Et snit
gennemVejen Kommune
- hvaden 15 km lang søgegrøft mellemVejen ogHolsted afslørede
Af Janne Krøtel, Lars Grundvad & Martin Egelund Poulsen
Somfølge af Danish Crowns etablering afet
stortkreaturslagteri nordfor Holsted skulle
ennyvandledning nedgraves mellem Vejen
Vestermark i øst og selve slagteriet i vest.
Vejen Forsyningvaransvarlige for dettepro¬
jekt. Som Museumsloven dikterer, skulle
Museetpå Sønderskov indledningsvist kon¬
taktes, så det kunneafgøres,hvorvidt stræk¬
ningen havde arkæologisk potentiale. Det
vistesig hurtigt,attracéetrummede vigtige fortidslevn, da vi blandt andet stødte på
dele af omfattendebebyggelser fra jernalde¬
ren.
Siden E20 blev anlagt i starten af
Det ca. /5 km lunge felt ses JienJnarkeret med rødt.
Undersøgelsen startedepdLille Slwvgttrdsjorderx'est forVejenogsluttedeved Danish C.rown i NørreHolsted.
Indersøgelsensvigtigstelokaliteterervist med stjerner.
Grafik:Museet på Sønderskov.
F/PSNIT C.ENNEMVKJF.NKOMMl'NE
1990'erne har det været proceduren, at Sønderskovsarkæologer skulle følge projek¬
ter af denne art. Således blevmotorvejstra-
céet undersøgt indgående, og resultaterne
fradisseudgravningervarafstorbetydning
for vorforståelse afoldtidens bosættelse og
udnyttelse af landskabet. Motorvejsgrav- ningernes resultater blev præsenteret i 1993-udgaven af nærværende årbog. For¬
uden motorvejstracéet har museet fulgt forskellige andre tracégravninger,hvoraf én eksempelvis påviste levn efter den middel¬
alderlige landsby Estrup. De ovenfornævnte
tracégravninger var øst-vest orienterede,
men i to tilfælde har museet også bevæget sig i nord-sydgående strækningersomfølge
af naturgasledningsnedgravningen. De arkæologiske undersøgelser fandt sted for¬
ud for selve anlægsarbejderne og leverede betragtelige spor efter nærmest samtlige perioder af Danmarkshistorien. En middel¬
alderlig landsbytomt nordøst for Veerst var
særligt velbevaret,ogdennelokalitetbruges
endnu somundervisningsmateriale vedstu¬
diet i middelalderarkæologi på Aarhus
Universitet.
Mængden af arkæologiske lokaliteter er altsåstegetbetragteligt,efterder blev mulig¬
hed for at udgrave og dokumentere forti¬
dens levn førentreprenørmaskinernes altø¬
delæggende arbejde. Vores forventninger til
nærværende projekt var således store.
Vandledningen skulle nedgraves tilnærmel¬
sesvist parallelt med Esbjergmotorvejen, så
dervarhervedetvistarkæologisk kendskab
til strækningen. Flere stedervar det derfor
et mål at undersøge, hvor meget anlæggel¬
sen af E20 havde skadet den arkæologi, vi
kendte fra 1993-udgravningere. Dernæst
vardetetnaturligtmålatpåvisenye,ukend¬
telokaliteter,somkunnesupplere det arkæ¬
ologiske kortoverbopladserogbebyggelse i Vejen Kommune.
Den samlede strækning blev betragtet
som én lang forundersøgelsesgrøft på fire
metersbredde. En normalsøgegrøfterkun
2-2,5 m bred. Den øgede grøftbredde var resultatet aflogistiske hensyn, og arkæolo¬
gisk set var det mere tilfredsstillende at åbneetbredere undersøgelsesareal.
Eftersom undersøgelsen blev betragtet
som en søgegrøft, blev det i samarbejde
med Vejen Forsyning og entreprenøren besluttet,atalleenkeltliggende konstruktio¬
ner og anlæg skulle udgraves løbende.
Derimod skulle større bebyggelseskomplek-
ser i form af tætte anlægskoncentrationer
underbores. Ved at føre vandledningen
under de arkæologiske spor, undgik de at blive ødelagt, og efterfølgende arkæologi¬
ske undersøgelser kunne derfor undgås.
Det blev dog besluttet at udgrave enkelte stolpehulleroggruberved hverlokalitetfor
atvurdere bevaringsgraden, ogfor at gøre daterende fund.
