Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Ene bibliotekar blandt elever og lærere

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

PRESSEN

F o r s k n i n g s k a l m å l e s o g v e j e s

B ø r g e S ø r e n s e n – g u r u m e d s t o r e a r m b e v æ g e l s e r L a r s Q v o r t r u p s b r a t t e e x i t

18

2 0 0 7

14 .n ove mb er 200 7

G y m n a s i e b i b l i o t e k a r : a l e n e – o g a l l i g e v e l i k k e

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01 E-mail: bf@bf.dk · Internet: www.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15.

BF’s hovedbestyrelse Formand:Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33, P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk

Næstformand:Mette Kjeldsen Sloth Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38 E-mail: mesl01@frederiksberg.dk Øvrige hovedbestyrelse:

Matthias Eiriksson, Danmarks Statistiks Bibliotek Tlf. A: 39 17 37 24, P: 31 15 05 09

E-mail: eirixon@gmail.com Karen Buus, Varde Bibliotek Tlf. A: 75 22 10 88, P: 22 44 58 46 E-mail: karenbuss@vardebib.dk

Per Kjær Fredborg, Århus Kommunes Biblioteker Tlf. A: 89 40 94 22, P: 86 21 02 98

E-mail: pkf@bib.aarhus.dk

Berit Sandholdt Jacobsen, Greve Bibliotek Tlf. A: 43 95 80 29, P: 21 71 20 02 E-mail: bsj@grevebib.dk Kim Josefsen, Biblioteksmedier as Tlf. A: 44 86 78 39, P: 61 77 78 39 E-mail: kjj@dbc.dk

Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek Tlf. A: 86 75 20 66, P: 86 15 13 98 E-mail: skl@bib.aarhus.dk Lone Krøgh, Lemvig Bibliotek Tlf. A: 96 63 15 15, P: 97 51 33 12 E-mail: lone.kroegh@lemvig.dk Joan Mühldorff, HvidovreBibliotekerne Tlf. A: 36 34 36 00, P: 32 64 63 19 E-post: jom@hvidovre.dk Jette Rasmussen, Varde Bibliotek E-mail: jetterasmussen@vardebib.dk Tlf. A: 76 94 69 22, P: 86 21 02 98 Direktør:Johnny Roj-Larsen, jrl@bf.dk Faglig Afdeling:

Bruno Pedersen, afdelingschef, bp@bf.dk Konsulenter:

Nanna Berg, konsulent vedr. faglige spørgsmål, nbe@bf.dk Niels Bergmann, webredaktør, faggruppeansvarlig, nb@bf.dk Arne Svane Frei, web-supporter, af@bf.dk

Mads Løkke Rasmussen, karriererådgiver, mlr@bf.dk Konsulenter, løn- og ansættelse:

Karin Madsen, privatområdet, kommuner i Region Midtjylland, kvm@bf.dk

Lone Rosendal, København, kommuner i Region Sjælland og kommuner i den jyske del af Region Syddanmark, lr@bf.dk.

Susanne Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland, kommuner i den fynske del af Region Syddanmark samt alle regionsansatte, sht@bf.dk

Helle Fridberg: Region Hovedstaden ekskl. København, hf@bf.dk

Ulla Thorborg, statsområdet, ult@bf.dk Telefonvagten: kl. 9.00 – 15.00: 38 88 22 33

L ^eder

Forsiden:Birgitte Kersting hjælper både elever og lærere som statsansat bibliotekar

Den offentlige sektor skal synliggøre sine succeser

Lad medarbejderne i den offentlige sektor formidle deres faglighed og kompetencer i mødet med borgerne. Det skal være men- nesker frem for systemer, der fremhæves.

Det gælder om at fortælle om succeserne.

Og lade de medarbejdere, der har skabt succesen, videregive det glade budskab.

Det handler om at få sat ansigter på og få formidlet succesen, så den kan ses af både politikere og borgere.

Den offentlige sektor har været i fokus under valgkampen. Den offentlige sektor, som har været skældt ud for ineffektivitet, har nu fået befolkningens bevågenhed.

Samtlige partier har under hele valgkam- pen forholdt sig til den offentlige sektor:

den skal gøres bedre, den skal være mere effektiv, og den skal indrette sig efter bor- gernes ønsker.

Selvom partierne kappes om at love for- bedringer i den offentlige sektor, så er der ikke tvivl om, at sektoren har fået mere goodwill de seneste år. Det er blevet bedre et langt stykke hen ad vejen. Lønmæssigt halter den stadig bagud, men på de andre parametre er et job i det offentlige blevet mere attraktivt. Et job i det offentlige er ikke længere det næstbedste, men er gået hen og blevet interessant. Den offentlige sektor er med på innovationsbølgen, har visionære ledere, højtuddannede medar- bejdere og er i det hele taget et spændende sted at være ansat. Den tid, hvor alle gode ideer kommer fra det private arbejdsmar- ked, og hvor alle de dårlige eksempler kommer fra den offentlige sektor, må være forbi.

De danske biblioteker er en verdens- succes med folkebiblioteker og forsk- ningsbiblioteker. De er svaret på vor tids informationssamfund, hvor viden og adgang til viden er alfa og omega for hele livet for alle – ung eller gammel. Og bibliotekerne er også med på innovation og nytænkning. I 2007 var bibliotekerne stærkt repræsenteret med tre institutioner i top fem i Innovation Cup og viste, at offentlige institutioner sagtens kan følge med det private erhvervsliv, hvad angår innovation og nye initiativer.

Men den offentlige sektor undlader at involvere medarbejderne i formidlingen af succeshistorierne. Det gælder også for de danske biblioteker. De faglige personer skal ud af embedsrollen og have lov til at fungere som ambassadører for deres arbejdsplads og de projekter, der er suc- cesfulde, i langt højere grad end det sker i dag. Medarbejderne og deres kompeten- cer skal bruges som ikoner for offentlige service – de brænder for det og kan for- midle det. En idé kunne være reklamesøj- ler med billede af den engagerede medar- bejder, der formidler budskabet: »Bliv en oplevelse rigere, brug dit bibliotek«.

Det offentlige skal synliggøre og perso- nificere sine succeser. Det er mere trovær- digt at lade medarbejderne, der er enga- gerede i det faglige område, fortælle om de nyeste projekter, den gode offentlige service eller nye forbedringer. Politikerne løber i al for høj grad med æren for de succeser, som det offentlige har og lader medarbejderne bære fiaskoen. Det er ikke

sådan, man skaber enga- gerede medarbejdere, og det er ikke måden, man synliggør den offentlige sektor på. Synliggørelsen sker i mødet med kun- den: det sker ved, at både medarbejdere og ledere i det offentlige får et ansigt udadtil.

PERNILLE DROST

INDHOLD

Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 Fax 38 88 31 01

E-mail: bibliotekspressen@bf.dk Internet: www.bibliotekspressen.dk Udgiver:Bibliotekarforbundet Redaktion:

Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, hermann@bf.dk.

Journalister:AnetteLerche, lerche@bf.dk,Marie Brynskov, brynskov@bf.dk,SabrineMønsted, moensted@bf.dk.

Annoncer:

DG Media as, Studiestræde 5-7, 1455 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56

E-mail: epost@dgmedia.dk Bladudvalg:

Matthias Eiriksson, Øjvind Harkamp, Hanne K. Kjergård, Lise Marie Kofod, Kristine N. Ledet og Laila B. Sørensen Tryk:KLS Grafisk Hus A/S

ISSN 1395-0401

Medlem af Dansk Fagpresseforening

Abonnement:

Ingelise Dyrlund Frederiksen, abonnement@bf.dk Årsabonnement: 435 kr.

BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag:Distribueret oplag 1.7.2004 - 30.6.2005 iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503

Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer Adresseændringskal af Bibliotekarforbundets med- lemmer meddeles til BF’s medlemsafdeling.

Uregelmæssigheder i leveringen meddeles til det lokale postkontor.

Forskning på vægten

Fra 2010 skal forskningsmidlerne til landets universiteter fordeles efter resultater. Hvem, der skal tjekke kvaliteten var på dagsordenen, da Danmarks Forskningsbiblioteksfor- ening holdt årsmøde.

Ene bibliotekar blandt elever og lærere

Birgitte Kersting har stor frihed i sit job. Det betyder, at hun har en stor grad af frihed i sit job. Til gengæld må hun affinde sig med, at det kun er få af brugerne, der læser for deres fornøjelses skyld.

Synspunkt: For få frække tilbud

Det har sgu aldrig været hipt at være bibliotekar Børge Sørensen har sat sine spor i biblioteksvæsenet. Efter 21 år på toppen forlader han Københavns Hovedbibliotek.

