Tilfredshedsundersøgelse blandt Socialstyrelsens tilskudsmodtagere

(1)

Tilfredshedsundersøgelse blandt

Socialstyrelsens tilskudsmodtagere

(2)

Tilfredshedsundersøgelse blandt Socialstyrelsens tilskudsmodtagere

VIVE – Viden til Velfærd

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

(3)

Forord

På Socialstyrelsens opdrag har VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Vel- færd foretaget en brugertilfredshedsundersøgelse blandt tilskudsmodtagere på socialområdet.

Undersøgelsen består samlet set af en baselinemåling og en opfølgningsmåling. VIVE foretog baselinemålingen i 2018, og opfølgningen er gennemført i 2020.

I denne opfølgningsundersøgelse anvender vi data fra både baselinemålingen og opfølgnings- målingen. Formålet med undersøgelsen er dels at finde ud af, hvor tilfredse modtagerne af tilskud er med Socialstyrelsens tilskudsforvaltning i dag, dels at undersøge, hvordan tilfredsheden har udviklet sig siden opgørelsen i 2018.

VIVE har indhentet data via spørgeskemaer, hvor tilskudsmodtagere på socialområdet bliver inviteret til at deltage. Til brug for baselinemålingen blev vores spørgeskema sendt ud til alle tilskudsmodtagere, der modtog tilskud på socialområdet i 2017 og i første halvdel af 2018. Et tilsvarende spørgeskema blev til brug for opfølgningsundersøgelsen sendt ud til alle tilskudsmodtagere, der modtog tilskud på socialområdet i 2019 og i første halvdel af 2020.

Vi har i alt modtaget 932 besvarelser fra tilskudsmodtagere, som besvarede spørgeskemaet i forbindelse med baselineundersøgelsen i 2018 og/eller i forbindelse med opfølgningsundersø- gelsen i 2020. Det svarer til en besvarelsesprocent på lidt mere end 50 %, hvilket må betragtes som en høj deltagelse i undersøgelser som denne. Undersøgelsen bygger således på et solidt datagrundlag.

Rapporten er udarbejdet af forsker Mads Thau, forsker Maria Falk Mikkelsen og senioranalyti- ker Jonatan Kjældgaard Jensen. Kristine Barkholt og Asta Bossano Prescott har været studen- termedhjælpere på projektet og har bidraget i forbindelse med dataindsamlingen.

VIVE vil gerne takke de mange tilskudsmodtagere, der gav sig tid til at besvare spørgeskemaet i en ellers travl hverdag. De har alle bidraget til at skabe et godt vidensgrundlag for Socialsty- relsens videre udvikling og modernisering af tilskudsforvaltningen. VIVE takker også to eks- terne referees for kommentarer til rapporten.

Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Socialstyrelsen.

Mads Leth Jakobsen

Forsknings- og analysechef for VIVE Styring og ledelse 2021

(4)

Indhold

Sammenfatning, baggrund og formål ... 5

1 Tilskudsmodtagernes baggrund ... 9

1.1 Tilskud, organisationstype og stillingsniveau ... 9

1.2 Erfaring og kompetencer ... 11

2 Tilfredshed ... 15

2.1 Samlet tilfredshed ... 15

2.2 Tilfredshed fordelt på tilskuds- og organisationstype ... 17

2.3 Tilfredshed fordelt på kompetencer og erfaring ... 19

2.4 Tilfredshed fordelt på ansøgningspuljemodtagernes deltagelse i informationsmøder og kendskab til puljekalenderen ... 21

3 Kontakt med Tilskudsforvaltningen i Socialstyrelsen ... 22

4 Ansøgningspuljer ... 24

4.1 Informationsmøder og puljekalender ... 24

4.2 Oplysninger om ansøgningspuljer ... 25

4.3 Afgørelsen ... 27

5 Driftstilskudsmodtagere... 30

6 Data og metode ... 31

6.1 Dataindsamling, svarprocenter og stikprøvekarakteristika ... 31

6.2 Afrapportering og brug af t-test ... 33

Litteratur... 35

Bilag 1 ... 36

(5)

Sammenfatning, baggrund og formål

Baggrund og formål

Socialstyrelsen forvalter tilskudsordningerne på socialområdet og udmønter midlerne til fx kommuner, regioner, selvejende institutioner og frivillige organisationer via ansøgningspuljer eller driftstilskudsordninger.

Socialstyrelsen har løbende foretaget en modernisering af tilskudsadministrationen på social- området. Det kan eksempelvis nævnes, at der med puljekalenderen er skabt overblik over, hvornår ansøgningspuljer forventes udmeldt og udmøntet, og at Socialstyrelsen har arbejdet for at styrke sin kommunikation via fx informationsmøder. Som nogle af de seneste tiltag i 2020 er budgetteringskravene for en række ansøgningspuljer blevet forenklet, mens al information om puljer og tilskud er samlet på socialstyrelsen.dk.

Der arbejdes fortsat på at forbedre tilskudsadministrationen på socialområdet, og som led heri gennemføres en tilfredshedsundersøgelse, som bl.a. skal skabe et vidensgrundlag til brug for den fortsatte modernisering af tilskudsadministrationen.

Socialstyrelsen har bedt VIVE foretage tilfredshedsundersøgelsen. Undersøgelsen består af en baselinemåling i 2018 og en opfølgningsmåling i 2020, og dataindsamlingen er i begge tilfælde foretaget i de tre første uger af oktober. I vores afrapportering anvender vi data fra både baseline- og opfølgningsundersøgelsen.

Formålet med rapporten er at give et billede af tilfredsheden blandt tilskudsmodtagerne i dag og et billede af, hvordan tilfredsheden har udviklet sig siden opgørelsen i 2018. Undersøgelsen skal ses som to temperaturmålinger af brugertilfredsheden, hvor der løbende kommenteres på udviklingen over tid. Det er ikke en direkte analyse af effekterne af Socialstyrelsens moderniseringstiltag. Mange af Socialstyrelsens moderniseringstiltag er således foretaget løbende, og i flere tilfælde før baselineundersøgelsen blev foretaget.

Resultaterne fra undersøgelsen kan endvidere bruges af Socialstyrelsen til at identificere po- tentielle udviklingspunkter for tilskudsforvaltningens videre modernisering. I den forbindelse skal det understreges, at rapporten angår tilskudsmodtagere, men ikke tilskudsansøgere mere generelt.

Resultater

Hvem er tilskudsmodtagerne?

Langt størstedelen af tilskudsmodtagerne modtager tilskud fra ansøgningspuljer. I 2020-målin- gen gjaldt det 86 %, mens 9 % modtog driftstilskud, og 4 % modtog begge slags tilskud. Tallene fra 2018 er stort set ens. Her udgjorde ansøgningspuljemodtagerne 90 %, driftstilskudsmodtagere 8 %, mens 3 % modtog begge tilskudstyper.

Frivillige foreninger udgør den klart største gruppe blandt tilskudsmodtagerne (ca. 65 %). Den næststørste gruppe er kommuner og regioner. Selvejende institutioner/uddannelsesinstitutio-

(6)

Tilskudsmodtagernes kompetencer og erfaring

Tilskudsmodtagerne er generelt meget erfarne med hensyn til at ansøge, modtage og administrere tilskud. 2020-målingen viser, at hele 96 % af tilskudsmodtagerne også tidligere har modtaget tilskud. I 2018 udgjorde andelen 89 %.

