STAMTAVLE OVER

STAMTAVLE OVER

SLÆGTEN BALSLEV

STAMTAVLE

OVER

HAARSLEVGRENEN AF

SLÆGTEN BALSLEV

Udarbejdet at

Lars Chr.

Balslev, Birgitte

og

Erikshaab. ' Odense.

Trykt som Manuskript.

ODENSE

ODENSE AMTS BOGTRYKKERI 19 3 9

Titelvignetten forestiller Familiens Mærke, en hvid Nellike paa rød Grund, saaledes som del første Gang lindes paa Amtsforvalter Basmus Andersens Ligsten i St. Knuds Kirke i Odense.

FORORD

Hermed udsendes den nye Udgave af Stamtavle over Haarslev- (i renen af Slægten Balslev.

I en Indledning har vi ønsket at give noget af de første Slægtleds Historie, før Slægten spaltede sig i de tre Urene, og vi har ønsket at give det væsentlig med de gamles egne Ord, for at de selv i deres gammel­

dags troskyldige Sprog kan fortælle os om »Slægtens gamle Vej«. — Der­

efter gives ligesom i Udgaven 1917 en Redegørelse for de tre Slægtsgrene og for de forskellige Grupper indenfor Haarslevgrenen. — Og endelig meddeles et Uddrag af Pastor Sofus Balslevs Tale ved Afsløringen af Mindestenen for Balslev-Slægtens Stamfædre.

Med Hensyn til Stamtavlens Ordning følges samme Princip som i Stamtavlen 1917 med Tillæg; Slægtleddenes Nr. med Romertal, udgaa- ende fra Anders Rasmussen som I, bibeholdes, og det tilføjede Arabertal angiver Rækkefølgen indenfor det enkelte Slægtled. De fortløbende Nr., som maa forandres i hver ny Udgave, har vi ment at maatte opgive, men i Registret vil, foruden Slægtled og det dertil hørende Nr. ogsaa Sidetallet blive angivet, hvorved Orienteringen formentlig vil blive lettere end i de tidligere Udgaver.

Foruden Oversigtstavlen over Haarslev-Grenen gives ogsaa en Over­

sigtstavle over hver af de lire Grupper.

Vor Henstilling om at indsende Billeder til Cliehering, særlig af Slægtled VIII, samt Fortegnelse over, hvad man maatte ligge inde med af Slægtsminder, er kun delvis bleven fulgt, saa baade Billedstoffet og Fortegnelsen maa blive ufuldstændige.

Vi bringer hermed en hjertelig Tak til alle, der har støttet Udgi­

velsen af den nye Udgave ved Indsendelse af Oplysninger, Billeder og Pengebeløb.

Ved Indsamlingen til Istandsættelse af det gamle Gravsted paa Haarslev Kirkegaard indkom ialt Kr. 68,15, og Gravstedet er nu sat i Stand. Regnskab og nærmere Redegørelse vil blive tilsendt Bidragyderne.

U d gi ver ne.

INDKØRSEL TIL HAARSLEV PRÆSTEGAARD

Hovedkilden til Balslev-Slægtens ældste Historie er el gammelt Haandskrift. Det foreligger i forskellige Eksemplarer; hvilket — eller om overhovedet noget — af dem er Originalen, er det ikke lykkedes at af­

gøre. Forfatteren maa være en Søn af Sognepræst til Tommerup-Brylle Rasmus Balsløw (1719—79), maaske en af de to Sønner, der efter hinanden blev hans Efterfølgere: Jens Balsløw (1749—1824) og Jørgen Carstens Bloch Balsløw (1758—1800). Sandsynligvis er det forfattet c. 1780, det sidste Aarstal, som anføres, er 1777. Det gamle Haandskrift foreligger trykt som Manu­

skript (Odense 1882), og i det trykte Hefte er tilføjet Sognepræst til Haars- lev Konsistorialraad Rasmus Balslevs (1762—1840) Levnedsbeskrivelse efter hans egenhændige Optegnelser, sluttet 1838, to Aar før hans Død.

8

Det gamle Haandskrift indeholder iøvrigt:

1. en Stamtavle over »Anders Rasmussen i Balsløw i Fyen hans De- scendentere, fornemmelig hans Søns Rasmus Andersens«.

2. Professor ved Gymnasiet i Odense Lauritz Lujas Levnedsbeskrivelse

»Min Faders SI. Morfaders Laurids Lujas, hans Vita efter en af den SI. Mand selv og egenhændig derom forfattet og antegnet Efterretning, som han har forfattet Anno 1711, da Pesten grasserede«.

3. Sognepræst i Tommerup Rasmus Balsløws, »min Fader Rasmus Bal­

sløws«, Slægtsregister med Oplysninger om »hans SI. Morfaders Fader Doetor Christian Henrieh Luja*)« og om hans SI. Mormoder Catha­

rina Stud«**).

4. Sognepræst i Tommerup Mag. Jens Balsløws Levnedsløb »min Far­

faders Magister Jens Balsløws Curriculum Vitæ« — og endelig 5. Nærmere Oplysninger om Amtsforvalter i Odense Rasmus Andersen

»min Faders Farfader SI. Rasmus Andersen«.

I og II Det fortælles her, at »Rasmus Andersen er født i Balsløw By i Fyen Anno 1656, hvor hans Fader Anders Rasmussen i den strax paafølgende svenske Krig blev ruineret og i Armod gik fra Gaarden med 2de Døtre og denne Søn, som da var ikkun 3 a 4 Aar gammel, for hvilken Faderen har i sine tunge Omstændigheder baaret den kjærlige Omhu, at han har faaet ham oplært til at læse, regne og skrive og siden ved Guds Forsyn til at tjene for sit Brød paa Odense Amtstue hos SI. Borgmester og Amts­

forvalter over Odense og Ruggaards Amler Jens Eriksen, i hvilken Tje­

neste han ved Guds Naade har opført sig og ved hans Forsyn hos sin Principal fundet den Yndesi, at han omsider med kongl. Allernaadigst Tilladelse og Bestalling oplod Amtsforvalter Tjenesten for ham »som ventelig er skeet laa Aar før velbemeldte Borgmester Jens Eriksens Død, som indfandt sig Anno 1689, 21. Decbr.«

Rasmus Andersen blev 22 s 1688 gift med Maria Elisabeth Bang, f. 15 n 1670 »Datter af Hr. Hans Bang, Præst i Særsløw og Provst i Skouhyc Herred (som var en Søn af Doetor Niels Bang, første Biskop i Pyens Stift efter Suverainiteten) i hvilket Ægteskab G ud har velsignet dem med 4 Børn. 1) En Søn Jens Balsløw, min Farfader. 2) En Søn Hans Bang Balsløw, f. 1699 d. 26. Martii, død s. A. 14. Novbr. 3) En Datter Anna Balsløw, f. 1701, 13. Junii, kom siden, Aar 1719 i Ægteskab med SI.

Lauge Lund«, Svigerfaderens Efterfølger i Amtsforvalter Embedet. »1) En Datter Marie Cathrine Balsløw, f. 1703, 5. Martii, g. m. Konimeree- raad Steen Jørgensen til Aunsberg. Deres Ægteskab velsignede (ind med 10 Børn, og af dem 3 Døttre i Ægteskab med Præster i Jylland«. Den ene af disse Døtre Anna Steensdatter blev g. m. Hans Curtz, Sognepræst til Darum-Bramminge, og Mormoder til Steen Steensen Blicher.

•) Prof. Lauritz Lujas Fader, Assessor Dr. med. Chr. Henr. Luja i Ægteskab med Abigail Lau- ritzdatter, Datter af Lauritz Jacobsen (Hindsholm) „sidste Biskop i Fyens Stift før Suveraini­

teten“ (1600 -1663).

♦•) Prof. Lauritz Lujas Hustru Cathrine Stoud (Stud), Datter af Stiftsprovst i Odense, senere Biskop Christianssand, Mag. Ludvig Stoud (1649—1705).

- 9 —

Basmus Andersen døde 5/n 1718, hans Hustru allerede

3/a

Her under disse Steen sig hvile deres Been,

som vare elskelige udi Lifvet,

men

adskilte ved Døden, dog

igjen samles i (Irafven

nemlig den høvagtbare og velfornemme Mand Rasmus Andersøn

født udi Balsløf Aar 1056 d. 12. Marts, var II. K. M.s Amtsforvalter i Ottense og Buggaards Amter i 30 Aar.

Døde i Ottense Aar 1718 d. 5. Xovbr. i hans Alders 01 Aar tilligemed sin salige Kiæreste, dend

ærbare og dyd fulde Matrone Maria Elisabeth Bang

født udi Særsløf Præstegaard 1070 d. 15. Xovbr., lefvede i et kjært og med 4 yndige Børn velsignet Ægteskab udi 17 Aar, døde udi Barnsnød udi Ottense Aar 1705 dend 3. August i hendes Alders 31 Aar og 9 Maaneder.

Jens Balsløw

HI Den ældste Søn Jens Balsløw (1090 —1701) fortæller i sit Curriculum Yitæ, al han blev »holdt under privat Information indtil 1700, da jeg kom i Gymnasiet, var der i 2de Aar og deponerede 1708, Aaret efter su­

stenerede Examen Philosophieum og tog Baealaureigraden. Anno 1710 d. 19. Maj sustenerede Exam. Theologieum, Anno 1713 den 2. Eebruarii, prædikede for Dimis. L’bique reportato Charactcre laudabili. Samnie'Aar kaldet til Tommerup og Brylle Menigheders Privsteembede og dertil ordineret 1715 d. 9. Oetbr. og indsat 2. Xovbr.«

- 10 -

TOMMHRUP PRÆiSTEGAARD OG KIRKE

»Anno 1715 d. 5. Decbr. kom jeg i .Egteskab med Mag. Tommerups*) ældste Datter Anna Medea Tommerup. Anno 1717 behagede det Gud ved en salig, men for mig sørgelig Død at bortkalde denne min kjære Ægte­

fælle, en ganske kort Tid efter at hun var forløst med en dødfødt Søn.

Saa kort som dette Ægteskab var, saa kjærligt var det og, at jeg til hendes Æreminde kan melde, at hun hverken i Ord eller Omgjængelse overtraadte den Kjærligheds Pligt, hvormed hun var mig forbunden.

