen Kold,som han føltesig stærkt på bølgelængde med,op¬

rettede sin højskole i Ryslinge. ^- Sogne¬

præsten,den lille skolestilsynsførende,opda¬

gede snart, atdennye lærer havde sinegen mådeatundervisepå, ^mennårhan selv hav¬

deenandenmening,sagde han blot: »Ja,vær sågod, ^gørDe, somDekan komme til rette med Deressamvittighed,^menjegtror, Devil

komme tilatfortryde det.«

Det var ligeledes med betænkelighed, præstengavsinvelsignelse til,athanindfør¬

te den Rask-Petersenskeretskrivning.Og så dyrkede han ^sangen-kæmpeviser- til oplivel¬

seiundervisningen, thi detatgå iskole skul¬

levære enfestikkeenplage.

Denne revolution indenfor skolevæsenet i Bevtoft_sogn fik bl.a. til følge, atKristiantog imodettilbud fra Morten Eskesenomatfå si¬

neskolekundskaberyderligere uddybet ved

atgåtil hamomaftenen på Hyrupskole. Og

somtidengik,bestyrkedes han i sit hemmeli¬

geønskeom selvatblive lærerienskoleef¬

ter sin _unge idealistiske lærermesters

mønster.

Året 1856 blevetmærkeår forbegge^par¬

ter. Morten Eskesen forlod Bevtoft og be-

381

arellermarts1856.

gyndte påGrundtvigs højskolepå Marielyst.

KristianAppel gikfraplovenogblevnu20 år gammel optaget påJelling seminarium. Her interesserede hansigi særlig gradforhisto¬

rie_ogdansk underpåvirkning-både i kirke¬

ligog ogfolkelig henseende-afden tids be¬

tydeligstegrundtvigske seminarieforstander, pastorH.J.M.Svendsen.

Lige efter sin toårige seminarietidtoghan nogle få månederetjobsomhuslærer i Grejs Mølle i nærheden af seminariebyen. Men

samme år (1858) lod han sig ansætte som

hjælpelærer i almueskolen (folkeskolen) i Ryslinge. Ryslingeegnen var dengang et af åndslivetscentrepå Fyn. Sognetsgrundtvigi¬

anerpræst Vilhelm Birkedal (1809-1892) en idealistisk romantiker havde ved sin ankomst 1849 med sig den unge Christen Kold som huslærer for sine børn.

- To år senere oprettede Kold sin første skole, en højskole i Ryslinge, men allerede

året efterbegyndte han både højskoleogfri¬

skole inabobyen Dalby.

På et tidspunkt i 1850erne opstod der et spændt forhold mellemsognepræstenBirke¬

dal_oglæreren ved Ryslingesogneskole.Me¬

dens Birkedal prædikede, atmennesker bli¬

verfrelst ved Guds nådealene, så lærte lære¬

renbørnene, atmanbliverfrelst ved sinego¬

degerninger.^-Spændingenudløstes først, da Brangstrup skole skulle have ^ny lærer. Ved

Birkedals mellemkomst flyttede den nye lærer i Brangstrup til Ryslinge, ogryslinge¬

læreren blev tilgengæld lærer i Brangstrup.

Byttetskullevise sigatværemegetuheldigt,

idet den _nye lærer ^{var en} drukkenbolt ^og

hansundervisningumulig.

Så tog forældrene til børnene i Ryslinge sogneskole selv affære. 1856 startede ^en

gruppederesegenskole,somistartenhavde

14 elever. Den lokale ligkistesnedker havde beredvilligt stillet sit værksted til rådighed

som undervisningslokale, hvorfor nogle af børnene måtte sidde på ligkisteskamler, da

det kneb med stole til detstadig stigende elev¬

antal.

De usædvanlige skoletilstande må have

overrasket den _unge KristianAppel, da han gjorde sin entrehosden drikfældige læreri sogneskolen. Dennes slående modsætning

varydermere atfinde hos den lille friskoles førstelærerJustesen,der varmegetafholdt pågrundaf hansfremragende fortælleevner.

DesværreblevJustesenkuniRyslingeitoår.

Han rejste et par måneder efterAppels ^an¬

komstom sommeren1858,fordi hans tilkom¬

mende svigerforældre havde satsom enbe¬

tingelsefor,athan måtte få pigen,athansøg¬

teind til detoffentligeskolevæsen.^-For Ap¬

pel betød friskolelærerens afrejse,athannu

KristianAppelogGrænseefterskolen i Holsted havde mistet^enkollega,somhan kunnemø¬

des med inden for den koldske undervis¬

ningsform:den levende fortælling.

Tilgengæld fandt Appel i Birkedalenivrig forsvarsven,der med stigende interesse fulg¬

temedidenpolitiskeudviklingiSlesvig-Hol¬

sten.Deresfællesindstilling til det nationale gjorde, athan blevmeget optagetaf den ^po¬

pulærepræst,derpå sinsideviste sympati for den _unge temperamentsfulde nordslesviger

ved atlade hamovertage den ledige stilling

somleder af denstadig voksende friskole.

