Nr. 5.
HEDtSESKWIS TiDSSKROT.
(St
-f
305
w.
kgUiu
---
0>>
0<<0— 15. Maj 1934
Udgivet af
O ET DANSKE HEDESELSKAB
Viborg
Carlo Mortensens Bogtrykkeri, Viborg 1934
.HESS BRÆNDEOVNEN
TI m
s
5
IS
! li
s I
■I i 3
1W#; ;w
gmmm SM
m
b y d e r f ø l g e n d e F o r d e l e :
Let Opstilling Bekvem og hurtig Optænding Nøjagtig Regulering Stort Fyrrum til langt Brænde Enkel Konstruktion Bekvem Rensning Stor Varmeevne
L e v e r e s i 2 S t ø r r e l s e r Faas hos vore Forhandlere
C. M. HESS’ FABRIKKER VEJLE
Kl. 9 — 3, Lørdag 9 — 2, Lørdag Aften 6 — 8.
Telefon 6666 m. Omstill. Provinstlf. 6.
[udskud paa 3 Mdr., aim. Vilkaar, CheckeKonlo.
Aktieselskabet
A A R H U U S P R I V A T B A N K
— stiftet 1871 —
Aarhus: København:
Hovedkontor. Nygade 1.
Aktiekapitalen & Reserver ca 17 Mill. Kr.
hæfter til Sikkerhed for alle Indskud.
Dansk Plantageiorsikringsforeniny
tegner Forsikring af Genplantningsværdien for Naaletræs- plantager overalt i Danmark. Indskud een Gang for alle 50 Øre pr. ha, dog ikke under 1 Kr. Aarlig Præmie pr ha 15 Øre, dog ikke under 50 Øre. Vedtægter og Indmeldel- sesblanketter faas ved Henvendelse til
FORENINGENS KONTOR 1 VIBORG.
Herning Hede-
& Discontobank.
10—121/,. 2V?—5.
Telefon 5, 273 og 720.
Spare- og Laanekassen for Nykøbing Mors og Omegn.
Kontortid 10-12 og 2—4%.
Telefon 20.
KØBMANDS- OG HAAND VÆRKERBANKEN
— AARHUS — Filialer:
Hornslet — Løgten — Søby Hotel
P H 0 N I X
Viborg Byens Hotel
Telt. 50—2S7 jr^""---a---
I Er Deres Blyant dansk? |
Hedeselskabets Tidsskrift.
Nr 5. - 15. Maj. - 1934.
Indtræderuie Medlemmer indtegnes hos Selskabets Forretningsførere. Medlemsbidraget er enten aarlig mindst 5 Kr. eller en Gang for alle mindst 100 Kr. Større Bidrag modtages gerne.
Korrespondancer og Afhandlinger bedes sendt til Hedeselskabets Hovedkontor, Viborg Selskabets Medlemmer anmodes om stadig at holde vedkommende Forretningsfører bekendt med deres Adresse.
Tidsskriftet udgaar 1 Gang om Maaneden og sendes uden Vederlag til Selskabets Med
lemmer. Annoncer bedes sendt til Hedeselskabets Hovedkontor, Viborg Annoncepris efter Aftale og Tilbud.
Indhold: Hedeselskabets aarlige Repræsentantmøde. — Forsøgsleder L. P. Ja
cobsen, Tylstrup, — Beretning om Hedeselskabets Eng- og Moseundersøgelser. — Om Bjergfyrkulturer — specielt om Høllund Søgaards Bjergfyrbevoksninger — samt lidt om Nyanlæg af store Hedeplantager. — Plantagernes arbejdsskabende Betydning.
— Litteratur: Om Dræningsforsøg paa Østergaard. — Mindre Meddelelser.
HEDESELSKABETS AARLIGE REPRÆSENTANTMØDE
afholdes Tirsdag den 2b. Juni d. A. Kl. 9 Formiddag i Haand- værkerforeningen i Vejle. Selskabets Medlemmer og Pressen har Adgang til Mødet. Den 27. Juni vil der blive arrangeret en Ud
flugt for Repræsentanterne til nogle af Hedeselskabets Arbejds
felter i Grindsted- og Sdr. Omme-Egnen.
FORSØGSLEDER L. P. JACOBSEN, TYLSTRUP.
Forsøgsleder L. P. Jacobsen, Tylstrup Forsøgsstation, døde pludselig den 10. April ramt af en Hjertelammelse.
Forsøgsleder Jacobsen, der blev 63 Aar gammel, var født paa Møen, men Hovedparten af hans Gerning faldt i Jylland. Efter at han i 1905 var blevet Landbrugskandidat, var han i nogle Aar Lærer ved Høng Landbrugsskole ved Slagelse, var derefter i 4 Aar Konsulent for Ribe Amts vestre Landboforeninger, indtil han i 1912 blev Leder af Statens Forsøgsstation i Tylstrup. Her faldt Jacobsens Manddomsgerning, og han gjorde her gennem et maalbevidst og energisk Arbejde en Indsats, der fik overordentlig stor Betydning, ikke mindst fordi han var en særdeles praktisk anlagt Mand, der, selvom han arbejdede efter videnskabelige Meto
der, altid havde for Øje, at Maalet var den Lære, det praktiske Landbrug kunde drage ud af det, Forsøgsresultaterne fortalte.
Af de mange vigtige Opgaver L. P. Jacobsen beskæftigede sig med, fortjener især at fremhæves hans Arbejde for en rationel Kartoffeldyrkning, ikke mindst hans fortrinlige Udredning af Be-
tydningen af sunde Læggekartofler og hans Paavisning af den Ind
flydelse, som Fremavlsstedets Klimaforhold har i saa Henseende.
