TIDSSKRIFT TILLIGE ORGAN

DANSK SKOVFORENINGS TIDSSKRIFT

TILLIGE ORGAN FOR

DANSKE FORSTKANDIDATERS FORENING

INDHOLD

Side Nekrolog:

Skovrider PETER BLOCH ••••••• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •• 33 Afhandlinger, artikler:

OKSBJERG, E.: Rødgranens vækst på vinderoderet hedeflade.. 36 LVSGAARD, L.: Om stormretning og stormfald ... 58 Kronik:

Personalia 1965 ... . . . .. 66

2. hæfte Februar 1966 LI årg.

Dansk Skovforenings Tidsskrift udkommer årlig med ca. go ark og u<bendes i 12 hæfter ca. den 25.

i hver måned.

Fortatterhonoraret er . p6 kr. pr. ark. Martik- ler over 8 sider leveres gratis 50 særtryk, når der samtidig med indleve- ringen af manuskriptet frelDlJættes ønske derom.

Eftertryk af tidsskriftets artikler uden redaktio- nens samtykke er ikke tilladt.

REDAKTIONSUDVALG:

Kammerherre, hofjægermester S. Timm, Jyderup (formand).

Professor, dr. H. A. Henriksen, Skovbrugsafddingen, Roligheds- vej 2g, København V.

. Professor Niels K. Hermansen, Skovbrugsafdelingen, Roligheds- vej 2g, København V •

Kontorchef N.P. Tulstrup, VesterVoldgade 86', København V.

REDAKTØR: (ansvarsh.) P. Hauberg.

DANSK SKOVFORENINGS SEKRETARIAT OG TIDSSKRIFTETS REDAKTION:

Vester Voldgade 86³ Kbh. V., Tlf. Mi 2166, Postgiro 1964- Tryk: Nielsen & Lydiche (M. Simmdlciær), København V.

JmDDIIIJ

^Toxaphene Thallium-hvede

Zi n kphosphid/antu-hvede Castrix-korn og -perler Mosegrisegift

Felsted 40963 Hadsten

213

HASLEV. Tlf. 1066(03695) ODENSE. Tlf. 128013 (09)

Brørup Snejbjerg Hammerum

395 42 551

Helstrup Hjørring Nykøbing M

112 2061 20215

øster Kippinge 185

Mu Idvarpegift Arbinol A Ukrudtsmidler Sprøjteopgaver

PALUDANS PLANTESKOLE A/S

KLARSKOV

Skovplanter . Hæk- og Hegnsplanter Prikleplanter

Alle godkendte Planter er underkastet Herkomstkontrollen

Forlang Prisliste Telt. Klarskov 9

SKOVRIDER PETER BLOCH

1894 til 1965

Da PETER BLOCH rejste til østen i 1921, var det for »at blive«. Man måtte dengang i højere grad end nu sætte alt ind på eet kort. For 40 år siden tog det længere tid at kom- me over de store afstande, og blot nogle hundrede kilometer ude i skovene boede man mere isoleret end nu om dage med biler og telefon. På sin vis gav det større ansvar; man havde bedre tid, og man var frem for alt i højere grad hen- vist til at leve med i de lok,ale forhold.

Efter at PETER BLOCH var blevet forstkandidat i 1918, gennemgik han hos ø.K. skolen i tropeskovbrug og fik tid- ligt betydelige opgaver for kompagniet i Siam. Først var det en årrække i de sydlige, tropisk fugtige skove, og der- efter groede han fast i de nordlige, mere behagelige og med deres indhold af Teak særligt interessante skove.

Arbejdet fangede ham, han kunne lide det. Det blev hans første store opgave med stadige rejser over store områder

6

34

og i nærmeste kontakt med landets egne forstmænd. Han blev fortrolig med sproget og derigennem med befolkning og myndigheder.

Bloch var frygtløs og venlig. To egenskaber af største be- tydning for en pioner, - såvel for ham personlig som for den sag, han tjener. Han kunne »få træet frem« og få del ned til savmøllen samtidig med at udvikle et forbilledligt samarbejde og venskab med forstmænd og administration i Siam. Han blev aldrig træt af at tale om og arbejde for en forbedret skovdrift med større beskyttelse af Teak mod den ukontrollerede brug af Hd.

1952 blev Bloch trukket tilbage til hovedkontoret i Kø- benhavn og havde sit arbejde der i fire år. Hvor utroligt det end lyder, blev der endnu tid for Bloch til at samle og opbygge et skovdistrikt af omfang som vore største, - og med en helt utrolig tilvækst. Det klarede han med nåleskov i Transvaal. Med enårige planter, - eller mere nøjagtigt 8 måneder gamle frøplanter, - af to mellemamerikanske fyr- rearter Pinus patula og Pinus Elliotl:ii kunne Bloch årlig tilplante op til omkring 1000 ha. Han var også lige ved at kunne være med ved første gennemhugning af noget af hans først plantede. Omkring syvende år med op til 12 m høje træer har man første gennemhugning, der giver ikke så få rummeter gavntræ.

Arbejdet i Afrika var noget nyt og stærkt afvigende fra, hvad Bloch havde haft til opgave i Siam. Med forbavsende ungdommelighed og friskhed formåede Bloch at indstille sig på opgaven, så han endog fik det sidste ny med. Han ind- førte »Tolneplov«, og allerede i september 1957 anlagde Bloch Sydafrikas, - og måske Afrikas første »træskue«.

Bloch begyndte med podning af udvalgte individer i de brugte mellemamerikanske fyrrearler og gik i nært teknisk samarbejde med statens og andre store skovforetagender.

Han havde sådan held med sit arbejde og så megen fart på, så sydafrikanernes skovforening glædede ham med be- søg, før han trak sig tilbage i 1962. Allerede i 1956 havde

35

Bloch fået K. VILLESEN (forstk,andidat 1939) til medarbej- der, og selv fik han som efterfølger H. STEENFELDT (forst- kandidat 1943).

Sammen med sin fag\.jge virksomhed i udlandet har Bloch været til stor hjælp for anden forstlig aktivitet ,i det frem- mede. Efter at være kommet hjem i 1962 og i tiden 1952- 56 var han ivrig deltager i forsøg på en oplysning om alt det, der lå uden for almindelig dansk skovbrug. Hertil var han vel rustet fra sit mangeårige arbejde i Siam og Syd- afrika udbygget med studier,ejser Lil Phillipinerne, Borneo, U.S.A. og Kanada. Dernæst var han ivrig fotograf, men frem for alt forstmand, der i »hjemmeperioderne« blev en hyp- pig og velset gæst bl.a. i Arboretet, hvorfra mange yngre kolleger vil huske hans muntre og altid veloplagte fortællen.

Samtidig med sin venlighed og frygtløshed besad Bloch betydelig myndighed, der altid var i det forsUiges tjeneste.

Det kom særlig Lil udtryk gennem hans mangeårige arbejde i Siams Teak-skove, - og ved et mærkeligt og lykkeligt ti"l- fælde blev det af enestående værdi for et dansk U-Iands- arbejde. Blochs sidste rejse til Siam (Thailand) faldt i no- vember 1964, da han var udsendt af Dansk Ekspeditions- fond i et studium ove l" Teak. Prof.essor HELGE VEDEL og underskrevne var med på rejsen, - og begge kan vi vidne om den begejstring og glæde, hvormed Bloch blev mod- taget i landsbyer, skove og ministerier.

Det var deres ven, - og vi andre i Teak-studierne og med projekter for videregående Teak-samarbejde blev vens ven.

Dette og meget andet skylder dansk skovbrug PETER BLOCH tak for.

c.