Undersøgelsen indledtes i felten i marts 2013 midt i en hestefold tilhørende Lille
Skovgård. Denne var beliggende lige vest foretstørreareal tilhørendeSolar,somblev
udgravet i perioden 2008-2010. Dissemeget omfattende undersøgelser havde påvist
intens bebyggelse fra yngrejernalder. Der
varforhåbningerom,atnærværende under¬
søgelse kunne afgrænse denne jernalder¬
landsby isinvestlige udstrækning, hvilket til
fulde blev indfriet. Ved første skovlskrab i det let stenede oglerede undergrundssand,
dukkede et hegnsforløb op. Hegnet var af
Etsnif gennemVejenkommune
en type, der havde været tagdækket - et såkaldt saddeltagshegn. Søgegrøften var placeretså heldigt,athegnsforløbet danne¬
deetknæk modsyd, ogdervedvarenmeget
stor gårdsenhed fra Solarundersøgelsen afgrænset mod vest. Følgeligt antog vi, at dette måtte være landsbyens endelige afgrænsning.
Imidlertid kunne der erkendes endnuén, megetvelbevaretgård nøjagtigtunder ind¬
kørselen fra Esbjergvej til Lille Skovgård.
Gårdenhørte tilsyneladende til den yngste fase af gårde fra Solar-udgravningen. Er
dette tilfældet, fremstår Solar-landsbyen
som den mest omfangsrige i Vejen Kom¬
mune -
og en af de størstejernalderlands¬
byer, som hidtil er udgravet i Danmark.
Gården under indkørselen var som nævnt
meget velbevaret, så det blev besluttet at udvide udgravningsfeltet en smule med
Plantegning over den
velbevarede jernalder¬
gård ved Lille Skovgård.
Med grå tynd streg er
gårdens sandsynlige gårdsareal markeret.
Pink markerer énfaseaf hovedhuset, mens gul udgør en senere fase.
Blå ergårdens afgræn¬
sende hegn. Det store grå forløber enmoderne vej.
Grafik: Museetpå
Sønderskov.
0 20.00
mmm
henblikpå enbedre afgrænsningogforstå¬
else. Det kunne herefterafgøres, at gården
havde været tydeligt afgrænset afet stolpe-
funderethegn,ogathovedhusetvarombyg¬
getad flereomgange. Husethavdeværetaf
den treskibede type, som efterhånden er udgravet i flere tusinde eksempleroverhele
landet. Det blev derfor besluttet ikke at
udgrave hustomten,meni stedet underbore
lokaliteten. Allestolpehullerogaffaldsgru-
ber ligger således endnu beskyttet under
hestefolden ved Lille Skovgård.
Turen fortsattevestover medgodt 400 m pr.dag.Dagenegennemlavningerne kunne
blive lange, da disse gamle vådområdervar tommeforfortidslevn. Her blev der i stedet
rekognosceret på strækningens tilstødende
markarealer. HensigtenvaratFinde afgræn¬
sede flintforekomster - men helt atypisk lykkedes det ikke at findesådanne ved den
Etsnit cknnemVejenkommune
Jernaldergården under indkørselen til LilleSkov¬
gårdses her med de stol¬
pehuller, der funderede gårdens hovedhus. Stol- pehullemeses sommørke
cirkulære aftegninger i undergrunden.
Foto: Museetpå Sønderskov.
samledeundersøgelse. Disseflintkoncentra¬
tioner er ellers hyppigt forekommende i
kommunen, hvilket skyldes den stedvist
sandede undergrund, som stenalderens og bronzealderens befolkninger foretrak at bosættesigpå.
Imidlertid skulle derkun gå todage, før
næste jernaldergård dukkede op. Langs Esbjergvej, mellem Lille Skovgård og Dortheasminde ved Vejen, kunne der påvi¬
ses endnu en meget velbevaret jernalder¬
gård. Dervarsandsynligvis taleom enisole¬
retgårdsenhed, for lokalitetenvarekstremt velafgrænsetvedetvelfunderet stolpehegn.
Ifølgehegnsforløbet havdegården strakt sig sydover, og op over et markant højdedrag.
Ud fra husenes gavlkonstruktioner kunne
det bestemmes, at de fundne vidnesbyrd
skulle dateres til germansk jernalder (ca.
400-750e.Kr). En nærmeredatering kunne
desværre ikke gives, da stolpehullerne og
affaldsgruberne var fundtomme. Indtil nu
vardennegård arkæologisk ukendt,ogseti
et regionalt perspektiv er det værdifuldt at
findedisse enegårde,somhar ligget ienvis
afstand fra de egentlige landsbyer. Dogvar de ikke fjernere placeret, end der var en visuel nærhed til dennærmestelandsby. Fra højdedraget ved Dortheasminde var udsy¬
net over Vejen Vestermark således endda
megetmarkant.
Længeremodvestblev endnuenboplads
fundet. Nu var vi oppe på højdedraget, præcis øst for Dortheasmindes længer.
Denne bebyggelsevar dogbetydeligtyngre
end de tidligere fundne pladser. Ietstolpe¬
hul blev dergjortfund afmegetsmå stykker
basaltlavasten fraRhinegnene.Fundet date¬
redelokaliteten tilsenvikingetid eller tidlig
middelader - dvs. perioden 950-1150 e.Kr.
