Studier i
kvægproduktionssystemer
Vagn Østergaard (red.)
Beretning
• i
rouium ran
STATENS HUSD\ RBRUGSFORSØG
Foulum, Postboks 39, 8830 6 65 25 00. Fax: 86 65 24 97
Statens H u s d y r b r u g s f o r s ø g , o p r e t t e t 1883, er en institution u n d e r Landbrugs- ministeriet.
Statens H u s d y r b r u g s f o r s ø g har til f o r m å l at g e n n e m f ø r e forskning og forsøg og opbygge viden af betydning f o r erhvervsmæssig husdyrbrug i D a n m a r k og bi- drage til en hurtig og sikker formidling af resultater til b r u g e r n e .
D e r skal i forsknings- og f o r s ø g s a r b e j d e t lægges vægt på ressourceudnyttelse, miljø og dyrevelfærd samt h u s d y r p r o d u k t e r n e s kvalitet og k o n k u r r e n c e e v n e . A b o n n e m e n t på Statens H u s d y r b r u g s f o r s ø g s B e r e t n i n g e r og M e d d e l e l s e r kan tegnes ved direkte henvendelse til Statens H u s d y r b r u g s f o r s ø g p å ovenstående adresse.
D e r er følgende afdelinger:
Dyrefysiologi og Biokemi Forsøg m e d F j e r k r æ og K a n i n e r Forsøg med Kvæg og Får Forsøg m e d Pelsdyr
Forsøg med Svin og H e s t e C e n t r a l l a b o r a t o r i u m Administration L a n d b r u g s d r i f t
NATIONAL INSTITUTE OF ANIMAL SCIENCE
Foulum, P.O. Box 39. DK-8830 Tjele Tel: + 4 5 86 65 25 00. Fax: 86 65 24 97
The National Institute of Animal Science was founded in 1883 and is a governmental research institute u n d e r the Ministry of Agriculture.
T h e aim of t h e institute is to carry out research and accumulate knowledge of i m p o r t a n c e t o D a n i s h animal h u s b a n d r y and c o n t r i b u t e to an efficient im- plementation of t h e results to t h e producers.
T h e research w o r k puts emphasis on utilization of resources, e n v i r o n m e n t and animal welfare and o n t h e quality and competitiveness of the agricultural prod- ucts..
For subscription to r e p o r t s and o t h e r publications please apply direct to the above adress.
T h e institute consists of t h e below d e p a r t m e n t s :
A n i m a l Physiology and Biochemistry R e s e a r c h in Poultry and R a b b i t s R e s e a r c h in C a t t l e and S h e e p R e s e a r c h in Fur A n i m a l s Research in Pigs and H o r s e s C e n t r a l L a b o r a t o r y
Administration F a r m M a n a g e m e n t & Services
ISSN 0105-6883
Statens Husdyrbrugsforsøg
Report from the National Institute of Animal Science, Denmark
Vagn Østergaard (red.)
Studier i kvægproduktionssystemer
Manuskriptet afleveret september 1991
D e n f o r e l i g g e n d e b e r e t n i n g o m f a t t e r d e t a l j e r e d e b i o l o g i s k e , t e k n i s k e og økonomiske resultater fra 38 forsøgsgårde repræsenterende for- s k e l l i g e kvægproduktionssystemer inden for såvel konventionel som ø k o l o g i s k k v æ g b r u g s d r i f t. I f o r s k n i n g s p r o g r a m m e t " R E D U C E R E D E O M K O S T - N I N G E R I JORDBRUGET 8 9 - 9 3 " studeres den konventionelle produktion, medens den ø k o l o g i s k e produktionsmåde studeres i "ØKOLOGISKE JORD- BRUGSSYSTEMER". Sidstnævnte gennemføres med direkte økonomisk støtte fra Jordbrugsdirektoratet.
Sammendrag og konklusion gives indledningsvis, hvorefter følger et kapitel med aktiviteter ved Helårsforsøg med k v æ g med de implicerede forsøgsværter og forsøgsteknikere. De forskellige opgaver søges løst b e d s t muligt ved et værdifuldt, bredt og eksternt samarbejde med:
Statens Planteavlsforsøg
Statens jordbrugstekniske Forsøg Statens Jordbrugsøkomiske Institut
Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed, Landbohøjskolen - Institut for Matematik og Statistik, Landbohøjskolen - Afd. for Landbrugets plantekultur, Landbohøjskolen
Statens Veterinære Serumlaboratorium Kvægsundhedstjenesten
- Det Økologiske Jordbrugsråd
- Landbrugets Rådgivningscenter, Skejby (planteavl, kvægbrug, byg- ninger og maskiner samt driftsøkonomi)
Udover beretningens forfattere har følgende videnskabelige medarbej- dere deltaget i forskningsprojekterne omtalt i kapitel 1: J.P. Han- sen, J.T. Sørensen og I. Thysen.
Dataindsamlingen er administreret af Jytte Kristensen og manuskrip- tet er renskrevet af Grethe Hansen og Birrit Stensgaard.
Afdelingen vil gerne varmt takke alle forsøgsværter for godt samar- bejde . En tak rettes også til Landsudvalget for Kvæg, der har bidra- get til finansieringen, s a m t t i l alle, der i øvrigt har bidraget til opgavernes løsning samt review af denne beretning.
Vagn Østergaard har været redaktør på beretningen.
Forskningscenter Foulum, september 1991 A. Neimann-Sørensen
r
I N D H O L D S F O R T E G N E L S E
S A M M E N D R A G . . . . . . . 5
1 . A K T I V I T E T E R V E D H E L Å R S F O R S Ø G M E D K V Æ G 1 9 9 0 - 9 1
S T U D I E R I K V Æ G P R O D U K T I O N S S Y S T E M E R , V a g n Ø s t e r g a a r d . . . 1 4
1.1 O v e r o r d n e d e f o r s k n i n g s m å l . . . 1 4 1.2 A k t i v i t e t e r i i g a n g v æ r e n d e p r o j e k t e r . . . 1 4
1 . 3 F o r s ø g s g å r d e , f o r s ø g s v æ r t e r o g f o r s ø g s t e k n i k e r e 1 9 9 0 - 9 1 1 7
2. KVJEGBRUGSDRIFT M E D V Æ G T P Å F R I S K G R Æ S I F O D E R F O R S Y N I N G E N . G R Æ S P R O D U K T I O N , - O P T A G E L S E O G - U D N Y T T E L S E ,
J o h n E . H e r m a n s e n o g T r o e l s K r i s t e n s e n . . . 2 0 2 . 1 I n d l e d n i n g . . . . . . 2 0 2.2- G r æ s p r o d u k t i o n , - o p t a g e l s e o g - u d n y t t e l s e . . . 2 0
2 . 3 K l ø v e r g r æ s m a r k e r n e s t i l s t a n d 2 5 2 . 4 K o n k l u s i o n . . . 2 7
3 . P R O J E K T : U D V I K L I N G O G A N A L Y S E A F L A V O M K O S T N I N G S S Y S T E M E R I M Æ L K E P R O D U K T I O N E N . S T R Ø E L S E S F O R B R U G I D Y B S T R Ø E L S E S S T A L D E ,
J e n s H i n d h e d e o g T r o e l s K r i s t e n s e n . . . 2 9 3 . 1 I n d l e d n i n g . . . 2 9 3 . 2 U d v æ l g e l s e af f o r s ø g s b r u g . . . 2 9 3 . 3 B e s k r i v e l s e af f o r s ø g s b r u g . . . 30 3 . 4 F o d e r r a t i o n e r o g g ø d n i n g s m å t t e n s f u n k t i o n . . . 3 2
4 . K O N V E N T I O N E L L E K V Æ G B R U G S S Y S T E M E R , T E K N I S K - Ø K O N O M I S K E R E S U L T A T E R 1 9 8 9 - 9 0 ,
T r o e l s K r i s t e n s e n , J o h n E . H e r m a n s e n o g J e n s H i n d h e d e . . . . 3 5 4 . 1 I n d l e d n i n g . . . 3 5 4 . 2 R e p r o d u k t i o n . . . 3 6 4 . 3 Y v e r s u n d h e d . . . 3 7
4.4 M æ l k e k v a l i t e t 39 4.5 T i l v æ k s t v æ r d i . . . . . . 3 9
4 . 6 D æ k n i n g s b i d r a g , k a p a c i t e t s o m k o s t n i n g e r og
d r i f t s o v e r s k u d . . . . 4 2 4 . 7 O p g ø r e l s e s m e t o d e . . . . 4 3
4 . 8 G å r d r a p p o r t e r . . . 4 6 5 . Ø K O L O G I S K K V Æ G B R U G S D R I F T , T E K N I S K - Ø K O N O M I S K E
R E S U L T A T E R 1 9 9 0 - 9 1 ,
E r i k S t e e n K r i s t e n s e n o g Ib S i l l e b a k K r i s t e n s e n . . . 9 0 5 . 1 I n d l e d n i n g . . . 9 0
5 . 2 P r o d u k t i o n e n s f o r l ø b i m a r k e n 9 0 5 . 3 P r o d u k t i o n e n s f o r l ø b i b e s æ t n i n g e n . . . . 9 2
5 . 4 P r o d u k t i o n e n s ø k o n o m i . . . 9 3
5 . 5 T e k n i s k - ø k o n o m i s k e r e s u l t a t e r i 16 b e d r i f t e r 94
5 . 6 L i t t e r a t u r 9 6
- 4 -
6. SUNDHED, SYGDOMSFOREBYGGELSE OG -BEHANDLING SAMT REPRODUKTION I ØKOLOGISKE MALKEKVÆGSBESÆTNINGER . Mette Vaarst, Kirsten Brock, Carsten Enevoldsen og
Erik Steen Kristensen 130
6.1 Baggrund og mål . . . 130
6.2 Dataindsamling og -præsentation . . . 133
6.3 Besætningens sammensætning, udskiftning og reproduktion 134 6.4 Yversundhed . . . 143
6.5 Kalvesundhed og - sygdomme 149 6.6 Dyrlægebehandlinger, køer 1 5 1 6.7 Gårdrapporter 1 5 3 6.8 Litteratur . . . 156
7. VINTERFODERPLANLÆGNING I ØKOLOGISKE MALKEKVÆGBRUG, Merete Jensen og Troels Kristensen 188 7.1 Indledning 188 7.2 Den økologiske indgangsvinkel 18 9 7.3 Principperne for foderplanlægning . . . 193
7.4 Foderplaner til malkekøer . . . 195
7.5 Foderplaner til opdræt . . . 202
7.6 Diskussion og konklusion . . . 207
7.7 Litteratur 208 8. INDHOLD AF LETOPLØSELIGE KULHYDRATER I ENSILEREDE GRÆSMARKSAFGRØDER, John E. Hermansen . . . 209
8 / 1 I n d l e d n i n g . . . . . . 2 0 9 8.2 M a t e r i a l e o g m e t o d e r . . . 2 0 9 8.3 Ensilagens sammensætning . . . 209
8.4 Estimering af LHK-indholdet . . . 211 8 . 5 K o n k l u s i o n . . . . . . 2 1 2
bedrifters tilpasningsmuligheder.
