geouddannelser
Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet
På Aalborg Universitets uddannelser bruges GIS og GeoInformation på en række forskellige uddan- nelsesprogrammer. Det er uddannelsen til landinspektør, Master of Technology Managament i Geoinformatik, Civilingeniørerne i Plan & Miljø, samt Arkitektur og Design. På det seneste er uddan- nelsesmiljøet i Geografi også kommet til. Der er i gennem det seneste årti gennemført en omfatten- de udviklingsindsats for at inddrage moderne informations- og kommunikationsteknologi i lærings- miljøet på AAU´s geo-uddannelser..
Indledning
Universitetsmiljøet forandrer sig hastigt i disse år. Moder- ne informations- og kommu- nikationsteknologi udfordrer for alvor de højere lærean- stalters læringsmiljøer og organisation. Samtidig er der sket en øget internati- onalisering, og det under- streger behovet for løben- de tilpasning af pædagogik og IT-infrastruktur omkring læringsmiljøet.
På Aalborg Universitet har disse udfordringer ført til en omfattende udviklings- og omstillingsindsats gennem de senere år. De decentrale læringsmiljøer har været støt- tet af en række rektoralt initi- erede projekter, som har haft til formål at udvikle den virtu- elle understøttelse af lærings- miljøet. Virtuel understøttel- se kan oversættes til brug af intranet- og internetbaseret viden- og læringsdokumen- tation i uddannelse og forsk- ning. Disse udviklingspro- jekter har været finansieret af universitets egne omstil- lingsmidler, en række stats- ligt finansierede tilsvarende og endelig er en del udvik- lingsopgaver aftvunget af uni- versitets deltagelse i interna- tionale forskningsnetværk.
Målsætningen for Aalborg Uni-
versitets officielle IKT-strategi har samlet sig om følgende 3 elementer.
- Anvende IKT til at sikre øge kvaliteten af den uni-versi- tets undervisning og forsk- ning.
- Anvende IKT til at åbne uni- versitetet mod omgivel-ser- ne og dermed øge til-gæn- gelighed til såvel universi- tets kultursikrende og inno- vationsskabende funktion.
- Anvende IKT til at øge inter- nationaliseringen af under- visning og forskning.
Aalborg Universitets geo- uddannelser
Digital Geoinformation anven- des i stigende grad inden- for alle samfundssektorer.
Ikke kun de traditionelt kort- forbrugende sektorer hvor standard- og specialkort har været anvendt gennem årti- er og århundreder. Men også indenfor andre dele af den offentlige såvel som i den pri- vate sektor anvendes digi- tal stedbestemt information – GeoInformation stadig mere.
Aalborg Universitets geoda- ta-forbrugende og – forsken- de læringsmiljøer omfatter i dag landinspektøruddannel- sen, geografi-uddannelserne og civilingeniøruddannelserne i Plan & Miljø. Hertil kommer Master-uddannelsen i Geoin-
formatik (MTM), der gennem- føres som et 2 årigt deltids- studium som fjernundervis- ning (Se særlig Hanne Bran- de-Lavridsens artikel i dette nummer af Perspektiv).
Aalborg Universitets ”geo- uddannelser” er tilknyttet Institut for Samfundsudvik- ling og Planlægning. Her har forskningen siden universi- tetets dannelse i 1974 været med i udviklingen af den dan- ske kort- og geodatasektor.
Helt fra de første systemer i 70érne til analytisk aerotri- angulation og landmålings- programmer henover 80’erne med dansk udviklet software til digital kortlægning samt i 90érne med metoder til geo- kodning og datamodellering.
Her efter årtusindskiftet er forskningsfokus på nye syste- mer til digital arealforvaltning samt metoder til 3d-visuali- sering og Internet-kommuni- kation.
Den ældste af disse uddannel- ser er landinspektøruddan- nelsen. Her uddannes de stu- derende i alle aspekter vedrø- rende geodata. Lige fra data- fangst i traditionel landmå- ling og remote sensing, hen- over modellering og geogra- fisk analyse. Der er på kandi- dat-uddannelsen (M.Sc.) mu-
Det betyder at projektlærin- gen på AAU altid har bevæget sig i spændingsfeltet mellem officielle fastlagte og lærings- mål og de studerendes evne til at tilegne sig færdighe- der. Den sidste halve snes år er der sket en hastig vækst i Internet og Intranet udviklin- gen. Dette giver mulighed for at de studerende nu direk- te i projektlæringsproces- sen kan anvende Internettets læringsressourcer og –doku- mentation i projektarbej- det, samt anvende de mange kommunikationsmuligheder som der tilvejebringes i kraft af samme medie.
