• Ingen resultater fundet

REFERATReferat af 11. møde i styregruppen for MedCom11 d. 23. september 2020

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "REFERATReferat af 11. møde i styregruppen for MedCom11 d. 23. september 2020"

Copied!
5
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

REFERAT

Referat af 11. møde i styregruppen for MedCom11 d. 23.

september 2020

Deltagere

Nanna Skovgaard, Sundheds- og Ældreministeriet Rasmus Rose, Danske Regioner

Trine Vig Houe, KL Poul Erik Kristensen, KL Trine Jeppesen, PLO Lars Hulbæk, MedCom Dorthe Lassen, MedCom

Mette Harbo, Københavns Kommune Jens Rastrup Andersen, sundhed.dk Rikke Saltoft, Digitaliseringsstyrelsen Morten Lundgaard, Region Syddanmark Pia Kopke, Region Hovedstaden

Nina Bergstedt, Sundheds- og Ældreministeriet (referent) Afbud

Peter Munch Jensen, Sundhedsdatastyrelsen René Lorenz, Odense Kommune

2. Meddelelser

a) Status på MedCom12 dialogmøder v. Lars Hulbæk

Lars Hulbæk giver en mellemtid på forberedelserne til MedCom12, hvor der er gennem- ført 8 ud af 15 planlagte møder med ejere og samarbejdspartnere. Derudover er der plan- lagt et nyt møde med FAPS. Den foreløbige tilbagemelding er, at der er opbakning til mo- derniseringstiltag, men at det bliver svært, og at den lokale prioritering skal huskes. Der bliver en formel proces for tilbagemelding til styregruppen.

Nanna Skovgaard kommentarer, at der er brug for en melding fra MedCom på, hvad COVID-19 kommer til at betyde for prioriteringen i styregruppen.

b) Status på PLO-overenskomstforhandlinger v. Danske Regioner

Rasmus Rose orienterer om, at der stadig foregår forhandlinger. På digitaliseringsområdet tales der om video, en styrket governance, flere midler til udviklingsarbejdet samt drift af løsninger.

c) MedComs efterlevelse af webtilgængelighed v. Lars Hulbæk

Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: DAICY

Sagsbeh.: DEPNIBE Koordineret med:

Sagsnr.: 1708602 Dok. nr.: 1443328 Dato: 29-10-2020

Hvis du har brug for at læse dette dokument i et keyboard eller skærmlæservenligt format, så klik venligst på denne knap.

(2)

Side 2 hvor webtilgængelighedserklæringen netop er offentliggjort inden for deadline. MedCom

har efter inspiration fra andre offentlige hjemmesider valgt en strategi, hvor man har fast- holdt meget indhold, men hvor noget af indholdet gøres tilgængeligt på forespørgsel.

Der er en drøftelse i styregruppen om, hvorvidt deadline er i år eller først i 2021. Rikke Saltoft fortæller, at der er forskellige deadlines, og at Digitaliseringsstyrelsen har samme strategi som MedCom, hvor tunge tekniske dokumenter ikke er gjort tilgængelige, men kan gøres tilgængelige på forespørgsel fx ved en 1:1 gennemgang.

3. Pilotafprøvning af moderniseret infrastruktur

Lars Hulbæk giver en status på pilotafprøvningen, som er under planlægning i

Østdanmark. Piloten skal evalueres i Q1-2020, så resultaterne kan indgå i forhandlinger om økonomiaftalen for 2022. Hvis piloten skal gennemføres til tiden, så er der brug for at reservere 300.000 fra reservepuljen til økonomi til de deltagende parter.

Mette Harbo kommenterer til parterne, at det er en god proces, idet der bliver en tidlig involvering og det er muligt at estimere økonomien, inden det kommer op til

økonomiforhandlinger. Derudover kommenterer hun, at det er dyrt at vedligeholde kompetencer for flere forskellige standarder, så derfor bør det genovervejes, om man hurtigere skal overgå fuldt ud til nye standarder.

Pia Kopke siger, at hvis der kun laves én pilot, så er det vigtigt, at resultaterne bliver delt bredt og skal anerkendes. Morten Lundgaard ønsker at drøfte projektet i RSI-kredsen, så man får en samlet tilkendegivelse fra regionerne, hvilket Rasmus Rose bakker op om. Lars Hulbæk siger, at MedCom vil overveje at statusrapportere i andre fora end MedCom- styregruppen, så man i de relevante fora er tryg ved pilotafprøvningen.

Mette Harbo kommenterer, at det er et godt princip, at der ikke behøver køre mange piloter, men at Øst og Vest kan prøve forskellige ting af, idet det er dyrt at gennemføre piloter. Morten Lundgaard er delvist enig i, at piloter skal begrænses, men at situationen med to forskellige EPJ-systemer kan give behov for varianter.

