SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
SlægtsforskernesBibliotek drives af foreningen Danske
Slægtsforskere. Det eret privat special-bibliotekmedværker, der er en del af voresfælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og
personalhistorie.
Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor
Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele ogsponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat
Ophavsret
Biblioteket indeholderværkerbåde med og uden ophavsret. For værker, som er omfattetaf ophavsret, må PDF-filen kun benyttestil personligt brug.Videre publiceringogdistribution udenfor
husstanden er ulovlig.
Links
Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk
STAMREGISTER
OVER
FAMILIEN HELMS
FJERDE UDGAVE
VED
HANS JØRGEN HELMS
ADJUNKT
1929.
ADAM HELMS
1579 -1653
STAM REGISTER
OVER
FAMILIEN HELMS
FJERDE UDGAVE
VI*. I)
HANS JØRGEN HELMS
ADJUNKT
1929.
INDHOLD:
Side
Forord... 5
Forskellige Meddelelser om Familien Helms:... 9
1. Familien Helms* Udgangspunkt... 9
2. Familien Helms* Udbredelse... 10
3 Helms*er, der ikke nedstammer fra Adam Helms, og Helms*er af usikker Herkomst... 14
4. Familien Helms* Vaaben... 14
5. Kendte Medlemmer af Familien Helms... 15
Mindetale over Stamfaderen Adam Helms af Rektor, Magister Sebastian Meier, oversat af Udg... 19
Supplerende Oplysninger om Adam Helms... 29
Slamregister over Familien Helms... 33
Fortegnelse over de i Familien Helms indgiftede Familier ... 87 Tavle 1 : Genealogisk Skema over de 5 første Generationer af .
Adam Helms* Efterkommere...
» II: Genealogisk Skema over Assens-Slægten...
» III : » » » Varde- » ...
» IV : » » » Esbønderup-Slægten. . . .
» V: x> » v Horsens- » ....
»VI: » » » GJedved- » ....
FORORD
De tidligere Udgaver.
forste Udgave af *Stam reg ister over Familien Helms« ud- kom i 1858 og maa have kostet Udgiveren, Redaktør Rudolf Helms i Varde (1820—78. S. el meget brydsomt Arbejde, da alt har maatlct begyndes paa bar Rund, og Oplysninger om den allerede da saa gamle og vidtforgrenede Slægt skaffes tit Veje gennem en uhyre omfattende Korrespondance. Betydeligt lettere har Arbejdet været med de folgende Udgaver, der blot har skullet fortsætte og supplere den forste.
2. Udgave udsendtes 1892 af Partikulier Emil Nicolaj Helms (1825 -1902, S. 51), og Kaptajn Henrik S. Helms (1835-1911, S. 50), 3.
Udgave 1911 af undertegnede.
Den ny Udgave.
Nærværende 4. Udgave er i og for sig tilstrækkeligt motiveret ved
<ic 18 Aar, der er hcngaael siden sidste Udgave og forlængst har gjort dennes Oplysninger om Familien forældede og utilstrækkelige. Men naar saa hertil kommer den Omstændighed, at 350-Aarsdagen for Slam
fa d e re n A d am Helm s Fødsel indtræffer den 18. Juli 1929, maa en ny Udgave af Registeret over hans talrige Efterkommere paa nærværende
Tidspunkt siges at være uundgaaeligl paakrævet.
Den ny Udgave meddeler alle siden 1911 stedfundne Dødsfald, Vielser og Fødsler, udfylder og korrigerer de tidligere Udgaver, hvor disse har visl sig utilstrækkelige eller unøjagtige, og bringer, navnlig for de ældre Generalioners Vedkommende, adskilligl helt nyt Slof. El.
a. er del lykkedes, gennem Arkivet i Visby, at skaffe Oplysning om den hidtil helt ukendte svenske Gren af Familien, nedslammende fra den ældste af Stamfaderens G Sønnesønner, Adam Helms (f 1711, S. 36),
Købmand i Visby, og om den ældste af de tyske Grene, nedstam- mende fra Stamfaderens tredjeældstc Sønnesøn, Johann Georg Helms (t ca. 1725, S. 36), Apoteker i Danzig, Med Hensyn til sidstnævnte Linie og de øvrige tyske Linier har Undersøgelsen dog ikke kunnet fo
res til Bunds, dels paa Grund af Arbejdets uhyre Omfanq og Vanskelig
hed, dels paa Grund af de uoverstigelige Omkostninger, del vilde med
føre, Fuld Besked vides kun om den nævnte svenske Gren samt om de danske Grene af Slægten, der alle nedstammer fra Stamfaderens næstældste Sønnesøn, Heinrich Helms (1648—1724, S. 36), Apoteker i Haderslev (sml. S, 10).
Slamregisteret er opstillet efter samme Principper som i de fore- gaaende Udgaver, idel denne Metode forekommer mig al give del lettest overskuelige Resultat. Først opfores Stamfaderen Adam Helms med Børn og Børnebørn, dernæst Børnebørnene med deres Børn og Børne
børn o. s. v. Børn af Kvinder født Helms opføres med /ulde Navn og Data; deres Børn igen nævnes derimod ikke i Stamtavlen, kun Børnc tallet.
Hvert enkelt Medlem af Familien betegnes efter sin Plads i Sø
skenderækken med cl Bogstav eller et Tal, saaledes at den forsle Gene
ration af Adam Helms* Efterkommere betegnes ved Bogstaver, anden Generation ved Tal, tredje ved Bogstaver og saaledes videre skiftevis.
Afstamningsforholdel for Medlemmer af den yngste, niende Generation af Adam Helms* Efterkommere angives saaledes ved 9 Tegn, f. Eks.
BIV BV e2b 3e Ellen Elisabeth Hedevig Helms, f. 22. 7. 1928, hvilket betyder, at denne Slægtens yngste nedstammer fra Adam Helms*
næstældste Barns fjerde Barns andet Barn o. s. v. ned til E, der beteg
ner hende som sin Faders femte Barn.
For yderligere at telte Oversigten er der som i 3. Udg. bag i Bo
gen anbragt et fuldstændigt Skema over alle fødte Helms’cr; af praktiske Grunde er Skemaet dog i denne Udgave opløst i 6 Tavlen, af hvilke den forsle om folier de forste 5 Generationer af Adam Helms*
Efterkommere, de 5 andre de 5 Linier, hvori Slægten i sfelle. Generation deler sig. Desuden findes der bag i Bogen Register over Navnene paa alle de homilier, der er indgiftet i Familien Helms; enhver født Helms vil da tel kunne finde sig selv ved alslaa op paa sin Moders Pigenavn.
I Siedel for del Portræt a/ Slam faderen, som findes i Udg. af 1911, og som er en lidt vel idealiseret Gengivelse af et lille Maleri i Helms Apotek i Horsens, bringer denne Udgave en fotografisk Gen
givelse af del legemsstore Maleri af Adam Helms, udført af Zacharias Kniller, som hamgcr i Petri Kirke i Lübeck.
I Udg. af 1892 og 1911 findes en Biografi af Stamfaderen, forfattet af Peder Georg Helms (1852—192b, S. 63), dod som pens.
Provst. Denne Biografi er i nærværende Udgave for Forandrings Skyld og for at bevare Originalens ejendommelige Palina a flos t af en af un
dertegnede foretagen Oversættelse af Hovedkilden til nævnle Lev
nedsskildring, nemlig Rektor, Magister Sebastian Meiers meget ud
førlige latinske Ligtale over Adam Helms. Jeg har dog kun oversat den Del af Talen, der indeholder Skildringen af Stamfaderens Levned, og udelader den meget vidtløftige Indledning, der er af udelukkende opbyggeligt Indhold. — Foruden denne Oversættelse af Mindclalcn over Adam Helms og nogle supplerende Meddelelser om Stamfaderen bringer nærværende Udg. nogle Oplysninger om Familien Helms i Almindelig hed.
Til Slut en Tak til Familiens Medlemmer for udvist Interesse un
der mit Arbejde og til alle andre, der har bistaael mig, hvoriblandt maa nævnes de talrige Sog nep ræsler, der har skaffet mig Oplysninger.
Landsarkivet i Odense, Arkivdepotet i Aabenraa og ganske sær
lig d'Hrr. Underarkivarer Harald Halt ved Landsarkivet i København og Hans Kis trup ved Landsarkivet i Viborg.
Hans førgen Helms.
Forskellige Meddelelser
om
Familien Helms.
Familien Helms* Udgangspunkt.
