• Ingen resultater fundet

Vardes sidste rettersted

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Vardes sidste rettersted"

Copied!
4
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Vardes sidste rettersted

Af PoulVestergaard

Det er en almindelig antagelse, at den sidste

henrettelse i Varde foregik på Stilbjerg, fire

kilometer nord for Varde. Her vedkrydset mel¬

lem landevejen mod Skjern ogvejen mellem TinghøjogFrisvad ligger stadigentilgroet høj.

Den indgår ien række gravhøje, der har fulgt

dengamle handelsvej nedgennemVestjylland.

Den måler 36 meter over havets overflade.

StednavnetStilbjerg henviser tilenstejle,etstil¬

lads, hvorpå henrettede misdæderes krop,

hoved og lemmer blev anbragt til glæde for

ravneogskaderogtil skrækogadvarsel for vej¬

farende. Resens Atlas over Varde fra ca.

1661 ervistengalge nord for byen1.

Spørgsmåleter dog, om Stilbjergvarstedet

for den sidstehenrettelse, der fandt stedi1822, oghvor den henrettedevarMortenJonassen.

MortenJonassen var skomager, 55 år gam¬

mel, gift og velanskrevet i Varde. Efter en brandenformiddag i juni 1821 lod han sig fri¬

ste tilatsætteild til sitstråtækte hus i Gryder¬

gade. Måske var økonomiske vanskeligheder

hans motiv. Husetnedbrændte,menuheldigvis

bredte ildensigtilover60 huse i byen. Alt det¬

te er beskrevet i Varde Bys Historie, Historisk

Samfunds

Årbog

for Ribe Amtm.m.

Mistanken omatbrandenvarpåsat, rettede sig mod Morten. Han tilstodogblevarresteret.

Detbleven hurtigrettergang,og allerede den

31.juli 1821 afsagdejustitsråd Rosenørn dom¬

men: »Tiltalte, skomager Morten Jonassen af Varde, børathalshugges med økseoghovedet

såvelsom kroppen derefter læggespå stejle, så

bør hanogtil de skadelidteatbøde 40 lod sølv,

ogtil kongen ligesåmeget...«.

Hanblevdømt efter artikel 1. i detkapitel i

Chr. V. Danskelov, der omhandler mordbrand.

Hans forsvarerforsøgte at få ham dømt efter

den mildere artikel 2. hvori derstår,at»sker det afvåde og skødesløshed ogikke af fortsæt da

bøder han skaden omhan haver middel dertil eller straffes medfængsel eller arbejde«2. Mor¬

tensfortsætvarjo ikke at afbrænde den halve by, ogingen mennesker omkom ved branden,

mendet blevaltsåen dødsdom,afsagt mindre

endtomåneder efter branden.

Mortenmodtog dommen,menappellerede

den ikke. En sagaf denne karakter skulle alli¬

gevelprøvesved højere instanser. Den 1. okto¬

ber 1821 stadfæstedeLandsoverretten iViborg underretsdommen, ogden 28. november blev

den stadfæstet afHøjesteret. Alle instanservar hørt,ogden 9. januar 1822 befalede kongen,at dommen skulle fuldbyrdes, »dog således, at henrettedeskropoghoved ikke læggespåstej¬

le.«

Skarpretter Stengel fra Odense blev tilsagt.

Den 7. februar 1822 faldt hans blanke økse.

Stengel kunne rejse tilbage til Fyn efterathave

fået sinbetaling af Varde By. Hans regning lød på 16 rigsdaler for atafhugge ethoved, dertil rejsegodtgørelseogforplejning, i alt67 rigsda¬

ler fem mark ogfireskilling.

309

(2)

VARDhSSIDSTF. KF'n f RS I I I)

Billedefra retterstedetpå lyngheden i Varde Sandgrave, hvorforfatteren formoder henrettelsen fandt sted den 9. februar

1822. Ibaggrunden til højre skimtes historieskriver Murtfeldt. Foto: Varde Musetim.

Retterstedet

Der har været forskellige gisninger om, hvor

henrettelsen fandt sted. På Varde Museum op¬

bevares to fotografier. Det ene er benævnt

»Vardes ældste rettersted« og viser Stilbjerg, fotograferet i 1906. Det andethedder »retter¬

stedetpå lyngheden i VardeSandegrave«. Det

erikkedateret, men serudtil atværefotogra¬

feretsamtidig med billedet af Stilbjerg.