T i l p a s n i n g e r i p r o d u k t i o n e n s g e n n e m f ø r e l s e m å f o r v e n t e s a t b l i v e a k t u e l l e i m a n g e k v æ g b e d r i f t e r p å g r u n d a f d e æ n d r e d e p r o d u k t i o n s - v i l k å r , h e r u n d e r i s æ r e t f o r r i n g e t f o r h o l d m e l l e m p r o d u k t - o g f a k - t o r p r i s e r . D e t t e f o r h o l d b e t y d e r i s æ r , a t d e r m å s æ t t e s f o c u s p å r e d u k t i o n a f p r o d u k t i o n s o m k o s t n i n g e r n e p r . k g m æ l k , d a d e r s a m t i d i g t e r l o f t o v e r p r o d u k t i o n e n v e d m æ l k e k v o t e n . V e d e t n æ r m e r e s t u d i u m a f r e s u l t a t e r n e f r a H e l å r s f o r s ø g s b r u g e n e k a n d e r f o r f o r s k e l l i g e p r o - d u k t i o n s s y s t e m e r f i n d e s e k s e m p l e r p å t i l p a s n i n g e r , d e r k a n f o r b e d r e d e t ø k o n o m i s k e r e s u l t a t , b l . a . v e d f o r m i n d s k e l s e a f o m k o s t n i n g e r n e , inden for de givne produktionsrammer.
Et kvægbrugssystem er en kompliceret organisation med et stort antal produktionsfaktorer, dels kontrollable og dels ukontrollable. Desu- den kan arten og omfanget af de respektive produktionsfaktorer vari- ere meget fra gård til gård. Forskningsmetoden, der anvendes, skal d e r f o r p r i n c i p i e l t b e s k r i v e d e t k o m p l e k s e s a m s p i l m e l l e m l a n d m a n d , planter (mark) og dyr (stald). Samtidigt b ø r de fundne resultater være reproducerbare og dermed direkte brugbare i planlægningen af . produktionen i bedrifter med forskellige forudsætninger med hensyn •- til produktionsfaktorer og driftslederpræference. De mange faktorer og samspillet disse imellem nødvendiggør flerårige studier i for- skellige kvægbedrifter ud fra en systemisk angrebsvinkel.
En generel udredning af dette samspils betydning for de teknisk-øko- nomiske resultater er derfor endnu ikke muligt, da der kun forelig- ger to års resultater i det femårige forskningsprogram "REDUCEREDE OMKOSTNINGER I JORDBRUGET". I det følgende gives derfor en karak- teristik af de studerede forsøgsbrug, og nogle teknisk-økonomiske forhold fremdrages fra såvel konventionel som økologisk kvægbrugs- drift.
Resultaterne er baseret p å 36 malkekvægsbesætninger og 2 ammekvægbe-
t i o n e l t o g d e l s 17 k v æ g b r u g , d e r d r i v e s e f t e r ø k o l o g i s k e r e t n i n g s - l i n i e r , h v i l k e t b l . a . b e t y d e r at m i n e r a l s k g ø d n i n g o g k e m i s k f r e m - s t i l l e d e s p r ø j t e m i d l e r i k k e k a n a n v e n d e s , o g at d e r k u n a n v e n d e s b e g r æ n s e d e m æ n g d e r f o d e r a f i k k e - ø k o l o g i s k o p r i n d e l s e .
I d e k o n v e n t i o n e l t d r e v n e b r u g f o k u s e r e s p å d e a k t u e l l e m u l i g h e d e r f o r at b i l l i g g ø r e f o d e r f o r s y n i n g e n v e d f o r ø g e t u d n y t t e l s e a f f r i s k g r æ s f r e m b r a g t m e d l a v f a k t o r i n d s a t s , f . e k s . f l e r å r i g e k l ø v e r g r æ s - m a r k e r m e d l a v N t i l f ø r s e l e l l e r p r o d u c e r e t p å m a r g i n a l j o r d e r . D e s u - d e n f o c u s e r e s p å h v i l k e m u l i g h e d e r , d e r e r i k v æ g b e d r i f t e n f o r at f o r b e d r e d e t ø k o n o m i s k e r e s u l t a t v e d v a l g a f s t a l d t y p e o g t e k n o l o g i i f o r b i n d e l s e m e d r e n o v e r i n g a f s t a l d a n l æ g . D e ø k o l o g i s k e k v æ g b r u g b i d r a g e r t i l at f r e m s k a f f e n y v i d e n o m ' i n d s a t s a f h j æ l p e s t o f f e r o g a r b e j d e s a m t d e t t i l h ø r e n d e u d b y t t e i s å v e l m a r k s o m s t a l d . D e s u d e n f a s t l æ g g e s d e v æ s e n t l i g s t e p r o d u k t i o n s b e g r æ n s e n d e f a k t o r e r s i n d f l y - d e l s e p å d e n ø k o l o g i s k e d r i f t . R e s u l t a t e r n e f o r d e ø k o l o g i s k e b e - d r i f t e r b e s k r i v e s f o r r e g n s k a b s å r e t m a j 9 0 - a p r i l 91, m e n s r e s u l - t a t e r n e f o r d e k o n v e n t i o n e l l e b r u g b e s k r i v e s f o r å r e t n o v e m b e r 8 9 - o k t o b e r 9 0 . D e n n e a f g r æ n s n i n g a f s i d s t n æ v n t e f o r s ø g s å r e r b e g r u n d e t m e d ø n s k e t o m i p r o j e k t e r n e a f o p n å d e n b e d s t m u l i g t u d n y t t e l s e a f r e g n s k a b s r e s u l t a t e r n e v e d p l a n l æ g n i n g e n a f d e n k o m m e n d e v æ k s t s æ s o n u m i d d e l b a r t e f t e r r e g n s k a b s å r e t s a f s l u t n i n g .
T a b e l A v i s e r n o g l e v æ s e n t l i g e r a m m e r f o r p r o d u k t i o n e n . D e t f r e m g å r , a t p r o d u k t i o n e n i n d e n f o r s å v e l k o n v e n t i o n e l l e s o m ø k o l o g i s k e b e - d r i f t e r g e n n e m f ø r e s u n d e r v i d t f o r s k e l l i g e f y s i s k e r a m m e r s o m f . e k s . j o r d t i l l i g g e n d e ( s æ d s k i f t e a r e a l ) o g b e s æ t n i n g s s t ø r r e l s e . D e t s e s e n d v i d e r e , a t m æ l k e k v o t e n p r . s t a l d p l a d s ( k o b å s ), h e r u d t r y k t v e d k g 4 % m æ l k , v a r i e r e r b e t y d e l i g t . D e t e r k a r a k t e r i s t i s k , a t d e b e -
t r a g t e d e ø k o l o g i s k e b e d r i f t e r s o m t i l s i g t e t h a r e t l i d t s t ø r r e a r e - a l t i l l i g g e n d e p r . m æ l k e p r o d u k t i o n s e n h e d ( M P E ) , s e l v o m v a r i a t i o n s - b r e d d e n i n d e n f o r d i s s e b e d r i f t e r o g s å e r s t o r . U d o v e r s æ d s k i f t e a r e - a l e t i n d g å r f r a 0 t i l 0 , 4 h a v e d v a r e n d e g r æ s a r e a l p r . M P E i f o d e r - f o r s y n i n g e n p å d e ø k o l o g i s k e b r u g o g f r a 0 t i l 0 , 6 h a i d e k o n v e n - t i o n e l l e b r u g .
D r i f t s f o r m : K o n v e n t i o n e l Ø k o l o g i s k gns. min. - maks. gns. min. - mak s.
Ha i sædskiftet 58 20 - 167 66 14 - 163 Antal årskøer 69 36 - 276 63 24 - 164 Sædskifte ha pr. MPE1' 0, 99 0,53 - 2, 68 1, 05 0,52 - 1,46 Mælkekvota, kg 4% pr.
k o p l a d s 6300 4 8 0 0 - 7400 6200 4900 - 7300
A n t a l b e s æ t n i n g e r A n t a l b e s æ t n i n g e r Race, t u n g e + l e t t e 1 6 + 5 7 + 7
L ø s d r i f t + b i n d e s t a l d e 8_±_13 i-±-J
11 MPE = Mælkeproduktionsenhed = 1 årsko + tilhørende opdræt.
K o n v e n t i o n e l kvægbrugsdri fft
Foderproduktionens forløb er vigtig i alle kvægbrug, idet foderom- kostningerne typisk udgør fra 40 til 50% af de samlede omkostninger i mælkeproduktionen. Tabel B viser nettoudbyttet i de væsentlige afgrøder i de konventionelle brug samt variationen heri udtrykt ved gennemsnittet af henholdsvis de 25% bedrifter med laveste og højeste udbytter, således at der er fra 3 til 4 observationer bag hvert tal.