Det behagede Gud igjen Anno 1718 d. 16. August at læge dette Saar ved at tilføje mig en kjær Ægtefælle i Professor Lujas ældste Datter Maria Sophia Luja, hvis yndige Skabning og oprigtige Omgjængelse jeg stedse holder i kjærligt Æreminde. Vores Ægteskab velsignede Gud med 6 Børn nemlig: 1) Rasmus Balsløw, f. Anno 1719 d. 16. September i Odense i mine SI. Svigerforældres Hus. 2) Lars Luja Balsløw, f. samme Sted Anno 1722 in Decembri. 3) Hans Balsløw, f. i Tommerup Præste- gaard Anno 1724 in Decembri. 4) Cathrine Stoud Balsløw, f. samme Sted 1726 d. 2. Februar. 5) Anna Medea Balsløw, f. samme Sted 1728 d. 28. September. 6) Jens Balsløw, f. samme Sted Anno 1730 in Junio, døde samme Aar i Børnekopperne d. 30. Oktober.

Det følgende Aar behagede det den allene viise, men derhos naadige Gud paany at saare mit Hjerte ved en kjær Ægtefælles Død, idet han d. 24. August efter en 6 Ugers foregaaende Svaghed bortkaldte ved en salig Død min elskeligste Hustru fra mig og vore 5 uopdragne Børn.

Efter 3 Aars Enkesæde kom jeg igjen efter Guds Forsyn i .Ægteskab med Sr. Rasmus Simonsen, Kjøbmand i Randers, hans ældste Datter

) Formanden i Embedet.

11

Marianna Simonsen Anno 1734 <1. 5. Novembri, hvorved Guds naadige Baud ej allene tilføjede mig en trofast Medhjælp til de Børns Opdragelse, som han i forrige Ægteskab havde givet mig, men og velsignede dette mit sidste Ægteskab med en Datter, som fik det Navn Maria Sophia, blev født 1736 d. 4. Julii, men opnaaede ikkun 1 Aars Alder i denne Verden indtil d. 30. Julii 1737.

Anno 1750 d. 24. Junii behagede del aller (ind at lade mig 3die Gang erfare den Sorrig, som en kjær .Kglefælles Død kan foraarsage, siden hvilken Tid han ogsaa Aar efter andet har behaget alt mere og mere at lade mig erfare de Skrøbeligheder og.den Afmagt, som Alderdommen fører med sig. 1 hvilken han saavel som i min foregaaende Livstid har ladet mig nyde mange Prøver af sin faderlige Kjærlighed og uforskyldte Naade.

I min Barndom gav hans Kjærlighed mig 2de kjendelige Prøver paa hans naadige Varelægt. 1) I min Alders Ole Aar, da jeg var hos min SI.

Morfader Hr. Hans Bang i Særsløw, og der samme Tid og Sted logerede en Ljeutenanl fra Norge, som var Kjere af Kirken, og samme som en Kiskere af Gevæhr præparerede sin blindt til at skyde en Høg, som havde indfunden sig iblandt Duerne, skeedte det, at da han vilde lukke Panden til over fæng Kruddet, gik Klinten af, og Skuddet rammede en Pige, som fejede Gulvet, og afskjød en Deel af begge hendes Læber og Tænder; jeg som et umyndigt Barn, der var elsket af samme Ljeutenant, løb hos ham paa Gulvet og blev ved Guds bevarende Naade beskjermet og uskad, da Skuddet passerede lige tæt forbi mig. — Min SI. Morfader, som hørte det usædvanlige Skud, kom løbende ind i Kammeret og blev begegnet af Ljeutenanten i Døren, som sagde til ham: Det er ikke Barnet, hvorpaa han tik at se Pigen, som laa paa Gulvet, og strax føjede An­

stalt, at en Chirurgus blev hentet fra Odense, som tog sig hende an og bragte hende til nogenledes Restitution, at hun derefter lærte at væve, hvormed hun i mange Aar ernærede sig til hendes Død.

2) 1 min Alders 9de Aar, da jeg efter min SI. Morfaders Død var kommen ud til mine SI. Korældre i Odense, skeedte det en Søndag Eftermiddag, at nogle af Byens Børn kom at besøge mig, og da der i mine SI. For­

ældres Hauge var en Dam, som var paa den Tid overlagt med lis, tik vi i Sinde med hverandre at brække lisen ved Landsiderne, for at skyde den fra den ene Side til den anden; her skeedte det, da jeg vilde støde lisen i Stykker og havde ikke Kraft nok dertil, gled Stangen paa lisen, idet jeg stødte, og ved det samme slap mig af Haanden. Der var slagen Pæle om Dammen, og mellem hver 2 Pæle en Lægte. Den Lægte som jeg stod ved, var ikke saa stærk, og jeg ikke saa klog, at jeg jo mente, at jeg kunde bøje mig over den for at faa fat paa Stangen, men Lægten gik i Stykker, og jeg faldt ud og ved mit Kald slog lisen i Stykker, og jeg gik under den til Bunds. Jeg kan endnu tydelig erindre, hvor Vandet med en buldrende Lyd hørtes for mine Øren, og den grønne Farve saas for mine Øjne. To af de forsamlede Børn, som vare mine Skole Canime-

12

ratere, bleve lil Stede, da de andre løb hjem hver til sit; den ene af disse var yngre end jeg, hvilken jeg hørte gav et ynkeligt Jammer-Skrig af sig, der han saae, jeg faldt i Vandet; den anden som var noget teldre end jeg, søgte strax det Sted, hvor jeg faldt ild, og da der stod een af de før omtalte Pæle, holdt han sig fast ved den og lod sine Been gaae need i Vandet; da han mærkede, jeg fik fat i del eene, tnvkkede han det til sig og mig med, som holdt fast ved Benet.

Jeg har ikke uden taknemmelig Erindring kunnet tænke derpaa og prise min trofaste Frelsere, som opvakte denne Hjælp, thi af egen Move- ment havde han ikke ellers kunnet linde paa den Maade at redde mig.

Ved samme Lejlighed jeg ikke kan forhiegaae al melde, at den .Egte- fælle, som Guds Forsyn siden behagede at tilføje mig, og som efter hans Baad skulde være Moder til den Slægt, som jeg kan vente at efterlade mig i Verden, nemlig den anden af mine SI. Hustruer, behagede han al viise lige øyensynlig Prøve af sin laderlige Beskjermelse, idet hun som Barn faldt af sin Ammes Arm ud af et Vindue fra anden Etage ned paa Stenbroen i Strædet ved den Gaard i Vester Gade i Odense, som min SI.

Svigerfader Professor Luja da boede udi. Han gik selv samme Tid og talede med en Mand i Stuen neden under og saae lil sin Forskrækkelse Barnet at fare ned forhi Vinduet men fandt desmere Aarsag med For­

undring at priise Herrens Hjælp, da han kom ud og fandt hende uskadt.

Vores endnu levende 5 Børn, af hvilke Gud har alt behaget at lade mig opleve 16 Børnebørn, vil med deres, som jeg haaber og ønsker, endog efter min Bortgang tage Anledning heraf lil ej allene med en Iroende Taknemmelighed ofte at erindre sig den naadige Bevaring, som derved er dem og deres Slægt vederfaret, men og i alle Ting at fortroe sig Herren som en med os i Ch risto forsonet Fader og blive ubevægelige ved ham.

Tvende Gange har den samme naadige Gud viist mig sin Bevaring i Ilds Vaade, siden jeg kom til at hoe her i Tommerup Præstegaard, begge Gange om Natten, da jeg med'mine kunde vistnok have indebrænd!, havde ikke den Israels Vægler, som ikke sover eller slumrer, selv be­

varet os. Saaledes var dette den ene Gang mærkeligt, al der i tvende Xætter og Dage havde været Ild tændt i mit Hus i et lidet lorlorel Skillerum næst ved min Kølle, som i de samme Dage havde givet os megen Eftertanke ved en Lugt og Bøg i Værelserne, som var saa subtil, at Øjet ikke kunde se den, men allene Lugten gjøre den mærkelig for os — indtil den sidste Aften mod Sengetid, da det behagede Gud, al aahenhare os den Ild, som vist nok samme Nat vilde ellers være brudt løs tilfulde og lagt Huset med os i Aske. Den samme naadefulde Gud og al Barmhjertigheds Fader, som har ført mig gjennem Ild og Vand til at vederkvæges, han give mig fremdeles sin Xaade til at leve bestandig i min Frelsers Jesu Samfund den øvrige Tid, som hans Forsyn har til­

tænkt mig her i Verden, og indlade mig omsider af Xaade tilsin Glæde og Salighed i Himlen! Amen.«

Af Bemærkningen om de 16 Børnebørn kan vi vide, at Jens Balsløw

13

har skrevet sit Curriculum Vitæ tidligst 1758. Han havde da allerede tildels trukket sig tilbage fra Embedets Gerning, idet han for 4 Aar siden havde faaet sin Søn til Kapellan og Efterfølger »adjunctus cum spe suc­

cessionis«, og han døde faa Aar efter: 1761.

Et Barneportræt af Jens Balsløw, smukt malet af ukendt Kunstner og gengivet Side 9, ejes af Harald Balslev, Boskilde. Det kan vel være fra 9—10 Aars Alderen, altsaa fra den Tid, da han afen behjertet Kamme­

ral blev reddet fra Druknedøden. Kopi ved Johanne Balslev f. Ambt.

TOMMERUP PRÆSTEGAARI) RESTAURERET

De 5 overlevende Børn var altsaa alle af andet .Egleskab, med Maria Sophia Luja. Gennem disse 5 Børn lik han 33 Børnebørn, af hvilke kun 3 nu har Efterkommere i Balslev-Slægten. Slægten har dermed delt sig i 3 Grene.

Jens Balsløws ældste Søn Rasmus Balsløw (1719—79) blev Faderens Eftermand som Sognepræst til Tommerup-Brvlle. Fra ham nedstammer de lo af Slægtens Grene, nemlig:

1. Den sjællandske Gren,

der nedledes gennem hans Søn, Kammerraad Jeremias Frederik Reuss Bals­

løw (1755—1840), Amtsforvalter for Kronborg Distrikt med Bolig paa Esrom Kloster. Efter sin Afsked boede han i Fredensborg til sin Død.

Indenfor denne Gren af Slægten skrives Familienavnet altid Balsløw.

Ingen enkelt Livsstilling er særlig fremherskende, en betydelig Del af Medlemmerne har været bosat paa Sjælland og i København.

14

2. Tommerup-Grenen,

der nedledes gennem en yngre Søn af Basmus Balsløw, Jørgen Carstens Bloch Balsløv (1758—1800). Han blev Præst og efterfulgte i 1786 sin ældste Broder som Sognepræst i Tommerup-Brylle, den 4. i Bækkefølge af samme Slægt. Inden for denne Gren skrives Familienavnet forskelligt, i ældre Tid hyppigst Ba Isløv, senere hyppigst Balslev. Medlemmerne af denne Gren har for en stor Del været Haandværkere og haft hjemme i Midtfven.

