TIDSSKRIFT TILLIGE ORGAN

DANSK SKOVFORENINGS TIDSSKRIFT

TILLIGE ORGAN FOR

DANSKE FORSTKANDIDATERS FORENING

INDHOLD

Side Nekrolog:

Kammerherre, hofjægermester FRODE NEERGAARD ... 73 Afhandlinger, artikler m.m.:

MOLTESEN, P.: Bøgeveddets fremtidige afsætnings- og

prismuligheder . . . .. 75

3. hæfte Marts 1967 Lil årg.

Dansk Skovforenings Tidsskrift udkommer årlig med ca. go ark og udsendes i 12 hæfter ca. den 25.

i hver måned.

Forfatterhonoraret er 416 kr. pr. ark. Af artik- ler over 8 sider leveres

gratis50~~k,nårder

samtidig med indleve- ringen af manuskriptet

fre~ttes ønske derom.

Eftertryk af tidsskriftets artikler uden redaktio- nens samtykke er ikke tilladt.

REDAKTIONSUDVALG:

Kammerherre, hofjægermester S. Timm, Jyderup (formand).

Professor, dr. H. A. Hennksen, Skovbrugsafdelingen, Roligheds- vej 2g, København V.

Professor, Niels K. Hermansen, Skovbrugsafdelingen, Roligheds- vej 2g, København V.

Kontorchef N.P. Tulstrup, VesterVoldgade 863, København V.

REDAKTØR: (ansvarsh.) P. HQ1Jberg.

DANSK SKOVFORENINGS SEKRETARIAT OG TIDSSKRIFTETS REDAKTION:

Vester Voldgade 868 Kbh. V., (Ol) 122166*, Postgiro 1964.

Tryk: Nielsen og Lydiche (M. Simmelkiær), København V.

Skovhamre.

Kiler for Træ.

Savambolte.

Plantehakker.

Barkspader .

Dansk Staal Industri AIS

Økser.

PALUDANS PLANTESKOLE A/S

KLARSKOV

Skovplanter Hæk- og Hegnsplanter Prikleplanter

Alle godkendte Planter er underkastet Herkomstkontrollen

Forlang Prisliste Tell Klarskov 9

J ^UBILÆUMS _{e AKVAVIT}

KAMMERHERRE, HOFJÆGERMESTER FRODE NEERGAARD,

født 8/2 1878 - død 2/1 1967

Kammerherre, hofjægermester FRODE NEERGAARD, Dansk Skovforenings formand fra 1935 til 1941, var født på Rant- zausgave ved Odder og søn af hofjægermester CHRISTIAN BUSKY NEERGAARD til Aakjær, Dybvad og Rantzausgave.

FRODE NEERGAARD gik den militære vej, blev 1899 sekond- løjtnant og i 1903 premierløjtnant i rytteriet for i 1905 at overgå til gardehusarregimentet, i 1909 som adjudant ved regimentet. I dette traditionsrige korps faldt hans gerning som rytterofficer, indtil han i 1912 ved overtagelsen af Tirs- bæk gods ved Vejle Fjord måtte bryde af og forlade militær- tjenesten.

Fra nu af havde kammerherre NEERGAARD sit hjem på Tirsbæk sammen med sin hustru, født ADDA ANDERSEN, datter af etatsråd H. N. ANDERSEN, stifteren af Det Østasi- atiske Kompagni, og på denne gamle østjyske herregård

74

satte han sig det smukkeste minde ved det restaurerings- arbejde han i årene 1914-19 fik gennemført af Tirsbæk Slot og Ladegård og dermed reddede det gamle herregårdshus ud af det foregående århundredes skæmmende ombygninger.

Af fødsel og tradition var FRODE NEERGAARD knyttet til landbrugsfagligt og forstligt virke og da han i 1923 tillige overtog sin fædrene gård, Aakjær i Falling Sogn, var det naturligt at han gled ind i mange tillidshverv, også inden for skovbruget.

Dansk Skovforening må med tak mindes kammerherre NEERGAARD'S arbejde som formand for østjyske salgskreds i årene op til 1935, og derefter fra 1935 til 1941 som formand for Dansk Skovforenings bestyrelse. Som formand for jyske skovejere sad han til 1935, som medlem af Hedeselskabets repræsentantskab til 1936 og samtidig var han indvalgt også i landbrugets organisationer.

Kammerherre FRODE NEERGAARD nåede den høje alder af 88 år og kun få af hans tid er idag tilbage, men hans ranke personlighed vil huskes på hans hjemegn som i Dansk Skov- forening. Han var afholdt på grund af stor personlig elsk- værdighed og fuldt værdsat for sine mangesidige interesser i land- og skovbrug.

S. A. TIMM

10

12 -15.000 m

træ

EFTERLYSES

Signalement:

Særlig ask, bøg og eg. Oplysninger Om elhvert parli . ua nset beliggenhed • der købes til gældende dagspris ....

bedes givel lil

'VsKOLDS SAVVÆRK

Kerteminde Telt. (09) 321515 Køber af Iræ siden 1888

Reducer skaderne efter stormfaldskatastrofen med

TIMOLAN

TI MOLAN er et svensk produkt, der indeholder:

lindan, D. D. T. og Ronnelog er specielt fremstillet ti I forebyggelse af insektangreb og tekniske skader på u-

barket tømmer.

TIMOLAN leveres i 5-25-100 liters emballage, og der anvendes følgende doseringer:

Før æglægning: 2-3% TIMOLAN i vand Under og efter æglægning: 2-3% » i olie - eller på mindre værdi-

fulde træpartier : 4-5% » i vand.

Nærmere oplysninger om TIMOLAN fås ved henven- delse til:

SPRØjTESELSKABET AF 1948 AIS, ^Kvistgård

Tlf. KVistgård (03-238) 292

B0GEVEDDETS FREMTIDIGE

AFSiETNINGS- OG PRISMULIGHEDER *)

Af professor P. MOLTESEN

Gennem de sidste 30 år har man med stigende heftighed diskuteret bøgens fremtid i det europæiske skovbrug fra Danmark i nord til Italien i syd og fra Frankrig i vest til Rumænien i øst. Alle argumenter for og imod er fremført indtil flere gange, hvorfor det næppe ·er muligt at tilføre diskussionen noget nyt. Det følgende er derfor også kun et forsøg på at give en samlet fremstilling af vor nuværende viden om bøgeveddets tekniske egenskaber og deraf betin- gede anvendelsesmuligheder samt en mere personlig farvet vurdering af den fremtidige prisudvikling, som synes at kunne udledes af disse forhold, og af det mulige udbud af bøg og konkurrerende træarter.

1.0 Tekniske egenskaber.

1.1 Styrkeegenskaber.

Kun få europæiske løvtræarter har stYl'keegenskaber, der kommer på højde med bøgens.