Denkun22årige KristianAppel havde mod påopgaven.Hantoghandskenop ogbygge¬

de selvettræhus tilskolebrug. Noget kunst¬

værk blev den _nye skolebygning dog ikke.

Materialet bestod af soltørrede sten med

»fjælle« (brædder) udvendig, hvad der fikon¬

detungertil atkalde denfor»fjællekassen«

ogfriskolebørnene for »Stæreunger«. Allige¬

velfremgårdet af den ældst bevarede skole- protokol, atskolenår 1860havde 68 elever.-

Samme år fik Rsylinge sogneskole ^{en ny}

lærer. Winther blev som Appel en stor til¬

hængerafBirkedal.

KristianAppels ønskeomatdanneensko¬

le efter sinvenMortenEskesensopskriftvar blevetopfyldt tidligere end forventetHan^var

enlivligfortæller af danmarkshistorie,^ogde

unge samlede han til aftenskole, hvor han,

ind imellem de _nye folkesange, holdt fore¬

dragoglæsteIngemann,Oehlenschlägerog

Hostrup.

At børnene ofte kunneværebanale i deres

udtryksmåde, bemærkede højskoleforstan¬

derJensSchjørring, Sødinge, der fortalte,at da hanendag havde læst med Birkedals kon¬

firmander_ogspurgte,om nogenafdem kun¬

ne nævne ham et eksempel på Abrahams

gæstfrihed, rejsteen afdrengenesigogfor¬

talte,atda Abraham^{en varm}sommerdagsad

i sittelt i Mamrelund, så han trevandrings¬

mænd kommegåendehenne på vejen.Abra¬

hamrejste sigop,gik hen til dem^ogbød dem

indenfor. Såsnartdevarkommet ind iteltet, sagde Abraham tildetremænd: Velkommen, værsgod, sid ned, drik en gang og stop pi¬

ben.« - Schørring spurgte nu drengen, ^om

hanvidste, hvad detvarfortremænd,ogdet vidste hannok, for detvarGudherren selvog toafhansengle. Schørring påvistedeturigti¬

ge iatgive børn den forestilling,atGudher¬

ren oghans engle kom ned påjorden hver

med en tobakspibe i lommen. Men Kristian Appel, der tilstodatdrengenvarfrahans sko¬

le, hævdede, atdetvar nødvendigtatbruge

billeder hentede fra nutidens forestillinger

omgæstfrihedforatvise Abrahamsomden gæstfriemand, hanvar, selvom formenden¬

gang var enanden.

En_ungknøspå 16 årtilmeldtesig 1860Ap¬

pels friskole. Han hed Klaus Berntsen, og han havdenetop,trods sinungealder, afslut¬

tet etophold på Sødinge højskole,menda det

var hans modersønske, athan skulle forbe¬

rede sig til lærergerningen, fortsatte han

som»praktikant« hos Appel.^-Omde primiti¬

ve forhold på stedet skrev Klaus Berntsen i sine erindringer:»KristianAppelvar en dyg¬

tig^ogvarmhjertet mand.Han^varungkarl^og

levedeuhyre spartansk, hvad friskolenslære¬

re i det heletagetmåtte^gøre, da lønnen^var

mere end beskeden. Morforsynede os med

tørkost; middagsmaden købte vihosenhus¬

mandtætved skolen. Min drikvarvand,som

jeghentede i åen. Om foråretsmagte det af muld, men der var intet bedre at få, thi en brønd fandtes ikke.«

383

Appel ville have Klaus knyttet til den fri skolesomlærer,ogovertalte ham tilatsøge uddannelse hos Christen Kold i Dalby, hvor

mangeaf friskolens første lærere fik uddan¬

nelse.-Ikke kunnemanpådet tidspunktspå

om,atdenne opvakte knægt skulle vokseop ogblive ^- ikke blot friskolens varmhjertede

ogildnende talsmand -men hele Danmarks konseilpræsident (statsminister).

Deførste år i1860erneblevskæbnesvang¬

re for Danmark.- Til trods for, at Danmark vedfredsslutningen efter den sejrrige treårs¬

krig havde indgået aftale ^om ikke at knytte Slesvig nærmere kongeriget end Holsten,

vandt tankenometsamlet Danmark medEj- derensomsydgrænse^ogderaf følgende afgi¬

velse af HolstenogLauenburg stærkt indpas.

(Ejderpolitikken). ^- Men at se Slesvig som

provins i det danske kongerigegik derimod stik imod den nyopdukkede prøjsiske stats¬

mand Otto ^vonBismarcksplaner omatind¬

lemme både Slesvigog Holstenidet stadigt

voksendetyskerige.