Jens Balsløws næstældste Søn, Lauritz Luja Balslev (1722—1792) blev Præst, først i Guldhjerg-N. Sandager, senere i Nabosognet Haarslev, og fra ham nedstammer gennem Sønnen og Efterfølgeren Rasmus Balslev (1762—1840)

3. Haarslev-Grenen,

den yngste og talrigste Gren af Slægten. Familienavnet skrives her altid Balslev. Medlemmerne har for en stor Del været Præster, særlig i Nord- fyen, og i Haarslev var gennem 125 Aar (1778—1903) fire Balslever (Fader, Søn, Sønnesøn og Sønnesøns Søn) Sognepræster i Bækkefølge. Alle nule­

vende Præster og theologiske Kandidater af Slægten og Navnet 14 i Tallet ligesom i 1917 — hører til denne Gren.

Af Basmus Balslevs 8 Børn fik 4 Sønner atter Børn, og saaledes kan der indenfor Haarslev-Grenen skelnes mellem 4 Grupper: Haarslev, Sær­

slev, Ribe og Skydebjerg Gruppen. Den anden af disse Grupper har vi op­

kaldt efter Særslev Præstegaard, fordi Børnene i denne Gruppes første Slægtled efter Faderens (VI 4) tidlige Død i en Aarrække havde deres Hjem hos deres Morfader Præsten Benjamin Sidenhis i Særslev. Børnene fik netop Tilnavnet Særslev: Basmus Særslev (VII 12) til Forskel fra Fætteren Basmus Haarslev (VII 1). Den fjerde Gruppe har faaet Navnet Skydebjerg-Gruppen, fordi Stamfaderen Basmus Vilhelm Balslev (VI 7) havde sin Manddomsgerning som Sognepræst til Skydehjerg-Orte. Hans Sønner betragtede Skydebjerg som deres Hjem (»Nu ældes de Skyde­

bjerg Drenge«), og de to ældste kaldtes Frederik Skydebjerg (VII 31) og Lauritz Skydebjerg (VII 32) til Forskel fra Fætrene fra Haarslev (VII 4 og VII 8)*).

Fra Lauritz Luja Balslev nedstammer gennem Døtrene Maria Sophia Luja og Anna Salome Familierne Fahnøe og Leth. I Stamtavlen medtages ogsaa indgiftede Familier indtil 2. Slægtled, efter at Balslev-Navnet er gaaet tabt, Familien Leth dog noget længere frem, ligesom i Stamtavlen 1917 med Tillæg 1926, paa Grund af dens nære Forbindelse med Haarslev-Balsleverne.

*) De samme Navne gaar igen i forskellige Søskendes Hjem, fordi man overalt ønsker at op­

kalde de gamle. Saaledes var der ikke alene 2 Rasmus’er, men endog 3 Anna’er: i Vejerslev, i Uggerslev og i Ejlby. — Det kunde have sin Interesse at efterspore, hvor de forskellige Navne kommer fra. Rasmus er jo det gamle Balslevnavn. Jens skriver sig vist fra Rasm. Andersens Velynder Amtsforv. Jens Eriksen i Odense. Laurits (Lars) kommer sikkert fra Prof. Laurits Luja i Odense, hvis Datter var Jens Balslevs anden Hustru og Slægtens Moder. Nicolaj er fra Vil- struppræsten Niels (Nicolaj) Windekilde og Johan Christian fra Tyrstruppræsten Johan Chri­

stian Lautrup, hvis resp. Døtre blev Rasmus Balslevs første og anden Hustru. Den sidste hed Anna Salome Lautrup og begge Navne gaar igen i Slægten, Salome udtaltes i Haarslev med Tryk paa første Stavelse. Endelig kan nævnes, at Martine er fra den Boesenske Slægt ligesom Frederik og Johannes.

Slægt led:

III Jens Balsløw,

1690 —1761;

Spr. i To ni ni er u p.

IV Rasmus

Balsløw, 1719—1779;

Spr. i Tom mer up.

Lauritz Luja Balslev, 1722-1792;

Spr. i H aarslev.

Hans Balsløw, 1724—1795;

Spr. i Dybbøl.

Cathrine Stud B., 1726—1780;

g. m. Th. M.

Bredsdorff.

Anna Medea B., 1728—1775;

g. m.

Nelle m an n.

V Jeremias Fr. Jørgen Rasmus B., Maria S. L. B., Salome B., Sønderjyske Familien Reuss B., C. B. B, 1762—1840; 1764—1825; 1766—1846; Gren, Bredsdorff.

1755—1840; 1758—1800; Spr. i g. ni. g. m. uddød.

Kammerraad, Spr. i H aarslev. S. Michelsen. J. M. Leth.

Fredensborg. To ni ni er up.

Sjællandske Gren.

Tommerup- Grenen.

Haarslev- Grenen.

Familien Fahnøe.

Familien Leth.

VI Johan La ur. Carl R. Vil­

Chr. B., Nic. B., Fr. B., helm B., 1798-1885; 1801-1834; 1805—1895; 1807-1882;

Spr. i Spr. i Biskop i Spr. i

H aarslev. Ejlby. Ribe. Nørre Broby

Haarslev- Særslev- Ribe- Skydebjerg-

Gruppen. Gruppen. Gruppen. Gruppen.

PRÆSTER AF SLÆGTEN BALSLEV

Slægtled i Stamt.

III

IV

Y

Forældre Ord. Forste og sidste Kald

Jens Balsløw Bas mus Andersen

Maria Elisab. Bang 1715 Sp. Tommerup-Brvlle

Basmus Balsløw Jens Balsløw

Maria Sophia Luja

1747 „ Almind-Sjørslev

„ Tommerup-Brvlle

Huns Balsløw Samme 1755 „ Dybbøl

Lauritz Luja Balslev Samme 1757 ,, (iuldbjerg-X. Samlager

„ Haarslev, Provst

Jens Balsløw Basmus Balsløw

Cathrine M. Juul

1777 „ Tommerup-Brvlle

„ Verninge

Steen Balsløw Samme 1777 Kap. Kettinge-Bregninge

Sp. Kettinge-Bregninge

Jørgen (7 Bløeh Balsløw Samme 1786 ,, Tommerup-Brvlle

('.hr. Ditlev Balsløw Dans Balsløw Helena Lundius

1787 „ Ording (Ejdersted)

„ Løgumkloster Basnms Balslev La ur. Luja Balslev

Ahelone Lange 17<H) Haarslev

Slægtled i Stamt.

VI Lauritz Balsløw Johan (Lhr. Balslev Lauritz Xic. Balslev Basmus Vilhelm Balslev (Lari Frederik Balslev (Lari Adolf Balsløw Martin Julius Balslev VII Basmus Laur. Balslev

Basmus Balslev

Johannes Erasmus Balslev Jens Frederik Balslev Theodor (Lhr. Balslev (Lhr. Frederik Balslev Lauritz Nicolai Balslev Lauritz Nicolai Vilh. Balslev Sofus Theodor Balslev

Horældre

Steen Balsløw

Dorothea M. Brugmann Basmus Balslev

Anna Salome Lautrup Samme Samme Samme

Jeremias Fr. Beuss Balsløw Anna S. Lemvigh

Basmus Balslev Anna Salome Lautrup Johan (Lhr. Balslev Martine H. Boesen Lauritz Nie. Balslev (i. K. Eccardine Sidenius (Lari Fr. Balslev

VIrikke (L. Boesen Johan (Lhr. Balslev Martine H. Boesen Johan (Lhr. Balslev

P.E.l)orothea(I)oris)Krüger Basm. Vilhelm Balslev Nicoline (L. F. Meyer

Samme Johan (Lhr. Balslev Doris Krüger

Basmus Vilhelm Balslev Nicoline (L. F. Meyer

Ord. Første og sidste Kald

1817 „ Kettinge-Bregninge 1827 Kap. Haarslev

Sp. Haarslev 1828 „ Ejlby-Melby 1832 Kap. Haarslev

Sp. X. Broby

1833 „ Vejerslev-Blidstrup Biskop, Bibe

1835 Sp. Liørslev-Ørding

„ Hørby

1845 Kap. Lyderslev-Frøslev Sp. Strø

1858 Kap. 0. Skerninge-Heinstruj Sp. Paarup

I860 Kap. Skeby-Otterup Sp. Vigerslev

1866 Kap. Østru p-Hjadstr iij) Sp. En gu m

1868 Kap. (iudme-Brudager Sp. Sulsted-Aistrup 1872 Kap. Haarslev

Sp. Tiset 1874 Kap. Karrebæk

Sp. Borup-Kim nierslev 1875 Kap. Brændekilde-Bellinge

Biskop, Odense 1877 Kap. 0. Egesborg

Sp. Lumby, Provst 1877 Kap. Jelling-Hover

Sp. Søndersø

Slægtled i Stamt.

VIII Lars (dir. Balslev Benjamin Balslev Thorvald Balslev Johan La ur. Balslev Vilhelm Birkedal Balslev Johan Christian Balslev Laurits Luja Balslev Holger Balslev William Balslev

Forældre

Basmus Laur. Balslex Laura J. Leth Basmus Balslev Marie (Maja) Søl to ft Basmus L. Balslev Laura J. Leth Basmus Balslev Marie (Maja) Søltoft Sofus Th. Balslev Nanna Birkedal Lauritz X. V. Balslev Ingeborg Dorph Theodor (dir. Balslev Elisabeth Meldal

Samme La ur. Xic. C. Balslev Ingeborg Dorph

Ord. Første og sidste Kald

1894 Kap. Krogsbølle Sp. Skibet

1902 Ord. Mhj. Ansgar, Odense Sp. Soderup-Eskildstrup, Provst 1902 Sp. Xørkaa

Valgmenighedspr. Vartov 1901 Sp. Vejlby-Homaa

„ Sorø

1909 Ord. Mhj. Holstebro Valgmenighed Sp. Bramminge

1912 Ord. Mhj. Skive-Besen Sp. Vor Erue, Aarhus 1923 „ Tiset

1925 „ Løkken-Eureby 1925 „ Haurum-Sall

IX Lars Leth Balslev Erik Balslev

Povl Basmus Balslev Lauritz X. V. Balslev Oluf Balslev

Joachim Ulrich Sperling Bah

Lars Chr. Balslev Maria Sperling Johan L. Balslev Hulda Jacobsen Benjamin Balslev Hanne Skov Johan (dir. Balslev Elisabeth Lehrmann Benjamin Balslev Hanne Skov Lars (dir. Balslev Maria Sperling