Tabel 1. Nogle europæiske løv/ræar/ers fysiske egenskaber (Ef/er KOLLMANN 1951)

Svind fra Elasti- Træk- Tryk- Bøjn.- Slag- Hård- Træ- Rum- grøn til eitet styr- styr- styr- brud- hed

art vægt abs. tør 1000 kg ke ke ke SI.

eJ

g/cm' % pr. cm' kg/cm' kg/cm' kg/cm' kgm/cm' kg/cm' Bøg .. 0,68 17,9 160 1350 620 1230 1,00 780 Birk. 0,61 13,7- 165 1370 510 1470 0,85 490 Ær .. 0,59 11,5 94 820 580 1120 0,65 670 Ask .. 0,65 13,2 134 1650 520 1200 0,68 760 Eg ... 0,65 12,2 117 900 610 880 0,60 650

*) Foredrag holdt ved det forstlige symposium på »Rolighed« den 30. oktober-l. november 1966.

lO"

76

Det ses af tabel 1, at bøg ligger som nr. et m.h.l. hårdhed, sl:agbrud- og trykstyrke, som nr. to m.h.t. elasticitetsmodul og bøjningsstyr,ke og som nr. tre m.h.t. trækstyrke. Inter- essant er det at bemærke, at birken kun m.h.t. hårdhed, tryk- og slagbrudsstyrke er bøgen underlegen.

1.2 Bearbejdningsegenskaber.

1.21 M e k a n i s k b e ca r b e j d n i n g.

Bøgens mekaniske bearbej duingsegenskaber er udmær- kede. Den er god at save, høvle,' pudse, dreje, dampbøje, skrælle etc. Birk og ær ligger <imidlerNd .fuldt på højde med bøgen, dog ikke m.h.t. dampbøjning.

1.22 K e m i s k b e h a n d l i n g o g b e a r b e j d n i n g.

Rødkernefri høg er fortrinlig til bejdsning, rygning, gen- nemfarvning og imprægnering. Birk og ær kan dog nogen- lunde ligestilles med bøg. Ær må tilmed vurderes en del højere til farvning, dels fordi dens marvslråler er langt mindre, dels fordi de tager bedre mod farvestof end bøgens marvstråler, der især på spejlsniti farvet ved træder frem som iøjnefaldende pletter.

Løvtræerne er siden krigen i nogen grad blevet omvur- deret som råstof for cellulose- og papirinduslrien. Før kri- gen ,anvendtes løvtræcellulose kun i beskedent omfang og hovedsagelig til opløsnings.cellulose (til kunstuld, cellofan o.lign.), fordi man anså løvtræernes korte fibre for uegnede til papir- og papfabrikalion. Denne opfattelse er nu ændret, idet man har lært at fremstille en bedre løvtræcellulose, som i passende blanding med langfibret nåletræcellulose kan bi- bringe papir bedre egens,kaber som f.eks. større tæthed og bedre trykbarhed. Særlig betydning for anvendelsen af løv- træet i den kemiske industri har de såkaldte halvkemiSlke processer fået. Den halvkemis,ke cellulose har især fundet anvendelse til emballage og da frem for alt til bølgepap, fordi den er i besiddelse af stor stivhed.

URGENT

rygmotorsprøjte- og pudderblæser har: ILO motor (vesttysk) 2.1 SAE-HK.

Skånsomt, støddæmpet og let indstilleligt bæresystem.

Messingdyse, forkromet, der giver fin tågeforstøvning.

Messingdoseringshane for ydelser fra 1/6 til 2 t I vædske pr. minn.

Er let at omstille fra sprøjte til pudderblæser.

Urgent er den letteste og billigste seniormodel.

Pris: Komplet 1125,00 kr.

R. Jessens ef t., Langgade 20, Nykøbing F.

Tlf. 03.850011

Diana skovtjære, Orehoved.

(03.830) 96

Ekspedition: R. Jessens eft. ved henvendelse til J. Poulsen, der også giver oplysning om Deres nærmeste forhandler.

Kævler ⁱ alle træsorter købes

Thorvald Pedersen, Odense A/S

DETFYENSKETRÆLASTKOMPAGNI~

ODENSE TELEFON (09) IUl;t~

forlænger "træets levetid med mere end det dob:.

belte

og · understreger linier- nes skønhed!

NU også i sort!

HJ0LLUND ST .• TLF. (0681) HJ0LLUND 5

Reserveret

77

Bøgen er velegnet til halvkemisk masse, omend den næp- pe kan komme på højde med birk og poppel takket være disse træarters ·større taveindhold og mindre marvstrå,ler (se tabel 2).

Tabel 2. Nogle løvtræarters anatomiske sammensætning (TR./M.-W. 1955, s. 152).

Ved- Længde- Marvstråle-

Træart taver Kar parenkym parenkym

% % % %

Bøg .......... 37 31 5 27

Birk .......... 65 25 O 10

Poppel (P. tremula) . 61 26 O 13

Da ved taverne er de vigtigste elementer til papirfremstil- ling, har bøgen således et naturgivet handicap til denne an- vendelse. Anderledes forholder det sig, når talen er om opløsningscellulosen, 'hvor værdien af råstoHet alene afhæn- ger af indholdet af alfiaceHulose. Her l·igger bøgen fuldt på højde med andre træarter, hvorfor den er den mest anvendte træart til denne produktion i Tyskland 'og Italien.

Så vidt det i dag kan overses, er der ikke grund hl at vente nye fremstillingsprocesser, der kvalitativt skulle stille bøgen lige med, ensige bedre end birk, poppel og rødgran.

Kun med hensyn til det kvantitative udbytte, d.v.s. cellulose- udbyttet pr. m3 , har bøgen en klar førerstiHing, fordi den er den tungeste af de betydende skovtræarter i Europa, jfr.

tabel 1. Vurderet efter tørstofproduktion pr. ha er bøgen dog stadig rødgranen underlegen under danske vækstforhold, især på de dårligere vækstlokaliteter, jfr. tabel 3, del' er udarbejdet på grundlag af de bonitelsvise tilvækstoversigter og danske rumtæthedsundersøgelser.

1.3 Fejl.

1.31 R ø d k e r ne.

Navnlig ,i nyere tid er bøg'ens rødkerne blevet enkendt som en meget alvorlig fejl ,for de fleste anvendelser. Veddets ud-

78

Tabel3. Volumen og tørstof produkt ion i bøg og rødgran Merproduk- Træ- Boni- Omdrifts- Rum- Gens. år!. produkt. tion i gran

art tet alder tæthed pr. ha i tørstof

år t/m³ m³ %

Bøg ..... 100 0,58 10,7 6,2

Gran .... r 50 0,36 18,3 6,6 6,5

Bøg ... rr 100 0,58 8,7 5,0

Gran .... TI 60 0,38 15,1 5,7 14,0

Bøg ... ru 100 0,58 6,8 3,9

Gran .... HI 70 0,39 12,2 4,8 23,0

Bøg ..... rv 100 0,58 5,1 3,0

Gran .... IV 70 0,40 9,3 3,7 23,4

seende skæmmes meget stærkt af rødkeme, ikke mindst når denne fremtræder som pleHer - ofte kaldet blodpletter eller fregner. Til al farvning og imprægnering er rødkerne di- rekte kassationsgrund, og til den på Junckers Savværk udviklede pressetørring, der må anses for at være efterkrigs- årenes vigtigste landvinding for bøgens anvendelse i struk- turbevaret tilstand, kan kun rødkernefrit træ anvendes.

