Landevejen og manegen

Landevejen ^{og manegen}

En skitse

af dagligliv i cirkus

Af Susanne Lisewski Svendsen

Cirkusforestillingenerduften af savsmuld, farverig underholdning^og fest¬

lig musik. I ^manegen danser artisterne på hesterygge,jonglerer med tal¬

lerkner, falderpå halen istorekar fyldt med vand^ogkaster sig ud i dettom¬

me rumhøjt til vejrs under cirkuskuplen. Fornuftensgrænserophæves, og

publikum ledes ind i øjeblikkets oplevelse afskønhed, latterog gys.

Deterunderholdning,somi sin nuværende form harværetendel afvor kultur gennemde sidste århundreder.Dendag idag fascinerer detmange og

erelsket afsnart sagtethvert barn. Livet i cirkus, somdet former sig, når projektørerne ikke ertændt, kender publikum - vi bofaste ^- derimod kun megetlidt til. Deter enverdenpå hjul. Denene dag erden her, dennæste

erden væk. Øjeblikketsoplevelseerdobbelt.

Cirkuser endel af denetableredeunderholdningskultur samtidigmed,at

cirkusfolketpå forunderlig måde lever delvis udenforvort samfund. Men¬

neskene i cirkus kan for _os, det bofaste publikum, måske synes som en

homogen forsamling aflegende individer, der lever det frie rejseliv.

Idetfølgende skal løftesenlille flig ind til den mærkværdige cirkusver¬

dens almindelige dagligdag, hvor sommerhalvårets rejse og optræden er

grundlaget for livsstilensopretholdelse (1). Landevejenog manegen erdeto

rum, hvor cirkusfolkets livudspiller sig. Det ertilligekendetegn forentil¬

værelse, som netop gennem rejsen og optræden adskiller sig markant fra publikums måderatleve den daglige tilværelse.

Rejsen

den daglige

den evige

I det tidlige morgenlys bryder cirkus op ogbevæger sig ud på landevejen.

Hver morgen gennem etlandskab, som erlidt anderledes end den forrige

morgen. Bid for bidetlille stykke daglig vej, somvedsæsonensslutninger blevet tiladskillige landsdele og ca. 15000kilometer.

I 1900-tallets første årtier låetcirkussomregel mellemtreog syvdage på densamme lokalitet. Cirkusteltene kunne dengangrumme mellem 800

og 1000 mennesker, mens teltene idag harplads til ca.1400. Målt i publi-

kumsantal vil detsige,aténudsolgt forestilling idag kræver 400-600gæster

mereend enudsolgt forestilling vedårhundredets begyndelse (2).

Hver nypladserselvsagt detsamme som en nylokalitet. Detericirkus

først ogfremmest ensbetydende med et nytpublikum. Hvornårman rejser igen,erafhængig af, hvormangetilskuere, der formodesatvære detpågæl¬

dende sted. De kommer imidlertid ikkeganske af sig selv. På hvertnytsted

skalforestillingenannonceres ogopreklameres. Dereransatplakatopsætte¬

re ene og alene forat gøre den lokale befolkning opmærksom på forestil¬

lingen. Hele deres arbejdsdag går medatopsætteplakater på offentlige ste¬

der i den næste lokalitet, cirkus skal gæste. Samtidig sørger pressesekre¬

tæren for omtale i medierne. Entalemåde lyder:

»Kommerder mangemennesker til^encirkusforestilling,

såerdet fordi programmetergodt.

Kommerder derimod kun få, såerdet fordi reklamenerdårlig«.

(Dansk plakatopsætter)

Reklamenermegetvigtig ogkilde tilmangetrakasserier. Desuden har vi

nu medieindustrien, som i stor udstrækning dækker folks lyst til under¬

holdning. Detmenesi cirkuskredse, at der i dag kommer færregæsterend tidligere.

Nutidens danskecirkusrejser så godtsomdaglig i sommersæsonen.Kun

istørrebyersomf.eks.Århus^ogOdense eller ved populærebadestedersom Blokhus kan cirkus blive detsamme sted iflere dageeller i ganske enkelte

tilfælde uger. Et af de karakteristiske træk for cirkus i Danmark er derfor

dennødvendige,næstendaglige rejse isommersæsonen.

Detkan^{være en}stemningsfuld morgenoplevelse, menrejsen erogsåen tids- og energikrævende del af arbejdslivet. Selve turen tager i Danmark

somoftest mellemtrekvarter oghalvanden time.