Syrach Larsen

7

RØDGRANENS VÆKST PÅ VINDERODERET HEDEFLADE

Af forstander ved Skovskolen E. OI(SHJERG

Som led i en fremstilling af tre nålelræarters udvikling Midtjylland er 'i Hedeselskabets Tidsskrift for maj 1965 trykt en artikel omhandlende arternes rodvækst, herunder en beskrivelse af rød- og douglasgranens forhold på sand- føgne områder i Kompedal plantage. Arternes udvikling på afføget hedejord, ofte kaldet blottet bund, er vist i nævnte artikels fig. 6, som også er taget i brug ,i nærværende, pla- ceret med samme figurnummer. Figuren viser, at rodsy- sternet hos både rød- og douglasgran breder sig i ovre t, et tyndt flyvesandslag, eventuelt blandet med lidt ahlrester, men at kun douglasgranen formår at trænge ned i under- grunden, som derved def-initionsmæssigt ikk·e længere skulle være undergrund. (se senere).

Tanken med at publicere nærværende iagttagelser, som alene gælder rødgran, er endnu engang at pege på det ejen- dommelige fænomen, at rødgranen normalt ikke kan vokse i undergrunden, selv når denne er blottet, d.v.s. lyngtørv, blegsand og ahl revet bort ved vindslid - ja, selv når un- dergrunden har ligget i dagen i 50-100 år. Om man i et mo- ræneområde graver grus, vil den rå grus i gravens bund og sider i de fleste geologiske aflejringer ret snart klædes med planter - ikke sjældent begyndende med gederams! Og ret hurtigt vil bund og sider danne et nyt ovre, ofte endda i en frodig udvikling med kraftig humusdannelse. I et sådant 10-20 årigt ovre vokser rødgran udmærket, med rødder til flere decimeters dybde. I undergrundsmateri'aler på hede- flader, som har været afføget i 100 år, er det svært at få øje på humusdannelse, og rødgranens rødder kan kun træn-

7*

12 . 15.000 m

³

træ

EFTERLYSES

Signalement:

Særlig ask, bøg og eg.

Oplysninger

Om ethvert parti - uanset beliggenhed - der købes lil gældende dagspris .... bedes givet til

AfsKOLDS SAVVÆRK

Kerteminde

leif. 55 - 295 og 515 Køber af Iræ siden 1888

Hako - Holder Traktorer - fræsere - plantemaskiner m. m.

For skovbrug og planteskoler.

JENS KRISTENSEN.

»Steenbek«. Brabrand Tlf. 061·60944

Vi er købere til tømmer i diverse dimensioner,

master i små og store størrelser, kassetræ i 0.85 og 1.00 m længde til omgående eller senere levering.

Vi søger gerne forbindelse med varige leverandører.

Ring eller skriv venligst til

St. Hjøllund Savværk. HjøllundSt.Jyllandtlf.(0681) Hjøllund 5

DET FYENSKE TRÆLASTKOMPAGNI

^{A /.}

ODENSE TELEFON (og) IUU~

A F FA L D S K U RV E for Skove

og

Lysthaver

Udført i Samraad med Turistforeningen PaJent anmeldt

EMIL DEDERDING

TELF. il! G I R UJ

Glasvej IO

København NV.

37

ge meget lidt ned, måske kun 5-10 cm. Der kan altså være en sammenhæng mellem humusdannelse og -udfældning og rødgranrøddernes vækst; der kan være en fælles årsag til, at der på »gammel« hedeundergrund ikke er dannet et (syn- ligt) humuslag og til granrøddernes dårlige vækst; og en- delig kan de to fænomener have mange, tildels forskellige årsager. Forinden disse spørgsmål nærmere omtales kan det

"ære rimeligt i hovedtræk at skitsere jordbundsforholdene på Kompedal og Gludsted hedeflader, i hvis sandflugtsom- råder iagttagelserne over rødgranens vækst er udført.

Jordbunden på Gludsted-Hjøllund og Kompedal fladerne.

De nordlige og mellemste dele af Gludsted plantage inde- holder, bOliset fra Kompedalens uregelmæssigheder, kun mindre variationer i bonitet. Hist og her findes lavninger med sammenflydt humus eller steder hvor tidligere kær- eller mosedannelser er overføget med sand, i alle tilfælde lokaliteter med over normal produktion. Kompedals nord- ligste og mellemste dele er langt mere vekslende i frugtbar- hed. Den vigtigste årsag til denne lIensartethed ,er en vold- som sandflugt, som først tog sin afslutning omkring år 1800, og som senere tidvis blussede op igen.

Også i Gludsted plantage, nemlig i dens sydlige del, fin- des et s'andflugtsområde, Gludsted Sande, som byder på end- nu stærkere vækstkontraster end størstedelen af Kompedal.

o

Fig.!

I den sydlige del af Kompedal og i den sydøstlige del af Glud- sted træder en noget lerholdig grusmoræne læt op til ovret, og her findes plantagernes bedste rødgranbevoksninger.

38

løvrigt er undergrunden, som selv ganske få mindre profiler vil vise, meget vekslende både i Gludsted og Kompedal. At der også i mere eksakte fysiske og kemiske data er store forskelle fra hede til hede, fremgår af TUXEN'S, RØRDAM'S og flere andres ana- lys,er, sam senere skal omtales. Stort set er, når man ser bort fra den undergrund, der er præget af moræne, Kompedals C-horizoTit dannet af grovere materiale end Gludsteds.

Kompedalfladen er beskrevet af P. E. MULLER (1924) som en del af »Moselund keglen« (side 40-41) og senere er der efter branden i 1947 på Skovreguleringens initiativ foretaget en om- fattende jordbundsbeskrivelse af nuværende skovrider E. LAU- MANN JØRGENSEN (upubl.) og af distriktet i forbindelse med nu- værende dr. agro. V. JENSEN'S undersøgelser (upubl.) Forf. har haft lejlighed til at studere disse profiler og flere andre, som er åbnet af skovrider A. HVlID og af forf.

Gludsted plantages jor·der er bedst kendt gennem et arbejde af S. RIX (1927) og forf. kan bekræfte det indtryk af undergrundens stærke variation, som RIX har givet. Særligt ved beskrivelse af sandflugtsområder, møder man et problem vedr. nomenklatur, som bør afklares. Betegnelsen undergrund gælder mere alment den nederste del af profilen, som er upåvirket af klimatiske og biologiske processer. I nærværende fremstilling vil det være praktisk at indskrænke definitionen til »de af klimatogene pro- cesser upåvirkede jordlag«, en opfattelse som slutter sig til P. E.

MULLER'S 1884, side 36), hvor han taler om egerødder, der går dybt ned i undergrunden.

Naturligvis bør man sikre sig mod evt. misforståelser ved til definitionen at føje: »såvidt en sådan påvirkning kan iagttages med det blotte øje«.

Kytter og deres bevoksning.

En nærmere beskrivelse af en af dæmpning fremkaldt kyUe er tidligere givet af forL (1958, fig. 2) og fra samme område, Gludsted Sande; er nærvær-ende fig. 1 hentet. Til venstre på figuren er der af vinden bortført sand, tilhøjre pålejret sand. Fygningen er standset ved et stenlag, der fremtræder næsten som en brolægning, og som indeholder sandslebne sten.

Den sanddæmpning, der formede dette område af paral- lelle diger i Nord-Syd med 12-15 mm mellemrum, foregik formentlig for godt 100 år siden. I hvert fald findes der be-

39

retninger om sådanne foranstaltninger på den tid, men det er ikke forf. bekendt, om der har forekommet tidligere fyg- ninger i historisk tid. Det er dog sandsynligt.

Det er ikke bekendt, hvor lang tids sandflugt af en vis gennemsnitlig vindstyrke, der er nødvendig for at frem- kalde slibningsfaceUer på det ·i området forekommende sten- materiale, men det er sandsynligt, at fænomenet skyldes årtusinders sandflugt isenglacialtiden.