Projektlæringen har dermed vist sig at være langt mere fremtidsrettet end den var tænkt fra fra starten. Moder- ne projektarbejde kombine- ret med videnskabelige doku- mentationsmetoder i afrap- lighed for at specialisere sig i
hhv. Measurement Science og Spatial Information Manage- ment.
Geografi-uddannelserne i Aal- borg rummer en bred vifte af tilbud. Der kan følges både den fulde 5-årige kandidat- uddannelse, hovedfagsuddan- nelse, bifagsuddannelse og sidefagsuddannelse i Geogra- fi. GIS indgår i disse geografi- uddannelser s om det ene af de tre ben: hhv. GIS, Natur- geografi og Geologi samt Kul- turgeografi.
Ved civilingeniøruddannelsen i Plan og Miljø indgår også en række kurser i GIS, der gør de studerende i stand til at anvende og udvikle geogra- fiske informationssystemer.
Master-uddannelsen i Geoin- formatik er omtalt andets steds. Det skal dog fremhæ- ves, at denne uddannelse på deltid er et særligt kompe- tenceudviklende tilbud til
”midtvejskarrieren”, hvor allerede erfarne indenfor kort- og geodatasektoren ønsker at udvikle deres kompetencer indenfor ledel- se og innovation i sektoren i særdeleshed og på GIS- området i almindelighed.
Her udgør selve læringsfor- men med konference-støt- tet kursusdeltagelse og pro- jektarbejde i et net-baseret konferencesystem et virtu- elt læringsmiljø. De stude- rende tilpasser her studier og kommunikation til deres individuelle døgn- og uge- rytmer.
Problem-baseret projekt- læring og Internettet Karakteristisk for alle uddan- nelser på Aalborg Universitet er den problembaserede pro- jektlæring, der indebærer at studenterne skal trænes i at lære at løse problemer. Det være sig teoretiske proble- mer, der knytter sig til deres egen kompetenceudvikling eller det være sig praktiske problemer med karakter af innovation.
Til støtte for dette projektar- bejde deltager de studerende i kurser med pensum og fore- læsninger, i feltarbejde, eks- kursioner og laboratorieøvel- ser. Centralt er at teoretisk kompetence knyttes til sam- tidig løsning af et problem og skabelsen af et produkt – rapporten – der dokumente- rer hvordan problemets løs- ning har fundet sted.
Intranetbaseret og Internettets dokumentations- og læringsressourcer ind- går i det moderne læringsmiljøs projektarbejde på Aalborg Universitet
porteringen viser sig at have indbygget en markant træ- ning i selektion og kvalitets- vurdering af disse mange res- sourcer på Internettet som kan støtte den problemløs- ning som ligger i projektar- bejdet. Herved kommer de studerende i projektlærin- gen til at anvende Internet- tet på en måde, der udvikler deres evner i relation til infor- mationssøgning på en meget fremtidsrettet måde, der tilli- ge giver dem stærke person- lige kompetencer til at virke professionelt i morgendagens informationssamfund.
Netopkoblede projekt- grupper på AAU
Projektgrupperne på AAU´s geo-uddannelser har som alle projektgrupper på AAU deres eget grupperum. For de nævnte fuldtidsuddan- nelser (landinspektør, geo- graf samt Plan og Miljø), der foregår på selve universite- tet – on-campus – er det- te et fysisk grupperum med individuelle arbejdspladser og fleksible møderum – plus det uundværlige køleskab.
Alle studerende har egen mail- adresse og får tildelt individu- elle ressourcer på fællesser- veren. Disse ressourcer kan bruges både til egne hjemme- sider, egen FTP-kommunikati- on, samt lagring af personlige studierelaterede dokumenter.
Dette indebærer, at de stu- derende i deres projektarbej- de kan arbejde med fuldstæn- dig brug af digital kommunika- tion internt og eksternt, samt betjene sig af fildeling i projek- tarbejdets forskellige faser.
Der stilles ikke PCére til rådig- hed for de studerendes pro- jektarbejde. Det forventes at de studerende selv med brin- ger ”fornøden regnekraft” til deres studiearbejde. Til gen- gæld tildeles de individu- el opkobling til uddannelsens eget Intranet og Internet og får derved en fuldstændig Internet-opkoblet arbejds- plads i deres grupperum.
Semester-organisere- de hjemmesider for hele uddannelsen.
