Karl Peder Pedersen: Tranquebars sidste sellini
Under et studieophold i Tranquebar blev Karl
D ^ ™ . T)nJ„„,.„„„„ „.•,„„„ .™,.I, „„ uR „4- , 7 — ., 1 KLIHI ± KUCIM^/l, UUIILLK1 rlOUrit, UH, UI LWI UVb'l
bevaret et eksemplar af den såkaldte selling, en bådtype af stor betydning for transport af varer og personer mellem kysten og ankerliggende skibe. Sellingen er en fladbundet båd, hvis planker er syet sammen. Syede både var det almindeligste i det Indiske Ocean før europæ- ernes ankomst, men også herhjemme har teknikken været kendt, som eksempelvis i Hjortspringbåden.
"Imod aftenen (den 1. april 1710) foer j e g i l a n d i e e n selling. Saaledes kaidis de malabari- ske b a a d e , som er h e e l tynde i træet, svage og uanseelige, ey m e d søm eller j e r n n a g l e r sam- m e n s a t t e , m e n alleniste m e d tynde r e e b eller s n o r e r af det, som sidder u d e n p a a cocusnød- d e n e , s a m m e n b u n d n e .
J e g f o r u n d r e d e mig m e g e t over fartøyet, m e n e n d n u m e e r e over s l u p p e r o e r n e , de sorte mala- barer, som r o e d e mig i land. De sang heele ve- yen fra skibet af p a a deris malabariske sprog m e g e t synderligt, og ligesom de giorde deris drag m e d a a r e n e , saa l e m p e d e d e og derefter deris tact m e d sangen, saa de vare m e g e t uni- forme og besynderlige i deris aaredrag. D a j e g k o m i land, og traade paa T r a n q u e b a r s j o r d , va- re d e r ved s t r a n d e n og ved T o l d b o d e n m a n g e m a l a b a r e r forsamlede; d e viiste sigdieel høflige og æ r b ø d i g e m o d mig".1 Således beskriver skibspræsten H a n s Mesler sit første m ø d e m e d
T r a n q u e b a r . H a n a n k o m til stedet i slutningen
_i? x_ i • , . A 1 1 ._ i
a i m a i LS r / r u u i n u u i u pc ' x j i u i i u i i i i i z c n a i Danmark".
D e n båd, som Mesler blev t r a n s p o r t e r e t i land i, var d e t e n g l æ n d e r n e kalder "a surf boat". Oversat til dansk bliver d e t til n o g e t i ret- n i n g af b r æ n d i n g s b å d , dvs. et fartøj, d e r er spe- cielt velegnet til at gå i g e n n e m d e n kraftige b r æ n d i n g , d e r findes bl.a. ved T r a n q u e b a r . D e n n e lille sydindiske by var fra 1620 til 1845 dansk handelsstation, og d e r m e d rejsemål for h u n d r e d v i s af danske handelsskibe. H v e r k e n ved T r a n q u e b a r eller a n d r e steder på Coro- mandelkysten k u n n e d e r bygges havne. Havet tog - og tager stadig - hvert år en m æ r k b a r bid af kysten, og b ø l g e r n e s kraft er selv i roligt vejr så voldsom, at havnebyggeri ville have været sisy- fosarbejde.
N å r d e danske asiensfarere k o m til T r a n q u e - b a r m å t t e skibene derfor blive liggende p å re- d e n . Oftest var b r æ n d i n g e n så høj, af d e n u m u - liggjorde l a n d g a n g m e d de "stive" e u r o p æ i s k e c h a l u p p e r og r o b å d e , og derfor var d e r ikke an- d e t at gøre e n d at vente på sellingerne fra land.
Disse b å d e og deres m a n d s k a b blev p å d e n n e m å d e d e n y a n k o m n e s første m ø d e m e d d e t f r e m m e d e . T u r e n ind g e n n e m d e høje bølger, r o r s m æ n d e n e s uforståelige, taktfaste sang, og d e n o v e r v æ l d e n d e modtagelse p å s t r a n d b r e d - d e n gjorde hos d e fleste et uudsletteligt ind- tryk, sådan som vi n e t o p h a r h ø r t d e t h o s pastor Mesler.
Rigernes Ønske. Tranquebar, 23. juli -18. oktober 1778.