Det til dato eneste kendte middel mod rødkerne er ned- sættelse af omdriftsalderen.

1.32. R e a k t i o n s ved.

Bøgen er måske ikke stort mere HIbøjelig til dannelse af reaktionsved end mange andre træarter, men takket være dens meget store tørresvind, gør reaktionsveddet større ska- de i bøg end i nogen 'anden dansk træart.

Midlet mod reaktionsved er tidligst mulig fjernelse af skæve og skævtvoksende træer samt læ i bevoksn1ingerne.

1.33 S v i n d og B u l n i n g.

Af tabel l fremgår, at bøgens svind fra grøn til abs. tør tilstand ligger ca. 50 % over de andre træarters svind. Den- ne egenskab er en af dealvorHgste ulemper ved bøg. Hidtil

Hydraulisk stabilisator, der eliminerer brug af konven- tionelle støtteben.

556

· .,

HIAB ELEFANT med hydraulisk specialudstyr til skovdrift. Transporttoget er konstrueret i nært samarbejde med Gjorslev gods. Påhængsvog- nen er udstyret med hydraulisk træk på hjulene, hvilket bevirker, at køretøjet er særdeles vel- egnet til kørsel i dårligt terræn. Skovrider Børge Petersen udtaler sin uforbeholdne til- fredshed med rentabilitet og driftssikkerhed.

t __

r v / c e a/s

•

•

ELLEKÆR 5 HERLEV . TLF. 949774

H/AB LØFTER ALT- OVERALT

11

Dette er VRETEN Vejslæde, Type TR.

Let stilbar for de mest skiftende arbejds- opgaver. Billedet viser kantskærint:.

Svensk kvalitet.

Sikkerhedshjelme

af glasfiberarmeret polyester, godkendt af myndighederne - også til skovbrug -

Hjelmen har let aftagelig inder- puld, - for rengøring og udskiftn ing.

Svederemmen er indstillelig til alle hovedstørrelser.

Uldhuer til brug under hjelmen fremstilles.

Hans A. Larsen, Rødovrevej 11, KøbenhavnIRødovre.tlf.703380

IMPORTØR:

v ^O R D I N 6 B O R 6 M A S K I N F O R R E T N I N 6 A/S

ALEX PEDERSEN TELEFON 1801 -1802 -1803

Leveres ogsaa gerne gennem Deres sædvanlige forhandler.

79

har man imødegået den ringe formstabilitet ved konstruk- tioner, som mel' eller mindre udlignede de fugtbetingede deformeringer, samt ved omhyggelig tørring til en for an- vendelsessledet passende fugtighed.

Pressetørringen giver ·en væsentlig reduktion af veddets hygroskopicitet og dermed en tilsvarende forhøjelse af fugt- stabiliteten. Desværre er det endnu ikke -lykkedes at anven- de denne tørremetode til møbeltræ.

Ved imprægnering med pass,endekemikalier som polyæ- tylenglykol kan bog gøres næsten helt fugtsLabi!. Behand- lingen er imidlertid endnu så kostbar, at den ikke har fået nævneværdig anvendelse i praksis. Der er dog ikke tvivl om, at der vil ske en betydelig udvikling på dette felt, men fugt- stabiliserende behandling vil selvsagt under alle omstæn- digheder betyde en ekstraudgift, som alt andet lige må ned- sætte råtræværdien.

1.34 Knaster.

Bøgen har vel hverken flere eHer større knaster end så mange andre løvtræarter, men takket være dens store tørre- svind gør det uregelmæssige fiberforløb omkring knasterne sig særlig mærkbart ved kastninger og revnedannelser.

1.35 L a g r i n g s ø m f i n d t l i g h e d.

Da lagringsømfindtligheden er en af bøgens allerværste ulemper og samtidig den, man har de bedste muligheder for at bekæmpe effektivt og øjeblikkeligt, er der grund til al behandle dette punkt lidt mere udførligt.

Værdien af vor årlige bøgehugst kan anslås til ca. 40 mil!.

kr. Værditabet ved lagring af råtræ og halvfabrikata kan forsigtigt skønnes til 10 % heraf, hvilket giver et årligt tab på mindst 4 mil!. kr. Hertil kommer, at bøg netop qua lag- ringsskader har et meget alvorligt handicap, når det gælder de bedst betalte anvendelser.

Glædeligvis er der gennem de seneste år sket en forlæng-

11*

80

else af bøgens skovnings tid, hv'ilket er den mest effektive vej til nedsættelse af lagringstabene, men det går langsomt - for langsomt. At man er opmærksom på miseren fremgår deraf, at skove og savværker s.kyder skylden på hinanden, men det hjælper bare ikke noget. Det forekommer endnu, at skovbrugere siger om uafhentet, rådnende træ, at det ikke er deres hovedpine, da træet både er solgt og betalt. Man synes at overse, at hver eneste forringelse af træet og hver eneste fordyrelse af produktionen fra og med skovning til og med færdigvaren må bæres af skoven i form af nedsat råtræværdi, - og det sker da også.

Det er rent ud forbløffende at se, hvor få kævler der bliver smurt med pasta. Paradoksalt nok er det især det billigste træ, nem\.ig junekertræet, der bliver smurt. Var det ikke naturligt, om skovene smurte træet, uanset om køberne ønsker det, og uanset om man får direkte betaling for smø- ringen. Hvilke andre producenter overlader i dag til købers forgodtbefindende, om varen skal emballeres eller ej, og hvor mange forlanger særskilt betaIing for emballagen?

Dernæst bliver det nok også nødvendigt, at skovene inter- esserer sig lidt mere for, hvornår køberne tager deres træ hjem. Det er klar!:, at overgang fra en kort hl en lang skov- ningsperiode må give betydelige vanskeligheder for køberne, men i det lange løb vil de købere, som har forstået at koor- dinere hjemtagning og oparbejdning bedst, kunne betale mest for træet. Skovene må imidlertid hjælpe med at gøre overgangen let f.eks. ved datomærkning af nummerlister (kunne vi ikke få standard-nummeplister; der er andre måder at fremhæve sit distrikts egenart på end brug af ejendommeHge formater og farver), samt ved at sende hyp- pige lageropgørelser til køberne - også uopfordret.

Savværkerne har selvfølgelig deres halvdel af skylden for det ødelagte råtræ. De har ydermere meget store problemer med at undgå forringelse af det opskårne træ under lagring og tørring.

Jeg kan ikke se rettere, end at deL nu er tvingende nød-

WI LLIAM HARDI HG

Viktoriagade 6 Tlf. 212396

LUG ALL wire- skraldetalje amerikansk

Leveres med kapaciteter fra 680-1800 kg.

Egenvægt fra 3-7 kg - Uni- versel anvendelse!

Eurek<l Wirelåse

Forlang prospekter

ACCOLOY stålkæder

Det mest rationelle system for samling af kæder og komponenter, således at kædeslæng kan samles og leveres efter opgave med kort varsel!