Rektor render af pladsen

Lars Qvortrup stopper efter ni måneder som rektor på bib- lioteksskolen og bliver dekan i Århus.

Bibliotekar for altid

Ud over kage og kaffe bliver den faglige nysgerrighed fod- ret ved Pensionistgruppens fem årlige møder.

I DETTE NUmmER Debat 12

Nye stillinger 24

6

8

14 13

18 20

3

bibliotekspressen 18 · 2007

8

14

20

Ekstremismepåhylderne

Skal biblioteket lægge hylder til littera- tur, der opfodrer til religiøst motiveret drab? Spørgsmålet er aktuelt i England, efter rapportenHad mod statendoku- menterer en overvægt af ekstremistisk, islamisk litteratur på offentlige, engelske biblioteker, skriver Jyllands-Posten. Bib- lioteket i bydelen Tower Hamlet med Englands største muslimske population har blandt andet en bog af forfatteren Sheikh Abdullah AlFasal på hylderne – samme bog, der blev fundet i den lej- lighed, hvor et fejlslagent terrorangreb blev planlagt.

Læs rapporten påwww.socialcohesion.

co.uk/ brynskov

Flugt fra dårlig ledelse

Det er ikke kun lav løn, der får højtud- dannede til at kvitte jobbet i den offent- lige sektor – men lige så meget dårlig ledelse. Det viser en interviewundersø- gelse blandt knap 3.000 højtuddannede lavet af Akademikernes Centraladmi- nistration, AC, udført af Rambøll Ma- nagement. Tre ud af fire akademikere svarer, at de hopper over i det private for at få plads til mere »idérigdom«.

Undersøgelsen viser også, at en me- darbejder, der skifter fra det offentlige til det private, i gennemsnit tjener 5.500 kroner mere om måneden. brynskov

Hvem er Osman?

For snart 50 år siden efterlyste Dan- mark arbejdskraft, og de første gæ- stearbejdere kom til landet – især fra Tyrkiet. Men hvem er disse mennesker og deres efterkommere? Det spørgsmål udforsker den anmel- derroste og Bodilnomi- nerede film Omfavn mig måne, der havde biografpremiere i 2002 og nu vises på DR2 den 18. november. Filmen, der be- skriver en tyrkisk drengs oplevelser, da hans forældre må tage til Danmark, har taget instruktøren Elisabeth Rygaard syv års research at lave.

Læs mere påwww.elisabethrygaard.dk

brynskov

Reform udskudt igen – igen

Planerne om en reform af centralbibliote- kerne, som blev lagt på bordet af kultur- ministeren i foråret 2007, ligger bomstille.

- Der sker absolut ingenting før efter valget, siger afdelingsleder i Kulturmini- steriet, Steen Kyed.

Først skulle der sættes navne på de biblioteker, der mister deres status som

centralbibliotek, før sommerferien – så i starten af september – og nu er beslutnin- gen udsat, indtil Danmark har en hand- ledygtig regering. Men den er ikke lagt i skuffen, understreger Steen Kyed.

Årsagerne til forsinkelsen skyldes, at væsenet er midt i en brydningstid.

- Det er ingen hemmelighed, at der er sket mange ændringer i bibliotekslandska- bet, siden forslaget blev fremlagt. Så der har været mange forskellige overvejelser, siger Steen Kyed.

- Ministeren har ønsket at overveje tin- gene en ekstra gang, siger han.

Slagelse Centralbibliotek venter på at få afgjort sin skæbne, og ser frem til en afklaring, ikke mindst af hensyn til med- arbejderne.

- Det er utrygt. Vi skal jo indrette vores økonomi efter den nye situation, siger bib- liotekschef Michel Steen-Hansen.

Lederne af centralbibliotekerne har udtrykt deres bekymring i et brev til Bib- lioteksstyrelsen, der kan læses på:

www.biblioteksdebat.dk.

brynskov

Lønsnak og kolde fadøl

»Formanden gi’r en runde«. Det kunne lyde som endnu et valgkamps-stunt – men er BF’s måde at række ud efter potentielle medlemmer. Fredag den 26.

oktober gav fagforeningen gratis øl til studerende på Danmarks Biblioteks- skole, og BF’s formand, Pernille Drost, lagde op til en snak om lønforskellen mellem at være bibliotekar DB og cand.

scient.bibl med de cirka 50 fremmødte studerende. Arrangementet var en suc- ces, ifølge formanden.

- Jeg synes, det er vigtigt at have en uformel kontakt, hvor man snakker sammen 20-25 minutter. Det behøver jo ikke være et temamøde hver gang, siger Pernille Drost.

Om øllen havde gavnlig indvirkning på debatten eller ej er svært at vurdere, men formandens faglige oplæg blev fulgt op af et spørgsmål fra publikum:

»Hvornår er der gratis øl igen?«

BF-baren er den første af sin slags, men formanden udelukker ikke at åbne ølhanerne igen om et år.

- Jeg synes altid, det er sjovt at komme på biblioteksskolen og møde folk, siger hun.

brynskov

Kulturminister Brian Mikkelsen har sat tankerne om de nye centralbiblioteker på hold, indtil en ny regering står klar efter valget. Foto: Niels Lund

BF gav fadøl og lagde op til faglig debat om lønforskellen mellem DB’er og cand.scient.bibl’er. Foto: Gitte Sofie Hansen

Forskning måles og vejes

Fra 2010 vil regeringen kvalitetsmåle al forskning og fordele pengene til landets universiteter efter resultatet. En indika- tor kan være antallet af videnskabelige artikler.

I Norge, der også måler forskningskvali- tet, er en række videnskabelige tidsskrifter inddelt i to niveauer, der giver forskellige point. Lektor i informations- og medievi- denskab Peter Lauritsen skriver i en ana- lyse i Politiken, at han frygter, at forsknin- gen vil indrette sig efter målekriterierne.

- Prestigefyldte tidsskrifter, som kun læses af eksperter, giver bonus, hvorimod en populær tekst, som bliver læst af 10.000 borgere, vil være en urentabel ide med det nye system, skriver han. Det endelige indi- katorsystem, der skal ligge klar i 2010, var

også til diskussion, da Danmarks Forsk- ningsbiblioteksforening holdt årsmøde i september. Læs om debatten på side 6.

mønsted

Forskerne på landets universiteter skal på vægten.

Fra 2010 bliver forskningsmidlerne fordelt efter kvalitet.

Bland dig med os

Find din indre læserbrevsskribent frem.

Fra starten af november måned kan du komme af med din mening om Bibliotekspressens artikler ved at klik- ke dig ind påwww.bibliotekspressen.

dk, hvor artiklerne på hjemmesiden fremover kan debatteres med et par klik. Gør det! Vi vil gerne vide, hvad I tænker. Samtidig vil vi trutte højt i trompeten for en lidt overset, men ærværdig, feature på hjemmesiden:

Filarkivet, hvor vi fremover blandt andet lægger de tilsendte artikler, vi desværre ikke altid har mulighed for at bringe i den trykte udgave af bladet.

brynskov

Facebook rykker

Facebook og MySpace er vigtige Web 2.0-medier. I USA er sider som Facebook og MySpace blevet en del af hverdagens journalistiske redskaber.

Her finder journalisterne store dele af deres sociale netværk som slægtninge, venner, kolleger og gamle skolekam- merater, og »selvom der ikke er hi- storier, man kan bruge direkte, er det rigtigt gode kilder at have,« siger chef- redaktør Steven Smith fra Spokesman- Review til Medievärlden. Netværket byder nemlig også på personlige hold- ninger, tanker og dagbøger, og der lig- ger stof til mange gode historier.

Eksempelvis da en gerningsmand skrev om motivet på et mord i sin MySpace-dagbog, fortæller Smith, der har været i Sverige for at afholde et seminar.

Læs mere påhttp://www.medievarl-

den.se. hermann

Tyv med præstekappe

Italien har fået sin egen bogtyv. For- klædt som præst har han lusket 300 år gamle bøger, tegninger og dagbøger, til en værdi af knap fem millioner kroner ud af Roms største biblioteker, skriver Associated Press. Den 45-årige mand, der er kendt af politiet, har gemt sig på bibliotekernes toiletter, hvor han blandt andet har brugt rettelak til at fjerne bøgernes ID-numre. De stjålne materialer er blevet solgt i Italien og i udlandet, blandt andet i Frankrig.

brynskov

Biblioteksskolen lukker sit fysiske bibliotek

En biblioteksskole uden et fysisk bibliotek.

Det bliver konsekvensen af, at Danmarks Biblioteksskole skal spare 7,4 millioner kroner inden 2010. Tre ud af bibliotekets fire bibliotekarer er blevet fyret.