Det hævdes undertiden, at man ikke burde betegne Adam Helms som Familiens Stamfader, da man jo dog kender hans Fader, Jürgen Helms (t 1603, S. 35). Ifølge en gam
mel Familietradition, som omtales i Forordet til Stam
tavlens første Udgave, skal Juryen Helms imidlertid have antaget Navnet Helms til Minde om sin Hjemstavn Helms
dorf; ikke Jürgen Helms, men først hans Børn er altsaa /ødi Helms, og dels derfor, dels fordi der saa at sige intet vides om Jürgen Helms, medens Adam var en kendt og anset Mand, har Faderen maattet træde i Skygge for Sønnen, saa at ikke Jür
gen, men Adam Helms stedse er bleven betragtet som Fami
liens Stamfader.
Hvor meget iøvrigt den omtalte Tradition har paa sig, er ikke godt at sige. Stamtavlens første Udgiver gætter paa, at Helmsdorf laa i Hannover, hvor der ogsaa ganske rigtigt fin
des en Landsby af dette Navn 1 */•> Mil Syd for Harburg; i og for sig kan det dog lige saa godt være en af de mange andre Lokali
teter ved Navn Helmsdorf (Helmstorf), der findes rundt om i Tyskland, f. Eks. Godset Helmsdorf i Holsten tæt S. 0. for Lütjenburg og altsaa ogsaa nær ved Lübeck. Det er maaske nok saa sandsynligt, at dette Helmsdorf er Jürgen Helms’
Hjemstavn, og at det altsaa er herfra, Navnet Helms har sin Oprindelse. Godset Helmsdorf er nu et „Amtsbezirk''; det gennemstrømmes af Helmsdorfer-Au og skal have en meget
smuk Natur. Endnu 1841 stavedes Navnet Helmsdorf, nu Helmstorf
Familien Helms’ Udbredelse.
Medens Stamfaderen Adam Helms (1579—1653) og to af hans Sønner, Martin og David, levede i Lübeck, træffer vi hans næstældste Søn, Georg Helms (f. ca. 1612), paa det danske Mo
narkis Grund som Præst i Heiligenhafen i Holsten. Af Georg Helms’ 4 Sønner gik den ældste, Adam Helms (t 1714), til Gotland og grundede en svensk Linie, medens den næstældste, Heinrich Helms (1648—1724), Apoteker i Haderslev, blev Stamfader til samtlige danske Linier. Georg Helms’ to yngste Sønner og David Helms’ to Sønner blev i Tyskland, hvor der den Dag i Dag lever talrige Helms’er, som muligvis nedstam
mer fra en eller flere af disse eller fra Stamfaderens Broder Arend Helms; Stamfaderens ældste Søn Martin Helms havde
ingen Sønner. Nedenstaaende Skema vil belyse Forholdet.
Jürgen Helms
t 1603, Købmand i Lübeck, efterlod sig 2 Sønner og 3 Døtre.
I Arend Helms var i Live endnu 1626.
Børn?
Adam Helms 1579 -1653 Præst i Lübeck, efterlod sig 3 S. og 6 D.
Georg Helms f. ca. 1612, Præst
i Heiligenhafen 4 S. og 3 D.
David Helms f. 1624, Præst 1 Lü
beck 2 S. og 2 D.
Martin Helms f. ca. 1611 Silkehandler i Lü
beck. 1 Datter
Adam Heinrich Johann Hermann Adam David
Helms Helms Georg Helms Helms Helms
t 1714. 1648-1724, Helms t 1732, 1665- f. 1674
Købmd. Apo* t ca. 1725 Pram 1733,
Brygger Børn?
i Visby teker i Apoteker skriver
4 Børn Hadersi. i Danzig i Lübeck i Lübeck 5 Rorn ? Born 4 Børn 2 Døtre
Tysk Linie? Svensk Dansk Tysk Li- Tysk Li- Linie, Linie, nle, kendt nfe,delvis fuldstæn- fuldstæn- i 2 Gene- kendt i 2 dig kendt dig kendt rationer Gen.
Tysk Linie?
Hvad den danske Linie angaar, nedstammer den altsaa fra Apoteker Heinrich Hehns i Haderslev (1648—1724). Hans Søn Adam Helms (1695—1765) var Købmand i Horsens og havde bl. a. Sønnerne Henrik Helms (1736—83), Købmand i Horsens, og Jacob Helms (1738—1816), Apoteker sammesteds. Fra Henrik Helms nedstammer den ældste og næstældste af Slæg
tens fem nulevende danske Linier, nemlig Assens-Slægten og Varde-Slægten, medens Jacob Helms er Stahifader til de tre yngre Linier, Esb^nderup-, Horsens- og Gjedved-Slægterne.
Nedenstaaende Skema viser Sammenhængen : Adam Helms
1579-1653 Præst i Lübeck
Georg Helms f. ca. 1612 Præst i Heiligenhafen
Heinrich Helms 1648—1724 Apoteker i Haderslev
Adam Helms 1695 -1765 Købmand i Horsens
Henrik Helms Jacob Helms
1736 -83 1738-1816
Købmand i Horsens Apoteker i Horsens
Rasmus T.
Helms 1773-1840 Byskriver i Assens
Rudolph Helms 1774-1833 Apoteker i
Varde
Søren B.
Helms 1784
—1857 Præst i
Esbøn«
derup
Adam Helms 1786-1852 Apoteker i Horsens
(
Nicolaj 1 Gotfred
Helms 1788-1867
Ejer af jjedvedgd»
1
Assens« i Varde« i Esbøn« Hor« Giedved« 1
Slægten Slægten derup« sens« Slægten
Slægten Slægten
Nærværende Udgave af Stamtavlen omfatter i alt 506 Helms’er; ved Helms’er förstaas saadanne, som bærer eller
har baaret Navnet Helms, altsaa ogsaa Helms’ernes Hustruer og kvindelige gifte Helms’er, hvorimod Adam Helms’ Efter
kommere paa Spindesiden ikke regnes med i denne Sammen
hæng.
Af disse 506 Helms’ei’ hører de 121 til Perioden, inden den danske Gren af Slægten spalter sig i de ovennævnte fem Linier;
de resterende 385 fordeler sig paa Assens-Slægten med 12 Medlemmer (hvoraf 6 nulevende), Varde-Slægten med 85 (45 nulevende), Esbfhideriip-Slægten med 113 (69 nulevende), Horsens-Slægten med 69 (46 nulevende) og endelig Gjedved- Slægten med 106 (deraf 75 nulevende). I alt lever der altsaa i Øjeblikket 241 Helms’er af den danske Gren af Familien : siden 1911 er der død 39 og født 52, medens 26 nye Hustruer er kommen til. Tilvæksten overstiger altsaa Afgangen med 39.
nemlig 241 nu mod 202 i 1911. Nedenstaaende Skema viser Familiens talmæssige Udvikling siden 1911 ; det vil ses, at Fremgangen gennemgaaende er ringe — Varde-Slægten er oven i Købet gaaet tilbage —, og at Tilvæksten først og fremmest skyldes den frodige Gjedved-Slægt.
ILive 1911 Døde 1911-29 1 3 '
1 r®- fe Ä
i Hustruer tilkomne 1911-29
«> g
□ S
1 Assens-Slægten 4 0 i 1 1 6
2 Varde- 48 13 4 6 45
3 Esbønderup-Slægten «1 11
r
i___; 11 i 8 69
4 Horsens- 35 6 10 7 46
5 Gjedved 54 9 26
i i 4 75
r i 1
Ialt . . . 202 89 ! Ô2 26 241
Af de i Øjeblikket levende 241 Helms’er af de danske Linier bor de 198 i Danmark med Bilande, de resterende 43 i Udlan
det. Efterfølgende Skema viser, hvorledes Familiens Medlem
mer fordeler sig paa de forskellige Landsdele og Lande :
Assens- Slægten Varde- Slægten Esbønde-1 rup- Slægten Horsens- Slægten Gjedved- Slægten1
Ialt
1. Jylland (ni. Samsø)
i
b : 14 10 22 38 87
2. København 2 5 23 19 13 62
3. F.vn 1 8 4 14 27
4. Sjadland uden for Kbh. 17 3 20
— --- —
5. Falster 1 1
--- —_— —
6. Grønland 11 1 1
7. Australien
— 12
— --
5 17
8. England ,8 1 9
— - - --- —
9. Tyskland 11 4 1 5
10. U. S. A. 2 2 4
11. Argentina 4 4
12. Frankrig 2 2
13. Norge 1 1i_ I 1
14. Uden fast Bopad
— i i » 1
—
1
lait . . . 6 45 ' 69 46 i 75 241
Helms’er, der ikke nedstammer fra Adam Helms, og Helms’er af usikker Herkomst.
Foruden de i Stamtavlen indregistrerede Helms’er findes der her i Landet en Del Personer af dette Navn, som ikke ned
stammer fra Adam Helms, idet de ved nærmere Undersøgelse viser sig at hidrøre fra Forfædre af Navnet Helm. De fleste af disse fører dog en ubemærket Tilværelse, og kun een af dem er optaget i Vejviser og Telefonbog, nemlig Jørgen Rudolf Christian Helms, f. 1880, Ingeniør, Ole Bruunsvej 10, Charlot- tenlund, hvis Farfar var Garver Christian Helm (1807—83), der atter var Søn af Skovfoged Christen Helm paa Kærehave ved Ringsted.