4 -fa
24 27 30 1 3 5 7 9 11 14 17 2
JULI AUGUST ib 2y
SEPTEMBER
22 Lastn i ng H Losn i rig JH Lastn i ng + 1 osn i nq
OKTOBER
Mange år s e n e r e oplevede søofficereren Steen A n d e r s e n Bille n æ s t e n d e t s a m m e scene- ri. H a n k o m som chef for k o r v e t t e n Galathea til T r a n q u e b a r i forbindelse m e d koloniens over- dragelse til e n g l æ n d e r n e i 1845. I b o g e n o m Gaiatheas j o r d o m r e j s e beskriver h a n landgang- en i T r a n q u e b a r således: "Og kl. 3 eftermiddag gik j e g i l a n d m e d disse h e r r e r (fra Tran- q u e b a r ) , thi i e g n e b a a d e m a a m a n ikke t æ n k e p a a at vove sig igjennem b r æ n d i n g e n . Deres b a a d var e n saakaldt selling, en stor, dyb p r a m , m e n som er syet s a m m e n ligesom catima- ranen2, og følgelig saa elastisk, at d e n giver efter for b r æ n d i n g e n s v o l d s o m m e anslag. En saadan
Sellingtransporternes omfang mens "Rigernes Øn- ske" lå på Tranquebars red i tiden 23. juli-18. oktober 1778. The extent, ofthe selling transports while the ship
"Rigernes Ønske" lay in the roads of Tranquebar from July 23rd to October 18th 1778.
selling roes af 10 a 12 m a n d , en t r e t t e n d e staaer o p agter og styrer m e d en aare, d e r ligesom d e a n d r e s bestaar af et langt tyndt skaft m e d e n flad, c i r k e l r u n d brikke p a a e n d e n . D e r h o l d e s aaretag ved hjælp af en vis opsang, d e r h a r n o - get m o n o t o n t melancholsk, m e n d o g ikke u b e - hageligt for øret. Naar m a n n æ r m e r sig b r æ n d - ingen, fordoble de aaretagenes h u r t i g h e d , og
96
altsaa ogsaa sangens, og n u ligne d e allesam- m e n - i d e t m i n d s t e for d e n n y a n k o m n e e u r o - p æ r e r - saavel ved deres bevægelser, som ved de- res sang og arbeide, m e g e t m e r e en samling ga- le folk e n d mennesker, d e r udføre et b e s t e m t arbeide i e n b e s t e m t hensigt. M e n saavel arbei- de som hensigt lykkes fortræffeligt. Faa øieblik- ke efter at de have b e g y n d t deres h u r t i g e op- sang er m a n i b r æ n d i n g e n , og bæres i et n u op- p e p a a d e t t ø r r e land".3
Sellingerne var ikke alene uundværlige til p e r s o n t r a n s p o r t , m e n i lige så høj grad nødven- dige ved vareudvekslinger m e l l e m skibe og land. I h a n d e l e n m e l l e m Asien og D a n m a r k - N o r g e var d e r involveret storkapital, og m a n ar- b e j d e d e p å højtryk i d e perioder, hvor d e r lå skibe ved T r a n q u e b a r . Sellingerne blev således et t r a n s p o r t m i d d e l af stor ø k o n o m i s k betyd- n i n g - et tema, som d e r snart skal vendes tilbage til - m e n først et p a r o r d o m selve skibstypen.
Sellingen som bådtype
Syede b å d e var d e n f r e m h e r s k e n d e bådtype i d e t Indiske O c e a n , før e u r o p æ e r n e d u k k e d e o p . Teknikken m e d at sy eller s a m m e n b i n d e træstykker til et skrog k e n d e s også fra E u r o p a i oldtiden. H j o r t s p r i n g b å d e n er f.eks. konstrue- ret p å d e n n e m å d e . I E u r o p a blev teknikken d o g tidligt opgivet til fordel for klinkbyggede b å d e , d e r bl.a. k u n n e laste m e r e . I d e t Indiske O c e a n udvikledes b å d t y p e n d e r i m o d fortsat, og i 1 8 3 0 ' r n e m å t t e e n søfartskyndig e n g l æ n d e r m e d beklagelse konstatere "that, notwithstan- ding their superior science, E u r o p e a n s have b e e n u n a b l e , d u r i n g an intercourse with I n d i a of two centuries, to suggest, or at least to b r i n g into succesfull practice, o n e i m p r o v e m e n t . I may a d d u c e the Masula boats, o n the coast of C o r o m a n d e l , in p r o o f of this assertion; a n d to