Den fjerde skal sammen med en HK’er drive det, der bliver tilbage af biblioteket: »Fremti- dens digitale, forsk- ningsbaserede stu- diebibliotek«, som er arbejdstitlen.

At én bibliote- kar overhovedet kunne beholde sit job, var på et hængende hår. Den første spareplan var, at biblioteket skulle lukkes helt.

BF’s formand, Pernille Drost, modsatte sig kraftigt lukningen i et fællesbrev både til Kulturministeriet og skolens rektor Lars Qvortrup.

Løsningen er derfor blevet én bibliote- kar og et digitalt bibliotek, der indtil 2010 får 1,5 millioner kroner i økonomisk støtte af Biblioteksstyrelsen. Desuden forhandles

der om en betjeningsaftale med det Kon- gelige Bibliotek.

Pernille Drost er stadig forarget over nedskæringen.

- Der er fundet en løsning, men jeg synes stadigvæk,

det er for dårligt et til- bud, siger hun.

Beslutningen mø- der også modstand fra andre steder.

På bibliotekets egen hjemmeside skriver over- bibliotekar Ivar Hoel:

»Jeg beklager den trufne beslut- ning om Danmarks Biblioteksskoles Bib- liotek, der vil kunne opfattes som om, at vi- densamfundet ikke har brug for bibliotekarer.«

At sparekniven ramte skolens bibliotek begrunder rektor Lars Qvortrup med et fald i det fysiske udlån fra 23.000 enheder i 2001 til 8.500 enheder i 2006. Samtidig med at antallet af downloads er steget.

brynskov

5

bibliotekspressen 18 · 2007

- For at blive en delaf det globale forsk- ningsmiljø skal vi kunne dokumentere vores kvalitet, sagde Lars Goldschmidt, administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører og medlem af Forsk- ningspolitisk Råd.

Han holdt oplæg, da medarbejdere og ledere fra Danmarks Forskningsbiblioteker var samlet til årsmøde i Vejle i september måned.

- Pengene skal derhen, hvor de vil gøre det bedst, hvis Danmark skal blive ved med at være førende inden for innovation og forsk- ning, sagde han som forklaring på, hvorfor universiteternes forskning nu skal måles og vejes, og de bedste universiteter belønnes.

- Tankerne om ikke at måle kvalitet er helt uhørt mange andre stedet i samfundet. Det handler om konkurrenceevne, sagde han.

De forbehold, som flere bibliotekarer og biblioteksledere gav udtryk for, manede han til jorden.

- Det er ikke et spørgsmål, om I vil have målesystemer eller ej, men hvordan man kan lave noget, der gør mindst skade.

Konservatisme belønnes

De bekymringer, der blev luftet på årsmø- det, var blandt andet, at den konservative,

»sikre« forskning får flere penge i forhold til forskere, der tør tage en risiko.

- Der er ingen målinger uden bivirknin- ger, var svaret fra Lars Goldschmidt, men løsningen var ifølge ham en pose penge øre- mærket »risiko«.

Direktør for Det Kongelige Bibliotek, Er-

land Kolding Nielsen, så også en risiko for, at forskningen i de humanistiske fag blev klemt, fordi traditionen med eksempelvis at skrive artikler ikke er den samme som hos de naturvidenskabelige fag.

- Humanistisk forskning skal heller ikke sammenlignes med naturvidenskabelig forskning, men inden for sin egen tradition, sagde Lars Goldschmidt.

Bibliometri plus lidt mere

Forsknings og Innovationsstyrelsen er ved at pudse de måleværktøjer af, der skal ligge klar i 2010 og gøre det muligt at pege på den bedste forskning. Kontorchef i styrelsen, Anette Dørge Jessen, fremlagde den forelø- bige plan.

Bibliometri, der handler om at tælle publi- cationer og citationer, kommer til at spille en vigtig rolle, men skal suppleres med blandt andetpeer-review, hvor forskningen også bedømmes af andre forskere. Artikler i visse videnskabelige tidsskrifter skal også tælle mere end i andre. Desuden skal antallet af færdige kandidater fra universiteter tælle positivt på vægtskålen.

- Bibliometri kan ikke ses isoleret, men skal være en del af andre evalueringsmeto- der, slog Anette Dørge Jessen fast i sit oplæg.

Det beroligede Lisbeth Børgesen, forsk- ningsbibliotekar fra det Kongelige Bibliotek, der var bekymret for kvaliteten af forsknin- gen, hvispeer-reviewforsvandt.

- I mange forskningsmiljøer sker der det, at forskerne ændrer adfærd, når der kom- mer penge ind i billedet. Pludselig bliver der

udgivet tre mindre gode artikler i stedet for to gode, og i kaffestuen bliver der talt om,

»hvordan jeg kan blive mest citeret«, siger Lisbeth Børgesen.

Et job for biblioteker

Kvalitetsmåling og bibliometri er en oplagt opgave for bibliotekerne, mener formand for Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Claus Vesterager Pedersen.

- Vi er en stabsfunktion og er uafhængige og frie.

Han mener dog ikke, at det er en opgave, der bare skal glide ind i den daglige drift.

- Det er svært at sige, at bibliotekerne skal overtage arbejdet, hvis de ikke har folk, der kan. Det kræver folk med forstand på bibliometri og store analytiske evner. Det skal være medarbejdere på cand.scient.

bibl.-niveau, økonomer eller videnskabs- medarbejdere, siger han og understreger, at bibliometri vil være fremtiden på landets forskningsbiblioteker. n

Find årsberetningen fra Danmarks Forsk- ningsbiblioteksforening påwww.biblioteks- pressen.dk>filarkiv

moensted@bf.dk I lande som England, Australien og Norge bruges bibliometri til at fordele penge til forskning. I Danmark skal universiteterne dog maksimalt kunne miste fem procent af sidste års budget. Illustration: Pernille Kjeldsen

Forskning på vægten

Forskningskronerne til landets universiteter skal fra 2010 fordeles efter resultater. Men hvordan måler man kvalitet, og hvem skal tjekke den?

Det var spørgsmålene, da Danmarks Forskningsbiblioteksforening holdt årsmøde.

Bibliometri

Bibliometri er brug af tal og statistik i forhold til forskning inden for Biblioteks- og Informa- tionsvidenskab.

af SABRINE MØNSTED

SUNDSOUND APS|VEDKLÆDEBO18|2970HØRSHOLM|457618 88|MAIL@TOTALDISCREPAIR.DK|WWW.TOTALDISCREPAIR.COM TotalDiscRepairDanmarkerenafdelingafSUNDSOUNDog endelaf denverdensomspændendeorganisationTOTAL DISCREPAIR,somermarkedsledendeindenfordisc-reparation.Med eneretforDanmarktilbyderviprofessionelle disc- reparationsmaskinerdækkende ethvertbehov-og enhverprisklasse-samtkvalitetsreparationafalle disc-formater.

/0.)(11*.-(, '*1& 0(/%0%2*.-

/" $# 1(+3-'(04

EnE bibliotEkar

blandt ElEvEr og lærErE

Som bibliotekar på Rungsted Gymnasium står Birgitte Kersting for alt, hvad der vedrører brugere og bøger. Til gengæld kan hun også vælge at bage kage i stedet for at passe biblioteket, hvis hun har lyst til det.

tekst JO BRAND foto SIMON KNUDSEN

Nord for Københavnligger Rungsted Gymnasium smukt placeret med udsigt til golfbane og tæt på både Kokkedal Slot og Øresund.

En næsten lige så smuk placering har gymnasiets bibliotek fået. Det ligger nemlig i hjertet af bygningen omkranset af natur, gymnasiets hovedtrappe og fæl- lesrummet.

I snart ti år har Birgitte Kersting været ansat her, og som den eneste bibliotekar på gymnasiet er det hendes fulde ansvar at holde styr på biblioteket, bøgerne og brugerne.

- Det fungerer som et almindeligt bib- liotek, hvor jeg indkøber bøger, klargør dem, låner dem ud og tager imod dem, når de bliver afleveret. Derudover hjælper jeg elever og lærere med at finde oplysnin- ger, forklarer Birgitte Kersting.

Det er dog ikke alle opgaverne, der sva- rer til dem på et »almindeligt bibliotek«.

- Ud over at undervise både elever og

lærere i informationssøgning, kan jeg også hjælpe, hvis gymnasiet for eksempel skal finde ud af, om en elev har snydt i forbin- delse med en opgave. Jeg dømmer ikke, men tjekker passager og litteratur og fore- lægger, hvad jeg har fundet ud af. Blandt andet var der en elev, der sagde, at den bog, der var brugt i opgaven, var fundet

på Hørsholm bibliotek. Dér kunne jeg så sige, at der kun var ét eksemplar af bogen, og det befandt sig på statsbiblioteket i År- hus, fortæller gymnasiebibliotekaren.

