Vardes sidste rettersted
Af PoulVestergaard
Det er en almindelig antagelse, at den sidste
henrettelse i Varde foregik på Stilbjerg, fire
kilometer nord for Varde. Her vedkrydset mel¬
lem landevejen mod Skjern ogvejen mellem TinghøjogFrisvad ligger stadigentilgroet høj.
Den indgår ien række gravhøje, der har fulgt
dengamle handelsvej nedgennemVestjylland.
Den måler 36 meter over havets overflade.
StednavnetStilbjerg henviser tilenstejle,etstil¬
lads, hvorpå henrettede misdæderes krop,
hoved og lemmer blev anbragt til glæde for
ravneogskaderogtil skrækogadvarsel for vej¬
farende. På Resens Atlas over Varde fra ca.
1661 ervistengalge nord for byen1.
Spørgsmåleter dog, om Stilbjergvarstedet
for den sidstehenrettelse, der fandt stedi1822, oghvor den henrettedevarMortenJonassen.
MortenJonassen var skomager, 55 år gam¬
mel, gift og velanskrevet i Varde. Efter en brandenformiddag i juni 1821 lod han sig fri¬
ste tilatsætteild til sitstråtækte hus i Gryder¬
gade. Måske var økonomiske vanskeligheder
hans motiv. Husetnedbrændte,menuheldigvis
bredte ildensigtilover60 huse i byen. Alt det¬
te er beskrevet i Varde Bys Historie, Historisk
Samfunds
Årbog
for Ribe Amtm.m.Mistanken omatbrandenvarpåsat, rettede sig mod Morten. Han tilstodogblevarresteret.
Detbleven hurtigrettergang,og allerede den
31.juli 1821 afsagdejustitsråd Rosenørn dom¬
men: »Tiltalte, skomager Morten Jonassen af Varde, børathalshugges med økseoghovedet
såvelsom kroppen derefter læggespå stejle, så
bør hanogtil de skadelidteatbøde 40 lod sølv,
ogtil kongen ligesåmeget...«.
Hanblevdømt efter artikel 1. i detkapitel i
Chr. V. Danskelov, der omhandler mordbrand.
Hans forsvarerforsøgte at få ham dømt efter
den mildere artikel 2. hvori derstår,at»sker det afvåde og skødesløshed ogikke af fortsæt da
bøder han skaden omhan haver middel dertil eller straffes medfængsel eller arbejde«2. Mor¬
tensfortsætvarjo ikke at afbrænde den halve by, ogingen mennesker omkom ved branden,
mendet blevaltsåen dødsdom,afsagt mindre
endtomåneder efter branden.
Mortenmodtog dommen,menappellerede
den ikke. En sagaf denne karakter skulle alli¬
gevelprøvesved højere instanser. Den 1. okto¬
ber 1821 stadfæstedeLandsoverretten iViborg underretsdommen, ogden 28. november blev
den stadfæstet afHøjesteret. Alle instanservar hørt,ogden 9. januar 1822 befalede kongen,at dommen skulle fuldbyrdes, »dog således, at henrettedeskropoghoved ikke læggespåstej¬
le.«
Skarpretter Stengel fra Odense blev tilsagt.
Den 7. februar 1822 faldt hans blanke økse.
Stengel kunne rejse tilbage til Fyn efterathave
fået sinbetaling af Varde By. Hans regning lød på 16 rigsdaler for atafhugge ethoved, dertil rejsegodtgørelseogforplejning, i alt67 rigsda¬
ler fem mark ogfireskilling.
309
VARDhSSIDSTF. KF'n f RS I I I)
Billedefra retterstedetpå lyngheden i Varde Sandgrave, hvorforfatteren formoder henrettelsen fandt sted den 9. februar
1822. Ibaggrunden til højre skimtes historieskriver Murtfeldt. Foto: Varde Musetim.
Retterstedet
Der har været forskellige gisninger om, hvor
henrettelsen fandt sted. På Varde Museum op¬
bevares to fotografier. Det ene er benævnt
»Vardes ældste rettersted« og viser Stilbjerg, fotograferet i 1906. Det andethedder »retter¬
stedetpå lyngheden i VardeSandegrave«. Det
erikkedateret, men serudtil atværefotogra¬
feretsamtidig med billedet af Stilbjerg.
Påbegge billeders omgivende karton har lit¬
terat oghistorieskriver Ludvig Murtfeldt gjort
notatermedsirlig håndskrift. På det første bil¬
lede står: » Vardes ældste rettersted i lynghe¬
denpå bakken ved Frisvadvej,ovenfor Bastrup Plantage, Stilbjerg hvor galgen ogstejlen stod
ogde syv røvere fra Gellerup, der drev deres
uvæseni »røverkælder« vedhulvejen på Varde
Søndermark, blevhængt.«På det andet billede
læserman:»Retterstedetpå Lyngheden i Varde Sandgravepåenkæmpehøj lidt sydøst for Sor¬
teKro, hvordertirsdag den 9. februar 1822 ved solopgangaf skarpretter Stengel den ældre, fra Odense, blev foretaget eksekution på skoma¬
ger Morten Jonassen afVarde, som underen den 14.juni 1821 opstået ildsvåde, havde an¬
tændt sit lille hus i Grydergade ogderved af¬
stedkommetensådanomsiggriben af branden,
at Varde bys nordre halvdel blev lagt i aske.
På højensafskallede top inden for linierne af
den lyse oval billedet viser, foregik eksekutio¬
nen, som blev den sidste henrettelse i Varde.