Etsnit gennemVejenkommune
Det fine, lille ringspænde som blev furidel ved
Dortheasminde i 1993. Bemærk stregornamentikken
ogspændets irregulære cirkelform, som dateredegen¬
standen til sen vikingetid elUr tidlig middelalder.
Foto: Museetpå Sønderskov.
Antallet afstolpehulleroggrubervarmeget stort, ogdetvarkun muligtatudskille gan¬
skefå konstruktioner.Interessantvarfundet afen nedgravet hustomt; et såkaldt grube¬
hus. Denne hustype knyttes normalt til for¬
skellige håndværk såsomvævning, farvning
afklæde etc. Desværre vardet ikke muligt
atudgravegrubehuset,da det straktesig ud
afsøgegrøften.
Placeringen af denne lokalitet fra netop
sen vikingetid eller tidlig middelalder var meget interessant på grund af et løsfund,
der blev indleveret til Museet i 1993. Den lokale lodsejer på Dortheasminde havde dengang lappet huller i sin indkørsel. Han
var usikker på, hvor fylden på hansjorder
eksakt stammede fra. Men blandtgrusetog stenene, der blev anvendtsom opfyldnings-
materiale, fandt han en genstand som
museet skulle se nærmere på. Han havde
fundet et meget fint bevaret ringspænde i
massivt sølv med forgyldte partier. Beva- ringsgraden varså høj, at nålen endnu vir¬
kede efter hensigten. Typen kendes netop
fra den periode, som hér blev påvist ved
Dortheasminde. Det er herved lykkedes at
knytteetfornemt løsfundsammenmed den
muldafrømmendebebyggelsesarkæologi.
Fra Dortheasminde fortsatte vi syd om
Estrup Hovedgård. Håbetvar atfinde flere
sporefter den middelalderlige landsby,som
var kendt både arkæologisk og fra det
historiske kortmateriale. Desværre frem¬
kom der ikke arkæologiske levn af nogen art. Der kan være flere årsager til dette,
mendenmestplausiblevarnok desværre,at landbrugets tungere maskinelle drift har
nedbrudt dearkæologiske levn. Netop mid¬
delalderens og renæssancens bygningervar
typiskdårligere funderet end tidligere peri¬
oders konstruktioner, hvilket skyldtes, at mangeafhusvæggene ofte blev placeretpå stensyld, som dermed ikke krævede dybe nedgravninger i undergrunden. Stenene i sylden erofte de første levn, der bliver fjer¬
net,nårlandbrugsmaskinerne vender pløje¬
jorden.
Østfor Brørup bliver E20krydset,så her¬
efter blev det resterende grøftforløb gravet nord formotorvejen. En længere strækning
af udgravningen løb imidlertid så tæt på
E20,atalttydeligvisvartotaltgennemgravet undervejetableringsarbejdet for 20årsiden.
Derfor kunne vi ikke knytte specifikke 1993-udgravninger til levn fundet ved nær¬
værende undersøgelse — desværre; for per¬
spektiverne heri kunne have været af stor relevans.
ErSNir (1FMNFMVK|FNKOMMl'NE
Den fine grønne perle,
somblevfundet i mulden sydfor VesterGjerndrup
seshérlige efter den kom op afjorden. Perlen var
højst sandsynligt impor¬
teret. Den blev muligvis
lavet i det nuværende
Frankrig eller idet nord¬
lige Italien, men endte
via varierende handels- netværkpå en lillegård
nærKongeåen.
Foto: Museetpå Sønderskov.
Heldigvis knækkede grøftforløbet lidt
mod nord, og grøften fortsatte syd om Vester Gjerndrup henover nærområdets højeste plateau. Som sædvanligt på højt¬
liggende plateauer i Vejen Kommune myld¬
rede stolpehullerne frem afundergrunden.
Igen var der tale om en meget velbevaret plads. De forhistoriske aktivitetervarbeskyt¬
tetafetmegettykt muldlag,somogså havde
reddet en del daterende genstandsfund.
Mængden af stolpehullervardesværre igen
så høj, at det var meget svært at udskille
huse. Pladsenvardog tydeligt afgrænset ved omgivendestolpebyggede hegnogud fra de
dramatiske fald i landskabshøjden,som var
særligt markante østognordom højdedra¬
get. Mod øst faldt landskabet således dra¬
stiskned mod HolstedÅ, som var en vigtig
kommunikationsåre i yngre jernalder og
vikingetid. Ogdisse periodervar netopvel-
repræsenterethér syd forVesterGjerndrup.
Der må have været en livlig kontakt med
den nyligt udgravede ogsamtidige lokalitet
ved HolstedRensningsanlæg.