Fri for aftenvagter

Birgitte Kersting blev færdiguddannet fra Biblioteksskolen i 1979. Efter at have været ansat på blandt andet Københavns Kommunes Biblioteker, kom hun i 1992 til Christianshavns Gymnasiums bibliotek i håbet om at få mere almindelige arbejds- tider.

- Jeg havde fået børn og ville gerne slippe for de aftenvagter og lørdage, der er på et folkebibliotek, forklarer hun.

Da Birgitte i 1998 sammen med sin fa- milie flyttede væk fra København og i den forbindelse ønskede at skifte job, valgte hun igen at søge en stilling som gymnasie- bibliotekar. Denne gang i Rungsted.

- Det er et skægt job at være bibliotekar på et gymnasium. Det er meget ander- ledes, og det er utrolig selvstændigt. Der er ikke nogen, der blander sig. Hvis jeg ikke gider flytte et stykke papir en dag, laver jeg noget andet. Forleden, hvor der var idrætsdag, valgte jeg sammen med

“ Det fede er jo, når eleverne kommer og siger:

’Jeg fik 12, og det var fordi, du hjalp mig’.”

Birgitte Kersting, bibliotekar, Rungsted Gymnasium

I snart ti år har Bir- gitte Kersting været ansat på Rungsted Gymnasium.

bibliotekspressen 18 · 2007

►

to lærere at bage kage til de lærere, der var ovre på idrætsbanerne, i stedet for at være på biblioteket, fortæller hun.

Ud over sin bibliotekaruddannelse har hun taget en voksenpædagogisk grund- uddannelse og flere kurser i undervis- ning på DBC og biblioteksskolen.

18,5 timer om ugen

Som de fleste andre gymnasiebibliote- karer er hun ansat på deltid. Det vil i hendes tilfælde sige, at hun arbejder 18,5 timer om ugen fordelt på fire dage, hvor hun fast møder klokken 8.30 og går hjem ved 13-tiden. Men i modsætning til si- tuationen på et folkebibliotek

har Rungsted Gymnasiums bibliotek ingen faste åbnings- tider.

- Når jeg er her, så er jeg her. Så i stedet for at have åbent fra ti til 12 og lave det kontorarbejde, der skal laves uden for åbningstid, laver jeg kontorarbejdet i de stille

perioder, hvor der er tid til det. Man skal ikke være for firkantet i det her job, siger hun.Én ting tager hun dog meget alvorligt, og det er frokostpausen. Ifølge hende er den nemlig uvurderlig, når det kommer til at holde kontakten til kollegaerne.

- Fordi jeg skal være her i mange år, er det vigtigt for mig, at jeg har meget med lærerne at gøre. Der er nogle af mine bibliotekarkolleger på andre gymnasier, der spiser frokost alene på biblioteket, og som ikke går med til festerne, men det holder ikke. For så får man ikke nogen ordentlig tilknytning til stedet, man bliver ikke glad for at være der, og man holder ikke ret længe. Så jeg lukker biblioteket og går over og spiser frokost, siger Birgitte Kersting.

alene med sin faglighed

Af og til har hun haft elever eller lang- tidsledige ansat til at hjælpe med at sætte bøger på plads, men pt. er Birgitte Ker- sting alene. Også med sin faglighed.

- Jeg har et godt forhold til lærerne, og de respekterer min faglighed, men når jeg er sammen med dem, handler det om, hvad de laver. Det er jo det, jeg skal målrette mit arbejde efter.

Lærerne har deres fagområder, og jeg har mit, og så har vi en vis fællesmæng- de. Men de rent biblioteksfaglige samta- ler siger dem ikke noget. Så jeg belemrer dem ikke med, om mit bibliotekssystem fungerer eller ej, og jeg forventer ikke, at de skal interessere sig for, om bogen skal vende på hovedet eller ej. Jeg servicerer lærerne og eleverne, fortæller Birgitte Kersting.

Til gengæld har hun kontakt med en række andre gymnasiebibliotekarer, som hellere end gerne vil snakke både fagsnak og problemer i hverdagen.

- Jeg er med i en netværksgruppe, der består af ti gymnasiebibliotekarer fra det gamle Frederiksborg Amt. Sammen taler vi arbejde, udveksler ideer, og vi har også en gruppe i forbindelse med bibliotekssy- stemet Book-It, som vi var 26 gymnasier, der i sin tid gik sammen og købte, siger Birgitte Kersting.

Gruppen har etableret et fælles mail- system, der gør det muligt for de ellers fagligt isolerede gymnasiebibliotekarer at holde kontakten dagligt.

- Hvis jeg for eksempel trænger til at brokke mig over gymnasiereformen, sender jeg bare en mail, og så får jeg svar med det samme. Hvis man havde været gymnasiebibliotekar for 20 år siden, ville det nok have været mere ensomt, men i dag kan den manglende ping-pong med kollegerne erstattes med daglig kontakt med andre bibliotekarer.

rektor er chefen

Tidligere var Birgitte Kersting ansat af kommunen, men efter strukturreformen er gymnasiets rektor blevet hendes di- rekte chef, hvilket ikke har haft direkte betydning for hendes job. Men det har dog betydet, at hun føler sig mindre sik- ker i sit job.

- Jeg tænkte da over, at hvis der kom- mer en sparerunde, så er det jo ikke læ- rerne, der ryger allerførst. I det tilfælde sidder jeg måske lidt yderligt, fordi man på gymnasiet ikke har de biblioteksfag- lige briller på. Og havde jeg været ansat i kommunen, havde der været andre funk-

tioner, som man kunne overtage, siger hun.

At gymnasierne er blevet selv- ejende, kan også få betydning for Birgitte Kerstings arbejdstid.

- Så kan rektor selv disponere over pengene, og det kan være, at jeg får flere eller færre timer. Det er også derfor, at det er vigtigt, at man involverer sig, for man skal være uundværlig. Det nytter ikke at stikke hovedet i en busk, lyder det fra gymna- siebibliotekaren.

Unge brugere

Det er dog hverken rektor, strukturreform eller lærere, der fylder mest i Birgitte Kerstings hverdag. Det er de 550 atypiske biblioteksbrugere: eleverne.

- De er skægge, og de er dødirriteren- de. De er meget selvbevidste, krævende og fylder meget, men de er også søde.

Når man er ansat på et gymnasium, kan man godt komme til at tro, at det er dem, verden drejer sig om, men det er det jo ikke. Det skal jeg minde mig selv om, når jeg bliver irriteret på dem, siger Birgitte Kersting.

Derudover er det de færreste af gym- nasieleverne, der er de store læsere. For eksempel kan bibliotekaren fortælle, at den bog, der oftest bliver taget ned fra hylden, er bogen om Rungsted Gym- nasiums jubilæum, hvor eleverne kan se billederne af lærerne, som de så ud i

”Man kan heller ikke spørge dem om, hvad de plejer at læse, for mange af dem

plejer ikke at læse noget”

Birgitte Kersting, bibliotekar, Rungsted Gymnasium

deres yngre dage. Ud over den bog kom- mer eleverne hovedsageligt på bibliote- ket efter faglitteratur, som de skal bruge i forbindelse med opgaver. Skønlittera- tur er der ikke den store efterspørgsel på.- Eleverne skal læse syv værker i dansk i løbet af gymnasietiden. Enkelte af de værker skal de selv vælge, og så kommer de herned på biblioteket. For eksempel har der lige været en 1.g. klasse, som sag- de: »Vi skal læse en bog. Den skal være på over 200 sider, den skal være dansk og være skrevet efter 1960.« Når jeg så kom- mer med en bog af Peter Høeg eller Vita Andersen, siger de: »Arj, er den så tyk?«

fordi den er på 320 sider.

Man kan heller ikke spørge dem om, hvad de plejer at læse, for mange af dem plejer ikke at læse noget, fortæller gym- nasiebibliotekaren.

nogle elever er dygtige

Som alle andre steder er der selvfølgelig undtagelser. Det er bare ikke så tit, at Bir- gitte Kersting støder på dem.

- Der er selvfølgelig også nogle, der læser meget, men de kommer ikke ned og spørger mig, for de kan godt selv finde frem til bøgerne. Og jeg kan jo ikke konkurrere med folkebiblioteket, når det kommer til skønlitteratur. Det har jeg ikke penge til.

Når det kommer til faglitteratur er en- gagementet dog mere synligt.

