TIDSSKRIFT TILLIGE ORGAN

DANSK SKOVFORENINGS TIDSSKRIFT

TILLIGE ORGAN FOR

DANSKE FORSTKANDIDATERS FORENING

INDHOLD

Side Artikler m. m.

BANG, Sv.: Skovbrugsundervisningen 1863-1963 ... 353 Kronik:

Statsskovenes udbytte 1961-62 ... 366 Tilvækstliste for Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles

bibliotek. . . .. 374 Litteratur:

ZOTTL, H. & R. KENNEL,: Ernahrungszustand und Wachstum von Fichten-Altbestanden nach Ammoniakgas- und Stick- stofIsalzdtingung ... " 377 Notits. . . .. 378

8. hæfte August 1963 XLVIII årg.

Dansk Skovforenings Tidsskrift udkommer årlig med ca. 30 ark og udsendes i 12 hæfter ca. den 25.

i hver måned.

Forfatterhonoraret er Ig2 kr. pr. ark. Af artik- ler over 8 sider leveres gntis50særlryk,nlrder I8Dltidig med indleve- ringen af manuskriptet fremsættes ønske derom.

Eftertryk af tidsskriftets artikler uden redaktio- nens samtykke er ikke tilladt.

REDAKTIONSUDVALG:

Kammerherre, hofjægermester S. Tunm, Jyderup (formand), Professor, dr. H. A. HIfIrikmI, Skovbrugsafdelingen, Roligheds- vej 23, København V.

Professor Niels K. Hmnansm. Skovbrugsafdelingen, Roligheda- vej 23, København V.

Kontorchef N. P. Tulstrup, Vester V ~ldgade 86', København V.

REDAKTØR: (ansvarah.) P.Hauberg.

DANSK SKOVFORENINGS SEKRETARIAT OG TIDSSKRIFTETS REDAKTION:

Vester Voldgade 86' Kbh. V., Tlf. Mi 2166, Postgiro Ig64- Tryk: Nielsen & Lydiche (M. Simmelkiær), København V.

Thorvald Pedersen Odense ^A/S

Telefon (09) 123288 Kævler i alle træsorter købes

PALUDANS PLANTESKOLE A/s

KLARSKOV

Skovplanter • Hæk- og Hegnsplanter Prikleplanter

Alle godkendte Planter er underkastet Herkomstkontrollen

Forlang Prisliste Tel!. Klarskov 9

II CLOe II

SKOVBRUGS UNDERVISNINGEN 1863-1963

Af skovrider Sv. BANG

Foredrag holdt på LandbohøjskoH~ns skovbrugsafdeling d.

9. marts 1963 i anledning af 100-året for henlæggelsen af skovbrugsundervisningen til Den kg\. Velerinær- og Landbo- højskole.

På danske forstkandidaters vegne vil jeg gerne rette en varm tak til skovbrugsafdelingen, fordi der i dag gives os lej lighed til at takke og hylde ~fdelingen på denne mærke- dag i den danske skovbrugsundervisnings historie. Og en særlig personlig tak vil jeg gerne give udtryk for, fordi det er blevet mig overladt at udtrykke nogle af de tanker og følel- ser, der i dag trænger sig på.

I 1856 vedtoges loven om oprettelse af Den kg\. Veterinær- og Landbohøjskole, og efter mange og lange drøftelser blev det ved lov af 11. februar 1863 bestemt at hen lægge skov- brugsundervisningen herti\. Vi, der er sønner - og i et eks- klusivt fåtal døtre - af denne nu 100-årige mor, følger stedse denne ærværdige dames acta og vita med engageret interesse og kærlighed, - og som det i enhver anden god familie er skik, benytter vi denne 100 års fødselsdag som anledning til reflektioner, der dels vil tage sigte på fortiden, dels vil be- skæftige sig med det nutidige, og i det omfang, det er mu- ligt, med den tid, der kommer.

På et eller andet tidspunkt i et menneskes tilværelse sker det næsten uundgåeligt, at der dukker tanker op, der kred- ser om problemet: Hvem er du? Hvor kommer du fra?

Hvilke er forudsætningerne for, at du er blevet, som du er?

- Og på lignende måde omkring denne 100 års dag. Man spørger sig, hvad er det, der er gået forud for skovbrugs- undervisningens indlemmelse i Landbohøjskolen, hvad er

35

354

begrundelsen for den form, undervisningen har fået i takt med tidens udvikling og inden for visse givne rammer, med andre ord, hvor har skovbrugs undervisningen sine rødder?

Jeg er klar over, at jeg over for denne sagkyndige for- samling ikke kan meddele meget, om overhovedet noget nyt, men alligevel kan det måske have sin interesse at forsøge at trække linierne op og repetere, hvad der gik forud for den placering af undervisningen, som loven af 11. februar 1863 medførte.

Det forekommer mig, at linien bør føres tilbage til et af det danske skovbrugs klassiske år, 1763, altså for nøjagtigt nu 200 år siden, hvor JOHANN GEORG v. LANGEN efter indstil- ling fra overjægermester CARL CHRISTIAN GRAM blev indkaldt til Danmark for i kronens skove at foretage en ny indretning af disse. v. Langen, der på dette tidspunkt allerede var 64 år, nåede som bekendt kun at virke få år her i landet, inden sygdom tvang ham til at lægge op, og selvom hans arbejde vel nok kun satte direkte spor i de nordsjællandske skove, vil hans navn bevares i det danske skovbrug som den mand, på hvis initiativ de værdifulde nåletræer, rødgran, ædelgran og lærk for alvor fandt indpas og fik en plads i det danske skovbrug. - Men når jeg i denne forbindelse nævner v. Lan- gens navn, skyldes det ganske særlig, at han i sin korte ar- bejdsperiode her i landet faktisk indledte en egentlig skov- brugsundervisning, idet han samlede unge elever om sig på et »seminarium« eller Meisterschule, hvor han underviste dem i matematik, landmåling, korttegning, forstbotanik, taksation, planteskoledrift og kulturarbejder. Flere af v.

Langens elever spredtes ud over landet og har bragt resul- taterne af v. Langens undervisning ud i praksis; men med v. Langens sygdom i slutningen af 1760'erne og død i 1776 må det antages, at hans undervisning er bragt til ophør og denne spæde spire til en skovbrugsundervisning i Danmark er visnet hen.

Først i 1785 gøres der atter tilløb til at etablere en skov- brugs).mdervisning her i landet med oprettelsen af de to

30

12 -15.000 m

træ

EFTERLYSES

Signalement:

Særlig ask, bøg og eg.

Oplysninger Om ethvert parti - uanset beliggenhed - der købes til gældende dagspris .... bedes givet til

Ajs KOLOS SAVVÆRK

Kerteminde Telf. 55 _ 295 og 515 Køber af træ siden 1888

Vi er køber til

ALLE EFFEKTER I DANSK TRÆ

DET FYENSKE TRÆLASTKOMPAGNIA/s

ODENSE TELEFON (og) 122222

MASKINER FOR SKOVBRUG OG PLANTESKOLER

Hako - Holder

Fræsere, Traktorer m.m.

