Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
Slægtsforskernes Bibliotek drivesaf foreningen Danske
Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af voresfælleskulturarv omfattendeslægts-, lokal- og personalhistorie.
Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor
Som sponsor i biblioteket opnår duen række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat
Ophavsret
Biblioteket indeholder værker bådemedog uden ophavsret. For værker, som er omfattet afophavsret, må PDF-filen kun benyttes tilpersonligt brug. Viderepubliceringogdistribution udenfor husstanden er ulovlig.
Links
Slægtsforskernes Bibliotek:https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk
KIRKEHISTORISKE SAMLINGER,
FJERDE RÆKKE,
UDGIVNE AF
SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE
VED
HOLGER FR. RØRDAM,
DR. PHIL., SOGNEPRÆST.
SJETTE BIND.
KJØBENHAVN.
I KOMMISSION HOS UNIV. BOGHANDLER G. E. C. GAD.
THIELES BOGTRYKKERI.
1899—1901.
Side
Randers Helligaandshus. Et Kloster fra Katholicismens Forfalds
periode. Af Stiftamtmand Stemann...1. 294 Breve fra Biskop Fr. Plum til Biskop Fr. Munter. Ved Cand. theol.
Knud Herberg... 44
Arild Hvitfeldt og Præsten i Faarevejle. Ved H. F. Rerdam ... 60
Om Separatisten Søren Lintrup. Ved H. F. Rerdam... 72
Blade af Møens Kirkehistorie i første Halvdel af 18. Aarhundrede. Ved H.F. Rerdam... 92. 241 Om Grundlæggelsen af Klosteret i Præstø. Ved H. F. Rerdam .... 131
Kirke- og kunsthistoriske Møder i Aaret 1899... 136
L. Fenger: Den danske Landsbykirkes Udvikling... 141
H. F. Rerdam: Thomas von Westen... 153
J.Kornerup: Om Kalundborg og dens Kirke... 179
H. F. Rerdam: Hvorledes Michaelis Kirke i Fredericia fik sit Navn, og hvad Navnet betyder... 188
Brødresocietetets Forhold til Grundtvigs Kamp mod Rationalismen, oplyst ved Breve. Ved Cand. theol. Knud Herberg... 209. 424 Danske og norske Studerende ved Universitetet i Greifswald. Ved Professor Dr. L Daae. Gjennemset og suppleret af H. F. Rerdam... 340. 498 Lunds Domkapitels Stadgar af år 1590 på danska. Ved Professor, Dr. Otto Ahnfelt...:... 405
Helliggesthus og Duebrødrehospital i Roskilde. Af Museumsinspektør Carl Neergaard... 445
Bidrag til Fyns Stifts Kirkehistorie (H.F.R.)... 508. 748 Kirke- og kunsthistoriske Møder i Aaret 1900... 515
L Fenger: Kirken og A.ntoniusklosteret i Præstø... 546
H. F. Rerdam: Magister Peder Jacobsen Winslow... 561
H. Rosendal: N. F. S. Grundtvig og J. P. Mynster... 564
Th.Laub: Om Kirkesangen i Danmark... 570
J.Kornerup: Om Middelalderens Altere og Altertavler... 584
H. F. Rerdam: Om Vardes Fortid, særlig i kirkelig Henseende. 596 Autobiografiske Optegnelser af Edv. Mau. Ved Arkivar G. L Wad.. 629
Side
Danske (og norske) besøgende i Hospitalet S. Maria dell’Anima i
Rom. Ved Cand. mag. J. Lindbæk... 708
Blade af Waisenhusets ældste Historie (Slutning). Ved H. F. Rørdam 728 Smaastykker: I. Brefvexling mellan Peder Winstrup och Zacharias Kling. Ved Professor, Dr. Otto Ahnfelt... 201
II. Fortsättning af instruktionen i »En skriftebok från Göinge härad«. Ved Professor, Dr. Otto Ahnfelt... 206
III. Magister Albert Samuelsen Schrøder. Ved V. Hostrup-Schultz 380 IV. To Breve fra Biskop Tetens til Biskop Munter. Ved Th. Hauch Fausbell... 386
V. Indberetning om Præstekald i Aarhus Stift. Ved Cand. theol. P. J. N. Spandet... 389
VI. Blandede Notitser: 1. Om AffattelsestidecU for nogle Aflads breve (L. Daae). 2. En Johannesrøst fra Middelalderen (H. F. R). 3. Ringsaker Kirke og Altertavle. 4. Om Kloster reformatoren Laurentius Branderi (H. F. R) 5. Om nogle Skrifter af danske Forfattere før 1550 (H.F.R). 6. Om Ærkebiskop Jørgen Skotborg (L. Daae). 7. En dansk Stu dent ved Universitetet i Franeker (H.F.R.)... 3$5 VII. Bornholms Krønike og dens Forfatter. Af Læge M. K. Zahrtmann... 604
VIII. Skolemanden Joh. Fred. Oest. Ved Provst J. P. Bekker ... 6C8 IX. Om Tyge Brahes Præst paa Hven. Ved H. F. Rordam... 614
X. Et Brev fra Fru Kamma Rahbek til N. F. S. Grundtvig. Ved Højskoleforstander H. Rosendal... 617
XI. Blandede Meddelelser. Ved Sognepræst John M. Møller.. 620
XII. Til Karakteristik af Biskop G. R. Muller. Ved Sognepræst John Hansen... 802
XIII. En Indskrift fra Vernjnge Kirke. Ved Sognepræst John M. Møller... 808
XIV, Helligaandshuset i Randers. Af Læge N. H. Bay... 809
Rettelser og Tillæg... 815
Navne- og Sagregister... §17
af
Kirkehistoriske Samlinger, 4de Række, I—VI. Bind.
Kirke- og kunsthistoriske Møder i Aarene 1893—1900.
1893 i Roskilde, Vejle, Hjøring, Nykjøbing p. Falster. IH, 344—406.
1894 i Helsingør, Ribe, Slagelse, Birkende. III, 641—92.
1895 i Kjøbenhavn, Hillerød, Grenaa, Middelfart, Hald, Randers. IV, 133—210.
1896 i Næstved, Viborg, Helsinge, Odense. IV, 563—619.
1897 i Assens, Kjeldby, Jelling, Maribo. V, 135—98.
1898 i Kjøge, Sorø, Nykjøbing p. Mors. V, 503—83.
1899 i Haslev, Kalundborg, Fredericia. VI, 137—200.
1900 i Præstø, Nyborg, Varde. VI, 545—603.
Om Kirkebygningskunstens Udvikling og historiske Forudsæt
ninger. Af V. Koch. III, 395-406.
De jydske Granitkirker, særlig de paa Mors. Af F. Uldall. V, 547-58.
Vor Middelalders Teglstenskirker. Af V. Koch. III, 645—57.
Den danske Landsbykirkes Udvikling. Af L. Fenger. VI, 141—51.
Om Kalkmalerierne (i Kirkerne). Af J. Kornerup. V, 149—63.
Om Middelalderens Altere og Altertavler. Af J. Kornerup. VI, 584-95.
Naar blev Biskop Valdemar tagen til Fange. Af H. Olrik. III, 305-24.
Kardinallegaten Guidos Hoveddom i Ærkebispestriden 1266 samt nogle Bemærkninger om G. Paludan-Müllers Fremstilling af Guidos Optræden i Danmark. Af Kr. Erslev. IV, 332—54.
II Udsigt over Indholdet.
Biskop Peder af Odense, død c. 1280. Af Kr. Erslev. V, 609 — 12.
Akterne i Processen mellem Erik Menved og Jens Grand. Af Kr. Erslev. III, 276-304.
Ærkebispevalget i Lund 1361. Ved Kr. Erslev. IV, 211—5.
Om Middelalderens Klosterliv. Af Fr. Nielsen. IV, 184—8.
Bidrag til Danmarks Kirkehistorie hentede fra Clairvaux og Giteaux. Af H. Olrik. III, 1 — 25. 421—5.
Om Gistercienserklosteret i Esrom. Af Fr. Nielsen. IV, 147 — 50.
Et Bidrag til dansk Klosterhistorie i Ghristiern I’s Tid. Ved W. Christensen. V, 84-125.
Bidrag til Danmarks Klosterhistorie. Af G. Neergaard. I, 56—90.
172. 480—98. 741-57.
Om Affattelsestiden af nogle Afladsbreve. Ved L. Daae. VI, 395—7.
To Ritualbøger fra Middelalderen. V, 787—94.
En Bøn fra Middelalderen. Ved L. Moltesen. V, 613—4.
En Johannesrøst fra Middelalderen. VI, 397.
Nogle Brudstykker, Nordens Historie vedkommende, af Kilian Leibs Krønike. Ved L. Daae. IV, 407 — 11.
Udsigt over Arbejderne i Danmarks Kirkehistorie siden Reforma
tionen. I, 1-40. II, 561—609. IV, 225-56.
Reformationens historiske Berettigelse med særligt Hensyn til Danmark. IV, 133—46.
Om de Tilskud til dansk Aandsliv, der i Reformationstiden ydedes af Morsingboere. V, 558 — 71.
Bemærkninger om nogle Grupper af Reformationstidens Digtning.
Af J. Paludan. III, 693-720.
En lille Notits til „Historien om Peder Smed og Adser Bonde“.
Af G. Neergaard. I, 552—4.
Om nogle Skrifter af danske Forfattere før 1550. VI, 399—401.
De tidligste Spor af Missionsbestræbelser hos os efter Reforma
tionen. I, 157—62.
Daab af Morianer i Christian IV’s Tid. Ved H. D. Lind. I, 576.
En Eventyrer i det 17. Aarh. Ved L. Daae. III, 793—6.
Uddrag af Hans Povlsen Resens Jubilæumsskrift, Lutherus trium- phans. I, 40—55.
Tilbagekaldelse af M. Detlef Mejers Vranglære om Ghristi Ned
fart til Helvede. IV, 806-9.
En Benaadning under Krigsforhold (1658 — 9). III, 824—7.
Præsteskabets Udgift i Sjæland til den svenske Konge under Kbhvn.s Belejring. III, 637—8.
Skibspræster fra Kong Frederik den Tredjes Tid. Ved H. D. Lind.