1920 „ Hersom-Bjerregrav-Klejtrup

„ S. Vissing-Vorladegaard 1931 Hjælpepr. Vejlby v. Aarhus

Sp. Herslev

1932 „ Bjerregrav-Aalum 1930 „ Elmelunde

1937 Hjælpepr. Soderup-Eskildstrup Sp. Stenløse-Eangel

1938 „ Ejby-X. Dalby

19 -

Paa Foranledning af Formanden for Odense Amts historiske Sam­

fund Proprietær Hjort, Baagegaard rejstes i Aaret 1928 i Nærheden af Byen Balslev en Mindesten for Bonden i Balslev Anders Rasmussen og hans Søn Amtsforvalter i Odense Rasmus Andersen, fra hvem Præste­

siægten Balslev nedstammer. Ved Stenens Afsløring takkede paa Slægtens Vegne Sognepræst i Søndersø Sofus Balslev; han udtalte hl. a.:

»Naar jeg nu spørger, hvad Grunden dog kan være til, at saa mange Mennesker her paa Stedet og rundt om, hvor En af vor Slægt har virket,

BALSLEV STENEN

har villet rejse denne smukke Mindebauta, saa maa jeg svare, at Stenen slet ikke slaar som el Minde om Slormænd, for vi har alle været Smaa- Iblk indenfor vor Slægt, og selv om et Par har indtaget ret fremragende Stillinger i Samfundet, gælder dog det samme dem, og deres jævne og beskedne Fremtræden har Vidne om, at de selv vidste det. Men naar Stenen slaar saa smukt her paa den danske Bondejord imellem pynte­

lige Gaarde og Huse, saa vidner den om, at her blandt de jævne, danske Mtvnd og Kvinder havde vor Slægt sin Bod, - og er der i det Hele noget Særpræg hos vor Slægt, da er det sikkert det, at Slægten har be­

varet en dyb sjælelig Samhørighed med den jævne, danske Mand og

20

Kvinde, og naar vi blev saa venlig modtagne, hvor vi kom hen i vor Gerning, da var det sikkert, fordi vi kom til vore egne og blev venlig modtagne af vore egne.

Naar man læser de første Balslev’ers smaa beskedne Memoirer, er der et Trivk, der særpræger dem, det er den barnlige, enfoldige Korsyns­

tro, Glæden over at føle sig i Guds Haand, under hans beskyttende Vare­

tægt og Korsorg. Oplevelser af den Art dvæler de ved med Tak og Glæde.

Men er det ikke netop noget, der præger den jævne, danske Mand og Kvinde: den enfoldige Tillid lil Guds Korsorg og Beskærmelse. Jeg siger ikke, at dette er Kristendom, men det er en god Jordbund, hvori ægte, sund, dansk Kristendom kan gro, saa den levende Guds Ord bærer Krugl.

Naar jeg skal sige, hvad jeg mener, Stenen skal sige til jer unge i Slægten, saa vil jeg sige det med et Ord af Salonions Ordsprog, hvor det hedder: Min Søn, glem ikke din Kaders Bud og bevar din Moders Lov. Tryk den til dit Bryst og bind den om din Ilals; naar du vandrer, skal den lede dig, naar du slumrer, skal den bevare dig, og naar du vaagner, skal den tale til dig.

Disse Ord retler jeg til Jer, I unge, der kommer efter os gamle, hvis Saga snart er ude, bevar denne gode Slægtsarv, elsk den som et Kle­

nodie og bind den om Eders Ilals, som den unge Pige bærer det Smykke, hendes Moder har baarel, og er stolt og glad ved at bære det, og min­

des hende og ønsker at gaa i hendes Kodspor.

Og dog er det, der skal lede os, ikke, hvad Mennesker har givet os, men hvad der er rundet af Guds N’aade og Kærlighed. Saa takker vi Gud for de Dage, som svandt, og for Velsignelse over Slægt og Kolk.«

HAARSLEV KIRKE

IV 2.

LAURITZ LUJA BALSLEV,

-2/’i2 1722; Student Odense 1740, cand. theol. 1743; Informator hos Konferensraadinde Brandt for hendes to Sønner, af hvilke den ene var den senere Greve Enevold Brandt; Sognepr. Guldbjcrg- X. Sandager 1757, Provst for Skovby Herred 1775, Sognepr. Ilaarslev 1778. Afsked som Provst 1781, som Sognepræst 1789.

t Ha arslev 24 9 1792.

99

Omkring 1776 kom Laur. Luja Balslev i Berøring med Herrnhuterne, idet en rejsende Broder Pihi kom til Kaalshave Præstegaard, Guld- bjerg Sogn, og siden blev en hyppig og kær Gæst. De to Sønner Basmus og Henrik blev sendt i Besøg til Christiansfeld, Henrik for at blive der til sin Død.

I sin Levnedsbeskrivelse siger Sønnen Basmus Balslev: »Begge mine fromme og ebristelige Fonvidre lod sig det være magtpaa- liggende at opdrage mig i Tugt og Herrens Formanelse. Jeg erin­

drer mig godt fra mine tidlige Barndomsaar, at min Moder talede ofte med mig om vor Frelser og hans Kjærligbed, og hvad ban havde lidt for vor Saligheds Skyld, og at vi derfor skulde elske og lyde ham, saa vilde ban engang tage os i Himlen til sig.«

Der er bevaret et Brev fra Laur. Luja Balslev, skrevet 1789 til Sønnen Basmus Balslev, der paa den Tid foretager en Hejse til København maaske i Anledning af Overtagelsen af Præsteembedet.

Brevet viser Paavirkningen al' IIerrnhutismen ved den lidt sødlige Tone, men viser ham tillige som den myndige Embedsmand.

København Trinitatis 9/4 17,57: Abelone Lange, Datter af Købmand og Farver i Frederikssund Hasmus Hansen Lange og Hustru Sa­

lome Torbensdatter Lidøe, en Præstedatter fra liersted 0. og V.

f. Frederikssund, døbt l’desundby 3r7(. 1724.

v Haarslev % 1791.

Ft Bryllupsdigt giver Indtryk af, at ogsaa Hjemmel i Frederiks­

sund og Deltagerne i Bryllupsfesten var paavirkel af Herrnbutismen.

Titelbladet lyder saaledes — i al Korthed:

11 vor gjerne gjør jeg mig med intet lier gemeen, Da jeg er Lammets Brud: O Lam, behold mig revn!

Hvem som sin Bryllupsdag nu bar for Øve, Kan ey for ringe Ting sig meer bemøye!

Saadan en aandelig Brudesang rimer sig bedst paa denne Bryllupsfest,

da Brudgommen,

Velærværdige og vellærde Hr. Lauritz Balslev,

Sognepræst til Guldbjerg og Sandager Menigheder i Fyens Stift, og

Bruden,

den gudelskende og dydzirede Jomfrue ,1 fr. Apelone Lange,

indgik med hinanden det hellige .Fgteskabs Løfte

Paaskeaften Anno 1757 her i den kongelige Hesideneestad Kjbb.

Samme Dag er følgende fremsendt af Dennem,

Imprimatur som ønsker

C. F. Wadskjær. Det ædle Brudepar

Xaade hos Megleren for Guds Menighed.

Kjbbv. trykt bos Niels Hansen Møller, boende udi Skidenstræde,

- 23 5 Børn:

Y 1. .1 e n s B a 1 s 1 e v, f. Kaa Ishave ->6/)0 1758.

t s. St. 24/;, 1760.

Y 2. Basmus Balslev, f. Kaalshave 3 2 1762, se S. 24.

Y 3. Henrik Balslev, f. Kaalshave 7,5 1763, svag »baade paa Legeme og S je leevner.«

t Christiansfeld G/8 1812 som Medlem af Brødremenigheden.

Y 4. Maria Sophia Luja Balslev, f. Kaalshave 13/; 1764, se S.

Y 5. Salome Balslev, f. Kaalshave */5 1766, se S.

Billedet af Lauritz Luja Balslev er Gengivelse af et Miniatur-Ma- lerie, en Medaillon, hørende til et Halssmvkke, som nu ejes af Kru Mikkelsen, f. Koelbed, Ebeltoft, en Dattersøns Datterdatter af Maria Sophia Luja Balslev.

HAARSLEV PRÆSTEGAARD,

21

v 2.

RASMUS BALSLEV,

L i Kaalshave, Guldbjerg S. 3;2 1762; privat undervist af Lærer Struch, Student 1778, eand. theol. 1783; Sognedegn Haarslev 1784, Sognepræst 1789; i Anledning af 50 Aars Præstejubilæum Konsi- storialraad 1839.

t Haarslev 1H40, mens Juleklokkerne ringede.

Sammen med flere Præster, der ligesom Basm. Balslev stod Herrn­

huterne nær, bl. a. Provst Boesen i Vigerslev, Stifter af et Broder- samfund til Udgivelse af gudelige Skrifter. Samfundet udgav »Evan­

gelisk Magazin for Sandhedselskere«, Kbh. 1801—04, »(^kristeligt Maanedsskrift«, Odense 1805—06, samt tiere Traktater og Smaa- skrifter. Samfundet virkede ogsaa som Bibelselskab i Forbindelse med Det Britiske Bibelselskab (Beretning af Basm. Balslev i Jens Møllers Theol. Bibi. XIX S. 310 ff. A. S. Poulsen: Bibelselskabet for Danmark, Kbb. 1914 S. 4).

Har selv udgivet: Jesu Barndom, en Prædiken, Odense 1787. Be­

tragtninger over Christendommen, blandede med Fortællinger, Odense 1800, oversat paa Islandsk. Zum Sehlusz des Jubelfestes 1800, oversat paa Dansk ved Jubelfesten 1836. Xvtaarsgave for Christnc 1800. De unge Vandrere paa Skjelvejen. Et Ord til Erin­

dring for Confirmantere. Fri Oversættelse fra Tysk, Odense 1803.

En lille Afhandling til Jubelfesten, Odense 1804, oversat paa Tysk.

Opbyggelige Betragtninger for Syge, Odense 1800, flere Oplag paa Dansk og Tysk. Korsøg til Morgen- og Aftenbønner paa Skolerne, Odense 1820. Nogle Bemærkninger, betræftende Skriftens Lære om Syndernes Forladelse for Christi Skyld, Christelig Kirketidende 1835.

Basm. Balslev bar efterladt sig en haandskreven Beretning om sit Levnedsløb, trykt i det lille blaa Hefte: Et gammelt Haandskrift, Odense 1882. Der hidsættes her nogle Uddrag:

»Idet jeg sætter mig hen for i min høje Alderdom, da mit Livs Aften stunder til, al optegne noget om mit Levnedsløb, føler jeg mig dybt rørt ved Tanken om Herrens mange uforskyldte Velgjer­

ninger imod mig og siger med David af mit ganske Hjerte: Min Sjæl, lov Herren og glem ikke alle lians Velgjerninger. Han som forlader Dig dine Synder og læger al din Bræk, han som frelser dit Liv fra Fortabelse og kroner Dig med Miskundhed og Naade.«

Ilan fortæller om sin Fødsel og Afstamning og om sit Hjem (se foran S. 22).