Paa Tylstrup Forsøgsstation fik Jacobsen sin Gerning i Kan
ten af den store Vildmose. Ofte tog han Ture ud over dens store brune Flade, og tidligt blev han klar over, at der laa store Kul
tiveringsmuligheder i Mosen. Han blev Medlem af Vildmose
kommissionen og har i denne Egenskab været med til at planlægge hele dette storstilede Kultiveringsarbejde, som han mere end nogen anden har fulgt i alle Enkeltheder, og naar dette — vort Lands største Opdyrkningsforetagende — er lykkedes saa godt, tør det siges, at dette, næst efter en indsigtsfuld og omhyggelig Planlægning i den ledende Kommission, skyldes Forsøgsleder L. P. Jacobsens Indsigt, Erfaring og praktiske Anlæg.
Den store Vildmoses frodige Græsgange med Tusinder af græssende Dyr vil være Fremtidens mest talende Minde om
L. P. Jacobsens Gerning. ^ $ 4 £1
Her skal ogsaa nævnes, at Forsøgsleder L. P. Jacobsen som Medlem af Arbejdsløshedsraadet øvede en betydningsfuld Indsats ved Tilrettelægning af den Grundforbedringslovgivning, der i det sidste Aar har haft saa stor Betydning for Landbruget, for Afhjælpning af Arbejdsløsheden og for Omfanget af Hedeselskabets Virksomhed paa dette Omraade, ligesom Hedeselskabet skylder L. P. Jacobsen Tak for den Velvilje og Forstaaelse, hvormed han altid omfattede Selskabets Gerning.
Niels Basse.
BERETNING OM HEDESELSKABETS ENG- OG MOSEUNDERSØGELSER.
Moserne i Randers Amt.
Undersøgelserne i Marken er udført i 1927—28 af Assistent E. Ørnstrup.
I Henhold til den i Hedeselskabets Tidsskrift (Nr. 11/1930) beskrevne Plan udgør Antallet af undersøgte Moser i Randers Amt 149. Herfra er udtaget ialt 1980 Prøver, der alle er under
søgt for Askeindhold. I Moserne af Klasse III samt i enkelte Moser af Klasse II er ialt udtaget 40 Prøver til Bestemmelse af Tørvens Brændværdi.
De enkelte Mosers Beliggenhed, Størrelse, Tørvedybde, Aske
indhold etc. vil fremgaa af efterfølgende tabellariske Oversigt og hosstaaende Oversigtskort, hvoraf endvidere fremgaar, at der til de i Planen anførte fire Klasser af Mose er henført følgende Arealstørrelser:
Moser af Klasse I 5543 ha II 4632 „
„ „ „ III 759 „ med 1946000 Tons Raatørv.
IV 0 „
Ialt i Randers Amt 10934 ha.
Det samlede Areal i Randersl-Amt udgør efter Statistisk Aar- bog 71921 j 246027 ha, hvoraf 202195 ha er Landbrugsareal. Her-
/?c7jya/e7\r /Zh?/' Afoser’
&
/ v
t._. * \
<C2> ' 7
&
cfl@
»o
tSØ s t i
airnimm /Vajer Ar7<jjje
__ —
efter udgør Mosearealet ialt 4,4 pCt. af det samlede Areal og 5,4 pCt. af Landbrugsarealet.
I den tabellariske Oversigt er der ikke gjort Rede for de enkelte Mosers Overflade- og Afvandingsforhold, Tørvemassens Beskaffenhed, Benyttelse etc., men nærmere Oplysninger herom og om Undersøgelsernes Resultater som Helhed kan faas ved Henvendelse til Hedeselskabet.
Viborg i Marts 1934.
Afdelingen for Undersøgelser og Forsøg.
Moser af Klasse I.
Løbe Nr.
Mosens Navn Størrelse i ha
Beligeen- lied Sogn
Mose- type
Tør- ve- dybde i vieter
Middel
Aske- ind
hold i °/o
Mid lel
Un
der
søgt
Aar
Anmærkning
2 Marenmølle Mose . . . . 10,5 Mariager
Land Lavmose 1,5 15 1928
6 Falslev Mose... 17,0 Falslev-
Vindblæs do. 1,5 22 1928
7 Demstrup Kjær... 126,0 Raaby,
Dalbynedre do. 0,5 20 1928
8 Gjerlev Kjær . . . . 143,0
Hald, Gjerlev, 0. Tørslev
do. 1,2 14 1928
12 Svendstrup Mose . . . . 43,0*) Svendstrup, Gassum
Lav- og
Højmose 1,6 9 1928 *) + 39 ha til Kl. II 18 Lillemølle Mose... 21,0 Hvornum,
Klejtrup Lavmose 2,0 11 1928 19 Hej ring Mose... 27,0 do. do. 1,5 14 1928 20 Hvornum Mose ... 18,0 Hvornum do. 1,5 13 1928
21 Skals Aa Dalen... 80,0*) do. do. 2,0 12 1928 *) -f- 5 ha til Kl. II 22 Hedeli Fmge... 10,5 Vester
Tørslev do. 1,5 11 1928
24 Skals Aa Dalen... 165,0*) Sdr. Onsild Lav og
Højmose 2,0 12 1928 *)- + 45 ha til Kl. II 25
26~
Skals Aa Dalen... 125,0*) Glenstrup Lavmose 2,0 12 1928 *) -+ 12 ha til Kl. II Skals Aa Dalen... 130,0 Faar up do. 2,0 12 1928
27 Skals Aa Dalen... 105,0 Lovsted do. 2,0 15 1928 29 Spentrup Mose... 4,0 Spentrup,
Borup do. 0,5 10 1928
32 Tørslev Mose... 17,0 Holbæk do. 0,9 10 1927 33 Tangkjær . . ... 24,0 Ørsted do. 0,5 30 1927 34 Hevring Mose... 16,0 Vivild do. 0,7 10 1927 35 Hemmed Kjær... 168,0 Hemmed,