Landinspektør-uddannelsen og Civilingeniør-uddannelsen på Aalborg Universitet admi- nistreres af L-studienævnet.
Al administration og kom- munikation vedrørende disse uddannelser foregår digitalt, og der er oprettet et hjem- mesidebaseret informations- center med al dokumentati- on til brug for disse uddan- nelser. Det er såvel ”opslags- tavler”, skemaer med kur- sustidspunkter, tilgængeli- ge kursuslærere og vejlede- re. Her ligger tillige kursus- beskrivelser, og stadig fle- re kurser er fuld dokumen- teret på denne hjemmesi- de, hvilket betyder at hele pensum er tilgængeligt som pdf-dokumenter, ligesom sli- des, opgaver og standard- besvarelser ligger samme-
L-studienævnets hjemmeside giver adgang til al dokumentation vedrørende uddannelsernes afvikling og indhold. En del af materialet ligger dog i særlig password-beskyttede rum, hvor kun studenter og særlig licenserede har adgang.
steds. En del af dette mate- riale ligger dog ”indenfor” på sitets Intranet del, hvor det er beskyttet af adgangsregu- lering med password og iden- tifikationskrav.
Denne hjemmeside er organi- seret således at det modsva- rer den aktuelle semesteraf- vikling. Det betyder at der til hvert semester mail-adresser til hver gruppe, til hele stor- gruppen, vejleder grupper mv.
På hjemmesiden er en ny tje- neste netop under lancering.
Den nye tjeneste er et digi- talt projektbibliotek. I samar- bejde med Aalborg Universi- tetsbibliotek vil alle afgangs- projekter kunne downloades som digitale dokumenter.
Der har hidtil været ”analog”
adgang til udlån af afgangs- projekter, men med den- ne tjenester vil brugen af afgangsprojekter kunne bre- de sig, og derved vil en større gruppe – såvel internt på uni- versitetet som udenfor – kun- ne høste gang af de innovati- ve resultater med forsknings- karakter som afgangsprojek- terne repræsenterer.
Digitale kursusrum
På studienævnets hjemmesi- de præsenteres som nævnt ovenfor kursusindhold, pen- sum, opgaver, slides mv. Sta- dig flere kurser har al kursus- dokumentation på nettet og er fortsat under udbygning med nye digitale læringsres- sourcer.
Digitale kursusrum er på vej til at blive professionelle læringsrum i kraft af hyper-
tekst-link til andre doku- menter og ressourcer uden- for sitet. Dette indebærer, at andre end de aktuelle stu- derende på det specifikke semester kan høste gavn af læringsmaterialet. Der er ved at blive gjort de første erfa- ringer med at ”genbruge”
digitale udgaver i andre sam- menhænge end det specifik- ke semesterkursus. Det kan eksempelvis være individu- el tilrettelagte opkvalificering af langvarigt uddannede, eller det kan være udbud af kurser til den private sektor. Digi- tale kursusrum som fæno- men i universitetsverdenen har således allerede vist sig at være anvendelig til udvikle universitetets rolle i formid- ling af viden.
Et andet aspekt af de digitale kursusrum er, at de giver nye muligheder for at organisere kursusundervisning. En kur- susgang består eksempelvis af en mundtlig forelæsning og efterfølgende fremlæggel- se på fællesseminar.
I en sådan situation anven- des hele den bagvedliggen- de IT-infrastruktur. Når de studerende har løst en opga- ve i grupperummet, afleveres besvarelse og præsentation umiddelbart i det digitale kur- susrum. Herefter kan opga- ven fremlægges og besva- relsen forsvares i seminar- rummet. På denne måde får alle kursusdeltagerne digital adgang til alle besvarelser, og i praksis deler man den viden,
I netopkoblede grupperum arbejdes der med opgaveløsning og forbere- delse af Præsentation.
Efterfølgende fremlægges og diskuteres opgaven i seminarium. Filer læg- ges i kursuskonferencen og alle deltagere har efterfølgende et eksemplar af alle besvarelser til ”videndeling i praksis”.
som opgavebesvarelserne repræsenterer. Et område der ligeledes er under udvik- ling til brug i digitale kursus- konferencer er hele området for ”self-assesment” som led i pensumtilegnelse og målret- tet læring.
Geodatabiblioteket
L-studienævnet tog i slut- ningen af sidste århundre- de beslutning om at opret- te et digitalt Geodatabiblio- tek. Det er fælles databibli- otek for geodata med tilhø- rende metadata-dokumenta- tion og anden vejledning. I de senere år er denne dokumen- tation udbygget kraftigt med et selvstændig hjemmeside- baseret videncenter.