IV, 550-62.
Theologiske Kandidater fra det 17.Aarh. V, 805 — 14.
Den efter Enevældens Indførelse anordnede Superintendent-Ed.
I, 167-8.
Udsigt over Trosfrihedens Historie, særlig i Danmark. Af Fr.
Nielsen. VI, 197-9.
Uddrag af Biskop Henrik Gerners Synodalmonita 1693 — 1700.
Ved V. Bang. III, 115—39.
En pråstelig rapport af år 1711 rorande danska krigsfångars innanlåsnings- och kristendomskunskap. Ved H. Lundstrom.
V, 799 800.
Reformationens 200-Aars Jubilæum i Danmark 1717. Af Hans Olrik. I, 268-94.
Reformationsjubilæet i Aalborg 1717. Ved D. H. Wulff. II, 323-31.
Blade af Waisenhusets ældste Historie. III, 26—96. 519—62.
VI, 728-47.
Fra Pietismens Tid. I, 173—94 499 — 551. 604—20.
General-Kirkeinspektions-Kollegiets ældste Forhandlinger. III, 487-518.
Fra Kirkeinspektionskollegiets første Tid. III, 804 — 6.
Kirkekollegiet til Biskop G. Ramus i Odense. I, 180—3.
Fra Kirketvangens Tid (Slagelse 1737 — 8). Ved V. Bang. II, 203-10.
Biskop P. Hersleb om Reform af det højere Skolevæsen. Ved V. Bang. II, 726-33.
En fhv. Præst søger militær Ansættelse (1756). Ved G. E. A.
Schøller. III, 634-7.
Træk af romersk-katholsk Propaganda i 18. Aarh. Af W. Woll.
III, 609-17.
Den danske Kirke i Kong Frederik V’s Tid. Af L. Koch. I, 295-345.
Samlinger til den danske Kirkes Historie i Slutningen af det 18. Aarh. Ved L. Koch. II, 369-95. 610-40.
IV Udsigt over Indholdet.
Brødresocietetets Forhold til Grundtvigs Kamp mod Rationalis
men oplyst ved Breve. Ved K. Heiberg. VI, 209—40.
424—44.
Lægmænds Deltagelse i Kirkens Arbejde i det 19. Aarh. Af L. Koch. V, 572—83.
Aktstykker vedrørende Baptistsagen 1844—47. Ved H. Rosendal.
V, 408—44.
Udvalg af Niels Albeks kirkehistoriske Samlinger (1674 — 1753).
I, 638-701.
Præsten Joh. Ghr. Ambders paa Helgoland. I, 668 — 75.
Matthias Anchersen, Biskop i Ribe Stift. I, 423—39.
Nogle Oplysninger om Matthias Bagger. Af A. E. Erichsen.
IV, 392-8.
Af et hidtil utrykt Brev fra Biskop Balle. Ved N. V. Nielsen.
V, 618.
Niels Blichers Autobiografi. Ved G. V. Christensen. III, 97—114.
Biskop Peder Outzen Boisen. Af L. Koch. V, 180—93.
Breve til Biskop Henrik Bornemann i Aalborg. Ved D. H. Wulff.
II, 140-79.
Om Tyge Brahes Præst paa Hven. VI, 613—6.
Om Klosterreformatoren Laurentius Branderi. VI, 398—9.
Dr. th. Andreas Bredenberg, Præst i Holbæk og Merløse. I, 105-10.
Om Jesper Brochmand. Af Fr. Nielsen. V, 517—22.
Bidrag til Biskop Jesper Brochmands Historie. III, 179—94.
625-6.
Mag. Niels Goccius, Kapellan i Randers. IV, 620—2.
Hr. Jakob Hansen Guningham, Præst i Horslunde. II, 299—307.
Mag. Poul Danchel, res. Kapellan ved Frue Kirke i Kbhvn. I, 97 — 105.
Et lille Bidrag til J. G. Dippels Historie. III, 799—800.
Et Bidrag Enevold Ewalds Ungdomshistorie. I, 661—3.
Bidrag til Enevold Ewalds Levned. Ved V. Bang. II, 687 — 97.
Dr. Oluf Nielsen Fielchecrone. I, 794—804.
Om Dr. theol. Rasmus Fleischer. II, 745 — 6.
Tre Breve fra Peder Fogh til Jens Worm. Ved V. Bang. II, 343-9.
Et Brev fra Kansler Chr. Friis til Holger Rosenkrands. II, 763 — 5.
Hr. Peder Fuglede, Sognepræst i Værslev og Jorløse. I, 111 — 7.
To Breve fra Christoffer Giessing til J. Worm. I, 127—30.
Henrik Christoffer Glahns autobiografiske Optegnelser. Ved Im.
Barfod. I, 758-e4.
Dr. Søren Glud, Biskop i Viborg Stift. I. 419 — 23.
Breve til Hans Gram. II, 431—60.
Præsten Johannes Green i Agger ved Christiania. II, 263 — 72.
Brev fra Præsten Johan Grundtvig. Ved S. Nielsen. I, 164 — 5.
Et Brev fra N. F. S. Grundtvig. Ved Th. Møller. IV, 398—400.
N. F. S. Grundtvig og J. P. Mynster. Af H. Rosendal. VI, 563—9.
Om et Gavebrev udstedt af Fru Birgitte Gøye. Ved Fr. Barfod.
IV, 416.
Mag. Johan Matthis Hammerich, Sognepræst v. Frue K. i Aar
hus. I, 91-7.
Præsten Peder Sørensen Haslings Testament. II, 340—2.
Udtalelser af det theol. Fakultet om L. Helveg og A. G. Rudel- bach 1846-7. Ved L. Koch. V, 126-33.
Et Brev fra Biskop Iver Hemmet i Ribe. II, 192.
Rimbrev til Biskop Peder Hersleb 1738. III, 807 — 14.
Biskop Laurits Jacobsen (Hindsholms) Dagbog fra 1651 til 1663. (l.Afsn.). II, 641-86.
Arild Hvitfeldt og Præsten i Faarevejle. VI, 61 — 71.
Biskop Peder Jacobsen Hygom. Et Bidrag til Pietismens Hi
storie. I, 499-551. 604-20. (III, 818-21).
Præsten Jens Nielsen Høstmarks „Testamente“. VI, 624—8.
Om Hr. Peder Jacobsen i Hygum og nogle af hans Efter
kommere. Ved John Hansen. III, 818—21.
Et hidtil ubemærket Lejlighedsdigt af Kingo. III, 796 — 8.
Om Forfatteren Jacob Madsen Kjøbenhavn. IV, 290—300.
Dr. Mourits Pedersen Køning, Biskop i Aalborg Stift. 1, 346 — 79.
Skrivelse fra Prof. Joachim Lange i Halle til Biskop P. Hersleb.
I, 184-6.
Af Provst, Mag. Peder Langes Optegnelsesbog. Ved L. Daae.
III, 618-30.
Jacob Langebeks Dagbog paa hans Rejse til Gjerdrup 1743.
IV, 430-45.
Jacob Langebeks Rejse i Sjæland og Fyn 1746. IV, 37 — 57.
VI Udsigt over Indholdet.
H. Langhorns Sendebrev til opvakte Venner i Kbhvn., 1733.
I, 640-53.
Om Reformatoren Peder Laurenssen fra Næstved. IV, 574 — 80.
Søren Lintrups Afskedsepistel til Hr. Lyder Roed. I, 174 — 6.
Om den pietistiske Student Søren Lintrup. Af H. Olrik. I, 564-70.
Om Separatisten Søren Lintrup. VI, 72—91.
En Notits om Hartvig Lohmann. V, 833.
Flensborgeren Mester Hans Lund, Holpræst i Rusland og siden Præst i Magleby ved Skjelskør. IV, 417—29.
Et lille Bidrag til M. Klavs Christoffersen Lyskanders Historie.
III, 639-40.
Autobiografiske Optegnelser af Edv. Mau. Ved G. L. Wad, VI, 629 — 707.
Om Major Morten Maules Giftermaal med sin Svigerinde. Ved V. Bang. I. 135-8.
Dr. theol. Mads Jensen Medelfar, Biskop i Lund. V, 1—55.
607-8.
Et hidtil ubekjendt Arbejde af Viborg-Bispen Knud Mikkelsøn.
Ved W. Christensen. V, 299—333.
Til Karakteristik af Biskop G. R. Müller. Ved John Hansen. VI, 802-8.
Breve fra J. P. Mynster til W. F. Engelbreth. IV, 446—511.
693-767.
Hr. Anders Møller, Præst i Alsted og Fjenneslev. I, 117—21.
Professor, Dr. theol. Jens Møllers Optegnelser om sit Levned.
IV, 246-89.
Tingskriver Christoffer Nielsen. Ved J. M. Møller. VI, 620—2.
Har Laurids Nielsøn („Klosterlasse“) været Præst i Danmark 1562-3? Af G. Bang. III, 790-3.
Hr. Christopher Nyholm, Præst i Slaglille og Bjernede. I, 121—4.
Skolemanden Joh. Fred. Oest. VI, 608 — 14.
Om Sværmeren Holger Paulli. I, 168—72.
Mester Christiern Pedersen. IV, 603 — 12.
Hvad Præsten Niels Pedersen i Baarse efterlod sig. Ved N. V.
Nielsen. V, 394 —400.
Breve fra Biskop Fr. Plum til Biskop Fr. Münter. Ved K. Hei- berg. VI, 44-59.
Dr. Erik Eriksen Pontoppidan, Biskop i Trondhjems Stift. II, 231-62.
Et Brev fra Fru Kamma Rahbek til N. F. S. Grundtvig. Ved H. Rosendal. VI, 617-20.
En Notits om Just Lauridsen Ranch. Ved S. B. Smith. II, 538—9.
Af Mag. Morten Reenbergs Brevvexling. II, 308—22.
Brev fra Jens Rennord til Grev J. L. Holstein. Ved V. Bang.
II, 765-8.
Rasmus Hansen Reravius. II, 1—53.
Chilian Reuther fra Mellerstadt. Ved S. B. Smith. III, 798—9.
Et Brev fra Fr. Rostgaard til Christen Worm. I, 130—4.