Kolonnen af direktionsvogne, teltlad ^og dyrevogne forlader pladsen

først. Arbejderne har taget teltet ned ^og pakket ^sammen sent om aftenen

efterforestillingen.Vel ankommet til dennyeplads tidligtom morgenenrej¬

serde teltetigen. Sammenlagterdeottetil ti timer idøgnet beskæftiget med arbejde, som erbetinget af rejsen.

Artistfamilierne, som ikke har dyr, forlader pladsen senere end kolon¬

nen.Dehar forholdsvis lidtarbejde i forbindelse medturen.Ikke desto min¬

dretagernedpakning, kørsel ogudpakning dogmellemtre ogfire timeraf

Cirkus Arena. (Foto: Torben Christensen).

deres dag. Den daglige rejse strækker sig såledesover forholdsvis fä kilo¬

metermenbetyder umådeligmange arbejdstimer i dagliglivets cirkus.

For artistfamilierne er rejsen imidlertid ikke kun den daglige tur fra plads til plads. Deterogså den evige rejse. Artistlivet indebærer rejsen fra

etcirkus til detnæsteogdetnæste. Seti livsperspektiverden evige rejse lig

medengagementerogdermed med livsstilens opretholdelse. I artistfamili¬

enbetegnerman sig selv som»rejsende«, mens viandre bofaste er»priva¬

te«.»Rejsende«erfamilier, somigennem flere generationer har bevæget sig

fra engagement til engagement, hele tiden til andre cirkus og nye steder.

Mindst en gang hver halve år og ofte tiere ankommer familien til et nyt engagement og dermed til et nytcirkussamfund, hvorde skal finde sig til

rette.

Pladsen - en

omrejsende by

dens

Stedet,somcirkuspladsen befinder sig på, skifternæsten dagligt,ogallige¬

velerpladsen^-paradoksalt nok^-heletidendetsammested.Demennesker

ogdyr, sombor der, erde samme. Teltene, beboelsesvognene ogbilerneer desamme. Ligesom måden, det hele placeres, erdensamme.

Enbeskrivelse afpladsensideale orden måbegynde med facadevognen.

Denharbilletsalg i denenesideogudhængsskabe med fotografier af fore-

CirkusDannebrog (Foto: Jydsk Skolefoto).

stillingens ^numre i den anden side. Midt i facadevognen er indgangen til pladsen. Denerportalen til cirkus.

Indenforligger det runde telt. Heri findes detabsolutte midtpunktfor til¬

værelsen, nemligmanegen. Når cirkus ankommer til etnytsted, begyndes arbejdet med,atteltmesteren markerermanegenscentrummedetjernkryds.

Fra dette punkt måles ud, hvor teltets masterskal anbringes, og siden pla¬

cereshelecirkusbyen i forhold til dette midtpunkt.

Når teltet er færdigopstillet, ligger det ikke stille og ubrugt hen, indtil publikumankommer. Tværtimod såtagesdet i brug med det^samme. Dagen igennem træner skiftende artister i manegen, og samtidig ^erteltet stedet,

hvorman mødes til enlille snak. Især de unge artisterhvisker ^sammen på tilskuerpladserneogpjatter ogflirter i ryttergangenbag manegen.

Henunder aftenstrømmer publikumgennemfacadevognenog indtager

efterhånden stole og bænke rundt om manegen. Direktørens fløjte lyder.

Musikkenspillerop, ogprojektørene tændes.Forestillingen, døgnets højde¬

punkt,i teltet kan begynde. Alle i cirkus erklar.

CirkusDannebrog. (Foto: Torben Christensen).

»Jeghar altid den dersitren, når jeg skal ind, formanegen ernogetsærligt ^- for de

de flesteartister, trorjeg...De der syv minutter^manhar, de skal helstgå perfekt.

Fordet villevære synd, når^manforbereder sig fra^morgentil aften,og så går det ikke...

Deterjo faktisk også de syvminutter, jeg far

mine penge for, selvom jeg har arbejdet hele dagen med dyrene herude...Så bagefter, efter

manegen,så hårman gjort sit daglige brød,

og så slapper vi af, sådan.«

(Fransk/dansk artist)

Publikum oplever gennem hver af de korte numre, som vises i manegen, morskab ellerspændning i øjeblikkets oplevelse. Artisterne fremførernum¬

rene, og i de fa minutter^rummesbådekulminationen på enhel dags arbej¬

de medrejseogtræning,og enpræsentation af resultaterne opnåetgennem mangeårs træning.