En enkelt Familie, der i 5 Generationer har baaret Navnet Helms, kan spores tilbage til Christian Hinrich Helms, 1775—
1820, Vagtmester ved Husarerne, født i Hannover; det er jo ikke utænkeligt, at denne Vagtmestei’ Helms kan tilhøre en af Slægtens tyske Linier (se S. 10). Hans Efterkommere er ret talrige; i Vejviser og Telefonbog finder man dog kun Navnene paa to af dem, nemlig Carl Christian Helms, f. 1873, Maskin- smed, Ryesgade 25 B, og hans Broder, Hans Johan Henry Helms, f. 1877, Indehaver af en Rulleforretning, Holtegade 5.
Familien Helms’ Vaaben.
I Tyskland har det i ret udstrakt Grad været Skik, at mere ansete borgerlige Slægter førte et Vaabenmærke. Dette var ogsaa Tilfældet med Familien Helms. Stamfaderens Sønner Martin og Georg førte som Vaaben en springende, gylden Løve i rødt Felt; i Forpoterne holder Løven en Hjelm med 3 Struds
fjer i gyldne og sorte Farver. En koloreret Afbildning af dette Vaaben findes i Statsarkivet i Lübeck, en ukoloreret i Sieb- machers Waffenbuch, Bürgerliche Waffen, Band 4, Tafel 67, hvilket Værk bl. a. findes paa Læsesalen i Det store kgl. Biblio
tek i Kbh. Slægtsvaabenet har holdt sig i hvert Fald i to — maaske flere — af Familiens Grene; saaledes er de nuværende Overhoveder for henholdsvis Esbfhtderup- og Horsens-Slæg- teme, pens. Sognepræst H. Frederik Helms (f. 1857, S. 62)
og Apoteker Adami Helms (f. 1859, S. 71), i Besiddelse af nedarvede Signeter med Slægtens Vaabenmærke.
Kendte Medlemmer af Familien Helms.
Familien Helms har gennemgaaende udmærket sig ved en Soliditet og sund Ligevægt, der har gjort det muligt for den i Tidernes Løb saa stærkt voksende Slægt i det hele og store at holde sig paa det samme sociale Niveau, som indtoges af Stam
faderen Adam Helms og hans nærmeste Efterkommere. Og selv om ingen af Slægten er naaet frem blandt de al lerypperste, findes der blandt dens Medlemmer mange fremragende Mænd og Kvinder, der ved deres Virken har indlagt sig fortjent An
seelse. For det første var selve Stamfaderen Adam Helms en kendt og anset Mand, som det fremgaar af hans nedenfor an
førte Biografi (S. 19) ; i de følgende Aarhundreder indtager Slægtens Medlemmer en solid, anset Stilling blandt „Samfun
dets Støtter" uden i øvrigt at gøre sig særlig bemærket; først i det 19. Aarhundrede indlægger flere af Esbønderup-Slægtens Medlemmer sig varigt Ry, især Johannes Helms (1828—95, S.
50), den ansete Bestyrer af Borgerdydskolen paa Christians
havn, som saad'an foreviget i Erik Henningsens kendte Maleri, hvor hans smukke, ranke, hvidhaarede Skikkelse er fremstillet staaende i Skolegaarden, modtagende en Deputation af Elever.
Hans sprudlende Vid og Humør og hans utrættelige Evne til at ryste muntre Viser ud af Ærmet gjorde ham til en af den dengang saa ansete Studenterforenings Spidser; mange vil have læst hans livfulde Skildringer fra hans Deltagelse i Kri
gen 1848—50 („Soldaterliv i Krig, og Fred") og hans Roman
„Grib" fra Nordsjællands Kulsvieregne, hvor hans Barndoms
hjem Esbønderup laa. Ethvert Barn kender den af hans Sange, der snart har faaet Rang blandt Danmarks National
sange, „Jeg elsker de grønne Lunde", og hvem har ikke nydt hans udødelige Vise „En svensk Konstabel fra Sverrig"; — kort sagt, som Digter, Forfatter, Skolemand og Studenterfører og ved sin hele rige og livsfriske Personlighed indtager Johan
nes Helms ubestridt Førstepladsen blandt alle Helms’er.
Megen Anseelse, om end i snævrere Kredse, vandt Johannes Helms’ ældre Broder Jacob Helms (1824—1906, S. 49), Sogne
præst til Skjellerup-Ellinge, ved sine fremragende bygnings
historiske Værker om Jyllands Tufstenskirker, specielt Ribe Domkirke. Johannes Helms’ yngre Broder Henrik S. Helms (1835—1914, S. 50), Kaptajn, Skolebestyrer, har udgivet Erindringer, bl. a. om sin Deltagelse i Krigen 1864 og Fangen
skab i Tyskland, livlige Skildringer, som læses med Interesse.
Et skønlitterært Arbejde af Johannes Helms’ ældste Datter, Fru Sophie Leaning (1858—1910, S. 65), Romanen „Mødre"
(1907), var ved sin Fremkomst Genstand for megan og smig
rende Omtale og blivex’ stadig meget læst.
Blandt Esbønderup-Slægtens nulevende Medlemmer maa nævnes Jacob Helms’ yngste Datter, Frøken Nikotine Helms (S. 65), der som Skoleinspektør og Forfatter af udmærkede hi
storiske Lærebøger indtager en anset Stilling inden for Folke
skolen og ogsaa har vist sig produktiv paa det skønlitterære Omraade med Romanen „Jørgen Holms Forældre" (1918), og Johannes Helms’ yngste Datter, Frøken Ingeborg Helms (S.
68), Grundlægger af det nuværende Aurehøj Gymnasium i Hellerup. Poul Fr. Hehns (f. 1884, S. 62), Dr. phil., Lektor ved Sorø Akademis Skole, har udgivet en Række filosofiske og religionshistoriske Arbejder. Ellers er det nutildags Medlem
mer af Horsens-Slægten, der gaar i Spidsen, idet den mest kendte blandt Familiens Medlemmer i Øjeblikket er Otto Helms (f. 1866, S. 72), Overlæge paa Nakkebølle Sanatorium, en anerkendt Autoritet paa Ornithologiens Omraade, medens den ældre Broder, Johannes Helms (f. 1865, S. 72), Professor ved Landbohøjskolen, er en fremragende Forstmand og Forfatter af Bøger og Artikler angaaende Skovbrug. Den ældste Broder.
Adam Heinis (f. 1859, S. 71), Apoteker i Horsens, vedlige
holder sine Forfædres smukke og fornemme Traditioner som Indehaver af det gamle Apotek i Horsens og som en af de le
dende Mænd i sin By; den yngste Søster, Frøken Marie Helms (S. 73), Lærerinde ved Aurehøj Gymnasium, har gjort sig be
kendt ved interessante Skildringer fra Sicilien.
Varde-Slægten har i væsentlig Grad udmærket sig ved drif
tig Forretningsaand, der i adskillige Tilfælde har ført Medlem-
mer af Slægten til i fremmede Verdensdele at søge et videre Virkefelt, end de hjemlige Forhold kunde byde. Begyndelsen blev gjort af Verner Ludvig Helms (1825—1918, S. 46), der har skildret sin Virksomhed paa Borneo og i andre fjerne Egne i det store Værk „Pioneering in the Far East" (1882), og siden er mange andre af Slægtens Medlemmer vandret ud, især til Australien. Derovre har Fru Sabine Helms, f. Hanne- mann (S. 55), nu bosat i København, gjort et stort Arbejde som Botaniker og har skænket rige Samlinger af Planter til de botaniske Musæer i København og Sydney. For sin Virksom
hed herhjemme maa nævnes Andreas Fridsch Helms (1808—
80, S. 45), Apoteker i Varde, der var en af Foregangsmændene for Beplantningen af de jyske Heder og i mange Aar virkede for denne Sag.
Familien Helms' yngste Linie, Gjed red-Slægten, har aldeles overvejende lagt sig efter Landbruget og har fostret mange haardfcre og dygtige Mænd og Kvinder, der med sejg Udhol
denhed og tit gennem vanskelige Tider har kæmpet sig frem til Velstand. Et overbevisende Indtryk af Gjedved-Slægtens haardnakkede Energi faar man gennem Optegnelser af Ing- rard Helms (f. 1852, S. 75), kendt for sit dygtige Arbejde for Hedeselskabet; han omtaler sine Forfædre lige fra Adam Helms, men giver særlig en levende Skildring af sin Farfar Nicolaj Gotfred Helms (1788—1867, S. 52), Ejer af Gjedved- gaard og Stamfader til Gjedved-Slægten, ogsaa morsomt om
talt i Johannes Helms’ „Soldaterliv", og af sin Fader Jacob Helms (1821—89, S. 52), Ejer af Hovedgaarden Rørbæk. Den mest kendte Mand inden for Gjedved-Slægten i Øjeblikket er vel nok Jens Martin Helms (f. 1873, S. 79), Direktør for Østifternes Land-Hypotekforening.