my knowledge, b o t h talent a n d skill have labou- r e d in vain to improve the shape a n d construc- tion of those vessels".1
O r d e t "selling" k o m m e r fra d e t tamilske "pa- d a g u " eller "saalangu", hvilket betyder sam- mensyede træstykker. Salangu blev p å portugi- sisk til "chelenguerio", og derfra k o m d e t dan- ske "selling". E n g l æ n d e r n e b r u g t e d e r i m o d - som i citatet ovenfor - t e r m e n "massoola", som betegnelse for s a m m e båd.5
Sellingen er en cirka 10 m e t e r lang, fladbun- d e t båd, d e r føres frem af 8-12 r o e r e samt e n styrmand. N o r m a l t er d e n ikke udstyret m e d sejl, m e n d e t kan d o g rigges til, såfremt d e n skal u d på l æ n g e r e ture langs kysten. I æ l d r e opteg- nelser nævnes, at sellingerne byggedes af teak- træ, m e n til d e n selling, som i dag findes i Tran- quebar, er d e r til kølen m e d g å e t p o r t i a t r æ , m e n s d e t øvrige skelet består af baytræ. De sam- mensyede træstykker s t a m m e r fra ainitræet, d e r ikke fiiiues loi^alt, m e n i m p o r t e r e s fra l æ - rela p å Sydindiens vestkyst. Rebet, d e r anven- des til sammensyningen, fremstilles af fibrene fra k o k u s n ø d d e n s frugthylster.6
Selve s a m m e n s y n i n g e n foregår på d e n m å d e , at d e r i d e træstykker, som skal passe s a m m e n , bores huller over for h i n a n d e n . M e l l e m r u m - m e t m e l l e m d e to stykker fyldes u d m e d løse ko- kusfibre, som d e r p å ved s a m m e n s y n i n g e n pres- ses s a m m e n til e n h å r d masse, således at b å d e n bliver tæt. M e d d e t s a m m e formål k a n d e r fast- sys flade trælægter ovenpå d e n i n d v e n d i g e søm.
A n d r e tætningsmidler h a r det, såvidt vides, ikke været b r u g t . Det siger n æ s t e n sig selv, at kokus- r e b , som hele tiden er udsat for saltvand og tro- pisk sol, m ø r n e r relativt hurtigt. O m T r a n q u e - bars sidste selling oplyses det, at k o k u s r e b e t ud- skiftes hvert 10. år. Da d e n n e b å d k u n b r u g e s lidt s a m m e n l i g n e t m e d fortidens sellinger, h a r
fornyelsesfrekvensen for disse sikkert været e n d n u kortere.7
Sellingen er således særdeles bøjelig og ela- stisk, og n e t o p d e n n e egenskab gør d e n m e g e t velegnet til at m o d s t å b r æ n d i n g e r n e s voldsom- m e e n e r g i u d l a d n i n g e r . D e n m e g e t fladbunde- d e k o n s t r u k t i o n betyder samtidig, at b å d e n p å d e n i n d a d g å e n d e b r æ n d i n g s b ø l g e kan føres
langt i n d m o d s t r a n d e n , og faren for at blive su- get u d m e d tilbageløbet bliver d e r v e d kraftigt mindsket.
Tranquebars sidste selling set forfra. Foto: Arkitekt M.A.A. Niels Bech, 1987. Tranquebar's last selling seen from the front. Photo: Niels Bech, architect M.A.A., 1987.
98
Sellingernes økonomiske betydning
I den danske tid kunne Tranquebar vanskeligt fungere som handelsstation uden sellingerne.
Så godt som alle varer og personer fra og til by- en måtte, når der angik de søværts forbindelser, benytte brændingsbådene. I det følgende kan et konkret eksempel illustrere dette.
Ostindiefareren "Rigernes Ønske" lagde i sin turneen af november 1777 ud fra Køben- havn, og midt på dagen den 23. juli 1778 nåede skibet planmæssigt frem til Tranquebar. Efter udvekslingen af de sædvanlige salutter mellem skibet og fæstningen Dansborg kom ekvipage- mesteren om bord for at byde velkommen.
Snart efter sattes han sammen med kaptajnen i land i den ventende selling, og tre måneders ophold ved Tranquebar var dermed begyndt.
Næste morgen dukkede den første selling op med grøntsager til mandskabet, og snart efter fulgte tre andre, der bragte folk og bagage ind på det tørre. Dagen efter leverede en selling mælk og ris om bord, mens en anden hentede mere bagage (Se figur 1).