M. Hans Jørgensen Sadolins Fald. II, 288—99.
Mag. Albert Samuelsen Schrøder. Ved V. Hostrup Schultz. VI, 379—86.
Om Ærkebiskop Jørgen Skotborg. Ved L. Daae. VI, 401—2.
Hans Tavsen. III, 658—79. 681—9.
To Breve fra Biskop Tetens til Biskop Munter. Ved Th. H.
Fausbøll. VI, 386-9.
Optegnelser af Salmedigteren Mag. Hans Thomesen. Ved A. E.
Erichsen. I, 440—53.
To Breve fra Ghr. L. Thyconius. Ved V. Bang. II, 746—9.
Gustav Trolles sidste Brev. IV, 411—4.
Forfatteren Oluf Lauritsen Trunthiem eller Arctander. V, 387 -93. 608-9.
Nogle hidtil ubekjendte Vers af Biskop Lage Urne. Ved L. Daae.
II, 721-5.
Den theologiske Professor Dr. Hans Vandals Selvbiografi. II, 548-54.
Personalia over Provst, Mag. Søren Wedege. Ved D. H. Wulff.
II, 531-5.
Præsten (i St. Magleby p. Amager) Gunder Wegersløffs sidste Villie. I, 663-8.
Thomas von Westen. VI, 153—77.
Mag. Hans Jensens Viborgs Selvbiografi. III, 195—203.
Biskop, Dr. Gaspar Wildhagen i Viborg. II, 540—8.
Skaaningen Mag. Peder Jacobsen Winslow. VI, 561—3.
Brefvexling mellan Peder Winstrup och Zacharias Kling. Ved O. Ahnfelt. VI, 201-5.
vin Udsigt over Indholdet.
Et Bidrag til Mag. Morten Gasper Wolfburgs Historie. Af S. Jørgensen. I, 621—33.
Udvalg af Jens Worms efterladte Samlinger. Ved V. Bang, I.
125-42.
Lektor Ole Worms Leveregler for sin Søn. I, 139—40.
Sjælands Stift.
Kjøbenhavns Universitets Forhandlinger fra 1599 til 1604. IV, 69 — 125. do. fra 1604 til 1608. IV, 512—33.768—801.
Om en Kalk, som hår tilhørt Kjøbenhavns Kapitel. II, 368.
Nogle Analekter om kjøbenhavnske Præster. Ved A. Jantzen.
II, 733—8.
Det kjøbenhavnske Brødre-Societets Dagbogsoptegnelser 1746 -69. Ved K. Heiberg. V, 584-605. 629-67.
Undersøgelse af Klager over Præsterne i Frederiksborg 1747.
1, 186—93.
Kirkelige Minder, der knytte sig til Hillerød By og Frederiks
borg Slot. IV, 150-6.
S. Nicolai Kloster i Helsingør. Af G. Neergaard. I, 57—64. 808.
Om Kalundborg og dens Kirke. Af J. Kornerup. VI, 179—88.
Om S. Nicolai Kirke i Kjøge. Af L. Fenger. V, 504—9.
Fra Kjøge Bys kirkelige Fortid. V, 510—7.
Om S. Peders Kloster i Næstved. Af Fr. Nielsen. IV, 566 — 71.
Om Kirkerne i Næstved. Af L. Fenger. IV, 571—4.
Optegnelse om et Præstekalent i Næstved 1600. I, 793—4.
Antoniterklosteret i Præstø. II, 193—230.
Om Grundlæggelsen af Klosteret i Præstø. VI, 131—6.
Kirken og Antoniusklosteret i Præstø. Ved L. Fenger. VI, 546-61.
Ringsted Kirkes Brand 1806. Ved Th. Hansen. II, 751—6.
Oprindelsen til den nuværende Domkirke i Roskilde. Af Jul.
Lange. III, 347—62.
Roskilde i Reformationstiden. III, 363 — 72.
Et Bidrag til Roskilde Domskoles Historie. Ved L. Daae. III, 622—5.
Klosterjomfruerne i St. Agnete Kloster i Roskilde. Af G. Neer
gaard. I, 749 — 57.
Duebrødre Stiftelse i Roskilde i ældre Tid. II, 493—530.
Helliggesthus og Duebrødrehospital i Roskilde. Af G. Neergaard.
VI, 445-97.
St. Peders Kirke i Slagelse. Af J. Heilmann. IV, 379—91.
En Klokkers Optegnelse (vedr. S. Peders K. i Slagelse). Ved J. Heilmann. V, 800—3.
Sorø Kirkes Arkitektur og Minder. Af J. Kornerup. V, 523—33.
Om Sorøs Historie i det første Aarhundrede efter Reformationen.
V, 534—43.
Meddelelser af Birkerøds Præstearkiv. Ved Th. Møller. H, 332—40.
Universitetskirken i Faxe og dens Præster. I, 195—243. 702—40.
Hans Grams Optegnelser om Præster i Gjentofte. IV, 415—6.
Kirkelige Minder fra Haslev. VI. 137—41.
Om Helle-Lenes Kilde, hendes Oprindelse og Udspring. Ved L. Daae, III, 626-9.
Præste-Epitafier i Hvalsø Kirke. Ved V. Bang. IV, 534—41.
Bidrag til Jyllinge og Gundsømagle Præstekalds ældste Historie.
I, 784—93.
Æbelholt Klosters Gaard i Jyllinge. Ved CL Neergaard. II, 350—68.
Gudstjenesten i Ledreborg Kapel. Ved V. Bang. IV, 623—9.
Bidrag til Ledøje og Smørum Sognekalds Historie. III, 325—44.
Prædikestolen i Snoldelev Kirke. II, 535—8.
Om den sidste Abbed i Æbelholt Kloster. Af G. Neergaard.
I, 481-93.
Præsterne i Ørslev og Bjerre. I, 150—6.
Blade af Møens Kirkehistorie i første Halvdel af 18. Aarh. VI, 92-130. 241-293.
Degne- og Skoleholdere paa Møen 1728—50. V, 445—79.
668—719.
Præsten Nic. Jæger og hans Kamp imod Bøndernes „Sommer- Riden“ paa Møen. V, 213—98.
Om Kjøbstedpræstegaardenes Skjæbne (Stege). IV, 812.
Kirkelige Minder fra Kjeldby paa Møen. V, 164—6.
Nogle Optegnelser fra Bornholm:
I. Uddrag af Rasmus Pedersen Ravns Skrifter. I, 454 -68.
X Udsigt over Indholdet.
II. Uddrag af Aaker Kirkebog 1651—62. Ved G. Th.
Christensen. I, 469—80.
Bornholms Krønike og dens Forfatter. Af M. K. Zahrtmann.
VI, 604-8.
Kirkelige Forhold paa St. Groix 1741 og danske Præster paa de vestindiske Øer i Midten af det 18. Aarh. II, 54 — 100.
Fyns Stift.
Bidrag til Fyns Stifts Kirkehistorie. VI, 508—44. 748—801.
Bidrag til fynske Kirkers og Præstekalds Historie. (1. Præste- valget i Gislev 1570. 2. Til Ellested og omliggende Sognes Historie. 3. Til Ringe og Herringe Sognekalds Historie. 4. Jordløse og Haastrup Sogne. 5. Præsten Hans Knudsen i Østerhæsinge. 6. Østrup og Hjadstrup Præstekalds Adkomstbreve. 7. Brænderup Kirkebog. 8. An
nekteringen af Stenstrup, Lunde, Otterup og Kirkeby Sogne.
9. Præsteembedet paa Strynø). II, 461—92. 698 — 720.
IH, 140-78. 638—9.
Om Reformationen i Odense. IV, 613—8.
Nyt Indlæg i Striden om Tidsfølgen ved Opførelsen af St. Knuds Kirke i Odense. Af L. Fenger. IV, 641—71.
Om Korets Alder i St. Knuds Kirke. Af A. K. Damgaard. IV, 672-7.
Om Benedicts Skrin i St. Knuds Kirke i Odense. Af A. K.
Damgaard. I, 244 — 67.
Kirkelige Forhold og Personligheder i Assens i Tiden nærmest Reformationen. V, 136—47.
Træk af Kirkeforholdene i Middelfart i den senere Middelalder.
IV, 171-5.
Bidrag til Svenborg Skoles Historie. II, 554—60. 738—44.
Aktstykker til Avernakøs Kirkehistorie. I, 633 — 7.
Mag. Jens Madsen Faber, Sognepræst i Gislev og Ellested, og hans Børn. Ved John Hansen. IV, 58—68.
To Præster i Gislev-Ellested i dette Aarh. Af John Hansen.
IV, 355-78.
Livet i en fynsk Præstegaard (Nørrebroby) i første Fjerdedel af 19. Aarh. Af H. S. Ipsen. IV, 1—36.
Efterretninger fra Skam Herred i Fyn. I. Agernæs, Hunstrup, Kjørup, Krogsbølle II. Om Æbeløs Forhold til Klinte Sogn. V, 720—86.
Smaating om Skeby-Otterup Sogne. Ved E. V. Lose. III, 428—32.
En Indskrift fra Verninge Kirke. Ved J. M. Møller. VI, 808.
Laaland-Falsters Stift.
Kirkelige Forhold paa Laaland i Reformationens Aarh. V, 196 — 8.
Efterretninger fra Laaland. II, 273—307. III, 563—608.
Efterretninger om Fuglse Herred 1574 — 92. II, 6—27. 273—88.
Smaa Meddelelser om Saxkjøbing Kirke og Præsteembede. Ved L. Wagner. IV, 678-92.
Ringsebølle Sognemænds Forlangende om Gudstjeneste paa visse Dage. IV, 802-6.
Tydsk Gudstjeneste i Nykjøbing p. Falster. V, 804.
Om Valfarterne til Kippinge før og efter Reformationen. III, 433—86.
N. P. Saxtrups Angreb paa Valfarterne til Kippinge. IV, 629—32.
Indførelsen af den Evangeliske Salmebog i Horbelev og Falkerslev Sogne 1801-2. Af L. Koch. III, 721-39.
Aalborg Stift.
Fra Helligaandsklosteret i Aalborg. I, 165 — 6.