1 1862gjorde Hans Kriiger, ^nu medlemaf stændertinget og fællesrigsrådet, et forsøg på at bringe Slesvig i nærmere forbindelse med Danmark vedatforelæggeetudkast til

enfællesgrundlov for kongerigetoghertug¬

dømmet. Regeringen turde imidlertid endnu ikke slå til. Det harmede ham_oggjordesittil,

athan sletikkevarfestligstemtunder sin til¬

stedeværelse ved Istedløvens afsløring over

heltegraven på Flensborg kirkegård.- Hans

unge venKristian Appel stod ved Kriigers si¬

de i detøjeblik, da dækkettogesbort. Appel

varhenrykt^ogudbrød uvilkårligt »Hvordet

erdejligt!«Hurraernelød, kanonerne tordne¬

de. »Er det dog ikke etsmuktmonument?«

gentogAppel, henvendttil Kriiger. »Jo,«sva¬

redehan, »smukterdet,mendeter enfejl, de skulle ikke have satenløve,men enhare!«

Dergiketår.^-Den 18.november1863gen¬

nemførtes »Novemberforfatningen for Dan¬

mark_ogSlesvig« med udskillelse af Holsten.

Denbarnløse Frederik denSyvende dødeto dage senere, men denny konge, gliicksbor-

geren Christian den Niende, gik tøvende med til atgive sin underskrift. - November¬

forfatningen trådte i kraft nytårsdag 1864.

Den 16. Januar krævede Prøjsen ^og Østrig denophævet inden48timer. Den danskere¬

geringmedD.G. Monrad ispidsenafviste,til

trodsforatEngland, FrankrigogRuslandop¬

fattede Novemberforfatningen som en trus¬

sel mod deneuropæiske fred.^-DaBismarck

ikkeopnåedeatfå sit kravopfyldt, erklærede

han Danmarkkrig. Den 1.februar 1864^over¬

skred prøjsiske og østrigske tropper

grænsentiløretævernesholdeplads: Danne¬

virke.-Krigenvarigang.

For KristianAppelvardeten selvfølge, at hani 1864 måttenedpåDannevirkestillingen

og kæmpe for sin hjemstavn. Han havde meldtsigfrivillig-somsåmangeandre, der endnuvarbesjæletaf»åndenfra 48". Samti¬

dig meldte Jørgen Pedersen, ^senere lands¬

tingsmandogredaktør af Fyns Tidende, sig

somskolevikar.

Ganske vist var den almindelige værne¬

pligt blevet indført med grundloven i 1849,

men det hindrede ikke_mangepatriotiske li¬

berale »frihedskæmpere« i at melde sig un¬

der fanerne. Alle vidstejo fradennæstenlige

overståede treårskrig, at en dansker kunne slå 10 tyskere. Og alle havde i skolen, foru¬

den deres fadervor lært »Dengang jegdrog

afsted« og» Inattenklam ogkold« udenad.

Ja, i visse kredsevar manefter sejrene ikke

KristianAppelogGrænseefterskoleni Holsted

utilbøjelige til at betragte Danmark ^som en hel lilleminimilitærmagt tiltrods for,atman- som det skulle vise sig - fuldstændig havde

forsømt at bringe vort forsvar i ordentlig stand.

SommenigsoldatvarAppel med både på Dannevirke _ogpåtilbagetoget, bådepåDyb¬

bøl _og på Als, hvor hanved tyskernes ero¬

bring aføen den 29.juni blevtagettilfange

sammen med 1878 andre danske soldater.

Hanundslap sine tjenderognåede velbehol¬

denhjem til barndomsbyenBevtoft,hvor han

fiklejlighed tilattræffe Hans Kriiger. Denne

var,eftertyskanklage forathaveværettil tje¬

nesteforden danskehær, vendt tilbage, efter

ettysk fængselsophold på fire måneder, af mangelpåbeviser.

MenAppelmåttevidere bortfrahans be¬

sattehjemstavnforatkæmpe videre medden danske hær. Vedomklædning og ad omveje slap han ikke blotoverKongeåenmen optil Horsens,hvor han stak tilsøsienfiskerbåd, der bragte ham over til Fyn. Ankommet til

Odense meldte hansig omgående til tjeneste

ved sit regiment ^-naturligvis under storop¬

mærksomhed fra soldaterkammerater, som midt i nederlagsstemningen føltesigkende¬

lig oplivede ved athøre ham berette omsin vellykkede odysse'. - Appel ønskede at fortsættekampen. Men meddetmilitæreog

politiskenederlag^{som en}kendsgerningmåt¬

teogsåhan strækkevåben.

Derkanværeflere måderaterkendeetne¬

derlag på. Mange af de tilbagevendende^var tavse, fordi ingen, der ikke var med kunne

forstånogetafdet alligevel. Ogdog,når^man betænker,atKristianAppel, født i Bevtoftog nærmeste nabo til sønderjydernes fører

HAKriiger, selv^varsønderjyde medstortS,

ognårmantagerhansfyrige temperamenti betragtning, harman sværtved atforestille sig, athan skulle have givetrollen som den

tavsedansker, -tværtimod.