Over 50 % af tilskudsmodtagerne har over 10 års erfaring med at ansøge, modtage og administrere tilskud, og særligt driftstilskudsmodtagerne er erfarne, idet omkring 7 ud af 10 driftstilskudsmodtagere har mere end 10 års erfaring. Tilskudsmodtagerne vurderer også deres egne kompetencer til at ansøge, modtage og administrere tilskud som høje. Over halvdelen af tilskudsmodtagerne vurderer således, at de i meget høj grad har de rette kompetencer til at ansøge, modtage og administrere tilskud.

Tilfredshed blandt tilskudsmodtagerne

Vi har målt, hvor tilfredse tilskudsmodtagerne er med Socialstyrelsens tilskudsadministration på en skala fra 1 ”meget utilfreds” til 10 ”meget tilfreds”. Det har vi gjort i hhv. 2018 og 2020.

Samlet tilfredshedsmål. Tilskudsmodtagernes gennemsnitlige tilfredshed med Socialstyrel- sens tilskudsadministration er på 6,7 i 2020, hvilket udgør en statistisk signifikant stigning fra 6,3 i 2018. Undersøgelsen indikerer således, at tilskudsmodtagerne samlet set er mere tilfredse med Socialstyrelsens tilskudsadministration i 2020, end de var i 2018.

Blandt de respondenter, som sandsynligvis både har besvaret spørgeskemaet i 2018 og 2020¹, ser vi også en højere tilfredshed i 2020 sammenlignet med deres tilfredshed i 2018 (en gennemsnitlig stigning på 0,4 på tilfredshedsskalaen). Selvom dette støtter billedet af, at tilskudsmodtagerne er blevet mere tilfredse med Socialstyrelsens tilskudsadministration, er stigningen ikke statistisk signifikant, hvilket dog skal ses i lyset af, at der her måles på en mindre gruppe respondenter.

Tilskudstyper. Stigningen i den samlede tilfredshed er især drevet af en stigning i tilfredshe- den blandt ansøgningspuljemodtagerne. Ansøgningspuljemodtagernes gennemsnitlige tilfredshed er steget fra 6,3 i 2018 til 6,8 i 2020. Dertil kommer tilfredshedsforøgelsen blandt de respondenter, der både har modtaget driftstilskud og ansøgningspuljer. Denne gruppes gennemsnitlige tilfredshed er således steget fra 5,5 til 6,1. Driftstilskudsmodtagerne er omvendt blevet mindre tilfredse over tid med et fald fra 6,9 i 2018 til 6,6 i 2020, hvilket dog ikke udgør et statistisk signifikant fald.

Organisationer. Kommunerne/regionernes gennemsnitlige tilfredshed ligger stabilt på 6,5 i både 2018 og i 2020. De øvrige organisationer (frivillige foreninger, fonde, selvejende institutioner, socialøkonomiske virksomheder og andre organisationstyper) var lidt mindre tilfredse i 2018 med en værdi på tilfredshedsskalaen på 6,3, men i 2020 er tilfredsheden for denne øv- rige-kategori af organisationer steget til gennemsnitligt 6,8.

Kompetencer. Tilfredsheden er højere blandt de organisationer, som vurderer, at de i meget høj grad har kompetencerne til at ansøge, modtage og administrere tilskud, end de organisationer, som i mindre grad mener at have de rette kompetencer. I 2018 var forskellen mellem

(7)

at ansøge, modtage og administrere tilskud. Gennemsnittet for tilfredshed i 2020 er for første- gangstilskudsmodtagere fx 7,3, mens gennemsnittet for tilskudsmodtagere med 3 til 10 års erfaring er 6,5.

Egen informationssøgning. Tilfredsheden er stort set ens mellem de ansøgningspuljemod- tagere, som deltager i informationsmøder, sammenlignet med dem, som ikke deltager i infor- mationsmøder. Det billede gælder både i 2018 og 2020. For 2018 er der heller ikke tegn på forskelle i tilfredsheden mellem de ansøgningspuljemodtagere, som kender til puljekalenderen, og dem, som ikke gør. I 2020 angiver de ansøgningspuljemodtagerne, der kender til puljekalenderen, dog en gennemsnitlig tilfredshed på 7,1 mod 6,7 blandt de ansøgningspuljemodta- gerne, der ikke kender til puljekalenderen.

Kontakt med Socialstyrelsens Tilskudsforvaltning

Langt de fleste tilskudsmodtagere (89 %) rapporterer i 2020, at de har været i kontakt med Tilskudsforvaltningen i forbindelse med, at de har haft spørgsmål om en ansøgning, et tilskud eller lignende, hvilket ligger nogenlunde på niveau med opgørelsen i 2018 (85 %).

Både driftstilskudsmodtagere og ansøgningspuljemodtagere synes i høj grad, at medarbejderen er imødekommende, når de er i kontakt med Tilskudsforvaltningen. Generelt synes tilskudsmodtagerne også, at de fik svar på deres spørgsmål.

Billedet er en smule mindre positivt, når man ser på muligheden for at komme i kontakt med Tilskudsforvaltningen. I 2020 mener tilskudsmodtagerne gennemsnitligt set, at det i nogen grad er let at opnå kontakten. Både driftstilskuds- og ansøgningspuljemodtagerne ser dog mere positivt på kontaktmulighederne i 2020, end de gjorde i 2018.

Særligt for ansøgningspuljemodtagere

Informationsmøder og puljekalenderen. 39 % af tilskudsmodtagere af ansøgningspuljer har i 2018 deltaget i et informationsmøde, mens 64 % kender til puljekalenderen. I 2020 er andelen, der har deltaget i et informationsmøde, steget til 50 %, mens andelen, der kender til puljekalenderen, er steget til 87 %.

Bekendtgørelse og vejledning. Næsten alle tilskudsmodtagerne orienterer sig i vejledningen og bekendtgørelsen til ansøgningspuljerne, inden de ansøger. I 2020 angiver 98 %, at de så nærmere på vejledningen, inden de ansøgte, mens 92 % angiver, at de så nærmere på be- kendtgørelsen, hvilket ligger på niveau med eller en anelse højere end i 2018.

Tilskudsbrevet. Tilskudsmodtagerne giver i 2020 i høj grad udtryk for, at tilskudsbrevet er forståeligt og fagligt begrundet, samt at det fremgår tydeligt af tilskudsbrevet, hvad der skal gøres for at få tilskuddet udbetalt. Nogenlunde samme billede finder vi i 2018-målingen, dog med en tendens til, at tilskudsmodtagerne gennemsnitligt finder tilskudsbrevet en anelse mere forståeligt og fagligt begrundet i 2020.

Klarhed og tvivl om krav. Selvom tilskudsmodtagerne giver udtryk for, at tilskudsbrevet giver relevant information, angiver 30 % af tilskudsmodtagerne i 2020, at de har været i tvivl om kravene, beskrevet i tilskudsbrevet i forbindelse med modtagelse af et tilskud. Når tilskudsmodtagerne er i tvivl, vælger de fleste ifølge 2020-målingen at kontakte Socialstyrelsen pr. mail (73 %) for at få råd og vejledning.

(8)

Særligt for driftstilskudsmodtagere

Driftstilskudsmodtagerne mener i høj grad, at det fremgik tydeligt af brevet, hvad de skulle gøre for at få driftstilskuddet udbetalt – både i 2018 og i 2020. De mener også i hele undersøgelses- perioden i høj grad, at de har den nødvendige viden om de krav, man som driftstilskudsmod- tager skal leve op til.