Bidrag til Aalborg Kathedralskoles Historie. Ved D. H. Wulff.
I, 554-64.
Rektorerne ved Aalborg Skole 1574 — 1684. III, 425—8.
Forfølgelser mod de opvakte i Aalborg. I, 653—61.
Herrnhutiske Præster i Aalborg Stift i Slutningen af Christian VI’s Tid. II, 101-39.
Mag. Anders Langgaard og*hans Kapellan Otto Krogstrup. Af C. V. Christensen. III, 740—82.
Af hvilken Orden var Maristed Kloster? Af C. Neergaard. I, 741-9.
Bidrag til Latinskolens Historie i Nykjøbing paa Mors. Ved D. H. Wulff. I, 772—84.
Bidrag til Thisted Skoles Historie. Ved D. H. Wulff. II, 756-63.
Kirkebogscuriosa (Uddrag af Sulsted og Ajstrup Sognes Kirke
bog). Ved J.P. Bekker. 821-3.
XII Udsigt over Indholdet.
Viborg Stift.
Viborg Domkirke. Af J. Kornerup. IV, 589—602.
„ Vaadesangen“ i Viborg Domkirke for Erik Glipping. Af A. Heise.
I, 380—400.
Træk af Viborgs Kirkehistorie i Middelalderen. Af Fr. Nielsen.
IV, 583-6.
Udsigt over Viborg Reformationshistorie. IV, 586 — 9.
Om Nedrivningen af Vroue Kirkes Korsfløj. Ved P. Kristensen.
IV, 638-40.
Aarhus Stift.
Indberetning om Præstekald i Aarhus Stift. Ved P. J. N. Spandet.
VI, 389-95.
Aarhus Bispestols Indkomst 1788. Ved V. Bang. I, 573—6.
Om Stiftsprovstiets Oprettelse i Aarhus. Ved V. Bang. I, 140—2.
Om Randers Bys Reformationshistorie. IV, 188 — 91. 205 — 10.
Om S. Mortens Kirke i Randers. Af Fr. Uldall. IV, 191—205.
Helligaands Kloster i Randers. Af G. Neergaard. I, 74 — 90.172.
Et Tingsvidne af 1527 vedr. Helligaands Kloster i Randers. Ved O. Andersen. I, 764 — 7.
Helligaandskapel og S. Mortens Kirke i Randers. Af G. Neer
gaard. II, 180—7.
Det restaurerede formentlige „Helligaandshus“ i Randers. Af Stemann. V, 68—83.
Om samme. Af N. H. Bay. V, 355 — 72.
Hvor har Randers Helligaandshus ligget? Af Stemann. V, 481—502.
Randers Helligaandshus. Et Kloster fra Katholicismens For
faldsperiode. Af Stemann. VI, 1—43. 294—339.
Randers Helligaandshus. Af N. H. Bay. VI, 809—14 Landsbykirkerne i Grenaaegnen. Af V. Koch. IV, 157—68.
Træk af Grenaaegnens Kirkehistorie i Reformationens Aar- hundrede. IV, 168 — 70.
En Begivenhed i Ring Klosters Historie. Af G. Neergaard. I, 493—8.
Om Altertavlen i den nedbrudte Kirke i Tvenstrup. Ved G. V.
Langkilde. II, 331-2.
Ribe Stift.
Hvorledes Michaelis Kirke i Fredericia fik sit Navn, og hvad dette Navn betyder. VI, 188—97.
Om Vardes Fortid, særlig i kirkelig Henseende. IV, 596—602.
Om Jellings Minder fra Oldtid og Middelalder. Af J. Kornerup.
V, 167-79.
Indskrifter m. m. i Stadil Kirke. Ved H. G. A. Jørgensen. IV, 542—49
Stubber Kloster. Af G. Neergaard. I, 67 — 74. 90.
Om Vilslev og Darum Præstekald i Ribe Stift. Ved H. J. J.
Sørensen. I, 162—4.
For hundred Aar siden (om Præster i Vorbasse). Ved J. M.
Møller. IV, 400-7.
Vorbasse Kirkeklokke. Ved J. M. Møller. VI, 623—4.
Indskriften paa Døbefonten i Nordby Kirke paa Fanø. Ved Erl. Rørdam. II, 187-92.
Sønderjylland, Skaane, Norge, Udlandet.
Reformationen i Sønderjylland indtil Foraaret 1526. Af A. D.
Jørgensen. I, 577 — 603.
En fynsk Bondes Besøg i Ghristiansfelt 1798. Ved P. S. Nye- borg. I, 401 — 18.
Provst Aleth Hansens Erindringer om hans første Præstevirk- somhed i Husby i Angel. III, 211 — 75.
Om de separatistiske Bevægelser i Bordelum og Omegn (1739).
I, 676-86.
Anthoinette Bourignon og hendes Ophold i Sønderjylland. Af L. J. Moltesen. II, 396—430.
Om Revisionen af Lunds Domkapitels Statuter efter Reforma
tionen. Af O. Ahnfelt. IV, 301—31.
Lunds Domkapitels Stadgar af år 1590 på danska. Af O. Ahn
felt. VI, 405—23.
S. Peders Nonnekloster i Lund. Af G. Neergaard. I, 64 — 67.
En Skriftebok från Goinge hårad på 1600-talet. Af O. Ahnfelt.
V, 334-54. 606 — 7,
Fortsåttning af instruktionen i „En Skriftebok från Goinge hårad“. Af O. Ahnfelt. VI, 206-8.
XIV Udsigt over Indholdet.
Ur Biskopen ofver Skåne Stift Peder Winstrups Kopiebok. Ved O. Ahnfelt. V, 614-8.
Et Bidrag til Stavanger Stifts Kirkehistorie i det 16. Aarh. IV, 216—22.
Ringsaker Kirke og Altertavle. VI, 398.
(Se Joh. Green, E. E. Pontoppidan, J. Rennord, 01. Laur. Trunthiem, Thomas v. Westen).
Danske og norske Studerende ved Universitetet i Helmstadt (1576-1744). Ved L. Daae. DI, 783-9.
Danske og norske Studerende ved Universitetet i Halle 1692 — 1744. Ved L. Daae. IV, 126-32.
Danske og norske Studerende ved Universitetet i Greifswald.
Ved L. Daae. IV, 340-78. 498-507.
Danske Studerende graduerede i Vittenberg i Reformationstiden.
III, 814-8.
En dansk Student ved Universitetet i Franeker. VI, 202—4.
Danske (og norske) besøgende i Hospitalet S. Maria delP Anima i Rom. Ved J. Lindbæk. VI, 708-27.
Om Kirkesangen i Danmark. Af Th. Laub. VI, 571 — 84.
Udsigt over den danske Salmehistorie. Af Fr. Nielsen. VI, 151—3.
Til dansk Salmehistorie. Af J. N. Skaar. IV, 222—4.
Det 17. Aarhundredes „fuldkomne“ Salmebøger. Af P. Seve- rinsen. V, 619—28.
Claus Frimanns Bidrag til „Evangelisk-christelig Psalmebog“.
Af J. N. Skaar. IV, 633-8.
W. H. F. Abrahamsons Bidrag til „Evang.-Christ. Psalmebog“.
Ved P. Severinsen. V, 814—23.
Ældre Salmebøgers og Salmesamlingers Bidrag til „Evang.- christ. Psalmebog“. Af J. N. Skaar. V, 56—67.
Forskjellige Forfatteres Bidrag til „Evang.-christ. Psalmebog“.
Af J. N. Skaar. V, 373-86.
Victor Christian Hjorts Bidrag til „Evang.-christ. Psalmebog“.
Ved J. Nissen. V, 480.
Ældre og nyere Bidrag til „Evang.-christ. Psalmebog“. Ved J.N. Skaar. V, 795-8.
Om Salmen: „Du Herre Christ“. II, 744 — 5.
En Parallel til Salmen: „Du Herre Ghrist“. Ved Gederfeld de Simonsen. III, 210.
Om Straffen for Uagtsomhed ved Uddeling af Nadveren. I, 768-72.
En Menighed berøves sin Ret til at vælge Præst (1564). I, 570-3.
En Landstingsdom af 1572 om Rebning af Præstegaardsjord.
II, 749-51.
En Præsts Advarsel mod Kortspil (1827). Ved John Hansen.
III, 631-4.
Om Retten til at holde Ligprædiken. Ved D. H. Wulff. III, 407-21.
Testamenter ved Begravelser. Ved J. Nissen. V, 199—212.
Om Begravelse i Kister af Vidier eller Straa. I, 804—6. V, 606.
Kirkeklokke-Indskrifter. Ved J. Jørgensen. II, 768 — 70. III, 801-4.
Om Skoledisciples Frihed for at høre under verdslig Domstol.
Ved D.H. Wulff. I, 143—9.
Sindssyges Vilkaar i ældre Tid. V, 401—7.
„Sankt Hans med den røde Mund“. IV, 810—2. V, 134.
Randers Helligaandshus.
Et Kloster fra Katholicismens Forfaldsperiode1).
Af Stiftamtmand Stemann.
(I. Indledning. — II. Klostrets ydre Forhold. — III. Klostrets indre Forhold. — IV. Priorerne.)
I.
Indledning.
Den Kirken iboende Trang til kristeligt Kjærligheds- arbeide har i Middelalderen neppe givet sig et mere stor- slaaet og skjønt Udtryk end i den Ordensstiftelse, som skyldes den fromme Gui fra Montpellier. Hele den Række af Barmhjertighedsgjerninger, som Jesus nævner i Mathæus 25. Kapitel, blev denne Stiftelses Program, og Guis glødende Iver og praktiske Organisationsevne vakte selv den overfor nye Ordensgrundlæggelser kjølige Pave Innocents lll’s Be
undring og Billigelse. Heliigaands Ordenen kunde derfor, fra første Færd, glæde sig saa vel ved den øverste kirke-
Ved Udarbejdelsen af dette historiske Forsøg har jeg maattet hente Oplysning mange Steder, og jeg skylder megen Tak for velvillig Imødekommen, saaledes til Rigsarkivet i Kjøbenhavn og Provinsarkivet i Viborg, til Dr. phil. Fr. Beckett, Adjunkt cand. mag.