»Fra mine Barndomsaar er intet mig i saa levende Erindring som den mærkværdige Revolution i Kjbh. 1772, da Greverne Brandt og Struensee bleve arresterede og siden henrettede; thi da min Sal.

Fader havde været Hovmester for Grev Brandt og hans Broder, som siden blev Præsident i (kancelliet, saa gjorde denne ulykkelige Begivenhed et stort Indtryk paa ham, og der blev i den Tid næ­

sten daglig talt om den Sag. Min Fader fik ogsaa idelige Breve fra Kjbh. og Efterretning om Sagernes Gang, hvorved jeg hl. a.

godt erindrer mig, at min Fader glædede sig over, at Provst Hee var den, som blev beskikket til at forberede Brandt til Døden, en christelig sindet Mand, som henviste Fangen til Synderes Frelser, som han ogsaa angerfuld tog sin Tilflugt til og døde i Troen paa ham.«

Basm. Balslev fortæller om Forbindelsen med Brødremenigheden i Christiansfeld og om Bejsen dertil:

»Eden at vi åbnede Hensigten af Bejsen, lod min Fader en gam­

mel Skræder Guldbrand, som var meget betroet i min Faders Hus og var en meget christelig sindet og derfor klog Mand, gjøre en Bejse med min Broder og mig til Christiansfeld, som dengang var i sin Begyndelse. — Vi kom der med Skræderen paa Menighedens lille Forsamlings Sal i en Syngetime, hvor jeg blev saa indtagen i den skjønne Sang og Musik, at da Skræderen siden lod os for- staa, at een af os nok blev bestemt til at komme til Menigheden, var det mit inderlige Ønske, al denne Lod maatte træffe migS men den himmelske Styrer havde bestemt det anderledes.«

Videre fortælles om Basm. Balslevs Studeringer og Eksaminer, om hans Kammerater, hl. a. 2 Brødre Windekilde, hans senere Svogre, og om sin Forbindelse med Brødremenigheden i Khh.: »Til min store Lykke kom jeg strax i Khh. i Forbindelse med Brødreso­

cietetet. Der var dengang en Forstander for de ugifte Brødre ved

- 26 -

Navn Stolpe. Til ham fattede jetf stor Fortrolighed otf udøste liere Gange i min Forlegenhed over mig selv mit hele Hjerte for ham.

Hans Baad otf Vejledelse var mitf til stor Velsignelse.«

Otfsaa sine Lærere ved det theol. Facilitet, Balle otf Janson om­

taler han med Taknemligiied.

Efter theol. Embedseksamen blev han Sognedegn i Haarslev, boede hjemme otf øvede sitf i at prædike. »I 6 Aar forestod jetf Degne­

embedet otf totf otfsaa llittitf Del i Undervisningen i Byens Skole, hvor­

ved jeg dog havde en Medhjælper. Denne Øvelse i at omgaas Børn fandt jeg at være en gavnlig Forberedelse til Præste Embedet, hvor en Præst har saa meget med L’ngdomniens Undervisning at gjøre.«

Efter de 6 Aar blev han Faderens Efterfølger i Embedet som Sogne­

præst i Haarslev 1789. Kort før var han bleven forlovet med Dor­

thea Christine Windekilde, Datter af Præsten W. i Vilstrup, S. Jylland. »Denne Forlovelse gav Anledning til, at det gamle Be- kjendtskab mellem denne ærværdige Mand øg min Fader, som fra deres Studerings Dage havde været Bekjendte, blev paa en behagelig Maade fornyet. Mit Bryllup stod i Vilstrup 1790. I 6 Aar var jeg gift med denne min kjære salige Kone, men hun var især i de sidstt' Aar noget svagelig og undertiden Døden nær. Dog styrkede Herren hende igjen, og først i det sidste Aar af vort Ægteskab glædede vi os ved Forventning af et Barn. Fødselstimen kom. Hun fødte en Søn, som i Daaben blev kaldt Lauritz Nicolaj*), men Fødselen var haard, og en Blodstyrtning gjorde efter et Par Dage Ende paa hendes Liv. Hun døde med Hengivenhed i Herrens Vilje og hensov i Troen paa vor Frelser, som vist har ladet hende erfare, at denne Tids Lidelse er ikke den Herlighed værd, som skal aahenbares paa Guds Børn. Barnet, hun fødte, døde et Par Dage efter og blev begravet med Moderen. Denne Skilsmisse var for mig meget smerte­

lig. Sorgen over hendes Bortgang angreb mig saa meget, at jeg i Førstningen ikke troede at kunde opleve nogen (ilæde mere her i Livet. — Men vor barmhjertige (lud og Frelser trøstede mig og lod mig forvinde mil Tab, idet hans gode Forsyn tilførte mig en ny christelig sindet Ægtefælle i Pastor Lautrups ældste Datter Anna Salome, med hvem jeg havde Bryllup i 1797. 1 36 Aar vare vi forenede i et kjærligt Ægteskab, og Herren velsignede vort TEgteskab med 7 Børn, 5 Sønner og 2 Døtre, af hvilke de 6 endnu ere i Live.«

Basm. Balslev fortæller om sine Forældres Død og om sine Sønner,

»der alle have efter eget Valg studeret Theologi. Jeg har i Hense­

ende til disse mine Sønner dobbelt Aarsag til at takke Herren:

Deels at han har givet mig Evne til at bekoste deres Fremgang paa Studeringernes kostbare Vej, deels at han har bevaret dem under deres Studeringer, at de uden at være hievne smittede af Vantroens Gift ere hievne Sandheden troe, og jeg er overbevist om,

) Efter de to Bedstefædre.

- 27

at de alle, enhver paa sit Sted, forkynde Christum af Overbevis­

ning, saaledes som han er given os af (hid til Yiisdom, Betfærdig- hed, Helliggjørelse og Forløsning, og det er mig en ikke liden (ilæde, naar jeg selv fra Prædikestolen forkynder det saliggjørende Evangelium, da at forestille mig, at ogsaa mine Sønner hver paa sit Sted staae som Sendebud i Christi Sted og forkynde det samme Naadens og Livets Ord.«

Ogsaa om Døtrene fortælles der: Dorthea Christine styrer Huset i Ilaarslev efter Moderens Død 1833, og Maria Salome styrer Hus for sin Broder Carl Frederik i Yejerslev Præstegaard efter hans første Kones Død 1837.

»Hvad min Embedsførelse i den lange Tid, jeg har været Præst ved denne Menighed, angaar, da maa jeg sige, at jeg tillraadte mit Embede med Frygt, idet jeg heelt vel følte, at mine ved Aeademiet erhvervede gode Kundskaber i det theol. Fag ingenlunde gjorde mig til en duelig Lærer og Sjælesørger, men al mangen Een med mindre lærde Kundskaber ofte kan være et meget dueligere Bed­

skab i Herrens Haand. Idet jeg saaledes forsagede’paa mig selv og syntes, at mig fattedes alle Gaver til Embedets Førelse, bad jeg Herren vor Frelser, som havde sat mig paa denne vigtige Post, at han ved sin gode Hellig-Aand vilde skjænke mig den fornødne Duelighed, Lyst og Kraft til at udrette hans (ijerning, at han dog maalle kunde bruge mig som et ringe Bedskab til hans .Eres Ud­

bredelse. Og han har ogsaa været med mig og ikke ladet min (ijer­

ning være frugtesløs. Uagtet den Ligegyldighed og det jordiske Sind, hvoraf Mængden er henreven, har jeg saavel ved (konfir­

manternes Undervisning som ved Prædiken og andre Lejligheder bemærket mange Beviser paa Ordets Kraft til at røre Hjerterne, ogsaa kjender jeg adskillige, hvis Yandel vidner om, at de lade Guds Ord tilsyne i deres Levnel. — Men hvad mig selv angaar, da føler jeg dybt mine mange Fej I og Mangler, Forseelser og For­

sømmelser, og min eneste Trøst og Ilaab og Bøn er, at Herren af Xaade vil tilgive og ikke se til mine Overtrædelser, men se til mig efter sin store Barmhjertighed.«

Han fortæller om Brodersamfundet*) »ej alene til egen Opbyggelse, men til Evangeliums og sand Christendoms Udbredelse blandt vore Medmennesker«, bl. a. ved Udgivelse af Smaaskrifter: »Blandt andre saadanne Skrifter blev jeg ogsaa efter Selskabets Opmuntring Forfatter til det lille Skrift Opbyggelige Betragtninger for Syge, og over al Forventning har Herren lagt en besynderlig Yelsignelse paa denne lille Bog, saa at det ofte har glædet mig at høre, hvor megen Trøst og Opbyggelse den har bragt til mange Lidendes Sygeleje. Den er bleven 4 Gange oplagt i det danske Sprog og ligesaa ofte i det tyske, og er vidt udbredt i det nordlige Tyskland,

se s. 24

28

Del glæder mig, at jeg ogsaa ved denne lille Bog endnu efter min formodentlig snart Ibrestaaende Død kan vedblive at forkynde Fredens og Frelsens Vej for mine Med forløste.«

Basm. Balslev fortæller om sin Hustrus'Død 1833. »Saaledes har det behaget Herren at blande mine (ilæder her i Livet med ad­

skillige bitre Sorger, ganske vist for derved at danne og opdrage mig for den salige Evighed.«

Endelig fortæller han om to Begivenheder, hvor Hjemmet Haarslev Præstegaard var truet af Ildløs, men blev ved Herrens naadige Forsyn beskærmet, og slutter saa sin Levnedsbeskrivelse saaledes:

»En stor (ilæde forundte Herren mig i Sommer 1838, at jeg oplevede at see mine saa vidt adspredte Børn og Børnebørn (6 Børn og 8 Børnebørn) samlede. Ved denne Lejlighed forelæste jeg mine forsamlede Børn min sal. Farfaders Udg. Jens Balsløvs af ham selv forfattede Levnedsløb, som blev hørt med megen Deeltagelse og med det Ønske og Bøn til Herren vor Frelser, at ban vilde opholde og bevare os alle Smaa og Store i sit salige Samfund, at vi engang maatte samles med hverandre og med vore i Herren hensovede Forfædre i salig Evighed. Ved denne Lejlighed modne­

des det forhen fattede Forsæt hos mig ogsaa at optegne noget om min Gang gjennem Tiden med det Ønske, at det maatte blive mine Børn og Efterkommere en Opmuntring til at prise Herren og lade sig lede ved hans Naade, at han maatte kunde antage dem til .Fire.