Rygmotor.

sprøjter og Pudderblæsere

SIENBÆK BRABRAND HF (061) t.04~5

SIDEN 18g6

HJORTSØS PLANTESKOLE

SVEB0LLE

Telf. Viskinge 20

*

Planteskolen er tilslutte t Herkomstkontrollen med Skovfrø og -planter.

A F F A L D S K U RV E for Skove

Lysthaver

Udført i Samraad med Turistforeningen Palent anrruddt

EMIL DEDERDING

TELF. JEGIR 10J

Glasvej IO

København NV.

Forlang prospekt

355

militære jægerkorps, et i Holsten og et på Sjælland med domicil henholdsvis i Kiel og i Helsingør. - Det blev be- stemt, at skovbrugsundervisningen skulle indgå som et led i den militære uddannelse, og man påbegyndte i 1785 en hvervning til de to korps af »Folk af god exterieur, som synes at have Genie, og på hvis hidtil førte Conduite intet er at lldsæUe«.

Ved jægerkorpset i Helsingør blev en af v. Langens med- arbejdere, JOHAN;\, WILHELM STOCKMAR, udpeget til at vare- tage den egentlige skovbrugs undervisning, men skolens leve- tid her blev kun kort, idet det ved en ny hærreform i 1790 blev besluttet, at undervisningen i Helsingør skulle ophøre. I Kiel fik undervisningen et noget mere stabilt forløb.

Den skiltes efterhånden helt ud fra den militære uddannelse og blev en ren skovbrugsuddannelse, der med BINZER som leder til 1811 efterfulgt af VVARNSTEOT, og med VALENTINER, REIMER og NIEMANl\" som lærere gennemførte en undervis- ning, der omfattede naturfag med særligt henblik på skov- brug og jagtvæsen, forstgeografi og forststatistik, regning og matematik, hvortil kom praktiske øvelser og studierejser.

Reimer og Niemann, der overlevede Valentiner, døde begge i 1832, og da der i samme lIr ved en kg\. resolution var blevet oprettet en forsteksamen i København med en vis tilknyt- ning til Københavns universitet, ophævede man Kieler-sko- len, og skovbrugs undervisningen var fra da af fast knyttet til København.

Det skal nævnes, at der sideløbende med undervisningen i Kiel faktisk bestod en mulighed for at tage forsteksamen ved universitetet i København, hvor botanikeren ERIK VI- BORG fra 1799 holdt forelæsninger over forstbotanik. Til dis- se forelæsninger knyttedes efterhånden undervisning og eksamen i naturvidenskaber, matematik og land måling, men ikke i de egentlige skovdyrkningsfag. Men i 1820 blev det bestemt, at også denne undervisning og dermed mulig- heden for skovbrugseksamen ved Københavns universitet skulle ophøre.

il56

Vi står således i 1832 i den situation, at der siden 1763 var påbegyndt 4 forskellige undervisninger i skovbrug, som alle nu var likvideret, nemlig:

v. Langens, der kun varede nogle få af årene i 1760'erne, og som på ingen måde var autoriseret,

Jægerkorpset i Helsingør, hvor undervisningen kun var effektiv 1785-1790,

Forsteksamen ved universitetet i København fra 1799 til 1820 og endelig

Jægerkorpset i Kiel, oprettet 1785 og med visse afbrydel- ser effektiv til 1832.

Det må således siges, at vor 100-års fødselsdagsbarns af- stamning til 1832 har været noget broget og for samtiden sikkert stort set utilfredsstillende. Thi det må erindres, at epoken omfatter de store reformers periode og året 1805, hvor fredskovsforordningen ved C. D. F. REVE:'\TLOW så da- gens lys, -- den forordning på hvilken hele vort skovbrugs fremtid skulle komme til at hvile. Og man tør måske sige, at uden fredskovsforordningen ingen basis for en virkelig dansk skovbrugsundervisning, ligesom det formentlig ville være utænkeligt at håndhæve principperne i fredskovs- forordningen uden den sagkyndige indsats, der må hvile på den specielle uddannelse og oplæring, som skovbrugsunder- visningen giver forudsætningerne for.

Det må da også ses som en konsekvens af utilfredshed med de uddannelsesmæssige forhold, ntlr man ser, at orr i 1820'erne opstod en indgående diskussion om, hvorledes man bedst kunne løse de undervisningsmæssige problemer.

Men først i 1832 kom disse drøftelser til afslutning ved, at der nu oprettedes en særlig forsteksamen i København, altså samtidig med at undervisningen i Kiel ophævedes. Der blev udformet nærmere regler for undervisningens opbygning, hvoriblandt skal nævnes 2 års praktisl< uddannelse ved et skovdistrikt, et princip, der i hovedsagen er bibeholdt ved den nutidige uddannelse og et princip, der tør siges at have haft den allerstørste betydning for hele vor uddannelses natur.

(

P. BORK & CO.

OREHOVED HAVN

~~---

17

A/S KORINTH SAVVÆRK

og datterselskab

ALLESTED SAVM0LLE &

TRÆLASTHANDEL

Køber: Dansk løv- og nåletræ

FARSTRUP SAVVÆRK

& STOLEFABRIK

A/S

Grundl.1910

FARSTRUP ST.

Telefon Veflinge 28 - 48 - 128

Er køber til kævler ^j eg og bøg

Er:, Lærk or:

Dour:las

købes til specialbrug

KARSHOLTE SAVVÆRK

v/H. Barner Jespersen. Dianalund tlf. Dianalund 77

John Rolskov's Planteskole

Seir. Vissing Telf. 53

Vi anbefaler os med alle Arier Skovplanler i gode Provenienser

Skovplantekulturerne staar under Herkomstkontrollen med Skovfrø

og -planter.

V i er Købere til

Asketræ

i Kævler samt Snitgavn, ret og rundt, frit for Knaster og Overgroninger, ikke under 16 cm. Top og i Læng- der 800 - 900 • 1200 og 1400 mIm Betaling kontant.

Trævarefabrikken »Skovhastrup(~

HVALSØ - Teif. Hvalsø 33

357

Til at overvåge og kontrollere den nye ordning nedsattes den såkaldte Forstexaminations-Commission, hvis formand blev den højtansete landøkonom JONAS COLLIN. I kommissio- nen sad iøvrigt forskellige naturvidenskabsmænd, hvor- iblandt H. C. ØRSTED, og praktiske forstmænd. - Undervis- ningen blev lagt i hænderne på en forstdocent, den unge LUDVIG SOPHUS FALLESEN, der dog døde 1840, kun 33 år gam- mel. Fallesen, der egentlig var matematiker, skulle efter at have søgt uddannelse i skovbrugsfagene ved rejser i Frank- rig, Tyskland og Italien, foruden i matematik undervise i de egentlige forstlige fag, men hans virke blev som nævnt kort, og efter hans død i 1840, måtte chefen for forstkon- toret, F. F. v. WIMPFEN, der under Fallesens rejser havde varetaget undervisningen, atter træde til.