Tabel B Nettoudbyttet og stykomkostninger i de konventionelle b r u g f o r vækstsæsonen 1990.
a.e. (100 FE)/ha Stykomk., ¡zre/FE Gns. Variation Gns. Variation Græs 80 64 - 96 42 29 - 53 Helsæd med efterafg. 70 62 - 82 55 44 - 67 Roer inkl. top 115 94 - 133 57 40 - 80 Yårsæd,_hkq kerne 51 44 -_61_
Udbytteniveau og variationsbredde er af samme størrelsesorden som for vækstsæsonen 1989 og udtrykker en generel høj teknisk effektivi- tet .
Stykomkostningerne pr. FE varierer betydeligt mere fra bedrift til bedrift end nettoudbyttet, forårsaget af dels forskellig anvendelse af maskinstation til diverse opgaver og dels forskellig måde at pro-
8
For. brugene, der indgår i projektet "Billiggørelse af foderforsynin- gen ved forøget udnyttelse af frisk græs", viser de foreløbig resul- tater, at frisk græs kan udgøre en meget væsentlig del af foderra- tionen under samtidig opretholdelse af produktionsniveauet i mark og stald. I de 8 brug, hvor sædskiftearealet primært afgræsses, blev der således opnået en græsoptagelse på godt 1300 FE/ko ved et udbyt- teniveau på 7600 FE/ha og med et ydelsesniveau på 98% af niveauet ved vinterfodringen.
Generelt blev græsset produceret under anvendelse af en væsentlig lavere N-gødskning end foregående år, således ca. 45 kg N mindre pr.
ha. Dette skyldtes, at de fleste bedrifter baserede en større del af græsforsyningen på kløvergræs med lav N-tildeling, 1. års kløver- græsmarker udnyttet til afgræsning blev således typisk tildelt fra 100 - 150 kg. N/ha. Med den praktiserede udnyttelsesstrategi og N- tilførsel blev kløverbestanden opretholdt i 1. brugsår på alle area- ler, ligesom der generelt blev opretholdt en god samlet plante- bestand. Desuden var kløverbestanden ved starten af 2. brugsår op- retholdt for de 6 marker, hvor den blev bedømt. Som udgangspunkt har udnyttelsen i 1. brugsår sammen med de aktuelle klimavilkår derfor givet et godt grundlag for udnyttelse i 2. brugsår.
Variationen i optagelsen af frisk græs var fra ca. 1000 til ca. 3600 FE pr. mælkeproduktionsenhed for alle brug under ét, hvilket under- streger det potentiale, der i nogle systemer er for at basere foder- forsyningen på frisk græs.
De tilgængelige data til beskrivelse af ensilerede græsmarksafgrø- ders indhold af letopløselige kulhydrater (LHK) er sparsomme. For at få et bedre grundlag for vurderingen heraf bl.a. for en sikrere f o- derværdiberegning, blev der i perioden 1/5-89 til 1/5-91 bl.a. fore- taget en bestemmelse af LHK-indholdet for de partier af græs-, klø- vergræs- og lucerneensilage, der blev anvendt på helårsforsøgsbruge- ne.
Analyserne viste, at indholdet af letopløselige kulhydrater i ensi- lage af græs-, kløvergræs- og lucerneensilage kan være betydeligt, og generelt er højere end der normalt angives i fodermiddeltabeller- ne . I gennemsnit blev der således fundet et indhold på 6,5% af tør-
s t o f f e t . I n d h o l d e t e r k r u m l i n e æ r t s t i g e n d e m e d s t i g e n d e t ø r s t o f i n d - h o l d o g f a l d e n d e m e d ø g e t p r o t e i n i n d h o l d i e n s i l a g e n .
Ø k o n o m i e n v e d k o n v e n t i o n e l k v æ g d r i f t u d t r y k t v e d i a l t - d æ k n i n g s b i d r a - get ( D B , m a r k + s t a l d ) p r . m æ l k e p r o d u k t i o n s e n h e d (MPE) e l l e r p r . k g e n e r g i k o r r i g e r e t m æ l k ( E K M ) v i s e r b e t y d e l i g v a r i a t i o n i m e l l e m b r u g e - n e ( f i g . A ) . I t a l l e n e i n d g å r k u n b e d r i f t e r , h v o r i D B f r a p l a n t e p r o - d u k t i o n e n u d g ø r m i n d r e e n d 1 5 % a f d e t t o t a l e D B .
F o r k l a r i n g e n a f d e t ø k o n o m i s k e r e s u l t a t s k a l s ø g e s i e n f o r s t å e l s e a f d e t k o m p l e k s e s a m s p i l , d e r - f o r d e i n d i v i d u e l t g æ l d e n d e y d r e f o r h o l d - f i n d e r s t e d m e l l e m p r o d u k t i o n s s y s t e m o g d r i f t s l e d e l s e . T i l d e n n e f o r s t å e l s e g i v e r d e u d a r b e j d e d e g å r d r a p p o r t e r e t g o d t g r u n d l a g .
3.25-
K r . / k g E K M" 387 ' 749 687
¡#i7^9
467 * _ 419
*60SL
877429 489
J2Q Hp
8J9 3J9
469
*1 . 0 0 0 k r . / M P E
>.75-
>.25-
.75
F i g u r A S a m m e n h a n g m e l l e m i a l t D B (mark+stald) p r M P E o g k g E K M
D e t s e s a f f i g u r A, at d e r f o r i n t e r v a l l e t 1 6 . 0 0 0 - 1 8 . 0 0 0 k r . i DB p r . M P E er en v a r i a t i o n i DB p r . k g EKM f r a 2,25 til 2 , 7 5 k r . Det er en sådan v a r i a t i o n , der a f s p e j l e r , at det er m u l i g t f . e k s . g e n n e m
- 10 -
pr. ko - at øge bedriftens samlede indtjening. De tre brug, der i det nævnte DB-interval opnår de højeste DB pr. kg EKM er væsentligt forskellige med hensyn til produktionssystem og tekniske resultater, hvorfor udnyttelsen af de aktuelle produktionsrammer giver den over- vejende forklaring af det positive resultat.
Kapacitetsomkostninger og afskrivninger er tungtvejende, således hhv. 0,68 kr. pr. kg EKM (variation 0,38 - 0,93) og 0,36 kr. pr. kg EKM (variation 0,24 - 0,44), se tabel 4.5. Driftsoverskuddet, der er DB fratrukket disse omkostninger, ses for de tilsvarende bedrifter af figur B. Det ses umiddelbart, at der for givet DB pr. kg EKM er op til 0,50 kr. i forskel i driftsoverskuddet. Dette viser, at driftsoverskuddet er meget afhængig af de kapacitetsomkostninger og a f s k r i v n i n g e r , d e r a f l e d e s a f d e t v a l g t e p r o d u k t i o n s s y s t e m . D e r f o r v i l p r o j e k t a k t i v i t e t e r n e i d e k o m m e n d e å r i n d d r a g e k a p a c i t e t s o m k o s t - n i n g e r n e i a n a l y s e n o g u d v i k l i n g e n a f l a v o m k o s t n i n g s s y s t e m e r i m æ l - k e p r o d u k t i o n e n . P r o d u k t i o n s b e g r æ n s n i n g e n f o r å r s a g e t a f m æ l k e k v o t e n b e t y d e r , a t a n d r e o g e v e n t u e l t n y e p r o d u k t i o n s m e t o d e r k a n b l i v e m e r e k o n k u r r e n c e d y g t i g e .
1.75- 1.5- 1.25-
0.7 f
DO, k r . / k g E K M
w
419 489 429 477 +
749 387
#609 •#>
819 + w 877 729
329
469 •
l a i t DB, k r . / k g E K M75 2 2.25 2.5 2.75 3 3.2£
F i g y r B S a m m e n h a n g m a l l e m ialt D B o g d r i f t s o v e r s k u d (DO) p r k g E K M
Økologisk kvagbrugsdrift
S y g d o m m e i k v æ g b e s æ t n i n g e n e r d e n v æ s e n t l i g s t e b e l a s t e n d e f a k t o r mht. dyrenes velfærd, og de kan endvidere bevirke betydelige pro- d u k t i o n s t a b . D e v æ s e n t l i g s t e s y g d o m m e i d a n s k k v æ g p r o d u k t i o n e r m u l - t i f a k t o r i e l l e . D v s. , a t s y g d o m m e n e s å r s a g e r o g v i r k n i n g e r b e s t e m m e s a f s a m s p i l l e t m e l l e m d y r e n e , p r o d u k t i o n s s y s t e m e t o g d r i f t s l e d e l s e n . T r a d i t i o n e l e k s p e r i m e n t e l f o r s k n i n g i d i s s e s y g d o m m e k o m p l i c e r e s s t æ r k t a f d e t t e s a m s p i l , i d e t g i v n e s y g d o m s d i s p o n e r e n d e f a k t o r e r , f . e k s. f o d e r r a t i o n o g h y g i e j n e , k a n h a v e f o r s k e l l i g v i r k n i n g i f o r - s k e l l i g e m i l j ø e r .
En s u n d h e d s f r e m m e n d e i n d s a t s v e d s y g d o m s f o r e b y g g e l s e o g - b e h a n d l i n g I s a m t d y r e n e s f a k t i s k e s u n d h e d s t i l s t a n d m å d e r f o r n ø d v e n d i g v i s v u r -
d e r e s i n d e n f o r d e t e n k e l t e k v æ g b r u g s r a m m e r . K u n h e r v e d k a n p r a k - t i s k g e n n e m f ø r l i g e f o r a n s t a l t n i n g e r t i l s y g d o m s b e k æ m p e l s e i d e n t i f i - ceres og evalueres. D e t t e f o r h o l d a n s k u e l i g g ø r e s i k a p . 6, d e r giver et samlet billede af sundhed, sygdomsbekæmpelse samt reproduktion i 15 økologiske malkekvægbesætninger. De detaljerede besætningsrappor- ter illustrerer dynamikken og mangfoldigheden i besætningerne, deres reproduktions- og -sundhedsforhold s a m t indsatsen til sygdomsbekæm- p e l s e . V e d r ø r e n d e sundhedskomplekset giver besætningsrapporterne rådgiveren et samlet overblik, der er mere nuanceret end traditio- nelle forenklede gennemsnitsbetragninger.