ACCOLOY KUPLEX systemet består af bæreringe, kæder, kroge og samleled, som kan sammen- sættes til alle tænkelige opgaver!

Alle dele er fremstillet af AMERICAN CHAIN & CABLE COMPANY INC., sænksmedede og varme- behandlede til stor hårdhed og styrke! Brinell hårdhed 300, brudstyrke 105 kg/mm', min. forlængelse ved brudprøve 15 pet,

y y 1 ^Y

O ~ ~ i

TYPE CO TYPE SOS TYPE SSS TYPE SOG

Kæde og komponenter må aldrig udglødes!

Kæderne er en ny type, der er overfladebehandlede med Molybdændisulfid - tørlubricant imøremiddel, som sikrer nedsat slidtage og hæmmer angreb af rust og snavs.

Ihi

TYPE S-B

CROSBY-LAUGHLIN:

leveringsprogram C. L. Sjækler C. L. Lastkroge C. L. Svirvelkroge C. L. 0jebolte C. L. Bardunstrammere C. L. Wireblokke- Kasteblokke C. L. Slyngkovse

etc.

Tormona 80, Tormona 100,

Lindasect 20 og Idosect Special er præparater til bekæmpelse af uønsket træagtig vegetation, Alm. Ædelgranlus og insektangreb

på tømmer

Uønsket træagtig vegetation

Tormona 80 anvendes tilløvsprøjtning i vækstperioden.

Uden for vækstperioden bruges Tormona 100

opløst i dieselolie til stødfladebehandling, stammesprøjtning og sprøjtning på bar kvist.

Med Tormona-præparaterne kan De udnytte ledige stunder hele året til bekæmpelse af uønsket træagtig vegetation.

Alm. Ædelgranlus

Bekæmpelsen af Alm. Ædelgranlus kan udføres næsten hele året med Lindasect 20, som er et lindanpræparat.

Hvis De ønsker yderligere oplysninger

om anvendelsen af Tormona-præparaterne og Lindasect 20 rekvirer da venligst specialbrochurer.

Insektangreb på tømmer

Til 100 I sprøjtevæske bruges 5-6 I Idosect Special.

Idosect Special indeholder DDT og lindan.

Hvis der opstår problemer, De ikke selv kan løse,

vil vor konsulenttjeneste, der er opbygget i samarbejde med AIS Ferrosan, stå til Deres rådighed.

•

Ferrosan Plantebeskyttelse

A/S REM EDlA

Hvidovre Bou levard 114 Hvidovre

(01) 78 57 00

Spørg efter Tormona-præparaterne, Idosect Specialog Li ndasect 20 hos Deres sædvanlige leverandør af plantebeskyttelsesmidler.

81

ven digt, at savværkerne får installeret anlæg for kunstig jørring. Alt for store værdier går tabt gennem den langsom- me og dårlige naturlige tørring, der normalt kan præsteres i vort klima, - spørg møbeWabrikker og eksportører. Kunne vi, - det er i hvert fald teknisk muligt -, 'inds,krænke pro- duktionstiden fra skovning til færdigtørret 'savvare til 4 måneder ved vinterskovning og 2 måneder ved ·sommerskov- ning, ville vi have styrket bøgens konkurrenceevne og pris- muligheder utrolig meget såvel på det inden- som det uden- landske marked. Ydermere ville vi spare ikke ubetydel'ige renteomkostninger.

2.0 Skovning og transport.

Mærkeligt nok synes der ikke at være store forskelle me,l- lem skovningsudgifter f'or bøg og rødgran. En beregning for Sjælland viste, at skovningsudgiften sidste år var 20,30 kr.lm³ for bøg og 19,10 kr.lm³ for gran i gennemsnit for samtlige sortimenter. Forklaringen ligger nok til dels i, at der er overvægt i yngre nåletræbevoksninger, hvor skov- ningsudgifterne er særligt høje, og i ældre bøgebevoksnin- ger, hvor de er relativt l'ave. Udbringning til fast vej l:igger vel 0,5-1,00 kr.lm³ højere for bøg end for gran, således at den samlede forskel i skovnings- og udkørselsudgift beløber sig til ca. 2 kr.lm3 . Fremover må der er'ter alt at dømme ventes en forskydning til yderligere ugunst ,for bøgen.

For det første har bøgen ligesom de fleste andre løvtræer en yderst ugunstig opbygning for me,kaniseret fældning og afkvasning. Man tænke sig den amerikanske »stripte·aser«

anvendt på bøg.

For det andet er vi nu tæt på det tidspunkt, dasavvær- kerne tager hele skovningen af nåletræ hjem i fuld længde, uanset form og sundhed. Dette vil give virkeHge besparel- ser ikke alene i skovning og transport, men også gennem den bedre aptering på savværket.

I løvtræskovningen er forholdene langt mere komplice- rede - frem for alt i bøg, hvor vi opererer med et alt for

82

stort antal sortimenter til alt for mange aftagere i hver be- voksning. Dette giver dels et urimelig stort manuelt ar- bejde, dels en yderst besværlig udslæbning med indtil flere forskellige køretøjer og endelig trængsel af effekter l,angs vejene.

En virkelig billiggørelse af løvtræhugst og transport kan, så vidt jeg kan skønne, kun ske gennem integrerede in- dustrier, der kan tage bevoksningens hugst i enheder, der har den for transportmateriellet optimale størrelse. Sor- tering, aptering og opmåling kan da henlægges til fabrik- ken. En integreret virksomhed af denne art er allerede un- der udvikling i Skåne.

3.0 Opskæringsomkostninger.

Det er som bekendt langt lettere at rahonalisere et nåle- træsavværk end et løvtræsavværk gennem mekanisering Dg automatisering. VDre løvtræsavværker står da også tHbage for nåletræ,savværkerne m.h.t. teknisk udvikling. Til illu- strering heraf kan nævnes, atmandstimeforbruget pr. m³ ved skæring af nåletræ gennem de seneste år er faldet fra ca. 5 timer til omkring 2 timer på de bedste værker. Inden længe vil man som i Sverige være nede på 1 time/m3 . På løvtræskærerierne l,ader udviklingen adskilligt tilbage at ønske, men det må naturligvis ikke overses, at opskærin- gen her er . langt mere kDmpliceret 'takket være råtræets uregelmæssige form Dg emnernes mangfoldighed.

Omkostningsudviklingen på et af landets bedst drevne løvtræsavværker, der ,har en opskæring på ca. 8.000 m³ år- lig, er vist i fig. 1.