Hermed slutter jeg denne Efterretning om min Gang igjennem Tiden og takker Herren, som endnu mod kinden af mit 77 Aar forunder mig saadanne Sjels og Legems Kræfter, at jeg endnu kan tage Deel i Embedsforretningerne tilligemed min Søn. Ved nu at skue tilbage og frem tænker jeg som David siger: Du Herre, Du var min Gud fra Moders Liv, forkast mig ikke i Alderdommen, forlad mig ikke, naar min Kraft Ibrgaar! og selv trøster han mig med det Svar: Jeg Herren forandres ikke, ogsaa indtil Alderdommen vil jeg være den samme og hære Dig indtil de graa I laar.

Alt tilsidst en Ende faar, men hans Kjærlighed hestaar.

Haarslev, d. 10. Novhr. 1838. B. Balslev.

Basmus Balslev beskrives som »en lille, men velskabt Mand af et saare venligt og behageligt Udvortes og med et Udtryk fuldt af Fred, (ilæde og Kjærlighed, hvorfor han ogsaa indgjød alle, der nærmede sig ham, en vis Tillid forenet med Højagtelse og Ære­

frygt.« (E. Mau.: Jubellæreren Basmus Balslev, Særtryk af Genea­

log. og biograf. Arehiv I, Kjhh. 1845).

»Balslevs patriarkalske Præstetype var i Brødremenighedens Aand:

det hjertelige, det enfoldige, det økumenisk fredelige. (Dansk bio­

graf. Leksikon Khh. 1934 v. Miek. Xeiiendam). Desuden: Dansk biograf. Leksikon Kjhh. 1887 ved L. Koeh.

29

Billedet af Rasmus Balslev er (gengivelse af et Portræt, malet af Aug. Boesen. Maleriet ejes af Johan Chr. Balslev, Aarhus.

1. Vilstrup Vg 1790: Dorothea Christina Windekilde, Datter af Sognepr. til Vilstrup, S. Jyll. Niels Windekilde og Hustru Cathrine Wedel., f. G17G8, i* Ilaarslev ll/H 1790.

1 Barn:

VI 1. Lauritz Nicolai Balslev, f. Ilaarslev 9/s 1790, v s. St. l5/s 1790.

2. Tyrstrup ~1797: Anna Salome Lautrup, Datter af Sognepr. til Tyrstrup, S. Jyll. Johan Christian Lautrup og Hustru Salome Sass;

f. Aastrup ->s/12 1775, v Ilaarslev 15/7 1833.

7 Børn:

VI 2. Johan Christian Balslev, f. Ilaarslev 281798, se S. 32.

VI 3. Dorothea Christina Balslev, f. Ilaarslev 1799; ugift, styrede Hus for sin Lader efter Moderens Død. t Ilaarslev 30\ 1843.

VI 4. Lauritz Nicolai Balslev, f. Ilaarslev 94 1801, se S. //5^

MARIA SALOME BALSLEV

YI 5. Maria Salome Balslev, f. Ilaarslev l5/2 1803; ugift, styrede Hus for sin Broder Carl i Vejerslev efter hans første Hustrus Død 1837—39. Fik en Benskade, som hun søgte Hjælp for hos en klog Mand i Jylland, hvor hun opholdt sig i Kur i længere Tid. Havde iøvrigt fast Ophold i Haarslev Præstegaard (»Tante Maries Stue«), hvor hun ved sin gode Forstand og kærlige Hjerte spillede en ikke ringe Bolle og bidrog væsentlig til at præge Livet. Da hun blev ældre og daarlig kunde gaa, støttet ved 2 Stokke, sad hun mest i sin Stol i Dagligstuen, og derhen kaldte hun de unge og udspurgte dem nøje om alt, hvad hun ønskede Oplysning om. Hun havde en besynderlig Angst for, at der skulde sidde Knappenaale allevegne, og naar hun klædte sig om, rystede hun hvert Stykke,

30 -

før hun tøg det paa, ja det blev i den Grad en Vane, at hun rystede ogsaa Brillerne, før hun tog dem paa, og sin Tallerken ved Bordet.

Hun har efterladt sig en Dagbog, som hun førte med stor Nøjag­

tighed fra Dag til Dag, og som giver et interessant Billede af Livet i Haarslev Præstegaard i 1820erne og 30erne.

y Haarslev 27 5 1872.

VI 0. (Lari Frederik Balslev, f. Haarslev 10 j 1805, se S.

VI 7. Basmus Vi 1 he 1 m Balslev, f. Haarslev 30/(. 1807, se S.

VI 8. Martin Julius Balslev, f. Haarslev 2-'ln 1817, se S.

M. J. BALSLEV .1. C. BALSLEV

C. F. BALSLEV R. V. BALSLEV

HAARSLEV-GRUPPEN

Johan Christian Balslev, (1798—1885) Sognepræst, Haarslev.

1. Martine Henriette Boesen (1808—1840)

2. Pauline Erasmine Dorothea (Doris) Kruger (1811—1907) Basmus L. Balslev

(1833—96) Sognepr. Paarup

— Laura J. Le tb (1839—1908)

A n n a S. C. B a 1 s 1 e v (1836—70)

— Xiels Poulsen (1833-98)

J. Erederik Balslev (1839—1936) Sognepr. Sulsted-A.

Vilhelm ine Sehrader (1857—1929)

Martine H. Balslev (1844—1932)

Kr. J. Clausen (1842—1897) Sognepr. Soderup-E_

Tarup-Balsleverne Sulsted-Balsleverne

Theodor C. Balslev (1846—1919) Sognepr. Tiset - Elisabeth Meldal

(1857—1918) Tiset-Balsleverne

Eaur. X. V. Balslev (1850—1923) Sognepr. Lumby

Ingeborg Dorph (1855—1935) Lumby-Balsleverne

C. Julius Balslev (1853—1937) Dyrlæge Tryden

Margrethe Jahger (1862-1923) Tryden-Balsleverne

32 -

MARTINE BALSLEV, f. BOESEN

JOHAN CHR. BALSLEV. DORIS BALSLEV, f. KROGER.

VI 2. JOHAN CHRISTIAN BALSLEV, Søn afV 2. S. 24.

f. Haarslev 2R/5 1798; Student Odense 1817, eand. theol. 1822; op­

holdt sig som Kandidat i Haarslev Præstegaard, hvor han under­

viste adskillige unge og dimitterede nogle af dem til Universitetet, deribl. sin Broder Vilhelm; pers. Kap. Haarslev 1826, Sognepræst Uggerslev-N. Højrup 1831, Haarslev 1841. Alsked 1884, forblev bo­

ende i Pnestegaarden. B. af Dhr. 1876 i Anledning af 50 Aars Præste- juhilæum.

y Haarslev 18/n 1885.

HAARSLEV-GRUPPEN

- 33 --

HAARSLEV KIRKE OG PRÆSTEGAARD

% 1878 indtraf 100 Aarsdagen tor den første Balslevs Kaldelse til Haarslev, i hvilken Anledning de 4 dalevende Brødre stiftede et Legat »Det Balslevske Legat« paa 2000 Kr. til Fordel for fattige Enker i Haarslev Sogn.

Fra 20/-, 1883 til 24,, 1884 var .1. C. Balslev den ældste fungerende Præst i Landet. »En forstandig og betænksom Mand af strengt konservativ Natur og i Besiddelse af stor Beskedenhed og Sindets Ligevægt. Ingen har vistnok angret at have søgt hans Baad og mvppe har nogen hørt ham tale ondt om noget Menneske, men paa en kærlig Maade kunde han sige Folk Sandheden og staa fast paa sin Overbevisning. Det er upaatvivlelig alles Tanker, der blev udtalt ved hans Grav, at han var en sand Israelit uden Svig.«

(B. Balslev VII 12).

1. Vigerslev 11/f) 1832: Martine Henriette Boesen, Datter af Sognepr.

Vigerslev-Vellinge, Provst Jens Frederik Boesen og Hustru Cathrine Ewald. (Jul. Bidstrup: Stamtavle over Slægten Boesen, Kjbh. 1887).

f. Vigerslev 1808, t Cggerslev 1S■- 1840.

4 Børn:

Vil 1. Basmus Lauritz Balslev, f. Cggerslev 111 2 1B33, se S. 35.

VII 2. Jens Frederik Balslev, f. Cggerslev l/2 1334, v s. St. 22/3 1834.

VII 3. Anna Salome Balslev, f. Cggerslev24/; 1836, se S. 72.

VII 4. Jens Frederik Balslev, f. Cggerslev 22 3 1839, se S. 74.

2. Odense St. Hans 5/5 1843: Pauline Erasmine Dorothea (Doris) Kriiger, Datter af Ejeren af Odense IIospitalsapothek (nu Svane- apotheket) Frederik Theodor Kriiger og Hustru Christiane Louise Lassen, f. Odense St. Knud S. 22 8 1 811. Opholdt sig som Enke hos Datteren Martine ('dansen i Hunstrup og Soderup Præstegaard og flyttede, da ogsaa hun blev Enke, med hende til Khh.

j- Frederiksberg 21/4 1907, begrav. Haarslev.

HAARSLEV-GRUPPEN — 34 (> Børn:

VII 5. Martine Henriette Balslev, f. Haarslev ,0/4 1844, se S.

VII G. Theodor (Christian Balslev, 1*. Haarslev lS/3 184G, se S.

VII 7. Christiane Louise Balslev, f. Haarslev 13\ 1848.

t Skydebjerg 21/G 1865 under Besøg hos sin Onkel Vilhelm (VI 7), begr. Haarslev.

VII S.fLauritz Nicolai Vilhelm Balslev, f. Haarslev Gs 1850, se S.

VII OqDorothea Christine Balslev, f. Haarslev 6 s 1850.

k s. St. V3 1870.

VII 10. Carl Julius Balslev, l‘. Haarslev -2/, 1853, se S.

DE 3 SØSTRE

35 — HAARSLEV-GRUPPEN

Vil 1. Rasmus Lauritz Balslev, Søn al* VI 2, S. 32.

f. Vggerslev 19 2 1833; Student Odense 1852, eand. theol. 1857. Med­

hjælper hos Provst Leth, Svanninge 1857, pers. Kap. O. Skerninge- Hunstrup 1858, Ilorne 1803, Sognepr. Egense 1870, Paarup 1870, y der >'!, 1KM-

Ilar udgivet: Bibellæsning i Hjemmet. I. Pauli Brev til Bonierne, Odense 1884. II. Apostlenes (ijerninger, Odense 1884. III. Pauli Brev til Galaterne og Pauli Brev til Menigheden i Philippi, Odense 1880. Apostelen Pauli Brev til Epheserne med en kort Udlægning, Odense 1889. (Dansk Biografisk Leksikon 1887 v. V. Sehoushoe og Ved Basmus Lauritz Balslevs Jordefærd, Odense 1890).

- Ilorne 22 1803; Laura Johanne Leth, Datter af Sognepræst til Ilorne Lars Balslev Leth og Hustru Johanne Henriette Joeohe Bredsdortf, f. L. Iledinge 2 j 1839.

y Erederiksherg 21 4 1908, begravet Paarup. (Ved Laura Johanne Lelhs Jordefærd, Kjbh. 1908).