Selv om husene voldte problemer tolk- ningsmæssigt,så bød lokalitetensomnævnt
på spændende fund. Eksempelvis blev der i
mulden, én meter fra søgegrøften, fundet
en fin grøn glasperle. Den fremstod uden
skår ogglassetvarafså god kvalitet,atman endnu kunne seigennem det doughnutfor¬
medesmykke. Eftersom perlen blev fundet i
mulden, kunne den ikkeknyttes direkte til
en bestemtnedgravning. Ud fra dens date¬
ring er det sandsynligt, at den oprindeligt
blevbåretafen person, som havde sin dag¬
ligegangpå gården.
Et andet specielt fund var et helt lerkar,
EtsnitgennemVejenkommcne
somblev fundet i etaffaldshulvestforjern¬
aldergårdene. Ved første øjekast lignede nedgravningen en kistebegravelse, hvori
karret i så fald skulle have været medgivet
somgravgave. Anlægget blev udgravetmed
største forsigtighed, men det viste sig hur¬
tigt, at der var tale om en simpel grube.
Interessant var det imidlertid, at karret havdeen karakter,som endnueruden par- raller iVejen Kommune. Mest af alt minde¬
de det om en træspand,som blotvarfrem¬
stillet i letbrændtler. Det havdesåledeslige
sider,somskrånedei retteforløb ud fra den
plane karbund. Karret skal placeres i de
sidste århundreder af tragtbægerkulturen (dvs. 3000-2800 f.Kr.) Således afspejler det
tilstedeværelsen af den første bondekulturi Norden. Landbrugspionérernes huse har sandsynligvis ligget i nærheden, men i tra¬
céet fandt vi som nævnt kun gruben med lerkarret, som muligvis har været ofret til højere magter. Hensættelser eller depone¬
ringer af lerkarvar en aktivitet, som Tragt¬
bægerkulturens bønder ofte benyttede sig
af tilkultiske ogreligiøseformål.
Endnu én lokalitet med bebyggelseslevn
bør nævnes, om end den var aflangt min¬
dre skala end de tidligere beskrevne. Lige
nordøst for Surhavegård, som ligger nord
for E20-strækningen nordøst for Brørup,
blevdererfundetstolpehuller fraetisoleret hus,somsandsynligvis skal placeresirenæs¬
sancen. Husetvarmodsat hovedbestandde¬
len aflanghusene orienteretnord-syd, hvil¬
ket besværliggjorde iagttagelsesforholdene betragteligt, eftersom det blotvar muligtat
undersøgeetfire mbredtudsnit af huset.
Konstruktionsmæssigt var bygningen ganske ordinær, men placeringen var inte-
Detomtalte helespandformede karsesher under ud¬
gravning. Karret var kulet ned blandt en større mængde brændt husholdningsaffald.
Foto: Museetpå Sønderskov.
Etsnit cennkmVejenkommune
ressant, da der kunne være tale om en for¬
gænger for den nuværende Surhavegård.
Kun sjældent får arkæologer mulighed for
at undersøge arealer så nært beliggende
eksisterende gårde. Ved at undersøge hus-
tomten opstod muligheden for at udgrave
ældre levn afenendnu fungerende drift. I
lokalt perspektiv kunne det være interes¬
sant, hvis de arkæologiske data kunne rela¬
teres til arkivalske data- fornu må denne
analyse dog henligge til et senere studie i
lokaliteten.
Herved slutter gennemgangen af de ofte
velbevarede levn, som blev påvist forud for anlæggelsen af vandledningen mellem Vejen ogNørre Holsted. Mange vigtige nye lokaliteter kunne sættes på kortet, og sær¬
ligt den yngre jernalders samfund blev påvist. Når nærværende resultater sættes i sammenhæng med de i forvejen kendte jernalderbebyggelser, begynder derat tegne sig et mønster af pladser, som var stærkt afhængige afressourcerne og kommunika¬
tionsmulighederne, somde mangevandløb
iVejen Kommune kunne rumme. Et større studium i placeringen af disse landsbyerog
enegårde kan på sigtværeafstørsterelevans
foretbedre indblik iudnyttelsen af landska¬
bet i den yngrejernalder.
Janne Krøtel, født 1981, cand. mag. imiddelal¬
der- og renæssancearkceologi, museumsinspektør
ved Museetpå Sønderskov.
Lars Grundvad, født 1983, cand. mag. i mid¬
delalder- og renæssancearkæologi, museumsin¬
spektørved Museet på Sønderskov. Har skreveten rækkeartiklerombl.a. middelalderliglandbebyg¬
gelse.
MartinEgelund Poulsen, født 1975, mag. art. i forhistorisk arkæologi, museumsinspektør ved
Museet på Sønderskov. Har skrevet en række
artikler om bebyggelsen i sen bondestenålderog ældre bronzealder.