Men omkring ham i skolegården på Rys¬

linge friskole stod alleungerne ogråbte hur¬

rafor dereslærer, dernu varvendttilbage til

dem med både arme ogben i behold. ^-Det

vardem_ogderes generation,Appelsattesin lidtil, når det tabte land skulle vindestilbage,

omikkepåanden mådesåmed våbenmagt.

»Sønderjydernes sidste a/sked med Danmark fandt sted8. december1864.Da strømmedede til Kolding, der nu var den nærmeste større grænseby, foratmødes med kong Christian d. 9.

- Man kan læse, at kongen påhørte med dyb

sorg sønderjydernes afskedsord, der sluttede

med: »Da beder vi DeresMajestæt være over¬

bevistom,atdetskal vise sig,atkærligheden til

vortgamle fædreland har dybe rødder i den slesvigske befolknings hjerter.«

Skytteforeninger

Efter nederlaget fik skytteforeningerne en voldsom opblomstring. Noget af det første Appel foretog sig, var daogså at oprette en

skytteforening, der havde somformål atop¬

træne Ryslinges ungdom i våbenbrug. Ne¬

derlagetskulle hævnes.

Sammen med sinkollega, Winther,fra Rys¬

linge sogneskole trænede Appel i bajonet¬

fægtning, og kollegaen lærte drengene at skyde. Salonskydningvarpådet tidspunktet skolefag i de midtfynske skoler.Derforkun¬

ne der opstå dette usædvanlige samarbejde

mellemenkommuneskole_{og en}friskole.

Omet stævneforfriskolebørn kunneman

385

læse følgende: »Hos den anden sønderjyde,

KristianAppelfraRyslinge, skulle der leges krig, thi krigslegen synes ham etfortrinligt

middel tilatskabe frejdige^ograske drenge,

som senerevilmødesomdrenge klædtistål,

nårfædrelandet kaldte.« Eller ved en anden

lejlighed dette: »Under devisen »målet er Danmarks frelse« var han med til at tænde begejstringensild hos deunge,sådesåfrem

med håbogforventning tiletkommendeop¬

gørmed fjenden mod syd.«

Heller ikke Vilhelm Birkedal havde villet acceptere nederlaget ogfredsafslutningen. -

Birkedals grundholdning ^var den, at både konge og folk skulle gå med i kampens

fortsættelse »forvor odel _ogeje, da vi over¬

hovedet ikke have nogen guddommelig ^og menneskeligrettilatafståSønderjylland.Det

erjoikke blotetstykke land, der afståes,men

menneskesjæle.«-

Menda hanfraprædikestoleni 1864havde

bedt Gud give kongen et dansk hjerte, ^om

detvarmuligt, ogåret efter somfolketings¬

mand i rigsrådet havde angrebet ministeriet

ogkongeni anledningaf»den forsmædelige fred,« blev han afskediget fra sit præsteembe¬

de.Birkedalsmenighed ville dog ikke af med

deres afholdtepræst.Mandannede^enfrime¬

nighed, der i 1868 overgik til valgmenighed

inden for folkekirken. (Lovhjemmel herfor

varblevet skabt samme år) -Appel sluttede sig tilvalgmenigheden,^oghergjorde han tje¬

neste som forsanger i den af medlemmerne nyopførte kirke.

Nu steg børnetallet støt i hans friskole.

Derforkøbte_ogindrettede hanethusmands¬

stediHestehaven til skolebygning.Men den gamle grund gavhan til opførelse afetøvel¬

seshus, hvor ryslingeungdommen kunne

gørelegems-ogvåbenøvelser. Også hans af¬

tenskole fik idisse årstorsøgning.

1 1870erklærede Frankrig Tyskland krig.

Detgibbede iadskillige patriotiske danskere

efteratgåned i det tyske^oghenteSlesvigtil¬

bage til kongeriget, nårBismarck havdefået klø af de franske.

Frankrig blev imidlertid totalt slået af Tyskland ^og det gik omsider op fordanske forsvarsvenlige kredse,atoverforjernkansle¬

renskrigstromle havde de danske våben in¬

genmuligheder.^-Disseændrede fremtidsud¬

sigtervarmed tilatkølne interessen for visse

militærediscipliner inden for skyttebevægel¬

sen.Forsentindsåman, atDanmarkvar re¬

duceret tilensmåstat,nu oversetafde fleste europæiske stater. - Og så blev Danmarks genrejsning i de kommende år intetmindre

endetkulturhistoriskeventyr.

Det tabte land

Mendet tabte land?-Et_var,atBismarck kun¬

ne trække engrænselinie ved Kongeåen, et andetvar, atkærligheden til det gamle land virkelig havdedybe rødder, der hurtigt viste sigatdukke op og spire frembåde nord og

syd for Kongeåen^somsmåkulturelle^ognati¬

onalehospitser, der kunnebringelindringtil

de forladte_oghindre, atde ikke skulle blive glemte, såatde kunne bevarehåbetom gen¬

forening, den dag, da timenvarinde.