Brug af hjemmesider

Med hensyn til de nuværende og tidligere digitale indgange til Socialstyrelsens puljeområde, mener tilskudsmodtagerne gennemsnitligt, at man i nogen til høj grad kan orientere sig på hjemmesiderne. Tilskudsmodtagerne mener i lige så høj grad, at de kan orientere sig på det nuværende socialstyrelsen.dk, som de kunne på det tidligere tilskudsportalen.sm.dk.

(9)

1 Tilskudsmodtagernes baggrund

I dette kapitel undersøges tilskudsmodtagernes baggrund. Vi undersøger fx, hvilke typer af organisationer, der modtager tilskud, og hvilke kompetencer organisationerne har i forhold til at ansøge, modtage og administrere tilskud. Vi viser også, hvilket stillingsniveau ansøgerne typisk har. Respondenterne vil som hovedregel være den eller de personer i organisationen, som er registreret som kontaktperson i forbindelse med ansøgning, modtagelse og administra- tion af et givet tilskud, og som samtidig har besvaret spørgeskemaet på organisationens vegne.

1.1 Tilskud, organisationstype og stillingsniveau

Tabel 1.1 viser indledningsvist fordelingen af tilskud i undersøgelsesperioden. Tilskudsmodta- gere kan have modtaget driftstilskud, tilskud fra en ansøgningspulje eller begge dele. Langt størstedelen af tilskuddene kommer fra ansøgningspuljer. I 2018 gjaldt det ca. 90 %, mens 8 % modtog driftstilskud, og 3 % modtog begge slags tilskud. Tallene i 2020 er stort set ens. Om- kring 86 % modtog ansøgningspuljetilskud, 9 % modtog driftstilskud, og 4 % fik begge dele.

Tabel 1.1 Fordelingen af tilskudstyper i undersøgelsesperioden. Procent.

2018 2020

Driftstilskud 7,9 9,3

Ansøgningspulje 89,6 86,4

Begge 2,5 4,3

Total 100 % (883) 100 % (862)

Note: Tabellen viser tilskudsfordelingen baseret på administrativ baggrundsdata om alle tilskudsmodtagere i undersøgel- sesperioden.

Kilde: VIVEs tilfredshedsundersøgelse blandt Socialstyrelsens tilskudsmodtagere i 2018 og 2020.

Tabel 1.2 viser, hvilke typer af organisationer, der fik tilskud i 2018 og 2020. Billedet for de to år er generelt det samme. Frivillige foreninger udgør den klart største gruppe blandt tilskudsmodtagerne (ca. 65 %). Den næstestørste gruppe er kommuner og regioner. Selvejende institutioner/uddannelsesinstitutioner, fonde/socioøkonomiske virksomheder og andre typer organisationer (fx boligforeninger) udgør samlet under en femtedel af tilskudsmodtagerne.

Når vi i resten af rapporten opgør resultater fordelt på organisationstype, gør vi det for de to følgende overordnede kategorier: (1) kommuner/regioner og (2) øvrige organisationer (primært frivillige foreninger). Under kommuner/regioner forekommer også uddannelsesinstitutioner (fx professionshøjskolerne), mens de øvrige organisationer er en blandet gruppe, som, foruden de traditionelle frivillige foreninger, også består af selvejende institutioner, fonde og socialøko- nomiske virksomheder. Gruppen af øvrige organisationer er den klart største af de to kategorier med mere end 8 ud 10 af tilskudsmodtagerne.

(10)

Tabel 1.2 Type af organisation i 2018 og 2020. Procent.

Type af organisation 2018 2020

Frivillig organisation 65,4 65,9

Kommune/region 17,8 16,4

Selvejende institutioner/uddannelsesinstitution 8,9 9,7

Fond/socioøkonomisk virksomhed 3,7 3,7

Andre organisationer 4,1 4,3

Total 100 % (460) 100 % (464)

Tabel 1.3 viser, hvilke organisationer, der får henholdsvis driftstilskud og tilskud fra ansøg- ningspuljer, når man ser på undersøgelsesperioden samlet set. Blandt tilskudsmodtagere fra ansøgningspuljer udgør frivillige foreninger klart den største gruppe. Hele 67 % af ansøgnings- puljemodtagerne er frivillige organisationer, mens kommuner/regioner udgør 18 %. Selvejende institutioner/uddannelsesinstitutioner (8 %) og fonde/socioøkonomiske virksomheder (3 %) samt andre typer af organisationer (4 %) udgør en mindre del af tilskudsmodtagere af ansøg- ningspuljer.

Blandt driftstilskudsmodtagere udgør frivillige foreninger også den største gruppe (52 %), og den næststørste gruppe af modtagere er selvejende institutioner/uddannelsesinstitutioner (21 %). Kommuner/regioner udgør omkring 12 % af driftstilskudsmodtagerne. Fonde/social- økonomiske virksomheder samt andre typer af organisationer udgør også en større del af driftstilskudsmodtagerne i forhold til ansøgningspuljemodtagerne. Fonde/socialøkonomiske virksomheder udgør 9 % af driftstilskudsmodtagerne, mens andre typer af organisationer, så- som boligforeninger, udgør 6 %.

Tabel 1.3 Type af organisation opdelt på tilskudstype. Procent.

Driftstilskud Ansøgningspulje

Kommune/region 12,3 17,9

Frivillig organisation 51,5 67,4

Selvejende institutioner/uddannelsesinstitution 20,8 7,9

Fond/socioøkonomisk virksomhed 9,2 3

Andet 6,2 3,7

Total 100 % (130) 100 % (859)

Tabel 1.4 viser, hvilken stillingstype respondenterne på vores spørgeskemaer har. Respon- denternes stillingstype er i tabellen opdelt på hhv. organisationer, der modtager driftstilskud, og organisationer, der modtager tilskud fra ansøgningspuljer. Tabellen viser, at ledere udgør den største gruppe af respondenter, og at det både gælder på tværs af målingerne i 2018 og 2020 og på tværs af den type tilskud, som organisationen lederen repræsenterer, modtager.

Hvis vi fokuserer på 2020-målingen og organisationer, der modtager driftstilskud, er 63 % af

(11)

mens denne gruppe udgør 12 % af respondenterne blandt tilskudsmodtagerne af ansøgnings- puljer. Billedet er stort set ens for 2018-målingen, dog med den forskel, at der i 2018 ikke var nogen frivillige i driftstilskudsmodtagergruppen.

Tabel 1.4 Respondenternes stilling opdelt på tilskudstype og år. Procent.

2018 2020 2018 2020

Leder 62,5 63,3 54,8 55,5

Projektleder 10,0 10,1 12,3 10,3

Administrativ medarbejder, konsulent,

projektmedarbejder eller andet 27,5 22,8 21,6 21,9

Frivillig 0,0 3,8 11,3 12,3

Total 100 % (40) 100 % (79) 100 % (416) 100 % (398)

1.2 Erfaring og kompetencer

Tabel 1.5 viser, hvor mange tilskudsmodtagende organisationer, der i 2018- og 2020-målingen angiver, at de tidligere har modtaget tilskud. Langt størstedelen af både driftstilskud- og an- søgningspuljemodtagerne har tidligere fået tilskud. Særligt i 2020, er det hele 96 % af tilskudsmodtagerne, som er tidligere tilskudsmodtagere.