Glæsborg do. 1,5 11 1927 Mosekalk
36 Glæsborg Kjær... 168,0 Glæsborg do. 1,5 12 1927 do.
37 Hvidemose... 11,5 Gjerrild do. 1,5 14 1927 38 Skideneng... 63,0 do. do. 1,5 16 1927 39 Tebbestrup-Værum
Mose... 24.0
Haslum,
Værum do. 0,6 20 1928
41 Essenbæk Mose... 21,0 Essenbæk do. 1,0 14 1927 At overføre. . 1537,5
Sh
z
j©D aJ
Mosens Navn Størrelse i ha
Beliggen
hed Sogn
Mose- typj
Tør ve
dybde Meter
Middel
Aske- ind
hold i1 /o
Middel
Un
der
søgt
Aar
Anmærkning
Overført. . . 1537,5
42 Volkmølie Mose . . . . 10,0 Essenbæk Lavmose 0,4 12 1927 46 ' Virring Mose ... 110,0*) Virring,
Hørning do. 0,5 15 1927 *) 4* 92 ha til Kl II 47
48~
Oxenbæk Enge... 156,0 Hørning og
Favsing do. 0,7 18 1927
Liltved Enge... 180,0 Favsing do. 0,9 20 1927 49 Timkjær... 100,0 Aiming og
Favsing do. 1,0 24 1927
50 Øster Alling Enge . . . 100,0 Øster Alling do. 1,0 25 1927 51 Vester Alling Enge . . 72,0 Vester Alling do. 0,8 25 1927 53 Trampe! Mose... 30,0 Vivild do. 1,3 12 1927 54
el"
Sorvad- Gjesing Mose . 72,0 Gjesing do. 1,5 20 1927
Tingbæk Mose... 27,0 Ørum do. 1,3 20 1927
64 Laen Mose... 46,0*) Glæsborg do. 0,9 14 1927 *) + 39 ha til Kl. II
66 Ørum Mose... 10,0*) Ørum do. 1,3 12 1927 *) -f 84 ha til Kl. II
67 Ørbækgaard Mose . . . 14,0 do. do. 1,3 35 1927
68 Selkjær Mose... 57,0*) Kastbjerg do. 0,9 15 1927 *) + 20 ha til Kl. II 72 Svinekær ... 30,0*) Kastbjerg,
Enslev do. 0,7 20 1927 *) + 1 5 ha til Kl. II 73 Ginnerup Kær... 7,0*) Enslev do. 0,7 9 1927 *) + 9 ha til
Kl. II 76 Nygaard Mose... 14,0 Lavrbjerg do. 1,5 14 1928
79 Skovkjær... 18,0 Ølst,
Kristrup do. 1,0 15 1928
80 Hvalløse Mose... 91,0*) Voldum,
Aarslev, Ølst do. 1,6 14 1928 *) + 70 ha til Kl. II 81 Aarslev Mose... 12,0*) Aarslev do. 1,3 20 1928 *) + 8 ha til
Kl. II 85
86”
Mygind Mose... 43,0 Lime do. 1,5 18 1927 Lime Mose... 23.0 do. do. 1,6 12 1927 87 Fløjstrup Mose... 24,0 Hørning do. 0,8 90 1927 91 Djævelskrog... 43,0 Hornslet og
Krogsbæk do. 3,0 14 1927
92 Ring Mose... 123,0 0. Alling.
Hvilsager do, 0,9 18 1927
At overføre. . 2949,5
Løbe Nr.
Mosens Navn Størrelse i ha
Beliggen
hed Sogn
Mose- type
Tør- ve- dybde iMeter
Middel
Aske
ind
hold i °/o
Middel
Un
der
søgt
Aar
Anmærkning
Overført . . 2949,5
93 Kastrup Mose... 180,0*) Hvilsager.
Lime Lavmose 1,4 10 1927 *) + 83 ha til Kl. 11 94 Auning Kær... 72,5 Auning do. 1,2 15 1927
98 Nybro Enge ogPorsmose 25,0*)
Hvilsager, Mørke, Thorsager
Lav- og
Højmose 3,0 13 1927
>> ' se*
*) + 16 ha til Kl. II 100 Brunmose... 47,0*) Auning Højmose 2,0 13 1927 *) + 10 ha til
Kl. II 103 Engene ved Vallum Sø 63,0 Koed, Maria
Magdalene Lavmose 3,0 12 1927 108 Mosen langs Ryom Aa 296,0*)
Maria Magdalene, Thorsager,
Skarresø
Lav- og
Højmose 1,6 18 1927 *)+ 107 ha til Kl. II 109 Mesballe Enge... 74,5 S karresø Lavmose 1,1 30 1927
110 Højmosen ved Lykke-
gaard ... 1 8,0*) do.
Lav- og
Højmose 1,8 12 1927 *) ø- 27 ha til Kl. II 111 Engene langs Ryom Aa 224,0
Maria Magdalene,
Koed, Skarresø
Lavmose 0,9 20 1927
112 Engene langs Korup Aa 77,0
Skarresø, Kolind, Ebdrup
do. 0,9 10 1927
113 Engene langs Skarresø-
bækken... 41,0 Skarresø do. 1,0 14 1927 115 Skolleseng... 28,0 Kolind,
Nødager do. 0,8 13 1927
116 Fannerup Mose... 45,0
Tøs trup, Ørum, Ginderup
do. 0,9 11 1927
117 Gammelmose... 20,0 Lyngby do. 0,5 8 1927 118 Albøge Mose... 17,0 Al bøge do. 0,7 10 1927 119 Koldenge ... 12,5 Had bjerg,
Ødum do. 0,5 20 1928
123 Hornslet Mose... 44,0*) Hornslet do. 1,8 14 1927 *) + 42 ha til Kl. II 125 Dagstrup Enge... 90,0*) Mørke og
Thorsager
Lav- og
Højmose 3,8 15 1927 *) +28 ha til Kl. II 126 Thorsager Mose... 71,0*) Thorsager Lavmose 4,0 14 1927 *) + 14 ha til
Kl. II At overføre. . 4395,0
&
<& Mosens Navn Størrelse i ha
Beliggen
hed Sogn
Mose- type
Tør- ve- dybde iMeter
Middel
Aske- ind
hold i °/o
Middel
Un
der
søgt
A ar
Anmærkning
Overført. . . 4395,0 127 Ellev Enge... 545,0*)
S karresø, Ebdrup, Thors ager
Lavmose 1,3 10 1927 *) +10 ha til Kl. II 128 Rostved Mose... 28,0 Thorsager do. 0,8 10 1927
131 Mosen langs Hallendrup
Bæk ... 330,0*)
Albøge, Lyngby, Rosmus, Nødager
do. 1,2 14 1927
*) + 176 ha til Kl. II 133 Hoed Mose... 55,0 Hoed,
Rosmus do. 1,6 15 1927
134 Frydensbjerg Mose . . . 11,0 Rosmus do. 1,6 10 1927
135 Bispemose... 12,0 do. Højmose 1,0 50 1927
Den brugelige Tørv er af- gravet 136 A alsrode Fælleskær . . 25,0 Aalsø Lavmose 0,9 20 1927
140 Troldkær... 4,0*) Feldballe
og Fuglslev do. 1,6 11 1927 *) + 3 ha til Kl. II 141 Søholt Mose... 28,0*)
Feldballe, Tirstrup, Fuglslev
do. 1,8 17 1927 *) + 2 ha til Kl. II 143 Møgelmose ... 12,0*) Hyllested do. 1,3 8 1927 *) + 14 ha til
Kl. II 145 Gravlev Mose... 17,0 Fuglslev do. 1,2 8 1927
146 Stinesrainde Mose . . . . 25,0 Draaby do. 0.6 10 1927 147 Skjærsø Mose... 29,0 do. do. 1,0 8 1927 148 Tved Mose... 12,0 Tved do. 0,4 35 1927
149 Egaa Mose... 15,0*) Egaa do. 0,5 22 1926 *) + 95 ha i Aarhus Amt 5543,0
Moser af Klasse II.