B. L. Balslev sluttede sig som ung Præst til Opvækkelsen og holdt Møder sammen med Præsterne Axel Bav og Johannes (dansen.

Han havde en lykkelig Præstetid i disse Aar, i O. Skerninge-Hun­

strup, Ilorne og Egense, hvor den unge Præsts varme og levende Eorkyndelse lik ikke liden Indgang. Men ogsaa i Paarup vandt han god Tilslutning, især blandt Smaalolk, ved sin trofaste Præstegerning og sin venlige Eærd. I det nærliggende Odense havde han (ilæde af Omgang med Præsterne Emil Koeh, Johan­

sen og gamle Steenhueh, og af Samarbejde med Kredsen om Missionshuset »Bethania«, ved hvis Oprettelse han havde med­

virket.

HAARSLEV-GRUPPEN - 36 —

TARUP PRÆSTEGAARD

I Tamp Præstegaard med Ilave, Mark og Skov levedes el lykkeligt Familieliv, og Børnellokken voksede op under gode og frie Forhold.

I Ferierne var Skaren af Ungdom ofte stor, og Præsten og hans Hu­

stru kunde tage livlig Del i Underholdningen: Musik, Sang og Leg.

Menneskeligt var B. L. Balslev af en barnlig, lvs og glad Natur, aaben og venlig overfor alle, havde, som det blev sagt af en Nabo­

præst, »Oplagthedens Naadegave«. I sit Kristendomssyn som i sin Forkyndelse var han klart evangelisk med mildt Missionspræg.

Ejendommelig for ham var en stærk Lydighedsfølelse overfor (itids Bud, baade direkte og indirekte gennem Lov og Øvrighed.

Hans Hustru nævnes i Ungdomsaarene lejlighedsvis »den yndige Laura Leth«, og et yndigt Menneske var hun, ogsaa i senere Aar, med et lint og uselvisk Sind. Hun elskede sit Hjem, særlig Tamp Præstegaard, og det skyldtes ikke mindst hende, at det blev saa kært et Sted baade for Hjemmets egne og for Slægt og Venner, der kom der som Gæster.

7 Børn:

VIII 1. Martha Johanne Balslev, f. Horne ‘JS/9 1864, se S. 39.

VIII 2. Harald Balslev, f. Horne "/o 1867; Student Odense 1885, eand.

theol. 1892; Højskolelærer Bødkilde 1892, Vraa 1898, Ubberup 1900, Forstander og Ejer af Skolen 1913—30.

Lærer v. Statens Delingsførerkursus 1898—1908, v. de af Under­

visningsministeriet foranstaltede Kursus for Lærere i Gymnastik 1898—1908. Medlem af Højskolernes Sangbogsudvalg 1916—21).

Organist Ubberup Valgmenighed 1900—30.

— 37 HAARSLEV-GRUPPEN

HARALD BALSLEV

Har udgivet: Jannik Lindbæk, et Levnedsløb i korte Træk Kbb.

1910. Henry George (i Serien Folkets Førere) Kbh. 1917. Carl Koeh, hans Liv og hans Forfatterskab Kbh. 1925. Ti Sange, Kol­

ding 1934. Otte Sange, Kolding 1938. Talrige Artikler, særlig i Højskolebladet og Ubberup Højskoles Aarsskrift.

TARUP-BALSLEVERNE 1904. Øverst: Chr. Mogensen, M. K. Mogensen, L. C. Balslev in. Vilhelm, C. E. Nissen m. Erik, Johanne Amb og Johan Balslev.

I Midten: Harald B.,?Laura og Johanne og Svend M., Maria B. med Ulrich og Ida, Laura B., Ingeborg Elmquist med Tuk, Rigmor Nissen med Thorkild.

Nederst: Rasmus B, Inger M., Poul M. og Else M., Lars B.

HAARSLEV-GRUPPEN - 38 —

VIII 3. Lars Christian Balslev, I’. Horne ls,7 1869, se S. 50.

VIII 4. Thorvald Balslev, f. Egense -4/7 1871, se S. 57.

VIII 5. Hig in or Balslev, L Egense 5 9 1873, se S. 59.

VIII 0. Ingeborg Balslev, f. Egense 12 G 1870, se S. 05.

VIII 7. Johan Christian Balslev, f. Tamp, Paarup S. 13 G 1880, se S. 70

— 39 HAARSLEV-GRUPPEN

YI11 1. Martha Johanne Balslev, Datter af Y11 1, S. 35.

f. Horne “s/9 1864,

Paarup 30/10 1889: Mogens Kristian Mogensen, Søn af Gaardejer, Skjerpendal, Tvis S., Jens Christian Mogensen og Hustru Inger Dideriksen (Grønbæk); f. Skjerpendal 2,i 7 1860; Student Viborg 1879, eand. theol. 1885; ord. Vikar Odense Vor Frue 1887, Sognepr.

Nimtofte -Tøstrup 1889, Astrup—Tulstrup 1894; Medforstander Ask Højskole 1894—1905; Provst Hads—Ning Herreder 1905;

Sognepr. Gislev—Ellested 1912.

Formand Svendborg Amts Plejehjemsforening. Formand den danske Præsteforening og Bedaktør af Præsteforeningens Blad.

B. af Dbr. 1917.

v Odense Sygehus u/3 1926, begravet Gislev.

(I£l Slægtregister (Grønbæk) udgivet af Lektor Jens Grønbæk, Kbh. 1938. S. 12).

M. K. Mogensen kom som ung Præst i nær Forbindelse med Indre Mission og vedblev at have Tilknytning hertil, men han bevarede altid sin Selvstændighed og tog Afstand fra det yderlig- gaaende. Hans klare og myndige Forkyndelse fandt Tilslutning, hvor han kom, og i Gislev, hvor der var mange Sognebaandsløsere til Valgmenigheden i Byslinge, havde ogsaa de Øre for hans Tale.

Han var ikke alene en dygtig Theolog, men ogsaa en admini­

strativ Dygtighed, hvad der kom ham tilgode bande som Provst og som Formand for Præsteforeningen. Hans store Arbejdsevne og sunde Omdømme lod ham mangen Gang gøre en god Indsats.

Mogensen varen udpræget Vestjyde med en kraftig og villiestærk Ka­

rakter. Der kunde være noget barsk i hans Væsen, men der var varme og venlige Følelser bag dette, man stod sig vel ved at finde ind til dem.

HAARSLEV-GRUPPEN - 40 9 Børn:

IX 1. Jens Christian Mogensen, f. Ni in lo l’le 11 1890, se S. 41 IX 2. Kl se Mogensen, f. Nimtofte ’ 12 1891, se S. 42.

IX 3. Inger Mogensen, f. Nimtofte 28/s 1893, se S. 43.

IX 4. Poul Mogensen, Astrup 4/i 1895, se S. 44.

IX 5. Svend Mogensen, f. Astrup ~/5 1890, se S. 45.

IX 0. Laura Johanne Mogensen, f. Astrup 20 2 1898, se S. 40.

IX 7. Knud Mogensen, f. Astrup 7 9 1899, se S. 47.

IX 8. Krik Mogensen, f. Astrup 3-1 1902, se S. 48.

IX 9. Ejler Benedikt Mogensen, f. Astrup 5,; 1905, se S. 49.

- 41 HAARSLEV-GRUPPEN

IX 1. Jens Christian Mogensen, Søn af VIII 1, S. 39.

f. Ni in tofte ll/<) 1X90; Student Aarhus 1908; eand. jur. 1914; Sag- førerfuldmiegtig Kbh. 1914; Sekondløjtnant af Fodfolket 1910;

Overretssagfører (Bestalling deponeret) 1919; Sekretær i Land­

brugsministeriet 1917, Fuldmægtig 1927, Ekspeditionssekretær 1931, Kontorchef 1932.

Sekretær i Kbh. Fnderstøttelsesforening 1918, Kontorchef og Ho­

vedkasserer 1920. Sekretær i Det veterinære Sundhedsraad 1929.

Bedaktør af Del veterinære Sundhedsraads Aarsberetning 193)4.

Medlem af Bestyrelsen for Statens Kornkontor 1938. —- Medlem af Anna Sogns Menighedsraad 1922—28, af Solbjerg Sogns Menig­

hedsraad 1930—35, af Vartov Menighedsnævn 1937. Medlem af Dronningens Centralkomité af 1914, af Bestyrelsen for Danske Kvinders Vellærd og for Fonden »De stille Stuer«.

Ilar udgivet: Den frie Fattigforsorg i Kbh. og Kbh. Understøttel­

sesforenings Historie 1874 —1924, Kbh. 1924. Kbh. Understøttel­

sesforenings (>() Aars Jubilæum Kbh. 1935.

B. af Dbr. 1934.

— U ranienborg, Oslo 1S/S 1920: Julie Margarete Falsen, Datter af Civilingeniør i Oslo Hagbarth Falsen og Hustru Margrethe Arne­

sen; f. Oslo % 1896.

(Slegten Falsen af eand. jur. Conrad Falsen, Kristiania 1915. S. 55).

4 Børn:

X 1. Johanne Margrethe (Gele) Mogensen, f. Frederiksberg ! 1921, døbt (iislev. Gymnasiast.

X 2. Elen Elisabeth Mogensen, f. Frederiksberg 15 - 1923, døbt Anna Kirke, Kbh. Gymnasiast.

X 3. Mogens Christian Mogensen, f. Frederiksberg 192G, døbt (iislev.

X 4. Jens Hagbarth Mogensen, f. Frederiksberg 5 ] 1934, døbt Var­

tov, Kbh.

HAARSLEV-GRUPPEN - 42

IX 2. Else Mogensen, Dutter af VIII 1, S. 39.

f. Nimtofte 5 12 1891; Sygeplejeuddannelse Kommunehospitalet Kbh. 1916. Sygeplejerske s. St. 1919, New York 1922.

Brooklyn {'l2 1925: Karl Illum, Søn af (irdr., Amlsraadsmedlem Lars Nielsen og Hustru Hansine Illum, Højrupgaard, lyven; f. Sten­

strup S. 18 10 1896. Snedkermester Brooklyn.

- 43 - HAARSLEV-GRUPPEN

IX 3. Inger Mogensen, Datter ni* VIII 1, S. 39.

f. Nimtofte -s/8 1893; Almuelærerindeeksamen 1917; Lærerinde Helsingør 1917; Komniunelærerinde Kbh. 1919; Vieeskoleinspek- Iriee 1930; Afsked 1934.

Formand for Skolekommissionen for Egen Sogn.