Tabel 1.5 Andel, som tidligere har modtaget tilskud opdelt på puljer og år

Driftstilskud Ansøgningspulje Samlet

2018 2020 2018 2020 2018 2020

Procent, som er tidligere tilskudsmodtagere 88,6 97,5 89,8 95,5 89,3 95,6

Antal respondenter 44 81 420 403 449 451

Tabel 1.6 viser et tilsvarende billede, hvis man opdeler på organisationstype. Næsten alle kommuner/regioner og øvrige organisationer har tidligere modtaget tilskud. Der er en lille forskel på de to år. I 2018 var det kommuner/regioner, som oftest var tidligere modtagere (91 %), mens det i 2020 er de øvrige organisationer (96 %).

Tabel 1.6 Andel, som tidligere har modtaget tilskud opdelt på organisationstype og år Kommuner/regioner Øvrige

organisationer

Samlet

2018 2020 2018 2020 2018 2020

Procent, som har tilskudserfaring 91,4 93,1 88,9 96,0 89,3 95,6

Størstedelen af tilskudsmodtagerne har også lang erfaring med at ansøge, modtage og administrere tilskud på socialområdet. Tabel 1.7 viser, at særligt organisationerne, der modtager driftstilskud, er erfarne, idet omkring 7 ud af 10 har mere end 10 års tilskudserfaring. Selvom

(12)

mere end halvdelen, som har over 10 års erfaring. Generelt ser det også ud til, at erfaringsni- veauet er steget en smule fra 2018 til 2020, hvilket passer godt med, at de samme organisationer søger over tid.

Tabel 1.7 Antal års erfaring med at ansøge, modtage og administrere tilskud opdelt på tilskudstype og år. Procent.

Antal års erfaring 2018 2020 2018 2020 2018 2020

1-3 år 5,1 1,4 9,6 8,9 9,3 8,3

3-10 år 25,6 27,1 35,9 31,5 35,2 31,6

10+ år 69,2 71,4 54,5 59,6 55,6 60,2

Total 100 % (39) 100 % (70) 100 % (354) 100 % (359) 100 % (378) 100 % (399) Kilde: VIVEs tilfredshedsundersøgelse blandt Socialstyrelsens tilskudsmodtagere i 2018 og 2020.

Tabel 1.8 viser en vis forskel, når man opgør erfaringen for forskellige organisationer. For 2020 var det 42 % af kommunerne/regionerne, der havde +10 års erfaring, mens dette gjaldt 63 % af de øvrige organisationer. Noget tyder altså på, at fx frivillige foreninger i særlig grad opbyg- ger mange års tilskudserfaring. Tallene for 2018 er omtrent de samme.

Tabel 1.8 Antal års erfaring med at ansøge, modtage og administrere tilskud opdelt på organisationstype og år. Procent.

Kommuner/regioner Øvrige organisationer Samlet

Antal års erfaring 2018 2020 2018 2020 2018 2020

1-3 år 10,2 7,7 9,1 8,4 9,3 8,3

3-10 år 47,5 50,0 32,9 28,8 35,2 31,6

10+ år 42,4 42,3 58,0 62,8 55,6 60,2

Når tilskudsmodtagerne selv skal bedømme deres organisations kompetencer, vurderer de også i meget høj grad, at de har de rette kompetencer i forhold til tilskudsprocessen på social- området. Tabel 1.9 viser, at det for begge slags tilskud i begge år er over halvdelen, som vurderer, at deres organisation i meget høj grad har de rette kompetencer til at ansøge, modtage og administrere tilskud. Kun mellem 9 og 14 % mener, at de blot i nogen eller lav grad har de rette kompetencer.

Der er dog også en interessant udvikling at spore. I 2018 var det 73 % af driftstilskudsmodtagerne, som i meget høj grad mente at have de rette kompetencer, mens tallet for ansøgnings- puljemodtagerne var 52 %. Denne forskel blev en del mindre i 2020, hvor henholdsvis 63 % driftstilskudsmodtagere og 55 % ansøgningspuljemodtagere i meget høj grad mente at have de rette kompetencer.

(13)

Tabel 1.9 Kompetencer opdelt på tilskudstype og år. Procent.

De rette kompetencer til at søge, modtage og

administrere tilskud? 2018 2020 2018 2020 2018 2020

I meget høj grad 73,3 63,4 51,9 54,6 53,7 55,3

I høj grad 17,8 25,6 37,4 31,9 36,1 31,1

I nogen og i lav grad 8,9 11,0 10,7 13,5 10,2 13,6

Det er især gruppen af ”øvrige organisationer”, som i meget høj grad mener, at deres organisation har de rette kompetencer til at søge, modtage og administrere tilskud på socialområdet.

Tabel 1.10 viser, at næsten 6 ud af 10 af de øvrige organisationer i meget høj grad mener, at de har de rette kompetencer. Til sammenligning mener ca. 4 ud af 10 af kommunerne/regionerne, at de i meget høj grad har de rette kompetencer. Blandt kommunerne/regionerne er der også generelt flere, som mener, at de kun i nogen grad eller i lav grad har de rette kompetencer.

For 2020 er det fx 25 % af kommunerne/regionerne, som svarer i nogen eller lav grad til kom- petencespørgsmålet, sammenlignet med kun 11 % hos de øvrige organisationer.

Tabel 1.10 Kompetencer opdelt på organisationstype og år. Procent.

Kommuner/regioner Øvrige organisationer Samlet De rette kompetencer til

at søge, modtage og

administrere tilskud? 2018 2020 2018 2020 2018 2020

I meget høj grad 37,6 42,1 57,3 57,9 53,7 55,3

I høj grad 45,9 32,9 33,9 30,7 36,1 31,1

I nogen og i lav grad 16,5 25,0 8,8 11,4 10,2 13,6

Tabel 1.11 sammenholder organisationens tilskudserfaring med, hvordan respondenten vurderer sin organisations tilskudskompetencer. Tages der udgangspunkt i 2020, følger tallene et forven- teligt mønster, hvor andelen, der i høj eller meget høj grad vurderer at have de rette tilskudskompetencer, generelt vokser med tilskudserfaringen. Blandt ansøgende organisationer uden tidligere erfaring er det ca. 44 %, der i høj eller meget høj grad mener at have de rette tilskudskompetencer, mens det blandt ansøgere med +10 års erfaring er 62 %, som mener dette.

Tallene for 2018 er mere blandede. Selvom organisationer med over 10 års ansøgningserfaring vurderer deres kompetencer højere, end organisationer med 1-3 års ansøgningserfaring, så er det førstegangsansøgerne, der i 2018 var mest positive om egne kompetencer.

(14)

Tabel 1.11 Procent, som i høj eller meget høj grad mener, at de har de rette kompetencer opdelt på antal års erfaring. Procent.

Rette kompetencer (høj eller meget høj grad)

Antal års erfaring 2018 2020

Ingen tidligere erfaring 63,4 43,8

1-3 år 41,4 37,9

3-10 år 59,3 54,9

10+ år 58,3 61,9

Total 432 428

Anm.: Organisationens antal års erfaring med at ansøge, modtage og administrere tilskud er målt ved hjælp af et spørgsmål i tilfredshedsundersøgelsen og er således selvrapporteret.

(15)

2 Tilfredshed

I dette kapitel undersøger vi, hvor tilfredse tilskudsmodtagere overordnet set er med Social- styrelsens tilskudsadministration. Tilfredsheden er målt ved hjælp af følgende spørgsmål:

Tænk på din samlede oplevelse med at ansøge, modtage og administrere tilskud på socialområdet. Hvor tilfreds er du alt i alt med Socialstyrelsens tilskudsadmini- stration på det sociale område?

