Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Almene boliger ved vandet

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

boli g e n

Økonomisk rådgivning holder fogeden fra afdelingen

Et projekt med blandt andet kompetent økonomisk rådgivning har reddet mindst 46 familier fra fogeden > 8 – 9

Nu rykker det i udsatte områder

På trods af krisen er antallet af kontanthjælpsmodtagere i de københavnske udsatte boligområder på vej ned > 26 - 27

Smukke

selvportrætter

Kunsten har indtaget Gellerup i ”Sigrids Stue”, der er en satellit af det etablerede museum Aarhus Kunstbygning > 4 – 6

bl – danmarks almene boliger nr. 1 • januar 2012

(3)

2 boligen 1^{– 2012} boligen 1 – 2012 3

Selv om årstiden gør det passende at for- tælle et juleeventyr, så kan jeg ikke frem- trylle et, der vil passe på lederpladsen – men det er lige før. Der er den rette dramaturgi i historien med en fattig familie, der skal sæt- tes på gaden, men

hvor det heldigvis lykkes at afværge tra- gedien. Her tænker jeg på artiklen på side 8-9, som handler om projektet ”3i1” i Es- bjerg. Som en del af dette projekt ydes der individuel økonomisk rådgivning til fami-

lier, som henvender sig, og der rykkes også ud til lejere, som er kommet bagud med huslejen. Initiativet er mildest talt efter- spurgt. Der bor 3.500 familier i boligområ- det, og over 1.500 har det sidste halvandet år fået økonomisk rådgivning om budget- lægning, bistand ved fogedsager, hjælp til ansøgning om gældssanering og aftaler med kreditorer osv. Og det har virket! Helt konkret har man afværget, at 46 familier blev sat ud af deres bolig. I stedet har de fået orden på økonomien, og det har mange andre familier også fået, og det har utvivlsomt forebygget endnu flere udsættelser. Ud over økonomisk rådgivning omfatter indsatsen i Esbjerg også lektiehjælp, hjælp til at få beboere i arbejde og fastholde dem i det og meget, meget andet.

Der er også et andet lille juleeventyr gemt i bladet, nemlig på siderne 26-27. Under overskriften ”Færre kontanthjælpsmodta- gere i særligt udsatte boligområder” beskri- ves det, at andelen er beboere på kontant- hjælp i 22 særligt udsatte boligområder er faldet markant fra 2006 til 2010, og i to afdelinger – nemlig Tingbjerg afd. 4 og Mjøl- nerparken – er andelen faldet med over 10 procentenheder! Disse markante fald skal ses i lyset af, at der samtidig er sket et skift i

den økonomiske udvikling med lavere vækst og højere arbejdsløshed. Men hvad er årsagen? Her skal peges på den udlejnings- aftale, der gennem flere år har været mellem Københavns Kommune og boligorgani-

sationerne i BL’s 1.

kreds. Grundprincippet i aftalen er, at de bela- stede afdelinger frihol- des fra boligsocial an- visning, og via de flek- sible regler bliver der samtidig i de udsatte afdelinger udlejet til per- soner i beskæftigelse.

Det virker!

Som et sidste eksempel i dette nummer af Boligen skal nævnes artiklen på side 4-5 om kunstnerlejligheden i Gellerup, hvor internationale kunstnere på skift bor i en lejlighed. Aktuelt er det en amerikansk kunstner, Mario Ybarra, der inviterer beboerne indenfor for at tegne, og det er populært. Ybarra føler sig godt tilpas, fordi han genfinder et fællesskab i Gellerup. Det samme gjorde en tidligere kunstnergæst, der også fremhæ- vede fællesskabet som det afgørende i Gelle- rup.

Fællesskabet er efter min vurdering et nøgleord. Af og til er vi ikke så bevidste om det, fordi det nærmest er indkodet i vores DNA som et grundvilkår. Men fællesskabet er forudsætningen for, at vi kan lave en an- visningsaftale som i København, et projekt som ”3i1” i Esbjerg og en kunstnerlejlighed som del af helhedsplanen i Gellerup.

Fællesskabet er vores motor men også vores varemærke – og det skriver jeg ikke bare som udslag af overdreven julesentimentali- tet.

God jul og godt nytår.

l e d e r

Næsten et juleeventyr

Af Bent Madsen

»Fællesskabet er efter min vurdering et nøgleord. Af og til er

vi ikke så bevidste om det, fordi det nærmest er indkodet i vores

DNA som et grundvilkår.«

Bent Madsens leder kan kommenteres på www.blboligen.dk

JAnuAr 2012 79. årgang ISSn 0108-2590

Udgiver:

BL – Danmarks Almene Boliger Studiestræde 50, 1554 København V Tlf.: 3376 2000, Fax.: 3376 2001 E-mail: bl@bl.dk

Internet: www.bl.dk Redaktion:

Bent Madsen, direktør i BL, (ansvarsh.), bma@bl.dk

Michael Thorberg,DJ, mith@bl.dk regnar nielsen, DJ, rn@bl.dk Jørn nyvang, DJ, jn@bl.dk Samina usman, DJ, sau@bl.dk Heidi Andersen, hea@bl.dk Jesper Frandsen, jef@bl.dk Layout:

Henrik Hansen, DJ, hmh@bl.dk Hanne Frost, haf@bl.dk Ekspedition:

Anja r. Andersen, presse@bl.dk Forsidefoto:

Helene Bagger Annoncesalg:

Stibo Zone Tel.: 89 39 88 33

E-mail: info@stibozone.com Internet: www.stibozone.com Medlem af:

Dansk Fagpresse Oplag:

30.911 eksemplarer Kontrolleret af:

Fagpressens Medie Kontrol Tryk:

Stibo Graphic A/S

Boligen udsendes med 11 numre årligt til alle aktive boligfolk i den almene bolig sektor, til bestyrelser- ne, de ansatte i administrationerne, inspektører, varme mestre, afdelingsbestyrelser, redaktions udvalg, fritidsudvalg m.fl.

Gengivelse af Boligens artikler i uddrag er tilladt, men kilde skal angives. Alle ar tikler fremsættes for forfatterens eget ansvar.

BL – Danmarks Almene Boliger udgiver desuden 4 numre af Bebo- erbladet til hele beboerkredsen.

Abonnement for begge blade kr.

125 p.a. inkl. moms.

Sidste frist:

Sidste frist for indlevering af stof er den 1. i måneden før udgivelsen.

bl

(4)

2 boligen 1^{– 2012} boligen 1 – 2012 3

Indhold

Foto: Tor Stemstrop

Internationale kunstnere indtager Gellerup 4 – 5 I øjeblikket er det den anerkendte amerikanske kunstner Mario Ybarra, der med sin kunst er flyttet ind i ”Sigrids Stue”.

Multirådgivning i Esbjerg 8 – 9

Det boligsociale projekt ”3i1” rådgiver beboerne om alt fra helbredet over lektielæsning, uforståelige rudekuverter til skilsmisser og dårlig økonomi.

Tomme boliger 11 – 15

Boligen har analyseret baggrunden for de mange tomme boliger og viser, at nogen faktisk har fundet en vej ud af problemet.

Pas på med natsænkning 18 – 19

Det er ikke ensbetydende med besparelser, når man sænker temperaturen om natten. Og det kan medføre legionella.

Ulovlige projekter var bare dråben 20 – 22 Den konkursramte Randersegnens Boligforening var også

nødlidende, selv om den ikke havde involveret sig i eventyr med ustøttet byggeri.

LLO vil af med ”call-in”-bestemmelsen 24 – 25 Boligselskaberne behøver ikke bestemmelsen om ”call in”, siger LLO.

Hverken BL’s formand Palle Adamsen eller formanden for fsb, Birthe Qasem er enig i kritikken.

Fleksibel udlejning virker 26 – 27 Antallet af kontanthjælpsmodtagere i bl.a. Mjølnerparken og andre udsatte københavnske boligområder er på vej ned.

Borgerlige: Højere bevillingsramme

til Landsbyggefonden 28 – 30

Folketingets boligordførere diskuterede de kommende års boligpolitik på BL’s repræsentantskabsmøde. Repræsentanterne fra Venstre og Konservative var enige om, at der skal sættes flere midler af til renoveringer efter 2012.

Roskilde Festivalen hjælper ved sprængning 31 Når de to højhuse i Rødovre i maj skal sprænges, skal folkene bag Roskildefestivalen hjælpe med at holde de mange tilskuere på plads og i sikker afstand fra sprængningen.

