De årlige lokale lønforhandlinger for ledere
Da der i de overordnede forhandlinger på hele det offentlige arbejdsmarked har været
prioriteret generelle lønstigninger og pensionsforbedringer, er der ikke siden 2008 afsat midler ved det centrale bord til lokal løndannelse.
Men lokal løndannelse er fortsat en af de måder, parterne har aftalt, at lønnen fastsættes og udvikles på for offentligt ansatte. Og lokal løndannelse giver mulighed for at forhandle de mere individuelle aspekter i lønnen ved såvel ansættelsen som en gang årligt.
For ledere vil det individuelle præg i den lokale løndannelse være et væsentligt element.
Jordemoderforeningen har givet lederne kompetencen til selv at forhandle ved de årlige forhandlinger og vi anbefaler, at du som leder anvender den mulighed.
Denne vejledning redegør for, hvad du som leder har krav på, og hvad du skal være
opmærksom på i de lokale forhandlinger – både før, under og efter selve forhandlingen. Hvis du ikke finder svar på det du sørger, er du meget velkommen til at kontakte
Jordemoderforeningens sekretariat for yderligere råd og vejledning.
Der ligger også andet relevant materiale på vores hjemmeside under Løn og Ansættelse/løn/lønforhandling for ledere
Forberedelsen af forhandlingerne
Den samlede lønudvikling for lederne kan ligesom andre faggruppers lønudvikling og –niveau følges på krl.dk. Erfaringen er, at de ledende jordemødre gennem tiden har fået den
forudsatte andel af de lokale midler og generelt klarer sig som andre lignende grupper i den lokale forhandling.
Hvornår kan der forhandles?
Der er ikke i overenskomsterne (aftale om lokal løndannelse) fastsat en formel frist for,
hvornår forhandlingerne skal være gennemført, eller hvornår ændringer skal have virkning fra, men mange steder er der lokalt fastlagt nogle forhandlingskadencer, som man helst vil følge.
Jordemoderforeningen har ikke lokalt indgået egentlige aftaler, som sætter bestemte deadlines på de lokale forhandlinger, og du kan derfor principielt når som helst på året
fremsætte krav om lønforhandling. Du kan med andre ord ikke komme for sent med dine krav.
På den anden side er det altid en god idé, at få fremsat dine lønkrav mens din arbejdsgiver kan påvirkes – altså før de har foretaget deres endelige prioriteringer og gennemført for mange forhandlinger for andre og dermed forpligtet sig/bundet sig for meget.
Så det kan anbefales så vidt muligt at forhandle efter de lokale retningslinjer – og gerne være i god tid.
Gode råd om forberedelsen af forhandlingen:
• Formuler og fremsæt dine forslag tidligt – før ledelsen har lagt sig alt for fast på deres prioriteringer. Påvirkning er mest effektiv, før der er truffet beslutninger.
• Sørg for mellem de årlige forhandlingsmøder, at din nærmeste ledelse er klar over, at du har lønkrav, og hvad dine argumenter er.
• Stil altid krav, som er ambitiøse – uden dog at være helt urealistiske.
• Stil krav hver gang der er lokale forhandlinger. Der er årlige forhandlinger – også for dig.
• Undersøg hvilken løn dine lederkolleger fra andre faggrupper har og hvilke krav de stiller.
• Brug Jordemoderforeningens evt. lønoplysninger og henvis evt. til sammenlignelige stillinger i dine krav og argumentation.
• Samarbejd med de andre faggruppers ledere, hvis I har fælles interesser og krav – fx om resultatbaserede lønordninger.
• Før evt. løbende regnskab med dine gode resultater i jobbet! Regnskabet kan anvendes i lønforhandlingerne, men er også godt i andre sammenhænge, hvor man skal redegørelse for sine resultater.
• Forberedelser til forhandlinger bør foregå konstant og i løbende dialog med din ledelse gennem hele året.
• Lokal løndannelse handler ofte om penge, men lokal løndannelse kan også udmøntes som uddannelse og pension (aftalen med de nærmere betingelser herfor ligger på Jordemoderforeningens hjemmeside). Men tænk også i andre goder – nu du er på banen.