Slægtens ældste Linie, Assens-Slægten, har altid været for faatallig til at kunne gøre sig gældende i Sammenligning med de andre; men det maa dog aldrig glemmes, at denne Gren af Slægten har fostret den første Udgiver af Familiens Stam
tavle, Redaktør Rudolf Helms i Varde (1820—78, S. 45).
At gaa videre og nævne de mange, der uden at være kendt i videre Kredse indtager ansete Stillinger i Samfundet, vilde
føre for vidt. Der er kun Grund til at fremhæve, at Familien endnu den Dag i Dag kan siges at udvise den samme solide Dygtighed, som har kendetegnet dens tidligere Slægtled, og at den synes at have bevaret det Kendemærke, som ofte er bleven paapeget, at den med Alvor og Dygtighed forener Lune og sundt Livssyn.
MINDETALE
over
den hojærværdige, højst berømmelige og meget ypperlige Hr. Magister ADAM HELMS.
den højt fortjente Præst ved St. Petri Kirke, mangeaarig Se
nior for Lübecks ærværdige Præsteskab,
af
Magister SEBASTIAN MEIER,
Rektor ved Latinskolen i Lübeck
Oversat af Udg.
efter
Programma in funere
Plurimum Reverendi, Clarissimi et Excellentissimi Viri Dn. M. ADAMI HELMSII
Venerandi Ministern Lubecensis per complures annos Senioris, et ad S. Petri Pastoris optime meriti,
scriptum a
Af. Sebastiano Meiero,
Lubecensi, Scholæ Patriæ Rectore.
...Denne ærværdige Senior for Lübecks Præsteskab fødtes i Aaret 1579 efter Jomfruens frelsebringende Nedkomst den 18.
Juli, som var en Lørdag, Kl. 7 om Morgenen. Hans Forældre var Jürgen Hehns og Sophie Müller, fromme, hæderlige og ret
skafne Folk, et elskeligt Ægtepar. Af disse optugtedes han omhyggeligt hjemme i Gudsfrygt, saa meget som et lille Barn kan fatte, og i Aaret 1585 overgaves han som Elev til Henrik af Kampen for at lære Substantivers og Verbers Bøjning — læse rent kunde han allerede. Men det følgende Aar, da han, der var alt andet end sløv og dorsk, lykkeligt havde tilegnet sig alt dette, betroedes han til de Lærere, der paa den Tid gav offentlig Undervisning, og optoges i femte Klasse, der under
vistes af Magister Niels Junge, hvis Retskaffenhed, Flid og Undervisningsfærdighed prises af alle, der har haft ham til Lærer. Og da han viste en enestaaende Flid, studerede ufor
trødent hjemme, omhyggeligt gennemarbejdede alt, hvad Læ
rerne havde forklaret, fæstnede det i sin Hukommelse og lige
som gav det Form af Kød og Blod, opnaaede han ved sit støtte og udholdende Arbejde at blive opflyttet i en højere Klasse for hvert halvandet Aar') og til sidst naa op i øverste Klasse.
Paa dette Tidspunkt tog hans Fader imidlertid under Over
vejelse, hvorvidt han fremdeles skulde lade sin videbegærlige Søn dyrke Muserne, eller om han skulde føre ham ind paa en anden Levevej, og traf til sidst for sig selv og Sønnen den Be
slutning, at han skulde sige Studierne Farvel og lægge sig ef
ter Købmandsskab. Som sagt saa gjort, han betroede ham til en Lærer i Regnekunst og Skønskrivning, for at han grundigt kunde opøves i elementær Skrivefærdighed og Regning, og Sønnen, der altid rettede sig efter sin Fader, fulgte hans Raad.
Da imidlertid Terents og Ciceros Breve aldrig var ham af
') Det normale var at blive oprykket i en højere Klasse hvert andet Aar.
Hænde, og han altid fordybede sig i dem, saa ofte han kunde se sit Snit dertil, og i alt for høj Grad nød gode Forfatteres Værker, blev hans Slægtninge opmærksomme paa hans ihær
dige Studier og søgte at overtale hans Fader til at opgive den Beslutning, han havde truffet med Hensyn til Sønnen, og lade ham vende tilbage til Studierne, som han jo saa ham omfatte med en saa brændende Kærlighed, og de lovede hver især efter Evne at yde deres Hjælp, saa at de paabegyndte Studier kunde føres til Ende.
Medens Familien nu drøfter disse Planer, bereder Faderen sig til at rejse til Danzig med Sønnen for at sætte ham i Lære hos en Købmand dér og venter blot paa, at Skibet, som han har bestemt at sejle med, skal lette Anker i Havnen. Da skete det — og det maa skyldes Guds vidunderlige Forsyn —, at Vinden i samfulde tre Uger holdt Skibet tilbage og saaledes hindrede Rejsen. Og imidlertid modtager den nu afdøde Se
niors Model1 Brev fra sin Broder i Riga, der forsikrer hende om sin Velvilje mod hendes Søn, hvis denne har gjort saa gode Fremskridt i Videnskaben, at han kan bruge ham som Lærer for sine smaa Sønner.
Hvem glædede sig mere over denne Efterretning end netop Faderen, der var ganske paa det rene med sin Søns Kundskabs
tørst, men blot mistvivlede om sin Evne til at understøtte ham?
Hvem gennemtrængtes af større Fryd end Sønnen, som spo- renstregs ilede med Vogn til Travemünde, hentede sit Rejse
gods fra Skibet og efter en heldig Overfart naaede Riga den 30. Juli 1595.
Efter ni Maaneders Ophold dér havde han netop ved sin Flid drevet det til at blive flyttet op fra anden Klasse til første
— da Faderen skriver, at Sønnen snarest muligt skal sættes i Lære hos en retskaffen Købmand. Denne Sagernes Vending vakte des større Sorg og Bitterhed, jo stærkere Glæden havde været over det forrige Budskab. Da Onkelen og Slægtningene havde læst Faderens Brev, gik de — hvad der er de færreste bekendt — øjeblikkelig ind paa hans Forlangende. Men hans Lærere tilkendegav deres Mening om Sønnens Studier, udtalte, hvor meget dé lovede sig af hans udmærkede Evner, og afgav Erklæring om, hvor vidt de ansaa det for tilraadeligt at lade
ham blive ved Studeringerne, og alle som een opfordrede de til under ingen Omstændigheder at rette sig efter Faderens Øn
ske, men tillade ham fuldstændig at hellige sig Videnskaben.
I seks samfulde Aar ernærede han sig nu ved Undervisning og optraadte paa en saadan Maade, at han gjorde sig afholdt af dem, han boede hos, og ikke voldte sine Forældre nogensom
helst Udgift. I Aaret 1601 forlod han Riga og kom den 20.
Maj tilbage til Lübeck; den 7. August samme Aar sendtes han af sine Forældre til Wittenberg, hvorfra han kaldtes tilbage i Anledning af sin Faders Død og ankom til Lübeck den 5. Juli 1603.
Det følgende Aar, 1604, den 29. Januar, begav han sig til liostock og optoges i Huset hos den ærværdige og udmærkede Hr. Lucas Bachmeister, Dr. og Professor i Theologi, siden Güstrow Stifts værdige Biskop, og opholdt sig dér i en Aar- række. Men for ikke at faa større Udgifter end Indtægter — hvad desværre let kan ske for mange, der forestiller sig deres egne og deres Forældres Midler større, end de i Virkeligheden er — og saaledes komme i bur.dløs Gæld, stillede han sig til Raadighed for den velbyrdige Hr. Kansler, Hajo af Nessa, og den velvise Hr. Stephan Gerdes, Senator i Rostock, som Lærer for deres Børn og udførte dette Hverv saa flittigt og samvittig
hedsfuldt — saaledes som han mente, det var hans Pligt—, at det vilde fylde mange Sider, om jeg skulde gaa nærmere ind herpaa, hvorfoi* jeg ogsaa hellere vil forbigaa det for ikke at trætte Læseren og overskride Mindeskriftets Rammer. Gid alle, der beklæder et Embede i de offentlige Skoler, vilde stille sig vor Senior for Øje som Eksempel til Efterfølgelse, saa skulde Skolerne nok komme i bedre Gænge og Drengene faa den for
trinligste Undervisning!
— Han besluttede at blive i denne Virksomhed, indtil han kunde skaffe sig Adgang til et offentligt Embede, men begyndte dog omsider at søge nogen offentlig Anerkendelse for sin Flid og udholdte Møje og opnaaede ogsaa at blive erklæret for Ma
gister i Filosofien den 22. Oktober 1607, i hvilket Aar den vel
byrdige Hr. Bartholomæus Klinge var Universitetets Rektor og den berømmelige Hr. Johan Simon, Professor i Retorik, Dekan ved det filosofiske Fakultet.