- Der er nogle elever, der er enormt flittige, dygtige og videbegærlige. De kommer for eksempel i forbindelse med, at de arbejder med en bestemt bog og siger: »Vi er lige ved at analysere. Har du lige en hurtig analyse, for jeg vil godt komme med noget godt.«

Men der er også dem, der dalrer igen- nem og tænker mere på fest. Forleden kom der en pige, som ikke er så aktiv, og sagde: »Har du ikke et eller andet, jeg kan sige i timen, for så starter jeg lige med at være lidt aktiv, og så kan jeg tage det roligt resten af timen.« Det er jo ret sjovt, siger Birgitte Kersting.

Udover de sjove episoder bliver hun også belønnet med knus og elevernes gode karakterer.

- Det fede er jo, når eleverne kommer og siger: »Jeg fik 12, og det var fordi, du hjalp mig«. Eller når en har været oppe til sidste fag i studentereksamen og kom- mer og giver mig et kæmpe knus og si- ger: »Jeg kommer til at savne dig.« n

Jo Brand er freelancejournalist bibliotekspressen@bf.dk

Dette portræt er det første i en serie på tre af bibliotekarer ansat i staten.

Eleverne er generelt ikke de store læseheste og låner hovedsaligt faglitteratur til skoleopgaver.

Hvis bøgerne overskrider de 200 sider udløser det suk og støn.

Strandvejen 251 A, 2920 Charlottenlund tlf: 49717077,

info@alpha-security.dk www.alpha-security.dk

1/4 TON CO

Traditionel RFID250W selvbetjeningsenhed 10WLQE RFID

selvbetjeningsenhed

12 kg CO

Reduktion af CO₂er i almenhedens interesse, LQE går forrest med 96% reduktion uden at gå på kompromis med ydeevnen.

Library quality enhancement

Enkel selvbetjening, højdejusterbar med masser af features.

Tyverisikring i stilrent skandinavisk design.

Hyldelæser, bogsøgning, konvertering mm.

RFID Løsninger:

For uddybende information kontakt:

11

bibliotekspressen 18 · 2007

Lad din personlige jobagent på Bibliotekarjob.dk finde de jobmulig- heder, der matcher dine ønsker og kvalifikationer.

Opret hurtigt og nemt din jobagent på Bibliotekarjob.dk.

Jobagenten finder de relevante stillinger og sender dig løbende e-mails med de nyeste jobannoncer.

Jobagenten giver dig tid til at slappe af.

RELEVANTE JOB – RELEVANTE PROFILER PARTNER I PROFILJOB.DK

Opret en jobagent på www.bibliotekarjob.dk

HOLD FRI MENS JOBAGENTEN

FINDER ET JOB TIL DIG

Bibliotekarjob.dk tilbyder dig en række funktioner, der hjælper til at planlægge din karriere.

I udviklingen af Bibliotekarjob.dk har vi udnyttet vores viden til at udvikle en jobportal, der er tilpasset dig og dine jobønsker.

Bibliotekarjob.dk er en del af Profiljob.dk netværket, som er et samarbejde mellem 14 af Danmarks faglige organisationer.

Deltagelsen i Profiljob.dk netværket betyder, at du ikke alene modtager relevante jobannoncer fra Bibliotekarjob.dk, men også fra de øvrige jobportaler, når du har oprettet din jobagent på Bib- liotekarjob.dk.

Mere end 15.000 personer har allerede oprettet deres personlige jobagent på Profiljob.dk netværket.

D ^ebat

Bøger skal lånes på biblioteket

Jeg er dybt rystet: »borgerne som hinan­

dens private bibliotekarer«? (se artiklen Bøgerne ud af bibliotekerneom privat udlån, Bibliotekspressen nr. 16/2007, red.)

Omend efter frivillig aftale. Ideelt set en skøn ide!

Men hvilken garanti har man for at få sine bøger tilbage?

I min skoletid lånte jeg en god børne­

bog om H.C. Andersen til min davæ­

rende bedste ven. Den var så god, at jeg syntes, den skulle han absolut læse. Men fik jeg den nogensinde igen? Jeg flyttede

fra byen, og de par gange vi siden tilfæl­

digt mødtes, bedyrede han uopfordret, at han nok skulle få den afleveret. Men det skete ikke.

Min forlængst afdøde hustru lånte gla­

delig, som lærerinde, mine naturviden­

skabelige værker ud til sine elever. Nu ved jeg ikke, hvor de er henne, bortset fra ét bind af Brehms,Dyrenes Liv. Det om aberne. Det savner jeg meget. Det var nok et ældre værk, men det havde jeg arvet efter min fader.

Det kan nok være, at man kan over­

tales til at låne en af sine kære bøger ud

til noget familie eller en god ven. Men til en ukendt medborger? Det vil være svært! Især med tanken på at holde styr på sagen og kontrollen med at få mate­

rialet hjem igen. Jeg kan ikke se anden løsning på problemet, end at lånet ikke bør være direkte, men udelukkende med ens lokale bibliotek som mellemmand, der både formidler lånet og har ansvar for returneringen.

Verner Asholt, forhenværende bibliotekar ved Handelshøjskolens bibliotek

Medlemsblad for Flinkeskolen

Hvor er der langt imellem de gode de­

batter i Bibliotekspressen. Kan I huske en fra sidste år? Husker I bladet Biblio­

teksdebat eller Bibliotek 70 i Per Nyengs storhedstid? Vi lever i en tid med brutale biblioteksforandringer. Et utal af bib­

lioteker lukkes i forbindelse med kom­

munalreformen,Bogen kommer(bøger leveret til ældre og handicappet, red.)

afskaffes, bogvalg centraliseres og så vi­

dere. Der er nok at skrive om!

Tavsheden i Bibliotekspressen minder lidt om den kvalmende familiehygge på DR 1.

En uge efter modtagelsen af ovenstående læserbrev modtog redaktionen følgende:

Jeg har sendt jer et læserbrev, hvor jeg

med vanlig ubeskedenhed beklager mig over bladets – og ikke mindst biblioteka­

rernes »pænhed«. Samme dag kommer der sørme et blad (nr. 16/2007, red.), hvor I selv kører løs på problemet! Til­

lykke med det!

Ole Hansen, pensioneret biblioteksleder

S ynspunkt

13

bibliotekspressen 18 · 2007

For få frække tilbud

At gå på biblioteket i dag er som at have sex med sig selv. Det femte element – den menneskelige kontakt – mangler, skriver Hanne Møller i dette synspunkt.

Engang sagde en kollega til mig, at hun syntes, hun fik for få frække tilbud fra lånerne, og når jeg ser mig omkring i bibliotekerne i dag, må jeg sige, at lånerne måske lider af, at vi bibliotekarer har for få frække tilbud til dem.

Bibliotekerne har ikke et dårligt ry, men de er køns­ og smagsløse i al deres »stillen­til­rådighed« uden at støde nogen. Vi er så pæne og forudsigelige. De senere års in­

sisteren på, at bibliotekarer skal være cand.dit. og cand.

dat., før de slippes løs i virkeligheden, har så sandelig ikke givet flere sanselige oplevelser til borgeren. Nu er låneren bare blevet til »brugeren«. Og den seneste trend er, at lå­

neren selv udlåner, afleverer og henter reserverede materi­

aler og grovsorterer sine afleverede materialer. Hvor ender den udvikling?

Med afviklingaf bibliotekarerne såmænd, nu starter vi lige med at lukke de små nære, men urentable afdelinger, hvor formidling kunne finde sted. Og mine lederkollegaer, de er da begejstrede. Thi nu er den bibliotekssøgende borger blevet forvandlet til en rigtig forbruger, ligesom på plejehjemmet og sygehuset og supermarkedet. Oh, lad os alle tilslutte os det hellige servicesamfund og den herlige selvbetjening. Og hvorfor ikke, du kan i dag selv finde hvad som helst på hylden med en elektronisk slikkepind.

Snart pakkes bøgerne vel ind i cellofan. Gør det selv. Det er som onani ind i forhold til erotik og sex med et andet levende menneske. Og det kan da være godt nok, ligesom at skrive blogs på nettet. Man kommer da af med noget.

Men hvad får man igen? Mere elektroniske nøgler end røv at trutte i.

For i biblioteksverdenen skulle vi blive informationsspe­

cialister. Blandt de yngre eksemplarer af racen oplever jeg, at det vigtigste er, at materialerne står på rette hylde, så den unge bibliotekar kan finde det, der spørges efter.

Formidling er noget andet!Formidling er at sætte din egen person på spil. At turde komme låneren i møde. At lytte efter: Hvad er det, hun vil mig? Og så kombinere

med forslag fra egne læse­ og lytte oplevelser. At ville hende noget.

Formidling kan finde sted, når du har et lager af oplevet litteratur fagligt og skønlitterært (sæt selv

musik, film og spil ind her), som man i det magiske møde med låneren kan hive op af posen. »Den her skulle du se, læse, høre, prøve.«

At kunne begejstres og begejstre. Bib­

liotekerne manglerDet femte element – den menneskelige faktor.