Vartov Kbh. 1934: Poul Holger Kaj Fønss-Jørgensen, Søn af Sognepr. Herslev (Lari Ferdinand Emil Jørgensen og Hustru Nanna Emilie Fønss; f. Herslev 17 1884. Student Fredericia 1902, eand.

theol. 1909. Lærer Vejlefjord Sanatorium 1909 — 12. Klokker Van­

løse Kirke og ord. Medhj. Vanløse—Rødovre 1912. Sognepr. N.

Omme 1910, Særslev 1927, Egen 1936.

(Stamtavle over Slægten Jørgensen og Slægten Eriseh, hvori Slægten Fønss er indgiftet).

1939 Tilladelse til at føre Navnet Eø n ss-J ø rge n se n, se VIII 150, S.

HAARSLEV-QRUPPEN 44 IX 4. Poul Mogensen, Søn af VIII 1, S. 39.

f. Astrup 4\ 1895; Student Aarhus 1912, cand. mag. 1920; Adjunkt Boskilde 1920, Lektor Vestre Borgerdydskole, Kbh. 1929, Bektor Odense Katedralskole 1937.

Medlem af Bestyrelsen lbr Danmarks kristelige Studenlerforbund 1924—25, Formand for Sønderjysk Forening for Boskilde og Om­

egn 1924—29, Medlem af Grænseforeningens Ilovedbeslyrelsen og Forretningsudvalg 1924 -20, Formand for Foreningen af Matema­

tiklærere ved Gymnasieskoler og Seminarier 1931 -37, Bedaktør af Matematisk Tidsskrift A. 1934—38, Medlem af Opgavekommis­

sionen for Studentereksamen fra 1934.

Har udgivet: Lærebog i Matematik for Gymnasiets sproglige Linier, Kbh. 1929. Mindre Lærebog i Matematik lbr Gymnasiets sproglige Linier, Kbh. 1935. Sammen med Professor A. F. Ander­

sen: Lærebog i Matematik for Gymnasiets matematisk- natur­

videnskabelige Linie, I-IY, Kbh. 1937 -39. Adskillige Artikler i Matematisk Tidsskrift og Gymnasieskolen.

Boskilde ,3/10 1923: Ingrid Kirsten Tang Gravesen, Datter af Syge­

huslæge Hans Christian Gravesen og Hustru Anna Tang, Boskilde:

f. Boskilde ,;‘/8 1904; Student Boskilde 1922.

4 Børn:

X 5. Anna Benedicte Mogensen, f. Boskilde 30 - 1924.

X 6. Mogens Kristian Mogensen, f. Boskilde -4 2 1920.

X 7. Birte Mogensen, f. Boskilde 1929.

X 8. Fn Søn, f. Odense 31939.

- 45 HAARSLEV-GRUPPEN

IX 5. Svend Mogensen, Søn nf VIII 1, S. 39.

f. Astrup ’/- 1891); Student Odense 1914, eand. theøl. 1920; Time­

lærer Birkerød Statsskole 1921, Seminarielærer Aarhus 1922. Un­

dervisningsassistent Aarhus Universitet 1932, Medlem af Komiteen for de kristelige Seminaristmøder og af Bestyrelsen for Jysk Sel­

skab for Historie, Sprog og Litteratur.

Har udgivet: Peder Smed og Adser Bonde (efter det ældste Tryk 1559) med Indledning og Kommentar, Kbh. 1936.

Odense Thomas Kingo ll/4 1933: Johanne Augusta Rosendal, Dat­

ter af Lærer ved Mulernes Legatskole, Odense, Kantor Hans Peter (iustav Bosendal og Hustru Else Marie Krarup-Hansen; f. Odense St. Knuds S. 190(>; Organisteksamen fra Musikkonservatoriet 1920.

3 Børn:

X 9. Jens Viggo Mogensen, f. Aarhus, St. Johannes S. 17 1034.

Y s. St. 27/2 1934.

X 10. Bent Mikael Mogensen, f. Aarhus, St. Johannes S. 14 G 1935.

X 11. Erik Gustav Mogensen, f. Aarhus, St. Johannes S. 12 7 1938.

HAARSLEV-GRUPPEN 46

IX (i. Laura Johanne Mogensen, Datter af VIII 1, S. 39.

f. Astrup 30/2 1898; Præliminæreksamen 1919, eand. pharm. 1927, Pharmaceutisk Kand. paa forskellige Apotheker til 193(1

Vartov Kbh. 4 12 1936: Viggo Madsen, Son af (irdr. og Moller Niels Madsen og Hustru Maren Vi,ladsen, Lægaard Molle v. Hol­

stebro; f. Maabjerg S. s/5 1880; Præliminæreksamen 1895, eand.

pharm. 1901. Pharmeeeutisk Kand. Loveapolbeket Odense 1901 03, St. Stefans Apothek, Kbh. 1904 -28. Apotheker s. St. fra 1928.

Medlem af Bestyrelsen for Dansk Pharmaceulforening 1916-18, af Bestyrelsen for Pbarmaeeuternes Pensionskasse 1920—23, Kor­

mand 1920 -22, Konsulent i Sundhedsstyrelsens Apothekerraad 1922—29, Hovedkasserer for Det pharmaeeut. Knderstottelsessel- skab 1929, Næstformand i Kbh. Apothekerforening 1930, Medlem af Bestyrelsen for Danmarks Apothekerforening 1930 32, Med­

lem af Bestyrelsen for A S Bang & Tegner 1927. Medlem af Samuel Sogns Menighedsraad, Kasserer for Samuel Sogns Menig­

hedspleje og for Dronning Louises Asylselskab.

B. af Dbr. 1916 i Anledning af Hjælp ved I,s. M. Kongens Kæn­

tringsuheld paa Aarhusbugten.

47 HAARSLEV-GRUPPEN

IX 7. Knud Mogensen, S011 nf VIII 1, S. 39.

f. Astrup ~/9 1899; Lærereksamen Odense 1927; Andenkerer Trane- kier 1928, Enekerer Botofte, Traneka*r S. 1931, Førstelærer Trane­

kær 1937. Organist 1928.

Næstformand og Kasserer Menighedsrandet 1934, Kirkeværge for Grevskabet Langeland 1937. Bestyrelsesmedlem i Lærerkredsen 1937.

Tranekær Vs 1930: Anna Karoline Mortensen, Datter af Tømrer­

mester i Tranekær Peder Christoffer Mortensen og Hustru Karen Marie Jørgensen; f. Tranekær l3/9 1900.

2 Børn:

X 12. Bitten Bitta l’lla Mogensen, f. Kbh. ,7/9 1929. Adopteret 1931.

X 13. Peer Mogensen, f. Tranekier 10/s 1931.

HAARSLEV-GRUPPEN 48 IX 8. Erik Mogensen, Søn af VIII 1, S. 39.

f. Astrup ^3l-[ 1902; Student Odense 1919, cand. med. & ehir. 1927;

Kandidat ved forskellige Hospitaler 1927 —32, Reservelæge Odense Amts og Bys Sygehus 1932, Aalborg Amtssygehus 1932, St. Elisa­

beths Hospital, Kbh. 1935, Bispebjerg Hospital 1936. Overlæge ved Amtssygehuset i Herning, medicinsk Afdeling 1939.

Redaktionssekretær ved Hospitalstidende 1935—39. Dr. med. 1938.

Har udgivet: Studies on the size of the red biood cells, Kbh.

og London 1938. En Del Afhandlinger i danske og udenlandske lægevidenskabelige Tidsskrifter.

Kbh. Baadhus 20/5 1936: Erna Anna Kjær, f. Rasmussen, Datter af Vognmand Axel Valdemar Rasmussen og Hustru Ida Rasmus­

sen; f. Vor Frelser S. Kbh. 14 fl 1903.

- 49 - HAARSLEV-GRUPPEN

IX 9. Ejler Benedikt Mogensen, Søn af VIII 1, S. 39.

1. Astrup •’/<; 1905; Student Odense 1923, cand.jur. 1929. Dommer­

fuldmægtig Bregentved-Gisselleld Birk (Haslev) 1929, Sekretær i Undervisningsministeriet 1931, Fuldmægtig 1939. Sagførerfuld­

mægtig Kbh. 1931—39. Sekretær ved Statens Lærerhøjskole 1939.

Sekretær i forskellige Kommissioner og Udvalg, bl. a. Undervis­

ningsministeriets Skolehygiejnekommission 1936 og Undervisnings­

ministeriets Ungdomsudvalg 1939. Siden 1935 Medarbejder ved Undervisningsministeriets Meddelelser vedrørende Folkeskolen og Seminarierne.

Ilar udgivet (paa Ministeriets Foranledning) en kommenteret Ud­

gave af Aftenskoleloven 1936.

Haslev 5/u 1931: Kaja Naischa Ørum, Datter af Direktør for Syd- østsjællands Elektricitets A S cand. polyt. Kaj Vilhelm Ørum og Hustru Alma Vilhelmine Meincke, Haslev; f. Tulltofte, Malmøhus Len 1 12 1904; Student Haslev 1922.

HAARSLEV-GRUPPEN — 50 —

VIII 3. Lars Christian Balslev, Søn ni* VII 1, S. 35.

f. Home lS/7 1S69; Student 1887, eand. theol. 1893; pers. Kap.

Krogsbølle 1894, Sognepr. Skibet 1896. Afsked pnn Grund nf Tung­

hørighed 1910. Kjer nf Xvsøgaard v. Hillerød 1910 18. Bopæl:

Kørup 1918, Erikshaab 1929.

En Aarrække Medlem nf Bestyrelsen for Kristelig Forening til vildfarne Børns Hedning og Formand for Vejle Amts t’dvnlg.

Beregner for Bogense Skntternnd 1920—38.

Ilar udgivet (sammen med Benjamin Balslev) Stamtavle over IIaarslev-Grenen nf Familien Balslev, Hillerød 1917, med Tillæg, Odense 1926.

— Sandholt-Lyndelse 10/ 1897: Maria Sperling, Datter af Bil­

mester, Jagermester Joachim Flrieb v. Sperling, B. af Dbr. og Hustru Vilbelmine Christine Castberg; f. Sandbolt 19 1 1871.

8 Børn:

IX 10. Basmus Lauritz Balslev, f. Slelde, Skibet S. s 1898; Student Frederiksborg 1917, eand. mag. 1924 (Historie, Dansk og Engelsk);

Kornet af Fodfolket 1925, Sekondløjtnant 1930; Adjunkt Efter­

slægtselskabets Skole 1926.

Medlem af Skolekomiteen for Fr. Barfoeds Mindeskole 1921—23, Formand for de Historiestuderende 1922 -23. Sekretær i Dansk historisk Fællesforening og Bedaktør af Foreningens Tidsskrift

»Fortid og Nutid« 1926—31. Formand for Studenterforeningen