Geodatabibliotekets data- ressourcer er fuldt tilgæn- geligt for geo-uddannelser- nes studerende til brug for projektarbejde og til støtte for kursuslærernes foredrag og opgaveløsning. Endvide- re servicerer Geodatabibli- oteket forskningsprojekter ved Aalborg Universitet med relevante digitale kort- og geodata.
Geodatabiblioteket råder i dag over stort set alle nationa- le data sæt vedrørende ejen- doms- samt areal- og natur- ressourceforvaltning. Endvi- dere alle tilgængelige digita- le topografiske kort, admini- strative inddelinger, samt en stor samling af digitale orto- fotos og en satellitfotossam- ling under opbygning.
Ariel og terrestrisk laserscan- ning inddrages i stigende grad
i projektarbejde og kursus- undervisning på universite- tets geo-uddannelser. Derfor udbygges Geodatabiblioteket også løbende med lasercan- ning af by- og landområder samt eksempler på terrestri- ske scanninger af 3D-objek- ter fra virkelighedens verden.
En vigtig erfaring med Geoda- tabiblioteket har været, at det kræver vejledning og foræd- ling at lagre og tilpasse digi- tale geodata til de forskellige anvendelser i læringsmiljøet.
Dette vejledningsbehov sam- men med den kendsgerning, at fremskaffelse, lagring og formidling af geodata kræver ekspertviden er baggrunden for, at Geodatabiblioteket i dag er bemandet med en spe- cial-uddannet AC-fuldmæg- tig med funktion som forsk- ningsbibliotekar (landinspek- tør med MTM-uddannelse).
Synkrone videokonferen- cer
Videokonferencer til kommu- nikation bliver mere og mere udbredte. På Aalborg Univer- sitets geo-uddannelser star- tede brug af Videokonferencer til afvikling af forelæsninger allerede i 1996. I forbindelse med kursus i ”Datakvalitet”
på MTM-uddannelsen blev en af verdens dengang førende forskere i spatial datakvalitet engageret. Gary Hunter var ansat på Melbourne Universi-
ty i Australien og ved en kom- bination af den First-Class baserede kursuskonference og synkron videokonferen- ce kunne kurset afholdes. Da kurset startede i 1996 koste- de det 8000 kroner at hol- de 2 timers videokonference mellem Melbourne Universi- ty baseret på 3 ISDN-linier og relativt dyrt optage og afspil- Geodatabiblioteket på Aalborg Universitet servicerer universitets geo-ud- dannelser med digitale geodata og yder bistand til forskningsprojekter med brug af samme.
leudstyr. Siden har videokon- ferencerne med Gary Hun- ters forelæsning i Datakvali- tet været et fast element på MTM-uddannelsen.
I vinteren 2003/2004 gen- nemførtes test af teknolo-
giskift fra ISDN-mode til IP- mode. Det vil konkret sige, at der anvendes en Inter- net-Protocol ved transmissi- on af videokonferencen og Internettet anvendes som medio. Testen viste, at IP- mode nu er så udviklet, at
den kan afløse telefonnet- tet til afvikling af synkrone videokonferencer i høj kva- litet. Transmissionsomkost- ningerne ved brug af Inter- nettet er nul og det nødven- dige udstyr væsentligt billi- gere. Det forventes derfor, at brugen af synkrone video- konferencer vil være massivt stigende i den allernærmeste år og vil åbne helt nye mulig- heder for samarbejdsflader mellem højere læreanstalter i skærpede den internationa- le konference.
Asynkrone videokonfe- rencer og streamed video De seneste års teknologiud- vikling for servere og øget Perioden 1996-2003
Perioden efter 2004
Videokonference mellem Austra- lien og Danmark skifter teknologi – i 2004 faldt transmissionsom- kostningerne til nul.
båndbredde sammen med billedkomprimeringstekno- logier har gjort det muligt at distribuere videoafvikling over nettet styret interaktivt af brugeren.
Denne video-streaming tek- nologi har været i drift på Aal- borg Universitet i et par år, og der er nu indhøstet så mange erfaringer teknisk og pæda- gogisk, at man med sikkerhed kan sige, at disse teknologi- er vil udfordre læreanstalter- nes pædagogiske struktur og metoder og ikke mindst sam- arbejdsfladerne mellem disse.
I tilknytning til digitale kur- susrum tilknyttes videoopta- gelser der kan formidle sam- menhænge og vurderinger, som enten er for trivielle at gentage eller som er unik- ke i kraft af, at formidlingen er personbåret eller kun har fundet sted en enkelt gang.