Kommentar og analyse 34 – 35

Boligens arkitekturanmelder, Olaf Lind, anmelder Brabrand Boligforenings havnehuse, som påbegyndes i det nye år.

(5)

4 boligen 1^{– 2012} boligen 1 – 2012 5

K

N

ow we’re doing fød- der,” lyder komman- doen på amerikansk/

dansk.

Vi er i Sigrids Stue – Aarhus Kunstbygnings satellit i Gelle- rup – der blandt andet byder på åbne workshopper. Man- den, der instruerer, er kunst- neren Mario Ybarra Jr. Han er den anden af fire internationale kunstnere, som på skift indtager Aarhus-forstaden i to måneder.

Ybarra er kendt for spekta- kulære installationer og har blandt andet udstillet på Tate Modern i London. Men lige nu og her er han sammen med en flok besøgende helt optaget af foldetegninger.

”Tre, to, en – stop,” råber Mario Ybarra Jr. ud over for- samlingen, der kort efter gjal- der af løssluppen latter, da de bizarre, fælles sammenstyk- kede portrætter foldes ud.

Under overskriften ’A Dis- neyland of Drawings’ har Ma- rio Ybarra Jr. indrettet det levende museumsrum med store graffitiagtige dekoratio- ner – for eksempel er opslags- tavlen en kæmpe ghettobla- ster og bordet i midten en overdimensioneret blyant.

Ved en væg med et enormt øje og spejle er en flok kvin- der i fuld gang med at tegne selvportrætter.

”Det er rigtig fint at være her. Jeg er sammen med nogle dejlige mennesker. Vi hygger os og har det sjovt,” siger én af dem – Fatima Khaled.

Mødet

At tegne og tale sammen handler om at dele, mener Mario Ybarra Jr.

”Det fantastiske ved et sted som Sigrids Stue er mødet. At mennesker bringes sammen, oplever og udveksler med hin- anden. Tegning er et univer- selt sprog. Fokus er ikke på teknikken, men på det vi hver især bidrager med i proces- sen.”

Målet er at give folk en ramme til at udforske deres egen kreativitet. Og en time- out fra hverdagen.

”Der sker et eller andet, når man tegner. Du giver slip og fordyber dig, uanset om du er øvet eller ikke har tegnet siden barndommen. Det er meget banalt, men åbner for andre kanaler, og det i sig selv rummer et stort potentiale,”

siger Ybarra.

Forbandelse og gave Selvom han er en etableret kunstner, er det naturligt for Mario Ybarra Jr. at være del af et tiltag som Sigrids Stue. Han har lavet flere lignende projekter i USA og også arbejdet på kunstprojekter i ekstremt fat- tige områder af Sydamerika.

Selv har han mexicanske rødder og er vokset op i Los Angeles’ havnekvarter. Fagfor- eningskulturen var stærk, og der anløb skibe fra hele verden.

”Solidaritet og forståelse for fællesskabet var en del af min opvækst. Det er helt i tråd med det foreningsliv, I har i Danmark, og de mange klub- ber og foreninger herude i Gellerup,” siger han og fort- sætter:

”Multikulturelle samfund vil altid være en forbandelse og en gave: De er et levende laboratorium, hvor det både kan gå godt og skidt.”

Han ved fra USA, hvordan et negativt mediebillede på- virker selvforståelsen i bela- stede områder – både hos den enkelte og kvarteret.

”Mange unge ender med at tro, de ikke kan blive til noget. Et projekt som Sigrids

Stue kan være med til at åbne op for en revurdering af egen identitet,” siger Mario Ybarra Jr. uden forestillinger om, at projektet redder verden.

”Men kunst kan spejle vores liv og pege på ting, vi ikke ser i hverdagen. Generelt glem- mer folk at stoppe op og iagt- tage. Kunst er et godt redskab til at observere, analysere og derudfra handle.”

”Goddag Gellerup”

En af dem, der har fundet vej til Sigrids Stue, er Britt Her- mansen fra Aarhus C. Hun har flere grunde til at komme.

”Jeg elsker kunst og er vild med at tegne. Samtidig har jeg altid gerne villet vide mere om Gellerup. Desværre kender jeg ikke nogen herude.

Det er lidt ærgerligt, og man stopper jo ikke bare folk på gaden og spørger, om man må komme med hjem,” siger hun.

Da hun går igen efter et par timer, får Mario Ybarra Jr. den orange tiger, hun har tegnet.

”Det har været rigtig fint at være her. Jeg har haft nogle gode snakke og kunne meget vel finde på at komme igen en anden gang,” siger Britt Her- mansen. <

Det etablerede museum, Aarhus Kunstbygning, har åbnet en satellit i Gellerup, hvor internationale kunstnere lukker op for en anderledes dialog.

Af Lotte Edberg Loveless Foto: Helene Bagger

”

Kunsten indtager

Gellerup

Der bliver grinet og tegnet ved bordet, der er formet som en enorm blyant.

k u l t u r

(6)

4 boligen 1^{– 2012} boligen 1 – 2012 5

Udvidelse af

kunstscenen

Sigrids Stue er blevet til på initiativ af Aarhus Kunstbygning. Om tanken bag siger projektkoordi- nator Hanne Ege:

”Fokus er på det inkluderende.

Vi vil ikke proppe finkultur ned i halsen på beboerne. Sigrids Stue er et levende udstillingsrum, hvor man deltager og skaber sammen med kunstnerne. Vi ud- vider kunstscenen i Aarhus, så det hele ikke foregår i midt- byen.”

Museet og en lang række aar- husianere lærer også af mødet.

”Vi er overraskede over, hvor mange der i forbindelse med projektet har besøgt Gellerup for første gang. Det giver fokus på den mangfoldige kultur i områ- det,” siger Hanne Ege.

Næste kunstner i Sigrids Stue er iransk/amerikanske Amitis Mo- tevalli, der er kendt for at kombi- nere mellemøstlig æstetik med vestlig akademisk skoling.

”Det er spændende at få inspiration udefra.”

Sådan siger Helle Han- sen, Brabrand Boligfor- enings afdelingsformand i Gellerupparken, om Sig- rids Stue. Hun glæder sig over perspektiverne i projektet.

”Der er rigtig meget fodbold herude og også sy-værksteder og mu- sikaktiviteter. Men hidtil har kunsten været under- repræsenteret.”

Sigrids Stue er del af de initiativer, der ligger forud for den store helhedsplan for området. Økonomisk bidrager boligforeningen med den lejlighed, de udenlandske kunstnere på skift bebor i to måneder.

Sigrids Stue er herudover støttet af Statens Kunst-

fond, Region Midtjylland og Aarhus Kommune.

Men hvad får beboerne ud af investeringen i projektet?

”Forhåbentlig nogle gode oplevelser og en mulighed for at se verden fra andre vinkler. Der kommer også besøgende inde fra byen. Møderne på tværs udfordrer for- dommene og kan være med til at åbne Gellerup mod omverdenen,” siger Helle Hansen, der håber, Sigrids Stue vil sætte konkrete spor.

”Det ville være dejligt, hvis vi i forlængelse af projektet kunne få lov at åbne en kunstskole for børn og unge herude,” siger hun.

Se flere billeder på www.blboligen.dk Sigrids Stue har gi-

vet Britt Herman- sen mulighed for at besøge Gellerup for første gang.

Her taler hun med den amerikanske kunstner Mario Ybarra Jr.

Kulturmøde

(7)

boligen 1 – 2012 7 boligen 1 – 2012 7 6 boligen 1^{– 2012}

k o r t n y t

Kriminaliteten i

udsatte områder falder

Ungdomskriminaliteten er faldet betydeligt i 13 af landets mest udsatte boligområder, der ellers er kendetegnet ved en høj grad af kriminalitet og unge med stærk asocial adfærd. Det viser en undersø- gelse fra Center for Boligsocial Udvikling (CFBU).

Fælles for boligområderne i undersøgelsen er, at de alle har indført en boligsocial helhedsplan, der for eksempel indeholder lektiecafeer, væresteder, jobtilbud m.m. Alt sammen for at komme ungdomskriminaliteten til livs.

Antallet af sigtelser for småkriminalitet som butiks- tyveri og hærværk er halveret for de unge beboere under 18 år siden 2006. I samme periode er 21 procent færre unge blevet sigtet for alvorlig kriminalitet som narkotikasalg, mens 34 procent færre er blevet sigtet for personfarlig kriminalitet, viser undersøgel- sen.