Først i 1842 blev der udpeget en ny forstdocent. Valget faldt på den 32-årige JOHAN FREDERIK HANSEN, der i modsæt- ning til Fallesen allerede havde en vis forstlig uddannelse, - først ved praksis på Bregentved under skovrider N. B.

ULRICH, og derefter ved et kort kursus ved skolen i Kiel, ind- til denne blev ophævet. Han tog derefter forstkandidateksa- men i Tharandt, rejste nogle år i Europa og vendte i 1835 tilbage til Danmark, hvor han i årene til 1842 var beskæf- tiget ved praktisk skovbrug.

J. F. Hansens opgave som forstdocent blev for så vidt nøje præciseret, idet han »skulle gå de forststuderende til hånde med deres studieplan ved at give den nødvendige anvisning til den hensigtsmæssige benyttelse af deres tid«, - og des- uden skulle han holde forelæsninger og eksamination i den egentlige forstvidenskab. Det var svært nødvendigt at have en sådan konduktør for de forststuderende, idet undervis- ningen på dette tidspunkt i realiteten var hjemløs. Nogle forelæsninger skulle følges på universitetet og nogle på Poly- teknisk Læreanstalt, hvor også eksaminationerne fandt sted.

Vi er nu ved at nå frem til året 1863, det år, hvor det ved loven af 11. februar 1863 blev bestemt, at skovbrugs under- visningen lokalernæssigt skulle henlægges til den i 1858 ind- viede Veterinær- og Landbohøjskole, men uden at skov-

37*

358

brugs undervisningen iøvrigt skulle indlemmes direkte i den- nes undervisningsplaner. Forud for den nævnte lov var gået meget bevægede forhandlinger, idet der herskede dyb uenig- hed mellem en af indenrigsministeriet nedsat kommission om etablering af en højere landøkonomisk undervisning og Forstexaminitions-Commissionen om, hvor skovbrugsunder- visningen skulle placeres. Også forstdocent, nu professor J. F. Hansen deltog i disse overvejelser på Forstexamina- tions-Commissionens side, hvis synspunkt var, at skovbrugs- undervisningen skulle bevares ved universitetet. Denne ind- stilling har vel nok været dikteret af frygten for, at det nye og ukendte, den nye højskole, ville overskære de akademiske bånd, der havde knyttet skovbrugsundervisningen til uni- versitetet og læreanstalten, og den blev yderligere accentue- ret ved den højst akademiske sammensætning af Forst- examinations-Commissionen som kontrollerende instans for skovbrugsundervisningen. Afslutningen på denne stridens og drøftelsernes periode blev dog endelig markeret ved at Forstexaminations-Commissionen blev ophævet i 1869 og skovbrugsundervisningen knyttedes således de facto fra 1863 og de jure fra 1869 til den kg!. Veterinær- og Landbo- højskole som en del af den undervisning, der meddeles her.

Og kun i forbindelse med de nylig stedfundne overvejelser om Landbohøjskolens placering har der siden været tanker fremme om en udflytning af skovbrugsundervisningen.

Når vi samles her i dag, er det således for at markere året 1863, der dels - som nævnt - dannede afslutning på en lang og søgende periode inden for skovbrugsundervisningen, og dels danner indledningen til denne 100-årige periode, ved hvis afslutning vi står i dag, og igennem hvilken det søgende og usikre er blevet afløst af en stedse fastere opbygning.

Der er næppe tvivl om, at J. F. Hansen begyndte sit ar- bejde under den nye ordning som en skuffet mand; hans skuffelse og utilfredshed blev yderligere styrket derved, at han i sine ideer om skovbrugs undervisningen og studiets tilrettelægning kun sjældent kunne få medhold hos de ad- ministrerende myndigheder, og i 1872 tog han som 62-årig

""

AGRIA TIL TRANSPORT med 2-hjulede anhængere eller sværere arbejdsvogne.

AGRIA MED REMSKIVE, 310 diameter og 100 mm bred - trækkraft i timevis for save og andre stationære ma- skiner.

AGRIA MED VENDE- PLOV: Med dybdekontrol og sideindstilling. Særlig eg- net for mindre arealer.

AUT. AGRIA·FORHANDLERE:

SjæUand, LoU .. Falster: Henrik A. Fog, Lyngager9-II, Kbhvn. - Glostrup, tlf. 966611

Fyn: G. Holmberg, Nyborgvej 226, Odense, tlf. 112508

- I

Nordjylland/Nord: Hjørring Jern-&Stål

A/S, Hjørring, tlf. 1500.

I

Nordjylland/Syd: G. Jørgensen Hadsundvej. 95, Aalborg, tlf. 26US3.

Midtjylland/Nord: Marius Hansen

& Søn, Jægergårdsgade 29. Aarhus, tlf. 22288.

Midtjylland/Syd: Tb. Knudsen A/S, Dalbygade 5, Kolding, tlf. 3800.

Sønderjylland: Harry Enemark, Ramsherred 16 Aabenraa ,tlf. 23944&21294 Bornhohn: A. P. Hellisen.

Lob bæk. tlf. 16.

I I I T

- ^-

SPORES OVERALT

4-takts dieselmotor med 12 gear, has- tighed I, I -15 km/t.

AGRIA-SYSTEMET omfatter univer- saltraktorer fra 2t til 12 HK med ca. 50 kombinationsredskaber.

AGRIA-forhandlerne hjælper Dem med alle nærmere oplysninger, demonstrerer gerne de forskellige typer for Dem, yder den landskendte AGRIA-service, og le- verer reservedele omgående.

Skriv - klip ud

- og læg kuponen i postkassen

- - - - - -

Send mig gratis Deres illustrerede S-siders kataloger & prislister over

AG RIA universaltraktorer. Postbesørges

ufrankeret (modtageren

betaler portoen) AGRIA D 2^1/, HK, D 4 HK,

D 6 HK, D 7 HK, D 9 HK, D 12 HK, D 6 HK, motorslå- maskine

(sæt X ved det, der interesserer mest)

Navn _ __ _ _ __ __ _ _ Adr. _ _ _ _ _ __ _ _ _ _ _

Reserveret postvæsenet

Til

Jim

IMPORTØREN H. G. ENEMARK Als

Lyngager 9-11 Kbhvn.-Glostrup DSKF. VI 63

~

M U S eller M O S E G R I S E

Vi har de mest effektive præparater til ud- ryddelse af disse skadedyr i skoven.

Til mosegrise er Ratin's Tørpræparat både 100^% effektivt og praktisk at arbej- de med.

Vi har service-afdelinger over hele landet.

Henvend Dem tilos og få alle oplysninger.

! ;t, ^{,r, , I .} 'tI ^.

Tlf. GO *9880 -Virginiavej 7 - København F.