Uanset hvornår »brolægningen« er fremkaldt, så er den til grund liggende proces den simple, at alle partikler under en vis størrelse er blæst bort, indtil de tungere partikler har dannet en ubrudt overflade. Sådanne overflader, blottede eller fossile, findes mange steder på vore hedeflader og bak- keøer, f.eks. på den nær Gludsted Sande liggende bakkeø Isenbjerg, på de vestlige bakkeøer, nord og syd for Ring- købing, og helt inde ved israndslinien i Gludsted plantages nordøstlige udkant, ved det såkaldte Sebstrup Sande (Rix, l. c. side 114-120).

I øvrigt har OPPERMAi':N (1924, side 356 U.) omtalt sand- flugtdannelser i Gludstedegnen og givet et stærkt incita- ment til at udrede sandflugtens historie.

Profilerne i Gludsted Sande er noget forskellige. Snart findes der under fygesandet rester af en eller flere lyng- skjolde med tilhørende, ofte meget tynde blegsandslag (Oks- bjerg 1958 fig. 2), snart er der 'ingen eller kun antydninger af sådanne. I det på fig. 1 viste eksempel er der foregået en podsolering af fygesandet i kytlen, men udfældningen er sket i og over det tegnede ahllag, der formentlig er lokali- telens oprindelige, om man kan tale omen oprindelig pro- fil. For Gludsted Sande og for mange mindre eroderede heder er det karakteristisk, at der er en stærk udfældning -- ofte den eneste tydelige B-horizont - netop i og umiddel- bart under stenlaget.

Som det ses på tegningen, er ahlen tykkest under kyUen, og her stedvis ret hård. Hvor stenlaget er blotlet,er en del af ahlens øvre del borte, måske oksyderet, måske nedvasket.

l

^urØrl

bevoksning

8

6

cm 'mm

80 70 Profil 60 50 40 30 20 10 O N

la-12 7-1 12.6 12.2 li.

40

Nord

\~iva ^{... n ,} m""

Kulis

5

13.8 14.4 12.8

r

omqnf;flel \ oreo/~ \

9

4 23/6 1951

150 2Lz 16.2 19.8 21.6

18.4

Fig.2 10

22.0 20.4

D

N-qr/>cIsM..

nJnq '\

21.4

11 12 \

13 \ 2 1

1 2

ProfilOuol rv

AHL

Profil 13 14 20.0 17,2 ] Gran-

18.6 16.4 be- voksn.

17.8 15.9 hØjde

m.

1951

Både under kyUe og blottet bund findes de karakterist·iske ahltappe, ofte under sten, men det er vanskeligt at afgøre, om de dybere udfældninger er kraftigst under den blottede bund.

Figurerne 2 og 4 viser eksempler på rødgranens vækst på flyvesandslag af forskellig dybde, fig. 4 er kun i ringe grad stiliseret. Granens højde på sandvoldene er 17-20 m, på blottet bund 5-11 m. Højdeforskellen er mindsket lidt de senere år, hvilket dels kan skyldes, at de mindre træer kan være fysiologisk yngre og .j øvrigt er beskyttede mod

8

FARSTRUP SAVVÆRK

& STOLEFABRIK A/S

Grund!. 1910

FARSTRUP ST Telefon Veflinge 28-48-128

Er køber til kævler i eg og bøg

Eg~

Lærk og Douglas

købes til specialbrug

KARSHOLTE SAVVÆRK

v/H. Barner Jespersen. Dianalund tlf. DIanalund 77

LANDIiREDITKASSEN

FRITZ HANSENS EFT. ^A/S

Dronninaen.pde 3, København K

yder laan i landbrug. skov- og havebrug paa øerne.

Tilbud kan giyes til rentefod 31/ 2, 4. 41/ 2, 5. 51 / 2, 6.

61/ 2 og 7 pet. i 60-aarige. 30-aarige og 10-aarige laan.

saml grundforbedringslaan.

Credilkassen for Landejendomme

ANKER HEEGAARDSGADE 4. KØBENHAVN V. TLF. 01-159635

l/S Grindsted Imprægneringsanstalt

er køber af nåletræ til master alle størrelser fra 6,7 m 14 cm top til 12,2 m 21 cm i top.

Kontant afregning

Grindsted tif. 171

41

vind og sol, dels at en oprindelig bjergfyrindblanding er en- deligt bortfaldet for 12-15 år siden. Fyrrene har næppe haft stor betydning på digerne - måske slet ikke eksisteret her - men har formentlig efter en gavnende periode bety- det en hæmning for udviklingen af granerne på blottet bund, og måske en infektion med rodfordærver.

Rødgranens produktion på sanddriver synes under en omdriftstid at blive to-fem gange så stor som på afføgne steder i nærheden, i.e. med samme undergrund, jfr. nogle eksempler fra Kompedal plantage, afd. 342, Silkeborg Nord- skov, afd. 140, samt de i fig. 2 og 4 afbildede lokaliteter, Rosenholm og Gludsted Sande (WEST-NIELSEN & OKSBJERG

1954/55 side 16-19).

Fra det sidstnævnte arbejde er det værd at notere, at rødgran på kytter har en rodfordærverfrekvens på omkring 20 % af værdierne for gran på blottet bund, uanset at der består en stærk infiltration mellem rodsystemer af sunde graner på kyUen og de rådangrebne ved kyttens fod, et for- hold som kunne godtgøres både i Kompedal og i Gludsted Sande. Påvisning af et for to eller flere træer fælles rod- rum udførtes ved at tilføre et lille areal, 25 X 25 cm af morlaget, radioaktivt fosfat og derpå fastslå, at der i flere af de nærmest stående træer både syge og sunde, forekom- mer stråling. (OKSBJERG 1958).

E. LØFTING har tidligere (1937) omtalt, at sitkagraner, der står på fygesandlag over moræne, er særligt sunde.

Rødgranens roddannelse på kytter og blottet bund.

Et eksempel på rodudvikling hos gran på fygesandslag af forskellig tykkelse er vist på fig. 3, som refererer til sam- me lokalitet i Gludsted Sande som fig. 1.

For at kunne vis·e røddernes udbredelse i udfældnings- laget er kun sten, ikke ahl, tegnet. På blottet bund er over- fladen helt uigennemtrængelig med en spade, idet den er brolagt med et dobbelt lag: øverst større granrødder, ne- derst facetslebne sten.

8*

42

Fig.3

Det er naturligvis kun de større rødder, der er skitserede tegningen, som derfor mest belyser rod systemets place- ring. Dets funktion beror stærkest på udviklingen af mindre rødder, dværgrødder med et enormt antal rodspidser pr.

liter rodvolumen.

Dværgrødder eller kortrødder findes i alt væsent}i.gt i to lag, i gran moren og i ahllaget, men hvor der er fossile lyngskjold, er også dis·se ret tæt besat med dværgrødder.

I dybtliggende morrester og i ahlen er rodspidsdannelsen, så- vidt jeg har kunnet konstatere, begrænset til efteråret, her er rodvævet den øvrige del af året ejendommeligt »dødt«. I gran- moren er rodspidsdannelsen kraftig både i forsommeren og i høstmånederne. I meget varme somre ændr·es roddannelsen i store dele af rodsystemet. Således kunne man i eftersommeren 1955 og 1959 på kytter iagttage en meget almindelig langmds- dannelse i allag og i fossil humus samt i granmorens nederste lag, som her er et H-lag, der holder sig fugtigt selv i lange tør- perioder ^(OKSBJERG 1963, s. 147-51). Først efter nogen tids regn- vejr i efterårsmånederne begyndte der også i det øvrige morlag en kraftig langrodsdannelse, som imidlertid næste forår overgik i den sædvanlige kortrodsdannelse, der er karakteristisk for humusrige lag.