RMN

Rygestop uden at lægge cigaretterne

Samtlige ni ejendomsfunktionærer i Skovparken hos AAB Kol- ding er holdt op med at ryge samtidig. Og deres metode til at kvitte smøgerne ser ud til at være effektiv og har nu bredt sig blandt beboerne.

Beboerbladet Andelsbo fortæller om det sunde initiativ.

Ejendomsfunktionærerne havde alle været storrygere i lang tid og tidligere forgæves forsøgt at lægge cigaretterne. Ven- depunktet kom, efter en af afdelingens trappevaskere afprø- vede såkaldte cigaretattrapper og helt mistede trangen til al- mindelige cigaretter. Det ville kollegerne prøve.

En af fordelene ved attrappen er, at røgen fra den er helt ufarlig for ryger såvel som omgivelser. Røgen er lugtfri. Til gengæld er attrappen ikke smagløs. Man kan for eksempel selv bestemme, om oplevelsen skal smage af cola eller banan.

Simon

Gratis bus i Vollsmose

Det er siden mandag den 5. december blevet nemmere, hurtigere og navnlig billigere at komme rundt i Vollsmose.

Bydelen har fået en bus, der på timebasis kører i en ringlinje, og prisen for en tur er til at

overse. Det er slet og ret gratis.

Finansieringen af projektet klares af et part- nerskab, der blandt andet består af Center Vollsmose Torv og Helhedsplanen for om- rådet.

RMN

Lejerbo-afdelinger utilfredse med politiet

I et åbent brev til justitsministeren slår et af landets største boligselskab, Lejerbo, nu alarm om forholdene i deres køben- havnske bolig-afdelinger, hvor der ifølge selskabet breder sig en mistillid til politiet, skriver Berlingske.

Beboere, afdelingsbestyrelser og ejendomsfunktionærer fø- ler i stigende grad, at de ikke bliver taget alvorligt af ordens- magten, og Lejerbo henviser til en række konkrete eksempler på sager – for eksempel tyveri og trusler om vold – hvor politiet ifølge Lejerbo ikke har reageret eller fulgt op på anmeldel- ser om kriminalitet.

RMN

BeBoeRe sKAL UDDANNes tIL IDRætsINstRUKtøReR

Snart får beboerne hos Boligkontoret Danmark mulighed for at danse, spille basket eller organisere andre boldspil og fysiske aktiviteter. Boligkontoret Danmark vil nemlig i samarbejde med DGI – Idræt og fællesskab uddanne frivillige beboere til fx instruktører og vil også kunne få hjælp til at oprette hold, der hvor de bor.

Partnerskabsaftalen mellem Boligkontoret Danmark og DGI betyder endvidere, at man vil hjælpe med at skabe aktiviteter i fælleshusene, samarbejde med lokale sportsforeninger og sommerferieaktiviteter for børn og unge.

mith Rygepause med cigaretattrapper blandt ejendomsfunktionærer i

Skovparken, Kolding. Foto: Joan Dall

(8)

Fængselsdom til berejst driftsleder

Underslæb, mandatsvig, dokumentfalsk og bedrageri til mere end 159.000 kr. er endt med flere måneders fængsel for en tidligere driftsleder ved Domea. Retten i Holbæk har idømt den 48-årige mand otte måneders fængsel. De sidste fem måneder slipper han dog for, hvis han ikke inden for de næste to år begår noget kri- minelt.

Boligen beskrev i sommer mandens turbulente karri- ere inden for fem boligorganisationer. Næstsidste stop var Holbæk Boligselskab, hvor hans virke endte med bortvisning og nu også en fængselsdom.

Her lod han masteleje fra et teleselskab gå ind på sin egen konto. Samme vej gik det med pengene, da han solgte en golfbil, en lift og en fejemaskine tilhørende boligselskabet.

Denne metode brugte han også, da fodboldklubben FC Ladegårdsparken modtog tilskud fra Danmarks Idrætsforbund og sponsorindtægter. Han viste også kreativitet ved reparationer i lejligheder. I fire tilfælde lod han Domea betale fakturaer fra et fiktivt firma, som tilfældigvis havde samme bankkonto som ham selv. Og endelig lod han boligselskabet punge ud ved køb af et privat gulvtæppe.

Men han var også flink mod fodboldklubben, som han skaffede forskelligt sportsudstyr på Domeas reg- ning.

Manden blev tillige idømt 80 timers samfundstjene- ste.

New

Rund fødselsdag gav 54.000 til Læger uden Grænser

Helt traditionelt var der indbudt til reception, da BL’s administrerende direkør, Bent Madsen, fyldte 50 år. Men i stedet for et rødvinsbugnende gavebord havde Bent Madsen ønsket sig bidrag til Læger uden Grænser.

Det var et initiativ, som mange gavegivende receptionsgæ- ster fandt prisværdigt – og som de helt bogstaveligt satte kontant pris på. Det gjaldt også direktør Lars Andersen fra OAB i Odense, der her viser sin anerkendelse til BL’s direktør.

Flere hundrede gæster mødte op til lagkage og fadøl i BL’s lo- kaler i Studiestræde i København for at fejre Bent Madsens runde dag. Og den glade stemning endte med bidrag til Læger uden Grænser for tilsammen omkring 54.000 kroner.

Læger uden Grænser er en privat, international, humanitær organisation, der yder medicinsk nødhjælp til ofre for konflikter og katastrofer i hele verden. Organisationen er også kendt under sit franske navn, Médecins Sans Frontières.

mith

Pengeskab smidt ud fra lejlighed

Natten til den 9. december stjal tyve et pengeskab fra guldbageren i Vollsmose.

Et pengeskab er et pengeskab, fordi det ikke er enkelt at åbne uden nøgle eller kode. Så er gode råd dyre. I dette tilfælde slæbte tyvene det øverst op i Egeparkens

højhus, hvorfra det blev lempet ud af et vindue, for at lande lige ud for indgangen. Til alt held blev ingen ramt. Fliserne på nedfaldsstedet blev knust. Det samme gjorde pengeskabet. Så tyvene havde held med forhavenet.

RMN Boligen beskrev i sommer, hvordan den tidligere driftsleder

havde fået foden indenfor i fem boligorganisationer.

Foto: Kurt Johansen

(9)

F

ra 2002 til 2010 er antallet af udsættelser af lejere, der ikke kan betale husleje, på lands- plan accelereret fra 1.823 til 4.385.

I Esbjerg har det boligsociale projekt ”3i1” knæk- ket kurven. I 2010 har kompetent økonomisk rådgivning hjulpet 22 familier til at kunne blive i deres boliger. I de første ni måneder af 2011 er tallet 26 familier.

Centralt i den indsats er den individuelle rådgivning, som ydes i den del af projektet, der hedder ”Økonomihu- set”. Her kan borgerne få råd- givning og praktisk assistance i forhold til kontakt til kreditorer, gældssanering, oprettelse af betalingsservice med mere. Og behovet er stort.

I perioden fra den 3. maj 2010 til den 29. september

2011 har ”Økonomihuset” i alt haft 1.205 henvendelser fra beboere, der er kommet frivilligt. I samme periode er

”Økonomihusets” enlige medarbejder, Eigil Jørgensen, 331 gange rykket ud til lejere, der har fået en huslejerykker.

Og det er en indsats, der bogstaveligt rykker.

”Siden vi startede, har vi sikret, at 46 familier, der ellers med 100 procents garanti ville ryge ud af deres bolig, kan blive boende. Dertil kommer et ukendt antal, der må- ske ville være røget ud,” forklarer Eigil Jørgensen.

Uåbnede rudekuverter ”Det handler om at få fat i sagerne så tidligt som muligt,” siger Eigil Jørgensen, der dog understreger, at der nærmest ikke er nogen grænse for, hvor langt folk

esbjerg har tæmmet

accelererende udsættelser

boligen 1 – 2012 9 8 boligen 1^{– 2012}

Yvette Nkoua indrømmer ærligt, at hun intet over- blik havde over økono- mien, før hun fik besøg af Eigil Jørgensen. Nu er han næsten familie for hende.

Domptørværktøjet er ikke pisk men multi- rådgivning. Det boligsociale projekt ”3i1”

hjælper beboerne med alt fra genopbygning af det skræntende helbred over studie- og jobsøgning, læsning og oversættelse af

”rudekuverter”, skilsmisser til budgetlægning og ansøgning om gældssanering.

Af Regnar M. Nielsen Foto: Tor Stenstrop

(10)

b o l i g s o c i a l t

kan komme ud og alligevel kan reddes i land.