FORENINGEN

DANSKE STAVEFABRIKERS FÆLLESKONTOR

AABOULEVARD S • KØBENHAVN V TELEF.: CENTRAL H87S TELEGRAM·ADR.: STAVKONTOR

_ ,4& !a~kS? s~:rha:~~

• egne Klængeanstalter

---- BØRKOP. Telef. 48 og 112

Spedaliteler :

Skovplanter og Skovfrø

Prisliste sendes franJco pdjorlallgmde

Bøgekævler,

Finer-og Plankekævler I og II

Egekævler

Askekævrer

samt alle øvrige Løvtræsorter

J ^ø R G E N J ø R G E N S E N A/S

Augustenborggade 11 . Aarhus. (061) 46 666

VI ER KønERE TIL:

Kævler i bøg

Hylllnge Træindostri

A/S

Tlf. Hyllinge 64

359

sin afsked efter i 30 år at have virket som den eneste lærer i skovbrug. J. F. Hansen var med sin indstilling over for skovbrugets økonomiske muligheder, hvor han stærkt knyt- tede trådene tilbage til de tanker, som C. D. F. Reventlow havde gjort sig til talsmand for, langt forud for sin tid.

Allerede i 1852 havde han ved 4. Landmandsforsamling i Kø- benhavn givet udtryk for sine tanker ved et foredrag med titlen: »Er der tilstrækkelig grund til i Almindelighed at holde på den længere Omdrift i Bøgeskov?«, - uden at dette foredrag formåede at give genlyd i en epoke, hvis indstilling - trods C. D. F. Reventlow og nu J. F. Hansen - over for skov og skovbesiddelse mere var et spørgsmål om herlig- hedsbesiddelse end om en uudnyttet økonomisk mulighed.

Som en lykkelig begivenhed og af uvurderlig betydning for den udvikling, der i tiden derefter kommer til at præge skovbrugsundervisningen og dermed skovbruget, må næv- nes udgivelsen posthumt af VAUPELL'S geniale værk »De danske Skove«, der efter det fuldt færdige manuskript ud- kom i begyndelsen af 1863, altså i disse dage for netop 100 år siden.

Denne kombination af den tidligt vågnede forståelse for skovbrugets økonomiske muligheder med forståelsen af skovens natur, således som Vaupell viste denne, er det, der har bragt vor skovbrugs undervisning og dermed vort skovbrug frem til den plads, som dansk skovbrug i dag tør glæde sig ved, - takket være de mænd, der har viet deres kræfter og evner til danske skovbrugeres oplæring og dyg- tiggørelse. - Og lykkelig har skovbrugsundervisningen væ- ret ved at kunne tælle en række forskere og pædagoger som sine tjenere, der ved undervisningen har formået at give kundskab og inspiration til de studerende, hvis opgaver har været at bringe deres tanker og resultater ud i praksis.

Denne udvikling samler sig om skovbrugsundervisnin- gens lærerkræfter i det forløbne århundrede: P. E. MULLLER, C. V. PRYTZ, A. OPPERMANN, JOHS. HELMS, CARL MAR: MØLLER, A. HOWARD GRØN og i den allernyeste tid triumviratet, P.

MOLTEsEN, NIELS K. HERMANSEN og H. A. HENRIKSEN.

360

Det vil være naturligt at fremdrage nogle træk fra denne periode og under disse mænds auspicier.

Som nævnt ophørte J. F. Hansens lærergerning ved skov- brugsundervisningen 1. januar 1873, men allerede i 1867 var man på Landbohøjskolen klar over, at der måtte findes en afløser for J. F. Hansen. Valget faldt på den 27-årige forstkandidat P. E. MULLER, der i 1868 sendtes på en næsten 3-årig rejse til skovbrugs akademier i Tyskland og Frankrig, hvor han dels studerede skovbrug og skovbrugsundervisning og dels helligede sig zoologiske studier, der fra den tidligste ungdom havde hans dybe interesse. P. E. Miiller havde ved sin kaldelse til uddannelsen som skovbrugslærer betinget sig, at undervisningen skulle deles på 2 lærerposter, og skønt dette var blevet stillet ham i udsigt, måtte han dog alene overtage undervisningen fra 1. januar 1873. P. E. ~1iiller

virkede som lærer ved skovbrugsafdelingen kun i 9 år, indtil han i 1882 fik tilbudt stillingen som overførster ved de nord- sjællandske statsskove, en stilling som han modtog og be- klædte til 1911, da statsskovenes administrationsforhold blev ændret.

P. E. Miillers arbejde og gerning som lærer og forsker har været af skelsættende betydning for dansk skovbrug. Jeg skal ikke her komme ind på at omtale P. E. Miillers indsats i detailler, men nøjes med at fremhæve fra hans omfangsrige forfatterskab: »Forelæsninger over Skovdyrkningslæren«

1881 og afsnittet om skovbruget i Falbe-Hansens og Schar- lings værk 1887: Danmarks Statistik, - værker, hvori den røde tråd er P. E. Miillers dybtgående forståelse af skovbru- gets betydning som økonomisk objekt: »Skovbruget må søge at begrunde sin eksistens på sit eget økonomiske Værd, ved sin betydning som sikkert og i forhold til Sikkerheden ren- tabelt Kapitalengagement. Skovbruget må gå over fra at være en Bruttoproduktion for Konsumenten til en Netto- produktion for Prodllcenten«, skriver han. P. E. Miillers navn kan ikke nævnes, uden at man samtidig nævner den række af afhandlinger, der meddeler resllltatern;e af hans

41 Af63

Effektiv bekæmpelse af jordboende skadedyr

Shell Kemikalier

Aldrex30

Aldrex 30 bekæmper;

Smælderlarver O I den bo rrelarver Knoporm

Aldrex 30 og Aldrex Pudder 2% % er Shell's

effektive midler til bekæmpelse af de jordboende skadedyr, der pli larvestadiet æder planternes rødder og derved forringer afgrøden.

Een behandling med Aldrex er i almindelighed nok til bekæmpelse af denne plage Shell Aldrex 30 og Shell Aldrex Pudder 2 ll. ^0/0

er anerkendt af"

Statens

Forsøgsvirksomhed I Plantekultur til Sprøjtning mod smælderlarver f"ør såning med henholdsvis 10 I og 120 kg pr. ha.

F& nærmere oplysninger.

tal med Deres forhandler eller ring eller skriv lil Shell Vore konsulenter og vorlomfattende brochuremateriale sl&r fri I til Deres disposition Forlang brochure

•

Kampmannsgade. 2 København V Telf. MI 5340

.DRIN. DIELDRIN. ENDRIN. PHOSDRIN. DD OG NEMAGON ER SHELL KEMIKALIER

*' *'

*'

til bekæmpelse af rodfordærversvamp

(FOMES ANNOSUS)

- har hurtig virkning

på grund af sit store indhold af fenoler.