Biologiske, tekniske og økonomiske virkninger af praktisk gennemfør- lige justeringer og tilpasninger af system og sygdomsbekæmpelsesind- sats vil være afhængige af de givne besætningers specifikke forud- sætninger . De foreliggende data vil videre i projektforløbene danne baggrund for sådanne specifikke analyser vha. avancerede epidemiolo- giske og økonomiske besætningsmodeller, der er under udvikling. F o r indeværende kan det fastslås, at meget fine sundheds- og reproduk- tionsforhold kan opnås inden for den økologiske driftsforms rammer, med de krav, begrænsninger og muligheder rammerne betinger. Forelø- bige vurderinger antyder endvidere, at konstaterede væsentlige syg- domsproblemer (f.eks. stafylokokmastitis) kan løses med kendte meto-
12
S o m et l e d i at f o r b e d r e d e n t e k n i s k e e f f e k t i v i t e t i d e ø k o l o g i s k e m a l k e k v æ g b r u g e r d e r i d e t r e f ø r s t e f o r s ø g s å r u d a r b e j d e t d e t a l j e r e - d e f o d e r p l a n e r f o r b e s æ t n i n g e r n e s v i n t e r f o d r i n g . P l a n l æ g n i n g e n h a r t a g e t u d g a n g s p u n k t i, at p r i n c i p p e r n e f o r o p t i m e r i n g a f f o d e r r a t i o - n e n t i l d e t e n k e l t e d y r e r d e s a m m e s o m u n d e r k o n v e n t i o n e l l e f o r - h o l d . R e s t r i k t i o n e r n e v e d r ø r e n d e i n d k ø b a f f o d e r o g p r i s r e l a t i o n e r n e f o r m æ l k / f o d e r o g f o d e r m i d l e r n e i n d b y r d e s e r s p e c i e l l e f o r d e n ø k o - l o g i s k e d r i f t s f o r m . F o r s y n i n g s s i t u a t i o n e n v e d h j e m m e a v l e t f o d e r o g s p e c i e l t k v a l i t e t e n af g r o v f o d e r e r s å l e d e s o f t e a f g ø r e n d e f o r s a m - m e n s æ t n i n g e n a f f o d e r r a t i o n e n .
V e d d e n u v æ r e n d e p r i s r e l a t i o n e r e r d e t ø k o n o m i s k e o p t i m a l e f o d e r n i - v e a u 1/2 F E l a v e r e .i t y p i s k e ø k o l o g i s k e b r u g e n d i t i l s v a r e n d e k o n - v e n t i o n e l l e .
B e g r æ n s n i n g e n i f o d e r i n d k ø b b e t y d e r e t l a v t f e d t n i v e a u i k ø e r n e s f o d e r r a t i o n , s o m s a m m e n m e d d e t l a v e r e e n e r g i n i v e a u b e t y d e r , .at d e n ø k o n o m i s k o p t i m a l e y d e l s e e r 5 - 1 0 p r o c e n t l a v e r e e n d u n d e r k o n v e n - t i o n e l l e f o r h o l d .
P r o t e i n - o g m i n e r a l s t o f f o r s y n i n g e n g i v e r i k k e a n l e d n i n g t i l p r o b l e - m e r i d e ø k o l o g i s k e k v æ g b r u g .
F o r o p d r æ t t e t s f o d r i n g e r d e t v æ s e n t l i g t , a t d e r e r t i l s t r æ k k e l i g e m æ n g d e r e n s i l a g e m e d g o d f o r d ø j e l i g h e d t i l r å d i g h e d .
F o d e r p l a n l æ g n i n g e n u n d e r d e s p e c i e l l e ø k o l o g i s k e f o r h o l d s t ø t t e s . s æ r d e l e s g o d t a f H F ' s f l e k s i b l e P C - l ø s n i n g t i l f o d e r p l a n l æ g n i n g .
D e t e k n i s k e o g ø k o n o m i s k e r e s u l t a t e r i d e ø k o l o g i s k e d r i f t s g r e n e u d v i s e r e n b e t y d e l i g v a r i a t i o n f o r å r s a g e t a f f o r s k e l l e i p r o d u k - t i o n s f o r u d s æ t n i n g e r n e , h e r u n d e r p r i s e r n e , i s æ r p å p r o d u k t e r n e . . D e t t e
f o r h o l d e r n æ r m e r e b e s k r e v e t i g å r d r a p p o r t e r n e i k a p . 5 . D e t s k a l b e m æ r k e s , a t d r i f t s g r e n e s b i d r a g b r i n g e s f o r a t b e s k r i v e s å v e l n i - v e a u e t s o m æ n d r i n g e n s i d e n 1 9 8 9 - 9 0 .
V a r i a t i o n e n i n e t t o u d b y t t e t i n o g l e v æ s e n t l i g e a f g r ø d e r e r v i s t i t a b e l C v e d g e n n e m s n i t t e t a f h e n h o l d s v i s d e 2 5 % b r u g m e d l a v e s t e o g
ø j e s t e u d b y t t e r . U d b y t t e t i v å r s æ d b l e v 7 h k g h ø j e r e e n d i 1 9 8 9 , e d e n s d e ø v r i g e a f g r ø d e r v i s t e s t o r t s e t u æ n d r e d e u d b y t t e r .
a b e l C N e t t o u d b y t t e i de ø k o l o g i s k e b r a g 1 9 9 0 .
i l t r o d s f o r l a v e r e p r i s e r p å k o r n b l e v d e t g e n n e m s n i t l i g e ' b i d r a g .r. h a s a l g s a f g r ø d e i h e l e m a r k e n 9 . 7 6 0 k r . { v a r i a t i o n 5 . 2 0 0 -
9 . 9 0 0 ) , h v i l k e t e r s t o r t s e t u æ n d r e t i f o r h o l d t i l 1 9 8 9 - 9 0 . Æ n d r e t f g r ø d e v a l g o g / e l l e r ø g e d e u d b y t t e r h a r s å l e d e s o p v e j e t d e f a l d e n d e . o r n p r i s e r .
mælkeproduktionen varierer mælkeprisen fra 2,64 til 3,49 kr. pr.
.g E K M , m e d e n s g e n n e m s n i t t e t er 3 , 0 4 kr., h v i l k e t er 0,20 kr. l a v e r e n d i 1 9 8 9 - 9 0 . M æ l k e y d e l s e n v a r i e r e d e f r a 5 7 0 8 t i l 7 9 5 9 k g E K M p r . r s k o . B i d r a g e t b l e v i g e n n e m s n i t 1 5 . 5 0 0 k r . p r . M P E ( v a r i a t i o n 1 . 8 0 0 - 1 8 . 8 0 0 ) . D e t b e s l a g l a g t e g r o v f o d e r a r e a l i s æ d s k i f t e t b l e v , 6 3 h a p r . M P E ( v a r i a t i o n 0 , 4 6 - 0 , 8 5 ) . D a d i s s e t o n ø g l e t a l e r
¡ æ n d r e d e i f o r h o l d t i l s i d s t e å r , e r p r i s f a l d e t p å m æ l k (6%) o g k ø d 1 0 - 1 5 % ) b l e v e t ø k o n o m i s k o p v e j e t a f i s æ r ø g e t t e k n i s k e f f e k t i v i - e t .
, f g r ø d e , V a r i a t i o n
i n t e r s æ d , h k g p r . h a å r s æ d , h k g p r . h a
o d e r r o e r , a . e . ( 1 0 0 F E ) p r . h a l ø v e r g r æ s / l u c e r n e , a . e . p r . h a
34 - 5 7 3 5 - 4 8 8 5 - 1 4 4 53 - 82
14
1. A K T I V I T E T E R V E D H E L & R S F O R S Ø G M E D KVJSG 1 9 9 0 - 91 S T U D I E R 1 KVJEGPRODUKTIONSSYSTBMER
1.1 O v e r o r d n e d e f o r s k n i n g s m å l
U d e f r a k o m m e n d e p o l i t i s k e og s p e c i f i k k e ø k o n o m i s k e æ n d r i n g e r p å v i r - k e r t i l s t a d i g h e d p r o d u k t i o n s v i l k å r e n e , o g s å f o r k v æ g b r u g e r e n . U d - v i k l i n g e n p e g e r m o d b l . a . et m e r e u g u n s t i g t f o r h o l d m e l l e m p r o d u k t - o g f a k t o r p r i s e r . L i g e l e d e s s t i l l e s der ø g e d e k r a v t i l m i l j ø b e s k y t - t e l s e og t i l p r o d u k t i o n s d y r e n e s v e l f æ r d , d e r o g s å o m f a t t e r d y r e n e s s u n d h e d og p r o d u k t i o n .
D i s s e p r o b l e m e r for k v æ g b r u g e r e n er b a g g r u n d e n f o r at f ø l g e n d e over- o r d n e d e f o r s k n i n g s m å l e r f o r m u l e r e d e f o r " S t u d i e r i k v æ g p r o d u k t i o n s - s y s t e m e r " .
a t f r e m s k a f f e v i d e n t i l f o r b e d r i n g a f p r o d u k t i o n s s y s t e m e r i k v æ g b r u g e t m e d h e n s y n t i l b e d r i f t e n s r e s s o u r c e u d n y t t e l s e , p r o - d u k t e r n e s k v a l i t e t , m e n n e s k e r s o g d y r s v e l f æ r d o g d e t o m g i v e n d e m i l j ø .
a t u d v i k l e m e t o d e r t i l v u r d e r i n g a f d e s a m l e d e b i o l o g i s k e , t e k - n i s k e o g ø k o n o m i s k e k o n s e k v e n s e r a f f o r s k e l l i g t d r i f t s v a l g , n å r d e n e n k e l t e b e d r i f t s m u l i g h e d e r m h t . a r b e j d s k r a f t , j o r d t y p e , m a s k i n e r , b y g n i n g e r , b e s æ t n i n g , f a k t o r - o g p r o d u k t p r i s e r m . m . i n d d r a g e s ,
a t f o r m u l e r e o g v u r d e r e a k t u e l l e p r o d u k t i o n s t e k n i s k e a l t e r n a t i - v e r i f o d e r - , m æ l k e - o g k ø d p r o d u k t i o n e n , h e r u n d e r s y s t e m e r n e s r o b u s t h e d o g k r a v t i l d r i f t s l e d e l s e o g s t y r i n g s v æ r k t ø j .