Styregruppen:

 tager orienteringen om status på pilotprojektet til efterretning

 godkender en ramme på maksimalt 300.000 kr. fra styregruppens reservepulje, der kun udløses, hvis det nuværende budget ikke er tilstrækkeligt til at sikre par- ternes tilslutning til pilotprojektet

4. MedCom test og certificering af borgervisninger

Lars præsenterer problemstillingen om, at der er behov for at kunne udstille data alene til borgere og ikke til klinikere, hvilket stiller krav til visningerne. Problemstillingen er blevet aktualiseret af visning af COVID-19-prøvesvar til borgere. Der er i regi af MedCom nedsat en bred arbejdsgruppe, idet der er mange holdninger til emnet. De kliniske selskaber kan godt se værdien i at få vist det anderledes, så borgere ikke misforstår svar.

Jens Rastrup Andersen bemærker, at sundhed.dk har et borgerpanel, som man kan over- veje at inddrage.

MedComs styregruppe tager orienteringen til efterretning

(3)

Side 3 5. Systemforvaltning

A. Driftsstatus for SDN, VDX og KIH

Lars Hulbæk gør status på servicemål, som er indfriet, men hvor der er enkelte observatio- ner:

- SDN: Kraftig stigning har vist sig at skyldes overvågning af decentrale NSP-opkob- linger.

- VDX: Der har været eksplosiv stigning, hvilket kan forklares ved SIP-angreb.

Lars Hulbæk fremlægger forslag til KPI for videokvaliteten. Det foreslås, at parameteren baseres på måling af netværkskvaliteten, idet det er den vigtigste parameter for den bru- geroplevede kvalitet. Denne parameter kan MedCom overvåge, men kan ikke altid gøre noget ved.

Morten Lundgaard kommenterer, at det er forståeligt, at MedCom ikke kan stå på mål for den samlede videooplevelse, idet der er mange parametre.

Lars Hulbæk gør status på, at der fortsat kun er underskrevet 1/3 af databehandlerafta- lerne for SDN, hvilket der er brug for styregruppens opmærksomhed på, idet MedCom tid- ligere har fået kritik fra Rigsrevisionen for manglende indgående databehandleraftaler.

Morten Lundgaard spørger ind til, om MedCom kan undlade at sende data videre, hvis ikke databehandleraftalerne er underskrevet. Til det svarer Lars Hulbæk, at der er databe- handleraftaler fra før GDPR, og man ikke kan lukke for kritiske systemer som fx Medicin- kortet.

Mette Harbo kommenterer, at det er godt at tage emnet op i styregruppen, idet det er dårlig forvaltningen, hvis aftalerne ikke er skrevet under. Det er styregruppens ansvar at løfte det og sørge for at få ryddet op. Pia Kopke er enig i, at det er problematisk, og der er brug for, at styregruppen rykker videre på det, fx ved at drøfte det i RSI.

Styregruppen

 Tager driftsstatus for SDN, VDX og KIH til efterretning

 Tager status på indgåede tilslutnings- og databehandleraftaler for SDN til efter- retning med henblik på skærpet opfølgning på styregruppemøder på udvikling i indgåelse af aftaler

 Godkender forslag til ny VDX-KPI for videokvalitet med henblik på behandling i FSI B. VDX-anvendelse

Lars Hulbæk gør rede for udbygningen af kapaciteten og antallet af licenser. Der opleves en udfordring med SIP-angreb, men der er en god aftale med leverandør om håndterin- gen, så der ikke lukkes ned, hvis man går over kapaciteten. 24 kommuner er tilsluttet VDX, men forskelligt hvor meget de bruger det, hvorimod regionerne og almen praksis bruger VDX meget. Der ses en sammenhæng i anvendelsen af VDX med antallet af smittede, så der ses en lille stigning igen.

Lars Hulbæk fortæller, at der til sidste møde blev aftalt, at MedCom skulle gøre en indsats for at udbrede KontaktLægen. Der er en dialog i styregruppen om ibrugtagningen af Kon- taktLægen, hvor Trine Jeppesen og Mette Harbo giver udtryk for, at der afventes ny OK-af- tale, mens KL har den forståelse, at løsningen er omfattet af den eksisterende aftale. Sty- regruppen er enige om, at den fortsatte dialog omkring ibrugtagning af løsningen tages i partsregi.

Styregruppen

(4)

Side 4 Tager orienteringen til efterretning

 Noterer sig den særlige indsats for at udbrede VDX og KontaktLægen i kommu- nerne allerede fra efteråret 2020, og med muligheden for at give udbredelse af videokonsultationer en central placering i MedCom12-programmet.