Hædret med danne Pris af det høj tansete filosofiske Fakul
tet ved det herlige Akademi ved Warnoxvflodens Bredder blev han dog ikke opblæst af Forfængelighed eller fuld af Hovmod og ilede ikke til sin Hjemstavn for at prale med sine nye Titel, men arbejdede paa at forøge den vundne Hæder ved et virk
somt og sædeligt Liv. Han tilbragte saaledes endnu tre Aar dér i Staden og viede velbyrdig Hr. Kansler Hajo af Nessa samme Omhu og Flid som tidligere, indtil han endelig i Aaret 1610, den 23. Marts, kaldtss hjem af velærværdig og berømmelig Hr.
Martin Gkimbeck, forhen Jacobi Kirkes navnkundige Præst, og den 24. April samme Aar valgtes han enstemmig til den afdøde velærværdige Hr. Magister Niels Stintz’ Efterfølger som Præst ved St. Jacobi Kirke.
Ved Jacobi Kirke virkede han i knap tre Aar ; da hændte det, at hojærværdig og udmærket Hr. Magister Jørgen Stampelius, Præst ved Petri Kirke, vidt bevandret i saavel gejstlige som verdslige Videnskaber, kaldtes til det højeste kirkelige Embede i Lübeck, til hvilken Stilling denne begavede, lærde og forstan
dige Mand indsaas at være særdeles egnet. Saaledes maatte Pe
tri Kirkes Menighed med dyb Beklagelse skilles fra sin Præst;
Bestemmelsen kunde ikke ændres, langt mindre ophæves. Ikke længe efter begyndte man, efter at Sagen først, som sig hør og bør, ved inderlig Bøn var anbefalet til Guds Varetægt, at for
handle om, hvem der skulde vælges til at overtage.det byrde
fulde Hverv og Menighedens Forsorg i Stedet for den bort
kaldte, der nu var forflyttet til en anden Kirke. De, i hvis Hænder Præstevalget laa, kaldtes sammen til Forhandling og blev hurtigt enige om at overdrage Hædershvervet til vor Se
nior, som ansaa det for sin Pligt at følge det guddommelige Kald. Saaledes opnaaede han et stort og anset kirkeligt Em
bede og tænkte nu paa at knytte en Livsledsagerinde til sig for med hende at føre et fromt og lykkeligt Liv.
Og selv om der fandtes mange, med hvem han kunde indgaa Ægtepagt, vilde han dog paa ingen Maade lade sig lede af ær
gerrige Bevæggrunde eller stræbe efter at lokke en Kvinde i Ægteskabets Snare mod hendes Vilje, men lagde Sagen helt og holdent i Guds Haand og ventede, indtil den Penelope skulde vise sig, som elskede ham af Hjertet, og som han atter oprig-
tigt genelskede. Og hans Bøn blev opfyldt. Thi blot faa Maane- der efter, at han havde overtaget Præsteembedet ved Jacobi Kirke, skete det ved Guds underfulde Forsyn, at han udvalgte Sophie, førstefødte Datter af den højtfortjente Præst ved Ja
cobi Kirke, velærværdig og berømmelig Hr. Magister Martin Glambeck, til sin Brud og besluttede at vandre Livet igennem ved hendes Side, saa længe det maatte behage Gud, og i Anret 1610, den 24. September, fejrede han sit Bryllup i Gammen og Glæde. Men allerstørst blev hans Lykke derved, at den almæg
tige Gud velsignede hans Ægteskab ; thi med denne sin Hustru Sophie, der efter sin. Død berømmedes som en højst forstandig Kvinde, avlede han fire Sønner og lige saa mange Døtre. Af disse saa Adam Dagens Lys i Aaret 1620, den 19. August, og E'va i 1622, den 10. Juli; men begge drog de efter faa Aars Forløb til de saliges Boliger. Endnu i Live er tre ved Fødsel og Opdragelse lige udmærkede Sønner, Hr. Martin, Hr.
Georg og Hr. Magister David Helms, af hvilke den første er Købmand og Kræmmer her i Staden, og det ikke af de rin
geste; den anden udfolder en smuk Virksomhed som Præst i Heiligenhafen i Holsten ; den tredie opholdt sig i flere Aar hos sin af Alderdom mødige Fader og prædikede med stor Nidkær
hed i hans Sted. Han bad gentagne Gange sin Fader om Til
ladelse til atter at besøge Universiteter, men kunde ikke faa Lov dertil. I sin høje Alderdom havde nemlig hans Fader næ
sten en Følelse af allerede at være gaaet bort og forudsaa derfor stadig sit Endeligt som nær forestaaende, og han vilde ikke tillade, at hans yngste Søn var borte til den Tid. Men Gud, som ene kan afbryde eller forlænge Livets Traad, vilde det ganske anderledes. Han indgav for omtrent en Maaned siden Senioren den Tanke at sende denne sin Søn, som han Gang efter Gang havde nægtet at give Slip paa, til Holland for at lære de derboende Folks Sæder at kende og vinde be
rømte Mænds Venskab, og saaledes glippede hans stadig næ
rede Haab om, at han skulde være til Stede, naar han drog sit sidste Suk.
Af hans Døtre ægtede den ældste, Sophie, velærværdig og berømmelig Hr. Johan Nicolai, Præst ved Petri Kirke; den næstældste, Anna, ægtede den lærde, højtdannede Hr. Justus
Tribbechau, den virksomme Lærer ved Latinskolen i Lübeck, min trofaste Ven; den tredje, Elisabeth, blev gift med vel
ærværdig og berømmelig Hr. Magister Erasmus Müllenhof, Præst ved Slotskirken og Helligaandskirken her i Byen, og alle disse oplevede den Lykke gennem deres Sønner og Døtre at fryde hans Øren ved det liflige Navn Bedstefader. Men lige
som alt her paa Jorden er usikkert og forgængeligt, og intet her i Verden bestaar evigt, saaledes fik ogsaa denne Lykke sin Ende, og den Kærlighed, han stedse havde næret til sin højt
elskede Hustru, forvoldte, at hans Sorg, da hun bortreves af Døden den 29. Marts 1626, overgik hele hans Ægteskabs Lykke.
Men Gud, som baade tilføjer de dødelige Mennesker Saar og bringer Lægedom derfor, han lindrede ogsaa denne Smerte, og da Senioren selv, som rimeligt var, af sine Embedsforretnin
ger hindredes i at forestaa sit Hus og heller ikke roligt kunde overlade sine smaa Sønner og Døtre til Tjenestepigernes Om
sorg, saa vendte Gud en anden, ikke mindre udmærket Kvindes Sind til vor Senior, nemlig Christine, Datter af ærlig og vel
agtet Borger i Lübeck, Hr. Heinrich Hagedorn, og hende knyt
tede han da til sig i Ægteskab og holdt Bryllup med hende den 9. April 1627. Og som i hele hans Liv og i hans forrige Ægte
skab, saaledes ogsaa i dette : Gud viste sig naadig imod ham, og han saa Guds Velbehags Kilder strømme ham i Møde med stedse rigeligere Væld. Aaret efter Brylluppet, 1628, den 6. Januar, skænkede hans Hustru ham nemlig Sønnen Heinrich, som dog uventet hurtigt, nemlig knap en Maaned efter Fødselen, ifølge Guds Styrelse vandrede heden. Men Gud standsede ikke der
med sine Velgerninger imod ham, men glædede ham med endnu tre Døtre, af hvilke den ældste, Christine, blev gift med min udmærkede Svoger, velærværdig og berømmelig Hr. Joachim Wendt af Rostock, Præst ved Domkirken, elsket af mange; den næstældste, Dorothea, ægtede min kære Ven, den vellærde og højtdannede Hr. Joachim Scheme, Lærer ved vor Skole, og er nu hans Livsledsagerinde. Den tredje, Appollonia, som udmær
ker sig ved Gudsfrygt og Ærbarhed og ved sin kyndige Hus
førelse, vedligeholder endnu Jomfruelighedens rene Flamme.