- forhindrer ikke stubbens normale forrådnelse

idet den konserverende virkning ophører i løbet af 3 til 6 måneder.

- er tilsat rødt farvestof

hvorved inspektion af de behandlede områder lettes.

@

AKTIESELSKABET FOR KEMISK INDUSTRI

AALBORG Telf. (081) 34177

BYGGEMATEAIALEAFDE LING

AMALIEGADE 15 - KØBENHAVN K VEJLE (01) Central 6388 Telf. (042)1.1286-2567

361

undersøgelser af jordbundens biologiske forhold, hvor han som den første redegjorde for og forstod problemerne muld og mor og disses betydning for skovens trivsel.

Som nævnt ophørte P. E. Miillers lærergerning ved skov- bfllgsafdelingen uventet allerede i 1882; som hans efter- følger udpegedes - stadig som eneste lærer ved skovbrugs- afdelingen - C. V. PRYTZ, og først i 1887 lykkedes det at få undervisningen delt mellem 2 lærere ved ansættelsen af A. OPPERMANN. Uanset det oplæg i henseende til forståelsen af betydningen af økonomien i skovbruget, som Prytz havde overtaget fra sin forgænger, P. E. l\hiller, lykkedes det ikke ganske for Prytz igennem sin undervisning at kalde konse- kvenserne af P. E. Miillers tanker til fuld udfoldelse, mulig- vis også fordi skovbruget i hin periode i sig selv stadig væk endnu ikke var sig den økonomiske nødvendighed fuldt be- vidst. Han erkender selv dette og udtaler lidt bittert i sin sidste afhandling 1927 i Landbohøjskolens årsskrift, at vel har skovbfllgsundervisningen i de sidste 50 år været i jævn fremadskridende, - men på et punkt, skovbrugsøkonomien, finder han snarere et bflld med fortiden - og han giver for så vidt blankt op ved at skrive: » Under disse Forhold maatte Højskolens Undervisning indskrænke sig til gennem Skov- brugsøkonomien ... at sætte de vordende Forstkandidater i Stand til at undersøge og bedømme Virkningerne af de Ar- bejder, de selv kommer til at udføre eller iværksætte«.

Ved delingen af skovbrugsundervisningen i 1887, blev fa- gene historie, statistik, træmåling, vare- og handels lære overdraget til den 26-årige forstkandidat A.OpPERMANN.

Oppermann virkede ved skovbfllgsundervisningen til han i 1917 blev forstander for Statens forstlige Forsøgsvæsen. - Når Prytz således måtte konstatere en vis stagnation i in- teressen for de fag, specielt økonomien, som han docerede, må det siges, at Oppermann formåede at fremkalde en sta- dig udvidet forståelse for sine fag, som han i kraft af sin omfattende viden og overlegne begavelse forelæste med en livfuldhed, der måtte fange tilhørerne.

38*

362

Modsætninger, som Prytz og Oppermann må siges at have været, medførte, at deres samarbejde ikke kan karakterise- res som det mest ideelle. Det siges, at fløjdørene mellem de to afdelinger ikke alene var lukket, men ligefrem låset i over 20 år. Med 1917, hvor Oppermann forlod skovbrugsunder- visningen og efterfulgtes af JOHS. HELMS, ændredes disse for- hold, og perioden 1917-1927, i hvilket år Prytz trak sig til- bage, til og med 1930, hvor Helms, praktikeren med den store videnskabelige interesse, af helbredsmæssige grunde opgav lærergerningen, blev overgangen til endnu en ny epoke i skovbrugsllndervisningens historie.

For - hånden på hjertet - var det ikke, som om der var noget, der var ved at gå i stå? Skete der den fornyelse og den opbygning, som man kunne have ventet sig i pagt med tidens strømninger og den skovbrugshistoriske arv? - Ah jo, et og andet skete der naturligvis, men først i 1927, da CARL MAR: MØLLER og i 1930, da A. HOWARD GRØN trådte til, føltes det, som om vinduerne blev slået op på vid gab, og støvet hvirvlede væk fra hylderne, da Møller og Grøn med unge og friske kræfter tog fat på de foreliggende opgaver.

Havde man hidtil været vidne til en evolution, ja, måske på visse områder endda en stagnation i behandlingen af undervisningen og orienteringen i vort fag, så man nu en revolution, hvor indtrykkene fra det forstlige Europa strøm- mede ind ad vore åbne vinduer, og hvor økonomiens logiske og ubønhørlige kendsgerninger og læresætninger blev ban- ket ind i os med Møller og Grøn som de inspirerede og inspi- rerende fortolkere. Jo, i sandhed, en ny epoke var begyndt.

J eg tror, vi endnu er denne periode så nær inde på livet, at jeg ikke vover at fordybe mig i dens detailler, så jeg vil mene, jeg gør rigtigst i fra denne talerstol blot at rette den mest dybtfølte tak til Carl Mar: Møller og A. Howard Grøn for den betydning, de har haft og har for accellerationen i vor viden om skovbrug, bibragt os gennem deres nok for- skelligartede, men lige berigende form for undervisning, hvad enten denne er givet os i skolestuen, ved det skrevne

Kantv~rk ...

....

....

E

Q) ...Y.

Valsekløvsav

>

~ ro .:...::

II) Q

Ol

...§

~ i

o~ VJ

"'":JQ

:-te '??>

e<"

';\0<" o<"~

~~ ?>~

SAVVÆRKSMASKINER

'0<"

>.,\:

o ":;<)0 0<"\<

~~~

bO

\ ) . -

\< -

de

"\ {?> :-O0(

-Ru\\e

BOLOW MØLLER Maskinfabrik, ^Roskilde ----Sarkskræller T elf. (03) 351898

2-klinget tømmersav

Split-opklodssav m. rullebord

skovbrugets højre

hånd ....

DAVID BROWN

De kan stole på DAVID BROWN. Den er en sikker og pålidelig daglig hjælp hele året rundt.

DAVID BROWN kan det hele ... den er kraftig, effektiv og yderst velegnet til arbejde i van- skeligt terræn.

I standardudstyr og driftsøkonomi giver DAVID BROWN også mest for pengene.

Ring eller skriv efter flere oplysninger, eller forlang demonstration.

SALG S I N S PE KT0R E R:

Sv. Christoffersen, tlf. Aalborg 35113 - lørn Olsen, tlf. Fabjerg 99 v/Lemvig - K. M. Nielsen, tlf. Eng- have 60 v/Præstø - erik Frederiksen, Glostrup, tlf. 961408 - F. Filipsen, Hovedvejen, Ullerslev. Tlf.

(09-35). Ullerslev 371.

A./s

ROSKILDE· TLF. (03-366) ROSA *5450

363

ord eller ved demonstration og samtale i skoven. Dansk skovbrugs undervisning skylder rvIøller og Grøn mere tak, end det næsten er muligt at udtrykke med dette lille ord.

Som Møller og Grøns arvtagere har så triumviratet Molte- sen, Hermansen og Henriksen overtaget vor akademiske skovbrugsuddannelse, alle tre elever af TVIøller og Grøn, sko- let ved dem og inspireret ved deres ånd. - Målt med skov- brugets alen har deres virketid endnu kun været kort, men tilstrækkelig lang til, at vi føler deres format og anerkender deres evner til at leve op til de krav, der stilles til videnskab og til undervisning i en så eksplosiv periode, som den vi nu gennemlever. Også dem skylder vi tak, fordi det er lykkedes dem at gribe tråden fra den fjerne fortid og ikke mindst fra den nyeste tid, og vi ønsker dem held og lykke til at lade sta- fetten gå videre til deres elever og medhjælpere i det lange spil, som er særegent for vort fag.

I min tak er det mig magtpåliggende også at indbefatte den lange række af lærere, der har varetaget undervisningen af os skovbrugere i grundfagene og hjælpevidenskaberne.

Vi forststuderende har stedse haft den fornemmelse, at Landbohøjskolen har omfattet os og vort fag med en speciel interesse, så stærk, at vi til tider kan have haft følelsen af, at speciallærerne har anset deres fag, ja, helt som hovedfag ved uddannelsen, - nu og da med katastrofale eksamens- konsekvenser for de studerende. Jeg skal kun konstatere dette som et udslag af den nævnte interesse for os, og jeg benytter lejligheden til at takke Landbohøjskolens lærerstab uden for de egentlige skovbrugsfag for den betydning, un- dervisningen i grundfag og specialfag har haft for det bil- lede, der også kulturelt dannes i offentlighedens øjne af en forstkandidat.

Vi har nu set lidt på vor 100-eller rettere 200-årige mors aner, og vi har kastet et blik på dem, der i dag står i første linie over for den opgave at bringe tingene videre. - Og hvor står vi så i dag? Hvad har vi opnået, og hvad har vi udrettet? - Nu er det jo ikke skovbrugets 100-års dag, men

364

skovbrugsundervisningens 100 års dag, vi samles om, men jeg tør dog hævde, at skovbrugsundervisningen i meget høj grad tjener til at holde skovbruget i gang og til at finde nye veje, så undervisningens ansvar er for så vidt lige stort for de unge, der søger skovbrugsuddannelsen som over for det fag, det erhverv de skal tjene.

Med tørre tal kan vi vise, at vor produktion langsomt men sikkert er steget og vel nok vil stige endnu gennem en år- række, ja, vi kan vel sige, at den inden for en lille menneske- alder er blevet fordoblet, - undervisningen har sin store andel i denne kendsgerning. Skovbrugsøkonomien, der siden Reventlows dage har været doceret for os på så vekslende måder, bør vi nu kunne forstå og udnytte på linie med den økonomiske tankegang, der findes naturligt inden for andre erhverv, - er dette et eller andet sted ikke trængt helt igen- nem, er det i alle tilfælde ikke de sidste 30 års undervisnings skyld. Skovdyrkningen vil være i en periode, hvor det tek- nisk fuldkomne ofte må vige, tvunget af den økonomiske nødvendigheds hårde dyd, og også i planlægningsfagene ta- get i ordets videste forstand vil vi se skovbrugsøkonomien som den røde ledetråd for dispositionerne. Med glæde må det da også hilses, at der til undervisningen nu er knyttet et skoledistrikt, hvor teorierne kan efterprøves i praksis, - og må jeg som praktiker tilføje min glæde over, at flertallet af nuværende og tidligere skovbrugslærere nu selv i praksis som skovejere eller distriktsbestyrere får lejlighed til at af- prøve, hvad de docerer og docerede. Det giver fast bund un- der fødderne og borger for, at skovbrugsundervisningen får en sund og naturlig tilknytning til praksis. I denne forbin- delse nævner jeg også skovbrugsafdelingens velkomne eks- kursioner landet over, her skabes den atmosfære af gensi- dighed og kammeratskab, som er et kendetegn for forholdet mellem os, i hvis lykkelige lod, det er faldet at arbejde med de danske skove. Lad mig nævne den udbygning, der er sket i faget teknologi, helt i pagt med de krav, der vil blive stillet os nu og i fremtiden, og dækkende skovbrugets og træindu-

365

striens behov for en sådan speciel uddannelse, - en udbyg- ning af studiet, som vi må hilse som et udslag af den aktua- litetssans, der præger vor skovbrugsundervisning.

Lad mig da slutte med at ønske. J eg vil ønske, at det må dages for skovbrugsafdelingen, således at den i nær fremtid må komme til at disponere over lokaliteter, der bedre end nu vil kunne tilgodese de krav, som fremtiden vil stille om en stadig udbygning af uddannelsen. Vi må imødese en ud- videt specialisering i studiet, der vil medføre, at der må skaffes udvej for, at en øget lærerstab kan disponere over de fornødne lokaler med tilhørende laboratorier og appa- ratur, således at linien og udviklingen i den danske akade- miske skovbrugsundervisning kontinueres til gavn for vort skovbrug og de dertil knyttede industrielle og forsknings- mæssige områder og til gavn for vort lands økonomiske udvikling og anseelse.

Jeg hylder og takker skovbrugsundervisningen i dens IOO-årige beståen ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøj- skole med den gamle akademiske hilsen:

Vivat, crescat, floreat.

39

KRONIK

Statsskovenes udbytte 1961-62

Direktoratet for statsskovbruget har udsendt »Oversigt over de danske statsskoves') udbytte af ved og penge for finansåret 1961-62«.

Finansårets hoveddala.

Totalareal . . . . ... . Træbevokset areal ... . H ugst²⁾ iall ... . Samlet indtægt ... . Nettoindtægt uden fradrag for forrentning. . . . ... . Ejendomsværdi.

Grundværdi ..

Arealforhold.

83.132 ha 64.820 » 420.533 m³ 37.458.317 kr.

7.391.377 kr.

ca. 126.024.800 kr.

ce. 51.302.300 kr.

Pr. 1. april 1961 blev Stenholt Vang, Mølletykket, ~ødebo Holt og Selskov, ialt ca. 464 ha, fraskilt Nødebo distrikt for at overgå til et selv- stændigt, nyt statsskovdistrikt, Stenholt distrikt, til brug for skovbrugs- undervisningen på Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

Tirsbjerg plantage, der ifølge testamentarisk bestemmelse har tilhørt den danske stat siden 1914, er henlagt under Randbøl distrikt, hvis total- areal herved er forøget med ca. 23 ha.

Åbenrå distrikt er blevet formindsket med ca. 7 ha ved salg af en del af skovridergårdens tjenestejord og forøget med ca. 17 ha ved køb af Langbjerg skov m.v.

Sønderborg distrikt er blevet forøget med ca. 4 ha ved køb af et eng- areal i Fjordrnosen.

De øvrige mindre ændringer i arealtallene er en følge af arealafslåeIser til vejanlæg o.lign. samt mindre arealerhverveIser.

Statsskovenes samlede areal er herefter forøget med ca. 40 ha til iall 83.132 ha eller ca. 1,9 % af Danmarks totalareal. Af de 83.132 ha er ca.

') Omfatter her og i det følgende kun de under direktoratet for statsskov- bruget henhørende skove, medens statens øvrige skovarealer (Sorø Akademi, klitplantager, præstegårdsskove m.v.) er holdt udenfor.

2) Omfatter her og i det følgende principielt salgbar masse over 5 cm, for nåletræ stammeved.

367

64.820 ha bevokset, hvilket modsvarer ca. 17 % af landets samlede træ- bevoksede areal.

Statsskovenes træbevoksede areal, inel. lyst-og værnskov, fordeler sig efter bevoksninger procentvis således:

Bøg Eg Andet Nåletræ løvtræ

pet. pet. pct. pet.

Gruppe B ... 37 10 9 44 Gruppe C ... 3 4 2 91 Gruppe D ... 56 22 12 10 Gruppe B

+

Talt .... 23 8 6 63

Grupperingen af distrikterne er den samme som tidligere, nemlig B: de egentlige skovdistrikter, C: hedeskove og ikke fuldt producerende skovdistrikter og D: Jægersborg distrikt og planteavlsstationen.

En omtrentlig fordeling af det træbevoksede areal til aldersklasser frem- går af tabel 1 i oversigten for 1956/57.

Materialudbylte.

Den af statsskovvæsenet i 1961/62 skovede, salgbare vedmasse over 5 cm (planmæssige effekter) er opført træarts- og distriktsgruppevis i tabel 1, hvoraf fremgår, at summen for alle træarter på samtlige distrikter udgjorde 420,533 m', hvilket er 6.098 m' eller 1,4 % mindre end statsskovenes samlede planmæssige hugst, der for 1961/62 udgjorde 426.631 m" eller 1106 m' mere end i 1960/61. Den tilsvarende solgte ved masse udgjorde 395.013 m', hvilket er 31.618 m' eller 7,4 % mindre end den planmæssige hugst.

De træbevoksede arealer og de derpå skovede vedmasser fordeler sig til de to distriktsgrupper B og C på følgende måde:

B: 57 pet. af det træbevoksede areal med 75 pet. af hele den skovede vedmasse.

C: 43 pet. af det træbevoksede areal med 25 pet. af hele den skovede vedmasse.

Afsætningsforhold.

Den forringelse af afsætningsforholdene for de bedre kvaliteter af bøge- kævler, som måtte konstateres i 1960/61, forstærkedes yderligere i 1961/62, idet markedet for bøgetræ til såvel finerfabrikation som til planke- og firkantskæring viste sig udpræget svagt. Som følge heraf nedsattes i efter- årsprislisten 1961 priserne for finerkævler over 40 cm og 30- 40 cm med

368

15 kr. pr. m' for hver dimensionsklasse (henh. 8 og 10 %) og for planke- kævler I i de samme klasser med 10 kr. pr. m' (7 og 9 %), idet samtidig sorteringen skærpedes bl.a. ved indførelse af en rødmarvsbegrænsning.

Trods denne prissænkning var købelysten fra fabrikkernes og savvær- kernes side relativ ringe, og da hugsten søgtes nøje tilpasset efter salgs- mulighederne, også for at undgå forringelse af usolgte eller uafhentede partier ved for lang tids henliggen i skoven, blev resultatet en samlet hugst af bøg, der gennemsnitlig for alle distrikter lå 25 % under den planmæssige. Et lyspunkt var det, at de ringere bøgekævler af svelle- og gulvtrækvalitet uden vanskelighed kunne afsættes og til lidt højere priser end fjorårets.

For egeplankekævler var afsætningen tilfredsstillende, og en mindre prisforhøjelse gennemførtes for klasse I.

For askekævler og især for de ringere kvaliteter til gulvbræddefabrika- tion var efterspørgselen særdeles god, og for finer- og plankekævler af ær kunne som i de foregående år industriens behov langt fra dækkes.

Markedet for nåletrætømmer var året igennem fast som følge af den rekordstore byggeaktivitet. I juni forhøjedes priserne for uafkortet tøm- mer med op til 5 kr. pr. m·, og en tilsvarende forhøjelse gennemførtes for afkortet tømmer, bræddeklodse, imprægnerings master og piloterings- pæle. En yderligere forhøjelse på for de fleste dimensionsklasser 5 kr.

pr. m' gennemførtes ved udsendelsen af efterårsprislisten 1961. For de to største dimensionsklasser var vest for Storebælt forhøjelsen dog hen- holdsvis 10 kr. og 15 kr. pr. m' (henh. 8 og 13 %) i sammenhæng med, at handelsministeriet i sommerens løb havde meddelt fri eksportbevil- lingsudstedelse bl.a. for alt nåletræ over 28 cm midtdiameter og med, at der fra vesttysk og hollandsk side var interesse for køb af dansk gran til væsentlig højere priser end de hidlil for hjemmemarkedet gældende.

Efterspørgselen efter imprægneringsmaster, navnlig el-master i det snævre længdeinterval 7,5- 8,7 m, var som året fOr betydelig og kunne ikke helt dækkes. Skrællegran og piloteringspæle aflagdes og solgtes i normalt omfang til priser forhøjede i lakt med priserne for uafkortet lømmer.

80AI63

5000 ... 6000 ... 8000 omdr./min.?

Shell lonna Oil 72 sidder som »støbt« til tandkæden !