I ahllaget under blottet bund kan langrodsdannelse iagttages ret almindeligt i efterårsmånederne, altså også efter »normale«

somre.

Det er bekendt, at tørke kan fremkalde kortrodsdannelse på langrødder, f. eks. i planteskoler, de store rodspidser ligesom

43

visner og på siderne af langrødder dannes små rodspidser og nogle dværgrødder.

I den i fig. 3 refererede situation har granen på kylten sendt kraftige rødder ned gennem fygesandet, og der forekommer næ- sten pælerodsdannelse hos visse individer. Både store og små rødder går gennem ahlen, men går kun hist og her nogle deci- meter ned i undergrunden, idet de omtrent følger de sammen- hængende mørke tunger.

Man kunne måske tænke sig, at træet i kyttens ret store vo- lumen havde »tilstrækkelig plads« til et passende stort rodsystem, men sådant er vist sjældent tilfældet. Træernes rodsystemer eks- panderer formen tlig på lettere jorder meget langt, om der findes mulighed for rødderne at vokse, og kun under flyvesandslag, som er over 1¹h m dybe, kan man se ahl med ringe tæthed af gran- rødder. En vis rodekspansion medfører altså ikke nødvendigt stor rodtæthed i rodsystemets periferi selv ikke i et godt vækst- medium som fossile humuslag. Ved tilførsel af radioaktivt fosfat

(OKSBJERG 1958, side 72-73) er det vist, at rodoptagelsen fra humuslag i større dybde end 1,25 m er forsvindende. Vandopta- gelse forudsætter dog ikke næringsoptagelse.

At rødderne ikke kan vokse i undergrunden får man et klart billede af ved at grav,e under den blottede bund. Vel ser man nu og da en rod gå i dybden, ofte følgende humus- fældn.inger, men den store rodmængde er lejret i og umid- delbart under ahlen, lidt dyber-e under denne end tilfældet var i kytten. Tilsyneladende går processerne, som med ti-

Fig, I,

44

den vil danne ,en dybere overgrund i denne tidligere under- grund, ganske langsomt. Disse processer, som nu har fore- gået i ca. 100 år på dette sted, har endnu ikke formået at påvirke undergrundens »rodfjendtlighed« til større dybde end 10-20 cm. Venstre del af Fig. 3 viser særlig dyb rod- dannelse.

Figurerne 1-4 kunne, med næsten identiske mål, være hentet fra forskellige sandføgne områder af Kompedal, og undergrundens yderst lave rodfrekvens er det mest frem- herskende fællestræk for rødgranens vækst på de dele af Gludsted og Kompedal plantager, som ikke har moræne- materiale i undergrunden - ja, det genfindes endog i under- grund som synes at indeholde det usorterede morænema- teriale i den sydlige del af Kompedal.

På Gludst-ed og Kompedal o.m.a. hedeflader er granens vækst således begrænset af det nærings- og vand forråd, som findes i overgrunden, sålænge jordbunden er i sin nuværen- de tilstand, karakteriseret ved en kvælstoffattig podsol med

»rodfjendtlig« undergrund.

Denne erkendelse gælder kun ved visse undtagelser, f.eks.

kan ahlen, som tilfældet er på det med pil viste sted på fig.

3, være så hård, at rødderne ikke går ind i den. Stort set er ahlen dog velbesat med rødder, og den reolpløjning, som er blevet vore yngre plantager til del har ikke væsentlig øget rødgranens rodrum. Derimod har den drænet over- jorden og fremkaldt andre ændringer, som har fremmet tilvæksten, ihvertfald i bevoksningens ungdom.

Over- og undergrund som vækstmedium for rødgran.

Til bestemmelse af nogle data vedr. vand- og næringsind- hold i kytter og blottet bund valgtes et dæmpningsdige og en tilsvarende afføget stribe, hvor rødgranernes vækst har forløbet som vist på fig. 3 og 4, og som har »runde tal« for dybden af profilens horizonter, således som det fremgår af skema 1.

P. BORK INDUSTRI

^A/S

OREHOVED

---~)

Erfaringen viser:

BEO GM

General Motors

Alle, der er beskæftiget indenfor skovbrug, ved, hvad moderne, rationel drift er værd. Det betaler sig at være udrustet med køretøjer, der kan klare enhver forhindring - komme frem med den tungeste last l

- Tid er penge, og der er penge tjent ved vælge de robuste, driftssikre Bedford lastvogne. r. eks. den viste Bedford KHTC 14 med 2 gears bagaksel -6 eyl. 131 HK dieselmotor -120·' akselafstand -5 trins synkroniseret gear- kasse. -opbygget som langlommervogn -lasteevne ca. 14000 kg

der er penge i

RO

Bedford: Danmarks mest solgte lastvogn de sidste 15 år!

45

Skema 1.

Ombyt-

nings- Vandindhold i pct. Tilgænge- Kytte Dyb- Fos- kapacitet v. field capac. v. visne- ligt vand de u. for mek. (forårsti1stand) grænsen pr. hori- over- Rt syre- Kali- NH. pr. vægt- vol. vægt- vol. son t, mm

11. pH tal tal liter pct. pet. pet. pct. nedbør Granmor 0-10 3.6 0.3 7.3 19.7 240 42 100 17 25 Humøst

Fygesand 10-20 4.0 0.3 0.7 2.8 12 15 2 3 12 Fygesand 20-35 4.0 0.1 0.4 1.8 10 13 2 3 15(15em) Fossil. } 35-45

lyngskj. 4.0 0.1 1.3 8.4 22 22 6 6 16

Blegsand 45-55 4.0 0.0 0.2 1.6 10 13 2 3 10 Ahl 55-70 4.0 0.:\ 1.9 23.2 :\3 31 9 8 35(15cm) Undergr. 70-80 4.7 0.6 1.0 3.75 7 10 2 3 7

lait 120 Blollel

bund

Granmor 0-6 3.9 0.5 2.8 9.8 100 32 70 14 11(6cm) Ahlrester

& rødsand 7-17 4.4 0.4 1.6 11.8 19 23 6 7 16

Undergr.

m.enkelte

granrød. 17-32 4.7 0.6 1.2 3.2 7 10 2 3 11 lait 38

Skema 1. Nogle kemisk-fysiske data vedr. profilens forskellige hori- zonter i kytte og på bar bund, hvor oprindelig overjord undtagen lidt ahl og rødsand er føget bort. Hverken under ]{ylten eller i den afføgne bund er undergrunden besat med rødder, og træerne på kytten (jfr. fig. 3 og 4) råder derfor over en tilgængelig vandmængde, som er 3-4 gange så stor, som den der findes i den blottede bund, og i kytten findes en basebytningskapaeitet, som er ca. 70 mekv. mod den afføgne bunds ca.

22 mekv. Der er, som ventet, en god overensstemmelse mellem horizon- ternes fugtdata og deres ionbytningsevne (ASLYNG 1952).

De lave fosforsyretal for morlag skyldes (OKSBJERG 1957 side 184- 186), at sur ekstraktion af sur humus bringer meget lidt fosfat i op- løsning i forhold til resultatet af en tilsyneladende langt mildere eks- traktionsmetode, nemlig våd rystning med Nazeolit, d.v.s. en svagt basisk ionbytter. (Hedeselskabets fosfatlal).

Blegsandshorizonter har altid mindre rod tæthed end humusl'ige ho- rizonter, men i en kytte af en sanddybde som den angivne er rod- tætheden i blegsand noget større end i dybere kytter (OI{SBJERG 1\)63).