Dette alene synes at have manglet vorSenior i hansØnskers Op
fyldelse, og hvis han havde opnaaet ogsaa det, vilde alt, hvad
dødelige Mennesker kan attraa, være faldet i hans misundelses
værdige Lod. Men Gud, som i Faderens Levetid forsørgede de andre Døtre, han vil heller ikke svigte denne ; langt snarere vil han tage sig saa meget mere af hende, som jo Faderens Død rammer hende, den enligt stillede, særlig haardt.*)
Den ærværdige Hr. Senior oplevede saaledes, at Gud for
undte ham en utrolig Lykke : Han naaede at se sig omgivet af 33 Børnebørn, og han havde Glæde af dem alle. Den Lykke for
tjente han ogsaa i Kraft af sin mageløse Gudsfrygt, sin sjæl
dent samvittighedsfulde Embedsførelse og sin utrættelige Vir
kelyst. Selv hans Avindsmænd maa indrømme, at han foregik sine Sognebørn med et smukt Eksempel paa Gudsfrygt og Maadehold, og daglig advarede han dem imod de Synder, som ikke blot Misundere og Uvenner, men Gud selv dadler hos dem, og som de ogsaa erkender sig skyldige i. Han stræbte ogsaa stedse at vise sig oprigtig og aaben over for alle sine Sogne
børn og ikke kunstlet og forstilt, saaledes som det desværre af mange regnes for saare forstandigt i denne paa Dyd og Ret
skaffenhed saa fattige Tid. Han stræbte ikke, som Konsul C.
Papirius, at smigre sine Tilhøreres Øren, at bøje sin Tale efter Folks Behag eller ændre sin Optræden for at tækkes andre;
nej, han gav ren Besked; Synd dadlede han hos alle, det være sig høje eller lave, og lidet regnede han det, om han paadrog sig Mishag hos nogen ved sine aabenhjertige Udtalelser eller blev Genstand for halsstarrige Synderes brændende Had. Med Liv og Lyst udførte han den Prædikantgerning, der paahvilede ham, og han satte sit Helbred til, fordi han hellere vilde segne under den Embedsbyrde, man tillidsfuldt havde lagt paa hans Skuldre, end afkaste den paa Grand af en øjeblikkelig Tilbøje
lighed i den Retning eller overdrage den til en anden under Hensyn til stigende Legemssvaghed. Ak, hvor mange Gange har han ikke besteget Prædikestolen, selv om Vædskerne steg ham til Svælget, saa at han kun med største Vanskelighed kunde tale! Hvor mange Gange har ikke Stemmen været ved
>) Denne Forudsigelse kom i rigelig Grad til at gaa i Opfyldelse, idet Appollonia Helms blev gift tre Gange, hver Gang med en Skrædder (S. 38).
at svigte ham under Talen paa Grund af den voldsomme Ka
tarrh ! Men paa Trods af alt dette holdt han fast ved den Op
gave, han havde paataget sig og begyndt paa, og afsluttede ikke sin Tale, gjorde heller ikke Ophold i den, før han havde ført den igennem indtil Enden. Han havde nemlig i frisk Minde, hvad han, venligt og faderligt, plejede at foreholde an
dre, naar han formanede dem til ikke at undfly eller fralægge sig de Besværligheder, der faldt i deres Lod, at der nemlig — og maaske hurtigere, end de tænkte — kunde komme den Tid, da de, angrebne af haard Sygdom eller hindrede af andre Ulyk
ker, ikke kunde virke i deres Kald, selv om de nok saa gerne vilde.
— Saaledes sled han sig op ved ihærdigt, uafbrudt Arbejde i den Grad, at hans Kræfter fuldstændig udtømtes, og da nu tillige Alderdommen tærede paa Livsvarmen og Livssaften og svækkede Legemets Kraft, nødsagedes han til at ansøge om sin Afsked, hvilken han ogsaa opnaaede, idet alle hæderlige Mænd bifaldt hans Ansøgning og samtykkede deri, og saaledes fik han sin Afsked med Anerkendelse af sin enestaaende Trofasthed, Virkelyst og udmærkede Fortjenester af Menigheden.
Det Otium, som Gud og denne Stads høje Øvrighed med beredvillig Hu forundte ham, kom han ikke til at nyde længe.
Thi foruden Alderdommen, der i sig selv er en Sygdom og til
intetgør Sjælens og Legemets Kraft, kom hertil daglig heftige Sygdomsanfald : Milten dræbte ham — som der staar i Kome
dien —, Nyrerne smertede, Lever og Lunger truede med at svigte, Fødderne nægtede at gøre Tjeneste, og, hvad der var det værste, Hjerterødderne ødelagdes, saaledes at Kræfterne svandt mere og mere, og hans Tilstand forværredes, indtil han omsider i den Grad var nedbrudt og svækket, at han til Stadig
hed maatte holde Sengen — noget, han altid havde haft Afsky for. — Saaledes fuldstændig nedbrudt af Alderdom og Smelter, og træt af dette Liv i Lidelser, under fromme Bønner og dybe Suk fra sin elskelige Hustru og fra sine Svigersønner, som han saa i Kreds om sin Seng, opgav han Aanden og hensov blidt i Vor Frelser Kristus i sit 74. Aar omtrent ved Midnat i Natten til den 28. Maj efter at have forestaaet sit Embede i 43 Aar og to Maaneder med den størst tænkelige Troskab, og, hvad
tier er meget sjældent, efter i sin Pastoratstid at have deltaget i Valget af 43 Kirketjenere.
Os bör det, som saa ofte med Udbytte har hørt denne ær
værdige Seniors opbyggelige Prædikener — idet vi jo ikke for- maar paa anden Maade at gøre Gengæld for de Tjenester, han har ydet os, og hans Sjaél jo nu heller ikke attraar andet — i vor dybe Sorg over hans Bortgang at bevidne vor Deltagelse og i fuldeste Maal vise ham den sidste Ære. Og til at opfylde denne Pligt vilde jeg opfordre med flere Ord, dersom jeg ikke var fuldkommen overbevist om, at det vil være alle og enhver magtpaaliggende ved sin Nærværelse at hædre denne udmær
kede Mand og højt fortjente Præsts Ligfærd.
Lübeck, Aar 1653, den 1. Juni.
Hvad der ud over denne Mindetales Indhold er at berette om Adam Helms, kan siges med faa Ord. Titelen Senior, som hyppigt nævnes i Mindetalen, opnaaede Adam Helms i 1630.
da han valgtes som saadan af Præsteskabet i Lübeck og derved fik første Rang blandt Byens 'Sognepræster lige under Super
intendenten (o: Biskoppen).
Særlig Interesse viede Adam Helms Skolevæsenet og var bl. a. med til at udstede en Anordning for Latinskolen i Lü
beck, der stillede meget strenge Fordringer til Eleverne. Hans Stilling som Senior medførte ogsaa, at han skulde eksaminere de Lærere, der ansattes ved Skolerne, for at prøve, om de var tilstrækkelig faste i den rene lutherske Lære.
Adam Helms optraadte ogsaa som Forfatter, bl. a. kendes Titelen paa en af hans udgivne Ligtaler: Ehren-Gedächtnis und Leichen-Predigt Frauen Anna Sophia von Fölchersamb, über Ps. 73, r. 25—26, Lübeck 1639. Desuden har han udgivet:
Unterricht und Trost für Schwangere und Gebärende Frauen, ror, in, und nach der Geburt, samt vielen schönen Gebeten, vor dreissig und mehr Jahren durch Herrn M. Jacobum Zadern in fünf Capitulen verfasset, nun aber bis auf siebenzehn Ca- pitel aus Gottes Wort und reiner Scribenten Bücher vermehret.
allen Erbaren, Gottesfurcht und Tugendlieben Frauen, zum besten an den Tag gegeben. Lübeck 1645.
Adam Hehns blev begravet i St. Petri Kirke, som hvis Præst han havde virket i 40 Aar. I denne Kirke, til højre for Orgelet, hænger ogsaa Zacharias Knillers foran i Bogen gengivne Maleri af Adam Helms. Den latinske Indskrift paa Billedet lyder :
Qua facie cernis, spiraverit Helmsius olim;
Dextra viri ingenium pingere nulla potest;
E cathedra docuit bene quadraginta per annos Ore loquens sacro mella rosasque gregi,
Dum senio multa confectus mole laborum Hie posuit tenues corporis exuvias.
Huius tu poscas, ut mollitev ossa quiescant, Haec qui forte legis ; cætera morte carent.
Heraf har ovenævnte Peder Georg Helms (S. 7), givet følgende fortræffelige Oversættelse:
Disse Træk, som du ser, besjælede Helmsius fordum;
Ingen dødelig Haand mægter at male hans Aand.
Firti Aar han med Visdom fra Lærestolen har talet;
Honning og Roser der sprang ud af hans nidkære Mund, Til han af Arbejde træt, og mat af sin daadrige Virken lagde her for din Fod ned sine mødige Ben.
Bed du, som dette har læst, at i Fred hans Levninger hvile;
Døden, der smuldrer hans Ben, naaede dog ikke hans Sjæl.
Den ovenfor oversatte Mindetale over Adam Helms af Se
bastian Meier er som sagt Hovedkilden til vor Viden om Stam
faderen. Den findes i „Elogia Germanorum quorundam Theolo- gorurn collecta a Georgio Henrico Goetzio, Doet., Superint.