I n d f r i e l s e a f m å l e n e s k e r v e d l ø b e n d e r e g i s t r e r i n g e r o g p l a n l æ g n i n g a f p r o d u k t i o n e n f o r u d v a l g t e f o r s ø g s b r u g . V e d a n a l y s e o g t o l k n i n g a f r e s u l t a t e r n e a n v e n d e s e n h e l h e d s b e t r a g t n i n g f o r a t k u n n e u d d r a g e d e b e t y d e n d e f a k t o r e r i d e r e s p e k t i v e p r o d u k t i o n s s y s t e m e r (se o g s å k a p . l i 6 8 1 . b e r e t n i n g f r a S t a t e n s H u s d y r b r u g s f o r s ø g ) .
1 . 2 A k t i v i t e t e r i i g a n g v æ r e n d e p r o j e k t e r
H o v e d a k t i v i t e t e n , d e r b i d r a g e r t i l i n d f r i e l s e n a f d e o p s t i l l e d e h o - v e d m å l , o m f a t t e r t o f o r s k n i n g s p r o g r a m m e r , " R E D U C E R E D E O M K O S T N I N G E R : J O R D B R U G E T ( R O - ) " og " Ø K O L O G I S K E J O R D B R U G S S Y S T E M E R " . B e g g e p r o g r a m -
m e r e r p t , p l a n l a g t t i l a t f o r t s æ t t e t i l u d g a n g e n a f 1 9 9 3 , E f t e r f ø l - g e n d e e r a l l e p r o j e k t e r m e d a k t u e l l e a k t i v i t e t e r a n f ø r t :
1. RO-1: Billiggørelse af foderforsyningen i malkekvægbedriften ved forøget udnyttelse af friske afgrøder
a . F o r t s a t a n a l y s e a f d e t r e g i s t r e r e d e p r o d u k t i o n s f o r l ø b v e d b e t y - d e l i g g r æ s n i n g a f l a v b u n d s a r e a l e r o g k l ø v e r g r æ s m a r k e r v e d m a l k e - k ø e r , h e r u n d e r b e t y d n i n g e n a f u d v i d e t g r æ s n i n g s t i d i e f t e r å r e t , i s æ r f o r u d n y t t e l s e a f e f t e r a f g r ø d e r .
b . R e g i s t r e r i n g a f k l ø v e r m a r k e r n e s o v e r v i n t r i n g s e v n e o g f a k t o r e r d e r p å v i r k e r d e n n e .
c . B e s k r i v e l s e a f d e e n k e l t e f o r s ø g s b r u g o g d e o p n å e d e t e k n i s k - ø k o - n o m i s k e r e s u l t a t e r s o m c a s e s t u d i e r .
d . G e n n e m f ø r e l s e a f e n n ø j e d r i f t s ø k o n o m i s k a n a l y s e a f h v i l k e b e - d r i f t e r , d e r m e d f o r d e l k a n s k i f t e g r æ s m a r k s d r i f t t i l 2 - 3 å r i g e h v i d k l ø v e r g r æ s m a r k e r ( l a v f a k t o r i n d s a t s ) o g a t u d a r b e j d e d e - t a i l p l a n e r f o r d i s s e b e d r i f t e r .
e. Udvikling af en hensigtsmæssig afgræsningsstrategi for opdræt på lavbundsjorder uden kombination med slæt og under hensyn til påvirkningen af arealernes botaniske sammensætning.
f. Beskrivelse af mælkens fedtsyre- og proteinsammensætning over græsningssæsonen og identifikation af de faktorer, der udløser betydende ændringer.
Forsøgsbrug: H 32-9, 38-7, 42-9, 47-7, 48-9, 73-9, 74-9, 87-7 alle m e d v æ g t p å a f g r æ s n i n g a f s æ d s s k i f t e g r æ s o g H 58-9, 68-7 og 72-9 m e d vægt på afgræsning af lavbunds jord samt H 46-7, 81-9 og 82-9 med staldfodring med frisk græs.
2. RO-2: Udvikling og analyse af lavomkostningssystemer i mælke- og kødproduktionen
a. I dybstrøelsesstalde (6 stk.) til malkekøer registreres strøel- sesforbrug, gødningsmåttens tilstand (optrædning, tykkelse, tem- peratur) , dyrenes renhed s a m t arbejdsforbrug, sammen med de lø- bende registreringer af produktion, sundhed og foderforbrug.
b. Foderautomaternes udfodringsstabilitet, driftssikkerhed, ar- bejdsbehov til ajourføring af tildeling, herunder kalibrerings- behov, registreres.
c. Beskrivelse af de enkelte forsøgsbrug og de opnåede teknisk-øko- nomiske resultater som casestudier.
d. Inventaromkostninger og arbejdsforbrug (stalden) kortlægges - også i de øvrige RO-brug samt i økologiske brug.
Forsøgsbrug: H 43-9 og 47-9 bindestald med automatisk udfodring.H 41-9 og 46-9 dybstrøelsesstalde baseret på renoverede bindestalde. H
16
59-9, 60-9 og 84-9 dybstrøelsesstalde med stor vægt på roer og af- græsning ,
3. RO-3: Omkostningsreduktion i malke- og kødproduktionen gennem sygdomsforebyggelse og -behandling
a. Malkningens og malkeanlæggets indflydelse på yversundhed vil blive indgående studeret med henblik på at udvikle et redskab til at forudsige virkning af specifikke ændringer af malkeruti- ner og malkeanlæg på yversundhed, mælkekvalitet og økonomi.
b. Karakteristisk forskellige sundhedsproblemer i helårsforsøgsbe- sætninger vil blive gennemanalyseret biologisk, teknisk og øko- nomisk ved hjælp af metoderne udviklet i 89-92 (f.eks. mastitis, klcvsundhed og BVD-infektion).
c. Bidrag til planlægning og gennemførelse af projektet "Forbedret reproduktionseffektivitet i malkebesætningen" ved Statens Ve- terinære Serumlaboratorium.
Forsøgsbrug: H 32-9, 38-7, 4 1 - 9 , 42-9, 43-9, 46-7, 46-9, 47-7, 47-9, 48-9, 58-9, 59-9, 60-9, 68-7, 72-9, 73-9, 74-9, 81-9, 82-9, 84-9 og 87-7 .
4. ØKO-BASIS: Økologiske jordbrugssystemer
a . Beskrivelse af de enkelte forsøgsbrug og de opnåede teknisk-øko- nomiske resultater.
b. Forklaring af markudbytter og anvisning af veje til forbedring.
c . Fastlæggelse af energi- og nærings- og mineralstofindhold i øko- logiske afgrøder.
d. Fastlæggelse af energi- og næringsstofomsætning på gårdniveau.
e . Beskrivelse af arbejdsindsatsen i forskellige produktionssyste- mer .
Forsøgsbrug: H 12-8, 13-8, 14-8, 15-8, 26-7, 30-8, 33-8, 34-8, 49-9, 50-7, 51-7, 53-8, 54-7, 55-8, 5 6 - 8 , 70-9, 71-9.
5 . ØKO-SUND: Sygdomsforebyggelse og -behandling i ø k o l o g i s k e kvæg- besætninger
a. Afdækning af sundhedsdynamikken (epidemiologien) i økologiske besætninger (inkl. brug under omlægning) gennem undersøgelser vedr.:
- Mastitispatogener (enkeltkirtelprøver).
Malketeknik og malkningens gennemførelse.
Omfanget af parasitære angreb.
Forebyggelse af parasitære sygdomme.
Fodringsbetingede sygdomme.
Klovsygdomme.
Reproduktionssygdomme.
b. Afprøvning af forskellige behandlingsmetoder'f.eks. en homøopa- tisk behandlingsstrategi.
c. Udarbejdelse af pasningsrutiner til brug i økologiske besætnin- ger til forebyggelse af specifikke sygdomsproblemer.
Forsøgsbrug: H 12-8, 13-8, 14-8, 15-8, 26-7, 30-8, 33-8, 34-8, 49-9, 50-7, 51-7, 53-8, 54-7, 55-8, 56-8, 70-9, 71-9.
6. Analyse af samspillet mollem sygdomsdisponerende faktorer, syg- dom, forebyggelse, behandling og produktion i kvægbesætninger.
Et metodestudium (SJVF-projekt 1991-92)
a. Formulering, programmering og evaluering af metodealternativer.
b. Detailanalyse af samspillet mellem driftslederreaktion og hæn- delser for een eller to af ovennævnte formulerede alternativer.
c. Sammenligning af simulerede og faktiske sundhedsdata på besæt- ningsniveau.
7. Driftsformens og arealets indflydelse p å husdyrgødningens udnyt- telse og værdi samt arbejdsprofilen i husdyrbedriften
Aktiviteten, der afledtes af Regeringens beslutning om at udarbejde en handlingsplan for et bæredygtigt landbrug, er afsluttet med 698.
SH-beretning af samme titel.