46

Vedrørende de i skema 1 angivne målinger kan oplyses, at pH er bestemt ved elektrometriske metoder (alm. potentiometer eller kinhydronelektroder) ag målinger er foretaget i vandig suspen- sion uden salttilsætning. Fosforsyretal er bestemt i sur, kaJitallet i salt ekstrakt. Ombytningskapaciteten er angivet som milliækvi- valenter NH₄ tilbageholdt pr. liter jord efter mætning med en svagt sur ammoniumacetat (pH ca. 6.5). Vandindholdet ved

»field capacity« er målt på prøver, udtaget i mildt, men tørt vejr i januar 1955, medens vandindholdet ved visnegrænsen er målt efter balancering af flade jOl'dprøver mod svovlsyre, hvis osmo- tiske tryk under forsøgene ændredes fra ca. 16 til ca. 13 atm.

Balanceringen foregik i en mørk kælder med konstant tem- peratur.

Prøverne var \"ed begge målinger i »quasi naturlig« lejring, udtaget med et bO'r af rustfrit stål og afskåret i »pølseskiver«, så- vidt dette var muligt.

En del af de i skema 1 omtalte prøver blev udtaget i flere sæt, og kontrol på egne målinger foretoges af Statens Planteavlslabo- ratorium og Landbohøjskolens hydrotekniske Laboratorium. Man- ge lignende undersøgelser, omtalt i det følgende, udførtes af Hedeselskabets Laboratorium.

Forundersøgelser havde vist, at vandindholdet ved visnegræn- sen havde amtrent samme værdi for løst lejrede prøver og for prøver i naturlig lejring. Derimod giver bestemmelse af vand- indhold ved »field capacity« helt forskellige resultater alt efter hvilken metode, der anvendes.

Jordprøver fra Kompedal plantage undersøgtes 1951-53 af V.

JENSEN (upubI.) og af mig 1951, 1953 og 1955 (OKSBJERG 1963).

Værdierne af field capaciteten i V. JENSEN'S og mine målinger var meget forskellige, selv for prøver udtaget i samme profil og for hinanden ganske nærliggende profilers karakteristiske hori- zonter. V. JENSEN'S meto'de var en vandmætning af jordprøverne med efterfølgende fortrængning af en del af vandindholdet ved et overtryk på ca. 500 cm vandsøjle (pF

=

^2.7). Selvom V. JEN- SEN'S arbejdsmetode indeholdt en sigtning af tørrede jordprøver, så kan hans, i forhold til mine, større værdier kun forklares ved, at de af mig udtagne prøver (udtagningstider fra jan.-april) har haft en langt mindre pF, nemlig en værdi, som efter V. JENSEN' S

undersøgelser må ligge omtrent ved pF

=

^ca. 1.2. Dette betyder, at hedebunden »suger« mindre end de jorder, for hvilke de på- gældende jordfysiske metoder er udarbejdede. Formentlig er et jordJags indhO'ld ved rigelig vandtilførsel (»vandmætning«) af- hængigt af de jordlag som ligger under det. De und.erliggende lag

47

kan dels standse nedsivning (vanddrukne eller tætte lag) eller mindske dennes ledning nedad (meget grovkornede lag).

H. HOLSTENER-JØRGENSEN har (upubJ.) i 1952 sammen med forf.

udtaget jordprøver i Kompedal plantage. Hans værdier for diffe- rencen mellem vandindhold ved »vandmælning« og ved 15 alm.

sug er meget høje. HOLSTENER-JØRGENSEN'S »vanclmætning« må betyde mætning til pF=O ag hans stærkeste sug må være udført på en anden måde end V. JENSEN'S. HOLSTENER-JØRGENSEN'S vær- dier for »Iilgængeligt vancl« er således defineret anderledes end V. JENSEN'S og forfatterens.

Vandreserve og vedproduktion

sandvoldenes rækker 'af kraftligtvoksende rødgraner er der få stubbe, og den stående vedmasse svarer sandsynlig- vis nogenlunde bil den totale produktion. En angivelse af masse pr. ha er vans·kelig, fordi man ikke på forhånd kan sige, om man til de tre rækkers areal bør medregne en del af den blottede bund ved voldens fod. Medregnes 30 cm på hver s,ide af voldens basis, bliver den s,amlede produktion i træernes l,iv 315 m³ pr. ha (yngre stød medregnet). En så- dan begrænsning af det til rækkerne korresponderende areal synes rimeliigt, når man ser, at flere af de træer, som står på blottet bund, tæt ind bil voldene, har en lige så god udvikling, som træer, der står midt på den afføgne stribe, d.v.s. de tre kraftigtvoksende trærækker på volden øver kun en mild konkurrence overfor de mindre træer på blottet bund. Produktionen på dette sidste voksested udgør 75 m3 ,

bjergfyrren medregnet.

Disse to, meget forskellige tal for totalproduktionen ind- går i nedenstående tabel 2, sammen med data fra en un- dersøgelse af Rosenholm, Gludsted Sande, en bevoksning, som er plantet på en ca. Yz ha stor sammen fygning af sand og som er beskrevet på fig. 2. Den kemisk fysiske under- søgelse her er udført samtidig med den i skema 1 omtalte, og resultaterne loigner dennes så meget, at en detailleret redegørelse kun vme blive en gentagelse. Træmalingen Rosenholm udførtes 1953, ved sandvoldene 1956.

9*

48

Tabel 2.

Gludsted Sande Område med

dæmpningsdige

Sand·

vold Tilsyneladende vandkapacit..mm 120 Samlet produk·

tion, m" 315

Blottet bund

38 75

Samlet påfygningsområde. kaldet

»Rosenholm«

Profilerne

6 & 7

Vestligste del. vist på blottet bund fig. 2

35 50

60 120

Profilerne

3.9 & 10

vist på flg. 2

140 240

Med udtrykket »ti!syneladende vandkapacitet« (apparantly water capacity. OKSBJERG 1963) menes resultatet af rent fysiske målinger og beregninger, medens man ikke har søgt at beregne, hvormeget af mor· og moslagenes vandindhold, som fordampe\' i en tør periode eller ha\' angivet rodtæthed, d.v.s. ha\' søgt at måle i hvilken grad rødderne med den forelig'gende placering af disse kan tømme det pågældende jord\'ums vandreserver. He\' kan man fra det foranstående resumere flg.:

I dybe fygesandslag, d.v.s. hvor afstanden mellem det nuvæ·

\'ende ovre og det op\'indelige ahllag er over 1 m, vi! rodtætheden, selv hvo\' de\' er fossile humushodzonter, som stimulerer rod- væksten, være ret lille i de nede\'ste 30-40 cm sand og i ahllaget, bortset fra jordrummet lige unde\' stammebasis, hvo\' ret dybe rødder kan forekomme.

I tørkesom\'e,som f.eks. 1955 og 1959, dl de nederste jo\'dlag såvel som en mindre del af morlaget, nemlig H-laget, selv gennem to måneders tørke, bibeholde en fugtgrad, SOll el' højere end visnegrænsens. Et så fugtigt H-lag forekommer dog kun i meget tykke morlag.

Den almindelige minslming af årringen i og efter et tørke- år, som karakteriserer også de to ovennævnte tørkesomre, findes i alle rødgranbevoksninger i Gludsted og Kompedal pi-antager både på »normal« hedebund, på afføget som på tilføget bund. Fig. 5 viser god overensstemmelse mellem træer på kytter og på blottet bund. Vi ser altså at en tørke- sommer kan manifesteres i en bevoksnings vækst, selvom dens jordbund indenfor et volumen, der omsluttes af dens rødder, indeholder ret betydelige re·server.

"-

... ID tO

E

Valsekløvsav

~

~ /O

..:..:::

~

O'l

I ..$

0/0

/8

v,Q

:-le

C;,'O

e'<.