Til fig. 1 skal bemærkes, at kurverne ikke giver mulig- hed f Dr en helt relevant sammenligning, idet produktio- nens sammensætning varierer .fra år til år. Plankeskærin- gen har således udgjort en stigende andel gennem de seneste år. DeUe har mod forventning ikke medført et fald i ar- bejdsforbrllget, hvilket forklares af, at der er tale om skæ-

P. BORK INDUSTRI

OREHOVED

~---~/

12

CM HERC-ALLOY LØfTEKÆDER

kvalitet fra

(G)HJELM BANG

Islevdalvej 65, Rødovre. Tlf. (01) 94 13 33 Aarhus C - Park Alle 7 - Tlf. (06) 12 13 99

De kommer ...

ikke uden om

OBERGS FILE

når De kræver kvalitet

Agent: Harald V. Lassen

Trekronergade 3D, København-Valby ⁵⁰⁵⁰

"

"

"

/

83

/

"

/

/ /' /

:' pltlD.hr / / / / / /

Arbejdelen /' /'

~rbejd8l1.er pr ."'~

---

~erall:ud l'"

ef udsitHr

~---~====~---~----~" lMl 60 05

Fig. 1. Omkostningsudviklingen ved opskæring af bøg på et middelstort savværk.

ring af udsøgte planker, og af at firkantskæringen i sti- gende grad er sket efter specifi,kationer.

Denne udvikling kan genfindes på mange savværker. Det er derfor betænkeligt at målte konstatere, at arbejdsløn- ningerne nærmer sig stærkt til at udgøre samme andel af de samlede produktionsomkostninger som råtræet.

Vi kan heH sikkert regne med stigende arbejdslønninger, hvorfor løvtræsavværkernes situation må betegnes som uholdbar. Der tiltrænges gennemgribende mtionaliseringer, men hvordan? Pladsen tillader ikke, at jeg her kommer

12*

84

nærmere ind på dette vigtige emne, hvorfor jeg skal nøjes med at pege på enkelte muligheder: moderne maskiner, vidtgående mekanisering af al transport, standardisering af emner samt endelig kunstig tørring. Det sidste er ganske enkelt en nødvendighed. Alle de nævnte tiHag forudsætter for mig at se større virksomheder, end vi har i dag.

4.0 De vigtigste anvendelsesområder for bøg.

4.1 [(rydsfiner og knivfiner.

Forbruget af dansk bøg til krydsfiner og finer ligger vel på 40.000-50.000 m³/år.

Bøg er velegnet til krydsfiner, men bøge-krydsfineren er udsat for en meget hård konkurrence fra finsk og i de se- neste år tillige russisk hirkekrydsfiner, som vel har mindre trykstyrke og hårdhed, men til gengæld større stabilitet og lysere farve. De tynde krydsfinerer trænges tinige stærkt af de hårde fiberplader, og de tykke af spånpladerne.

Fremkomsten af de vandfaste lime har givet krydsfineren en række nye anvendelsesområder som f.eks. til tagplader og udvendig beklædning. Endvidere synes den på A/S Ve- dex i Næstved udviklede brandstabile krydsfiner at kunne ,ninde indpas i byggeriet. Glæden over dette nye produkt svækkes dog for skovbrugets vedkommende en smule deraf, at der til fremstillingen anvendes ringere træ end til den konventionelle krydsfiner, fordi pladernes udseende ikke spiller nogen rone. Da træet i disse plader så at sige er re- duceret til et rent styrkeelement, og da brandimprægne- ringen er en ret dyr behandling, er det klart, at det er be- grænset, hvad der kan betales for råtræet. Endelig må det ikke overses, at brands,tabil krydsfiner også kan frems·tilles af birk og andre imprægnerbare træarter.

Det kan være lærerigt at kaste et blik på bøgens skæbne i den tyske krydsfinerindustri. Her brugtes i 1953 440.000 m³ bøg til en produktion af 680.000 m³ krydsfiner, mod 240.000 m³ til en produktion af 780.000 m³ i 1959. Siden er

85

forholdet forrykket yderligere til gunst for oversøisk træ.

Udviklingen tilskrives dels det oversøiske træs bedre kva- litet, dels og især en forfejlet pris- og hugstpoliiik fra det tyske skovbrugs side.

Skrælle finer af bøg synes at have gode fremtidsudsigter i møbelindustrien til fremstilling af lam:in,erede møbler.

Desuden afsættes der betydelige mængder skrællefiner til presseiræ, ispinde, spatler, kødpinde og mange andre »små- ting«, og det ser glædeligvis ud til, at bøgen kan hævde sin stilling overfor plast på disse områder.

Knivskåret (planskåret) bøgefiner har derimod adskil- ligt sværere ved at hævde sig i konkurrencen med andre træarter. Det er vel sandsynligt, at der kan sælges mere knivskåret bøgefiner, når man ,lærer at behandle den så- ledes, at strukturen kommer bedre frem og farven bliver mere stabil, men frem for alt vil afsætningen nok blive be- stemt af moden.

4.2 Møbler.

Alle skovbrugere og savvær,ksfolk skuer med længsel ind i dette bøgens »forjættede land«. Det er svært at opgøre, hvor meget af den danske bøgehugst, der havner i møbel- industrien, men det drejer sig vel om noget i retning af 100.000 m3 , når vi medregner eksporten.

Bøg er eni mange henseender fortrinl\ig træart til møb- ler, men den har vis,se ulemper som: manglende karakter, vanskelig overfladebehandling og manglende fngtstabilitet.

Der er imidlertid gjort meget store fremskridt i retning af at mestre disse svagheder, takket være et intensivt udvik- lingsarbejde på Teknologisk Institut med overfladebehand- ling og korrekt tørring, og arbejdet fortsætter.

På Ryde savværk har man bygget et anlæg for gennem- farvning af bøg med en næsten hvilken som helst farve. AfsætningsmuHghederne siges at være gode, men da 0Ill1-

kostningerne ved farvningen beløber sig til nogenlunde det samme som værdien af træet, der ska,l være aldeles frit

86

for rødkerne, er det begrænset, hvad der kan venies af prisforhøjelser for råtræet ad denne vej.

Skov:foreningens møbelkonkurrence har måske endnu ikke kunnet opvise de store resultater i retning af øget efterspørgsel på bøg, men det er givet, at den har vakt arkitekternes interesse for træarten, og det forekommer realistisk på baggrund af de teknis,ke fremskridt at vente en stYl'kelse af bøgens position s'om møbeltræ - i hvert fald til de billigere møbler.

Der er imidler~id grund W at understrege, at bøgens succes på dette vigtige ,område er helt afhængig af, at vi gør en virkelig indsats for at forbedre kvaliteten gennem den bedst mulige vedpleje i alle produk,tionsled.

4..3 Emballage.

For ca. 10 år siden spåede jeg i et foredrag, at smør- dritlerne ville forsvinde i løbet af en halv snes år, hv:ilket var en letsindig s:pådom, eftersom der sidste år solgtes ca.

40.000 rm stavtræ. Jeg skal derfor vogte mig for at frem- sætte nye spådomme, og nøjes med at konstatere, at drit- telproduktionen i hvert fald er i tilbagegang.

Der sælges stadig en del snitgavn til kødtønder, men heller ikke denne anvendelse kan påregne nogen større in:teresse.

Interessant er derimod kassefabrikation af bøg. Dels fordi bøg hidtil har været anset for en dårlig træart til kasser, dels fordi der bruges ret betydelige mængder bøg af dår- lig kvalitet til formålet. Måtte det vinde og vare.