Herudover er følgende projekter under afslutning:
8. ADAM-H. Beslutningsstøttesystem for valg af optimal foderforsy- ning m.m. (SJVF-projekt)
9. Videnformalisering og -repræsentation i ekspertsystemer til be- slutnings støtte til jordbruget (SJVF-projekt)
10. Ekspertsystemer til fejlfinding i mælkeproduktion og reproduk- tion
1.3 Forsøgsgårde, forsøgsværter og forsøgsteknikere 1990-91 Basisfunktionen, der udgøres af efterfølgende forsøgsgårde og for- søgsværter samt forsøgsteknikernes regelmæssige registrering af bi- ologiske, tekniske og økonomiske data, udgør fundamentet eller "la- boratoriet" for såvel ovennævnte projekter som de projekter vore
F o r s ø g s v æ r t e r o g n u m m e r p å h e l å r s fo r s ø g s b r u g e n e e r f ø l g e n d e , i d e t 3 c i f f e r r e f e r e r e r t i l å r s t a l for e t a b l e r i n g (f.eks. 1 2 - 8 o g 8 4 - 9 b e - t y d e r e t a b l e r i n g i h e n h o l d s v i s 1 9 8 8 o g 1 9 8 9 ) .
H-, 12
n r . - 8
F o r s ø g s v æ r t , a d r e s s e o g t e l e f o n n u m m e r { p r i m å r e p r o j e k t ) J e s p e r o g S v e n d A n d e r s e n , O d d e n v e j 1 6 5 , 4 5 8 3 Sj. O d d e 5 3 42 60 0 5 ( Ø k o l . )
13 - 8 N i e l s E r i k E r i k s e n , U l d s t r i k k e r v e j 3, 4 5 8 3 S j . O d d e 5 3 42 64 70 (Økol.)
14 - 8 J ø r g e n S a n d b y N i e l s e n , N e b l e v e j 15, 4 7 2 0 P r æ s t ø 53 79 60 5 7 (Økol.)
15 - 8 K a r l S t e f f e n o g E r l a n d O l s e n , H a l l e n s l e v v e j 2 2 , 4 2 8 1 G ø r l e v 5 3 5 5 56 21 (Økol.)
2 6 - 7 R a s m u s K . A n d e r s e n , K i r k e l ø k k e 8, H a u n d r u p , 5 7 5 0 R i n g e 65 98 20 71 (Økol.)
30 - 8 N i s A r n e H j o r t , H a d e r s l e v v e j 34, M a u g s t r u p , 6 5 0 0 V o j e n s 74 50 63 15 (Økol.)
32 - 9 K u r t J u e l , V æ l d i n g B j e r g v e j 2 1 , 6 6 5 0 B r ø r u p 7 5 38 1 5 5 4 ( R O - 1 )
33' - 8 H e n r i k K l o p p e n b o r g , H a v m a r k s v e j 2 , H a r r e b y , 6 5 1 0 G r a m 7 4 8 4 5 5 0 5 ( Ø k o l . )
3 4 - 8 G u n t h e r L o r e n z e n , N y b j e r g v e j 2 , J e j s i n g , 6 2 7 0 T ø n d e r 7 4 7 3 4 4 6 9 ( Ø k o l . )
38--7 K j e l d S ø r e n s e n , K n o r b o r g v e j 4, S d r . H y g u m , 6 6 3 0 R ø d d i n g 7 4 8 4 5 5 8 4 ( R O - 1 )
41--9 J o h a n n e s W . J a k o b s e n , H e s t k æ r v e j 1 3 , F i n d e r u p , 6 9 0 0 S k j e r n 9 7 3 6 1 1 9 8 ( R O - 2 )
42--9 H a n s K . A n d e r s e n , A g e r v i g v e j 4 4 , A g e r v i g , 6 8 0 0 V a r d e 7 5 2 6 7 3 8 9 ( R O - 1 )
43--9 V a g n R u n g e P e d e r s e n , H e a g e r v e j 3 2 , N o r d e n s k o v , 6 8 0 0 V a r d e 7 5 2 9 80 2 8 ( R O - 2 )
46--7 L y n g e M o e s g a a r d , M o s e g å r d s v e j 1 , 7 3 2 3 G i v e 7 5 7 3 1 7 4 1 ( R O - 1 )
46--9 E j v i n d A n d r e a s e n , K a l s m o s e v e j 1 1 , Y d i n g , 8 7 5 2 Ø s t b i r k 7 5 7 8 2 2 2 2 ( R O - 2 )
47--7 E j n e r M o r t e n s e n , S k æ r l u n d S k o l e v e j 2 3 , 7 3 3 0 B r a n d e 7 5 3 4 5 1 8 6 ( R O - 1 )
47--9 C h r . T h o m s e n , H a m m e r v e j 2 , 7 1 6 0 T ø r r i n g 7 5 8 0 0 8 2 3 ( R O - 2 )
48--9 H o l g e r G . H a n s e n , P e n g e h ø j 1 , P å r u p , 7 4 4 1 B o r d i n g 8 6 8 6 9 1 0 5 ( R O - 1 )
49--9 S ø g å r d A n d e l s b r u g , B l å b j e r g v e j 1 , 7 2 8 0 S d r . F e l d i n g 9 7 1 9 8 0 4 8 ( Ø k o l . )
50--7 H e n n i n g o g M o l l y H o u g a a r d , S ø n d e r u p v e j 4 , V a m m e n , 8 8 3 0 T j e l e 8 6 6 9 0 0 1 6 ( Ø k o l . )
51--7 P o u l N o r s g å r d P e d e r s e n , R y b j e r g v e j 6 5 , 7 8 7 0 R o s l e v 9 7 5 7 6 3 3 8 ( Ø k o l . )
5 3 - 8 K n u d A n d e r s e n , K r o g s a g e r v e j 1 , A s s e n t o f t , 8 9 0 0 R a n d e r s 86 49 54 15 (Økol.)
5 4 - 7 E s k i l R o m m e , H e d e g å r d v e j 1 0 , 9 2 4 0 N i b e 98 66 64.76 (Økol.)
5 5 - 8 L a r s S ø r e n s e n , K a l v s ø m a d e v e j 7 4 , 8 3 0 0 O d d e r 8 6 5 5 17 00 ( Ø k o l . )
5 6 - 8 Johs. M o l t e s e n , S k o v g å r d e v e j 1 4 , Tustrup, 8 9 6 1 Allingåbro 8 6 3 1 7 6 66 ( Ø k o l . )
5 8 - 9 T o r s t e d l u n d , S v e n d A a g e N i s s , H a v e r s l e v v e j 1 2 0 , 9 5 2 0 S k ø r p i n g 98 65 43 25 (RO-1)
59-9 Ole og Konrad Larsen, Munkesjørupvej 98, Vildsted, 9670 Løg- stør, 98 67 81 74 (RO-2)
60-9 Svend Otto Søgård, Skivevej 15, Tastum, 7850 Stoholm 97 54 52 71 (RO-2)
68-7 Peder Sønderby, Bredkjærvej 5 , Skibbild, 7480 Vildbjerg 97 13 70 33 (RO-1)
70-9 Adolf Handrup, Møllevejen 53, 9690 Fjerritslev 98 21 15 54 (Økol.)
7 1 - 9 Lars Toftdahl og Jørgen Kjeldsen, Iruplundvej 1 2 , 7755 Bedsted 97 94 62 52 (Økol.)
72-9 Reinhardt Lyngs, Oddevej 2, Lyngs, 7790 Hvidbjerg 97 87 80 01 (RO-1)
73-9 Jens Krabbe, Sindrupvej 15, 7760 Hurup Thy 97 95 61 27 (RO-1)
74-9 Asger Kappel. Oddevej 150, Klim, 9690 Fjerritslev 98 22 52 77 (RO-1)
81-9 Peter Andersen, Haurholmvej 380, Høgsted, 9760 Vrå 98 98 81 97 (RO-1)
82-9 Per Østergaard, Åsholmvej 145, Lørslev, 9800 Hjørring 98 96 33 78 (RO-1)
84-9 Mads og Henning Thomsen, Skovgårdvej 87, 9740 Jerslev 98 83 40 36 (RO-2)
87-7 Poul Erik Birkbak, Taffelgårdsvej 280, 9380 Vestbjerg 98 26 51 17 (RO-1)
Bjerre, Henning, Skyttehusvej 28, 7100 Vejle, 75 72 06 36
Grønning, Gunnar, Søndersigvej 22, 9700 Brønderslev, 98 83 52 94 Kreutzmann, Marianne, Havremarken 6, 4300 Holbæk, 53 48 32 49 Nielsen, Orla, Højbjerg Byvej 19, 8840 Rødkjærsbro, 86 65 93 06 Poulsen, Kjartan, Bahlvej 21, 6855 Ovtrup, 75 26 12 98
Sørensen, Kaj Lund,Linåbakken 32 B , L i n å , 8600 Silkeborg, 86 84 15 27 Thomsen, Niels H., Haderslevvej 27,Maugstrup,6500 Vojens,74 50 64 10
2. KVÆGBRUG S D RIFT MED V Æ G T PÅ FRISK GRÆS I FODERFORSYNINGEN.
GRÆSPRODUKTION, -OPTAGELSE OG -UDNYTTELSE.
John. E. Hermansen og Troels Kristensen
2.1 Indledning
Forventning om stagnerende eller faldende priser på mælk kombineret med et produktionsloft herfor gør det fortsat aktuelt at fokusere på, hvorledes omkostningerne til produktionen af den.givne mælkekvo- te kan reduceres, og/eller hvorledes der kan opnås en følgeindtje- ning sammen med mælkeproduktionen. Kun herigennem har mælkeproducen- ten mulighed for at bevare eller forbedre sin indtjening. Denne pro- blemstilling var bl.a. baggrunden for projektet "Billiggørelse af foderforsyning med forøget udnyttelse af frisk græs (RO-1)". Projek- tet gennemføres ved bl.a. at belyse den teknisk-økonomiske omsætning samt udviklingen heri over en fireårig periode på 13 helårsforsøgs- brug.
De produktionsmæssige forudsætninger for de aktuelle brug i relation til projektets mål, er beskrevet i 681. Beretning fra Statens Hus- dyrbrugsforsøg, hvor også resultaterne af det første forsøgsår er publiceret.
Nærværende kapitel beskriver:
græsproduktionen og græsudnyttelsen for vækstsæsonen 1990, kløvergræsmarkernes behandling og tilstand 1989 og 1990.
Den teknisk-økonomiske omsætning for bedrifterne som helhed er be- skrevet i kapitel 4.