Søndag den 26. juli holdtes fri; kun en enkelt selling blev sendt ud med oksekød, grøntsager samt hø til skibets kreaturer. Om mandagen tog man fat igen; 5 sellinger kom med proviant, og returnerede med bagage. Det samme gentog sig tirsdag den 28. juli, hvor man også begyndte at losse forsyninger til Tranquebar. Dette arbej- de stod på de følgende to uger, hvorefter man den 19. august begyndte at udskibe det med- bragte stangjern, der havde udgjort skibets bal- last. Samtidig tog man salpeter om bord; det blev stuvet nederst i skibet, der hvor jernet før havde ligget. Efter et par ugers pause lastedes i midten af september de sidste salpetersække sammen med rødtræ, der fik plads i lastrumme- ne oven over salpeteren. Derpå gik man fra den
Et kig ned i sellingen. Foto: Arkitekt M.A.A. Niels
Bech, 1987. A look down into the selling. Photo: Niels Bech, architect M.A.A., 1987.Sellingens forstavn. Foto: Arkitekt M.A.A. Niels Be- ch, 1987. The steam ofthe selling. Photo: Niels Bech, architect M.A.A., 1987.
To sellinger gengivet fra H.H. & A.H. Stibolt: Sam- ling af alle slags skibe, fartøyer, joller og baade. - Skit- sebog i SA-Fartøj, H&S 565:47. Two settings repro- duced from H.H. Sf A.H. Stibolt: Samling af alle slags ski- be, fartøyer, joller og baade (Collection of all kinds of ships, vessels, dinghies and boats). Sketch-book in SA-Fartøj, DMM 565:47.
- I
/ - ' / y ^ - - ' f;A .
2A" pelttiitTer
1Sf)ru.QeL'<iJi ,'Ori.a J'i£/,/..'{>n O V C øj rr-i n > IA / , e '1, ? - y j. - / „i y ,. / • . , — , >
/ /
d e grad m e l d t e sig, e f t e r h å n d e n som de e u r o - pæiske handelsstationer etableredes.
Varetagelsen af d e n nye nøglefunktion place- r e d e sellingerne i en magtposition, som d e for- stod at udnytte. Dette k o m bl.a. til udtryk p å d e n m å d e , at de prøvede at forbedre deres ka- stestatus. Fiskerkaster er n o r m a l t lavt p l a c e r e d e i d e t indiske kastehierarki, og derfor h æ v d e d e 19 s e p t e m b e r i "angf m e d at laste ris o0- a n d e n sellingerne h å r d n a k k e t at de ikke havde n o g e t proviant, hvorefter t u r e n d e n 28. s e p t e m b e r
k o m til p e b e r og bomuldstekstiler, d e r anbrag- tes i d e øverste lastrum. I de sidste u g e r frem til d e n 18. o k t o b e r 1778 i n d e n afrejsen tog m a n igen proviant og tekstiler o m b o r d . I d e tre må- n e d e r "Rigernes Ø n s k e " havde ligget ved Tran- quebar, var d e r til skibets losning og lastning m e d g å e t over 350 sellingture.8
Sellingerkasten
I T r a n q u e b a r s nordøstlige h j ø r n e havde sellin- g e r n e deres eget lille kvarter. I 1730 taltes h e r 22 huse, og 60 år senere 17 huse m e d 147 per- soner. Sellingerne tilhørte fiskerkasten karai- yan, d e r var r e t talrig i hele kystregionen fra Ma- dras og sydpå til P o i n t Calimere. Det var derfor naturligt, at d e t blev sellingerkasten, som k o m til at løse d e nye transportopgaver, som i stigen-
at gøre m e d fiskerne, m e n i virkeligheden stam- m e d e fra d e højtstående vellalaer. Da d e til 1790-folke tællingen skulle oplyse kaste tilhørs- forhold, insisterede d e alle som en på, at d e var vellalaer, og d e t s a m m e skete 100 år senere, cia b r i t t e r n e lavede en topografisk beskrivelse af r e g i o n e n . N u kaldte de sig "karaiturai valla- lans", altså "kyst-vellalaer".
For sellingerkasten b e t ø d e u r o p æ e r n e s tilste- deværelse selvsagt en m a r k a n t forbedring af d e n s position og eksistensbetingelser. O m v e n d t m å t t e en formindskelse af h a n d e l s s t a t i o n e r n e s aktivitetsniveau også få store - og u h e l d i g e - konsekvenser for kasten. Det sås tydeligt i 1834, hvor T r a n q u e b a r forlængst havde udspillet sin rolle som handelsstation, og hvor d e r da også k u n levede 10 sellingfamilier m e d i alt 43 perso- n e r i byen.9
100
Tranquebars sidste selling
D e t er n u m a n g e år siden, d e r h a r været losset og lastet handelsskibe p å T r a n q u e b a r s red, og derfor kan d e t overraske, at d e r stadigvæk be- finder sig e n intakt selling p å s t r a n d e n . Det h æ n g e r s a m m e n m e d , at d e n b r u g e s i forbin- delse m e d d e t sæsonbestemte vodfiskeri, hvor d e n er velegnet til at t r a n s p o r t e r e d e store n e t samt tii at u n n g e iangsten i u i i u m e d .
g a m m e l , og bygget af byens e g n e t ø m r e r e . Det traditionelle fiskeri er i d e senere år u n d e r kraf- tig forandring, bl.a. er flere begyndt at anskaffe sig m o t o r b å d e . Man b e h ø v e r derfor ikke at ha- ve profetiske evner for at k u n n e forudse, at T r a n q u e b a r s enlige selling bliver d e n sidste.