begge billeders omgivende karton har lit¬

terat oghistorieskriver Ludvig Murtfeldt gjort

notatermedsirlig håndskrift. På det første bil¬

lede står: » Vardes ældste rettersted i lynghe¬

denpå bakken ved Frisvadvej,ovenfor Bastrup Plantage, Stilbjerg hvor galgen ogstejlen stod

ogde syv røvere fra Gellerup, der drev deres

uvæseni »røverkælder« vedhulvejen på Varde

Søndermark, blevhængt.«På det andet billede

læserman:»Retterstedetpå Lyngheden i Varde Sandgravepåenkæmpehøj lidt sydøst for Sor¬

teKro, hvordertirsdag den 9. februar 1822 ved solopgangaf skarpretter Stengel den ældre, fra Odense, blev foretaget eksekution på skoma¬

ger Morten Jonassen afVarde, som underen den 14.juni 1821 opstået ildsvåde, havde an¬

tændt sit lille hus i Grydergade ogderved af¬

stedkommetensådanomsiggriben af branden,

at Varde bys nordre halvdel blev lagt i aske.

højensafskallede top inden for linierne af

den lyse oval billedet viser, foregik eksekutio¬

nen, som blev den sidste henrettelse i Varde.

Densidste i riget foretog Stengel denyngreår

1844.«

Desværrelader det andet billedesigikke lo-

310

(3)

Vardessidste rettersted

Kortfra 1870, der viseren nordøstgående vejmierVarde Nørremark til Frisvad. Foto: Varde Museum.

kalisere. Ibaggrundenaneset parhuse. Ingen

træer, men sand og hede. Blandt personerne

på billedet ses Murtfeldt med sin karakteristi¬

skeSherlock Holmes hovedbeklædning. Murt¬

feldtvar født 1838. Han levede i Varde 1867- 1920. Samme Murtfeldtermedpåbilledet fra Stilbjerg. Blandt dokumenterne isagen findes

etbrev fra stiftamtmanden iRibe,somden 31.

januar 1822 ienskrivelse til Varde byfoged god¬

kendte: »atden vedRingkøbing landevej mel¬

lem en X og Vi mil fra Varde liggende fælles sandgrav udtages til rettersted3.«

Skitseoverområdet medmarkering af ejendommene Ring- købingvej 108, 116 og124samtsandgravene. Tegning:

Forfatteren.

Vi skalseetkort fra1870. Ved første øje¬

kast overraskesman af de overvældende hede¬

arealeromkring Varde4.

Det,somkan interessereos er,atkortet viser

en nordøstgående vej over Nørremarken til

FrisvadMølle. Den udgik fra Ringkøbingvej to kilometer nord forbyen,ca.hvor ejendommen Ringkøbingvej 108 ligger, skråedeoverNørre¬

marken og heden, hvor nu Bastrup Plantage ligger,ogstødte til Frisvadvej ved mergelgrave¬

ne. et målebordsblad fra 1911 er den ikke med. Kunetspori Bastrup Plantageerbevaret

311

(4)

Vardessidste rettersted

som enskovsti. Fandtes dennevejogså i 1822?

Omkring 1800 foretog Videnskabernes Sel¬

skabopmålingoverØsterHorne Herred5. Lan¬

devejen tilRingkøbingerindtegnet. Frisvader

indtegnet med punkterede linier,oghelttyde¬

ligterangivetenskråvejoverNørremarken fra Ringkøbingvej til Frisvadvej.Altså måvejenha¬

veværetder i 1822.

Kortet fra1870viserogsåfire gravhøje langs skråvejen. Den nordligste erkendes stadigsom

enforhøjning i marken. Denmå haveværeten

anselighøj. Den mellemsteersløjfet. Detosyd¬

ligste skalsøgesved detovindmøller,somNør¬

remarkens Vindmøllelaug lod opføre i 1991-

1992en mark ved ejendommen Ringkø¬

bingvej 116. Mellem møllerne står en kraftig gravhøj inoget krat. Jorden omkringerkupe¬

retsomefteropgravning. Den nordligste af dis¬

setohøjeerikke tilatfinde.