'0.

^e<"

o'<.~

~ '>.~

^\\e'<.

l ;",\v

-v\"

SAVVÆRKSMASKINER

-::;oe o'<.\.'<.

~~~

60

^C;,((

\'O~

~\t,~ ^'\ 'O~

^.

~o~

BarkskrælIer

'<. - ' \

~a.~C;,

^{c\e

- - -~u\\e\:>o

BOLOW MØLLER Maskinfabrik, Roskilde ---BarkskrælIer T elf. (03) 351898

Afkortersav Split-opklodssav m. rullebord

SKOV· ELEFANT . H lAB KRAN

Den nye HIAB SKOV-ELEFANT model177 nu med 5000 kgm. kapacitet

HIAB SKOV-ELEFANTer den ledende kran hvad enten det gælder kørsel af træ i korte længder eller kævler. Der findes et omfattende udvalg af hy- draulisk hjælpeværktøj for yderligere rationalisering af skov-transporter. Vi har nu også fornøjelsen at kunne til- byde det fremragende BOUGHTON HYDRAULISKE SPIL, der kan leve- res i mange modeller med forskellig kapacitet.

!Rekvirer specialbrochure fra .. . . .

BOU8HTOH

SPIL

49

Uanset at bevoksningen i Rosenholm ikke synes at ud- nytte alt tilgængeligt vand i de dele med dybe sandi ag, så er den samlede hidtidige produktion (stubbene medregnet) dog proportional med sanddybden eller med den »tilsyne- ladende vandkapaeitet«, thi medens denne som ovennævnt varierer fra 35 mm længst mod vest over 50 mm ved profil 7 til 140 mm midt i holmen, varierer den nu målelige pro- dukNon, beregnet pr. ha fra målinger af småarealer å 10 X 10 m fra 60 m³ længst mod vest over 120 m³ ved pro- fil 7 til 240 m³ midt i holmen. (målt 1953).

Som ofte i biologiske funktioner, omhandlende enkeltfak- torers effekt på totalprodukt'ionen, er dosero.es grænseværdi størst nær minimet, hvor en øgeise på 15 mm i vandkapa- eitet medfører en fordohling af produktionen fra 60 til 120 m3 • Den mindre effekt af yderliigere doser kan i dette til- fælde skyldes eo. for lav rodintensitet.

Større reserver giver sig ikke alene udtryk i en bedre produktion, men også .j en bedre sundhed, bl.a. i en mindre hyppighed af rodfordærver, alt måske virkninger af det i tørkesomre uudnyttede vandindhold, som af træerne opta-

600

500

400 ÅRRING GN.SNtTL.

1905 10 15

- -." SLOTTET BUNO(9TRAO) ---~ DIGERNE 1-) (11 TRAD)

1920 25 1930 1940 '-5 1950 55 1960

Fig. 5

50

ges ved langrodsdannelsen i de efter længere tids tørke end- nu fugtige horozonter.

Mangel på reserver i granens ,rodrum udsætter rødderne for partiel 'afdøen, hvilket formentlig giver mere langvarige skader. Store reserver mu"iggør rodvækst i visse dele af pro-

f~len også efter lang tids tørke, men hindrer ikke (se fig. 5), at rødgranens årringe tydeligt mindskes i og efter tørkeår.

Næringsoptagelse og vedproduktion

Der er som foran tabellaflisk skitseret en god sammen- hæng mellem vandreserver og vedprodukt~on, men heraf følger ikke at va'riationer i tilvækst fra sted Hl sted i Glud- sted Sande er forårsaget af tilsvarende forskelle i jordbun- dens vandreservel'. Variationernes årsag kunne lige så godt være andre jordbundsegenskaber, som ændres sammen med vandreserverne. At sådanne egenskaber fiindes ses af skema 1, hvor både fosforsyretal, kalital og ombytningskapacitet samvarierer med vandreserverne. I hidtidige gødningsforsøg på midtjyske heder har man dog ikke set megen virkning af fosfat og kali. Dette kan skyldes upåagtede forhold, som omtales i det senere afsnit: grundforbedring på afføgne sande og almindelige hedeflader.

Formentlig er hverken vand- eller næflingsmængde pr. m³ jord tilstrækkelig til, at granen kan opnå en optimal til- vækst, det være Slig på kytte eller blottet bund. En så svag koncentration af vand og næring forudsætter en uøkono- misk stor udbredelse af rod systemet for at forsyningsbeho-

"ene kan opfyldes, og dermed må den overjordiske masse- produktion mindskes.

løvfligt siger fosforsyretallet måske ikke så meget om træernes P-forsyning. De større værdier, der opnås ved selv s\'agt basisk ekstraktion - beroende på en ændring af P- forbindelsernes opløselighed og en momentan oksydation af humusstofferne - tyder på, at mykoTrhizer med oksydase- sekret'ion kan optage mere fosfat, end man efter tallene i skema 1 skulle nnte, medens i dette sure medium den svage

51

syrning, som fremkaldes af røddernes CO2-dannelse ved højere pH-niveauer, må være uden betydning. Undergrun- dens relativt store fosforsyretal ved sur ekstraktion kan blot skyldes, at jordprøverne herfra er mere basiske (se tabel 5, OKSRJERG 1957). P-Bestemmelse efter SUl' ekstrak- tion er utilstrækkelig til at karakterisere sure jordprøver.

En meget oplysende næringsanalyse vil, som bekendt, være en undersøgelse af de to profilers kvælstofforhold. En sådan er imidlertid ikke muligt med de i dag til rådighed stående metoder.

Et vist skøn over N-ernæringen kan baseres på nåleanalyser. Af sådanne er kun N-analyser udført, men til gengæld på tre forskel- lige tidspunkter, således:

1951 (20 træer på hvert voksested. alle nåle på 3. grenkrans er repræsenteret)

1955 (4 lræer på hvert voksested. nåle fra yder- ste skud på 3. grenkrans)

1960 yderste skud på samme 8 træer

!\ i % af tørstof Kytte blottet bund

1.01 1.15 1.20

0.87 1.06 1.14

Af disse bestemmelser omfalter kun den første tilstrækkelig mange træer til, at de to voksesteder kan siges at være repræsen- terede. Til gengæld har den første bestemmelse den svaghed, at alle skud på en gren i 3. krans er repræsenterede. Da N-procen- ten altid er højst i de yngste nåle, kWl fO'rskellen i analyseværdier for de to voksesteder skyldes, at nåle fra yngste skud har været relativt tungest hos træerne på kytten. Dette var dog, såvidt det i 1955 kunne bedømmes, ikke tilfældet i 1951.

Sammenligning ·af nåleanalyser på ulige gamle træer, eller, som her, på træer af forskellig højde og udviklingstrin (de små træer på blottet bund ser ud som unge træer) er næppe helt acceptabel, dog kan man med nogen rimelighed sige, at træerne på kytten har haft en bedre kvælsiofforsyning. Et udtryk for de to voks·e- steders relative frigørelse af optageligt kvælstof på grundlag af nåle ana lyser kan man først få ved at bestemme den samlede mængde af analoge organer, f.eks. nåle på 3. grenkrans, pr. areal- enhed de to steder.

Nåleanalyser for andre stoffer burde også være foretaget, men det gælder alment, også for N-analyserne, at en samv·ariation mellem nålenes indhold af et næringsstof (x) og produktionstal (y) ikke beviser, at der er et årsagsforhold mellem y og x. Langt

52