4..4. Bøgeparketgulve.

Med et årlig forbrug på op mod 200.000 m³ er Junckers Savværk den helt dominerende aftager af dansk bøg. Så vidt jeg kan bedømme situationen, vil der i overskuelig fremtid være gode afsætningsmuligheder for bøgegulvene såvel i ind- som udland, takket være et intensivt arbejde med produktudvikling.

87

De priser, der betales for junekertræet, kan ikke beteg- nes som imponerende. Det må være skoV1bruget en trøst, at råtrækvalitet og -dimension er endnu mindre imponerende, og at savværkets eksistens efter alt, hvad man kan se, har reddet bøgedyrkningens økonomi fra den ,sikre ruin.

Skønt konkurrencen fra andre gulvbelægningsmatel'ialer er særdeles hård, er der grund til at vente, at bøgegulvene vil kunne hævde sig, takket være en gennemrationaliseret produk,tion.

4.5 Halvkemisk masse.

Vore to fabriker har en samlet årskapacitet på ca. 70.000 t halV1kemisk masse svarende til et råtræfo.rbrug på ca.

Tabel 4. Priser på bøg, birk og gran i Sverige 1965/66 og Tyskland 1966

'Oimen-^I Træ-

art

Kva-I sion Pris i kr./rm titet d cm

I

l m uafb. I afb.

Skåne: kemitræ (rm)

Bøg .... I 7,5-45 32,00 41,90

» .... , II 22,30 29,20 Birk ... I 30,00 41,90

» .... TI 20,90 29,30 Gran. , . 7,5 op 48,80 63,50

» •••. II

Gran. .. II - 34,20 44,60

» •••. Il

Tyskland: kemit/'æ (rm) Bøg .. ,. A-D lOver 7! 39,50

Gran, .. B I 76,00

» ••• , D

[-

- [

Tyskland: stammer (mS)

Bøg ...

'I

I

» ,... B 40-49 141,00

I Rum-' Fast- Pris i kr./m³ tæt-

m.

i

I

%

I

I

67 48,00 63,00 580

57 39,00 51,00 580

67 45,00 63,00 525

Pris i kr./t.

abs. tørstor uafb. I afb,

I

83,00 109,00 67,00 88,00 86,00 120,00 57 39,00 51,00 74,00 97,00

75 65,00 380 171,00

80 79,00 208,00

75 46,00 380 121,00

80 56,00 147,00

57 69,00 580 119,00

80 95,00 380 250,00

80 74,00 380 195,00

Gran, " 1 B

I

» ,... B - 181,0018 m lange

580 195,00 242,00 380 380,00 I

- I 475,00

- - - - ' - - - ' -

88

160.000 m^{3 •} Ingen af fabrikerne har endnu kørt et helt år med fuld kapacitetsudnyttelse, men det ser ud til at simlle lykkes i indeværende år. Massen finder især anvendelse til bølgepap og anden emballage, men der arbejdes på Junckers Trækemi intensivt med kvalitetsforbedringer for at få massen ind på bedre betalte markeder.

Der er som bekendt ikke sket nogen egentlig prisdannelse for råtræ til halvkemi~k masse her i landet, men vi kan formentlig danne os et indtryk af mulighederne ved at se på de priser, der opnås i vore nabolande.

I Sverige har man siden 1957 haft en halvkemisk cellu- losefabrik i Skåne, som bruger halvt bøg, halvt birk, og siden 1962 liWge en helkemisk magnefitfabrik, der bruger såvel bøg og birk som nåletræ (se DST 1964, s. 361).

I Tys,kland har man siden 1930-erne 'anvendt betydelige mængder bøg til fremstilling af helkemisk sulfitmasse til rayonindustrien (DST 1952, s. 582). I efterkrigsårene er Tysklands forbrug af løvtræ til cellulosefabrikation steget, mens nåletræforbruget er gået tilbage. I perioden 1954/63 steg løvtræforbruget således fra 1,2 t'ill 2,1 mill. m³/år, mens nåletræforbruget faldt fra 4,8 til 3,4 mil!. m³/år. Af bøg brugtes i 1960/61 1,7 mil!. rm eller ca. 25 % af det samlede forbrug af kemitræ.

Man kan gå ud fra, at prisreJationerne mellem de til cel- lulose·fabrikation anvendte træarter i disse lande giver ud- tryk for træarternes indbyrdes værdi ved de hidtil anvendte fremstillingsprocesser.

I tabel 4 er sammenstillet de sidst offentliggjorte priser for kemitræ og et par stammeeffekter i Sverige og Tysk- land. Priserne for rummetertræel er omregnet til priser pr.

m³ ved hjælp af til dels skønnede fastmasseprocenter, og disse priser er igen omregnet til priser pr. ton abs. tørstof ved hjælp af træarternes rnmtætheder (kg abs. tørsio.f pr.

m³ friskvolumen) . Det bemærkes, at omregningen til ton tørstof ikke er helt korrekt for det uafbarkede træs ved- kommende, da rumtæthedstallene kun gælder for barkfrit

89

ved. Endvidere må det erindres, at der overalt er tale om bruttopriser.

Det fremgår af -tabellen, at kemitræ af bøg og birk betales med de samme priser pr. m³ i Sverige, og at gran betales med 12-13 % højere pris, medens der pr. ton tørstof betales ca. 10 % mere for birk end fo'r bøg og ca. dobbelt så meget for gran som for bøg. De svenske priser gælder for træ til såvel hel- som halvkemisk masse, og begge dele bruges udelukkende til papir og pap.

Hvis det drejer sig om helkemis,k masse til opløsnings- cellulose giver de tysl{e priser et ret pålideligt udtryk for værdirelationerne ved den nu kendte fremstillingste,knik.

Det må dog ikke overses, at der i Tyskland er mangel på nåletræ, men overskud af bøg. Regner vi med, at afbarket bøg er ca. 30 % mere værd end uafbarket i Tyskland lige- som i Sverige, skulle 1 m³ afb. bøg koste ca. 90 kr.lm³ mod gran ca. 85 kr.lm³ i gens. for kvalitet B og D. Pr. ton tørstof bliver priserne tilsvarende ca. 155 kr. for bøg mod ca. 225 kr. for gran. D.v.s. at granens tørstof betales med op mod 50 % højere pris end bøgens. Det 'er nok sandsynligt at den- ne prisfars,kel vil mindskes, især når fabrikerne får bedre barkningsanlæg, men personlig tror jeg ikke, at bøgen vil nå op på helt så høje priser som granen, end ikke til opløs- ningscellulose, hvor cellernes form og størrelse ingen rolle spiller.

Det ventes af fagfolk, at prisforskellen mellem løv- og nåletræ vil mindskes, men det er mit indtryk, at få venter, at bøgen skuHe ,kunne opnå større pris pr. m³ end gran, d.v.s. at priserne for tørstof af gran i avers,kuelig tid skulle ligge ca. 50 % over priserne for tørstof af bøg.