H. C. Gabrielsen, Dr. theol. Pastor B Hansen, Rektor Dr phil. Hcise, Pastor J. P. J. Mynster, Pastor Jgn. Schmid, Pastor C Storp, Arkivar A. Thiset, Professor Dr. R. Haupt i Slesvig, Professor Dr. M. Heim- bucher i Bamberg, Pastor Adalbert Huhn i München, Pastor Ludv.
Schmitt i Exaten. Ganske særlig maa jeg bringe cand. theol. J. O.
Andersen en hjertelig Tak for den Utrættelighed og Elskværdighed, hvormed han atter og atter har ydet mig sin kyndige Medvirken.
1
Kirkehist.Saml. 4. R. VI
lige Øvrigheds og mange Privates ivrige Tilslutning, som ved en fast Organisation, der netop for dens Opgaver var af største Betydning.
Det er glædeligt, at denne Orden, der vel ikke udad
til har grebet epokegjørende ind i Verdenshistorien, men desto mere indadtil maa have haft sin velsignelsesrige Betydning i Kirkens Historie, nu har fundet sin moderne Historiker, Abbé P. Brune1). Et rigt og vigtigt Materiale til Belysning af dens Virksomhed, særligt i Frankrig, er derved blevet samlet og bearbeidet med Kyndighed. Over Ordenens For
historie til 1213 hviler dog fremdeles et vist Mørke, thi man staar desværre stadigt uden nøiere Kjendskab til »de forstandige Bud«, som Grundlæggeren oprindelig havde givet sit regelbundne Broderskab ved Hospitalet i Mont
pellier, og som Innocents IH godkjendte 1198. Ved Pavens Autorisationsbulle blev det lilstaaet Brødrene at have sær
ligt Bedehus (oratorium) og Kirkegaard, og de fik Præsen
tationsret til deres særlige Gejstlige, som dog skulde an
sættes af Stiftets Biskop og være hans Jurisdiktion under
lagte. Et Brev fra Innocents III2) viser imidlertid, at disse Præster allerede 1203 vare »Professer«, og da Paven 1204 lagde det nystiftede Hospital in Sassia de urbe, som blev Ordenens nye Hovedsæde og Moderhus til en Mængde Nystiftelser, under Gui og hans Broderskabs Ledelse, bestemtes det, at der skulde være 4 regelbundne Præster i det, som ikke maatte blande sig i den egent
lige Hospitalsgjerning, men varetage det »aandelige Arbeide«, og disse eximeredes ligesom Stiftelsen fra den ordinære geistlige Øvrighed. Hermed staar den nye Orden altsaa som en ordo mixtus og er kommen ind paa det Skraaplan,
x) »Histoire de fordre hospitalicr du Saint-Esprit.« — Paris 1892.
— Ogsaa Pastor Adalbert Huhn i Mönchen har i sit Værk: »Ge
schichte des Spitales, der Kirche und der Pfarrei zum hei
ligen Geiste in München« ydet et væsentligt Bidrag til Ordenens Historie.
2) Brune. 48. Anm.
Randers Helligaandshus. 3 der vel i Almindelighed for Middelalderens Betragtning maatte staa som Idealet, men ogsaa indeholdt den alvor
lige Fare for Gjærningen, at den »aandelige« Virksomhed opslugte eller dog trængte den legemlige tilbage. Muligvis har Abbé Brune Ret i, at denne Ordning [har haft Guis Bifald1), og at den Omformning, der blev Begyndelsen til det præstelige Elements Overvægt i Ordenen, ikke skyldes Innocents III; maaske er det ogsaa rimeligt, at den nye, pavelig stadfæstede Regel af 12132), som blev Grundlaget for Ordenen i dens europæiske Virken, bærer Præg af Guis eiendommelige Sprog, men han kan næppe siges at have ført Bevis for, at denne Regel, der er en med Hen
syn til Ordenens særlige Gjerning udvidet Augustinerregel (altsaa nærmest beregnet paa regelbundne Præster) i sit Væsen er den samme som den oprindelige, der af de faa sikre Antydninger, vi have, synes givet til et Broderskab af regelbundne Lægfolk, egentlige Munke (Mænd og Kvinder), som vilde hellige sig til praktiske Barmhjertig- hedsgjærninger. Heller ikke har Forfatteren nærmere ana
lyseret Reglens Forhold til de borgerlige Hospitalsstiftelsers og Johanniternes Ordninger.
Paa et andet Punkt, der ikke mindst for vort Fædre
lands Vedkommende har særlig Interesse, har den kyndige Forfatter desværre ikke givet sit Stof en tilstrækkelig grun
dig Sigtelse. Vi tænke her paa Spørgsmaalet om Forholdet mellem de talrige Stiftelser, der gaa under Navn af Hellig- aandshuse, og som især siden 13. Aarhundrede træffes rundtom i Norden, og den store Orden med Reglen af 1213. Ikke mindst for Danmarks Vedkommende vilde en Undersøgelse her være af Vigtighed. Forfatteren inkorpo
rerer nemlig uden Betænkning alle nordiske Helligaands- huse i Ordenen, men indtil et Bevismateriale herfor fore
ligger, maa den ældre Opfattelse, at de oprindelig ikke x) Brune. 57.
2) Brune. 89 ff.
1*
hørte til Ordenen, staa ved Magt, selv om de ofte skyldte Geistlige deres Oprindelse, og man maaske kan tilskrive Kjendskab til Helligaands Ordenens Huse deres Fremkomst.
Da denne endelig i det 15de Aarhundrede fik nogle Klostre i Norden, fik de allerfleste af de ældre Helligaandshuse heller intet med den at gjøre, kun 5 i Danmark og Søder- køping i Sverig1) kom til at tilhøre den.
Indførelsen af Helligaandsordenen i Danmark hænger vel i det Hele sammen med den nyvakte Interesse for Kloster
livet, der herhjemme fremstod ved de hæderlige Bestræbelser, som det 15.Aarhundrede gjordefor atfremhjælpe en strængere Observans. Denne Interesse synes ogsaa at have besjælet de første oldenborgske Konger, og ganske særlig fik Kri- stiern I Sans for Ordenen ved sit personlige Kjendskab til dens nyopbyggede Moderhus i Rom.
Inden vi gaa over til vort særlige Emne, skulle vi for
udskikke nogle almindelige Bemærkninger om Helligaands Ordenens Forhold. Reglen var, som nævnt, en udvidet Augustinerregel. Professerne aflagde foruden de tre al
mindelige Munkeløfter et fjerde, hvilket skete ved følgende Formular: »Jeg helliger mig til Gud, den Helligaand, den helligste Jomfru og vore Herrer de Fattige for at tjene dem, saa længe jeg lever«2).
Hvad Dragten angaar, var den ikke den samme alle
vegne, og vi har ikke nøiagtige Efterretninger om, hvorledes den har været i Danmark. Formodentlig har man her som i Søderkøping brugt den italienske. Brødrenes Klædning var der en sort, sneverærmet Talar (Soutane), hvorover
r) V. Hedqvist: »Den kristna kärlekswerksamheten i Sverige«. 109.—
Om Halsnø Kloster i Norge, der var til før Helligaands Ordenens Stiftelse og styredes af en Abbed i Afhængighedsforhold til Ber
gens Biskop (C. C. A. Lange »De norske Klostres Historie i Mid
delalderen« 359 ), virkelig har haft noget med den og med San Spirito in Sassia at gjøre, trænger formentlig til nærmere kritisk Undersøgelse.
2) M. Heimbucher: «Die Orden und Kongregationen der katholischen Kirche«. L 405.
Randers Helligaandshus. 5 Kappen med Hætte blev baaret. Søstrene havde ligeledes en sort Kjole og Kappe; paa Hovedet bare de et Klæde med et hvidt Slør. Som Kjendingstegn havde Ordenen et tolvfliget Dobbeltkors af hvidt Lærred, som blev syet fast paa venstre Side af Kjortel og Kappe1).
Ordenen besad Huse af meget forskjelligt Omfang; kun de store optog alle de forskjellige Virksomheder, som hørte til Formaalet; de mindre tilegnede sig Opgaver efter øko
nomisk Evne. En Kardinal i Rom var Ordenens særlige Protektor, men iøvrigt lededes den af en Generalmagister (grand maître), hvis Valg efter Guis Død tilfaldt San Spirito i Rom. Ved Pinse holdt han et Generalkapitel. Hvert Kloster holdt Ugekapitler og ved Kvatember et almindeligt Kapitel2).
Klostrene styredes af Rektorer, der ogsaa kaldtes Magistre eller Præceptorer; de stadfæstedes af Generalmagisteren.
Det aandelige Opsyn i Huset tilkom Prioren, der valgtes for et Aar ad Gangen; men i de fleste Stiftelser faldt de to Stillinger sammen paa Grund af den Overvægt, det geistlige Element omtrent fra Begyndelsen havde faaet, og som snart viste sig i, at Præceptoren regelmæssig toges biandt Præsterne. Personalet i de store Klostre bestod af Brødre (Klerikere og Lægbrødre), Søstre, Oblater og Løn
tjenere. Gui har faaet stor Betydning ved efter de ændrede Forhold at gjenoplive Oldtidens kvindelige Diakonat3).
Paverne — ikke altid de, der bare Tiaraen med størst Hæder — overøste efterhaanden Ordenen med Privilegier;
den maatte holde Gudstjeneste i sine Kirker i Interdikts
tider, foretage aarlige almindelige Almisseindsamlinger med Ret for Indsamlerne til at stille Interdikter i Bero for de Kirkers Vedkommende, hvor de meddelte deres Aflad. 1476 4) forsøgte Sixtus IV at lægge alle »Helligaandshuse«, selv de, der hidtil ikke havde været regelbundne, direkte
Brune. 95 ff.
2) Brune. 78.
8) Brune. 91.
4) Brune. 238.
under San Spirito in Sassia. Da Klostrene vare unddragne de lokale Bispers Overhøihed, bleve de selvstændige Sogne i Sognene, hvor Ordenens Præster meddelte Sakramenterne, foruden at de selvfølgelig afsang Breviariets kanoniske Tider.