Løbe Nr.
Mosens Navn Størrelse i ha
Beliggen
hed Sogn
Mose- type
Tør- ve- dybde iMeter
Middel
Aske- ind
hold i °/o
Middel
Un
der
søgt
Aar
Anmærkning
1 Moseholm Mose... 6,0 Hvornum Lav- og
Højmose 1,0 6 1928 Omtr. afgravet 3 Trudsholm Mose... 48,0 Havn dal og
Kastbjerg Lavmose 1,6 12 1928
4 Søkjær... 13,0 Vindblæs do. 0,7 13 1928 Omtr. afgravet 5 Kastbjerg Mose ... 182,0
Sem, Kastbjerg,
Vindblæs
do. 1,0 12 1928
9 Hem Mose... 126,0 Hem, Sem do. 2,0 8 1928
10 Kjærby Mose... 219,0
Gassum, Kjærby,
Gjerlev, Enslev
do. 2,0 10 1928
11 Gassum Mose... 135,0 Asfærg,
Gassum do. 1,3 8 1928
12 Svendstrup Mose . . . . 39,0*) Svendstrup, Gassum
Lav- og
Højmose 1,6 9 1928 *) + 43 ha til Kl. I 13 Sønderkjær... 60,0 V. Tørslev,
Svendstrup do. 1,5 8 1928 Meget afgravet 14 Koldkjær... 6,0 Svendstrup Lavmose 2,0 11 1928
15 16
V. Tørslev Mose... 66.0
Skjellerup, Mariager Land
Lav- og
Højmose 1,5 10 1928
Asfærg Mose... 71,0 Asfærg Højmose 1,8 3 1928 Tørven for let 17 Engene langs O nsild Aa 156,0 Øls,
Nr. Onsild Lavmose 1,0 8 1928
21 Skals Aa Dalen... 5,0*) Hvornum Lav- og
Højmose 2,0 12 1928 *) + 80 ha til Kl. 1 23 Nr. Onsild Mose... 11,0 Nr. Onsild Højmose 2,0 8 1928
24 Skals Aa Dalen... 45,0*) Sdr. Onsild Lavmose 2,0 11 1928 *) + 165 ha til Kl. I 25 Skals Aa Dalen... 12,0*) Glenstrup Højmose 2,0 9 1928 *) + 125 ha til
Kl. 1 28 Skals Aa Dalen... 3,0 Raasted Lavmose 2,0 10 1928
30 Jennum Mose... 8,0 Spe ntrup,
Lem do. +3,0 6 1928 Tørven kæt-
ches op 31 Tvede Mose... 32,0
Tvede, Linde, Harridslev
do. 1,8 12 1928
At overføre. . - 1243,0
Løbe Nr.