Manegen er central. Det er her, der trænes ogoptrædes. Tillige er det stedet, hvor informelt samværforegår i løbet af dagen. Ligesom detofte ^er

i manegen, at store familiefester som bryllup ogbarnedåb afholdes. Ma¬

negen ogdens cirkel harennæsten sakral betydning. Deneribåde direkte

og overført betydning centrumfor tilværelsen påcirkuspladsen.

Placeret i en firkant rundt om teltet bor pladsens indbyggere. Foran på begge sider af facadevognen bor direktørfamilien i direktionsvogne.

På venstre langside af pladsen lever artistfamilierne i deres egne be- boelsesvogne, ^mens musikerne ^og teltarbejderne ^sammen med dyrepas¬

serne og reklamefolkene bor på højre langside i cirkusets mandskabs¬

vogne.

»Nårpladserneermegetsmå, så står jeg altidudenfor

ogdirigerer dem ind. Så erdet mig, der bestemmer,

hvor de skal stålige den dag. Mennår pladserneer storenok, så kender de allesammenlinjenogved præcis,

hvor de skalvære. Fuldstændigens, densammeplads

hverevige dag. Det erbestemt fra den første dag, ikke.

Nuf.eks.én artistfamilie, de harmegetpænevogne.

Dem sætterjeg så foran, ikke. Alt, hvad dererpænt, det skalvære oppeforan, ^også kan skrottet såvære

bagi, ikke«.

(Danskteknisk direktør)

Ihvert kvarteropstillesvognenehver dagi ^sammerækkefølge, så alle hele

tiden har de samme naboer. De artistfamilier, som hardyr, bor altid bagest på pladsentætopaf staldteltene. Blandt familierne,som ikke har dyr,erdet dem, der harde flotteste bilerogbeboelsesvogne,derbortættest på direk- tionsvognene ^ogdermed indgangen,hvorpublikum kommer forbi. Den^ar¬

tistfamilie, hvisvogne erplacerettættestpå indgangentil pladsen, har altså

det flotteste og dyreste materiel. Men familien med de luksusriøse vogne

tjener sandsynligvis også godt, fordi deresnumrei forestillingenerhøjtvur¬

deret. Placeringen i rækken afvogne er også udtryk for status i sæsonens cirkussamfund.

Hverbefolkningsgruppe på pladsen lever i sit kvarter^ogkrydser kun ind

i de andres, hvis der er noget særligt, der skal ordnes. I direktionens og artisternes kvarterer erdet liv, som dagen igennemrørersig uden døre be¬

grænset. Der ermænd, somgåroverpladsen på vej til teltet medfamiliens

rekvisitter. Kvinder, der hænger tøj til tørre. Et par halvstore børn, som

leger. Henpå eftermiddagen sætter etparartister sig måske sammen til en snak og en kop kaffe udenfor en af^vogn-ene. Men for det meste ligger

direktionens og artisternes del af pladsen stille hen. Beboelsesvognenes

døre erlukket, og vinduerne erdækket af gardiner, der skærmer mod nys¬

gerrige blikke.

Anderledes forholder det sig på den side af pladsen, hvor musikerne, teltarbejderne og andre manuelt beskæftigede bor i cirkusets mand¬

skabsvogne. Nårde harpause, står dørene til deres små to-mands værelser

somregel åbne. Hvis vejretergodt tilbringer de detmesteaf densparsom¬

me fritid udenfor. Alle vasker sig i det fri. Ligesomman spiserog slapper

afpå vognenestrappetrin.

Direktør- ogartistfamilierne lever i deres hjem på hjul, mens mandska¬

bet bor i cirkusets vogne, hvor de blot har ^{en seng og} etprimusapparat til rådighed. Artisterne rejser for langt de flestes vedkommende i den samme

familiegruppegennem enlang årrække,mensarbejdernes familierbefinder sig i deres hjemlandmange tusinde kilometer borte. Dehar kun dereskol¬

legaeratomgås i sommerhalvåret,hvor de arbejder i cirkusverdenen.