”I mange tilfælde kommer folk med en plastikpose med hundredvis af uåbnede rudekuverter fra måske op imod 35 kreditorer. Så må vi starte fra bunden med at danne os et overblik over situationen.

Og det kan være rigtig slemt.

Men hvis man taler med kre- ditorerne, er de stort set altid til at lave en aftale med. ”En aftale kan jo betyde, at man får nogen af pengene. Ingen aftale er i reglen ensbetydende med ingen penge,” forklarer han.

En af de beboere, Eigil Jør- gensen har banket på hos, er 35-årige Yvette Nkoua, der for halvandet år siden skyldte i husleje. Hun er oprindeligt fra Congo, men endte efter seks år i en flygtningelejr i Gabon i Danmark i 2005.

Hun er enlig mor til to, sepa- reret fra sin mand og på start- hjælp.

”Da jeg første gang fik besøg af Eigil, var min situation håbløs… jeg forstod ikke, hvorfra jeg fik penge, eller hvordan beløbet blev bereg- net. Jeg kunne ikke læse et brev, forklarer Yvette Nkoua og indrømmer ærligt, at hun slet ikke havde overblik over, hvor håbløst det var. Men det fik Eigil.

”Yvette var på starthjælp, boede her alene med to børn.

Hun var skilt fra en mand, der også kom fra Congo, men var herboende. Alligevel stod hun i de kommunale registre opført som gift med ham, blandt andet fordi der ikke var papir på skilsmissen fra Congo. Hun fik derfor ikke noget børnebidrag fra manden, ligesom hun i øvrigt hel- ler ikke modtog den bolig- støtte, hun var berettiget til.

Hun ejede ingenting. Bør- nene og hun selv sov på ma- drasser. Budgettet hang ikke sammen. Og gælden vok- sede,” forklarer Eigil Jørgen- sen.

20 sager af gangen Eigil Jørgensen fik; som han altid stiller som betingelse, en fuldmagt til at søge alle gælds-oplysninger om Yvette Nkoua. Han sikrede, at hun fik den boligstøtte, hun skulle have, hjalp hende via en af- gørelse i statsamtet til at få kommunen til at acceptere, at hun var fraskilt og enlig, hjalp hende derved også til at få børnebidrag fra eksman- den og fik endelig kredito- rerne til at acceptere afbeta- lingsordninger, hun kunne opfylde. I tilgift fik han også skaffet hende lidt forskellige møbler, så hendes lejlighed blev til et hjem.

I dag er Yvette Nkoua stadig fattig. Men der er styr på hendes økonomi. Hun ved, hvor meget hun må bruge, hun og børnene kan akkurat

leve af det, så hun føler sig nu tryg.

”Eigil er det tætteste, jeg kommer på at have familie,”

forklarer Yvette Nkoua.

Og Yvette Nkoua er blot en blandt mange sager.

”Hmm! Ja, jeg har vel altid cirka 20 mere eller mindre omfattende sager i gang på samme tid. Heldigvis går det nemmere med nogen sager end med andre,” forklarer han.

En bred indsats

Styrken ved ”3i1”-indsatsen er mangfoldigheden. Ud over den økonomiske rådgiver-

blæksprutte Eigil Jørgensen er der i indkøbscenteret et sund- hedscenter, hvor man kan få hjælp og rådgivning til at komme i bedre form i en krop, der passer til ens alder.

Det ligger dør om dør med et rådgivningscenter, hvor man kan få hjælp til alt fra at få oversat og forstå rudekuver- terne, lektierne, skilsmissebe- tingelserne, beskeden fra læ- gen, uddannelsesinstitutio- nen med mere.

Ved tankstationen ligger

”3i1”-projektets jobshop, hvor man hjælper beboerne i job og efterfølgende fastholder dem i det. <

Det tilbyDer ”økonomihuset” blanDt anDet

• hjælp ansøgning om gældssanering

• bistand ved etablering af kundeforhold med bank

• bistand og vejledning ved fogedretssager

• budgetlægning

• Gennemgang af husstandsindtægter og udgifter

• kontakt til boligforeningerne ved manglende betaling af hus- leje

• kontakt til kreditorer vedrørende rentenedsættelse, rentestop og afdragsordninger

• oprettelse af betalingsservice (Pbs) og etablering af netbank.

Fakta om ”3i1”

bydelsprojektet ”3i1” dækker det store almene boligområde, der lokalt omtales som den ”østlige bydel”. området omfatter stengårdsvej, kvaglund, østbyen, nord-Gjesing. Der er i alt 3.500 boliger.

området administreres af boligorganisationerne ungdomsbo, boligforeningen ’32 og boligforeningen Fremad. Det er dem, der sammen med esbjerg kommune og landsbyggefonden finansie- rer ”3i1”.

se video om multi- rådgivningen 3i1 på

www.blboligen.dk

boligen 1 – 2012 9 8 boligen 1^{– 2012}

331 gange er Eigil Jørgensen rykket ud til lejere, der har modtaget en rykkerskrivelse.

Det handler om at få fat i folk så hurtigt som muligt.

(11)

boligen 1 – 2012 11 boligen 1 – 2012 11 boligen 1 – 2012 11

BENDT WIKKE MARKETING A/S

Miele Professional A/S · Erhvervsvej 2 · 2600 Glostrup · Tlf. 43 27 15 00 · www.miele-professional.dk

Reducer strømforbruget med op til 60 %

Professionelle tørretumblere med varmepumpeteknologi kan tjene sig selv hjem på få år, og giver udover gevinsten for miljøet og økonomien fordele som:

Skånsom tørring– i patenteret SoftCare-tromle Enkel og nem installation– og intet behov for aftræk

Stor brugervenlighed– betjening via programvælger, læsevenligt display og funktionstaster Lavt energiforbrug– efter en effektiv affugtning genvindes varmen

Høj driftsikkerhed– robuste og pålidelige produkter med lang levetid

Stor fleksibilitet– vælg mellem 3 størrelser: kapacitet på hhv. 6,5 kg, 10-13 kg og 13-16 kg Ved udskiftning af ældre tørretumblere til disse nye med varmepumpeteknologi, vil besparelsen ofte være mere end 60 %.

Lad vores dygtige specialister hjælpe med at finde den optimale løsning til jer og lave en bereg- ning på, hvordan I kan spare betydeligt på strømforbruget i vaskeriet.

Tørretumbler med varmepumpeteknologi, kapacitet 6,5 kg.

Fylder ikke mere end el-modellen.

Tørretumbler med

varmepumpeteknologi fås i 2 størrelser med kapacitet fra 10 –16 kg.

Miele-Varmepumpe1011_210x297 mm:Layout 1 18/11/11 13:24 Side 1

(12)

boligen 1 – 2012 11 boligen 1 – 2012 11

Faldende befolkningstal

giver ledige almene boliger

selv om den almene sektor samlet set har relativt få ledige boliger, er der grund til at være foruroliget, mener BL's direktør, Bent Madsen.

TEMA af Jørn Nyvang og Michael Thorberg

l e d i g e b o l i g e r

e

ndnu er der ”kun”

3.167 ledige almene boliger i Danmark. Det fortæller statistikken fra Landsbyggefondens database pr. december 2011. Antallet svarer til 0,6 procent af samtlige almene boliger i Dan- mark, og det er lavt, i forhold til hvor mange tomme boliger der er i andre boligformer.

Alligevel er der god grund til bekymring over udviklingen. For ikke nok med, at antallet de seneste otte år er fire- doblet, dykker man ned i de underliggende tal, viser der sig nemlig flere foruroligende tendenser og udviklinger.

BL’s bestyrelse havde på det seneste møde sat en hel efter- middag af til at drøfte situationen blandt andet på bag- grund af tal udarbejdet af Ar- bejderbevægelsens Erhvervs- råd (AE). Når man analyserer på tallene, lyder nogle af de væsentligste konklusioner:

• Antallet af ledige boliger stiger i det såkaldte ”Ud- kantsdanmark”.

• Antallet af ledige boliger stiger, hvor antallet af arbejdspladser falder.

• Antallet af ledige boliger stiger de steder, hvor be- folkningstallet falder.

Der er altså en klar sammen- hæng mellem ledige boliger og den demografiske udvikling i forskellige dele af Dan- mark. Som samfundets seis-

mograf oplever de almene boliger altså tilbagegang, især de steder hvor samfundsud- viklingen er for nedadgå- ende. Deri ligger naturligvis en forklaring, men også det foruroligende faktum, at disse steder ifølge prognoser fra Danmarks Statistik fortsat vil opleve affolkning og øko- nomisk nedgang.