4.6 Fiberplader.

Som bekendt overvejes det for tiden at oprette en fiber- pladefabrik her i landet. Hovedformålet med fabrikken er at finde anvendelse for brænde og industrielt affald af eg

90

og andet løvtræ, men også bøg og nåletræ kan komme på tale. Løvtræ kan udmærket bruges til fiberpladefabrikation.

men prisforholdet mellem løv- og nåletræ til fiberplader er nogenlunde som til celluloseproduktion. I Tyskland dæk,ker bøgen ca. 10 % af fiberpladefabrikkemes råtræforbrug.

4..7 Spånplader.

Der kan fremstilles udmærkede spånplader af bøg og andre hårde løvtræarter, men nåletræ og blødt løvtræ er ubetinget bedst, fordi blødt træ giver bedre overfladeegen- skaber og s,tørre styrke for samme pladerumvægt.

F.eks. viser nyere tyske undersøgeIs,er, at ved en plade- rumvægt på 0,56 g/cm³ har en 16 mm tyk plade af ren gran en tværtrækstyrke på knap 7 kg/cm² og en bøjningssiyrke på ca. 280 kg/cm² mod godt 3 kg/cm² henholdsvis ca. 175 kg/cmI! for en plade af ren bøg. Dette betyder, at man for at fremstille plader med samme styrke må gøre bøgepladerne tungere end granpladerne, men takket være bøgens større rumvægt bliver pladeudbyUet pr. m³ råtræ alligevel størst for bøg. Skal der f.eks. fremstilles plader med en bøjnings- styrke på 250 kg/cmI!, fås der kun 0,85 m³ plade af 1 m³ gran mod 1,16 m³ af bøg. Hertil kommer dog, at der til fremstilling af bøgepladenkræves ca. 16 % mere lim samt at flere andre fremstillingsomkostninger ligger højest for bøg. Der drages den konklusion af undersøgelserne, at bø- gen på grund af det større udbytte af tørre spåner pr. m³ og den lavere pris for råtræet: »-bei seiner Verwendung Zll

SpanplaUen den Fichtenholz nicht nachsteht«. (STEGMAN:\'

& DURsT 1964).

At der er ved at ske en ændring også i spånpladefabrik- kernes syn på bøgen, ses af de tyske spånpladefabrikkers stigende forbrug af denne træart, men årsagen hertil må også søges i utilstrækkeligt udbud af nåletræ og i den store prisforskel mellem bøg og gran. Her i. landet har spånplade- fabrikkerne som bekendt endnu ikke interesseret sig for bøg, skønt den formentlig ville kunne købes for ca. halv-

har et omfattende spilprogram med mange nyheder

MEKANISKE Allround-type 2'/2-6 tons

MEKANISKE for Bjergning 3 '/. - 6 '/2 tons

MEKANISKE for Udslæbning 1 -8 tons

HYDRAULISKE 2-6 tons

ELEKTRISKE 12 eller 24 volt Vægt 60 kg 2-3 tons

18-,30 62-25

6t ~]

6U-04 FJERNSTYRING

Flere af spillene kan fjernstyres elektrisk eller ved radio

REDSKABER OG TILBEHØR

Wire, stropper, wireblokke, laste- og slæbe- sakse, trækkroge m. m.

Træk fortjenesten hjem med 5EPSDn ^spil

Moderne spil bygget på 35 års erfaring

GENERALREPRÆSENTANT

WIBOLTT

»KRISTI N E HØJ« BI RKERØO. TELEFON (01) 814700

DANSK SKoVFoREN IN G

V. VOLDGADE 863 • KØBENHAVN V har følgende bøger til salg

findb. A. HOWARD GRØN: Skovbrugets Regnskabsvæsen) . db

~um . C. M. MØLLER: Vore skovtræarter og deres dyrkning ...

C. D. F. REVENTLOW: A Treatise on Forestry (udg. af Skov historisk Selskab .. ... ... ... ... . Forstlig lommehåndbog ... ... . Ær, 1959 (V. KJØLllY, AXEL S. SAllROE, P. MOLTESEN) . J. AARESTRlJP-FREDERII{SEN: Brahetrolleborgs historie

1786-1936, Kbh. 1953 ... ... ... ... . Nordisk Skovbrugslitteratur 1965 (årlige Litt.-ref.) .... . Skogsbruket i Norden, 1962 ... .. . . . Indholdsfortegnelse til Dansk Skovf. Tds. I, alfabetisk

del. Ved POUL A. HAUBERG .. .. ... . II. Systematisk del ... ... ... .... ... .... . Dansk Skovf. Redskabsdemonstration 1962. Ved AAGE

MARCUS PEDERSEN ... .... ... . Dansk Skovf. Redskabsdemonstration 1965.

Ved AA. MARCUS PEDERSEN & IB CLAUSAGER ... .

Kr.

28,00 24,00 54,00 20,00 33,00 12,00 10,00 9,00 5,00 10,00 10,00 5,00 15,00

DANSK SKOVFORENINGS

ØKONOMISK-STATISTISK AFDELING

VESTER VOLDGADE 86³ • KØBENHAVN V . MI 2166

!f. Anlæg og føring af skovregnskaber

!f. Regnskab- og driftskritiske undersøgelser

!f. Udarbejdelse af driftsplaner

!f. Ajourføringssystem for driftsplaner samt

!f. Servicearbejder :

Medhjælp ved afslutning af årsregnskaber, føring af driftskontrolbøger,

udhugningsmålinger m.m.

Afdelingen slår altid til rådighed med vejledning, udarbejdelse af overslag, udførelse af arbejder efter regning.

Relative priser 1938 = 100

91

80o~---__ - - - -- -- -__ - -- -- - - -__ ---r---,---

700

@

\BØg B.40-4'?

: Juneker II

,

1 Gran 21-24

,

: Timeløn

,

I Detailpristal

, ,

I Gran, savet. 4 "x4 "_6'1>:6"

,

! Bøge ri rkan ter 2¹¹ -3'~ • ca. 20" -30"

I

, ,

Timeløn I

p

"

I I I I I

,

600~---L'---~:---.---~---~---/~--~--

J r'-/ / , /

: ' 1\, / / 1/ ' \ J'/'

500 ^1/ I '/

; I /

I I

I : O

I

-li-J

Time10n/~j / '

400~-.-.---r---~----~L+--~~r---~ __ T/~~~--~--~~--+---

I ~ ^{/ :}

: / ;I ,

i , ../..--/ :

j

/f--C'"

/ ^{... /}

/ ;

/ ' I. Juocker II

Detail- pristal

,"'~:"'---

19 40 4 45 6 50 4 55

Fig, 2, Relative træpriser sammenlignet med relativ timeløn og detailpristal.

delen af den pris, der betales for gran (pr. m3 ), Det synes derfor optimistisk, hvis man anslår, at bøg pr, m³ højst kan opnå s.amme pris til spånpladefremstilling som gran,

6.0 Prisudviklingstendenser og prissammenligninger.

Prisudviklingen for rundt og savet træ af bøg og gran siden 38/39 er vist grafisk i fig, 2. Til sammenligning er

65

92

indlagt kurver for statsskovbrugets timeløn og detailpris- tallet. Grundlag for kurverne er for rundtræ : førkrigspriser efter skovforeningens prismeddelelser, maksimalpriser efter landbrugsministeriets bekendtgørelser og siden 1952 stats- skovbrugets vej ledende priser; for bmeløn og detailpristal : statsskovbrugets arbejdsoverenskomst henholdsvis statistisk departements årbog; og for savet træ: ministeriets mak'si- malprisbekendtgørelser og prismeddelelser fra træindustri- ens fællesrepræsentation. Relative priser er udregnet med 1938/39-priserne som basis.