Den ideale orden på pladsen med teltet i ^{centrum og} de tre kvarterer

udenom afspejleren opdeling i cirkussamfundet mellem direktion, artister

ogarbejdere.Enopdeling, somudgørenhelhed, der også kommertil udtryk

i tilværelsenpå pladsen.

Rutinen -

gentagelsen

dens ophævelse

Cirkus er som et lille landsbysamfund, der så godt som hver dag flytter, opbyggerenby, sælgerenforestilling, fremfører forestillingenogriver byen

ned igen. Denne døgnrytme gennemføres hver dag i det halve år ^sommer¬

sæsonenvarer,uansetomsolen skinner, eller dethagler. Ligemegetom det

er en almindelig tirsdag eller pinsesøndag. Sommersæsonen erlig med en klart differentieret arbejdsdeling og disciplin blandt medlemmerne i det

multietniske cirkussamfund.

I et dansk cirkus kan der ofte tælles mellem ti og elleve nationaliter

blandt sæsonens ansatte. Direktørfamilien er dansk, mens artisterne har statsborgerskab i landesomf.eks. Tyskland, England,Frankrig, Italien, Spa¬

nien ogTjekkoslovakiet. Arbejderne kommer typisk fra Polen, menenkelte

harhjemme i andre landesomf.eks. Marokko eller Tunesien.

Pladsengenlyder af^mangetungemål. Artisternesmodersmålersproget,

somtales i denpågældende families hjemland, mende flestemestrerdesu¬

den fem til seks andre sprog mere eller mindre perfekt. Arbejderne taler

som oftest kun deres eget lands sprog og ganske lidt enten tysk, engelsk

eller fransk. Tyskvarimangeår det fællessprog i cirkus,menidag foregår

kommunikationenlige så ofte påengelsk ellerfransk.

Cirkus Dannebrog.

(Foto:

Anne Marie

Thorup,

Sydhimmerlands Museum).

Det erkotume, at hverperson har flere ansvars- og arbejdsområder i den daglige drift af cirkus. Opgaverneerbestemt af,ompersonen erdirektions¬

medlem, artist ellerarbejder. Direktionenbestår af ejeren, som erdirektør,

ogmedlemmer af familien. Grundlæggerne af deeksisterende cirkus i Dan¬

mark har alleværetmedlemmer afgøgler- ellerartistfamilier (3).

»Jegharaltid ønsket migatblivecirkusdirektør.

Menvihavdeikke pengenetil det, hverkenmine

forældre ellermig. Så blev jeg jo artist,og så sad det

ibaghovedet...Det blev så til, atvi spinkedeogsparede,

ogmin kone har altidværetmed påideen...Så lykkedes

det tilsidst. ^- De førsteårvarslemme. Andet årvar

sparesæson,hvor vi selv i familien lavede ^{syv numre}

iprogrammet. Så gik det efterhånden den rettevej, så

vi reduceredevoresegne numre, ogengagerede numreistedet.

Ideseneremangeårerhovedvægten lagt på^numreudefra.«

(Danskcirkusdirektør)

Børn og voksne i en gøgler- eller artistfamilie, som starter eget cirkus, optræder i begyndelsesfasen selv i forestillingen ligesom en hvilken som helst artistfamilie. Tillige udfører de somregel selv detmeste af det prakti¬

ske arbejde. Når virksomheden så efterhånden er blevet etableret, bliver

familiens medlemmerlig med direktionen i cirkus.

Direktionens leder^ercirkusdirektøren, somtilrettelæggerog engagerer

numrenetil forestillingen. Inutidens klassiske cirkus erbestemte disipliner lig med forestillingens grundelementer. Denklassiske forestilling indehol¬

derklovne-, heste-, akrobat-,jonglør-og luftnumre.

»Deternæsten ligesom engryderet, ikke.

Duhar visseingredienser, du skal have i for

atgiveretten smag, men smagkan dujo så

stimulere eller afkræfte afhængig af, hvad

du har_oppe i dit hoved, hvordan denretskal

smage.Hvis du laver den, eller jeg laver den,

såerdetforskellige retter,menalligevel så

hedder den detsamme. Derfor cirkus -ordet cirkus, deterblevetbrugt til såmeget, men det skalværedenrigtige nerve,der gives for,

atcirkus kan blive denægtevare.«

(Dansk cirkusdirektør)

Hver sæsonbetyder^enhelt ^nyforestilling, som for såvidter engentagelse

afsidste års forestilling. Men alligevelergentagelsen ophævet. De enkelte

numre, som erengageretogsammensattilenhelhed, bærerprægaf cirkus¬

direktørens personlige intentioner om at skabe årets forestilling som en morsom, endramatisk eller måske enunderfundig underholdende oplevel¬

se. Direktørens "fingerspidsfornemmelse" ved tilrettelæggelsen af pro¬

grammethar storbetydning både for den enkelte sæsons forløb og for cir¬

kusetsegenart.