Med Shell Tonna Oil 72 har proble- met smøring af hurtigt roterende tand- kæder i motorskovsave fundet sin mest effektive løsning. Selv med hastigheder på op til 8000 omdrejninger i minut- tet kan Shell Tonna Oil 72 ikke slyn- ges af tandkæden takket være sin rent ud fantastiske vedhængsevne!

Shell Tonna Oil 72 giver Dem derfor en god vedligeholdelse af alle gængse typer motorskovsave - og sparer de kostbare smøre-standsninger.

SHELL TONNA OlL 72 er anerkendt af Skovarbejderskolen og alle førende importører af motorskovsave.

Til benz i n d revn e motors kovsove .~.I;;;ZO=:-==::::::li;::::co:::l:s:ll=::t:;za_IEIII _ _ _ _ 1I:.

skulle De prøve Shell 2-T olie blan-

~ ':? SHELL INDUSTRIOLIER

det i benzinen - det giver ekstro

.~I ~ i ~\IIIii~~ilL.

fini resultat!

FRITZ HANSENS EFT. A/S Dronningensrade 3. København K

Lægen anbefaler Træfodtøj

Teleroner:

174 og 1181

Træskofabrikernes Salgskontor

Havnen - Køge

Er altid leveringsdygtig i de forskellige Faconer i Træfodløjsbunde Mod/ager gerne Tilbud paa al slags Træsko/ræ

Bøge-, Ege-, Aske-, Birke·

og Grankævler købes.

A/S

K A G E R U P TRÆVAREFABRIK

Kagerup

Teleron: Helsinge 9

LANDKREDITKASSEN

yder laan i landbrug, skov- og havebrug paa øerne.

Tilbud kan gives til rentefod 31 / 2, 4, 41 / 2 , 5, 51 / 2 , 6, 61/ 2 og 7 pet. i 60-aarige, 30-aarige og lO-aarige laan, samt grundforbedringslaan.

Creditkassen for Landejendomme

ANKER HEEGAARDSGADE 4. KØBENHAVN V. TLF. CENTRAL *9635

liS Grindsted Imprægneringsanstalt

er køber af nåletræ til master i alle størrelser fra 6,7 m 14 cm top til 12,2 m 21 cm i top.

Kontant afregning

Grindsted tif.

Tabel 1. Hugst> 5 em i finansåret 1961- 62.

Bevok- Bøg Eg Andet løvtræ Nåletræ Talt

pr. ha

set bev.

areal Gavn- Gavn-

I

ha m³ træ mS træ m³ træ m³ træ m³ træ m³

% % ^0' /0 % %

B.

De egentlige skovdistrikter ....... 36045 92753 74 17943 85 25743 62 173102 97 309541 86 8.6 C.

Hedeskove og ikke fuldt prod.

skovdistrikter ........ 27479 3679 60 1609 65 1893 36 94998 90 102179 88 3.7 D.

Jægersborg D.

+

- - _ .. __ ._ - - -

lal! B.-D ........... 16482011019091 74 1201041 83 1286891 61 12698311 94 14205331 86 1 6.5

w ~

eo

370

Tabel 2. Bruttomiddelpriser kr. pr. m^a salgbar masse, 1961- 62.

Bøg Andet

~åletræ Alle En' _{' b}

løvtræ træarter

Gruppe B. 60.9 99.5 65.4 89.9 79.2

Gruppe C 57.5 72.7 39.3 73.3 71.9

Gruppe D. 51.4 77.5 59.3 81.9 61.0

Talt ... 60.1 96.3 63.4 84.3 77.2

Leverancen af afbarket papirtræ fortsattes til en uændret pris af 112 kr.

pr. rm leveret fabrik.

Priserne for kassetræ fastholdtes året igennem uændrede, og afsætnin- gen var som helhed tilfredsstillende.

Eksporten til det sydlige udland omfattede mindre mængder stort granbrænde samt enkelte partier piloteringspæle og tømmer over 28 cm fra sønderjyske distrikter.

Indskrænkningen af bøgehugsten og fastholdelse af en nedre a flæg- ningsgrænse på 7- 8 cm bevirkede, al der ikke opstod den frygtede af- sætningskrise for brændeefTekterne, og beholdningerne var ved årets slutning beskedne, Leverancerne af træ af brændekvalitet til forskellige industrier fortsattes og aftaler om udvidelse heraf med virkning fra 1962/ 63 blev trufTet dels med en ny sjællandsk spånpladefabrik, dels med et nystiftet leverandøraktieselskab, Dansk Træcellulose A/S, der i Assens opfører en fabrik for fremstilling af halvkemisk cellulose af løvtræbrænde fra skove og løvtræafTald fra savværker. I det sidstnævnte selskab ind- trådte statsskovbruget med de bevilgende myndigheders godkendelse med en aktiepost på 267.000 kr. svarende til en årlig leverance af 8000 rm brænde af bøg og andet løvtræ, især fra Sydjylland.

Omsætningen af pyntegrønt og juletræer såvel på det indenlandske marked som til eksport sydpå viste som i de foregående år en stigende tendens.

Gavntræprocenterne for de enkelte træarter fremgår distriktsgruppevis og ialt af tabel 1, og bruttomiddelpriserne pr. m^a salgbar masse tilsvarende af tabel 2.

Kulturarbejder.

I finansåret er der anlagt kultur på ialt ca. 1090 ha, hvilket svarer til ca. 1,3 pet. af totalarealet. lait er arealet ca. 16 pet. større end det plan- mæssige årlige nykulturareal.

~ JUNCKERS SAVVÆRK

Samlet forbrug af råtræ

gennem arene

1932 1940

1000 m'

1950 1960 62

150

140

130

120

110

100

90

80

70·

60

50

40

30

20

10

ø ^{B E R G} S kædesavfi le

til enhver motorsav

I f

HARALD V. LASSEN . NY VESTERGADE 13 KØBENHAVN K.

BELGISK SI{OVDEGN

1155- 6"pr.100m-71.3kg 126tkr.

1047- 6" - - - 64,1 kg 116 » 1047-12" - - - -47.9kg 941»

939- 6' - - - -56,9kg 104 »

939-12" pr. 100 m -43,Okg 78ikr.

726- 6" - - - -43.9kg 78t»

726-12" - - - -34.0kg 64 »

Svært hønsehegn 3" X 16 X 120' 21 ru 1.62 kr.

Ved køb af 1000 m og mere -;- 5 pet.

Ved køb af 2500 m og mere -;- 7 pet.

Hurtig levering

A. F. LASSE N'S Sø N. HOLBÆ K, TE LF. *169 (FLE RE LE DN I NG E R)

371

Tabel 3. Nykulturareal.

ha nykultur Plan- ha

Gruppe

,

I

I

I ^-

Bøg Eg løvtræ Talt ialt kultur

B .... 146 64 36 360 606 513

I

C .... 15 11 8 446 480 422

I

2

D .... 6 5 l 1 13 11 ^-

B+C. 161 75 44 806 1086 935 17

lalt. .. 1 167 80 45 807 1 1099 946 17

Af kulturareaJet indtager nåletræerne ca. 59 og 93 pet. for henholdsvis gruppe B og C.

Kulturarealets fordeling til træarter fremgår iøvrigt af foranstående skema.

Beskæfligelses- og lønforhold.

Tilgangen af arbejdskraft i finansåret var de fleste steder nogenlunde tilfredsstillende, i enkelte tilfælde dog sparsom.

Skov-

I

løbere og til- syns- mænd

I

Antal arb. 1 376 1 Gruppe B .. 1458.9661

» C .. 132.554 Gruppe B + C! 591.5201

» D 57.349 lait. . .. 1648.869\

Antal timer.

Skovf.- Skovar- aspi-

Kvin- bejdere ranter der

og -elever

, I

804 1 267 1 231 1 612.6871153.279131.8961 348.754 46.584 35.965 961.4411199.863167.8611

34.404 10.573 O 995.8451210.436167.861\

pr. ha Øvrige laIt træbe- vokset

279

I

4.632! 1.261.4601 35 79.788 643.645 23 84.42011 1.905.105! 30 O 102.326 79 84.42012.007.431\ 31

De iaJt 1957 arbejdere med iaJt 2.007.431 arbejdstimer svarer til en gennemsnitlig beskæftigelsestid på 137 dage pr. arbejder.

Omregnet til helårsbeskæftigelse beregnet efter 270 dage

a