Spørgsmålet er et udbredt og internationalt valideret spørgsmål til at måle tilfredshed, som er oversat fra engelsk til dansk og tilpasset Socialstyrelsens situation (se fx Van Ryzin, 2004).

Lignende spørgsmål er blevet anvendt i et utal af andre tilfredshedsundersøgelser. Skalaen for spørgsmålet går fra 1 ”meget utilfreds” til 10 ”meget tilfreds”. Det vil sige, jo højere gennemsnittet er, jo mere tilfreds er man.

I dette kapitel har vi opgjort gennemsnittet for tilfredsheden på organisatoriske parametre (tilskuds- og organisationstype), på organisationernes kompetencer og erfaring og på særlige forhold for modtagere af tilskud fra ansøgningspuljer. I gennemgangen af analyseresultaterne vil vi fokusere på udviklingen over tid, men også på forskellen mellem diverse kategoriseringer inden for året.

Først vil vi dog se på det samlede tilfredshedsmål, og hvordan det har udviklet sig siden baselinemålingen i 2018.

2.1 Samlet tilfredshed

Figur 2.1 viser den gennemsnitlige tilfredshed samlet set. Den gennemsnitlige tilfredshed med tilskudsadministrationen er samlet set på 6,7 i 2020, hvilket er en stigning fra 6,3 i 2018. Stig- ningen i det samlede tilfredshedsmål, dvs. i tilfredshedsvurderingen blandt tilskudsmodtagerne på tværs af tilskudstyper, er statistisk signifikant på et 5 %-niveau.

Figur 2.1 Samlet gennemsnitligt tilfredshedsmål, 2018 og 2020

Anm.: Antallet af respondenter i alt i 2018 er 458, mens antallet er 463 i 2020.

Note: * = Forskellen mellem tilfredsheden i 2018 og 2020 er statistisk signifikant på 0,05-niveauet.

6,7 6,3

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Samlet(*)

2018 2020

(16)

Vi kan ved hjælp af to histogrammer over fordelingen af respondenternes konkrete tilfredshedsvurdering blive klogere på udviklingen i den samlede, gennemsnitlige tilfredshed fra 2018 til 2020. Figur 2.2 viser således, at der i 2020 er færre, der er meget utilfredse med tilskudsadministrationen end i 2018. På tilfredshedsskalaen fra 1 til 10 er der fx 2,4 % af respondenterne i 2018, der angiver, at de er meget utilfredse (værdien 1 på tilfredshedsskalaen), mens der er 1,3 % af respondenterne, der gør det samme i 2020. Omvendt er der flere respondenter, der angiver, at de er meget tilfredse med tilskudsadministrationen i 2020 end i 2018. Det ses eksempelvis ved, at der er 13,5 % af respondenterne, der har svaret 9 eller 10 på tilfredshedsskalaen i 2018-målingen, mens det tilsvarende tal for 2020 er 20,5 %.

Figur 2.2 Fordeling af tilfredshedsvurdering, 2018 og 2020

2,4 3,5

7,9

9,8 9,4

11,1

18,6

23,8

7,4

6,1

0 5 10 15 20 25

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Procentvis fordeling af svar

Tilfredshed 2018

1,3 1,9

6,7 7,6

8,9

14,3

17,1

21,8

12,1 8,4

0 5 10 15 20 25

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Procentvis fordeling af svar

Tilfredshed 2020

(17)

En anden måde at undersøge udviklingen i det samlede tilfredshedsmål over tid end ovenstå- ende temporale tværsnitsanalyse er at anvende muligheden i datasættet for at udføre en panelanalyse. I en panelanalyse er formålet at undersøge ændringen i tilfredshed for den enkelte respondent, dvs. om de respondenter, der både har deltaget i 2018-målingen og 2020-målin- gen, vurderer, at de er mere eller mindre tilfredse i 2020, end de var i 2018.

I kraft af, at der er tilknyttet en e-mailadresse til de enkelte besvarelser i vores datasæt, har vi mulighed for at sortere respondenterne efter, om de sandsynligvis har besvaret spørgeskemaet i begge tilfredshedsmålinger, eller om de sandsynligvis alene besvarede 2018- spørgeskemaet hhv. 2020-spørgeskemaet.² Vi kan således undersøge den gennemsnitlige tilfredshed blandt alene de respondenter, for hvilke e-mailadressen er ens i de to målinger samt tilfredshed blandt alene de respondenter, for hvilke e-mailadressen ikke går igen i de to målinger.

Tabel 2.1 viser for gengangerrespondenterne, at deres tilfredshed er højere i 2020 (6,7) end i 2018 (6,3). Modsat billedet ovenfor er forskellen ikke statistisk signifikant, hvilket dog skal ses i lyset af, at der her måles på en mindre gruppe af respondenter end i den temporale tværsnits- analyse. Resultatet styrker billedet af, at tilskudsmodtagerne samlet set er blevet mere tilfredse med tilskudsadministrationen i 2020, end de var i 2018. For fuldkommenhedens skyld bemærkes det, at den gennemsnitlige tilfredshed også er højere i 2020 (6,7) end i 2018 (6,4) for de respondenter, der ikke umiddelbart kan identificeres som gengangere i de to målinger, jf. Tabel 2.1.

Tabel 2.1 Samlet gennemsnitligt tilfredshedsmål opdelt på gengangere og ikke-gengangere målt vha. e-mailadresseindikator

2018 2020

Respondenter, der deltager i begge

tilfredshedsmåleringer 6.3 6.7

Respondenter, der ikke deltager i

begge tilfredshedsmåleringer 6.4 6.7

Anm.: Gengangere kontra ikke-gengangere mellem de to tilfredshedsmålinger er identificeret ved hjælp af den e-mailadresse, der er koblet op på de enkelte respondenter.

146 respondenter deltager både i 2018- og i 2020-målingen. I 2018-målingen er der 312 respondenter, som ikke deltager i 2020, og i 2020 er der 255 respondenter, som ikke deltager i 2018-målingen.

2.2 Tilfredshed fordelt på tilskuds- og organisationstype

I dette delafsnit opdeler vi tilfredsheden blandt tilskudsmodtagerne på diverse tilskuds- og organisationstyper.

Figur 2.3 viser således den gennemsnitlige tilfredshed samlet set og opdelt på tilskudstype.

Som det fremgår af figuren, følger stigningen i den samlede, gennemsnitlige tilfredshed af en stigning i tilfredsheden blandt ansøgningspuljemodtagerne. Ansøgningspuljemodtagernes gennemsnitlige tilfredshed er således steget fra 6,3 i 2018 til 6,8 i 2020, jf. Figur 2.3. Noget af stigningen i den samlede tilfredshed kan også tilskrives tilfredshedsforøgelsen blandt de respondenter, der både har modtaget driftstilskud og ansøgningspuljer. Denne gruppes gennemsnitlige tilfredshed er således steget fra 5,5 til 6,1, hvilket også udgør en statistisk signifikant stigning. Udviklingen i driftstilskudsmodtagernes tilfredshed trækker imidlertid det samlede

2

(18)

gennemsnit i den anden retning. Analysen viser således, at driftstilskudsmodtagernes gennemsnitlige tilfredshed falder fra 6,9 i 2018 til 6,6 i 2020, hvilket dog ikke i sig selv udgør et statistisk signifikant fald.