Hvornårtimenvarinde, kunne ingenvide,

menhåbetomgenforeningenmed moderlan¬

detvarbygget påden ellerssåforsmædelige

fredsaftale: Pragerfreden, der var indgået i

dentrefoldige Guds^navn,altså ved^enhellig

ed. -Ved kejser Napoleon IIIs mæglingblev

der optagetden for Danmark vigtigstepara¬

graf,nemlig§ 5, efterhvilkenPrøjsenkun fik

Sønderjylland »på det vilkår, at folket i de nordligeegneaflandet skulle have lov tilfrit

atstemme_om,hvilket af rigerne,de med de¬

resfædrejord ville tilhøre,entenDanmark el¬

lerPrøjsen.«

TilatfastholdeBismarcksforpligtelse tilat opfylde § 5s påbud, valgte Sønderjyderne

gangpågangderes djærve talsmand Kriiger.

I hansperiode fra 1867i den prøjsiske land¬

dag nægtede han at aflægge troskabsed, så længe riget ikke holdtsit ord. ^-Således be¬

tragtet som rigsfjende lod tyskerne under

den fransk-tyske krig i 1870 Kriiger, dernu varsønderjydernes medlemiden tyskerigs¬

dag, deportere tilenfæstningved denrussi¬

ske _grænse, hvor han sad i flere måneder.

(Kr,Appels optegnelser).

Efter Frankrigs fald og kejser Napoleon

IIIsabdikationsyntesden sejrsombruste Bis¬

marcksansvarforopfyldelsen af §5 tilsynela¬

dendeatgå iglemmebogen.

Men den 19. april 1877bragte Kriiger føl¬

gende forslag til behandlingiden tyskerigs¬

dag:

»Rigsdagen vil vedtageatville opfordre

ogbemyndige rigskansleren

tilattræffe forberedelsertil,at Slesvigsnordlige distrikter ved pragfredens §5sikrederettilfri af¬

stemningomderes statsretlige forbin¬

delsesnarestmuligmåblive virkelig¬

gjort.«

Isin talelagdeKriigervægtpåatfremhæve,

at-foratværneden danske folkestammes fri¬

hed^-blev der ipragfredens §5 givet indbyg¬

gernefritvalg,ogderfor havdemanogså den skyldighedatværne denneret,foratden ik¬

keskulle blivebortskylletafmagtbølgerne.^-

Hanpointerede, hvorledes den prøjsiske sty¬

relse brugte med stor iver tiden siden ind¬

lemmelsen tilommuligtatfå gjortdanskerne

tiltyskere. Over for dendanske folkestamme optrådtePrøjsensom envoldsmagt.^-Videre understregede han,atPrøjsenvedatundlade opfyldelsen af §5 gjorde sig skyldig i åbenlys

traktatkrænkelse. En frivillig og ærlig ud¬

førelse af§5 kunne kun blive til ære fordet mægtige Tyskland.- Kriiger sluttede: »Vi kræveringenforrettigheder, kunenærligop¬

fyldelseafordogaftale, som afdetsejrende Prøjsen ^er indgået i Guds navn.-Jeg beder

Dem stemmefor mitforslag.«

Den tyske rigsdag forkastede forslaget. ^- Rigskansler Bismarck slettede fredsaftalens

§5 i 1878. ^- Sønderjydernes utrættelige for¬

kæmper dødetreårsenere.-Enlangvarig^na¬

tionalitetskamp forestod.

Kampen

Deter enkendtmyte, atnårtodanskeremø¬

desom ensag, sådanner de^enforening.Er

sagengod, vil den i heldigste fald kunne ud¬

folde sigtilen (landsomfattende) bevægelse.

- Mytenkan medretteførestilbage til detnit¬

tende århundredes anden halvdel, som be¬

mærkede sigved frembringelsen afetbety¬

deligt antal levedygtige foreninger ^og virk¬

somheder.

Anderledes gælder det med demangefol¬

kelige bevægelser, (grundtvigianismen, an¬

delsbevægelsen, højskolen, indre mission m.fl.) der banede vejen for genrejsningen ef¬

terkrigen. De begyndte nedefra, men hvor¬

dan deopstod, kan det ofteværevanskeligtat finde frem til.

Politisk stodkampenom,hvorledes landet

KristianAppelogGrænseefterskolen i Holsted skulle ledes. Denpolitiske magtkamp førtes

pådenenesideaf Højre (f. eks.embedsmænd

ogofficerer), der ønskedeatbevare den eksi¬

sterende regeringsform der ^gav kongen ret til at vælge sine ministre og rette sig efter landstingets flertal.

