Danish University Colleges
Notat til lovforslag
Bekymrende uklarhed om karakteren af underretningspligten for ansatte på asylcentre.
Poulsen, Stinne Østergaard
Publication date:
2020
Link to publication
Citation for pulished version (APA):
Poulsen, S. Ø. (2020, apr. 3). Notat til lovforslag: Bekymrende uklarhed om karakteren af underretningspligten for ansatte på asylcentre.
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
Download policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Download date: 03. Mar. 2022
Notat til lovforslag
Opmærksomhedspunkter til ”Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.
(Hjemmel til iværksættelse af sociale foranstaltninger over for ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i Danmark m.v.)
Bekymrende uklarhed om karakteren af underretningspligten for ansatte på asylcentre.
Lovforslagets primære ændringer vedrørende sociale foranstaltnin- ger for børn og unge uden lovligt ophold styrker generelt retssikker- heden på området for anbringelser uden samtykke. Samtidig er mu- lighederne for at anvende servicelovens særlige tilbud for unge mel- lem 18 og 22 år et velkomment redskab i det sociale arbejde med unge uden lovligt ophold. Endelig er lovforslagets omtanke for at sikre hjemmel til, at en anbringelse eller social foranstaltning ikke unødigt afbrydes i tilfælde af meddelelse af ophold og overgang til ny opholdskommune et positivt bidrag til at sikre kvalitet og kontinuitet i socialt arbejde med udsatte unge i asylsystemet.
Lovforslagets bemærkninger rummer dog en stærkt bekymrende for- ståelse af noget helt centralt og afgørende i socialt arbejde med ud- satte børn og unge: Underretningspligten, herunder den skærpede underretningspligt for fagpersoner (SEL § 153 og § 154).
I lovforslaget (s. 5) fremgår følgende beskrivelse af gældende ret for procedurer og ansvarsfordeling i socialt arbejde med børn og unge uden ophold (min fremhævelse): ”
”Det socialfaglige personale på et indkvarteringssted, jf. udlændin- gelovens § 42 a, stk. 5, skal altid vurdere, om den mindreårige ud- lændings behov for særlig støtte kan tilgodeses ved de eksiste- rende muligheder i indkvarteringssystemet.
Udlændingestyrelsen og de enkelte indkvarteringsoperatører kan dog kontakte kommunen, hvis børn og unge, som er omfattet af Ud- lændingestyrelsens forsørgelsespligt, har sociale problemer af en sådan karakter, at Udlændingestyrelsen eller operatøren vurderer, at de ikke kan håndteres i regi af indkvarteringssystemet.”
At der i ovenstående beskrivelse står kan og ikke skal synes, at være i åbenlys strid med fagpersoners udvidede, skærpede underretnings- pligt (SEL § 153). Der er netop tale om en underretningspligt og ikke en mulighed for at underrette. Ifølge Ankestyrelsen er fagpersoner, der i deres arbejde er i kontakt med børn og unge særlig forpligtet til
Udarbejdet af:
Stinne Østergaard Poulsen Adjunkt
E: stip@via.dk Dato: 3. april 2020 1/3
2/3 at underrette kommunen om en eventuel bekymring for et barn eller en ung:
”Der stilles ikke krav til, at du som fagperson har et kendskab til barnets eller den unges forhold. Den skær- pede underretningspligt betyder, at du har pligt til at reagere, alene på baggrund af forhold, der giver for- modning om, at et barn eller en ung har behov for særligt støtte.” (Ankestyrelsen 2020)
Ankestyrelsen understreger videre, at den ”særlige underretningspligt er ikke opfyldt ved, at du opfordrer din nærmeste leder til at underrette kommunen.” (ibid.)
Selv om børn og unge uden lovligt ophold ikke er direkte omfattet af servicelovens bestemmelser, skal de ikke desto mindre ydes hjælp efter servicelovens principper, som det også påpeges i lovforslaget, såfremt Danmarks internationale forpligtigelser tilsiger det.
Det er stærkt bekymrende, hvis det er den enkelte medarbejder på asylcentret eller hos udlændingestyrel- sen, der skal foretage den socialfaglige vurdering af en bekymring for et barn – lovligt ophold eller ej. En sådan børnefaglig vurdering skal og bør foregå hos rette myndighed; opholdskommunens børnefaglige sagsbehandlere.