Neppe nogen anden Orden have Paverne skænket saa megen Aflad som denne. Saaledes regner Innocents VIII, at Ordenen hvert Aar ved sine Messer og Brødrenes Tidelæsning yder Aflad for ialt 64,000 Aar, foruden de 100 å 200,000 Aars Aflad, der for bestemte Dage er skænket Ordenen og dens Velgjørere1). Altsaa maatte Middelalderens Troende med deres Rædsel for Skærsilden med Forkjærlighed betænke disse Pavernes Yndlingsstiftelser. I Danmark se vi saaledes ogsaa, at Kong Hans paa sit Dødsleie betænker Aalborg Helligaandshus og Kristiern II Malmø og Faaborg Klostre, da han 1520 skulde tiltræde sit kritiske Tog op i Sverig.
Ordenens Blomstringstid varede imidlertid i store Dele af Europa kun et Aarhundrede2). Alle disse Begun
stigelser, der skulde styrke Ordenen, have rimeligvis havt den modsatte Virkning, idet den ikke har kunnet taale de talrige ukontrollerede Gaver, hvormed den betænktes.
De danske Helligaands Klostre omtales fra romersk-ka- tholsk Side som »Efteraarsblomster, der snart skulde dø i Protestantismens haarde Vinter«3). Megen Modstands
evne have disse Stiftelser vitterlig ikke havt; de have tvert- imod ved forskjellige xMisbrug bidraget deres til den For
argelse, der beredte Jordbunden for Reformationen.
I Randers laa et af disse Klostre; det oprettedes først c. 1489 og bestod kun i c. 40 Aar. Efterretningerne derom ere ikke meget fyldige, men desuagtet afgiver det en ganske karakteristisk Prøve paa et dansk Helligaands Kloster fra denne Romerkirkens Forfaldsperiode.
1) Brune. 150 ft'.
2) Heimbucher. I. 405.
8) Abbé Renard: »Hist, de l’hôpital de Neufchateau«. — Brune. 252.
Randers Helligaandshus. 7 II.
Klostrets ydre Forhold.
Det Helligaands Kloster, vi i Slutningen af det 15. Aar- hundrede træffe i Randers, er fremgaaet af en ren borgerlig Institution, der bar Helligaands Navnet. Hvornaar dette
»Hospital« er grundlagt, vides ikke, men dets Ledelse havde ikke noget med nogen Orden at gjøre. Inden vi vende os til Randers Helligaands Kloster, maa vi da kortelig gjøre Rede for vort Kjendskab til det Helligaandshus, hvoraf dette frem
gik som Nystiftelse.
Første Gang, det nævnes, er i Randers Kjøbsvendes Gilde-Skraa fra 1417x). Det har til de forskjelligste Tider været almindeligt, at Borgere slutte sig sammen i For
eninger; men Middelalderens Gilder havde fremfor Nutidens Foreninger tillige Forbindelse med Kirken, og Randers lignede ganske andre Byer i den Henseende. Den nævnte Skraa giver os et Indblik i et af disse Gilder og viser, at dette holder sine aarlige Messer »for leffuende oc døthe som vværet haffuer oc nw æræ och komme skulle wtj fornempde køpswene law j randers«, med dertil hørende Ofre af Gildets Brødre og Søstre i Helligaandshuset, der altsaa ogsaa i sin ældste Skikkelse havde et Alter med Sjælemesser.
En anden Indtægtskilde skaffede Helligaandshusene sig igjennem deres Almissesamlere, »den Helligaands Bedere«.
For at fremme Indsamlingen skaffede disse Institutioner sig særlige Afladsbreve fra Bisper eller andre kirkelige Dignitarer. Indsamlerne fik paa deres ofte lange og be
sværlige Veie naturligvis ikke selve de originale Aflads
breve med, men kun Afskrifter, der for at de kun alt
for hyppige Misligheder kunde undgaas, vare attesterede af Biskoppen2). Der foreligger endnu Oversættelser af 6
x) Udgiven efter Haandskriftet Nr. 484 i den Uldallske Haandskrift- samling i det Store kgl. Bibliothek.
2) Dr. H. W. Bensen: »Ein Hospital im Mittelalter«. 52 og 94. — A. Huhn. 48.
ufuldstændige Afladsbreve1) til Fordel for Randers Hellig
aandshus, hvilke Oversættelser skjønnes at være skrevne omkring Aar 1500. Det er formentlig ikke let at afgjøre, om disse have synderlig Værdi som historiske Aktstykker.
De ere nemlig alle udaterede og uden Angivelse af, hvor de ere udstedte, og Biskop Jens Iversen Lange nævnes i to af dem (Nr. 2 og 3 i Haandskriftet) ikke blot i Stad
fæstelsen men ogsaa i Slutningen af selve Brevets Tekst, uagtet han ikke var Biskop samtidig med Udstederne. I Nr. 2, som skulde skrive sig fra Aar 14342) tales der om
»den Bygning, som nu begyndes og bygges i Randers, som er et Helligaandshus«, medens den paategnede Stad
fæstelse af Jens Iversen dog ikke kan være sket før 1449, da han først dette Aar blev Biskop i Aarhus. Man vilde altsaa, hvis Brevet var ægte og Oversættelsen rigtig klar, staa overfor den Abnormitet, at der med mindst 15 Aars Mellemrum begyndes paa en og samme Bygning. Det fjerde Brev, som ogsaa skulde være udstedt før Jens Iversens Tid3), taler derimod udtrykkeligt om det Helligaandshus,
»som nu begyndt er og optaget«. Hele Forholdet mellem det Hus, der existerede 1417, og det Hus, som afvekslende er fuldendt og begyndes i disse Afladsbreve, er desværre meget uklart, og der lader sig af dem i alt Fald intet Re
sultat uddrage med Hensyn til det ældste Helligaandshus’s Bygningshistorie. Paafaldende er det ogsaa, at det netop er de mest lovende af Afladsbrevene, d. v. s. de, der have de fleste Udstedere og altsaa ogsaa bringe de fleste Dages Aflad, der gjøre det upaalideligste Indtryk paa Grund af den mistænkelige biskoppelige Stadfæstelse.
x) Tillæg 1. Nr. 2 i Haandskriftet er trjkt i Kirkehist. Saml. 4. R.
V. 82 og udelades derfor her. Det kan med Sikkerhed siges, at det ikke ud af det Haandskrift, hvori disse Oversættelser findes, lader sig bevise, at det har tilhørt Kjøbsvendelauget i Randers.
Haandskriftet savner ethvert Vidnesbyrd om, at det har haft nogen officiel Karakter.
2) Stadfeldt: »Beskrivelse over Randers Kjøbstad«. 193.
8) Stadfeldt: 194.
Randers Helligaandshus. 9 Endnu skal bemærkes, at dersom det sidste Afladsbrev (Nr. 6), der er udstedt af Gosvin Biskop i Scalholt, er ægte, kunde dette tyde paa, at denne virkelig har været den hollandske Munk, der 1428 af Kong Erik af Pommern og Dronning Philippa var bestemt til at forestaa det paa
tænkte Carlheuserkloster i Tjæreby1). Ved Afladsbrevet har Gosvin i saa Fald vist, at han under sit Ophold paa Randers Egnen har faaet Interesse forjnstitutioner i denne By.
Randers Helligaandshus støttedes endvidere af Om
egnens Adel. 1459, Torsdag før Palmesøndag, afsiger Kristiern I med sit Raad og gode Mænd, deriblandt »Eric Ottsøn, wor hoffmester«, i Aarhus en Dom2), hvorved en Gaard tilkjendes det. Af Dommen ses, at Elsebe Christi- ernsdatter (Vendelbo), gift anden Gang med Lyder Holk til Støvringgaard, i tidligere Tid3) havde givet denne Gaard til »then helghe aandz hws i Randers«. Af dette Doku
ment fremgaar derhos, at Helligaandshuset 1459 havde en verdslig Bestyrelse, idet det synes at ledes af en For
stander, og det er Borgmestrene, der bl. a. paa dettes Vegne møde i denne Proces med Oleff Lunge og Eric Pethersen (Due), den ene Giverindens Svigersøn, den anden en Datters Svigersøn.
1480 høre vi noget mere Helligaandsgods nævne, nemlig en »Helligaands-Eng« noget vest for Randers Bro4).
Endnu næppe 10 Aar førte det en meget beskeden Tilværelse, indtil det ved den i Danmark vakte Interesse for Helligaands Ordenen kom til at spille en mere frem
trædende Rolle. Hermed forholdt det sig saaledes. Kristi
ern I, som kort forinden han afsagde nysnævnte Dom, paa Kirkehist. Saml. 3. R. III. 175.
2) Kirkehist. Saml. 4. R. I. 87.
3) I Marts 1442 gav hun Randers Helligkorslaug den anden i oven
nævnte Dokument omtalte Gaard. Nyt hist. Tidsskrift V. 221.
Samme Maaned betænker hun ogsaa Aalborg Helligaands Kloster med Jordegods. Danske Mag. 5. R. II. 183.
4) Stadfeldts Diplom: 274.
forskjellig Maade havde begunstiget Aalborg Helligaands Kloster1), fik forøget Interesse for Helligaandsordenen ved sin Romerreise, hvor han ogsaa besøgte San Spirito in Sassia. Af Kongens Udsagn for Sixtus IV fremgaar iøv- rigt, at der dette Aar i Danmark kun fandtes et eneste Helligaands Kloster efter Augustins Regel, hvilket maa have været det i Aalborg, hvis Oprettelse i 1447 var bleven stadfæstet af Nicolaus V2), men efter Kongens Hjemkomst kommer der mere Fart i Udviklingen i Norden. Kristiern 1 foranlediger selv, at Kjøbenhavn og Malmø Helligaands- huse reformeres3), medens det ligesom i Faaborg 14774) i Randers er Borgerskabet, der tager Initiativet.
Denne »Reformation« er sket inden Udgangen af 1489.