Boligen sætter fokus på det stigende antal ledige boliger på disse sider. På Sjælland ac- celererer antallet af ledige boliger med foruroligende fart, mens man i Nordjylland længe har kendt til udfor- dringerne med faldende befolkningstal, lukning af store arbejdspladser og faldende ef- terspørgsel efter traditionelle almene boliger. Og der har man haft held til at stabili- sere udviklingen.

Vi må lære af erfaringerne

I BL følger man udviklingen tæt. BL’s administrerende di- rektør, Bent Madsen, anser det stigende antal ledige boliger som en af de største ud- fordringer for Danmarks almene boliger:

”Det er naturligvis en pointe, at vi trods alt i en situation, hvor boligmarkedet generelt er i kæmpe krise, kun har 0,6 procent ledige boliger. Men ser man på alle de underliggende faktorer, er der al mulig grund til at blive foruroliget. De ledige boliger er jo i den grad et problem, som hænger sammen med den generelle samfundsud- vikling med tab af arbejdspladser i bestemte sektorer og affolkning af geografiske om- råder. Det giver selvfølgelig

god mening, når vi skal for- stå, hvorfor vi pludselig står med mange ledige boliger, men det er samtidig derfor, der er så stor grund til bekymring. For disse samfunds- mæssige faktorer kan vi dår- ligt gøre noget ved,” siger Bent Madsen og uddyber:

”Vi må altså tage bestik af situationen fra område til område. Lige nu gælder det om at analysere problemets nuværende og kommende omfang og så vidt muligt lære af de erfaringer, som de enkelte boligorganisationer i de hårdt ramte områder gør sig.”

”Befolkningsvandringen fra yderområder til vækstcen- trene går stærkt. Det kan virke ganske paradoksalt, for på samme tid, som vi står med tomme lejligheder ét sted, står vi med kæmpe ud- fordringer med at skaffe til- strækkeligt med betalelige almene boliger andre steder.”

materiale Fra ae

alle grafikker er udarbejdet af ae på basis af tal fra landsbyg- gefonden og Danmarks statistik.

antal leDiGe almene boliGer

Fra tæt på nul til over 3.000 på under ti år. Der er små udsving undervejs, men der er ikke tvivl om tendensen.

boligen 1 – 2012 11

>>

BENDT WIKKE MARKETING A/S

Miele Professional A/S · Erhvervsvej 2 · 2600 Glostrup · Tlf. 43 27 15 00 · www.miele-professional.dk

Reducer strømforbruget med op til 60 %

Professionelle tørretumblere med varmepumpeteknologi kan tjene sig selv hjem på få år, og giver udover gevinsten for miljøet og økonomien fordele som:

Skånsom tørring– i patenteret SoftCare-tromle Enkel og nem installation– og intet behov for aftræk

Stor brugervenlighed– betjening via programvælger, læsevenligt display og funktionstaster Lavt energiforbrug– efter en effektiv affugtning genvindes varmen

Høj driftsikkerhed– robuste og pålidelige produkter med lang levetid

Stor fleksibilitet– vælg mellem 3 størrelser: kapacitet på hhv. 6,5 kg, 10-13 kg og 13-16 kg Ved udskiftning af ældre tørretumblere til disse nye med varmepumpeteknologi, vil besparelsen ofte være mere end 60 %.

Lad vores dygtige specialister hjælpe med at finde den optimale løsning til jer og lave en bereg- ning på, hvordan I kan spare betydeligt på strømforbruget i vaskeriet.

Tørretumbler med varmepumpeteknologi, kapacitet 6,5 kg.

Fylder ikke mere end el-modellen.

Tørretumbler med

varmepumpeteknologi fås i 2 størrelser med kapacitet fra 10 –16 kg.

Miele-Varmepumpe1011_210x297 mm:Layout 1 18/11/11 13:24 Side 1

(13)

boligen 1 – 2012 13

P

å tre år har boligorganisationerne i Region Syd- danmark givet deres nordjyske kolleger baghjul på et område, hvor de nok hel- lere vil halte bagefter. I løbet af denne tid er forskellen på antallet af tomme almene boliger i de to regioner vokset med 800-900.

Så melder spørgsmålet sig.

Hvorfor har udviklingen været så forskellig i de to regioner?

Dét vil direktør Jens Ole Jørgensen, Bolig Hjørring, ikke kloge sig på. Men han giver gerne opskriften på, hvad der har hjulpet hos de boligorganisationer, han selv har ansvaret for.

Vi finder den i Hjørring Vest. Her var der engang mas- siv tomgang. Nu er der ventelister.

Metoden har bestået i en stor udtynding kombineret

med en klar opgradering af boligernes kvalitet. Det er sket hos både Boligforenin- gen AB, Hjørring Boligselskab og Bygge- og Boligforeningen af 1938. Flere af afdelingerne i området har tidligere været igennem renoveringer, som Jens Ole Jørgensen i dag del- vist vil kalde for ”en gang hattelak”. Men for et par år siden tog man skeen i en anden hånd.

125 færre boliger

”Vi gik i gang med en helhedsplan og spurgte beboerne: Hvordan kunne I tænke jer jeres område? De skulle udelukkende tænke i ønsker og ikke i penge. Alt sammen skete i tæt samarbejde med tre arkitektfirmaer,” fortæller Jens Ole Jørgensen.

Resultatet blev blandt andet, at de 478 boliger nu lø- bende bliver reduceret med 125. Der bliver luftet ud ved at skære langblokke over og omdanne dem til punkthuse, og ingen lejlighed i området bliver som før. Alle får en meget stor altan og mange endda to. Nye køkkener og badeværelser overalt samt elevatorer, hvor det er muligt.

”Vi priser os lykkelige for, at vi var forudseende. Nu er der ventelister,” konstaterer Jens Ole Jørgensen.

Storebror Aalborg Skal han give en regional forklaring på, at lejeledigheden i Nordjylland har udviklet sig nogenlunde tilfredsstillende, nævner han ”storebror Aal- borg”. Havnebyen ved Lim- fjorden er blevet en magnet for især unge under uddan- nelse. Det kommer nabokom- munerne til gode. Brønder- slev mellem Aalborg og Hjør- ring er blevet attraktiv at flytte til.

Den nordjyske kredsfor- mand for BL – Danmarks Al- mene Boliger, Bjarne Walen- tin, lægger denne forklaring til:

”Jeg tror, at den forholdsvis positive udvikling skyldes, at

Udtynding stopper tomgangen

Mens antallet af tomme boliger er steget drastisk i Region syddanmark, er det stabiliseret i Nordjylland. Her har Bolig Hjørring formået at skære langblokke over til punkthuse og ombytte lejeledighed med ventelister.

Direktør Jens Ole Jørgensen, Bolig Hjørring, kan melde om fuldt hus, efter at langblokke er blevet til punkthuse med store altaner til alle beboere.

Foto: Axel Søgaard

boligen 1 – 2012 13 12 boligen 1^{– 2012}

(14)

boligen 1 – 2012 13

boligorganisationerne i landsdelen har været tidligt ude for at opgradere de ældre byggerier.”

Gør det rigtige

Bjarne Walentin finder det tankevækkende, at det er lyk- kedes at holde andelen af ledige almene boliger nede:

”Vi er det ordentlige alter- nativ på lejemarkedet. Det, at vi har så få ledige boliger, indikerer, at vi gør noget rigtigt.”

Som formand for Frederiks- havn Boligforening mærker Bjarne Walentin også positive virkninger fra udviklingen i Aalborg. Folk får job her og opdager, at de kun har en god halv times tid på motor- vej til en almen bolig et idyl- lisk sted som Sæby.

Frederikshavn Boligfor- ening har en nogenlunde konstant lejeledighed på omkring 40. Men den kan snart blive ombyttet med en man- gelsituation. En stribe renoveringer i kommunen giver et så stort behov for genhus- ninger, at private udlejere formentlig også må hjælpe til.

Drastisk forslag

Går vi til Syddanmark, viser næsten halvdelen af regio- nens stigning i lejeledighed sig at ligge i BL’s 8. kreds (Tønder, Aabenraa, Haderslev og Sønderborg kommuner).

Inden for det samme treår er antallet af almene boliger i kredsen steget med 149.