Lubec.", Lübeck 1709, S. 222 ff. Her findes ogsaa Digte paa Latin om Adam Helms af hans Søn Georg Helms og hans Svi
gersøn Johan Nicolai. Desuden omtales Adam Helms følgende
Steder: W illicit Westhows latinske Digte II, S. 51 (Rostock 1621); (W. Westhow (1577—1643) var Rektor paa Herlufs
holm 1604—08, blev senere adlet af Christian IV og døde som Kannik i Lund) ; Heinrich Bangert: Mindeskrift orer Seba
stian Meier, S. 18; Henning Witte: Diarium Biographicuni.
Danzig 1688; J. H. v. Seelen: Athenae Lubecenses, S. 330—32.
og endelig Johannes Müller: Cimbria Litterata I, S. 247.
Stamregister
Familien Helms.
Adam Helms,
født den 18. Juli 1579, død den 28. Maj 1653, Magister, Præst ved St. Petri Kirke i Lübeck, Søn af Købmand i Lübeck Jüryen Helms, død 1603*), og Sophie Müller, gift 1. Gang den 24. Sept. 1610 med Sophie Glambeck, død den 29. Maits 1626, Datter af Magister Martin G., Præst ved St. Jacobi Kirke i Lübeck; gift 2. Gang den 9. April 1627 med Christine Hage
dorn, død den 23. Maj 1661,. Datter af Købmand i Lübeck Heinrich H.
1) Jürgen Helms, t 1603, Købmand i Lübeck; g. ’) m. Anna Roy- t e n b r u w e r, f. V e lt o r p, D. af Hans Veltorp, Enke efter Hans Roy- tenbruwer; g. -) m. Sophie Müller. — 5 Børn (I—III af 1. Ægteskab, IV—V af 2. Ægteskab):
I. A r e n d Helms, var endnu i Live 1626.
II. Eva Helms, i Live 1626, g. m. Franz P e c k e 1.
III. Anna Helms, i Live 1626, g. m. Jacob Emmen.
IV. Adam Helms, f. 18. 7. 1579, t 28. 5. 1653 (se ovenfor).
V. Sophie Helms, g. 22. 11. 1614. m... Elers; vistnok t 1665.
Adam Helms,
1579-1053 (S. 35),Præst i Lübeck, g. m. ') Sophie Glambeck, -’) Christine Hage
dorn. -12 Børn (A—H af 1. Ægteskab, I—M af 2. Ægteskab) : A. Martin Helms, Silkehandler i Lübeck, g. m. ’) Godske van
Benthem, -) Juditz Hamburg, D. af Købmand Wilhelm H.
— Af 2. Ægteskab 1 Datter :
I. Sophie Helms, t 1682, g, 3. 2, 1671 m. Albrecht Benning, døbt 12. 8. 1637 i Hamburg, t Aug. 1695 i Kbh., Raads- støbemester i Lübeck, Søn af Raadsstøbemester i Ham
burg Hermann B. — 6 Børn (S. 38.)
B. Georg Helms, Præst i Heiligenhafen 1641—62; g. m. •) Ca
tharina Suchstorf, -) Margrethe Thun, D. af Købmand i Lübeck Humbert T. — 7 Børn :
I. Sophie Helms, t 13. 12. 1719 ; g. m. Balthasar Dehns, Præst i Heiligenhafen.
II. Dorthea Helms, g. m. Hans Witter i Segeberg.
III. Adam, Helms, t 29. 1. 1714, Købmand i Visby, Rege
ringskommissær, Forpagter af Roma Kongsladegaard og af Lummalunds Jernværk; g. ') 16. 8.1688 m. Anna Ihre, f. 1664, t 1694, D. af Købmand og Raadmand i Visby Niels I.; 2) 19. 5. 1696 m. Else Fries, f. Schön- feldt, døbt 3. 10. 1666, begravet 26. 8. 1722, D. af Købmand og Raadmand i Visby Marthen Schönfeldt, Enke efter Købmand og Kalkværksejer Mårten Fries.
— 6 Børn (S. 39).
IV. Heinrich Helms, f. 1648, begr. 22. 2. 1724, Apoteker i Haderslev ; g. m. Anna Catharina Schultz, D. af Apote
ker i Haderslev Jacob S. og Anna Albinus, f. Heinrici.
5 Børn (S. 40).
V. Johann Georg Helms, f inden 1726, blev Apoteker i Danzig 1695, siden Apotekei” og Oldermand i
Pelplinsch-Hopp&nbruch ved Danzig; g. m. Anna Re
gina Rosenberg. — 2 Børn (S. 42).
VI. Christina Helms, 11725, g. m. Jacob Jacobsen.
VII. Hermann Helms, Pramskriver i Lübeck, f 13. 7. 1732;
g. m. ’) Elsebe Semmelhake, Margrethe Schmidt. — 5 Børn (S. 42).
C. Sophie Helms, f. 18. 1. 1614, t 3.11. 1679; g. 1639 m. Johann Nicolai, f. i Lübeck 3. 3. 1609, f 22. 6. 1686, Præst ved St.
Petri Kirke i Lübeck, Søn af Lorentz Clausen („Laurentius Nicolai") og Catharina Feldthusen. — 9 Børn:
I. Adam Nicolai
II. Lorentz Nicolai I døde som smaa.
III. Johann Nicolai
IV. Adam Lorentz Nicolai, f. 9. 2. 1645, t 8. 10. 1678, Hjælpepræst ved St. Jacobi Kirke i Lübeck; g. 1672 m. Anna Elisabeth Segebad, D. af Købmand Hermann S. — 1 Søn.
V. Christian Nicolai
VI. Catharina Nicolai • døde som smaa.
VII. Johan Christian Nicolai
VIII. Sophie Nicolai, g. m. Jürgen Ritter, Præst ved St. Pe
tri Kirke i Lübeck. —10 Børn.
IX. Johan Heinrich Nicolai; død som lille.
D. Anna Helms, f. 1616, g. m. Justus Tribbechau, f. 1608 i Mölln, f 8. 7. 1674, Lærer ved Latinskolen i Lübeck fra 1638. — 8 Børn, af hvilke 1 Søn kendes :
I. Adam Tribbechau, f. 11. 8. 1641, f 17. 8. 1687, General- Superintendent i Gotha; g. 10. 8. 1675 m. Sophie Elisa
beth v. Aussen, f. Ciessbaeh, f. 1655, t 4. 6. 1713, Enke efter Landkirkeinspektør Thomas v. A. — 9 Børn.
E. Elisabeth Helms, f. 23. 2. 1618, g. m. Erasmus Müllenhof, f. 15. 11. 1615 i Lübeck, t 26. 8. 1669, Præst ved Borgkir
ken og Helligaandskirken i Lübeck. — 2 Sønner kendes : I. Adam Heinrich Müllenhof, f. 7. 8. 1646, t 2. 9. 1684,
Præst ved Domkirken i Lübeck.
II. Christian Müllenhof, f. 7. 7. 1655, t 11. 8. 1697, Hjælpe
præst ved Borgkirken og Helligaandskirken i Lübeck;
g. *) 21. 1. 1689 m. Elisabeth Drnfen, t 1690, D. af Køb
mand Heinrich D. ; g. 23. 11. 1691 m. Catharina Lucia Reich, D. af Johannes R., Præst ved Ægidiuskirken i Lübeck. Af 1. Ægteskab 1, af 2. Ægteskab 2 Børn.
F. Adam Helms, f. 19. 8. 1620 1 .
G. Eva Helms, f. 10. 7. 1622 | dddc SOm Sma“'
H. David Helms, f. 17. 11. 1624, blev Præst ved St. Jacobi Kirke i Lübeck 1657 ; g. m. Agnete Busch, t 12. 8. 1680, D.
af Købmand Peter B. — 4 Børn :
I. Sophie Christine Helms, f. 10. 1. 1660, t 2. 3. 1740, g.
1685 m. F. E. Guast, Dr. jur.
II. Aparte Helms, f. 22. 5. 1662, t 16. 3. 1684.
III. Adam Helms, f. 10 2. 1665, t 1733, blev Borger og Brygger i Lübeck 1694; g. m. Margrethe Liittjohann, f.
25. 2. 1671. — 2 Døtre (S. 43).
IV. David Helms, f. 13. 5. 1674.
I. Heinrich Helms, f. 6. 1. 1628, t 1628.
K. Christine Helms, g. m. Joachim Wendt, f. 15. 6. 1619 i Ro
stock, t 12. 9. 1684, Præst ved Domkirken i Lübeck, Søn af Købmand Heinrich W. og Elisabeth Schultze. — 2 Børn:
I. Elisabeth Wendt, g. m. Thomas Hohnstedt, Præst ved Borgkirken i Lübeck. —... Børn.
II. Christopher Wendt, var i 1684 stud, theol.
L. Dorthea Helms, g. m. Joachim Scheme, f. 1619, t 28. 2. 1679, Lærer ved Latinskolen i Lübeck.
M. Appollonia Helms, g. m. ’) Skræddermester Hermann Wcrl- hoff, -) Skræddermester Andreas Brasch, :i) Skrædder
mester Anthon Lindemann.