Der eraltid kun én chef i cirkus. Det er direktøren, men ledelsesopga¬

verne ernøje fordelt mellem direktionens medlemmer. Regnskabernetager direktørensigsomoftest selv af,^mensægtefællen^erkassemesterfor billet¬

ogkiosksalget. Hvis der^ervoksne børn, så kan^en søntypisk^væreteknisk

direktør _ogdermed chef for alt det praktiske arbejde. En datter kan f.eks.

være pressesekretær ogdaglig leder af reklamekolonnen. Tillige optræder

eneller flere af direktionens medlemmer i forestillingen. Ligesom i mange andreselvstændige virksomheder deltager hele familien ibestræbelserne på

atfå virksomheden til at løbe rundt.

Artistfamilierneerligesom cirkusdirektørfamilien rejsende selvstændige

erhvervsdrivende. De har deres egnerekvisitter, kostumer, ^vogneogeventu¬

elledyr, ^somde medbringer^og selvtagersig af. Direktionerne^ogartisterne

i de danske cirkus er en del af den europæiske artistverden, hvorman ind¬

byrdes kender hinanden. Mange af familierneerfemte eller sjette generation rejsendeogoptrædende. Det^{er en}selvfølge,atder i dagligdagen ingen sko¬

leer. Ligesom der heller ikke er nogen foreningereller kolleger og naboer,

som erdesammegennem mangeår.Deenestemenneskelige relationer,som

er konstante, findes i familigruppen. De mangesidede relationer betyder almindeligviset megetstærkt^-ognødvendigt familie-sammenhold.Maner

far,morogbørnogtillige hinandens kollegaer, eleveroglærere.

»Ibegyndelsen erdet kun leg...Så begynder jegattrænelidt med mine sønnerkunen time ad gangenmedto dage imellem. Men

numåvi trænehverdag- hvereneste dag

...Detervigtigtatarbejde med det. Duøver ogdetergodt, mendet ersvært atvide før

det eri cirkus... Tilpremieren, detvarvirke¬

lig fantastisk. Da tænkte jeg, detertreartister,

der kommer. Deterførste gang,jeg har tænkt

det. Detvarfantastisk. De kan nålangt.«

(Spansk artist)

De småbørn imiterer de voksne i deresleg. De forsøgeratpressesig ned i spagat, kaster køller^op i luften, eller ^agererklovn til stor morskab for de

andre børn. Når de bliver større,begynder den egentlige træning.

Hverdagøvesakrobatiske grundfærdigheder under kyndig vejledning af

barnets far, mens den boglige skolegang ermoderens ansvarsområde. Nu

om stundertillægger artistfamilien det almindeligvisstorbetydning, atbør¬

neneopnår den nødvendige lærdom indenfor læsning, skrivningogregning,

men langt den størsteprioritet har dog forfinelsen af de kropslige færdig¬

heder. Træning, både for børn,unge ogvoksne, er enkonstant bestræbelse påatopnå resultater, der ligger udover den kropslige rutine, somallerede er

indarbejdet. Børneneer endelafenkultur,hvordensublimebeherskelseaf kroppenermegetvigtig.

Cirkus Arena. (Foto: Torben Christensen).

En del af dem, som vokser op i cirkusverdenen, begynder at optræde

allerede som børn. Mende fleste starter idag, når de erblevetteenagere. I ungdomsårene vælger de allerfleste udfra barndommens træning en disci¬

plin, som de ønsker at arbejde videre med. Den unge pige eller dreng

indøveretnummerofte med sin farsomtilrettelæggeroglærermester. Det færdige nummer er denunges personlige ogkan også anvendes fremover,

når den unge stifteregenfamilie. Tillige føjer detnyenummerendnuetled

til familiensrepertoire, somhelst skalindeholde mellemto ogfire forestil- lingsklarenumre.