Driftstilskudsmodtagerne var umiddelbart mere tilfredse med tilskudsadministrationen end an- søgningspuljemodtagerne i 2018. Det billede ser ud til at være vendt i 2020. Forskellen i tilfredshed mellem driftstilskudsmodtagere og puljemodtagere var dog i 2018 ikke statistisk signifikant, og er det heller ikke i 2020. De mindst tilfredse med tilskudsadministrationen er imidlertid fortsat i 2020 modtagerne af begge tilskudstyper, om end denne gruppes tilfredshed også er steget fra 2018 til 2020.

Figur 2.3 Samlet gennemsnitligt tilfredshedsmål samt gennemsnitlig tilfredshed opdelt på tilskudstype

Anm.: Antallet er respondenter fordeler sig i 2018 således: Driftstilskudsmodtagere (30), Ansøgningspuljemodtagere (413), Modtager begge typer af tilskud (15). I 2020 fordeler respondenter sig således: Driftstilskudsmodtagere (49), Ansøg- ningspuljemodtagere (382), Modtager begge typer af tilskud (33).

Note: (*) = Forskellen mellem tilfredsheden i 2018 og 2020 er statistisk signifikant.

Figur 2.4 viser tilfredsheden opdelt på organisationstype. Kommunernes/regionernes gennemsnitlige tilfredshed ligger på 6,5, hvilket både gælder for målingen i 2018 og i 2020. De øvrige organisationer var lidt mindre tilfredse i 2018 med en værdi på tilfredshedsskalaen på 6,3 end kommunerne/regionerne. Men i 2020 er denne øvrige-kategori af organisationer mere tilfredse end kommunerne/regionerne. I 2020 er den gennemsnitlige tilfredshed blandt de øvrige organisationer således steget til 6,8. Forskellen i tilfredsheden mellem 2018 og 2020 blandt øvrige- kategorien af organisationer er statistisk signifikant.

6,1 6,8 6,6

6,7

5,5 6,3

6,9 6,3

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Modtager begge tilskudstyper(*) Ansøgningspuljemodtagere(*) Driftstilskudsmodtagere Samlet(*)

2018 2020

(19)

Figur 2.4 Tilfredshed blandt tilskudsmodtagere opdelt på organisationstype

Anm.: I 2018 fordeler respondenter sig således: Kommuner/regioner (85), Øvrige organisationer (375). I 2020 fordeler respondenter sig således: Kommuner/regioner (77), Øvrige organisationer (387).

Note: (*) = Forskellen mellem tilfredsheden i 2018 og 2020 er statistisk signifikant.

2.3 Tilfredshed fordelt på kompetencer og erfaring

Figur 2.5 viser tilfredsheden opdelt på tilskudsmodtagernes vurdering af organisationens kompetence i forhold til at søge, modtage og administrere tilskud fra Socialstyrelsen.³ Figuren viser, at tilfredsheden er højere blandt de organisationer, som vurderer, at de i meget høj grad har kompetencerne til at ansøge, modtage og administrere tilskud. I 2018 var forskellen dog større, end den er i 2020.

I 2018 har gruppen af organisationer, som vurderer, at de i meget høj grad har kompetencerne til at ansøge, modtage og administrere tilskud et gennemsnit på 6,5 på tilfredshedsskalaen, mens gennemsnittet for organisationer, som i mindre grad mener at have de rette kompetencer ligger på 6,1. I 2020 er forskellen mellem de to grupper snævret ind til hhv. 6,8 og 6,6.

6,5 6,8

6,5 6,3

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Kommuner/regioner Øvrige organisationer (*)

2018 2020

(20)

Figur 2.5 Tilfredshed blandt tilskudsmodtagere opdelt på organisationens kompetencer

Anm.: Organisationens kompetencer er selvrapporteret og målt ved hjælp af følgende spørgsmål: I hvilken grad mener du, at din organisation har de rette kompetencer til at søge, modtage og administrere tilskud på socialområdet? Svarka- tegorierne er: 1 ”slet ikke”, 2 ”i mindre grad”, 3 ”i nogen grad”, 4 ”i høj grad”, 5 ”i meget høj grad”. Respondenter, der har svaret ved ikke, indgår ikke i tabellen. I 2018 fordeler respondenter sig således: ”Meget høj grad af kompetence”

(213), ”< Meget høj grad af kompetence” (247). I 2020 fordeler respondenter sig således: ”Meget høj grad af kompetence” (208), ”< Meget høj grad af kompetence” (256).

Kategoriseringen ”< Meget høj grad af kompetence” rummer respondenter, der mener, at de enten ”i høj grad”, ”i nogen grad”, ”i mindre grad” og ”slet ikke” mener, at de eller deres organisation har de rette kompetencer til at søge, modtage og administrere tilskud på socialområdet.

Figur 2.6 viser tilfredshed opdelt på organisationens antal års erfaring med at ansøge, modtage og administrere tilskud. Figuren viser, at de organisationer, som er førstegangsmodtagere af tilskud, er mest tilfredse generelt set. Deres gennemsnit ligger på 6,8 i 2018 og 7,3 i 2020. De mindst tilfredse er de organisationer, som har 1-3 og 3-10 års erfaring – deres gennemsnitlige tilfredshed er på 6,2 i 2018 og hhv. 6,6 og 6,5 i 2020. Tilfredsheden er lidt højere hos tilskudsmodtagere med mere end 10 års erfaring med et gennemsnit på 6,4 på tilfredshedsskalaen i 2018 og 6,8 i 2020.

Figur 2.6 Tilfredshed blandt tilskudsmodtagere opdelt på organisationens erfaring 6,6

6,8

6,1 6,5

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

< Meget høj grad af kompetence Meget høj grad af kompetence

2018 2020

7,3 6,6 6,5

6,8

6,8 6,2 6,2 6,4

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

0 år 1-3 år 3-10 år 10+ år

2018 2020

(21)

2.4 Tilfredshed fordelt på ansøgningspuljemodtagernes deltagelse i informationsmøder og kendskab til puljekalenderen

Socialstyrelsen afholder informationsmøder om ansøgningspuljer og har etableret en puljekalender for udmeldelse af nye ansøgningspuljer. Figur 2.7 viser den gennemsnitlige tilfredshed for tilskudsmodtagere fra ansøgningspuljer som henholdsvis kender til puljekalenderen og ikke kender til puljekalenderen. Som det fremgår af figuren, er de tilskudsmodtagere, som kender til puljekalenderen lige så tilfredse som tilskudsmodtagere, der ikke kender til puljekalenderen i 2018. Men analysen tyder på, at ansøgningspuljemodtagerne i 2020 er mere tilfredse med Socialstyrelsens tilskudsadministration, når de kender til puljekalenderen, end når de ikke gør det. I 2020 rapporterer de ansøgningspuljemodtagere, der mener at kende til puljekalenderen således en gennemsnitlig tilfredshed på 7,1 mod 6,7 blandt de ansøgningspuljemodtagerne, der mener ikke at kende til puljekalenderen.

Figur 2.7 Tilfredshed blandt tilskudsmodtagere opdelt på kendskab til puljekalenderen

Note: Respondenter, der har svaret ”ved ikke”, indgår ikke i tabellen. Respondenter fordeler sig i 2018 således: ”Kender ikke puljekalenderen” (49), ”Kender puljekalenderen” (366). Respondenter fordeler sig i 2020 således: ”Kender ikke puljekalenderen” (33), ”Kender puljekalenderen” (371).

Vender vi blikket mod informationsmøderne, ser vi i Figur 2.8, at tilfredsheden stort set er ens mellem de tilskudsmodtagere, som deltager i informationsmøder, sammenlignet med tilskudsmodtagere, som ikke deltager i informationsmøder. Det billede gælder både i 2018 og 2020.