nærmere er man delle årsagsfonhold,om en gødskning med nævn le stof giver en klar øgeIse af produktionen.

Indgående kemiske og fysiske analyser af heders og bak- keøers over- og undergrund er foretaget af mange danske forskere, bl.a. C. F. A. TUXEN (1876 og 1884), RØRDAM

(1910), og FR. WEJS (1929 og 1932) og af P. E. MULLER (1924), men ingen af disse har erkendt granens manglende evne til at kolonisere undergrunden s,å klart, at det har ledet til forsøg på at karakterisere forskellen mellem de to lags kemiske beskaffenhed.

Og dog har rodvækstfænomenet været drøftet meget ivrigt af to fremtrædende hedeskovbrugere, skovrider H. C. ROSEN, Palsgaard, og daværende kaptajn E. M. DALGAS. Diskussionen førtes ~ T~ds,sk,rift for Skovbrug 1877 og gjaldt en forklaring på en iagttagelse, som ROSEN havde gjort ved plantning af gran på hedejord. Han havde iagttaget, at planter, som sattes dybt i et plantehul, d.v.s. i et meget dybt hul, der kun halvt var fyldt ig,en med opgmvet materiale, voksede bedre end planter, der var sat i fyldte plantehuller (cfr. de gode figurer hos ROSEN 1877).

En nærmere drøftelse af diskussionen skal ikke gives her, men det lmn nævnes, at »det Rosenske fænomen« endnu ikke er belyst, og at ROSEN havde en klar opfattelse af gra- nens utilbøjelighed til at voks,e ned i undergrunden, m.a.o. forstod, at undergl'und er anderledes beskaffen end over- grund.

Det kan derfor synes llidt ejendommeliigt, at RØRDHI (1910) på P. E. MULLER'S anmo,dning vil kamkterisere for- skel\lige voksesteder ved alene at analysere deres undergrund

(1910, side 136). MULLER må have haft den opfattelse, at en sådan analyse ville være tilstrækkelig til at angive hele pro- filens mineralogiske karakter.

Det samme synspunkt gør WEJS sig til talsmand for (1932, side 176) li Slit forsøg på at forklare affygningens virk- ning i Hårup Sande, men kun her. På større flader står det WEIS klart (1929, side 26, 27, 48, 49 etc.), at overjorden kan

Bedre på alle punkter

PARTNER

Pris: 15" KR. 1832.00 18" KR. 1895,00

inel. værktøjsudrustning og forsikring.

1. Nykonstrueret, mere effektiv centrifugalkobling med koblingsbelægning.

Oette giver et blødere indgreb.

2. PARTNERS smalle sværd har nu et endnu stærkere vendehjul.

3. Forstærket filterkappe.

4. Nykonstrueret starthandtag. som giver mere effektiv tætning mod fjederhuset.

5. Forlænget krumtapaksel med 3 lejer. Støtteleje på magnetsiden.

6. Ny effektiv magnettætning.

7. PARTNER R14S kan forsynes med pistolhåndtag. Dette er, som standard·

håndtaget, gummiophængl.

forstærkede støbegodsdetaljer. Unbrakoskruer i krumtaphushalvdelene.

PARTNER R14S (Special) er med sin 4,7 HK DIN (5.6 HK SAE) motor markedets stærkeste sav i forhold til sin vægt. Den har perfekt balance og en ualmindelig kraftig og pålidelig konstruktion til trods for den lave vægt· kun 8 kg incl. sværd og kæde. PARTNER R14S garanterer sik- ker og økonomisk drift.

Forhandlere: JYLLAND: Fa. Otto R. Nielsen, Nørre Sundby -tlr. 3 42 22 Fa. N. C. Nielsen. Skolegade 3, Thisted· tlf, 1894 Randers Værktøjsmagasin. Randers lif. 21777 . Horsens Værktøjsmagasin. Hede Nif!1'Sensvej 2, Horsens -tlf. 26211 . Mikkels Autoværksted. Nr. Torv 2, Vejle -tlf. 1212 . FB. Lorenz Hansen jun., Aabenraa· tlf. 22138. Skovløber Gustav Christiansen, Sdr. Hostrup pr. Feldste'd tlf, 63658 FVN: AIS Harald Nyborg. Odense - lif. 121249. LOllAND 80 FALSTER: Fa. R. Jessens Eftf" Nykøbing Falster -tlf, 850011 BORNHOLM: Scooter Centralen, Vimmelskaftet 26, Rønne - tlf. 2176 . SJÆLLAND:

Fa. Jorgen Augsburg, Køge -tlf. 2500 . Mekaniker Guiseppi Tedaldi, Vordingborgvej 33. Køge -tlf. 965 . l. Ulrich's Isenkramforretning, Slagelse -tlf. 52 0001 Mekaniker Bendt Jensen, Skovsøgade 6. Slagelse lif. 52 '4365 . A. larsens Ehf., Næslved -tlf. 720145 Mekaniker Johs. Larsen. Toksværd pr. Holme Olstrup tll.119 Fa. Ejne, Christensen. Ringsled -tlf. 1050 . A.M.Bjørns Eflf.. Holbæk - tll. 2100 . Fa. Gylling·Folkmann. Jyde/up' IIf. 64 O. Petersen Bt Co., Hillerød tH. 26 23 22 Mekaniker Kaj Nielsen, Gadevang, Hillerød - lif. 266962 Fa. Johs. Fog. Hovedgaden 45 B. Lyngby - tlf. 87 1001 . KØBENHAVN: Forsl-So. Jagt- huset, GI, Kongevej 119, V. -tit. Hilda 3030 L. V. Erichsen A/S, N0rrebrogade 55. N .. lif. luna 2550 Carl I. Boeck AfS. GI. Kongevej 23, V. -tlf. CE 9196

VI ER KØBERE TIL:

Kævler i bøg

Hyllinge Savværk

A/s

Tlf. Hyllinge 64

Bøgekævler.

Fin~r-og Plankekævler I og II

Egekævler

^og

Askekævler

samt alle øvrige Løvtræsorter

J ø R G E N J ø R G E N S E N

A~

Kævler og snitgavn bøg, ask og eg

købes af

A/S ØRESØ FABRI K

Svebølle . Telefon Viskinge 50

Augustenborggade 11 . Aarhus. (061) 46666

Lægen anbefaler Træfodtøj

Telefoner:

17-4 Olf 1181

Træskofabrikernes Salgskontor

Havnen - Kølf_

Er altId leveringsdygtfg i de forskellige Faconer i Træfodløjsbunde Modtauer uerne Tilbud paa al lIaus Træ.kolræ

Bøge-, Ege-, Aske-, Birke- og Grankævler købes.

A/S K A G E R U P TRÆVAREFABRIK

Kagerup

Telefon: HeisinIfe ,

53

være aflej ret på en anden måde end undergrunden, eksem- pelvis i en anden vand- eller vindtransport.

MULLER havde ellers en særlig forudsætning for at have uddybet spørgsmålet om den grove, grusede undergrunds værdi som rodvækstmedium for rødgran, idet han har' fremlagt flg. vigtige iagttagelse over de forsikellige jordlags helt forskeHige evne til at absorbere humusstoffer (1884, sride 102). En eikstrakt af lyngtørv løber gennem en søjle af blegsand og kommer 'ud forneden lige så gulbrun som den hældtes på foroven. En søjle af undergrundens sand affar- ver derimod fuldstændig ekstrakten.

Overgrund er vel de fleste steder omdannet undergrund, men er på hederne ofte pålejret af vinden, og derfor væsentlig for- skellig fra undergrunden. Overgrunden har da finere korn (vind- sorteret) , er surere, består af kO'rn, særligt kvartskorn, som er blottet for det overtræk ·af metalforbindelser, der gør under- grunden rød eller brun, og som har høj adsQl·ptiv virkning på humusopslemninger, der siver ned fra det organiske ovre.

Derimod ved vi fO'r lidt om forskelle mellem over- og under- grund, når det gælder la'genes kemiske og biologiske natur. Det er allerede nævnt, at en sur ekstraktion kan give mindre fosfat- værdier end en basisk ,eller en meget sv.agt basisk som Zeolith, men det ville først og fremmest være af interesse at kende to- talmængden af N, P, K og Mg pr. liter materiale i over- og un- dergrund, dernæst at kende mængden af stoffer, som kan for- binde sig med disse vigtige næringsstoffer, f.eks. Al og Fe, og dernæst de vigtigste forbind·elsers O'pløselighed under forskel- lige forhold.