For overskuelighedens skyld er der i fig. 2 kun medtaget enkelte karakteristiske ,effekter. Prisudviklingen for bøge- kævler i kvaliteterne A til C illustreres repræsentativt af kurven for B-kævler 40-49 cm og ringere kvahteter af kur- ven for junekerkævler II. Tilsvarende er kurven for uafk.

tømmer 21-24 cm repræsentativ for uafk. tømmer. Prisud- viklingen for stager, lægter og andre nåletræeffekter er af pladshensyn ikke medtaget, men den har stort set samme forløb som prisudviklingen for junekerkævler II.

Til yderligere belysning af prisudviklingen for vore vig- tigste skovtræarter er statsskovbrugets bruUomiddelpriser for de samlede, årlige hugster af bøg, eg og gran på B-di- strikterne (de egentlige skovdistrikter) oplagt grafisk i fig.

3 (kilde: statsskovbrugets årsoversigter) .

Disse kurvers beliggenhed påvirkes naturligvis af såvel effektpriserne som sortimentsforholdet, men da det drejer sig om middelpriser fra 21 distrikter, spredt over helle landet påvirkes kurverne næppe meget af -sidstnævnte faktor - i hvert fald ikke korttidigt. Løvtræpriserne gælder iøvrigt ved fast vej, medens nåletræpriserne gælder på skovningssted, d.v.s. at priskurven for nål,etræ skal forskydes lidt opad, - for de sidste år 5-6 kr.lm3 • Bruttomiddelprisen for bøg udgør således kun 70-75 % af bruUomiddelprisen for nåle- træ i 1965.

Tabel 5 er en s,lags overgangsbilag mellem fig. 2 og fig. 3, idet den viser de enkelte sortimenters relaLive andel i neUo-

Hvorfor

er der to koblingspedaler på en BUKH traktor

Fordi

kraftudtaget herved tilkobles helt uafhængigt af kørslen - og samtidig er kørslen helt uafhængig af kraftudtaget.

For standsning af traktoren og for gearskiftning trædes den inderste pedal halvt ned - og for standsning af kraftudtagsakslen trædes den yderste pedal halvt ned.

Hvis en af de 2 pedaler trædes helt ned, standser både kørslen og kraftudtagsakslen .

Ved kørsel med en mejetærsker kan man således standse kørslen uden at standse tærsketromlen, når den inderste pedal betjenes, og ved kørsel med en gødningsspreder kan man for enden af marken standse spredningen uden at standse kørslen, når den yderste pedal betjenes.

Samtidig har systemet den fordel, at man kan udføre dis- se fu nktioner samtid ig med, at man har begge hænder frie.

Tal med en BUKH forhandler om en demonstration og de rimelige anskaffelsesvilkår.

I

J

MOTORFABRIKEN BUKH A/s

KALUNDBORG

LA N I IO - 3 O - 6 O A R RENTEFOD 3

12 - 7

Bøgekævler,

Finer- og Plankekævler I og II

Egekævler

Askekævler

samt alle øvrige Løvtræsorter

J ø R G E N J ø R G E N S E N A/S

Augustenborggade 11 . Aarhus. (061) 4 66 66

SKOVPLANTER

_ a Ile Arter -

HAVEPLANTER

*"

HULKÆRHUS PLANTESKOLE

TELEFON: ANS 2S OG 38 RØDKÆRSBRO STATION Alle kulturer er underkastet danske Planteskolers Sundhedskontrol og Herkomstkontrollen.

Eg,Lærkog Douglas

købes til specialbrug

KARSHOLTE SAVVÆRK

v/H. Bamer jespersen. Dianalund

tlf. Dianalund 77

20

93

,r- "-

\ . / V

Fig. 3. Bruttomiddelpriserne for bøg, eg og gran 1937/65.

(Statsskovbrugets B-distrikter).

på-rod prisen for bøg. Sortimentsforholdet er taget fra skov- foreningens hugststatistik for bøg på Sjælland i 1964/65, salgspriserne er de vejledende priser fra oktoher 1965, og sortimentsomkostningerne er udregne't af S. AGGER-NIELSEN

til brug ved skovbrugsafdelingens økonomiske regneøvelser i 1965.

Det bemærkelsesværdige i tabel 5 er, at ,kævlerne i kva- liteterne A til og med C kun tegner sig for godt 30 % af massen, men for 60 % af NPR-værdien og at sortiments- omkostningerne for rummetereffekter er ca. de't dobbelte af sortimentsomkostningerne for kævleeffekter. Da vi må regne med, at arbejdslønnen vil være den stærkest stigende produktionsomkostning fremover, er det sidste ikke det mindst bemærkelsesværdige.

94

Tabel 5. De enkelle sortimenters relative andel i NPR-priseme for bøg på Sjælland

Sort i- Sorti- Relativ

ments- Salgs- Fast- Salgs- ments- l'PR- andel i Sortiment forhold pris masse- pris omkst. pris NPR

% kr./enh. tal kr./m³ kr./m³ kr./m³ % Kævler:

A

>

» 40-49 » 0,9 173 157 142 2,4

» 30- 39 » 1,2 135 123 108 2,5

il

>

» 40- 49 » 4,8 132 120 105 9,5

» 30-39 » 2,6 105 95 80 3,9

C

>

» 40- 49 » 3,9 98 89 74 5,5

» 30-39 » 3,a 31,6 75 68 53 3,3 60,0

D 4,9 60 55 39 3,6

Svelle ... 11,0 68 62 47 9,7

Juneker .... 18,3 63 57 18, l 39 13,5

Stav ... 2,0 36,2 73 66 18,9 48 1,8 28,6

Rumme/re:

Snitgavn .... 1,8 63 0,80 7\l 27,3 51 1,8 Gulvtræ ..... 10,6 54 0,75 72 29,6 42 8,5

Kemitræ ... 5,0 42 1,00 42 32,6 9 0,9

Brænde ... " 14,8 32,2 25 0,70 36 35,1 0,2 11,4

Sum ...... 100,0 100,0

Vejet gens .. 53

(Junekerkævler: 2/3 I il 66 lu. -1-1/3 II il 56 kr. = 63 kr./m3 , gulvtræ : 4/5 r il 56 kr.

+

Efter mange forstmænds opfattelse kan ær erstatte bøg på betydelige arealer i dansk s,kO'Vbrng. Det har derfor interesse at se, hvorledes disse to træarters handelsværdi,er ligger i forhold til hinanden. Dette lader s,ig ikke gøre på grundlag af danske priser, fordi vor hugst af ærer for lille til, at der