Figur 2.8 Tilfredshed blandt tilskudsmodtagere opdelt på deltagelse i informationsmøder

Note: Respondenter, der har svaret ”ved ikke”, indgår ikke i tabellen. Respondenter fordeler sig i 2018 således: ”Deltager 6,3

6,3 6,7

7,1

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Kender ikke puljekalenderen

Kender puljekalenderen

2018 2020

6,2

6,3 6,7

6,6

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Deltager ikke i informationsmøder

Deltager i informationsmøder

2018 2020

(22)

3 Kontakt med Tilskudsforvaltningen i Socialstyrelsen

Dette kapitel belyser tilskudsmodtagernes kontakt med Tilskudsforvaltningen i Socialstyrelsen.

Tabel 3.1 viser, at det ifølge 2020-målingen er knap 89 % af alle tilskudsmodtagerne, som har været i kontakt med Tilskudsforvaltningen i forbindelse med, at de har haft spørgsmål om en ansøgning, et tilskud eller andet. I 2018-målingen var det 85 %. Der er ikke de store forskelle mellem driftstilskudmodtagere og ansøgningspuljemodtagere.

Tabel 3.1 Kontakt med Tilskudsforvaltning opdelt på tilskudstype og år

Driftstilskud Ansøgningspulje I alt

2018 2020 2018 2020 2018 2020

Procentandel i kontakt 81,8 91,1 84,9 88,5 84,8 88,8

Tabel 3.2 opdeler spørgsmålet om kontakt efter, om tilskudsmodtagerne er kommuner/regioner eller øvrige organisationer (fx frivillige foreninger). Der er igen ikke nogle nævneværdige forskelle at spore. Begge organisationstyper har i altovervejende grad haft direkte kontakt med Tilskudsforvaltningen i løbet af tilskudsprocessen.

Tabel 3.2 Kontakt med Tilskudsforvaltning opdelt på organisationstype og år Kommuner/regioner Øvrige organisationer I alt

2018 2020 2018 2020 2018 2020

Procentandel i kontakt 88,8 91,7 83,9 88,3 84,8 88,8

Tabel 3.3 viser den gennemsnitlige score på tre spørgsmål angående kontakten med Tilskuds- forvaltningen. Spørgsmålene er Likert-skaleret på en skala fra 1 ”slet ikke” til 5 ”i meget høj grad”, dvs. jo højere gennemsnitsscore, i jo højere grad er man enig i spørgsmålsudsagnet.

Både driftstilskudsmodtagere og ansøgningspuljemodtagere synes i høj grad, at medarbejderen er imødekommende, når de er i kontakt med Tilskudsforvaltningen. Gennemsnittet for driftstilskudsmodtagere og ansøgningspuljemodtagere var henholdsvis 3,7 og 3,8 i 2018 og i 2020 er det 4,0 for begge. Generelt synes tilskudsmodtagerne også, at de fik svar på deres spørgsmål, idet gennemsnitscoren her ligger på ca. 3,5 på tværs af år og tilskudstype. Billedet er en smule mindre positivt, når man ser på muligheden for at komme i kontakt med Tilskuds- forvaltningen. I 2020 er ligger scoren på 3,3, hvilket gennemsnitligt set betyder, at tilskudsmodtagerne i nogen grad mener, at det er let at opnå kontakten. Både driftstilskuds- og ansøg-

(23)

Tabel 3.3 Gennemsnitsscore på spørgsmål om kontakten med Tilskudsforvaltningen Driftstilskud Ansøgningspulje I alt

I hvilken grad mener du… 2018 2020 2018 2020 2018 2020

at medarbejderen var imødekommende 3,7 4,0 3,8 4,0 3,9 4,0

at du modtog svar på spørgsmål 3,4 3,5 3,5 3,6 3,5 3,6

at det er let at komme i kontakt 2,8 3,3 3,1 3,3 3,1 3,3

Antal respondenter 36 71-72 346-351 347-353 370-375 398-395

Siden april 2020 har socialstyrelsen.dk været indgangen til Socialstyrelsens puljeområde. Før det var indgangen tilskudsportalen.sm.dk. Tabel 3.4 viser, hvilken digital indgang, de tilskudsmodtagere, som har deltaget i 2020-undersøgelse, har anvendt. Flest har brugt den nuvæ- rende indgang, men en del har anvendt den tidligere eller begge indgange.

Tabel 3.4 Anvendt digital indgang blandt tilskudsmodtagerne i 2020-målingen

Antal Procent Antal Procent

Socialstyrelsen.dk (nuværende) 50 61,0 194 46,7

Tilskudsportalen.sm.dk (tidligere) 13 15,9 82 19,8

Begge 19 23,2 139 33,5

Total 82 100 415 100

Med hensyn til de nuværende og tidligere digitale indgange, mener tilskudsmodtagerne gennemsnitligt, at man i nogen til høj grad kan orientere sig på hjemmesiderne. I både 2018 og 2020 er gennemsnitsscoren 3,4 for tilskudsmodtagerne samlet, jf. Tabel 3.5. Driftstilskudsmod- tagerne ser ud til at være en smule mere positive i 2020 (3,5), end de var i 2018 (3,2).

Tabel 3.5 Gennemsnitsscore for den digitale indgang til Socialstyrelsens puljeområde Driftstilskud Ansøgningspulje Alle

respondenter

I hvilken grad mener du… 2018 2020 2018 2020 2018 2020

at man kan orientere sig på tilskudsportalen.sm.dk/

socialstyrelsen.dk 3,2 3,5 3,5 3,4 3,4 3,4

Note: Antal respondenter er noget lavere i 2020, fordi spørgsmålet kun er stillet om socialstyrelsen.dk. De 95 respondenter, som udelukkende har anvendt den tidligere indgang, har således ikke fået spørgsmålet.

(24)

4 Ansøgningspuljer

I dette kapitel gennemgås de resultater fra tilfredshedsundersøgelsen, som alene omhandler modtagere af tilskud fra ansøgningspuljerne. Kapitlet er inddelt i tre afsnit. Det første afsnit afdækker resultaterne med hensyn til Socialstyrelsens tiltag vedrørende puljekalenderen og afholdelse af informationsmøder. Det andet afsnit præsenterer resultaterne angående, hvilke oplysninger tilskudsmodtagerne anvender, når de ansøger ansøgningspuljer. Det tredje afsnit omhandler afgørelsen i tilskudsbrevet samt budgetteringskravene.

4.1 Informationsmøder og puljekalender

Tabel 4.1 viser, at 39 % af tilskudsmodtagere af ansøgningspuljer i 2018 har deltaget i et infor- mationsmøde, mens 64 % kender til puljekalenderen. I 2020 er andelen af ansøgningspulje- modtagere, der har deltaget i et informationsmøde steget til 50 %, mens andelen, der kender til puljekalenderen, er steget til 87 %.

Tabel 4.1 Andel, som har deltaget i/kendskab til informationsmøder og puljekalender

Alle Heraf

kommuner/regioner

Heraf øvrige organisationer

2018 2020 2018 2020 2018 2020

Deltaget i informationsmøder (pct.) 39,2 49,7 69,1 65,5 32,9 46,8

Kender puljekalenderen (pct.) 64,0 87,4 53,8 81,8 66,4 88,5

Note: Respondenter, der har svaret ”ved ikke”, indgår ikke i tabellen.