Og hvorfor? Gammel skade. Blandt andet fordi, vi biblioteksledere ikke har insisteret mere på at skaffe flere timer til vores personale og frontløbere. Tid til at sætte sig ind i tingene, tid til at læse, lytte gennemse og så videre. Det har den konsekvens, at dukun i begrænset omfang kan formidle materialer. Dem skal man have et personligt ejerskab til for at blive en god formidler. Så simpelt er det. For den trænede og erfarne bibliotekar findes der ganske vist smutveje. Men de unge, som ikke har læst en pind almindeligt underholdende fag eller skønlitteratur.

De er nødt til at holde sig til indholdsno­

ten, små bitte, farve­ og lugtløse uddrag.

Det kommer der ikke mange lækre smagsoplevelser ud af. Det søgende menneske spises her af med forslag som genopvarmet kølemad.

De sidder i deres øer, hvor alle nu skal kunne betjene låneren. HK’ ere og bibliotekarer er blevet lige gode, el­

ler det modsatte, til at formidle. Ok, begge parter kan da finde,det, der spørges efter. Men kedeligt er det.

Der er også blevet færre bibliotekarer ude blandt hyl­

derne, ude på gulvet. Vi forskanser os bag skærmen og sidder der og ordner ting, mens vi knap nok løfter blikket på den person, der kommer ind ad døren. At blive set. At blive mødt. Det savner vi i de fine store biblioteker, som nu bliver standarden.

Jeg kunne give nye studerende et begreb om formidling.

Hvis skolerne tør. Med et kærligt spark fra barfodsbib­

liotekaren.

Hanne M. Møller er tidl. biblioteksleder i Fuglebjerg/Fugle- bjerg/Hashøj og pt. aktivt arbejdssøgende.

Portræt af en sværvægter:

Det har sgu aldrig været hipt at være

»Ideologisk fører« med store armbevægelser. Børge Sørensen kalder sig selv socialist og Danmark

»en nation af småfolk«. Han er ikke gået ubemærket gennem biblioteksvæsenet. Et væsen, han nu efter 21 år som chef for Københavns Hovedbibliotek, har forladt.

tekst SABRINE MØNSTED foto JAKOB BOSERUP

Listesko er ikke et fodtøj, som Børge Sø- rensen er bekendt med. Han har aldrig været bange for at formulere sin hold- ning – gerne på hele bibliotekarstandens vegne. Han mener for eksempel, at ingen bibliotekarer kan sige sig fri for at være formyndere.

- Vi ved sgu da godt, hvad der er godt, og hvad folk skal have. Det er ikke stokro- seidyllen, det er ikke kolonihavehuset, det er ikke dannebrog – eller det er det måske nok, men det er ikke Dansk Folkepartis dannebrog, siger Børge Sørensen, der gennem sine mere end 40 år i biblioteks- væsenet har været så dreven til det – altså formuleringerne – at kolleger og venner kalder ham »ideologisk fører«, »guru« og

»én af de få, der har givet biblioteksvæse- net stemme.«

Og det er en stemme, der har ført ham

vidt. Børge Sørensen har siddet på stort set alle taburetter i væsenet fra Biblio- tekstilsynet over Bibliotekarforbundet til Bibliotekscentralen for at ende i chefstolen på Københavns Hovedbibliotek. En stol, han nu rejser sig fra efter 21 år. Tiden er moden til at lade andre sætte sig, mener han. Ikke, at han ikke længere vil tale om biblioteker – det vil han – men nu bliver det fra byrådssalen i Gribskov Kommune, hvor han er byrådsmedlem for SF.

Leder uden tøjler

Forklaringen på hans stærke holdninger og store armbevægelser, når det handler om biblioteker, skal findes i det, man kunne kalde et »demokratisk kald«.

- Hvis en demokratisk nation skal kunne leve, skal folk kunne oplyse sig selv.

Om det er gennem bøger eller digitalt,

e bibliotekar

er lige meget. Dybest set handler det om folkeoplysning, og noget må have stukket mig engang, siger Børge Sørensen, der blev færdiguddannet bibliotekar i 1966 efter to år bag skranken på Aabenraa Bibliotek og to år på biblioteksskolen i København.

Blot to år efter sin eksamen stod der le- der på visitkortet udstedt af Bibliotekstilsy- net, der senere blev til Biblioteksstyrelsen.

- Det var tiden dengang. Samfundet var i rivende økonomisk udvikling, begrunder Børge Sørensen sin hurtige vej op ad kar- rierestigen, ligesom han antyder, at leder- jobbet lå naturligt til ham.

- Jeg har altid været leder. Jeg var også sergent inden for hæren, hvor jeg kom- manderede rundt med folk – de skulle fandeme stå ret, siger han med et glimt i øjet, for Børge Sørensen er netop kendt som frontkæmper, når det handler om at

Blå bog

Født 1942

1966: Uddannet Bibliotekar, DB 1966: Oplandsbibliotekar i Aabenraa 1969: Bibliotekstilsynet

1976: Bibliotekarforbundets første faglige se- kretær

1982: Chef for bibliografisk afdeling, Danmarks Bibliotekscentral

1986: Stadsbibliotekar ved København Kommu- nes Biblioteker

2007: Byrådsmedlem for SF, Gribskov Kommune Privat: Børge Sørensen er gift med Birgit Søren- sen, der er stadsbibliotekar på Lyngby Biblio- tek, og sammen har parret fem børn.

give de ansatte frie tøjler. Kollektiv ledelse er et af hans varemærker. Socialisten i ham har stadig en klippefast tro på, at hvis folk får et ansvar, lever de op til det.

- Det er den ultimative måde at gribe ledelse an på, både i det offentlige og i det private. Desværre når vi nok ikke hele vejen, der er jo noget med, at lederen for- deler arbejdet, siger han.

Han brugte de første 10 år på Køben- havns Hovedbibliotek med at decentra- lisere hele organisationen. Alle lokale biblioteker og Hovedbiblioteket fik selv ansvar for ansættelser, afskedigelser og indkøb af materiale.

- Det frigjorde store kræfter i et ressour- cestærkt personale. De fik lov til at udvide åbningstiden – og det gjorde de fandeme.

Det var flot. Det gjorde de, fordi de følte, de havde lov til at styre det selv, siger han.

Tågerne i BF

Børge Sørensen blev, efter syv år i Biblio- tekstilsynet, Bibliotekarforbundets første faglige sekretær i 1976. Dengang havde forbundet base i Hyskenstræde i det indre Købehavn. Han kalder det en fantastisk tid, hvor BF begyndte at »agere på den biblioteksfaglige spillebane« og »fik sin egen profil.«

- Vi arbejdede som små heste indtil sidst på eftermiddagen, hvor vi satte os ned og lod tankerne flyve over et glas vin eller to eller tre. Det var ikke gået i dag.

Det var fantastisk, og inden tågerne luk- kede sig fuldstændig omkring os, havde vi kastet de første fire, fem ideer på bor- det.Det er ikke kun i den hjemlige ande- dam, at Børge Sørensen har visioner for biblioteket og bibliotekarfaget. For ham er de virkelig store bibliotekspolitiske kna- ster – ytringsfrihed og ophavsret – nødt til at blive løst internationalt. Han har været en del af både IFLA og EBLIDA, der er in- ternationale sammenslutninger af biblio- teker, der blandt andet laver lobbyarbejde i EU, men også hjælper lokale biblioteks- foreninger i Usbekistan eller Kasakhstan, der bliver pålagt censur.

For Børge Sørensen er det en selvfølge, at man som bibliotekar kæmper for ytringsfrihed og ophavsret.

E-bogen skal på banen

De sidste fem år har ophavsret i forhold til e-bøger også været en del af Børge Sø- rensens hverdag i arbejdet for at få flere dansksprogede e-bøger til biblioteket.

- Jeg tror, det lykkes, siger han. Resulta- tet er indtil videre 1.700 danske titler fra to danske leverandører.

- Det er en spæd begyndelse, men star- ten på noget, som jeg tror vil udvikle sig til 20 procent af det samlede fysiske mar- ked i løbet af fire, fem år, siger han.

- Biblioteket har en god fremtid, men det er afgørende, at vi kommer ind på de elektroniske markeder.

Han mener, vi er tilbage ved 1920’ernes og 30’ernes kamp om ophavsret, hvor bib- liotekarerne kæmpede om ophavsretten med forlæggere og boghandlere for at få lov til at låne bøger ud.

- Vi er tilbage i samme suppedas i dag med e-bøger og netmusik. Når det findes i digital form, skal det jo forhandles igen, siger Børge Sørensen, der håber, at der snart er en politiker, der tænker sig om.