2.2 Græsproduktion, -optagelse og -udnyttelse.
Græsproduktion og udnyttelse er på de fleste bedrifter kompleks, bl.a. fordi der indgår flere typer af arealer, fordi den mest hen- sigtsmæssige. afgræsningsmetode kan variere over sæsonen samt fordi græsvæksten ikke er kendt på forhånd.
Dette kan medføre behov for mange justeringer over sæsonen. Ved den aktuelle planlægning og styring af græsudnyttelsen blev anvendt det græsstyringssystem, der er beskrevet i 661. Beretning fra Statens Husdyrbrugsforsøg.
Ved afgræsning er græsudbytte og animalsk produktion ikke uafhængige størrelser. F.eks. kan en meget hård afgræsning i nogle tilfælde medføre et højt udbytte pr. ha, men samtidig reducere mælkeydelsen pr. ko. Det er derfor mest relevant at vurdere græsudbytte og til- hørende animalsk produktion i sammenhæng. Ved resultatpræsentationen er det derfor valgt i tabel 2.1 at vise den samlede optagelse af frisk græs sammen med produktionsniveauet for henholdsvis køer og opdræt, på tilsvarende måde som for resultaterne fra vækstsæsonen 1989 (681. Beretning). Samtidig er vist arealet og det opnåede ud- bytte i'henholdsvis sædskiftegræs, helsæd, efterafgrøde og vedvaren- de græs. Procentandelen af de.enkelte afgrøder, der er udnyttet frisk, er anført sammen med kvælstoftildelingen, og i hvilket omfang der er vandet.
Det fremgår af tabel 2.1, at den gennemsnitlige optagelse af frisk græs udgjorde 1210 FE pr. årsko og knap 2000 FE pr. MPE.
For de 6 besætninger af tung race, der afgræsser sædskiftearealer, er resultaterne summeret nedenstående sammen med resultaterne fra vækstsæsonen 1989 (gns. min.-maks.):
Vækstsæson:
FE frisk græs pr. årsko FE frisk græs pr. MPE Kg EKM
Relativ mælkeydelse Netto FE pr. ha heraf % frisk Kg N/ha
1990 1989
1350 (1050-1883) 1292 (1100-1523) 2313 (1764-3584) 2235 (1838-2929) 21.0 (19 .2-22 .8) 20.4 (18.8-22.0)
97 (94-102) 103 (96-106) 7640 (6200-9200) 7574 (6400-10600)
70 (43-88) 69 (44-90) 211 (195-235) 252 (225-286)
Det ses, at græsoptagelse og udbytteniveau for disse brug er af sam- me størrelsesorden som i 1989. Der er dog en betydelig variation i græsoptagelse pr. årsko. De 2 bedrifter med højest græsoptagelse i
Tabel 2.1 Grassoptagalse, animalsk produktion og nettoudbytte i de enkelte afgrøder i 1990.
Køer Opdræt Pr. MPE
H-nr
Race årsdvr
FE græs pr.årsko
(dage)
dgl. yd.
EKM, kg*
(relativ)
FE græs/
årsdyr -Mags).
g dgl.
t i 1 v.
vækst"
FE græs frisk
FE græs kons.
Køer 38-7
afgræsser Jer (35, 9)
' primært på sædskiftearealer 1048 18,0 525
(188) (107) (139)
505 1557 933 87-7 Kry
{61,4) 1305
(173)
19, 0 (91)
695 (120)
603 2104 1614 32-9 SDM
(60,8) 1226
(189)
20,5 (94)
801 (154)
587 2009 1265 42-9 SDM
( 3 7 , 4 ) 1883
(201)
22, 8 1015 (158)
818 3584 2912 4 7 - 7 S D M
( 6 0 , 6 ) 1 1 8 7
(200)
1 9 , 2
(102) 618
(117)
534 . 1764 1144 4 8 - 9 S D M
(47,9) 1 5 6 6
( 1 9 4 )
2 0 , 7
(95) 802
(138)
670 2430 775 73-9 S D M
( 4 9 , 3 ) 1 2 4 0
( 1 6 8 ) 2 2 , 3
(97) 743
(137)
630 1997 489 7 4 - 9 D R K
(10,8)
1050 (168)
20,2 (98)
879 (139)
691 2096 2773 Køer
68-7
afgræsser J e r ( 5 4 , 7 )
primært 1484
( 1 9 5 )
marginaljord
16, 6 474 (94) (115)
475 1782 339 7 2 - 9 SDM
( 4 7 , 1 ) 1322 ( 2 1 8 )
22,2 (104)
618 (142)
558 1917 903 Staldfodring med frisk
8 2 - 9 J e r 6 2 8 ( 6 8 , 8) ( 1 4 8 )
græs 19, 6
(100)
389 (78)
424 1038 1457 4 6 - 7 R D M
( 8 8 , 1 ) 1 2 5 4
( 2 0 1 )
15, 8 (88)
(592) (stald)
- 1915 772
8 1 - 9 S D M ( 5 5 , 8 )
5 4 6 22, 0
(96) 590
(86)
547 1186 2334 G n s . J e r / T R 1 2 1 0 1 9 , 9 5 2 1 / 7 5 9 5 0 2 / 6 2 9 1952 1362
* P r . f o d e r d a g i p e r i o d e n m a j - o k t. , i d e t r e l a t i v y d e l s e u d t r y k k e r y d e l s e n i f o r h o l d t i l d e n f o r e g å e n d e v i n t e r p e r i o d e ( = 1 0 0 ) k o r - r i g e r e t t i l s a m m e l a k t a t i o n s s t a d i u m o g - n u m m e r .
** P r . g r æ s d a g .
Tabal 2.1 fortsat ***
Sædsk. g r æ s H e l s æ d ( d æ k s .) Eft?r?fgrf/udi. V e d vJ_ g r æ s _ h a a F E k g N h a a F E k g N h a a F E k g N h a a F E k g N
(% frisk) (V,%) (V,%) (% frisk) (Vf%) (% frisk) (V,%) 0, 30 7680
(52)
266 (100)
0 0, 11 367 0+13 (100) (100)
0, 13 2766 (100)
166 0, 38 7868
(55)
177 0, 19 6204 54 0, 19 817 (100)
0 0, 10 4628 (100)
50 0, 36 6272
(79)
195 0, 11 5739 76+31 0, 11 1738 44 (100)(100)
0 0, 21 9225
(79)
217 (100)
0, 30 5407 53+115 (100)
0, 30 3391 86 (100)(100)
0, 20 6017 237+14 (85) (100) 0, 32 6893
(51)
235 (100)
0 0, 12 4258
(100) 85 0, 31 8166
(88)
161 (95)
0, 10 5557 0+60 (100)
0, 33 710 (100)
49 0 0, 22 7682
(77)
238 0, 04 6024 50 0, 21 843 (100)
0 0, 19 4791 (71)
89 0, 63 7608
(43)
218 0 0, 30 429 (29)
0
0 0 0,12 1777 10 0,29 6452
164 (100) (84) 0,17 6359 58 0,45 1315 106 0,70 1879 92 (0) (100) (100)
0,24 8759 273+17 0,14 4814 25+26 0,14 1624 69
(74) (100) (100) 0,09 5688 278 0,45 5907 102 0,45 2041 80
(51) (0) (100) 0, 20 6791 183 0,20 6582 69+67
(78) (100) (100)
7401 219 5843 1396 4399
*** ha angivet p r . M P E ; FE pr.ha; kg N pr. ha i handelsgødning + kg udnyttelig N i husdyrgødning; V = andel af arealet, der er van-
24 -
primært på grund af en høj græsoptagelse i september og delvis okto- ber måned som følge af en god forsyning med efterafgrøde/udlæg (ca.
0,3 ha til rådighed pr. ko) .
Målt pr. MPE var der også betydelige forskelle i græsoptageIsen.
Den højst' målte græsoptagelse (3584 FE på H. 42-9) må ses på bag- - grund af et stort opdræt (1,65 pr. årsko) sammen med en høj græs- optagelse pr, opdræt.
For de betragtede 6 brug var den relative korrigerede ydelse i som- merperioden lavere end foregående år selv om den aktuelle ydelse var høj ere, I hvert fald for nogle brug må den reducerede ydelse i som- merperioden ses i relation til et ønske om at minimere tilskudsfo- dermængden og at reducere behovet for afpudsning eller slættagning af afgræsningsarealerne. Herved er reelt praktiseret en hårdere af- græsning end i 1989 (f.eks. H. 32-9, 48-9 og 87-7). Desuden ses, at N-tildelingen til græsarealerne var lavere i 1990 end i 1989, i gns, 41 kg/ha, hvilket er en følge af, at bedrifterne baserer en større del af græsproduktionen på kløvergræs. Kløvergræsmarkernes tilstand og behandling omtales i afsnit 2.3.
To brug baserer græsningen på marginaljord, henholdsvis en ådalsehg (H 68-7) og en strandeng (H 72-9) i kombination med efterafgrøde efter korn. Der er ved disse systemer opnået en græsoptagelse på ca.
1400 FE pr. ko mod 1250 i 1989. Specielt bemærkes den høje optagelse på H. 68-7 af vedvarende græs, hvoraf en væsentlig del ikke er kul- turgræsser. Denne for Jersey høje græsoptagelse blev opnået gennem en hård afgræsning, idet køernes mælkeydelse i sommerperioden blev tilladt at falde (lav tilskudsfoder) for at sikre en tæt afbidning af græsset. Suppleringsfoderet udgjorde således kun 3,7 FE pr. ko om dagen i perioden maj - september. Herigennem blev der opnået en høj græsoptagelse samt et højt udbytte af arealet på bekostning af ydel- sesniveauet pr. ko.