Densidste i riget foretog Stengel denyngreår
1844.«
Desværrelader det andet billedesigikke lo-
310
Vardessidste rettersted
Kortfra 1870, der viseren nordøstgående vejmierVarde Nørremark til Frisvad. Foto: Varde Museum.
kalisere. Ibaggrundenaneset parhuse. Ingen
træer, men sand og hede. Blandt personerne
på billedet ses Murtfeldt med sin karakteristi¬
skeSherlock Holmes hovedbeklædning. Murt¬
feldtvar født 1838. Han levede i Varde 1867- 1920. Samme Murtfeldtermedpåbilledet fra Stilbjerg. Blandt dokumenterne isagen findes
etbrev fra stiftamtmanden iRibe,somden 31.
januar 1822 ienskrivelse til Varde byfoged god¬
kendte: »atden vedRingkøbing landevej mel¬
lem en X og Vi mil fra Varde liggende fælles sandgrav udtages til rettersted3.«
Skitseoverområdet medmarkering af ejendommene Ring- købingvej 108, 116 og124samtsandgravene. Tegning:
Forfatteren.
Vi skalsepåetkort fra1870. Ved første øje¬
kast overraskesman af de overvældende hede¬
arealeromkring Varde4.
Det,somkan interessereos er,atkortet viser
en nordøstgående vej over Nørremarken til
FrisvadMølle. Den udgik fra Ringkøbingvej to kilometer nord forbyen,ca.hvor ejendommen Ringkøbingvej 108 ligger, skråedeoverNørre¬
marken og heden, hvor nu Bastrup Plantage ligger,ogstødte til Frisvadvej ved mergelgrave¬
ne. Pået målebordsblad fra 1911 er den ikke med. Kunetspori Bastrup Plantageerbevaret
311
Vardessidste rettersted
som enskovsti. Fandtes dennevejogså i 1822?
Omkring 1800 foretog Videnskabernes Sel¬
skabopmålingoverØsterHorne Herred5. Lan¬
devejen tilRingkøbingerindtegnet. Frisvader
indtegnet med punkterede linier,oghelttyde¬
ligterangivetenskråvejoverNørremarken fra Ringkøbingvej til Frisvadvej.Altså måvejenha¬
veværetder i 1822.
Kortet fra1870viserogsåfire gravhøje langs skråvejen. Den nordligste erkendes stadigsom
enforhøjning i marken. Denmå haveværeten
anselighøj. Den mellemsteersløjfet. Detosyd¬
ligste skalsøgesved detovindmøller,somNør¬
remarkens Vindmøllelaug lod opføre i 1991-
1992 på en mark ved ejendommen Ringkø¬
bingvej 116. Mellem møllerne står en kraftig gravhøj inoget krat. Jorden omkringerkupe¬
retsomefteropgravning. Den nordligste af dis¬
setohøjeerikke tilatfinde.
HvorlåVarde fællessandgrav? Det lader sig
ikke bestemme. Kortet fra 1870hartalrige sig¬
naturerligeøstfor Bastrup Plantage. En mark¬
vej fra Ringkøbingvej ind til de to møller går
gennem ensandgrav, dererunder opfyldning.
Spor efter sandgravning findes også i en lille granplantning 'A kilometer nord for møllerne.
Terrænnet omkring møllerneer kuperet. Det
ser udsom om dette hjørne af marken aldrig
harværetopdyrket.
Endnuenoplysning kanmåske hjælpeospå vej, nemlig i Ribe Amts-Tidende d. 25. maj
19286. Her beskrives retterstedet som en lille
høj noget syd for vejen, der fra Ringkøbing Landevej fører ned til Frisvad Mølle.
Vi skalaltsåseefter sporafensløjfet gravhøj
X dl 14 mil(d.v.s. 1,8til 3,6 km.) fra Varde,sydøst
for Sorte Kro (Varde Nørregård) og syd for skråvejen til Frisvad Mølle. Det kan kun være
den ene af de to høje ved vindmøllerne, den sløjfede. Denmå have liggetca.60meternord
for den eksisterende høj og lidt vest for den nordligste mølle.Måskeanes ensvaghævning i jordsmonnet? Måskeerdet indbildning? Imid¬
lertid kan det kun haveværether, det skete hin skrækkeligemorgenden 8. februar 1822.
Stedet, derdengangvarvidstrakte heder,er i dag agerjord. Uvilkårligt kommerman i tan¬
ker om Blicher: »Anlangendes et menneske,
hans dageer som græs; som blomsterpåmar¬
ken,såskal han blomstre.Nårvejret farerover det, daerdet der ikke mere,ogdetssted ken¬
derdet ikke mere. Men Herrensmiskundhed
erfraevighed tilevighed«7.
Med dette bibelcitat slutter Blichers novelle
Brudstykker afenLandsbydegns Dagbog. Den
udkomførstegangi 1824.
Kilder
1. CarlLindberg Nielsen. Varde Bys Historie. Varde 1942s.
172
2.Chr.VsDanskeLov6-19-2
3.Vestjyder Fortæller 1966. Lions forlag, Varde 1966s.135
4. Kortnr.y.6. Skonager imålestok 1:20.000. Varde Mu¬
seum.
5. H. K Kristensen.Øster Home Herred.Esbjerg, 1944
6. Note 1.Op. cit.
7. St. Steensen Blicher. Brudstykker afen landsbydegns dagbog. 1824
Tak til VardeByhistoriske Arkiv
Varde Museum
Vardekommune, Tekniskforvaltning
Torben V.Christensen, Trimlebakken 8, Varde
PoulVestergård, født1927. Dybdakvej 5, 6800 Varde. Pens.ung¬
domsskoleinspektør.
312