- Det skal helst være en politiker på rimeligt højt plan, som siger »det er sgu da folkeoplysning, det her – nu må vi da lige.«

Børge Eisenhower

Omkring 1980 mens Børge Sørensen stadig var i BF, skrev han en kritisk ar- tikel om Bibliotekscentralen, som han døbteDet Biblioteksindustrielle Kompleks med reference til General Eisenhowers

” Vi ved sgu da godt, hvad der er godt, og hvad folk skal

have. Det er ikke stokrose­

idyllen, det er ikke koloni­

havehuset, det er ikke danne­

brog ­ eller det er det måske nok, men det er ikke Dansk

Folkepartis dannebrog”

Børge Sørensen, tidligere stadsbibliotekar ved Københavns Hovedbibliotek

En bedrift, Børge Sørensen er særlig stolt af fra sin 40 år lange karriere, er et internt uddannelsesprogram i Københavns Kommune.

15

bibliotekspressen 18 · 2007

►

Det Militærindustrielle Kompleks. To år senere var han selv ansat i centralen. Det kan lyde paradoksalt, men han kalder det tilfældigheder.

- Jeg har aldrig i den der march gennem institutionerne bestræbt mig på at søge et bestemt sted hen. Men jeg har godt kun- net se, hvor det sneede, og hvor det kunne være skægt at komme hen, så jeg har næsten altid taget imod nye tilbud med kyshånd.

Og tilbuddet lød »chef for bibliografisk- afdeling i Bibliotekscentralen.«

Han blev chefkatalogisator for hele væ- senet.

- Jeg havde aldrig beskæftiget mig med katalogisering. Det grinede vi meget af.

Jeg blev næstformand iKatalogregeludval­

get– der var gode fester, men jeg var sgu da ligeglad med katalogisering.

Til gengæld var han stærkt optaget af digitalisering og samarbejdet med Kom- munedata om it-løsninger til bibliote- kerne.

- Det har altid været bibliotekernes styrke, at vi har taget den nye teknologi til os og gjort praktisk brug af den, siger Børge Sørensen, der ellers af nogen bliver betragtet som lidt af en maskinstormer i sine helt unge dage. Han medgiver, at han og BF i starten var skeptiske over for edb.- Vi så nødig, at det alene var rationali- seringstiltag, hvor processer blev overtaget af maskiner, og der blev fyret folk. Vi ville have belyst, hvad det betød for løn og arbejdsforhold for bibliotekarerne, siger han.Da det ikke længere handlede om besparelser, men service, gik Børge Sø- rensen aktivt ind i arbejdet og var med til at lægge kimen til det, der senere blev bibliotek.dk.

Bibliotekscentralen krakkede i 1990, blandt andet på grund af tvivlsomme fejlinvesteringer i møbelproduktion, men Børge Sørensen var fire år før rykket videre til Hovedbiblioteket på Kultorvet. Alligevel blev han hevet ind fra højre som Københavns Kommunes

repræsentant i forhandlingerne om, hvordan centralen kunne reddes.

- Jeg deltog i de sidste par døgns høj- spændte forhandlinger. Og det tager jeg gerne på mig. Jeg var med til at skære medarbejderstaben ned med en fjerdedel.

Jeg følte, at hvis den institution, som jeg holdt meget af, skulle overleve, var det nødvendigt at skære i den.

Bibliotekscentralen, det nuværende DBC, blev reddet og blev på danske hæn- der.

En nation af småfolk

I dag, 21 år efter, at Børge Sørensen blev chef for Hovedbiblioteket, eller retteligt stadsbibliotekar, er den sidste dag nået.

Han har pakket sit skrivebord ned i pap- kasser og er klar til at sige farvel.

- Da jeg kom til København i 1986, tænkte jeg: »Her skal jeg nok være i seks, syv år.« Men nu har jeg været her i 21. Jeg kom sgu aldrig fra København, siger han, og begrunder det – ud over dejlige kolle- ger – med størrelsen.

- Københavns Kommune er måske nok en stor bureaukratisk maskine, men en maskine med kræfter. Det er ikke som Kolding eller Skjern, hvor det trods alt er begrænset, hvad man kan lave. Her kan det hele sgu lade sig gøre – som regel.

Noget af det, der kunne lade sig gøre for Børge Sørensen, var at flytte Hovedbiblio- teket fra Kultorvet til Krystalgade.

- Det betragter jeg som en af mine største sejre. Og nu tror jeg sgu også, der kommer et nyt hovedbibliotek på Axeltorv, siger han.

Et større hovedbibliotek til Københav- nerne er noget, Børge Sørensen har arbej- det for siden 1999, hvor de første skitser blev tegnet og fortalt til Københavns byråd. Ifølge Børge Sørensen har Borger- repræsentationen nu taget syv lange skridt nærmere målet.

På døren ind til hans kontor hænger et citat fra side 23 i budgetforliget for 2008 i glas og ramme. Her står det sort på hvidt:

»Parterne er enige om at igangsætte en undersøgelse af muligheden for at placere et nyt hovedbibliotek på Axeltorv.«

- Og finansieringen skal allerede drøftes i budgetforliget for 2009, siger han, mens han løfter rammen ned – den skal han have med sig.

At det ikke er sket noget før er ikke nødvendigvis, fordi vi i Danmark er visi- onsløse, men:

- Vi er hvert fald købmænd, siger han.

- Vi tænker meget i penge, og så er vi en nation af småfolk. Hvorfor kunne vi ikke få de der højhuse på Krøyers plads eller over for Tivoli? Hvad fanden handler det om?Børge Sørensens vision om 20.000 kva- dratmeter Hovedbibliotek er tegnet ind i de tre akitektforslag til en nyt højhus på Axeltorv, der ligger på bordet i Køben- havns Kommune.

- De kan roligt rive Scalabygningen ned og bygge et af de højhuse, der er tegnet.

Men lur mig – og det er så en forudsigelse – at alle mørke kræfter kommer og siger, at det må man ikke. Så skygger det for Ti- volis hovedindgang.

Én eneste fejl

Fremtidens bibliotekarer kalder han »na- vigatører«.

- De skal hjælpe folk med dybere søg- ning, end de en million hits de får på en eller anden sindssyg søgning. Det er jo folkeoplysning .

Derfor er han heller ikke bekymret over de lave optagelsestal, der har ramt biblio- teksskolen de sidste år.

- Det har sgu aldrig været hipt at være bibliotekar, siger han. Han mener ikke,

”Bibliotekarer er tilbagehol­

dende, og tror ikke altid, de kan komme ud over rampen, men det kan de, hvis ledelsen

tror på dem.”

Børge Sørensen, tidligere stadsbibliotekar ved Københavns Hovedbibliotek

at et nyt navn til uddannelsen vil hjælpe, for optagelsestallet er noget, der går op og ned.- Det handler om at få it ind i undervis- ningen, og så er det jo mere eller mindre blevet en akademisk uddannelse – og det skal det bestemt være.

Børge Sørensen har selv sat et stort fingeraftryk på biblioteksskolen. Han var manden, der nedfældede nødvendigheden af en skole i Aalborg. Et fingeraftryk, han i første omgang kalder en fiasko. I 1970 var han sekretær for et udvalg i Bibliotekstil- synet, der skulle kaste lys over behovet for bibliotekarer frem til 1985. Konklusionen var, at der i alt ville mangle 6.000 bibliote- karer over 15 år.

- Vi lagde op til, at der var så kraftig en mangel, at vi kunne have en uddannelse mere, siger han.

Men året efter beslutningen om en ny skole i Aalborg var truffet, begyndte strømmen af arbejdsløse bibliotekarer.

- Set i det lys var Aalborg skolen helt klart en fejlinvestering. Det gav fagfor- eningen vanskelige år med meget kraftig arbejdsløshed, siger Børge Sørensen, der på det tidspunkt selv var blevet ansat i Bibliotekarforbundet.

- På andre måder var skolen en stor befrielse, besjælet af en»go west young man«-holdning. Der var folk blandt læ- rerne, der var decideret fremsynede, én af dem var Jens Thorhauge (i dag direktør i Biblioteksstyrelsen, red.) Så skolen blev indholdsmæssigt et godt tilbud til hele biblioteksvæsenet, siger han.

Og det, han med et smil kalder »den eneste fejl, jeg stort set har lavet i hele mit liv« fik en lykkelig slutning. n

moensted@bf.dk

Børge Sørensen vil efter 21 år på Køben- havns hovedbibliotek savne kolleger, den daglige debat og brainstom.

- Jeg har lagt hele min krop og sjæl bag argumenterne, siger han.