C.FORTROLIGT PUNKT: VDX-udbud Indholdet til dette punkt er slettet.

D. Finansieringsprincipper for SDN/VDX og KIH

Lars Hulbæk præsenterer forslag til opdatering af finansieringsprincipper, hvor VDX nu indgår som et særskilt punkt og de årlige beløb PL-reguleres.

Morten Lundgaard spørger ind til fordelingen af finansieringen mellem statslige myndigheder, regioner og kommuner. Styregruppen er enige om, at den drøftelse skal tages i partsregi.

Lars Hulbæk kommenterer, at MedCom gerne leverer brugsdata til brug for kommende forhandlinger af økonomiaftalen.

Styregruppen godkender de reviderede finansieringsprincipper, herunder en årlig admini- strativ ændring på baggrund af de af MedComs styregruppe godkendte årlige budgetter for SDN/VDX og KIH

E. VDX-Databehandleraftale

Lars Hulbæk orienterer om, at der er opnået enighed om en databehandleraftale, der indgår i udbudsmateriale. Fra marts går MedCom i gang med at få underskrevet aftalerne.

Styregruppen tager orienteringen til efterretning

6. Økonomistatus, regnskabsvurdering og teknisk budgetjustering

Lars Hulbæk gennemgår økonomistatus, hvor der bruges færre penge end forventet, hvil- ket bl.a. skyldes, at der ikke er en lineær udgiftsprofil henover året, og at der også spares penge på transport, testcamps mv. Der foreslås en budgetjustering, hvor der tilføjes res-

(5)

Side 5 sourcer til fx Samlet Patientoverblik, Sundhedsjournal kommune EOJ og modernisering af

sygehusadviserne.

MedComs styregruppe:

 tager regnskabsvurdering for MedCom11+ pr. 31. august 2020 til efterretning

 godkender budgetjustering som fremlagt i Bilag 6.b.

 godkender at op til 300.000 fra reservepuljen kan udmøntes, hvis nødvendigt, til at sikre gennemførelsen af pilotafprøvningen af Moderniseret Infrastruktur.

7. Projektmonitorering

Lars Hulbæk gør status på projekterne, hvor der på trods af Corona-nedlukningen ikke oplevet forsinkelser, selvom det er svært at sikre fremdrift i projekter på videomøder.

Dorte Lassen gør rede for status på projektet for nye henvisningsstandarder, hvor Københavns Kommune pga. omlægninger af omsorgssystem først tager standarden i brug 1. december, hvilket har betydet en forsinkelse for Region Hovedstaden og Region Sjællands ibrugtagning. Forsinkelsen er håndteret og kommunikeret, og der bliver altid ringet til kommunen og sikret, at der er plads, inden der henvises. MedCom roser regionerne for implementeringsarbejdet.

Styregruppen godkender uden kommentarer projektmonitoreringen

8. Eventuelt

MedComs styregruppe mødes næste gang til MedCom12 prioriteringsseminar 13.

november 2020.

Næste ordinære styregruppemøde er den 16. december 2020, planlagt ifm markering af MedCom11 afslutningen.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Lars Hulbæk orienterede kort om baggrunden for Sundhedsdatastyrelsens anmodning, hvor MedCom skal udarbejde en dansk profilering af internationale standarder.. Nanna Skovgaard

Michael Johansen, MedCom Dorthe Skou Lassen, MedCom Janne Rasmussen, MedCom Tom Høg Sørensen, MedCom Jens Rahbek Nørgaard, MedCom Mie H. Matthiesen, MedCom

Lars Hulbæk gør rede for, at der på baggrund af styregruppens ønske om at få præciseret problemstillingen er udarbejdet et projektforslag, som indeholder forslag til en løsning

Lars Hulbæk gjorde rede for processen for høringen af VDX-databehandleraftalen, hvor der har været afholdt dialog med regionale jurister, hvilket Danske Regioner kvitterede for.

Neutrale cigaretpakker, fortsat højt afgiftsniveau for tobak, kommunal bevillingsordning for salg af tobak og ingen synlig tobak i butikker, er blandt de lovgivningstiltag, der

Et stigende antal langtidsledige, vi skal hjælpe tilbage ind på arbejdsmarkedet, og ikke-vestlige indvandrere, der har brug for en bedre og mere effektiv integrationsindsats.. Der

Når appsene på vores smartphones hjælper os gennem hverdagens små og store opgaver, sørger for underholdning og oplyser os om, hvad der sker i verden, lagrer de samtidig en

Den største milepæl opnået siden sidste styregruppemøde At Region Hovedstaden, Københavns Kommune og PLSP har kommittet sig til piloten og er i færd med at konkretisere scopet