Mosens Navn Størrelse i ha
Beliggen
hed Sogn
Mose- type
Tør
ve dybde iMeter
Middel
Aske- ind
hold i °lo
Middel
Un
der
søgt
Aar
Anmærkning
40
Overført. 1243,0
Paderup Mose... 70,0 Kristrup Højmose 1,8 9 1928 43 Gunderup Mose... 34,0 Aarslev,
Assentoft do. 1,4 12 1928 Tørven kæt- ches op 44 Sømose... 13,0 Horning,
Assentoft do. 2,5 6 1928
45 Lund Mose... 12,5 Hørning do. 3,0 5 1927 46 Virring Mose... 92,0*) Virring,
Hørning Lavmose 1,5 10 1927 *) + 110 ha til Kl. I 52 Østerkjær... 16,0 Auning,
Vejlby do. 1,5 15 1927
55 Stadsborg Mose ... 85,0
Koed, Gjesing,
Maria Magdalene
Højmose 1,8 2 1927 Tørven for let
56 59 1
Hjortemose... 8,0 Maria
Magdalene do. 0,8 4 1927
Dystrup Mose I... 46,0 Ørum Lavmose 1,3 12 1927"
59II Dys trup Mose II... 13,5 do. Højmose 1,3 4 1927
60 Hummel Mose ... 19,0 do. do. 1,0 3 1927
62 Ulstrup Mose... 37,5 do. Lavmose 2,0 13 1927 63 Toftemose... 7,0 Nimtofte Høj- og
Lavmose 1,3 6 1927
1927
64 Laen Mose... 39,0*) Glæsborg Lavmose 0,9 10 *) + 46 ha til Kl. I 65 Stenvad Mose... 59,0 do. do. 1,2 12 1927)
66 Ørum Mose... 84,0*) Ørum do. 1,3 12 1927 *) + 10 ha til Kl. I 68 Selkær Mose... 20,0*) Kastbjerg do. 0,9 12 1927 *) + 57 ha til
Kl. I 69 Rimsø Mose... 33,0 Rimsø do. 1,3 15 1927
70 Emmelev Mose... 25,0 do. do. 1,4 10 1927 71 Skindbjerg Mose... 87,0 Kastbjerg do. 1,5 1! 1927 72 Svinekær... 15,0*) Kastbjerg,
Enslev do. 0,7 10 1927 *) + 30 ha til Kl. I 73 Ginnerup Kær... 9,0*) Enslev do. 0,7 9 1927 *) + 7 ha til
Kl. I 74 Villersø Mose... 71,5 Villersø do. 1,8 9 1927
75 Veggerslev Mose . . . . 47,0 Veggerslev do 1,6 12 1927 At overføre. . . 2186,0
25o
<s Mosens Navn Størrelse i ha
Beliggen
hed Sogn
Mose- type
Tør- ve- dybde i Meter
Middel
Aske- ind
hold i %
Middel
Un
der
søgt
Aar
Anmærkning
Overfort. . . 2186,0
77 Væth Fælleskjær . . . . 5,0 Laur bjerg,
Ørum Lavmose 1,0 15 1927
78 Damkjær... 14,0 Ølst do. 3,0 10 1928 '80 Hvalløse Mose... 70,0*) Voldum,
Aarslev, Ølst do. 1,6 12 1928 *) + 91 ha til Kl. I
"81 Aarslev Mose... 8,0*) Aarslev do. 1,3 II 1928 *) + 12 ha til KL I 82 Tustrup Mose... 35,0 Horning do. 1,8 8 1928
83 Horning Mose... 56,0 do. do. 1,6 14 1928 84 Klavsholm Mose... 105,0 Voldum,
Hørning do. 1,7 13 1928
88 Bendstrup og.Andi Enge 134,0 Hvilsager,
Skjørring do. 3,0 12 1927
89 Karlby Enge og
Smedegrave... 139,0 Krogsbæk do. 2,5 10 1927 90 Termestrup Enge . . . . 95,0 Hvilsager do. 3,0 10 1927 93 Kastrup Mose... 83,0*) Hvilsager,
Lime Højmose 1,4 8 1927 *) + 180 hatil Kl. I 95 Auning Mose ... 67,0*) Favsing og
Auning Lavmose 2,0 10 1927 *) + 58 ha til Kl. III 97 Pindstrup Mose... 98,0*) Maria
Magdalene
Høj- og
Lavmose 1,2 9 1927 *)+ 87 ha til KJ. III 98 Nybro Enge og Porsmose
.
16,0*)
Hvilsager, Mørke, Thorsager
do. 3,0 9 1927 *)+ 25 ha til Kl. I 100
■
Brunmose... 10,0*) Auning Lavmose 2,0 5 1927 *)+ 47 ha til Kl. I 101 Brentmose... 17,0 do. Højmose 1,0 3 1927
102 Blegmose ... 31,0 Maria
Magdalene do, 2,3 3 1927
106 Skaføgaards Mose . . . 47,0 Hvilsager Høj- og
Lavmose 1,8 9 1927
107 Tjerrild Vestermose . . 68,0 Skarresø,
Thors ager Lavmose 1,7 12 1927 108 Mosen langs Ryom Aa. 107,0*)
Maria Magdalene,
Thorsager, Skarresø
Høj- og
Lavmose 1,6 10 1927 *) + 296 ha til Kl. I 110 Højmosen v. Lykke-
gaard ... 27,0*) Skarresø do. 1,8 11 1927
*) -f- 18 ha til Kl. I 114 Engene langs Maarup Aa 110,0
Kolind, Ebdrup,
Nødager Lavmose 1,2 9 1927
, At overføre. . . 3528,0
55u
<1)
S) Mosens Navn Størrelse
i ha
Beliggen
hed Sogn
Mose- type
Tør- ve- dybde iMeter
Middel
Aske- ind
hold i °/o
Middel
Un
der
søgt
Aar
Anmærkning
Overført. . . 3528,0
120 Drostrup Mose... 28,0 Hadbjerg,
Rud Lavmose 1,2 12 1928
121 Hailing Mose... 23,0 Ødum,
Hailing do. 1,0 9 1928
122 123
Brunsmose... 10,0 Krogsbæk Højmose 1,2 2 1927
Hornslet Mose ... 42,0*) Hornslet Lavmose U8 12 1927 *) + 44 ha til Kl. I 124 Mørke Kjær... 175,0 Mørke,
Hornslet do. 3,0 11 1927
125 Dagstrup Enge... 28,0*) Mørke,
Thors ager Høj mose 3,8 6 1927 *) + 90 ha til KL I 126 T horsagei- Mose... 14,0*) Tliorsager Lavmose 4,0 12 1927 *) + 71 ha til
Kl. I 127 Ellev Enge... 10,0*)
Skarresø, Ebdrup, Thorsager
do. 1,3 6 1927 *) 545 ha til Kl. I 129 Tjerrild Østermose . . . 205,0 Thorsager,
Skarresø do. 1,6 1 1 1927
130 Korup Sø... 149,0
Ebdrup, Feldballe, Thorsager, Bregnet
do. 1,2 13 1927
131 Mosen langs Hallen-
drup Bæk... 176,0*)
Albøge, Lyngby, Rosmus,
Nødager do. 1,2 8 1927
*) + 330 ha til KL I 132 Stormose... 41,0 Hyllested Højmose 1,6 3 1927 Tørven noget let 1 37 Pannerup Mose... 25,0*) Trige Lavmose
‘>2 10 1926 *) + 20 ha i Aarhus Amt 138 Hjelmager Mose... 9,0 Skjødstrup do. 1,7 7 1927
139 Ulstrup Mose... 49,0
Fuglslev, Feldballe,
Draaby do. 2,0 11 1927
140 Troldkjær... 3,0*) Feldballe,
Fuglslev do. 1,6 10 1927 *) + 4 ha til Kl. I 141 Søholt Mose... 2,0*)
Feldballe, Tirstrup.