Senere i lovforslagets bemærkninger (s. 21) beskrives proceduren med et skal, men fortsat med en stærkt bekymrende forståelse af ansvar, procedurer og børnefaglig myndighed (min fremhævelse):
”Udlændingestyrelsen og de enkelte indkvarteringsoperatører skal kontakte kommunen, hvis børn og unge, som er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt, har sociale problemer af en sådan ka- rakter, at Udlændingestyrelsen eller operatøren vurderer, at de ikke kan imødekommes i indkvarterings- systemet. I disse situationer har kommunen med henvisning til principperne i serviceloven, nødrets- grundsætninger og Danmarks internationale forpligtelser mulighed for – og i visse tilfælde pligt til – at iværksætte de nødvendige sociale foranstaltninger.”
Igen fremstår ovenstående procedure i strid med den skærpede underretningspligt, for det er ikke op til den enkelte ansatte på et indkvarteringssted (operatøren) eller udlændingestyrelsens forsørgelseskontor, der som lovforslaget bemærket ikke foretager selvstændige børnefaglige vurderinger, at vurdere, hvorvidt barnets socialt problemer kan imødekommes i indkvarteringssystemet. Det er de børnefaglige myndighe- der i opholdskommunes opgave at foretage den vurdering.
Der bør med andre ord ikke gives ansatte på asylcentre eller hos udlændingestyrelsen et særligt børnefag- ligt vurderingsrum, hvor de først skal underrette de børnefaglige, kommunale myndigheder, når de vurde- rer, at de ikke selv kan løfte opgaven. Der foreligger med Ankestyrelsens formulering pligt til at underrette
”alene på baggrund af forhold, der giver formodning om” behov for særlig støtte. Altså også ved tvivlstil- fælde, bekymringer, formodninger og ikke kun ved endelige vurderinger.
Jf. den skærpede underretningspligt består ansvaret hos fagpersoner, herunder fagpersoner i indkvarte- ringssystemet, altså i at underrette kommunen om bekymrende forhold, og ikke i at vurdere, hvorvidt dette bekymrende forhold håndteres tilstrækkeligt i indkvarteringssystemet. Det ansvar bærer derimod kommunen, der har den børnefaglige ekspertise til - selvfølgelig i samarbejde med asylcenteret og udlæn- dingestyrelsen – at vurdere, hvorvidt der er behov for særlig støtte efter servicelovens principper.
Dette er afgørende for at udsatte børn og unge på asylcentre – såvel med processuelt som ulovligt ophold – sikres hjælp efter servicelovens principper, som de anvendes i øvrig dansk praksis. Vurderingen af hvor- vidt foranstaltninger skal iværksættes efter servicelovens principper er en opgave, der påhviler – og bedst udføres – af de børnefaglige kommunale myndigheder. Ellers risikeres det, at der uinterenderet etableres et parallelt system, hvor alvoren eller karakteren af sociale problemer hos børn og unge på asylcentre vur- deres efter en anden praksis end hos de børnefaglige myndigheders generelle praksis og forvaltning af serviceloven.
Som lovforslaget også gør opmærksom på gælder kommunernes generelle tilsynspligt (SEL 146) også for børn og unge på asylcentre, uanset deres opholdsmæssige status. En korrekt anvendelse af den skærpede underretningspligt er kommunernes forudsætning for reelt at kunne varetage denne tilsynspligt. Hvis kommunen kun underrettes, når asylcenteret selv vurderer, at de ikke løse de sociale problemer, risikeres det, at udsatte børn og unge på asylcentre ikke modtager relevant hjælp i rette tid.
3/3
Hvis lovforslagets forståelse af underretningspligten og vurderingsrummet for ansatte på landets asylcen- tre skal stå uændret, mangler lovforslaget at svare på følgende spørgsmål:
Er ansatte på indkvarteringsstederne og i udlændingestyrelsen underlagt en anden underretningspligt end servicelovens § 153. Og i så fald hvilken?
Det må forventes at blive en svært håndterbar praksis, hvis svaret er, at ansatte på asylcentre er underlagt den skærpede underretningspligt overfor børn med processuelt ophold, men ikke overfor børn med ulov- ligt ophold.
Referencer
Ankestyrelsen 2020: Fagpersoners særlige underretningspligt. https://ast.dk/born-familie/hvad-handler- din-klage-om/underretninger/fagpersoners-saerlige-underretningspligt