Her efterlyser kredsfor- mand Egon Soll mere drasti-

ske midler for at forbedre situationen:

”Vi har en negativ befolk- ningstilvækst, der siger spar to. Det er forkert, hvis man ikke er villige til at fjerne fra den dårlige side. Landsbygge- fonden skulle ikke have postet mange millioner i blokbyggerier som Sønderjyl- landsplanen. Folk vil ikke bo i sådan noget.”

Egon Soll noterer sig, at 200 boliger af denne type skal fjernes i Nordborg på Als.

Hans kritiske ord er pri- mært rettet mod udviklingen i Kolstrup Boligforening, Aabenraa. Men her melder forretningsfører Poul Hald fra forretningsførerselskabet Sa- lus hus forbi:

”Vi har allerede renoveret fire blokke og skal nu i gang med anden etape, der sandsynligvis indebærer fjernelse af tre blokke. Desuden arbej- der vi med en såkaldt Nord- borg-løsning, der betyder, at etagehuse omdannes til ræk- kehuse i ét plan. Men det er forkert at sige, at folk ikke vil bo i vort etagebyggeri. Det vil de gerne, når det er renoveret.”

Poul Hald advarer mod at stirre sig blind på den aktu- elle tomgang. Ligesom i Fre- derikshavn kan situationen hurtigt ændre sig. Også her medfører renoveringerne et behov for masser af genhus- ningsboliger. <

stor stiGninG i reGion syDDanmark

For tre år siden var antallet af ledige boliger nogenlunde det samme i Region Syddanmark og Region Nordjylland. Situationen i Nordjylland ser ud til at være stabiliseret, mens antallet i Syddanmark er tre-fire- doblet. Region Sjælland har bevæget sig fra næsten nul til omkring 500 på tre år.

leDiGe almene boliGer ForDelt På kommuner

Jo længere væk fra de økonomiske vækstcentre i især Hovedstaden og omkring Aarhus man kommer, jo flere ledige almene boliger er der.

>>

boligen 1 – 2012 13 12 boligen 1^{– 2012}

Antal ledige boliger, pct.

0 - 1,06 (68 kommuner) 1,06 - 1,5 (10 kommuner) 1,5 - 2,2 (10 kommuner) 2,2 - (10 kommuner)

(15)

boligen 1 – 2012 15

19

tomme boliger lyder ikke af alverden, når man har flere end 3.000 andre.

Alligevel ser Karsten Krü- ger, direktør for Vestsjællands Almene Boligselskab, bekym- ret på udviklingen. Og har taget sine forholdsregler.

Markedsføring skal der til.

Karsten Krüger er overbevist om, at der her kan hentes meget af det, der ellers bliver tabt i disse år i det, som han foretrækker at kalde for

”Vandkantsdanmark”. Det vil sige de kystnære dele af landet, hvor udviklingen går baglæns. De findes nemlig nu også øst for Storebælt. Region

Sjælland havde pr. 1. november 507 tomme almene boliger.

”Jeg tror ikke, vi har været gode nok til at gøre opmærk- som på vor tilstedeværelse.

Det må være forudsætningen for, at vi kan få folk til at søge en bolig hos VAB,” siger Kar- sten Krüger.

Boligselskabet vil nu sørge for at være synligt i lokalmil- jøet og i medierne og have en hjemmeside, der fungerer bedre.

”I dag kan man ikke se på en bebyggelse, at det er en af VAB’s. Vi er nu ved at få produceret små skilte, der helt elementært fortæller, at her

Nødvendigt at skilte med kvaliteterne

Vestsjællands Almene Boligselskab har valgt at satse kraftigt på markedsføring, efter at ”Udkantsdanmark” nu også har bredt sig øst for storebælt.

Afdelingerne af Vestsjællands Almene Boligselskab skal ikke mere være anonyme. VAB- direktør Karsten Krüger får alle steder opsat skilte, som giver smartphone-brugere mulighed for at gå direkte ind på boligselskabets hjemme- side. Foto: Kurt Johansen

boligen 1 – 2012 15 14 boligen 1^{– 2012}

(16)

boligen 1 – 2012 15

ligger VAB, og hvilke slags boliger der er tale om. På skil- tene sættes der såkaldte QR- koder, som man kan scanne på en smartphone og derved direkte blive oploadet til vor hjemmeside.”

Nordjyske venner VAB deler på mange måder vilkår med Boligselskabet Nordjylland. De er derfor blevet såkaldte venskabsboligsel- skaber og mødes hvert år for at udveksle erfaringer om, hvordan man løser sine opga- ver, når stort set alle beboere har adresser ude på landet.

Seneste træf var på Læsø.

”Der sker i disse år en cen- tralisering, hvor offentlig ser- vice og indkøbsmuligheder forsvinder fra de små byer.

Hvis folk er nødt til at tage

med tog eller bus for at købe en avis eller en liter mælk, er det en udfordring at overbe- vise dem om, at der her er et godt sted at bo.”

Karsten Krüger giver en af Odsherreds småbyer som eksempel. Her er plejehjemmet lukket. Ved siden af er der en VAB-afdeling med 12 boliger.

Den bliver gradvist tømt. Det er ikke trygt at bo et sted, hvor halvdelen står tomt.

Ommærkning, nej tak Da der er tale om ældreboli- ger, har kommunen anvis- ningsretten og hænger på leje- tabet. Kommunerne vil gerne overtale VAB til at ommærke den slags bebyggelser til familieboliger. Men her betakker Karsten Krüger sig ofte. Han tror ikke på, at de kan lejes ud.

Og hvis de ikke kan det, bliver tabet VAB’s, og Karsten Krüger kan godt finde bedre formål at bruge boligselskabets disposi- tionsfond til.

I almindelighed har VAB ikke problemer med at udleje familieboliger. Det kniber mere med ungdomsboliger.

Den slags blev skabt i småby- erne ud fra en idé om, at de unge ville bevare kontakten til det sted, de er vokset op. I dag gælder det ikke den ung- dom, der uddanner sig. Sna- rere den utilpassede del af ungdommen. Flere ungdoms- afdelinger er kommet i en ond cirkel. For eksempel Mal- tesminde i stationsbyen Vip- perød, hvor der kun er én ud af otte mulige beboere til- bage. VAB håber at få lov at sælge denne afdeling.

Husk de pæne i klassen Karsten Krüger minder om, at almene boliger på landet også har brug for løbende forbed- ringer. Her håber han på, at det bliver lettere at skaffe de nødvendige midler:

”Naturligvis skal de store områder med massive problemer prioriteres højest. Men vi andre, der ikke kender til so- ciale problemer i vore fami- lieboligafdelinger, har også et behov. Man skal også priori- tere den pæne dreng eller pi- gen i klassen, der har 20 boliger liggende i Regstrup og den slags steder.” <

Nødvendigt at skilte med kvaliteterne

boligen 1 – 2012 15 14 boligen 1^{– 2012}

Kortet viser, i hvilke 24 kommuner der har været tilbagegang i befolkningen de seneste seks år.

kommuner meD beFolkninGstilbaGeGanG Fra 2005-2011

Fremgang (74 kommuner) Tilbagegang (24 kommuner)

Forventet beFolkninGsuDviklinG Fra 2011-2020

Fremgang (53 kommuner) Tilbagegang (45 kommuner)

Danmarks Statistiks prognose forudser faldende befolkningstal i 45 kommuner fra 2011 til 2020.

(17)

boligen 1 – 2012 17

k o r t n y t

Høje taastrup får energirigtige handicapvenlige boliger

Den 13. december begyndte opførelsen af seks almene, handicapvenlige boliger i Høje Taastrup.

Boligerne skal udover at have tilgængelighed for handicappede også opføres efter det såkaldte 0-energi koncept.

Det betyder, at det samlede forbrug af rumopvarmning og elforbrug i boligerne skal være under 1 kilowatt per kvadratmeter per år.

De seks handicapvenlige boliger bliver bygget som tre dobbelthuse.

Hver bolig bliver 110 kvadratmeter store med enten fire eller fem værelser inklusiv et stort køkken-alrum.

Boligerne skal administreres af Lejerbo Høje Taastrup, der råder over 617 lejligheder fordelt på fem afdelinger.

Jef

Nu vil folk bo i Askerød

Fødevarer kan få et øko-mærke, og det skal bebyggelser også kunne. Meningen er, at man skal kunne tjekke, om bebyggelserne er opført på en bæredygtig og miljøvenlig måde.

Ifølge miljøminister Ida Auken er målet, at de bæredygtige bebyggelser skal resultere i grønnere byer, nye arbejdspladser og udenlandske investeringer i Danmark.