Fuglslev
do. 1,3 10 1927 *) L 28 ha til Kl. I 142 Lunds Mose... 22,0 Fuglslev do. 1,0 9 1927
143 Møgelmose... 14,0*) Hyllested do. 1,3 5 1927 *) 12 ha til Kl. I 144 Jevskjær... 26,0 Hyllested,
Fuglslev do. 1,6 9 1927
150 Løvenholms Moser . . . 53,0*) Gjesing Højmose 1,0 3 1933 *) 78 ha til Kl. III 4632 0
Spp -OC D
Mosens Navn
Størrelse i ha
Beliggen
hed Sogn
Km.
fra Sta-
Mose- type
Tørve- dybde i Meter
> —i PO w h °
H Eh
3 u
Indhold af
Raatørv Aske indhold Absolut ændværdi Nyttig ændværdi Un
der
søgt Anmærkning
tion Stør
ste Mid
del
~ P i
< Tons
Middel s-, V.E.
epi -
V.E. Aar 57 Fuglsø Mose 337,0
Fjellerup, Glæsby, Nørager
4,0 Højmose 5,0 3,0 3500 939,000 2,0 3837 3443 1927 Tipvognsspor til Station
58 Horsernose 90,0 Ørum 2,0 do 4,5 1,6 3500 134,000 1,5 3905 3515 1927 do.
95 AuningMose 58,0*)
Auning, Favsing, 0. Alling
2,0 Lavmose 4,0 1,6 2500 121,000 9,0 3682 3311 1927 *) + 67 ha til KL II 96 Smørmose 57,0 Maria Mag
dalene 0,2 Højmose 4,0 3,0 2800 198,000 4,0 3895 351 1 1927 97 Pindstrup
Mose 87,0*)
Maria Mag
dalene, Hvilsager
0,5 Høj- og
Lavmose 2,0 1.2 2500 170,000 5,0 3940 3559 1927 *) + 98 ha til Kl. II 99 Vesterkjær 52,0
Maria Mag
dalene, 0. Alling
1,5 do. 4,5 3,0 2800 181,000 4,2 3825 3442 1927
150 Løvenholms
Moser 78,0*) Gjesing 8,0 Højmose + 5,0 2,0 2500 203,000 3,0 3934 3546 1933 *) + 53 ha til KL II
759,0 1,946,000
116
OM BJERGFYRKULTURER
— SPECIELT OM HØLLUND SØGAARDS BJERGFYR
BEVOKSNINGER - SAMT LIDT OM NYANLÆG AF STORE HEDEPLANTAGER.
Holland Søgaard er anlagt 1877, hvilket Aar Enrico Dalgas indkøbte en Del af det nuværende Plantageareal i Vorbasse Sogn 2 Mil Nord for Holsted. Arealet er senere blevet udvidet til 805 Tdr. Ld., hvoraf beplantet 690 Tdr. Ld. og heraf 540 Tdr.
Ld, med ren Bjergfyr og 150 Tdr. Ld. med Gran eller med Gran og Bjergfyr, foruden at der er Egekrat paa ca. 10 Tdr. Ld. Under- plantning med Gran m. m. under Bjergfyr er udført paa ca. 50 Tdr. Ld. af de nævnte 540 Tdr. Ld.
J. Holt fot. 2 6/, 1934.
Fig. 1. Høllund Søgaards Hede. 50aarig Skovfyr, oprindelig blandede med Bjergfyr, der nu er borthuggede.
Den sydlige først købte Del af Plantagearealet bestod af fast bakket Hede med lavt, spredt Egekrat samt noget Agermark, men senere blev Plantagen udvidet ved Køb af udstrakte mod Nord liggende Sande, som til Dels var aabne og kostede 3—6 Kr. pr.
Td. Ld.
I 1887 besøgte jeg Plantagen sammen med min Fader og Kammerherre Mourier-Petersen. Det var det Aar, da Steppehøn
sene kom her til Landet, og jeg erindrer, at Steppehønsene i Tusindvis havde slaaet sig ned i Høllund Søgaards Sande.
E. Dalgas tilplantede Agermarken med Gran og den faste Hede (med isprængte Egepur) med Blanding af Gran og Bjergfyr, og her findes nu smukke Granbestande.
Heden Nord herfor og Sandene begyndte E. Dalgas at til
plante med ren Bjergfyr i Huller med 2x2 Alens Afstand. Paa de bedste Partier (Dalslugter) blandedes Bjergfyr dog med Skov
fyr.
Den store Tilplantning af Sandene skete dog først efter E.
Dalgas’ Død, da Grosserer Holger Petersen og undertegnede var bleven Ejere af Plantagen, hvilken jeg overtog efter Holger Petersens Død.
Nævnte Tilplantning, der udførtes ligesom de tidligere Kul
turer af Skovrider Sørensen, gennemførtes meget billigt.
Fra 1899 til 1904 plantedes der 2/0 Bjergfyr med ca. V/2 Alens Afstand i undergrundspløjede Bender med 4 Alens Afstand og da med følgende Udgift pr. Td. Ld.:
Rendepløjning med 4 Alens Afstand... 8,00 Kr.
Plantning af 2330 2/o Bjergfyr... 4,60 „ Indkøb af 2330 2/0 Bjergfyr... 4:60 „ Adskilligt ... 2,80 „
Summa. . . 20,00 Kr.
I 1905 gik vi over til at pløje Render med 6 Alens Afstand med følgende Kulturudgift pr. Td. Ld.:
Rendepløjning med 6 Alens Afstand ... ... 5,50 Kr.
Plantning af 1550 2/0 Bjergfyr pr. Td. Ld... 3,10 „ Indkøb af 1550 2/0 Bjergfyr... 3,10 * Adskilligt... ... 1,30
Summa. . . 13,00 Kr.