I dette Aars Slutning tilhørte Helligaandshuset Ordenen, og gjennem dets Prior indleveredes en Supplik til Paven, der giver os Oplysning baade om Forandringen og det nye Klosters Status. Ansøgeren Broder Jens Mathiesen, Prior i Hellig Aands Hospital i Byen Banders, i Aarhus Stift5), beretter dels, at Raadmænd, Borgmestere og Menighed i Randers i St. Mortens Sogn have oprettet et Kapel under Helligaandens Navn6), »»dels at Biskop Eiler af Aarhus har billiget og modtaget fornævnte Fundation, Stiftelse, Gave og Overladelse og for evigt forenet, annekteret og inkorpo
reret samme Kapel i Helligaands Hospitalets Orden in Saxia de urbe«. Da imidlertid trods Afladsbreve og Sjæle
gaver »samme Kapels Indtægter vare saa ringe, at de ikke strakte til til en Broder af nævnte Orden, som skulde styre
x) Danske Mag. 5. R. II. 188 og 206
2) H. P. Rarfod: »Om Aalborg Helligaandshus« 16.
3) Rørdam: »Kjøbenhavns Kirker og Klostre«. 303 og 313.
4) Aug. Schrøder: »Meddelelse om Faaborg Kjøbstad fra ældre og nyere Tid«. 10.
6) Tillæg 3. Dette samt alle øvrige romerske Dokumenter skyldes cand. mag. J. Lindbæk.
6) Om dette skulde være det alt bestaaende Helligaandshus, frem
gaar ikke af Skrivelsen, men det maa vel anses for givet.
Randers Helligaandshus. 11 det og til dets nødvendige Opførelser og Bygninger«, har Kong Hans vist sig som dets Velgjører paa den ikke ual
mindelige Maade, at han har skænket Brødrene i Hellig- aands Hospitalet St. Mortens Sognekirke med Indtægter, som efter Patronatsretten tilhørte den til enhver Tid værende Konge i Danmark, for at de af disse kunde istandsætte og vedligeholde Kapellet, idet han dog har betinget sig, at de i nævnte Kirke en Gang hver Uge skulde holde en Messe for hans og hans Slægtninges Sjæle. Dokumentet viser, at Inkorporationen er foregaaet gjennem Helligaands Klostret i Aalborg. Suppliken synes at antyde, at den nye Stiftelse øjner Fare for sin Tilværelse, og at man haaber ved Pavens Sanktion at slaa al Indblanding vedrørende Stiftelsens Exi- stens til Jorden. Fra hvilken Side Indsigelser ventes, siges imidlertid ikke. Om der skal tænkes paa Overgreb fra Aalborg- klostrets Side, er vel tvivlsomt. I al Fald havde dette nylig overfor Kjøbenhavns Helligaands Kloster maattet opgive sine særlige Retskrav, idet Priorvalget her 1486 eller 14871) var stillet direkte under Ordensstyrelsen i Rom med Underkjendelse af Aalborgs Primat — formentlig en Følge af Sixtus lV’s Bulle af 1476, hvorved alle saadanne lokale Primater forbydes2). Svaret paa Suppliken blev som ønsket. Innocents VIII bekræfter og stadfæster »før
nævnte Oprettelse, Gave, tilstaaede Skænk, Forening, Annek
tering og Inkorporation«, og bestemmer, »at de skulle have evig Fastheds Kraft«, og »til bedre Sikring og Støtte af bemeldte Kapel og Kirke« indrømmer og tilstaar han,
»at samme maa bruge, nyde og frit og uhindret glæde sig ved alle de samlede og enkelte nævnte Indulgentier, Pri
vilegier, Exemptioner, tilstaaede Friheder og Naadesbe- visninger, tilkomne nævnte Helligaands Orden og tilstaaede samme Ordens Brødre paa en hvilken som helst Maade«.
En Maaned efter, 3. Februar 1490, er der et Tillæg til 1) Rørdam: »Kjøbenhavns Kirker og Klostre«. 329.
2) Brune: 238.
Suppliken, som giver Oplysning om, at Kirkens og Kapel
lets Indtægter ere 2 Mark Sølv1), hvilke i Mønt efter Pengenes Kjøbeevne i Nutiden rimeligvis kan ansættes til ialt c. 220 Kr.2).
At Helligaandsklostret skulde betale den sædvanlige aarlige Afgift til Rom, der for Aalborg Klostret beløb sig til 12 rhinske Gylden3) (omtrent 432 Kr.)2), siges intetsteds.
Man har snart efter en Prøve paa, hvad Klosterets Almissesamlere have kunnet indbringe, nemlig en Kalk med Afbildinger af St. Morten og Helligaands Ordenens Kors og følgende Inskription: »calix domus [sanjcti spiri
tus randrusiensis ad sanctum martinum factus (?) horsnes ex elemosinis eor[um anno] domini 1492« 4). Her finde vi første Gang St. Mortens Navn knyttet til Helligaandshusets, et Forhold, hvortil vi senere skulle komme tilbage.
Klostret har Medbør. 1493 faar det en betydelig Gave i Jordegods fra nogle Borgere, selvfølgelig mod Forpligtelse til Sjælemesser, og samtidig har det aabenbart faaet Lyst til at bygge; thi en flere Gange »restaureret« Indskrift i den nuværende St. Mortens Kirkes Kor beretter paa mangel
fuldt Latin5), at 1494 har »Prior J.«6) bygget dette.
4) Tillæg 4.
2) Velvillig Oplysning af Professor Will. Scharling.
8) Brune: 143.
4) Kirkehist. Saml. 4. R. I. 80. Hvorledes Fodstykket er kommet til Gjerrild, har det ikke været mig muligt at faa oplyst. — Dr. Henry Petersen læser (Illustr.Tid. 19. Febr. 1893 S. 256) Aarstallet som 1490.
Museumsinspektør Neergaard paa nysciterede Sted som 1492. Hvad der er det rigtige, maa bero paa, om man vil læse det sidste Tal som Romertal, saa bliver det 2, eller som arabisk Tal, saa bliver det et noget uregelmæssigt 0.
5) Saml, til jydsk Hist, og Topogr. III. 345.
®) Da der ikke var andre Priorer i Randers, maa det have været Prioren i Helligaandshuset. Efter velvillig Meddelelse af Mu
seumsinspektør Neergaard maa det efter alt, hvad der hidtil er fremkommet, anses for givet, at der aldrig har været noget Domi
nikaner-Kloster i Randers, og altsaa heller ikke nogen Domini
kaner-Prior. Naar Dr. Henry Petersen i »Geistlige Sigiller« ad
Randers Helligaandshus. 13 Vi kjende desværre ellers intet nærmere til den nu
værende St. Mortens Kirkes Bygningshistorie. Kun synes Inskriptioner og Vaaben i Kirkens sydlige Sideskib at tyde paa, at Kong Hans1) og de tre beslægtede jydske Adels- mænd Jens Nielsen (Munck) til Restrup, Oluf Friis, Lens
mand til Kalø, og Otte »Philposzen« (Bøistrup) til »Tue- gaard« (Tvedegaard)2) have haft Andel deri.
Nu følge flere Dokumenter, hvorved Helligaandshuset betænkes tildels med betydelige Gaver — baade af Adelige, Geistlige og Borgere, saaledes af Holger Eriksen Rosen- krantz til Boller ved Testamente af 14953), af Sogne
præsten i Gimming, en Raadmand i Randers og dennes Hustru 1496 4) og af Datidens største Godssamler Axell Lawessøn Brock til Clausholm, Græsede, Skærvad og Gun- derslevholm ved Gavebrev af 14965)
At Prioren for Helligaandshuset samtidig optræder med en vis Myndighed i Randers, fremgaar af et Doku
ment af 10. Juli 14976). Der har været Tvistemaal om nogle Vandløb, og man har villet slaa fast, hvor de have
Tavle XLIV Nr. 779 omtaler en Dominikaner-Prior Magnus i Randers, maa dette bero paa en Fejltagelse. Magnus var i Virkeligheden Prior for Benediktinerinderne i Vor Frue Kloster i Randers, der i Begyndelsen af det 15. Aarhundrede blev ophævet og lagt til Bir
gittinerindernes Kloster i Mariager.
Saml, til Jydsk Hist, og Topogr. III. 348. Det maa iøvrigt bero paa en fuldstændig Misforstaaelse, naar Dr. Henry Petersen i Illustr. Tid. Nr. 21 af 19. Febr. 1893 udtaler: «Flere Inskriptioner i St. Mortens Kirke udtrykke Klostrets særlige Taknemmelighed mod Kong Hans«. Der foreligger ingensomhelst Hjemmel for en saadan Udtalelse.
2) Dansk Adels Aarbog VII, 148. Bøistrup Vaabnet er det eneste af de tre i Kirken, hvor intet Navn er vedføiet, og det er gjengivet ganske forvansket, idet Hjelmen med Vesselhorn ved Tidens Tand og »Restaurering« er bleven til et Gemsehoved, og den blaa Vaabenfarve er gjort til en grøn.
n) Danske Mag. VI. 268 4) Tillæg 5.
e) Tillæg 6.
6) Tillæg 7.
løbet i Mands Minde. Klostret møder som Grundeier, og efter den Maade, hvorpaa Prioren nævnes, skulde man næsten tro, at Jens Mathiesen er kommet i Konflikt med øvrigheden ved selvraadig at flytte et af Vandløbene.
Til Fremme af Hospitalernes Formaal tjente ikke blot de Bidrag, som de Troende en Gang for alle maatte give, men man stræbte efter allevegne at skabe en Organisation, der ved aarlige Bidrag kunde sikre de enkelte Stifteisers Opretholdelse. Denne Organisation var Helligaands Broder
skabet, som Innocents III allerede havde taget under Pave
stolens særlige Beskyttelse1). De, der indtraadte i dette, bleve ikke blot delagtige i den til Fordel for Ordenen givne Aflad, men ligesom indlemmedes i Ordenen og fik Del i alle dennes gode Gjerninger til Bedste for Syge og Fattige2). I Helligaands Ordenens Regler findes et forme
ligt Ritual for Optagelsen af Medlemmerne3). Deres Navne optoges i Kalendariet, og deres Memorie blev holdt som en Broders eller en Søsters4). Et Exempel paa et lignende Forhold i Randers synes at foreligge efter et Dokument
’af Februar 1498, hvori »Oldermænd, Stolbrødre og Brødre og Søstre og alle og enhver øvrige Medlemmer af den saligste Jomfrus og Martyrers Barbaras Gilde, Forening og Samfund i Randers By, Aarhus Stift, nuværende og tilkommende«, optages i »den Helligaands Ordens Broder
skab«5). Det samme Gilde var iøvrigt lige et Aar forinden paa lignende Maade blevet optaget i St. Franciscus’s og St. Claras Ordens Broderskab i Randers6).