N å r også d e n en dag skrottes, forsvinder i et og s a m m e n u en særdeles interessant bådtype samt et vigtigt icvn ira n c n vj.ansK-iiixj.iSKe n a n - T r a n q u e b a r s selling er efter sigende 80 år delshistorie.1 0
N o t e r
1 Hans Mesler: Journal paa Reisen fra Kiøbenhafn til Tranquebar med Skibet Cronprintzen af Dan- mark, 1709-11. Ny kgl. Samling 769-4. Det kgl.
Bibliotek. Jvf. Karl Peder Pedersen: Tranquebars historie, s. 25 i: Architectura 9, Kbh. 1987.
2 "Katamaran" er et tamilsk ord, der er blevet inter- nationalt kendt. Det betyder sammensurrede tømmerstokke, og betegner de tømmerflåder, som bruges af fiskerne. Den gængse danske an- vendelse af ordet, som betegnelse for en udrigger- kano eller for en båd med to skrog, er således mis- visende.
3 Steen Andersen Bille: Beretning om Corvetten Gaiatheas Pxeise omkring Jorden 1845, 46 og 47, s.
133-34. Kbh. 1849.
A John Edye: Description ofthe various Vessels con- structed and employed by the Natives of the Coasts and Coromandel, Malabar and the Island of Ceylon for their Coasting Navigation i: Journal of the Royal Asiatic Society of Great Britain and Ireland, vol. 1, s. 2, London 1834.
5 R.E. Hawkins: Common Indian Words in English, Oxford 1984. Ostindische Berichte, 3. bd, s. 525- 26, Halle 1735. James Horneil: The Origins and Ethnological Significance of Indien Boat Designs i: Memoirs of the Asiatic Society of Bengal, vol.
III, no. 3, s. 173-74. Calcutta 1920.
K.E. Møhl: Breve til Indien, s. 19-20, Kbvh. 1840.
Karl Peder Pedersen: Tranquebars danske huse i:
Bygningsarkæologiske studier 1986 s. 80. Kbh.
1986. Undersøgelser foretaget 1986 af M. Ravi- candran, BA. Tranquebar.
James Horneil: Water Transport. Origins and Early Evolution, s. 173. Cambridge 1946.
Skibsjournal for "Rigernes Ønske", 1777-79. Nr.
804, Asiatisk Kompagni, Rigsarkivet.
Karl Peder Pedersen: Tranquebars historie, s. 23, 34 og 43 i: Architectura 9, Kbh. 1987. ER. Hem- mingway: Tanjore, Madras District Gazetteers, s.
36-37. Madras 1906.
Fra 1984 til 1988 har der bl.a. med støtte fra Dani- da, været igangsat et fiskeriprojekt i Tranquebar.
Som led heri anskaffedes i slutningen af 1985 den første motorbåd.
Etnografen Esther Fihl, Moesgård, der i 1981 gen- nemførte en feltundersøgelse blandt fiskerne i Tranquebar, har meddelt mig, at der formentlig stadigvæk findes flere sellingsamlesæt på stedet.
Jeg takker hende for denne oplysning. Se i øvrigt:
E. Fihl: Kystfiskerne i Tranquebar i: Jordens Folk, 1981, s. 350-60.
T r a n q u e b a r ' s Last Selling
Summary
Tranquebar's last selling (massoola) stands today on the beach in front of Dansborg. During the period when this was a Danish trading station (1620-1845) hundreds of these boats could be seen on the Coro- mandel coast from Madras in the North to Point Calimare in the South. The heavy surf made it im- oossible to build harbours here, so sellincs had to be used for all transport of both people and goods be- tween ship and land since the brittle European row- boats could not cope with the violent surf.
The selling is a boat which is sewn together, which gives it a great elasticity and makes it particularly suit-
able for penetrating heavy surf zones. Moreover, the selling is a remarkable type of boat, the result of an outstanding adaptation to the environment in which it has to function.
Today Tranquebar's last selling is used to trans- port the local fishermen's nets and catches in the seasonal seine fishing. When this last sellin°~ is also fi- nally scrapped it will not only mean the disappear- ance of a particularly interesting type of boat, but also of an important relic from Danish-Indian com- mercial history.