Hvordan den endelige udformning af øko- mærket på byggerier skal laves, er man via et projekt i gang med at afdække. Projek- tet er udviklet af Naturstyrelsen under Mil- jøministeriet i samarbejde med Byggesoci- etetet, Dansk Industri og Green Building Council.

”Et øko-mærke på bebyggelser er den rigtige, grønne måde at tænke på. Her kan vi både gøre noget for vores økologi- ske krise og for vores økonomiske krise ved at udvikle en certificering for bære- dygtige bebyggelser, der både kan skabe mere miljøvenlige byer og skabe nye arbejdspladser. Hvis vi kan finde på nye og innovative løsninger, kan vi eksportere dem til resten af verden,” siger Ida Auken.

Læs mere om bæredygtige bebyggel- ser på www.blboligen.dk

mith

øko-mærke – nu også til bebyggelser

ÅRS NN GE

EM

SLID• GARANTI • LAK

ERED

ULV E G

• E

Brug miljørigtig gulvlak

Bona Mega har egenskaber som 2-komp. lak uden tilsætning af hærder. Findes i fi re versioner – det perfekte valg til køkkener, kontorer og gang arealer. Baseret på cross- linking teknologi. Bona Traffi c giver et fl ot udseende hvor ekstreme krav til slidstyrke er påkrævet, fx. på museer eller lufthavne. Vælg mellem tre versioner, afhængigt af specifi kke krav. Fx. antislip med skridsikker overfl ade til trapper, gangarealer mv. Lak er ikke bare lak og meget lak bliver i dag produceret uden tilstrækkelig respekt for miljø, installatører og ikke mindst brugerne. Gulvlakering er forbundet med afgasning og visse tilsætningsstoffer kan give allergier, skade ufødte børn og skade miljøet mere end nød- vendigt, hvorfor vi har set et behov for at skabe markedets for tiden formentlig mest optimale tilbud for kvalitetsbevidste slutbrugere – og endda med garanti. Scandinova er i samarbejde med Bona branchens

første der giver 3 års garanti på gennemslid på lakerede gulve. Bonas produkter er NMP fri og lever op til de skrappe krav fra EC-1 certiﬁ cerin- gen. Bona Mega og Bona Trafﬁ c er produceret med den største respekt for miljøet og brugerne.

Introduktionen af Scandinova Coverservice

hænger nøje sammen med Bonas unikke og velgennemtestede produkter der har høj slidstyrke for at leve op til alle former for traﬁ k. Med certiﬁ cerede og uddannede fagfolk i denne nye lakeringsproces har du altid 3 års garanti på udført arbejde.*

Scandinova A/S | 70 30 00 35 | www.scandinova.dk

– og få 3 års garanti..!

* der forbeholdes for mislighold af gulvet udover normalt slid

NMP Fri NMP Fri

BANEBRYDENDE slibe- og lakeringsservice med 3 års garanti *

Henvend dig hos Scandinova og få anvist en certiﬁ ceret gulvsliber!

104911_Scandinova_CoverService_a1 1 06/10/11 12:17:44

I Greve Nord går det rigtig godt med udlejning af boliger. Det viser en fore- spørgsel hos boligselskaberne i områ- det ifølge Dagbladet Køge.

Så godt går det med udlejningen, at der ingen ledige lejligheder er, og at der oven i købet er længere tids venteliste på at få en bolig.

I Askerød, der har været forbundet med skyderier, står omkring 90 perso- ner på venteliste. Her er 690 boliger nemlig fornylig blevet total renoveret, og det kan mærkes på ventelisterne.

Sydkystens Boligselskab kan også nikke genkendende til den positive udvikling. Hverken Gudekvarterene eller Klyngen døjer med ledige boliger.

I Gersagerparken er lejemålene delt mellem to boligselskaber. Både BS61, der står for udlejningen af 2/3 af leje- målene og Greve Boligselskab, der står for den sidste tredjedel, har tidligere oplevet problemer med at få lejlighederne udlejet.

”Vi oplever, at folk gerne vil bo i Gersagerparken, og rigtig mange for- tæller os, at de har besøgt nogen, der bor der, og efter at have set udearea- lerne og den flotte facaderenovering, har de selv fået lyst til at bo der,” siger direktør Jens Rasmussen, Greve Bolig- selskab.

Sam

16 boligen 1^{– 2012}

Foto: Jørgen Jørgensen

(18)

boligen 1 – 2012 17

k o r t n y t

Flere søger almen bolig i Vejle

Flere og flere søger en almen bolig i Vejle Kommune. Det viser de seneste tal fra den femte udgave af BoligBarometeret, der ud- kom den 1. december.

Den øgede interesse skyldes dels de mange nybyggerier af almene boliger. Både Juuls- bjergparken i Bredballe og Mølholm Have har fået mange nye interesserede på venteliste hos henholdsvis boligforeningen Østerbo og Boligselskabet Domea. Ligesom en ekstraordi- nær søgning på ungdomsboliger har gjort sit til at øge ventelisterne.

Den øgede interesse kan da også ses på antallet af ledige boliger, som er stadig faldende, således at antallet af ledige almene boliger i november var på sit laveste i to år.

RMN

Frygt for ledige boliger i Almind

Der er opstået politisk uenighed om et planlagt byggeri af 33 almene familieboliger i Almind ved Kolding. Et spinkelt flertal, bestående af Ven- stre, radikale og Dansk Folkeparti i Kolding Byråd, har givet indledende tilsagn om, at Domea kan opføre de 33 familieboliger. Det skriver Jydske- Vestkysten.

Det indledende tilsagn er givet på trods af, at By- og Udviklingsforvalt- ningen i en analyse har konkluderet, at der ikke er efterspørgsel efter flere almene boliger i Kolding Kommune, medmindre de opføres i selve Kolding by.

Konservative, Socialdemokraterne og SF vil sandsynligvis stritte imod det endelige tilsagn, men da VRO har flertal i Kolding Byråd med 16 medlemmer mod 14, kan det snævrest mulige flertal beslutte at give til- sagnet.

Det behager ikke byrådsmedlem fra Venstre, Erling Rasmussen:

”Der er allerede 60 almene boliger i Almind. Der er ikke behov for flere. Det har en rapport fortalt os. Og jeg er bange for, at de kommer til at stå tomme.”

Dog skal Domea som minimum barbere den årlige husleje ned med 17-18 kroner per kvadratmeter, før teknik- og boligudvalget i Kolding vil godkende byggeriet.

Jef

ÅRS NN GE

EM

SLID• GARANTI • LAK

ERED

ULV E G

• E

Brug miljørigtig gulvlak

Bona Mega har egenskaber som 2-komp. lak uden tilsætning af hærder. Findes i fi re versioner – det perfekte valg til køkkener, kontorer og gang arealer. Baseret på cross- linking teknologi. Bona Traffi c giver et fl ot udseende hvor ekstreme krav til slidstyrke er påkrævet, fx. på museer eller lufthavne. Vælg mellem tre versioner, afhængigt af specifi kke krav. Fx. antislip med skridsikker overfl ade til trapper, gangarealer mv. Lak er ikke bare lak og meget lak bliver i dag produceret uden tilstrækkelig respekt for miljø, installatører og ikke mindst brugerne. Gulvlakering er forbundet med afgasning og visse tilsætningsstoffer kan give allergier, skade ufødte børn og skade miljøet mere end nød- vendigt, hvorfor vi har set et behov for at skabe markedets for tiden formentlig mest optimale tilbud for kvalitetsbevidste slutbrugere – og endda med garanti.

Scandinova er i samarbejde med Bona branchens første der giver 3 års garanti på gennemslid på lakerede gulve. Bonas produkter er NMP fri og lever op til de skrappe krav fra EC-1 certiﬁ cerin- gen. Bona Mega og Bona Trafﬁ c er produceret med den største respekt for miljøet og brugerne.

Introduktionen af Scandinova Coverservice

hænger nøje sammen med Bonas unikke og velgennemtestede produkter der har høj slidstyrke for at leve op til alle former for traﬁ k.

Med certiﬁ cerede og uddannede fagfolk i denne nye lakeringsproces har du altid 3 års garanti på udført arbejde.*

Scandinova A/S | 70 30 00 35 | www.scandinova.dk

– og få 3 års garanti..!

* der forbeholdes for mislighold af gulvet udover normalt slid

NMP Fri NMP Fri

BANEBRYDENDE slibe- og lakeringsservice med 3 års garanti *

Henvend dig hos Scandinova og få anvist en certiﬁ ceret gulvsliber!