Lad Mg være eet eksempel: Magnesium er af nogen betydning som direkte plantenæring, af større 'betydnin.g for jordens struk- tur, idet Mg virker alkaliserende og er et af de stoffer, som kan binde nedsivende humus i overgrunden. Et andet eksempel kan være Aluminium, som næppe har nogen værdi som plantenæring - måske tværtimod kan virke giftigt. Det opstår vist i større mængde ved forvitring i overgrunden, men vaskes formentlig ned til Ahlen. Her er det først og fremmest skadeligt ved at binde fos- fat i en ret tungtopløselig forbindelse. Det er sandsynligt, at al- mindelig hedejords indhold af Al og Fe og upåagtede organiske forbindelser kan fastbinde meget store mængder fosfat, også en kraftig fosfatgødning.

54

Fig. 6

Grundforbedring på afføgne sande og almindelige hedeflader.

\VEIS' forsøg i Hårup Sande, som anlagdes i 1923 med flere forskellige gødskninger, dyrkning af landbrugsafgrøder og bælgplanter og beplantning med mange fOl'skellige træ- arter, var allerede i 1938, efter 10 års blomstring, inde i en meget ugunstig ud\nikl,ing, og var 1941 dømt til at mislykkes totalt (BORNEBt:SCH 1943).

Et lignende forsøg er udført 1955 i Dejbjerg plantage, også her med gødskning og forskellige afgrøders dyrkning i nogle år inden tilplantning med japansk lærk, rødgran og ædel- gran (WEST-NIELSEI\ og OKSBJERG 1961).

Også på Dejbjerg bakkeø er arealet afføget, vel næppe så fattigt som i Hårup, men dog af omtrentlig samme ke- misk-fysiske beskaffenhed som blottet bund i Kompedal og Gludsted plantager. (H. HOLSTENER-JØRGENSEN, V. JENSEN'S og egne upublicerede undersøgelser).

Det er muligt, at også disse bestræbelser, efter en klar

55

positiv effekt i kulturen es ungdom, vil vise sig utilstrække- lige. Tiden vil vise, om den mest virk-somme enkeltfaktor, nedpløjning til 30-45 cm dybde af store fosfatmængder, kun får korttidsvirkning.

Uanset hvorledes dette forsøg udvikler s-ig, bør man med hensyn til undergrundens behandling fortsætte medprak- tiske forsøg som nedpløjning af store fosfatmængder, om

mul~gt med en supplering, som holder fosfaten tilgængel~g,

samt forsøg over humusdannelser i undergrundsmateriale.

Formentlig vil man også herved få indblik i vilkårene for gran rødders vækst.

Resume.

Undergrund defineres almindeligt som jordbundens nederste del, der er upåvirket af overfladeprocesser, som giver sig syn- lige udslag: podsolering, nedslemning, reduktion og oksydation samt dyrs og planters virksomhed. P. E. MULLER har gjort op- mærksom på, at grænsen nedad for disse manifestationer ikke behøver at falde sammen. I egekrat kan egerødder og andre rødder gå ret langt ned i jordlag, som 'har en genuin d.v.s. af overfladeprocesser upåvirket, farve O'g struktur; på den almin- deligste type af hedeflade findes rødderne af næsten alle træ- arter (også løvtræer, men ikke douglas) og af lyng alene i over- grunden, d.v.s. de går kun så langt nedenfor ahlen, som farve- fænomenerne strækker sig (allså også f.eks. i ahltappene). De samme forhold råder på de fleste bakkeøer og i mange moræ- ner og tunneldale. Det er altså ret almindeligt, at overgrundens dybde måles lige godt ved hjælp af synlige (farve)-udslag af kemisk-fysiske processer og ved hjælp af rodsystemets dybde.

Dette betyder iøvrigt ofte, at bevoksningers bonitet stDr i et me- get ligefremt forhold til overgrundensdybde, som jo atter er identisk med rodsystemets dybde.

Sandflugtsområderne i Midtjylland frembyder en livlig vek- slen mellem meget dyb overgrund (på kylterne) og meget flad overgrund eller helt blottet undergrund. På dybt flyvesand (af historiske, ikke af glaciale fygninger) vokser rødgran frodigt, få meter herfra, på blottet bund, viser rødgranen dværgvækst.

På den blottede undergrund ligger »dværggranernes« rodsy- stem overfladisk, d.v.s. bloltet eJler kun dækket af mO's eller een-

56

timetertyndt sand, som regel væver rødderne en tæt brolæg- ning.

Sandflugtsområderne viser os, at ·den almindelige foreteelse, at rødderne forbliver i overgrunden, ikke skyldes at overgrun- den byder tilstrækkeligt volumen for deres vækst, men derimod skyldes at rødderne ikke formår at vokse i undergrundens ma- teTiale, der virker rodfjendtligt, skøn t det har højere pH og ofte flere opløselige næringsstoffer end avergrundens.

Forholdet synes at hænge sammen med, al der ikke i bloltel hedeundergrund, selv efter maJlge årtier, spontaJlt gendannes en egentlig overgrund. Denne manglende udvikling er ejendom- melig, fordi nydannelse ellers er almindelig: på stedliserede, nydannede lavamarker, i stenbrud og i grusgrave, ja overalt på nyblottet bund, hvor der er nogen mineralsk næring, d.v.s.

fosfat og kali, i mindre omfang Magnesium og Kalk.

Iagttagelserne på san.dflugtsområder motiverer derfoT under- søgelser inGI. gødningsforsøg på blottet hedeundergrund, hvis resultater samtidigt kan give en ide om årsagerne til dette ma- teriales tilsyneladende rodfjen dtlig\hed.

Resultaterne fra sådanne undersøgelser må blive af betyd- ning for udviklingen af de ,dybtgående jordbundsbehandlinger

(pløjning og dybdegødskning) , som indenfor landbruget er ret almindelige, og som også er forsøgt i ·hedeskovbruget.

LITTERATUR

ASLYNG, H. C.: Characlerization of soils, Kg!. Veterinær- og Land- bohøjskoles årsskrift, København 1952.

BORNEBUSCH, C. H.: Revision af Haarup-Sande-Forsøget. DFF, 16, 1946.

LØFTING, E.C. L.: Rodfordærverens Betydning for Sitkagranens Anvendelighed i Klitter og Heder. DFF, 14, 1937.

MOLLER, P. E. : Studier over Skovjord, II. Om Muld og Mor i Ege- skove og paa Heder, Tdskr. f. Skovbrug 1884.

- Bidrag til de jyske Hedesletters Naturhistorie. D. Kg!. Vid.

Selsk. Bio!. Medd., IV, 2, 1924.

- RØRDAM & HELMS & WOLDIKE: Bidrag til Kundskaben om Rød- granens Vækstfor>hold i midtjysk Hedebund. DFF, 3, 1910.

OKSBJERG, E.: Rødgranens og nogle andre nåletræers jordbunds- dannelse på fattig jord. DFF, 23, 1957.

- Investigation of the distribution of roots and root eompetition for P in stands of Pieea and Abies. OIKOS, 9, 1958.

- The behaviour of Norway spruee in the summer of 1955.

Symp. Bdl. Eeo!. Soe., 1963.