Blandtnumrene, enartistfamilieoptræder med, kan der^væreetellerfle¬

re, familien har fundetpåog indøvetgennemdesidste mange sæsoner. Der

kan dog også, hvad dermegettitertilfældet, være et nummer, som ned til

mindstedetaljeergået iarv gennemgenerationer.

I familien erden interne arbejdsdeling almindeligvis sådan, atkvinden tagersig af husholdningsarbejdet, ligesom design, syningogvedligeholdel¬

se af kostumerne er hendes område. Manden vedligeholder rekvisitter, beboelsesvogne og biler og passer familiens eventuelle dyr. Tillige er det

manden der, somnævnt, står for den_megetvigtige oplæringog træning af

børnene ogdeunge i familien.

Artistfamilierne erengageret forsæsonentil at udføre numre i forestil¬

lingen. Tillige indgår der i deres kontrakter bestemte andre arbejdsopgaver.

Det kan være i forbindelse med opstilling eller nedtagning af teltet. Lige¬

som det kan være at vise publikum på plads eller sælge programmerved forestillingens starteller lignende. I det daglige erder almindeligvis ingen udenforstående, dergiver artistfamilierne ordrer. Familierne kører individu¬

elt tilnæsteplads hver morgen. De, somtrænerdagligt, møder i manegen

omeftermiddagen. De sørger selvforatvære klædtom og klar til forestil¬

lingen. Bådedirektionenogartistfamilierne sersig selv somsmå selvstæn¬

digt fungerende enheder i cirkussamfundets hele.

Detforholdersig anderledes med arbejderne. Deterenkeltpersoner,som

eransattilatudføre detpraktiske arbejde i forbindelse med rejsenogopstil¬

lingognedtagning af teltet.Teltmesteren leder arbejdetoggiver beskedom, hvad der skal gøres fra tidlig morgentil senaften.

Arbejderne kan inddeles i to grupper. Den ene gruppe er dem, som er ansattil kun at udføre manueltarbejde. De erteltarbejdere, dyrepassere og elektrikere. Desuden er de cirkustjenere under forestillingen. Den anden

gruppe erteltarbejdereogspiller tillige i cirkusorkesteret under forestillingen.

»Minprofessionerkun atspille, så det vil jeg helst kun. Jegeruddannet i klassisk musikog

harogså studeret jazz. Jegerikke arbejderoghåber

Cirkus Arena. (Foto: Torben Christensen).

ikke atskulle arbejde i cirkus igen, når det her

erslut..Jegvil findenoget, der^erbedre for mig

udenfysisk arbejde. Jegblevtvungenaf min livs¬

situation tilatkomme til cirkus...Det ersikkert,jeg

ikke vil blive i Polen.Dereringenpengefor

musikere.Jegvil gernekunne tjenenoget.«

(Polsk cirkusarbejderog -musiker)

De, somspiller i orkesteret, ernæsten alle konservatorieuddannet i Polen.

Mens de, der udelukkende udfører det manuelle arbejde kan ^være land¬

mænd, industriarbejdere eller håndværkere i deres hjemland. Fælles for dem

alle _er, atde tjener forholdvis godt i forhold til, hvad determuligt atopnå

idereshjemlande. Fælleserogså demegetlange arbejdsdage. Desuden har

deligesom alle de øvrige i cirkus ingen fridage i det halve år,sæsonen varer.

Arbejderneogmusikerneerkun i cirkusverdenen forenkortere periode

af deres liv. Detkanvære enenkelt eller fleresæsoner.Deer»private«, som

arbejder i cirkus forattjenepenge. Cirkuserikke etmiljø, de kommer fra,

ogfor langt de flestes vedkommende heller ikke etsted, de bliver.

Det omrejsende cirkusfolk lever ikke som en storhomogen familie i et kontinuerligt fællesskab. Det er derimod et differentieret samfund, hvor

hver gruppe har sine arbejdsopgaver, sfærer og måder at leve på. Det

arbejdsfællesskab,^somdirektionen, artistfamilierne ^ogarbejderne bliveren delaf, eksisterer kun i det halve årsommersæsonen varer.Umiddelbart efter

sæsonens afslutning i det tidlige efterår rejser de fleste af arbejderne ^og

musikerne til dereshjemlande. Artistfamilierne rejser videre-forhåbentlig

til andreengagementer-mens direktionenertravlt beskæftigetmedattil¬

rettelægge både den kommende vintersæsons optræden og næste sommer¬

sæson.