Overfor Højre stod partiet Venstre, der havde sin oprindelse i de nye folkelige be¬

vægelser (f.eks. gårdejere, højskolefolk).Her drejede detsigomindførelsenaf parlamenta¬

rismen, der bestemte, at regeringen skulle dannes af detparti,der havde flertal irigsda¬

gen.

I 1872fik detnydannede parti »Forenede

Venstre«flertalifolketingetoggjorde kravpå regeringsmagten. Alligevel resulterede det i

en 29 årlang ogbitterforfatningskamp,før parlamentarismen blev indført i1901.

Efternederlaget i 1864varudbygningenaf det danske forsvarHøjres hjertesag.Og i åre¬

ne fremefter blev en befæstning af Køben¬

havn både til lands _og til vands det store stridsemne. Venstresjyskebøndermente, at deres landsdel var droppet militært af Es¬

trupsHøjre.

Striden førtes ikke blotpårigsdagenogpå politiske møder, den fandt også sted ude i

sognene ogifamilier. Friskoler blevoprettet

som»venstreskoler«.Samarbejdet medvisse skytteforeninger blev afbrudt Højre-ogVen¬

strefolk kunne ikke være i stue sammen.

Skytternes danske gymnastik med militari¬

stisk_prægblevregnetsom højregymnastik,

ogdennyesvenske,^somudgik fra højskoler¬

ne,blev forståetsomvenstregymnastik.

BådeAppelogBirkedalvar somnationalli¬

beralehøjremændstærktoptagetaf forsvars-

sagen.IhalvfjerdsernevarAppelHøjreskan¬

didat ifynske valgkredse. Hantog stærk af-

IhalvfierdsernevarKristian Appel Højres (konserva¬

tiv) kandidatifynske valgkredse, dog uden at opnå valg.Hantogafstandfra Venstre iforsvarssagenspeci¬

elt vedrørende Københavnsbefæstning. (Privateje)

stand fra Venstre, specielt i alt vedrørende

Københavns befæstning. Men han opnåede dog aldrigatblive valgt.

I_ogmedatstadig flere medlemmer i Rys¬

linge valgmenighed sluttedeop omForenede Venstre, øgedes uenigheden med deres høj¬

resindedegrundtvigianerpræst, der ikke ville

forhandleomdeting,der skilte dem.Detgik endogsåvidt,athan ikke undlod i sineprædi¬

kener at stikle til det Forenede Venstre, og det førtetil,atenafdemestansetebønder in-

389

KristianAppel deltog ifirserne ivrigt i indsamlingen af frivillige bidrag til gennemførelse afKøbenhavns land¬

befæstning. Til mindeom enfortjenstfuld virksomhed modtog han dettestorefarvelagte diplom fra »Fædre¬

landetsforsvar«,Der indsamledes i alt 1,5 mill. kr.

(Foto: Holsted Lokalarkiv)

denfor Valgmenigheden en søndag efter gudstjenesten gik ind til Birkedalogsagde til ham, at flertallet i hans menighed glædede sigoverhanskristelige forkyndelse,men var bedrøvet_over,athan i denseneretid lod sine politiskeantipatier finde udslag i sine prædi¬

kener. Da det sårede_mange, bad han Birke¬

dal om atlade være dermed. Men Birkedal blevmegetfornærmetogstilledesinafskedi udsigt, dersom han ikke måtte have fuld fri¬

hed tilatsige,hvad hanføltetrangtil. Uenig¬

hedenophørte aldrig.

Men ogsåAppels ofte meget udæskende udtalelser, der lå pålinie med Birkedals for- svarsopfattelse, faldt mange for brystet, ^og

han kom i stærktmodsætningsforholdtil den kreds, derknyttedesig til hans skole.^-Som

enkonsekvens heraftogAppel, dernuvar53 år,dettungeskridtatsige sinstilling^op.Det

vari 1889. Han solgte skolebygningen til^en

husmand_ogforlod ^egnen.Skolekredsen op¬

førtederefterennyskole med Kristian Skov-

rup somlærer.

IdefølgendetreårvarAppelansatienle¬

dendestilling vedLyngby landboskole. Men

han faldt ikke til ro her. Som inkarneret

nordslesvigerblev det forham etkaldatvie

resten af sitliv til etarbejde for den sønder¬

jyske ungdom.

Grænseskole i Holsted

Tre årsenere (1892)genfinderviKristian Ap¬

pel som nyansat lærer og leder af den kun

femårgamle friskole-beliggende ietmindre

husiMøllegade^-iHolsted by. (Matr. Nr.2k

NørreHolsted.)BaggrundenforAppelsentre iHolsted umiddelbart nordforden _nyekon¬

geågrænsevarafrennationalart

Forde_mangesønderjyder, der havde måt¬

tet skifte nationalitet, var forholdene gjort særlig vanskelige.Isærskoleforholdene blev stadigmereuholdbare. Hvadderfik bægeret

tilatflydeover, var entysk skoleforordning,

der bestemte, at fra 1889 skulle tysk alene

væreundervisningssprog i skolerne.Kunre¬

ligionstimerne skullevære danske. Hermed

var al undervisning i dansk slettet med et prøjsiskpennestrøg.