104911_Scandinova_CoverService_a1 1 06/10/11 12:17:44

Annonce

16 boligen 1^{– 2012}

(19)

boligen 1 – 2012 19

d r i f t

M

ange boligorganisationer sænker temperaturerne på vandet i rørene om natten, men det er ikke i alle til- fælde en god idé. Besparelse ved at skrue ned for rumopvarmning kan ganske enkelt løbe ud i vasken.

Det mener eksperter og fagfolk, som Boligen har snakket med.

”Det er svært at sige, om det er en god idé, og man kan i alt fald ikke generelt anbe- fale central natsænkning i beboelsesejendomme,” siger Kirsten Engelund Thomsen.

Hun er Seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinsti- tut, afdelingen for Energi og Miljø, og har et grundigt kendskab til området.

”Natsænkning kan være en energibesparende foranstalt- ning, men det gælder hovedsa- geligt i bygninger, hvor der er en veldefineret brugertid, og hvor lokalerne ikke benyttes i større tidsrum som i weeken- den. Det vil sige kontorer, bu- tikker, daginstitutioner og sko- ler,” siger seniorforskeren.

Risiko for fiasko

Der er en stor risiko for, at det bliver en fiasko, hvis man indfører natsænkning uden at have sikret sig, at ejendom- men og varmeanlægget egner sig til det og uden at gøre det ordentligt.

”Der skal fagfolk ind at vurdere i hvert enkelt til-

fælde, om natsænkning er sa- gen, og om det kan betale sig at investere i styringssyste- mer. Det er i det hele taget klogt at få gennemgået sit varmeanlæg for at sikre, at det fungerer ordentligt,” siger Kirsten Engelund Thomsen.

Projektleder John Christen- sen, Boligselskabet Vibo, har beskæftiget sig med varmestyring igennem mange år.

”Det kan være fint med nat- sænkning i aktivitetshuse eller fælleslokaler, der står ubrugte hen i flere dage, men i beboelsesejendomme, som typisk er opført som tungt muret eller betonbyggeri, og hvor man kun kan sænke temperaturen i korte perioder, er det tvivlsomt. I 1970’erne

blev der mange steder indført 5 til 10 graders natsænkning ud fra en forventning om at kunne spare 10 procent på varmeregningen, men det re- sulterede ikke i de store besparelser og var til gene for beboerne,” siger han.

Der er penge at spare Organisationen Go´Energi under Klima- Energi- og Byg- ningsministeriet anbefaler på sin hjemmeside natsænkning på varme, og Go´Energi fore- slog for nogle måneder siden i Beboerbladet nr. 2. 2011, at beboere i almene boliger tjek- ker, om der er automatik til natsænkning på deres afde- lings anlæg til rumopvarmning.

”Jo større forskel der er mellem inde- og udetemperatur, jo større er varmetabet fra en bygning,” siger projektleder Jesper Ditlefsen, Go´Energi.

”Derfor kan man selv- følgelig spare energi, hvis man sænker rumtempe- raturen to, tre grader i for eksempel seks timer hver nat. Til gengæld er det vigtigt, at varmean- lægget er indrettet og ju- steret til at fungere med natsænkning, ellers risi- kerer man at sætte gevinsten over styr. Og hvis nogle beboere går sent i seng, mens andre står tidligt op, kan temperaturen måske kun sænkes nogle få timer hver nat.

Det giver naturligvis kun en mindre besparelse.” <

Det kræver en indsats at få noget ud af varmestyring, og besparelsen ved at sænke temperaturerne om natten er ikke altid til at måle.

Af Jan Kaare Foto: Jens Bach

skru ned

med omtanke

Natsænkning kan være et problem

ANlæg til rumopvArmNiNg:

• Beboerne har med undtagelse af nogle timer om natten brug for varme i lejlighederne, og selv om natten er der mange, der ser fjern- syn eller foretager sig andre ting.

• Der kan være meget lidt energi at spare ved at sænke og hæve temperaturerne nogle få timer. Det tager desuden lang tid at regulere tem- peraturer i bygninger af beton og mursten.

• Der skal en konkret undersøgelse til af hvert enkelt anlæg for at vurdere, om natsænkning kan betale sig.

• Det er ikke nok at anskaffe et automatisk styringsanlæg. Anlægget skal jævnligt kontrolleres for at sikre, at det fungerer ordentligt.

• Indføres der generel natsænkning, vil det kunne resultere i spidsbelast- ning af fjernvarmeanlæg i morgentimerne og dermed øget brug af olie.

ANlæg til vANd til tApNiNg:

• Der kan opstå øget bakterievækst og dermed sundhedsfare ved at sænke temperaturen på anlæg, der sender varmt vand til tapning.

18 boligen 12 ^{– 2011} boligen 1 – 2012 19

(20)

boligen 1 – 2012 19

Boligselskabet Holstebro har natsænkning i nogle plejeboliger og overvejer at installere det på flere var- meanlæg. ”Men vi gør det kun, hvor vi er sikre på, at det fører til et lavere for- brug,” siger ejendomsin- spektør Nils Ulrik Nielsen.

Det er fristende at skrue ned for det varme vand i de timer af døgnet, hvor beboerne ikke bruger ret meget af det, men derved kan bakterier få lidt for gode vækstbetingel- ser.

”Temperaturerne hos brugerne skal være sådan, at man altid kan tappe vand, der er mindst 50 grader. Hvis der er en natsænk- ning på anlægget, og temperaturen kommer længere ned, vil det føre til øget risiko for legionella,” siger seniorkonsulent Leon Steen Buhl, Teknologisk Institut.

Legionella-bakterier kan ved indånding for eksempel via vandpartikler under bruse- ren føre til alvorlig sygdom og i sjældne til- fælde dødsfald.

”Hvis du har et anlæg med cirkulationssy- stem, kan det i forvejen være udsat for risiko for bakterier. Her kan natsænkning nemt øge risikoen betydeligt,” siger konsu- lenten.

”Det er svært at sige noget generelt,” siger seniorforsker Søren Uldum, Statens Se- rum Institut. ”Men under alle omstændig- heder er der en risiko ved at sænke temperaturerne om natten, hvis det gentages gang på gang.”

Hvis temperaturerne sænkes på det anlæg, der producerer varmt vand til bruser og håndvask, kan der opstå sundhedsproblemer.

Pas på

legionella

boligen 1 – 2012 19

(21)

D

et begyndte med en annonce fra en ejen- domsmægler og så ud til at ende med en almen bolig.

Men sådan gik det ikke for ægteparret Ella og Erik Jørgen- sen. Det eneste almene, der lige nu er ved deres nye hjem, er, at han er blevet beboerdemokrat i en konkursramt almen boligforening, og at de indtil videre serviceres af en almen boligadministration.

Vi er i Langdalen i Ran- ders-forstaden Assentoft. Her opdagede ægteparret i foråret 2010 deres kommende bolig i en ugeavis, som bragte en annonce fra ejendomsmægler- firmaet BoligRingen.

”Køb eller leje – du bestem- mer!!!” lød det i en overskrift.

Ella og Erik Jørgensen valgte leje. Udlejeren viste sig at være Randersegnens Bolig- forening.

”Ejendomsmægleren for-

talte, at boligforeningen havde givet ham lov til at sætte folk ind,” fortæller Erik Jørgensen.

Det undrede ham noget, for han kendte til almene boligorganisationer og deres ventelister. Før ægteparret i sin tid købte sit hus, havde de boet i Vorup Boligforening, hvor Erik Jørgensen havde været medlem af en afdelingsbestyrelse.

Fra ejer til lejer

Han erfarede senere, at deres nye hjem var en del af et projekt på 41 boliger, som en en- treprenør fra Himmerland havde sat i gang. På et tids- punkt solgte entreprenøren en af bebyggelserne med otte boliger til Randersegnens Bo- ligforening.

k o n k u r s

Beboerdemokrat uden at bo alment

efter mange år i ejerbolig troede erik Jørgensen, at han og hustruen atter boede alment. endda så meget, at han nåede at komme i afdelingsbestyrelse og repræsentantskab hos Randersegnens Boligforening.

Af Jørn Nyvang Foto: Simon Jeppesen

Erik Jørgensen og hans hustru har fået et noget uventet gensyn med den almene boligsektor.

Denne annonce fra BoligRingen fik Ella og Erik Jørgensen til at søge i alment byggeri igen.