HvorVarde fællessandgrav? Det lader sig

ikke bestemme. Kortet fra 1870hartalrige sig¬

naturerligeøstfor Bastrup Plantage. En mark¬

vej fra Ringkøbingvej ind til de to møller går

gennem ensandgrav, dererunder opfyldning.

Spor efter sandgravning findes også i en lille granplantning 'A kilometer nord for møllerne.

Terrænnet omkring møllerneer kuperet. Det

ser udsom om dette hjørne af marken aldrig

harværetopdyrket.

Endnuenoplysning kanmåske hjælpeospå vej, nemlig i Ribe Amts-Tidende d. 25. maj

19286. Her beskrives retterstedet som en lille

høj noget syd for vejen, der fra Ringkøbing Landevej fører ned til Frisvad Mølle.

Vi skalaltsåseefter sporafensløjfet gravhøj

X dl 14 mil(d.v.s. 1,8til 3,6 km.) fra Varde,sydøst

for Sorte Kro (Varde Nørregård) og syd for skråvejen til Frisvad Mølle. Det kan kun være

den ene af de to høje ved vindmøllerne, den sløjfede. Denmå have liggetca.60meternord

for den eksisterende høj og lidt vest for den nordligste mølle.Måskeanes ensvaghævning i jordsmonnet? Måskeerdet indbildning? Imid¬

lertid kan det kun haveværether, det skete hin skrækkeligemorgenden 8. februar 1822.

Stedet, derdengangvarvidstrakte heder,er i dag agerjord. Uvilkårligt kommerman i tan¬

ker om Blicher: »Anlangendes et menneske,

hans dageer som græs; som blomsterpåmar¬

ken,skal han blomstre.Nårvejret farerover det, daerdet der ikke mere,ogdetssted ken¬

derdet ikke mere. Men Herrensmiskundhed

erfraevighed tilevighed«7.

Med dette bibelcitat slutter Blichers novelle

Brudstykker afenLandsbydegns Dagbog. Den

udkomførstegangi 1824.

Kilder

1. CarlLindberg Nielsen. Varde Bys Historie. Varde 1942s.

172

2.Chr.VsDanskeLov6-19-2

3.Vestjyder Fortæller 1966. Lions forlag, Varde 1966s.135

4. Kortnr.y.6. Skonager imålestok 1:20.000. Varde Mu¬

seum.

5. H. K Kristensen.Øster Home Herred.Esbjerg, 1944

6. Note 1.Op. cit.

7. St. Steensen Blicher. Brudstykker afen landsbydegns dagbog. 1824

Tak til VardeByhistoriske Arkiv

Varde Museum

Vardekommune, Tekniskforvaltning

Torben V.Christensen, Trimlebakken 8, Varde

PoulVestergård, født1927. Dybdakvej 5, 6800 Varde. Pens.ung¬

domsskoleinspektør.

312

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

(tag nu bare titlen på Ørsteds filo- sofiske testamente Aanden i Natu- ren fra 1849), fortænkt argumenta- tion (som at Ørsted f.eks. må have kendt til Kants posthume værker,

På motsvarande sätt har andra forskare som inte identifierar sin forskning som crip theo- ry eller crip studies bidragit med en teoriut- veckling som är gemensam för en stor

En af de ting, som alle har god grund til at beklage, er, at Oslo-pro- cessen ikke blev udmøntet i en en- delig fredsaftale mellem Israel og PLO.. Pundiks søn, Ron Pundak, var en af

Det er for mig at se kunsten i vore dage at formulere kristendommen, så mennesker rent fak- tisk erfarer det befriende i retfærdiggø- relsestanken.« Svend Andersen formår altså

De efterfølgende film blev også store succeser, det skyldtes både Morten Korchs evne til at skrue en historie godt sammen og instruktøren Alice O'Frederics, som kom til at stå bag

Snart efter sattes han sammen med kaptajnen i land i den ventende selling, og tre måneders ophold ved Tranquebar var dermed begyndt.. Næste morgen dukkede den første selling op

Bølgerne kunne også gå højt i hovedbestyrelsen, hvor Susanne Voldby husker, at hun engang fik ”tæsk” fordi hun ikke ønskede at bringe et surt indlæg fra et ikke-medlem

Han kom altid, før det havde ringet anden Gang, for hans Karl skulde have ordentlig Tid til at spænde fra, saa han kunde være i Kirken i rette Tid.. Men en Dag sagde Moder til