Dedanske sønderjyder i Nordslesvig hav¬

de førmodtaget adskillige nålestik i form af prøjsiske skoleforordninger. Manhavde^pro-

KristianAppelogGrænseefterskolen i Holsted testeretgangpågang.Flere steder mundede

protesterne ud i, at man samlede børnene i hjemmene, hvormanså selvundervistedem på dansk. Men undervisningen i de private børneskoler blev de tyske myndigheder en torn iøjet, hvorfor de efterhånden blev for¬

budt

Dermedopstod etbehov blandt forældre¬

neide nordlige distrikterforatsende deres børn på skole i Danmark^- specielle danske skoler, der både kunne tjene som skole ^og hjem.

Tanken blev gjort til virkelighed i Skibe¬

lund, der lå umiddelbart nord for kongeå¬

grænsen.Her oprettedes det første frie skole¬

hjem for børn i seks- til ijortenårsalderen.

Eksemplet smittede,ogi 1876blev frisko¬

len i Hejls ^- længere mod øst åbnet for nordslesvigske børn.

Men nu satte tyskerne enpindihjuletog forbød forældreatsende deres børnpåskole

iudlandet, med denbegrundelseatdentyske skolepligt derved ikke^varopfyldt.

Tvang avler modstand. ^- Endnu flere søn¬

derjyder ønskede deres børnpåskoler iDan¬

mark, velatmærke skoler, der ville råde bod pådenuret,de tyske myndigheder havde be¬

gåetmod sønderjyske forældre ogbørn. Og

såsketedet,atdeungesydfor^grænsenefter

athavesagtfarvel til den tyske skoleogefter dereskonfirmation,tog turenoverKongeåen til SkibelundogHejls.Påden måde blev dis¬

seto skolehjem til deførste efterskoler ved kongeågrænsen. Mankaldte demGrænseef¬

terskoler

Nordslesvigs skoleforening

Imodsætning til de allerede eksisterendefol¬

kehøjskoler, så^var grænseefterskolerne ^no¬

get nyt,dernuskulletilatskabes. Tankenvar

god, ^men det^var ikke uden bekostning for

unge sønderjyder ogderes forældre atgen¬

nemføre et ophold på et sådant kostskole¬

hjem.Detblev derforenuvurdelig hjælp, da

man fra dansk side oprettede »Nordsles¬

vigske skoleforening« i 1892.

Foreningen havde til formål at indsamle

midler til mindrebemidlede elevers ophold påendansk grænseefterskole.

Detergivet,atda idealistenKristianAppel,

samme år som skoleforeningen oprettedes, stegaftogeti Holsted, var det med den be¬

stemtebagtankeatkobleengrænseeftersko-

le til den mindrebetydelige friskole, han skul¬

leværelederaf.

Han følte sig nu på hjemmebane, ikke

mindst da han mærkede, at Holsteds ^nære beliggenhed ved kongeågrænsen havdeøget beboernes interesse fordensønderjyskesag.

Rentumiddelbart var det en stor fordel for

Appel, athan stammede fra det sønderjyske

Bevtoft.Enhvervidste,atdennelilleplet syd

forgrænsen varhjemsted for slesvigernesnu afdøde fører Hans Kriiger, Appels godeven ognabo ibarndommen, hvis mindestenstod rejst iHolsted.

Desuden fikAppel straksstøtteienafhol¬

stedegnens betydeligste mænd førstelærer H.M.Løbner, Stenderup,somselv havde ydet

enbetydelig indsats somlærer for børnene i

Bevtoftbåde før_ogefterkrigen i1864.

Friskolelæreren fra Ryslinge havde såle¬

des allerede frastarten fåetdet blå stempel,

og det skullesnartvise sig, athan, som den

ildfulde og energiske forkæmper for dansk¬

hedens _sag i det nordslesvigske, var en

mand, hvis direkte tale ikkekunne undgå at gøre indtryk på hanstilhørere. Såledesskri-

391

verJens Chr. Frederiksen ibogen »Holsted

sogn:« Jeg husker endnu, hvorledes Appel,

når han stod på talerstolen og fortalte sine

elever træk fra Sønderjyllands historie, og nårhan komtilatberøre den uret,prøjserne øvededernede,ligesom kunne slå gnister, så hjertevarmvarhan forsagen.«

Skolei mod- ogmedgang

Alligevel føltefriskolekredsen sig ikke stærk

nok tilatføreAppels planer ud ilivet Og det

til trodsfor,atder blæste blidevinde henover

grænseefterskolerne. Støtten fra Nordsles¬

vigs Skoleforeningvar sikker, ogstatens til¬

skud tilefterskolernevarpå vej. (1895)

Menden form formod, derkaldes tålmod,

varikkegivetAppel ivuggegave.Derforsam¬

lede han selvholstedborgerne til mødemed

eneste punkt på dagsordenen; oprettelse af grænseefterskole iHolsted.^-Det viste sigat stemningen^varsærdeles positiv,ogvedetse¬

nere møde valgtes en bestyrelse, der sam¬

menmedAppelskulle^sørgeforaktietegnin¬

gen. Holsted efterskoles første bestyrelses¬

medlemmerbestod afforligskommissær Juli¬

us Larsen, urmagerJ. P. Clausen, pastor C.