I Efteraaret 1500 er der igjen en større Gave af Land- eiendom, denne Gang fra Jens Nielsen (Munck) til Restrup7),
x) A. Huhn. 6.
2) A. Huhn. 31ff.
3) Brune. 154.
4) Uhlhorn: »Die christliche Liehesthätigkeit». II. 246.
5) Tillæg 8.
6) Stadfeldts Diplom: 155.
7) Tillæg 9.
Randers Helligaandshus. 15 der som tidligere nævnt ogsaa har deltaget i Opførelsen af St. Mortens Kirke. I disse Aar synes Klostrets øko
nomiske Status overhovedet at have naaet sit Høidepunkt.
Netop Aar 1500 skjænker Prior Jens Mathiesen en Altertavle til St. Mortens Kirke, idetmindste skal en i Marmora Danica gjengiven, forlængst forsvunden Indskrift i Kirkens Kor have meddelt dette.
Det 16. Aarhundredes Begyndelse synes at have været et Vendepunkt i Klostrets Historie, ligesom det paa Grund af det ulykkelige Ditmarskertog blev det for hele Riget. I nysnævnte Indskrift i St. Mortens Kirke fra Aar 1500 finde vi sidste Gang Jens Mathiesen nævnt som Prior, og i oven
nævnte Gavebrev af samme Aar træffe vi sidste Gang Be
nævnelsen »Helligaandshus i Randers hos St. Morthen«.
Denne Benævnelse findes kun paa den ovennævnte Kalk fra 1492, i Dokumenter fra 1496, 1498 og 1500, i en Protokoltilførsel i Rom1) og i et nu i Nationalmuseet op
bevaret Sigilstempel. Det sidste, der har Indskriften: »si- gillum capitulare domus sancti spiritus randrusiensis ad san martinum«, maa være benyttet under to af disse Doku
menter fra 14962) og 14983), da der i disse staar (1496)
»sigilla nostra Prioratus et Capituli sunt appensa« og (1498)
»sub sigillo capitulari«. Fra denne Tid forsvinder Tilføjelsen
»ad St. Martinum« fra Klostrets Navn, tillige tale Doku
menterne herefter kun om Konventsseglet4). Desværre er det for Tiden ikke muligt at sige, hvilken Betydning man skal tillægge disse vexlende Betegnelser. Vist er det, at Ordet »capitulare« ikke findes i noget andet bevaret dansk Helligaandshus Segl og i de hos Brune gjengivne kun findes
1) Denne, der senere skal omtales, er udateret, men der er en til Vished grænsende Sandsynlighed for, at den skriver sig fra c. 1500.
2) Tillæg 5.
8) Tillæg 8.
4) Dokumenternes Indhold have intet hermed at gjøre, jfr. Tillæg 5 og Kirkehist. Saml. 4. R. I. 88.
paa et af det romerske Moderhuses to Signeter1). En Tilføielse med et Helgennavn, der kunde svare til »ad sanctum Martinum« i Randers Seglet, findes derimod ikke.
Man har ment, at St. Mortens Kirke har været Kloster
kirke, men denne Paastand er af flere Grunde ikke hold
bar: En saadan Ordning vilde være uden Sidestykke i Ordenens Historie, idet man intetsteds finder en Helligaands Kloster
kirke som almindelig Sognekirke; disse Klostre ere tvært
imod allevegne undtagne fra de almindelige Sogneforhold og udgjøre, som tidligere anført, et Sogn i Sognet. Sup- pliken af 1489, hvorefter St. Mortens Kirke af økonomiske Grunde er bleven skænket til Helligaandskapellet, indeholder heller ikke det Ringeste til Støtte for den ommeldte Paa
stand, og denne modbevises sluttelig derved, at der 1493, 1498, 1500,1528 og 1529 udtrykkeligt tales om tildels daglig Gudstjeneste i Helligaandshuset, medens St. Mortens Kirke ligger ganske frit, og der aldrig er paavist en eneste Klosterbygning i dens umiddelbare Nærhed, hvilket ganske svarer til det Indtryk, man faar af dens Omgivelser i et Dokument fra 15422).
Den Formodning kunde maaske fremsættes, at Brugen af sigillum capitulare og Tilføielsen »ad sanctum Martinum«
har staaet i Forbindelse med uigjennemførlige Planer om et Kollegiatkapitel ved St. Mortens Kirke, men da der ellers intet foreligger om et saadant, kan denne kirkehistoriske Gaade heller ikke ad denne Vei finde sin Løsning.
I et Mageskiftebrev med Randers Graabrødrekloster fra Foraaret 15033) optræder første Gang en ny Prior, Niels Lauritzen, medens Jens Mathiesen nu er bleven Vikar over den Helligaands Orden i Danmark. Baade af dette Doku
ment og af et Sandemandstog af 15044) samt af Overens-
x) Brune: Planche VII. Nr. 2.
2) Erslev og Mollerup danske Kamelliregistr. 1535—50. S. 225.
3) Kirkehist. Saml. 4. R. V. 500.
4) Tillæg 11.
Randers Helligaandshus. 17 komst med Randers By af 1505x) erfares, at Klostret eier Jord i Byens vestlige Del og tæt udenfor samme, samt at det ligger umiddelbart indenfor Volden ved Byens indre vest
lige Grav. Af sidstnævnte Dokument ses forøvrigt, at der atter har været Dissens mellem Klostret og Borgerskabet, denne Gang med Hensyn til Klostrets Afløb, der havde forulempet Borgerne meget, og Klostrets Privether synes heller ikke at have været i den bedste Orden. Til Veder
lag for den Del af Volden og Graven, som Klostret fik ved denne Overenskomst, lovede det at anlægge en Sveibog og Gang; men denne Forpligtelse har Klostret aldrig fundet Anledning til at opfylde. Maaske ere Klostrets Byggefore
tagender voxede det over Hovedet — Dokumentet viser, at det har nyt Byggeri for — og det har vel overhovedet ikke været til Gavn for dets Status, at Kardinal Raimunds Afladskræmmere med Tyrkekrigen som Paaskud allerede fra 1501 havde hjemsøgt Landet. Af et Dokument fral5042) ses, at Prior Niels Lauritzen har afløst Jens Mathiesen som Vikar over den Helligaandsorden i Danmark.
I disse Aar betænkes Klostret og dets Fattige med forskjellige Gaarde og paa anden Maade nemlig 1508 af Erich Westeni og Anne Barfoed3), 1509 af Jep Andersen (Bjørn) af Støvringgaard4), 1510 af Tyge Jenssøn (Seefeld) af Dalsgaard5), af dennes Søn Jens Tygesen6), af Mogens Gøye7) og 1515 af Jens Erickssøn, Præst og Kannik i Aarhus8).
x) Kirkehist. Saml. 4. R. V. 77.
2) Tillæg 10
8) Hofmans Samling af Fundatser II. 393. Selve Gavebrevet har ikke kunnet findes i Rigsarkivet.
4) Kirkehist. Saml. 4 R. I. 88.
5) Tillæg 12.
6) Erslev og Mollerup: Danske Kancelliregistr. 1535—50. S. 229.
7) Klevenfeldts Samlinger til Familien Gøye. Da der i Dokumentet siges: »Dog schall jeg eller huo som Clauxholm i were haffuer fuldmagt hafue till at jage i samme Krat och lade fiske i samme Søe«, skulde man næsten tro, at noget af det deri omtalte har været en Livsgave.
8) Tillæg 13.
Kirkehist. Saml. 4. R. VI 2
Aar 1515 berøres Randers Helligaandshus af et verdens
historiskt Forhold, formentlig ret føleligt. Efter at de nor
diske Riger i en Række af Aar vare bievne hjemsøgte af en ny pavelig Afladskræmmer, ltzard Gravius, sætter Leo X Kronen paa Værket ved atter at sende en Afladskræmmer, Arcimbold, herop. Paven trænger til mange Penge; han benytter Fuldførelsen af Peterskirken i Rom som Paaskud, og forsmaar i den Anledning heller ikke det Middel at indskrænke den Hospitalet in Sassia og de dermed i For
bindelse staaende Klostres Ret til at forhandle Aflad, det Samme, som andre Ordener allerede forlængst havde op
levet. Pavens Rulle af 7. Marts 1515 bliver under 1. Januar 1516 i bekræftet Afskrift meddelt Klostrene i Kjøbenhavn, Aalborg, Malmø, Faaborg og Randers af Alexander Neroni, Leo X’s tidligere Majordomus, nu Helligaands Ordenens Generalmagister og Præceptor for Hospitalet in Sassia.
Klostrenes Ret til Afladshandel suspenderes for et Aar eller to, eller saa længe Paven finder for godt, dog tillades det dem at sælge Aflad under Pintsefesten og i Pintseugen.
Ogsaa Helligaands Broderskabets Bidrag til Klostrene synes herefter for en Del at skulle gaa i Pavens Kasse1). Som bekjendt endte iøvrigt en ikke ubetydelig Del af de paa denne Maade i Danmark indkomne Penge og Varer i Kri
stian II’s Lomme.
Foraar 1517 foregik et Mageskifte af noget Jordegods mellem Randers Helligaandshus og Essenbæk Kloster2).
Samme Aar betænkes Klostret atter i et Testamente, dog denne Gang ikke med Jordegods, men bl. a. med 10 Mark (i Nutidens Mønt c. 75 Kroner). Testator er Ærkedegnen i Aarhus, Dr. Morten Krabbe, som døde paafølgende Mortens Aften3). At Arcimbolds Ophold i Danmark fra December 1516 til April 1518, hvor Domkapitlerne paalagde Stiftets Præster at forkynde Afladen fra Prædikestolene, og Aflads-
x) Rørdam: 317 IT.
2) Ældste danske Arkivregistr: II. 107.
8) Ny kirkehist. Saml. V. 503.