Jordemoderforeningens lønoplysninger
Jordemoderforeningen har oplysninger om jordemoderlederstillinger. Disse oplysninger samles løbende og vi kan hjælpe med oplysninger, hvis du har brug for det.
Hvis du nemt og hurtigt har brug for at beregne, hvad en given grundløn med tillæg er, og hvad pensionen heraf er, kan du bruge den lønberegner, der ligger på
Jordemoderforeningens hjemmeside under løn og ansættelse: Jordemoderforeningen:
Beregn din løn
Talmateriale
Du kan evt. derudover udtrække en statistik fra KRL (www.krl.dk, hvor der er adgang for alle).
Du kan her se lønudviklingen på landsplan og regionalt i de seneste år for alle ansatte herunder ledende jordemødre, øvrige ledere i Sundhedskartellet og andre udvalgte
ledergrupper. Der vil i statistikken kunne være nogle generelle argumenter for lønstigninger, hvis I som gruppe er bagud i forhold til øvrige ledere.
Grundløn, tillæg, trin eller andet?
Dit forslag om lønforbedring kan være sat sammen på flere måder.
Du kan foreslå en højere grundlønsindplacering. Sundhedskartellets lederskala går for jordemoderlederes vedkommende fra trin L7 til trin L16 og lederoverenskomstens bilag 3
definerer 3 ledelsesniveauer: et øvre, et mellemste og et nedre. Det er op til lokal forhandling at aftale, hvilket trin den konkrete lederstilling skal være på, og i den forbindelse kan
kriterierne for de tre niveauer indikerer, hvor mellem L7 og L16 stillingen skal befinde sig.
Forhandling af grundlønsindplaceringer sker dog oftest ved nyansættelser eller nyoprettelse af stillinger. Hvis du mener, at der er væsentlige fx organisatoriske forhold, der har ændret sig for din stilling, bør du derfor kontakte Jordemoderforeningen for en nærmere drøftelse af, om der bør fremsættes forslag om højre grundlønsindplacering, og du bør aldrig acceptere en lavere grundlønsindplacering – heller ikke selvom den samlede bundlinjen måtte blive højere, da Jordemoderforeningen måske ikke efterfølgende vil kunne godkende den.
Som honorering af særlige kompetencer og kvalifikationer eller opgaver og ansvarsområder kan I aftale såvel ekstra trin som tillæg. Der er ingen forskel nu og her på, om det er trin eller tillæg I aftaler. Da trin imidlertid ved senere grundlønstrinændringer kan medføre en større stigning i sig selv, vil der ofte være en vis tilbageholdenhed fra arbejdsgivers side med at aftale trin. Man vil foretrække tillæg, da de opretholder samme kroner-og-øre-værdi uanset senere grundlønstrinændringer.
Der kan fra region til region og fra arbejdsplads til arbejdsplads være forskellige lønstrukturer for i øvrigt sammenlignelige stillinger. Visse steder honorerer man med en højere grundløn, men yder ingen tillæg for lederuddannelse, idet man forudsætter, at lederen har eller snarest får lederuddannelse. Andre steder er grundlønnen lavere, men så ydes der trin eller tillæg for lederuddannelse eller kandidat- eller masteruddannelser. Tilsvarende med særlige funktioner:
de kan honoreres gennem højere grundløn, fordi de er en varig og almindelig del af
lederstillingen, eller de kan honoreres separat med tillæg – fx hvor der er tale om funktioner, som kan placeres forskellige steder og ikke nødvendigvis varigt i den konkrete lederstilling.
Derudover kan ellers ensartede lønstrukturer være påvirket af, at der har været særlige rekrutterings- eller fastholdelsesforhold, som man har haft behov for at honorere.
Du kan også indgå aftaler om resultatbaseret løn. Der vil i så fald være tale om, at I på forhånd – fx for det kommende år – opstiller forskellige målbare kriterier og aftaler hvad en hel
eller delvis opfyldelse af disse kriterier vil udmønte. De aftaler, som jordemødre hidtil har indgået, har typisk været på afdelingsledelsesniveau, og de har været indgået på tværs af organisationerne (Jordemoderforeningen, FAS og DSR) og evt. også med en samlet
vurdering af målopfyldelsen for afdelingsledelsen og dermed også en ensartet udmøntning.