De nævnte Bjergfyr-Kulturer i Render med 4 Alens Afstand har nu sluttet sig, og Rendekulturerne med 6 Alens Afstand har omtrent sluttet sig og er meget kraftige.
Kulturerne med 4 Alens Afstand vil utvivlsomt om 5-10 Aar, altsaa i ca. 40 Aars Alderen, give et Udbytte af ca. 55 rm Brænde pr. Td. Ld., og Kulturerne med 6 Alens Afstand give det samme Udbytte om ca. 15 Aar, altsaa i en Alder af ca. 45 Aar.
Som tidligere af mig anført gav en 40aarig Kultur med Bjergfyr plantet med 2x4 Alens Afstand paa raa lyngklædt Hede her paa Høllund Søgaard ved meget stærk Lysstilling 60 rm Bjergfyrbrænde pr. Td. Ld.
Disse Tal er formentlig ikke uden Interesse.
For ca. 10 Aar siden havde jeg her paa Høllund Søgaard
J. Holt fot. w
j
t 1934Fig. 2. Høllund Søgaard. lOaarig 2den Kultur efter Bjergfyr og da efter meget stærk Lysstilling (Kulissehugst).
-V.
S %
J. Holt fot. 27j 1934.
Fig. 3. Høllund Søgaard. lOaarig 2den Kultur under Bjergfyr efter svag Lysstilling.
Besøg af Overskyldraadet i Anledning af Vurdering af Plantagen.
Selvfølgelig viste jeg D’Herrer de udstrakte Bjergfyrarealer, og Formanden spurgte mig da, hvad jeg vilde med disse. Herpaa svarede jeg, at vi havde plantet af Hensyn til Efterslægten og for at gøre Landet loddent.
Nu 10 Aar efter dette Besøg har jeg stor Fornøjelse af disse Bjergfyrkulturer, som efterhaanden lysstilles og underplantes.
Dels fordi Underplantningen, som hidtil er sket med Rødgran og Sitkagran samt noget Birk og forsøgsvis Frugttræer, synes at lykkes, men ogsaa fordi Nettoudbyttet ved Hugsten ikke alene kan betale Udgiften til anden Kultur med Gran, men ogsaa derudover give noget Overskud.
Ved meget stærk Lysstilling erholdes der i nævnte Alder, 40—45 Aar, ca. 55 rm pr. Td. Ld., hvoraf ea. 35 rm stort Brænde og 20 rm smaat Brænde, hvilket her, hvor Brændet lagres, saves og kløves, giver et Udbytte af ca. 80 Ivr., der fremkommer saaledes:
Udgift:
Hugst af 55 rm å 2 Kr. . . ... 110,00 Kr.
Kørsel til Skur af 55 rm å 50 Øre... 27,50 „ Savning og Kløvning af 35 rm å 1.50 Kr... 52,50 „ Summa. . . 190,00 Kr.
og Indtægt:
Salg af 35 rm lagret, savet og kløvet
Brænde å 51/2 å 6 Kr... 200,00 Kr.
Salg af 20 rm lagret, smaat Brænde å 3,50 Kr. 70,00 Kr.
--- --- 270,00 Kr.
Rest-Indtægt. . . 80,00 Kr.
Udgiften til anden Kultur med Rødgran bliver her:
Hakkede Huller med 2l/.» X 272 eller 2x3 Alens Afstand
2330 Huller å 10 Kr. pr. 1000 ... 23,30 Kr.
Plantning af 2330 2/2 Rødgran å 5 Kr... 11,65 Indkøb af 2330 2/a Rødgran å 12 Kr... 27,96 „ Adskilligt, navnlig Lægning af Kvas til Granerne... 7,09 „
Summa. . . 70,00 Kr.
Jeg bemærker hertil, at Hullerne hakkes med Skovhakke (Katalog Nr. 185 fra Zinks Fabrikker, Godthaab). Hakkebladet er 10 Tommer langt og hermed kan der hakkes gode Huller, men slidte Hakker med kortere Blad bør ikke bruges. Dernæst, at Læg
ning af Kvaset omkring Granerne bør ske kort efter Plantningen.
Denne Tillægning af Kvas er overordentlig vigtig og har en ud
mærket Virkning paa Planternes Vækst.
Blandes Rødgran med Birk og Sitkagran, vil der dog ikke blive Overskud, men anden Kultur bliver dog betalt.
Særlig Interesse har del her, at man med en Kulturudgift af 13 og 20 Kr. pr. Td. Ld. efter henholdsvis 40 og 45 Aars Forløb skaffer Arbejde for 230 å 250 Kr. og samtidig varig Skov uden anden Udgift end det lille Beløb, som medgaar til den oprinde
lige Bjergfyrkultur.
Man kan næppe i Hedeskovbrug paa anden Maade saa billigt fremskaffe en saa stor Arbejdsmulighed.
fe m
J. Holt t'ot 'r >/fi 1933.
Fig. 4. Høllund Søgaard. 5aarig Underplantning af Gran og Birk under lysstillede 50aarige Bjergfyr
Da dette at fremskaffe produktivt Arbejde i saa høj Grad er en Samfundsopgave, er der Anledning til at have Opmærksom
heden henvendt paa de billige, rene Bjergfyr-Forkulturer ved Siden af andre Kulturer,'hvor man straks planter Gran.
Den billige aabne Plantning af Bjergfyr giver tykke Stammer velegnede til Brænde, medens den tætte Plantning giver tynde Stammer, der er vanskeligere afsættelige som Brændsel, i alt Fald kun til lavere Priser.
Allerede 1887 slog undertegnede i Forsttidende til Lyd for forholdsvis aaben Plantning af Bjergfyr i raa Hede og da med 2x4 Alens Afstand. Dette vandt efterhaanden Tilslutning. Nu viser det sig, at man endog i alt Fald delvis kan gaa over til Plantning med 2x6 Alens Afstand.
Den største Vanskelighed ved de rene Bjergfyr-Forkulturer er utvivlsomt, at der efter 40 til 45 Aars Forløb er kommet nye Ejere, som ikke altid har samme Interesse for og Forstaa- else af Plantagerne som Anlæggeren af disse.