Tre brug staldfodrer primært med frisk græs. Med en græsoptagelse på i gennemsnit ca. 800 FE/ko anvendes i disse systemer mindre frisk græs end ved de andre udnyttelsesformer. Især for H. 46-7 var græ- soptagelsen væsentlig lavere end 1989, hvilket bl.a. skyldes, at der ønskedes anvendt en del ensilage og andet strukturfoder i sommer-
perioden for at undgå for store daglige svingninger i foderrationens sammensætning med henblik på at modvirke "udbrud" af paratuberkulo- se,
2.3 Kløvargrasmarkarnas tilstand
Bom omtalt er tilpasningsstrategien på flere'bedrifter at søge dyrk- ningsomkostningerne reduceret gennem øget vægt på flerårige kløver- græsmarker. Nøgleparametre i denne sammenhæng er udbytte og varighed af markerne. I tabel 2.2 er vist de væsentligste kløvergræsmarkers tilstand og udnyttelse.
På grundlag af registreret volumenprocent af kløver, græs og ukrudt er kløverandelen angivet som den skønsmæssige andel kløver (bladmas- se) . Registreringen blev foretaget 5-10 steder pr. mark afhængig af arealstørrelse og ensartethed, henholdsvis i det tidlige forår (2-3 grønne blade på græsset) og efter sidste udnyttelse - typisk i no- vember måned. På tilsvarende måde blev den samlede plantebestand bedømt som % dækning af arealet med kulturplanter. Udnyttelsen er det tilnærmede udbytte afrundet til nærmeste 500 FE pr. ha, idet en nøjagtig udbyttebestemmelse de fleste steder ikke er mulig, da af- græsningen foretages på flere arealer samtidig. N-tilførslen er an- givet ved kg N i handelsgødning + evt. udbragt staldgødning, men ekskl. den gødning, der falder på marken under afgræsningen. Som følge af projektets start medio 198 9 er afgrødetilstanden før dette tidspunkt ikke beskrevet.
Kløvergræsmarkerne blev typisk udlagt i helsæd og afgræsset i ud- lægsåret. N-tilførslen, der varierer fra 0-70 kg N/ha i udlægsåret, skal ses på denne baggrund.
Ved overvintringens start var der en 'god kløverbestand i udlægsmar- kerne i 1989 (24-78%) undtagen på H-nr. 58-9. Kløverbestanden var af stort set samme størrelse ved starten af vækstsæsonen 1990. Denne gode overvintring af kløveren må ses på baggrund af såvel den milde
2 6
T a b e l 2 . 2 K l ø v e r g r æ s m a r k e n s u d n y t t e l s e o g t i l s t a n d .
H - n r . : 3 2 - 9 3 8 - 7 47 - 7 48 - 9
( M a r k - n r . ) (6) (2) (10) (6)(2.1) (9)(3.1) (3) (4)
H a : 4 , 5 2, 6 4,9 3, 9 1 , 9 4 , 8 5 , 9 5 , 7 7,1
U d l a g s a f g r ø d e
U d l æ g s å r : 1 9 8 8 1989 1989 1 9 8 7 1 9 8 9 1988 1 9 8 9 1988 1 9 8 9
K g N / h a : 52 43 38 40 46
% k l ø v e r (ult.) 70 78 24 26 51
F E / h a : 2 0 0 0 1500 1 5 0 0 1 5 0 0
1. b r u a s å r
% k l ø v e r (primo) 70 65 25 30 31 18 49
U d n y t t e l s e A f g A f g A f g A f g A f g A f g A f g A f g A f g
K g N / h a 1 7 0 100 100 104 1 3 7 165 152 180 133
F E / h a 8 5 0 0 7 5 0 0 7500 9000 7 5 0 0 6500 6 0 0 0 7 0 0 0 8 5 0 0 K u l t u r p l . i a l t 1 0 0 100 100 98 95 98 97 100
% k l ø v e r ( u l t . ) 16 67 47 27 45 49 26 5 7
2 . b r u a s å r
% k l ø v e r ( p r i m o ) 3 0 57 31
U d n y t t e l s e S + A f g A f g S + A l . s + A ViS+A
K g N / h a 2 3 0 143 2 6 4 236 175
F E / h a 7 5 0 0 8 0 0 0 6000 7 5 0 0
K u l t u r p l . i a l t 100 100 100
% k l ø v e r ( u l t . ) 36 16 2
3 . b r u a s å r
% k l ø v e r p r . 8
U d n y t t e l s e l . s + A
K g N / h a 316
F E / h a 6 0 0 0
1 . å r s k l ø v e r m a r k e r n e b l e v a l t o v e r v e j e n d e u d n y t t e t t i l m a l k e k ø e r n e s a f g r æ s n i n g , e v t . i k o m b i n a t i o n m e d l i d t s l æ t . I g e n n e m s n i t t i l d e l t e s d e 1 3 a f g r æ s n i n g s m a r k e r c a . 1 8 0 k g N / h a f o r d e l t m e d 5 m a r k e r u n d e r 1 5 0 , 5 m a r k e r 1 5 0 - 2 0 0 o g 3 m a r k e r m e d o v e r 2 0 0 k g N . D e r b l e v typisl t i l d e l t 4 0 - 8 0 k g N i d e t t i d l i g e f o r å r , m e n s r e s t e n b l e v j æ v n t f o r - d e l t o v e r v æ k s t s æ s o n e n , d o g u d b r a g t i n d e n 1 . s e p t e m b e r . N e t t o u d b y t - t e t b l e v c a . 7 5 0 0 F E / h a o g u d e n s a m m e n h æ n g m e d N - t i l d e l i n g e n , p r i - m æ r t f o r d i N - g ø d s k n i n g e n b l e v a n v e n d t s t r a t e g i s k . N å r g r æ s v æ k s t e n v a r l a v e r e e n d ø n s k e l i g t b l e v d e r t i l d e l t g ø d n i n g , m e n s t i l d e l i n g e n b l e v h o l d t l a v , n å r d e n ø n s k e d e g r æ s v æ k s t f a n d t s t e d .
T a b e l 2 . 2 f o r t s a t
H - n r. : 5 8 - 9 7 3 - 9 74-9 82- 9 8 7 - 7
(Mark-nr.) (11) (3.2) (7.2) (3) (6) (9) (2) (1)
Ha: 1 9 , 2 4 , 9 6,0 7,5 2,2 4,9 11, 3 1 1 , 9
Udlagsafgrøde
1989
U d l æ g s å r : 1989 1989 1 9 8 9 1989 1988 1 9 8 8 1988 1989
K g N / h a : 58 0 0 0 68
% k l ø v e r ( u l t . ) 3 52 32 35 53
FE/ha: 500 500 500 1500
1. brugsår
4 3 56
% k l ø v e r ( p r i m o ) 1 50 4 3 56
U d n y t t e l s e ViS+A Afg Afg S+A Afg S Afg S+A
K g N / h a 180 157 230 208 243 266 233 283
F E / h a 6500 7000 7300 7900 7000 9000 7000 8000
K u l t u r p l . i a l t 99 100 98 100 100 97 98
% k l ø v e r ( u l t . ) 10 43 2 4 49 38 38 53
2 . bruosår
% k l ø v e r ( p r i m o ) 67 40 51
U d n y t t e l s e A+S SI Afg
Kg N/ha 187 238 175
FE/ha 6000 8500 7000
Kulturpl. i alt 100 100
% kløver (ult.) 29 33
M e d d e n p r a k t i s e r e d e u d n y t t e l s e s s t r a t e g i o g N - t i l f ø r s e l b l e v k l ø v e r - b e s t a n d e n o p r e t h o l d t i 1 . b r u g s å r p å a l l e a r e a l e r , l i g e s o m d e r g e - n e r e l t b l e v o p r e t h o l d t e n g o d s a m l e t p l a n t e b e s t a n d . K u n p å H . 4 7 - 7 u d g j o r d e u k r u d t s d æ k n i n g e n o g / e l l e r b a r e p l e t t e r m e r e e n d 3 % v e d v æ k s t s æ s o n e n s a f s l u t n i n g . D e t f r e m g å r o g s å , a t k l ø v e r b e s t a n d e n v e d s t a r t e n a f 2 . b r u g s å r v a r o p r e t h o l d t f o r d e 6 m a r k e r , h v o r d e n b l e v b e d ø m t . S o m u d g a n g s p u n k t h a r u d n y t t e l s e n i 1 . b r u g s å r s a m m e n m e d d e a k t u e l l e k l i m a v i l k å r d e r f o r g i v e t e t g o d t g r u n d l a g f o r u d n y t t e l s e i 2 . b r u g s å r . I d e f l e s t e t i l f æ l d e v a r u d b y t t e t i 2 . b r u g s å r c a . 1 0 % l a v e r e e n d i f ø r s t e b r u g s å r .
2 . 4 K o n k l u s i o n
D e f o r e l ø b i g e r e s u l t a t e r v i s e r , a t f r i s k g r æ s k a n u d g ø r e e n m e g e t v æ s e n t l i g d e l a f f o d e r r a t i o n e n u n d e r s a m t i d i g o p r e t h o l d e l s e a f p r o -
sædskiftearealer blev således opnået en græsoptagelse på godt 1300 FE/ko ved et udbytteniveau på 7 600 FE/ha og med et ydelsesniveau på 98% af niveauet ved vinterfodringen.
For brugene under et varierer optagelsen af frisk græs pr. MPE fra ca. 1000 til ca. 3600 FE. Herved opnås en variation i andelen af frisk græs af det samlede FE's behov fra 17 til 42%, hvilket er il- lustreret i figur 2.1 for årene 1989 og 1990.
Resultaterne antyder endvidere, at det er muligt at gennemføre en udnyttelsesstrategi, der muliggør et relativt højt udbytte i fler- årige kløvergræsmarker med lav N-tildeling, ligesom der på lavbunds- arealer kan nås et højt udbytte udnyttet til mælkeproduktion, når afgræsningsstrategien tillader en reduceret mælkeydelse i afgræs- ningsperioden.
Andel frisk græs i foderrationen
1 0 -
• 1990 + 1989
1500 2000 2500 3000 ' 3500 4000 FE frisk græs pr MPE
Figur 2.1 Andel frisk græs i foderrationen ved"forskellig optagels af frisk græs pr.. MPE .for årene 1989 og 1390. -