Det er især kommuner og regioner, som deltager i informationsmøderne. 2018-måingen viste således, at 69 % af kommunerne/regionerne har deltaget i et informationsmøde. 2018-målin- gen viste, at informationsmøderne anvendes i betydelig mindre grad af de øvrige organisationer (33 %). I 2020-målingen ser vi en mindre forskel mellem organisationstyperne, om end kommunerne/regionerne fortsat ser ud til i højere grad at deltage i informationsmøderne end de øvrige organisationer. 2020-målingen viste således, at 66 % af kommunerne/regionerne har deltaget i et informationsmøde, mens 47 % af de øvrige organisationer deltager i informations- møderne.

Omvendt er det især de øvrige organisationer, som kender til puljekalenderen. 66 % af disse organisationer svarer i 2018, at de kender til puljekalenderen, mens tallet er 89 % i 2020. Det tilsvarende tal for kommuner/regioner er ca. 54 % i 2018 og 82 % i 2020.

Tabel 4.2 og Tabel 4.3 viser gennemsnittet på vurderingsspørgsmål vedrørende henholdsvis informationsmøderne og puljekalenderen stillet til modtagere af tilskud fra ansøgningspuljer.

(25)

Tabel 4.2 Gennemsnit på vurderingsspørgsmål vedrørende informationsmøder

Alle Heraf

2018 2020 2018 2020 2018 2020

I hvilken grad mener du, at informations- mødet gav information om relevante ansøgningspuljer?

3,2 3,4 3,4 3,6 3,2 3,4

Anm.: I 2020 blev mødet med kommunerne aflyst på grund af COVID-19-pandemien. Kommunale deltagere på informati- onsmødet i 2019 indgår dog fortsat i opgørelsen for 2020-målingen.

Note: Spørgsmålet er kun gået til respondenter, som har deltaget i et informationsmøde.

Respondenter, der har svaret ”ved ikke”, indgår ikke i tabellen.

Tabel 4.3 viser, at gennemsnittet for spørgsmålet angående puljekalenderen er lidt højere end vedrørende informationsmøderne. Gennemsnittet for ansøgningspuljemodtagerne under ét vedrørende spørgsmålet angående puljekalenderen ligger således på 3,5 i 2018 og 3,7 i 2020.

Tabel 4.3 Gennemsnit på vurderingsspørgsmål vedrørende puljekalenderen

Alle Heraf

2018 2020 2018 2020 2018 2020

I hvilken grad mener du, at puljekalenderen giver mulighed for at planlægge ansøgning af relevante ansøgningspuljer?

3,5 3,7 3,4 3,6 3,6 3,7

Note: Spørgsmålet er kun gået til de respondenter, som kender til puljekalenderen.

Respondenter, der har svaret ”ved ikke”, indgår ikke i tabellen.

4.2 Oplysninger om ansøgningspuljer

I forbindelse med, at ansøgningspuljer udmeldes, offentliggøres en bekendtgørelse og vejledning, der beskriver krav og vurderingskriterier til hver enkelt ansøgningspulje. Modtagerne af tilskud fra ansøgningspuljerne orienterer sig ifølge eget udsagn i omfattende grad i dette informationsmateriale, inden de ansøger. Næsten alle respondenter (98 %) angiver således i 2020, at de så nærmere på vejledningen, inden de ansøgte (96 % i 2018), mens 92 % i 2020 angiver, at de så nærmere på bekendtgørelsen, inden de søgte (88 % i 2018) jf. Tabel 4.4.

2020-målingen viser, at kommuner/regioner og øvrige organisationer i nogenlunde lige høj grad orienterer sig i vejledningen. 98-99 % angiver således, at de så nærmere på vejledningen, inden de ansøgte. I 2018 angav 94 % af kommunerne/regionerne, at de så nærmere på vejledningen, inden de ansøgte, mens det tilsvarende tal for de øvrige organisationer lå på 97 %.

96 % af kommunerne/regionerne angiver i 2020, at de så nærmere på bekendtgørelsen, inden de ansøgte, mens det for de øvrige organisationer er 92 %.

(26)

Tabel 4.4 Andel, som har orienteret sig i vejledning og bekendtgørelsen

Alle Heraf

2018 2020 2018 2020 2018 2020

Orienterede sig i vejledningen (pct.) 96,2 98,0 93,5 98,5 96,8 97,9

Orienterede sig i bekendtgørelsen (pct.) 88,2 92,3 89,2 95,5 88,0 91,6

Note: Respondenter, der har svaret ”ved ikke”, indgår ikke i tabellen.

Tabel 4.5 viser gennemsnittet på fire vurderingsspørgsmål vedrørende informationsmaterialet.

Spørgsmålene er Likert-skaleret og målt på en skala fra 1 ”slet ikke” til 5 ”i meget høj grad”, dvs. jo højere gennemsnitsscore, i jo højere grad er man enig i spørgsmålets udsagn. Tilskuds- modtagerne giver udtryk for, at det tilgængelige informationsmateriale i form af vejledningen og bekendtgørelsen er relevant, samt at ansøgningspuljens formål eller sociale problem var tydeligt. Gennemsnittet ligger mellem 3,9 og 4,0 for disse tre øverste spørgsmål i 2020-målin- gen, jf. Tabel 4.5. I 2018-målingen ser vi et marginalt lavere gennemsnit for disse tre spørgsmål (mellem 3,7 og 3,9).

Gennemsnitsvurderingen vedrørende spørgsmålet om hjemmesiden er lidt lavere end for de øvrige spørgsmål i Tabel 4.5. 2018-målingen viste således et gennemsnit på 3,2, mens det lå på 3,4 i 2020-målingen. Det skal imidlertid bemærkes, at det ikke har været muligt at stille præcist samme spørgsmål i 2018-spørgeskemaet og i 2020-spørgeskemaet med hensyn til, hvorvidt respondenterne mener, at hjemmesiden gør det nemt at indsende en ansøgning/finde information om, hvordan man ansøger. Det skyldes, at socialstyrelsen.dk siden april 2020 har været indgangen til Socialstyrelsens puljeområde, mens det tidligere var tilskudsportal.sm.dk, og fordi de to hjemmesider ikke er identiske med hensyn til muligheden for at indsende en ansøgning.⁴ Sammenligningen over tid for denne kategori skal derfor tages med det forbehold, at de to spørgsmål ikke er identiske, om end de kredser om det samme emne.

Tabel 4.5 Gennemsnit på vurderingsspørgsmål vedrørende information fra Tilskudsforvaltningen

I hvilken grad mener du… 2018 2020

at bekendtgørelsen indeholdte de informationer, der skulle bruges for at

vurdere, om ansøgningspuljen var relevant? 3,7 3,9

at vejledningen indeholdte de informationer, der skulle bruges for at

skrive ansøgningen? 3,8 4,0

at ansøgningspuljens formål eller sociale problem var tydelige? 3,9 4,0 at tilskudsportal.sm.dk/socialstyrelsen.dk gør det nemt at indsende en

ansøgning/ finde information om, hvordan man ansøger?¹ 3,2 3,4

Antal respondenter 362-419 357-394

Note: ¹ Socialstyrelsen.dk har siden april 2020 været indgangen til Socialstyrelsens puljeområde, mens det tidligere var tilskudsportal.sm.dk. Af samme grund har det ikke været muligt at stille præcist samme spørgsmål i 2018-spørge- skemaet og i 2020-spørgeskemaet med hensyn til, hvorvidt respondenterne mener, at hjemmesiden gør det nemt at