Men ikke mindst for de Plantager, som Staten eller Hedesel
skabet selv ejer, vil Interessen for disses Bevarelse utvivlsomt være den samme igennem Aarene, og særlig jor disse er den Op
gave paa billigst mulig Maade al fremskaffe del mest mulige Skov
arbejde af stor Betydning.
Under den nylig skele Forhandling i Folketinget om Forslag til en ny Skovlov slog to af Ordførerne med Rette til Lyd for Nyanlæg af Plantager i træfattige Egne.
Ved saadanne Nyanlæg er det da min Opfattelse, at der ved Siden af at anlægge de kostbare Grankulturer f. Eks. paa Halv
delen af Arealet er Anledning til at anvende billige Bjergfyrkul
turer paa den anden Halvdel, og Bjergfyrrene kan da sættes i gravede Huller, saaledes at Afhjælpning af Arbejdsløsheden straks indtræder.
Indtages der af et Plantageareal paa 1000 Tdr. Ld. 500 Tdr.
Ld. til Bjergfyr, og graves der da Huller med 2x4 Alens Afstand i Løbet af 10 Aar paa 250 Tdr. Ld., samt Huller med 2x6 Alens Afstand paa 250 Tdr. Ld., bliver der aarlig i de første 10 Aar 75000 Huller at grave og tilplante.
Og samtidig bør da Grankulturen fremmes, men aarlig paa et langt mindre Areal: 1/40 af 500 = 121/2 Tdr. Ld.
Nævnte Bjergfyrkulturer vilde da blive fuldførte i 10 Aar og Grankulturerne i 40 Aar.
Naar Grankulturerne er færdige, gaar man da over til anden Kultur under Bjergfyr, der udføres i de følgende 30—40 Aar.
Her igennem faar man et godt Aldersklasseforhold i Plantagen, hvilket ogsaa er meget vigtigt.
En saadan Hullekultur til Bjergfyr vil blive dyrere end den foran anførte saare billige Rendekullur paa Høllund Søgaard. Her blev 2/0 Bjergfyr plantede med D/2 Alens Afstand i undergrunds- pløjede Render henholdsvis med 4 og 6 Alens Afstand. Hullerne vil man grave med 2 x 4 henholdsvis 2 x 6 Alens Afstand. Saa
danne vellykkede 40aarige Hullekulturer af Bjergfyr med 2x4 Alens Afstand findes adskillige Steder med Anvendelse af 2/o Bjergfyr, saaledes paa Karupfladen i Myremalmsplantagen og flere Steder.
Hullekulturerne vil nu med de herværende Priser koste pr. Td. Ld.:
Plantning af 1750 2/o Bjergfyr å 4 Kr. pr. 1000. . 7.00 „ Indkøb „ 1750 2/0 „ å2 „ „ 1000.. 3,50 „ Adskilligt... 2,50 „
--- 48,00 Kr.
og 2) Hullekulturer med 2x6 Alens Afstand 2/3 heraf . 32,00 „ Summa. .. 80,00 Kr.
altsaa gennemsnitlig ... 40,00 Kr.
Og i en Alder af ca. 42 Aar kan der ved stærk Lysstilling (omtrent Afdrift) ventes et Udbytte af 55 rm pr. Td. Ld., — i
%
V*>
J. Holt fot. 6/e 1933.
Fig. 5. Høllund Søgaard. Meget stærkt lysstillet 40aarig Bjergfyr
bevoksning paa alholdig Hede med Æbletæer indplantede Foraar 1934.
træfattige Egne af Værdi ca. 80 Kr., hvilket omtrent svarer til Forrentning med 2 °/o aarlig. 40 Kr. vil nemlig med 2 °/0 Rente og Renters Rente efter 42 Aar være 92 Kr., og foretages Lysstilling i en senere Alder end 42 Aar, hvortil der er al Grund (se nedenfor), vil Forholdet stille sig gunstigere.
Selvom dette Udbytte medgaar helt eller delvis til anden Kultur, vil der dog ved hele Kulturen være skabt Værdier i Udbytte og Arbejdsmulighed, som vanskelig vil naas ved nogen anden Skovkultur paa Hede, ikke mindst fordi Hullegravningen
straks skal finde Sled, saaledes at Arbejdsløsheden straks kan afhjælpes.
Tillige skal følgende anføres angaaende ovennævnte Ansæt
telse af 55 rm pr. Td. Ld.:
Efter Professor A. Oppermanns Artikel: „Bjergfyr paa Flyve
sand i Danmark14 (det forstlige Forsøgsvæsens 5. Bind, Hæfte I, 1916) var der i en Prøveflade i Tværsted Klilplanlage paa jævnt Terrain 15 m over Havet i 1903 produceret paa 1 Hektar 38aarig gammel Bjergfyr 159,6 Kubikmeler Stammemasse, hvil
ket svarer til 106 rm pr. Td. Ld.
Og endvidere 1895 paa 1 Hektar 44aarig Bjergfyr i Frederiks-
V
J. Holt fot 5/g 1933.
Fig. 6. Høllund Søgaard. Frugttræer indplantede i 40aarig Bjergfyr.
I Baggrunden Rummeter.
haab Plantage Vest for Vejle paa Flyvesand produceret 82,4 Ku
bikmeter Stammemasse, hvilket svarer til 55 rm paa en Td. Ld.
Tages Gennemsnit af de to Aar 38 og 44 faas 41 Aar, og tages Gennemsnit af den producerede Stammemasse pr. Td. Ld.
106 og 55 rm faas 80L/2 rm, altsaa 25 rm mere, end jeg ovenfor har regnet med i ca. 42 Aars Alderen, saaledes at der er nogen Margin. Dog har Forholdene i Tværsted været særlig gunstige.
Jeg har i og for sig tilfældig stadig talt om stærk Lysstilling i 40 til 45 Aars Alderen, og Lysstilling kan med Held finde Sted i denne Alder, idet Lyngen da vil være kvalt.
Men stærk Lysstilling og den derved følgende Udnyttelse af