Foråreterhele tidenligeom hjørnet. Cirkus bevæger sig igen ud på lan¬

devejene til pladseroverdet ganske land. Forestillingens helheder enanden

end sidste år, ligesom de fleste afnumrene og personerne erdet. Men der¬

udovererdetmesteligesom forrigesæson. Entilværelse, der kansynes som

en tur fra mål til mål, og dog mere end noget andet eren tilstand og livs¬

måde.

Kildemateriale:

Udskrift af 26 interviews medsamtlige personalekategorier icirkus. Fotoserie med 650 billeder registrerede i serier,somdokumenterer døgnets forløb i sommersæsonen.To feltrapporter fra

henholdsvis Cirkus Dannebrog og Cirkus Arena. Materialet er arkiveret på Sydhimmerlands

Museum.

Noter:

1 Artiklens kildemateriale er endokumenterende indsamling med titlen "Cirkus som arbejds¬

plads",der blev igangsatafSydhimmerlands Museum/Cirkus-museet i Rold i 1992medstøttefra

Statens Museumsnævnsrådighedssum. I de forløbne årerder blevet arbejdet ialtotte måneder medindsamlingen i Cirkus ArenaogCirkus Dannebrog. Arbejdet har vekslet mellem perioder medfeltarbejdeogperioder med bearbejdning af det indsamlede materiale. Med det valgtetema

ersatfokus på organisationen i cirkus, mensamtidig har arbejdet med denførste afgrænsede temaundersøgelse af dagligliv itoaf nutidens danske cirkus afstukket andretemaer,somdetvil

værerelevantatarbejde videre med i de kommende år.Vigtigsterdetgensidige forhold til-og betingelserne fra-det omgivende samfund. 2 Derfindes naturligvis både mindreogstørretel¬

te.Generaliseringen henviser, ligesom de øvrige i artiklen, til fællestræksomhar kunne iagttages

vedfeltarbejdet i deto nævnte cirkus. 3 Hermedmenesde danskecirkus, somienårrække harrejstsomprofessionelle. DeterCirkus Dannebrog, Cirkus Arena,Cirkus BenneweisogCir¬

kusArly. M.h.t. detosidstnævnte cirkus, så arbejdes der påatskaffe midler til suppleringsfelt- arbejde.

Etudvalg afden litteratur,somharværetanvendt iforbindelsemedfeltarbejdet:

Cederberg, Christer: Cirkusliv. Södertälje 1981.

Enevig, Anders: Cirkus i Danmark I-III. København 1982.

Levy,Pierre Robert: Les clownsetla tradition clownesque.Sorvilier 1991.

Lorenzen,Jørgen: Hvadercirkus. Skippershoved 1991.

MøllerMadsen, Kurt: Cirkus. Ebeltoft 1964.

SaltarinoSignor: Artisten. Leipzig 1987.

Wichmann, Søren: Sprogogrumlig orienteringilivsverdenen.

I:Rum,Tidskriftetfor antropologinr.30. København 1994.

Wåhlberg, Per Arne: Cirkus i Sverige. Stockholm 1992.

Summary:

The road and the

Ring

sketch ofdaily life in Circus

The circusperformance is the smell ofsaw dust, colorful entertainment and lively music. The rationality is suspended and the audience is guided intoanexperience of beauty, laughter and thrills. It isaform of entertainment that has beenapartofourculture formorethan hundred of years.However,Circus life-asit is lived when the spotlightsareout-is lesser known.

The article offersaview of circus life with the road and theringasthetwospacesfor daily life during thesummer season. The siteof the ring and the enclosed circusareachanges constantly with thedaily journey. However, paradoxically enough the circus site is invariably thesame.The idealspacial order of the circus site mirrors thestructureof the circus society withmanagement, acrobats and workersassuming their well-defined positions.

Thearticleprovidesaninsight into thenormsandwaysof life of the traveling circus people.

Thesourcematerial is derived fromastudy initiated by the Southhimmerland Museum/The Cir¬

cusMuseumatRold with financialsupportfrom the foundation of Statens Museumsnævn(The

State Board ofMuseums).The material consists predominantly of interviews, photo documenta- tion and fieldreportsfrom Cirkus Dannebrog and Cirkus Arena though periodic field-work during theperiod 1992to 1995.