Streamed Video har i modsæt- ning til den synkrone video- konference det karakteristi- kum, at den kan afspilles over- alt uafhængig af tid og sted.
Samtidig med at disse forsøg har fundet sted på universite- tet, er det iagttaget, at mange lærings-sites udenfor univer- sitetsverdenen på samme vis er ved at tage streamed video i brug som yderlige lærings- teknologi. Særlig ses den- ne udvikling indenfor globa- le lærings-sites i tilknytning til salt og distribution af software hvor der er behov for hurtig og målrettet formidling af viden og læringsdokumentation om eksakte færdigheder hands- on.
Vedvarende krav om udvikling af læringsmil- jøet
Udviklingspresset på lærean- stalterne er betydeligt. Det ultimative krav om levering af forskningsbaseret under- visning og gennemførelse af egen forskning suppleres i disse år med et vedvarende krav om udvikling af organi- sation og samspil med omgi- velserne.
Indenfor vidensområdet
”Geomatics” har denne udvik- ling stået på i en årrække og vil fortsætte i de kommende år i takt med, at nye tekno- logier til stadighed udvikler sig. Arbejdet med omstilling
Kursus i Digital Forvaltning – MIA. På landinspektøruddannelsen ved Aal- borg Universitet har streamed video været anvendt i forbindelse med kurser i Digital forvaltning og i Miljøbaseret ejendomsudformning (jordfordelings- forhandlinger).
og udvikling har været sam- menfattet under strategien om ”Learning Lab Geoma- tics” og har omfattet udvik- lings- og omstillingsaktivite- ter såvel med hensyn til viden som organisation og produkt.
Der er pt. intet, der tyder på, at presset i teknologiudviklin- gen vil tage af. Snarere er der tværtimod tale om et øget pres som også vil omfatte internationalisering og udvik- ling af samspil med omgivel- serne indenfor undervisning og forskning.
Kigger ind i en fremtid Avanceret brug og udvik- ling af geografisk informati- onsteknologi udgør en vig- tig grundpille i geo-uddan- nelserne på Aalborg Univer- sitet. På disse geo-uddannel- ser og i særlig landinspektør- uddannelsen opnår de stude- rende front-løber kompeten-
Strategien om Learning Lab Geomatic på Aalborg Universitet har gennem de senere år betydet en vedvarende fokus på at udvikle læringsmiljøet.
cer indenfor alle dele af vær- dikæden for GeoInformati- on. Det drejer sig om kom- petencer helt fra opmåling, remote og terrestrisk, model- lering og kvalitetssikring og – vurdering, samt geokom- munikation og visualisering.
Der ligger en betydelig forsk- ningsudfordring i fortsat at udvikle lærings- og videns- grundlaget for disse uddan- nelser når man erkender at geo-teknologier fortsat med stor hast vil udfordre de pro- fessionelle miljøer. De nye forskningsemner vil ligge indenfor digital forvaltning, 3 d-opmåling og visualise- ring, samt fokus på fortsat
udbredelse af de grundlæg- gende geografiske informa- tionsteknologier og – ana- lysemetoder indenfor stadig flere samfundsmæssige sek- torer.
Referencer.
Enemark, S. (1999): En uddan- nelse i stadig fornyelse – landin- spektøruddannelsen ved Aalborg universitet, Landinspektøren 3/1999, pp 388-397.
Enemark, S. and Prendergast, P. (2001): Enhancing Profes- sional Competence of Survey- ors in Europe. FIG and CLGE. FIG Office, Copenhagen, 75 p, http://
www.fig.net/pub/CLGE-FIG- delft/report-1.htm
Enemark, S.: (2002): Innovation in Surveying Education. Global Journal of Engineering Education, Volume 6, Number 2, Melbourne, pp 153-159. Enemark, S.(2003):
Surveying the Surveying Profes- sion. Survey Review, Vol. 37, No 288, April 2003, pp 137-144.
Sørensen, E.M. og Enemark, S.:
(1998): Professions- og kom- petenceudvikling for landinspe- ktører i Danmark, MaanKÿttö, 3/2000, Nordisk Hæfte, pp 67- 70.
Sørensen, E. M.: New Technolo- gy in Learning Environment for Surveyors. FIG Congres/Working Week, Athen, May 2004
Om forfatteren
Esben Munk Sørensen, professor, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Univer- sitet, Fibigerstræde 11, 9220 Aalborg Øst, ems@land.aau.dk