Jordemoderforeningen anbefaler, at aftalerne bygger på kriterier, som er så tydelige som muligt, men at det er såvel kvalitative som kvantitative mål, der sættes op. Det er værd at huske på, at akutområder kan være vanskeligere at håndtere budgetmæssigt end mange andre områder, og det bør der tages hensyn til i aftalekriterierne.
Forud for forhandlingsmødet
Forud for forhandlingen bør du have formuleret dine lønforslag og argumenter skriftligt og have fremsendt dem til din forhandlingsmodpart. Mange steder ser man gerne, at der anvendes bestemte skemaer, men det er ikke et formelt krav.
Aftalen om lokal løndannelse § 6, stk. 3 siger, at der senest 6 uger efter modtagelsen af dit forslag skal ske forhandling med mindre andet aftales. Jordemoderforeningen har ikke indgået lokale aftaler om andre tidsfrister.
Hvis du er i tvivl om dine forslag eller din argumentation, kan du vende det med en kollega eller Jordemoderforeningens sekretariat, før du fremsender det. Dit udspil skal som
udgangspunkt være realistisk men optimistisk.
Gør op med dig selv før mødet, hvad du vil være glad for/tilfreds med at opnå og hvad du vil acceptere som minimum.
Forhandlingsmødet
På selve forhandlingsmødet er det vigtigt, at du klart kan præsentere, hvilke krav du har og argumenterne for dem. Det ideelle er, at din ledelse har hørt dit forslag og dine argumenter før, så det ikke er første gang, de præsenteres for det.
Er du ved at acceptere noget, som du før mødet ikke ville være tilfreds med, kan du bede om en tænkepause – nogle minutter eller evt. dage. Lad dig aldrig presse af, at ”det er nu eller aldrig” – for det er det ikke. Din leder bør (og vil) respektere, at du skal tænke over tingene.
Hvis du mener, at forhandlingen forløber helt urimeligt, vil du kunne konsultere Jordemoderforeningen for at drøfte, om foreningen evt. skal gå ind i forhandlingen.
Gode råd:
Husk at blive enige om:
• Hvilket niveau tillæg er aftalt i: er det nutidskroner eller 31.03.2018-niveau (det sidste anbefales)
• Hvornår skal lønforbedringen have virkning fra?
• Begrundelsen for lønændringen.
• Er der tale om en funktion eller kvalifikation, som der skal honoreres?
• Er forbedringen varig eller evt. midlertidig. Lønforbedringer bør som udgangspunkt være varige, men aftales der noget for fx en midlertidig funktion eller et særlig afsluttet projekt, er det i orden at aftale en midlertidig aflønning eller et engangsbeløb herfor.
Alle lønforbedringer er pensionsgivende – også engangsbeløb. Resultatløn er pensionsgivende med mindre andet aftales.
Aftalen
Når I er blevet enige om en lønforbedring er det vigtigt, at I får skrevet det hele ned. De fleste lokale aftaler indgås ved at man anvender et standardskema. Underskriv selv skemaet og gør opmærksom på, at Jordemoderforeningen også skal underskrive. Når du selv har
underskrevet skemaet/aftalen, kan vi i Jordemoderforeningen se, at du er enig i aftalen og behøver ikke at bruge tid på at spørge dig, før vi returnerer aftalen til din arbejdsgiver.
Andre forhold
Hvis din arbejdsgiver afviser at forhandle med dig, skal du kontakte
Jordemoderforeningen. Vi vil så forsøge at overbevise arbejdsgiveren om det
hensigtsmæssige i, at du selv forhandler. De steder, hvor arbejdsgivers
forhandlingskompetence ligger på afdelingsniveau (for niveau 2 og 3 ledere) og på direktionsniveau (for niveau 1 ledere) har vi ikke oplevet afvisninger af, at lederne selv forhandler.
Har du spørgsmål?
Så tøv ikke med at henvende dig til Jordemoderforeningens sekretariat på telefon 46 95 34 00 eller på mail: sek@jordemoderforeningen.dk