Rechnagelog KristianAppel. Man gik til sa-

HÉä. S-

cv-v-tÆ»-1

«.«< U4. •

VW.v.;,(i '

"

\0(.<-iMt/o5 t({c atHf".

'■

r. . v

■33<rxl*.±,4e£. ^<*<'

j ^

Jo~& . . ^CL<Xt-r-i,

~i^Vtrw"

r>i^k/ •4

G-*v*4—>

Xr~C^>

| ^/

■x i

ht7i'

X

L ^. Jj-

2

/t76

/i'- .

H-L.

Jr.

å

,fec

¥■

ⁱⁱ

J?1 P V-

0

by '

■ L'.(bri-</». Js76

~

! *c*u./1,-.

fTL-t

o ^,

& ^i1/

f/ ■f ' Ji TV '

3/ LX<v~^"s4-?

a

<Vihrd-<AJt-

u

b

SS*

i.

£

, ;i:4x., L■'li

111H

L

1

(Xä-xSA sr-tA^' /V7é.

fø,$2^,4C-**'

£■*[ZJL+

tUC

KristianAppelogGrænseefterskoleniHolsted

genmedildhu.Aktietegningenskred hurtigt frem, ogi Løbet af vinteren 1892- 93 vardet

økonomiske grundlag for opførelsen af en enetagers skolebygning i orden. I løbet af

sommeren gjorde håndværkerne Holsted

grænseefterskole til^enrealitet.

Mandag den 16 oktober 1893, dagen for

dennyeskolesindvielse, hørertil destoreda¬

geiHolsted sognshistorie.^-Flagenevar op¬

peoveralt,ogegnensbefolkningsluttedeopi

storttal (» såmange som bygningen på^no¬

gen måde kunne rumme«).Derblevsunget

fædrelandske sangeindimellemtalerne,der

holdtes af præsterne C. Enghoff, Holsted,

g«bén ,«BtrierforfMIiy g

MitW1«*« OJWfion«$ut«t

ftt,

'fyj

gortfettt elfelfiol« bleoM

w vUUU«

•fen SS«

tir.

r.

laa

?«•

for=

ibrt

£tU»l;2rinboict i SNanbag« 09

begrøbi«

i.b«9Tin ©ttniriftr forelibig mtb^.tå. 30 X®LeBeti"X4—16 2tar« Sliberen.' Snboitlfen

1 ootfootrebeÄ. iS.«jÄtb.ØbL" af faa9J!ang«,

^ ;om' ©vgntttgen paa nogen Ulaabe Tunbe

•rumme,' ^aler fcotbte« afgaflet®ng^off, i «Prooft€^i>t't berbolbtbenegentlige3nb«

.o-.eUtitale, og $afiotIR iif««. Silgeftlig»

^eben »ar flrewt S Sange.

rtl etaet. 3 «>aaciltttr"

^bag«V.H

"itgebt.'wVpaa Slibe Zoxv, lom

for v

bu 81 ifl ut

ile H

.<

5T

t

j

% ,fJCt-ii^{i-f* llUf SiV-C}LZCCÅ*.

J^o-yrv^ 3ihLtaid. ^

•it-

V*a,*

Ut,

-h*r .t.

j-r*-'§.tet-C£-A^_

Clui^

•

hft

SS.Jij.wC- ^{■'^yi} _YLc-OiA*^-

'rr ytUUtAS.

/é4i,£}L£ :

/g(t#

/t7{~

i i _{i2. Æ £f *}

~

eJUU.4-CVM

b* fø^V-CJ~c fJöStfsifam,

It-ØkArCc*-

>>?■}.

SS"dJf3r*4L>

ii76

i'- .

JY^, ¥c<Li.<^JUA^

irr^i

tv- ISv-t^a /•

/f.

/%33.

??•

/g76.

'6

%r>-y 6-f A)4ja.-yÅi-(r>tK

fr *Uts.

/f &K4+6-<^~

/sri.

/£ tu,uj,. .

/s 76' j il us4-?

■fl '

''X^"»^ZX—2X.O-.^tnrt\,

• -Os LjO*kl.jA

/■i'

/$?$. yr-

*J*j*J'{ •

fr-nltt. ' ^,

.4.0«—

^%CUjU(L,

'irr- JC*tUcA>^-

/^

jf-"

/S Hf-.

con-fc Sffr~(?£jj ^.

393