A i
Sophie Helms,
f 1682 (S. 36),g. m. Albrecht Benning, Raadsstøbemester i Lübeck. — 6 Børn : A. Anna Sophie Benning, døbt 10. 5. 1672, g. m. Christian Al
brecht Korch, Kbh.
B. Elisabeth Benning, døbt 16. 12. 1673, g. m. Joachim Fried
rich Engelbrecht. — 2 Børn.
C. Anna Maria Benning, døbt 23. 12. 1675, f Febr. 1723, g.
27. 10. 1704 m. Berend Boldt. — 1 Søn.
D. Albert Benning, døbt 25. 7. 1678, t før 1681.
E. Albert Benning, døbt 17. 12. 1681.
F. Christina Benning.
B in Adam Helms, f 1714 (S. 36),
Købmand i Visby, g. m. ’) Anna Ihre, -) Else Fries, f.
Schönfeldt. — 5 Børn (A—C af 1. Ægteskab, D—F af 2. Æg
teskab) ; alle f. og t i Visby:
A. Lorentz Helms, f. 1. 5. 1689; vistnok t lille.
B. Nils Helms, f. 27. 11. 1691, f 21. 12. 1737, Handelsmand, Visby; ugift.
C. Johan Jörgen Helms, døbt 21. 2. 1694, t 14. 6. 1741, Knap- magermester, Visby; g. 26. 4. 1716 m. AnnaÖIlegärd Catha
rina Butendorff, f. 1684 i Lübeck, t 7. 6. 1741 i Visby, D. af Købmand B. i Visby. — Ingen Børn.
D. Jöran Helms, f. 11. 6. 1699, begravet 4. 10. 1722, Handels
mand, Visby; ugift.
E. Margareta Helms, f. 3. 2. 1701, g. 6. 7. 1718 m. Johan Dyhr, begravet 31. 3. 1727,Landssekretær, Visby. — 3 Børn:
/. Adam Dyhr, døbt 5. 12. 1719.
II. Margret«, Dyhr, f. 19. 3. 1721, t 21. 10. 1802, g. 16. 6.
1743 m. Jacob Jönsson Broander, f. 12. 1. 1707, t 17. 3.
1769, Sognepræst i När, Gotland, Provst, Søn af Sogne
præst i När Jöns Hansson B. — 5 Børn.
III. Elsa Cathrina Dyhr, døbt 11. 7. 1722, 1 13. 7. 1722.
F. Adam Helms, f. 1. 10. 1706, t 6. 1. 1783, Købmand i Visby;
g. 27. 1. 1737 m. Magdalena Maria Krohn, f. 1. 3. 1720, t 17. 7. 1742, D. af Over jægermester Hans Joachim K., Ve- sterhejde, Gotland. — 3 Børn :
I. Adam Helms, f. 8. 6. 1738, f 1766, Sømand; ugift.
II. Hans Joachim Helms, f. 11. 9. 1740, t 9. 11. 1740.
III. Anna Margareta Helms, f. 30. 12. 1741, t 24. 10. 1827,
g. *) 1. 12. 1767 m. Gottfrid Borg, f. 3. 1. 1729, f 19.10.
1770, Købmand i Visby, Søn af Handelsmand Jöran B.;
g. -) 12. 12. 1775 m. Pehr Lutteman, f. 18. 12. 1737, t 5. 10. 1825, Stadskasserer i Visby, Søn af Lars L., Sognepræst til Källunge, Gotland. — 7 Børn (S. 43).
B IV Heinrich Helms, 1648—1724 (S. 36),
Apoteker i Haderslev, g. m. Anna Catharina Schultz. — 5 Børn:
A. Anne Margrethe Helms, f. 1688, f 1758, g. 1708 m. Jacob Schmidt, Apoteker i Horsens, f. 1682 i Gardelegen, Bran
denburg, t 21. 2. 1750 i Horsens. — 2 Børn :
I. Gottfried Schmidt, f. 12. 3. 1709, t 12. 3.1773, Kammer
assessor, Apoteker i Horsens, Ejer af Stovgaard og Al- stedgaard ved Tørring; g. ’) 11. 6. 1743 m. Maren Swends Althalt, t 8. 3. 1759, D. af Krigsraad Johan Ahrendt A. til Lyngbygaard ved Aarhus; g. -) 7. 1.
1760 m. Anna Marie Miiller, f. Schönau, f. 8. 7. 1722, f 30. 4. 1779, D. af Tolder i Aarhus Johan Frederiksen Schönau, Enke efter Byskriver i Aarhus Ulrich Chri
stian Müller. — Af 1. Ægteskab 8, af 2. Ægteskab 2 Børn.
II. Anne Cathrine Schmidt, f. 7. 4. 1711, begravet 30. 5.
1763; ugift.
B. Adam Helms, f. 4. 7. 1695, t 25. 9. 1765, Købmand i Hor
sens; g. ’) 26. 3. 1726 i Horsens m. Abel Brodersdatter Lichtenberg, t 14. 6. 1728, D. af Købmand i Horsens Bro
der L. og Dorthea f. Cortsen; -) Magdalene Sass, f. 25. 4.
1708, t 1. 7. 1780, D. af Nicolaj Gotfred S., Præst ved Ma- riekirken i Haderslev, og Marie Elisabeth, f. Zeise. — Af 2.
Ægteskab 6 Børn( alle f. og f i Horsens) :
I. Abel Margrethe Helms, f. 7. 2. 1731, t 18. 5. 1781, g. >) 30. 10. 1759 m. Jens Severin Braëni, f. 6. 4. 1716 i Raarup, t 8. 2. 1760 som Sognepræst til Urlev-Stende- rup, Vejle Amt, Søn af Sognepræst, Magister Morten
Corfitzen B.; 2) 19. 11. 1764 m. Jens Møller, Købmand i Horsens. — Af 2. Ægteskab 4 Børn (S. 44).
II. Nicolaj Gotfred Helms, f. 5. 9.1733, f 14. 6. 1774; ugift.
III. Henrik Helms, f. 8. 4. 1736, f 6. 1. 1783, Købmand i Horsens; g. 30. 11. 1770 i Horsens m. Ellen Marie Toxen, f. 11. 8. 1749, t 13. 6. 1788, D. af Rasmus T., Købmand i Horsens, Ejer af Lundgaard i Nim Sogn, og Bodil Sørensdatter Hjerrild, g. 2. Gang m. Peder Hviid (1759—1809), Ejer af Lundgaard. — 7 Børn (S. 44).
IV. Poul Helms, f. 8. 4. 1736, t 19. 7. 1806, Sognepræst til Kristrup-Hornbæk ved Randers 1764—88, siden bosat i Horsens; g. 30. 1. 1765 i Horsens m. Susanne Hatting, f. 21. 6. 1740 i Hatting ved Horsens, D. af Sognepræst
H. i Hatting. — 4 Døtre (S. 47).
V. Jacob Helms, f. 21. 12. 1738, f 7. 4. 1816, Apoteker i Horsens; g. l) 1. 12. 1779 i Horsens m. Anne Elisabeth Toxen, f. 7. 8. 1752 i Horsens,! 6. 10. 1780 smst., Sø
ster til ovenn. Ellen Marie T.; g. 2) 11. 7. 1781 i Hor
sens m. Helene Christine Saaby, f. i Horsens, døbt der 14. 7. 1758, t 23.11. 1816 smst., D. af By- og Raadstue- skriver Søren Bagge Nielsen S. og Elisabeth Fride- richsdatter, f. Fohlmann. — 9 Børn (S. 48).
VI. Marie Elisabeth Helms, døbt 13. 3. 1740, t 2. 5. 1760;
ugift.
C. Jacob Helms, blev Apoteker i Aarhus 1727, t 20. 5. 1753;
g. 4. 5. 1728 m. Anne Sophie Ahrensdatter Splid fra Aar
hus, t 14. 6. 1753. — Ingen Børn.
D. Salome Helms, f. Okt. 1701, t 1- 3. 1781, g. 27. 11. 1717 m.
Carl Christian Zeise, t Sept. 1756, Apoteker i Haderslev, Søn af Guldsmed i Kbh. C. F. Z. — 4 Børn :
I. Heinrich Zeise, f 16. 3. 1794, Præst ved Helligaandskir- ken i Altona; g. J) 1752 med en D. af Provst Bolten i Altona, t 1753, -) ca. 1755 m. en Datter af Licentiat Wiese i Hamburg. — Mange Børn, hvoraf 8 døde før Faderen.
II. Christoph Friederich Zeise, f. Okt. 1719, t 7. 3. 1785, Apoteker i Haderslev; g. m. Martha Catharina Schind