17

bibliotekspressen 18 · 2007

Efter kun ni måneder som rektor for Danmarks Biblioteksskole stopper Lars Qvortrup. Han kalder det sit livs sværeste valg, men sagde alligevel ja til at blive dekan på Danmarks Pædagogiske Universitet fra januar 2008.

tekst MARIE BRYNSKOV & SABRINE MØNSTED foto GITTE SOFIE HANSEN

I fredagsbarenpå Danmarks Biblioteks- skole står et portræt af Lars Qvortrup på et klaver i lyst finer – men rammen er vendt på hovedet. De studerende føler sig svigtet efter meddelelsen om, at han lægger rektorkæden fra sig til fordel for en stilling som dekan på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) i Århus.

Efter ni måneder som rektor med om- strukturering af uddannelsen, nye forsk- ningsprogrammer og akademiseringspro- jekt giver Lars Qvortrup slip på rorene til alle de skibe, han har været med til at sætte i søen. Bibliotekspressen har spurgt ham:

Hvorfor?

- Det er udelukkende et positivt tilvalg.

Jeg har været glad for at være her, men det var et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til inden for et af mine kerneområder.

Har faldende optagelsestal, kommende nedskæringer eller modstand mod nye tiltag blandt lærerne spillet ind på din beslutning?

- Nej. Det har ikke noget med det at gøre.

Jeg har ikke oplevet utilfredshed. Jeg har mødt stor tilslutning og været glad for den ånd, der er på biblioteksskolen.

Kom det bag på dig, at skolen skulle spare syv millioner efter årets optag?

- Ja, det var en overraskelse. Det blev først klart for mig i forbindelse med kontrakt- forhandlingerne efter det dårlige optag, der

materialiserede sig i august og september og udløste krav om besparelser.

Løber du fra en synkende skude?

- Nej. Der er planer for at komme videre.

Der skal gennemføres tilpasninger, også økonomiske, men det rydder vi op i løbet af denne måned.

Hvordan har forløbet været?

- Jeg vil ikke komme med detaljer, men det har været et forløb hen over efteråret. Jeg vidste, jeg havde fået jobbet den 18. oktober og meldte det ud til skolen med det samme.

De studerende kunne læse om din afgang på DPU’s hjemmeside, før biblioteksskolen havde meldt ud. Hvad gik galt?

- Det var et koordineringsspørgsmål. Det var meningen, at begge steder skulle have

besked samme formiddag, men det kom så en time senere på biblioteksskolens hjem- meside. Sådan var det.

Hvad vil du sige til de studerende, der er skuffede over din afgang efter så kort tid?

- Jeg tror ikke, jeg nogensinde er blevet stillet over for en sværere afgørelse end den- ne her. Her er gode folk og en spændende udvikling i gang, på den anden side kunne jeg ikke sige nej. Det var et dilemma. Jeg sy- nes også, det erbad timingat sige farvel efter ni måneder.

Hvad skal der ske med de projekter, du har været med til at sætte i gang: akademiserings- projektet og omstrukturering af uddannelsen?

- Det er en udvikling, der er sat på skin- ner. Uddannelsesreformen er sat i gang. En anden ting er resultatkontrakten (med Kul- turminsteriet, red.), den er fireårig og løber til 2010. Første fase af udviklingen er over-

”Jeg tror ikke, jeg nogensinde er blevet stillet over for

en sværere afgørelse end denne her.”

Lars Qvortrup, afgående rektor for Danmarks Biblioteksskole

Bibliotekspressen vejrede stemningen på biblioteksskolen samme dag, som rektor Lars Qvortrup annoncerede, at han forlader skolen for et drømmejob som leder af DPU. Hvad er de studerendes reaktion på nyheden?

Christine Louw Niel- sen (27), 5. semester - Han har rystet posen og efterla- der det hele. Jeg havde håbet for uddannelsen, at han havde kørt det i mål. Jeg synes, det er pinligt.

Hvad sker der nu? Falder vi ned i niveau? Det er også lidt synd for efter- følgeren at skulle løfte opgaven efter Qvortrup, det bliver svært.

Louis Jensen (23), 7. semester - Jeg blev over- rasket over, at han stopper, fordi han har været her så kort tid. Jeg synes, det er lidt mærke- ligt, men hvis det er det, han vil, skal han selvfølgelig ikke blive her, det vil være halvhjertet.

Lasse Olsen (29), 3. semester - Helt ærligt– be- grundelsen er, at han har fået tilbudt et job i Jyl- land. Han havde store visioner her, og så stikker han af efter ni måneder.

Det er en fis i en hornlygte.

Exit Qvortrup:

Rektor render af pladsen

stået. Nu er næste fase implementeringen.

Det er i den overgang, jeg forlader stedet.

Hvem kan realisere den?

- Med Trine Schreiber som prorektor har biblioteksskolen en meget målrettet leder.

Sammen med Pia Borlund som forsknings- programleder. De er et bud på et godt hold.

Er der noget ved rektorjobbet, der har over- rasket dig positivt eller negativt?

- Alting har overrasket mig, jeg kommer jo udefra. Positivt, at der er så mange gode kræfter og energi i hele væsenet. Udfordrin- gen har været at få hul igennem og skabe forståelsen af, at her har vi en institution med en lang videregående uddannelse med fulde universitetsrettigheder. Få kommuni-

keret ud, at vi ikke er et seminarium eller en mellemlang uddannelse, men et fuldgyldigt universitet.

Hvilke ord vil du give skolen og de kom- mende bibliotekarer med på vejen?

- Det er vigtigt for institutionen og de stu- derende at tro på sig selv. De skal være klar over, at her har vi et »miniuniversitet« og en forskningsbaseret uddannelse. Den uddan- nelse, de får her, er mindst lige så god som andre i universitetssystemet. De skal tro på sig selv, det er dem, som skal ud og forandre biblioteksverden. n

brynskov@bf.dk moensted@bf.dk

Simon Friberg (31), 3. semester - Det er luset og småligt at lade jobbet her i stik- ken, et job, han kun har brugt et halvt år på. Han

er jo lige begyndt! Alle de projekter, han har sat i gang, er jo langsigtede.

Jeg synes, det er forkasteligt.

Carolina Sevemark (27), 3. semester - Jeg tænker:

Hvad sker der med hans blog?

Jeg vidste ikke før nu, at han stopper. Det er

mærkeligt, han er jo lige startet. Jeg synes, den nye rektor også skal lave en blog, det er en god idé, nyt og mo- derne.

Kristina Schelde (29), 3. semester - Jeg har ikke hørt det før nu.

Jeg er umid- delbart ked af det. Det var godt med en visionær

rektor midt i hele omdefineringen af uddannelsen. Han havde profilen til at give os anerkendelse ude i er- hvervslivet. På den anden side er pro- cessen sat i gang nu, som nogle andre må føre ud i livet. Men han var en god frontfigur for skolen.

Lars Qvortrup er blandt fornemt selskab på klaveret i fredagsbaren på Danmarks Biblioteksskole, mellem portrætter af Dewey og Ranganathan smiler han i glas og ramme. Efter meddelelsen om, at han forlader rektorposten efter kun ni måneder, er portrættet vendt på hovedet. De studerende er skuffede og føler sig svigtet.

” Det er drønuheldigt, at han stopper”

Formand for BF, Pernille Drost, er ærgerlig over, at Lars Qvortrup stopper som rektor, men er ikke bange for, at udviklingen på Dan- marks Biblioteksskole stopper med ham.

- Det er drønuheldigt, at han stopper – men ingen er uundværlig, siger hun.

- Jeg synes, han har været en god »forstyr- relse« – han har rusket op i en masse om ud- dannelsesstrukturen, og det har været positivt.

Han kom på et godt tidspunkt, hvor man trængte til at se uddannelsen på en anden

måde. Det var en fordel, at han kom fra en an- den forskningsinstitution.

Hun tror på, at den proces han har været med til at sætte i gang, vil fortsætte.

- Alt står og falder ikke med Lars Qvortrup, det er vigtigt for mig at sige. Han var rektor i kort tid – men skolen har bestået siden 50’erne, den skal nok klare sig. Men der er kommet nye ideer og tanker, og det tror jeg faktisk, folk vil køre videre, der er så mange gode kræfter på den skole. Det er jeg sikker på.

En ny rektor skal, ifølge Pernille Drost, tænke helhed ind i uddannelsen, så skolens fag ikke bliver isoleret.

- Jeg håber, det bliver en akademisk profil, der ved, hvordan man leder en forskningsin- stitution og skaber et godt uddannelses- og forskningsmiljø. Jeg har været meget enig med Lars Qvortrup i at lave tværgående samarbejde mellem fagene på skolen, det er alfa omega.

Det er et spor, de skal køre videre i.

19

bibliotekspressen 18 · 2007