Kvalitetsopfølgning

(1)

Kvalitetsopfølgning

Dagtilbud og skoler 2017-2018

(2)

Indholdsfortegnelse

Forord ... 3

Børne- og Skoleudvalgsformand ... 3

Indledning ... 3

Indhold i opfølgningen ... 4

Dagtilbud ... 5

Trivsel og tillid ... 5

Børn ... 5

Forældre ... 5

Sprogvurdering ... 6

KIDS (vurdering af læringsmiljø) ... 7

Skoler ... 9

Trivsel og tillid i skolen ... 9

Brugertilfredshedsundersøgelse hos forældre ... 10

Det faglige niveau ... 11

Kommunale læsetest ... 11

Karakter - obligatoriske prøver ... 13

Mindst karakteren 2 i både dansk og matematik ... 14

Nationale test ... 15

Overgang til ungdomsuddannelse ... 17

Uddannelsesparathed ... 17

Uddannelsesvalg efter 9. klasse ... 18

Andel i uddannelse ... 19

Fakta om tal ... 20

Elever henvist til specialklasse/-skole ... 20

De yngste elever ... 20

Økonomi ... 21

Udgift pr. barn i dagtilbud, SFO og klub samt pr. elev i skoler ... 21

Opsamling ... 23

Indhold

(3)

Indledning Forord

Børne- og Skoleudvalgsformand

Vores fælles fremtid

Det er vigtigt for Lolland Kommune at have stærke dagtilbud og skoler, da det er i de tidlige år af børnenes liv, at de grundlæggende byggesten etableres og fundamentet for deres læring, dannelse og udvikling støbes.

I den politiske aftale (2018-2021) sætter vi fokus på, at vores børn og unge er Lollands fremtid, og vi ønsker derfor, at alle får en god start på livet. Der skal være fokus på kvalitet, indlæring og ro i undervisningen.

For det første skal vi give alle børn, også de ressourcestærke, den bedst mulige start på livet. For det andet er det på børn- og skoleområdet, at den vigtigste indsats for at hjælpe børn fra ressource- svage familier godt på vej foregår. Vi vil udfordre alle børn til at yde deres bedste og derfor satser vi på kvalitet i det pædagogiske indhold og attraktive læringsmiljøer.

Tidlig indsats

For at lykkes med at give alle børn og unge de bedste læringsbetingelser, er det essentielt med for- ankringen af den tidlige forebyggende indsats i hele organisationen.

Den tidlige indsats skal være rettidig både være i forhold til alder, men også i forhold til hvornår problemerne eventuelt opstår. Vi har i Lolland Kommune mange børn med sociale udfordringer og netop derfor er det særligt vigtigt, at vi sætter tidligt ind og understøtter børn og unges udvikling, så vi får dem tilbage på rette spor.

I det arbejde spiller dagtilbud og skole en essentiel rolle. Dagtilbud og skoler arbejder systematisk med at styrke børn og unges trivsel i tæt samarbejde med forældrene. Dermed er det vigtigt, at de tilbud børn og unge samt deres forældre møder opleves som værende af høj kvalitet med kvalifice- rede ledelse og medarbejdere, der har kompetencer til at håndtere de lokale udfordringer.

En stærk lokal profil med engagerede børn, unge og forældre

Vi ønsker at skabe attraktive dagtilbud og folkeskoler, der bliver det det naturlige valg for Lolland Kommunes borgere og derfor har vi politisk sat fokus på markedsføring af vores dagtilbuds- og sko- letilbud. Dagtilbud og folkeskolerne gør rigtigt meget godt og det er vigtigt, at vi også kommunikere ud til vores omverdenen, hvad det er vi kan præstere. Vi lægger op til, at de enkelte matrikler kan profilere sig selv ud fra deres særlige kendetegn og får involveret børn, unge og forældre i udviklingen, så det opleves som et fælles anliggende at skabe de bedste læringsmiljøer, der tilgodeser børn og unge læring, dannelse og trivsel.

(4)

Denne kvalitetsopfølgning viser kvaliteten i dagtilbud og skoler med afsæt i de tilgængelige kvantitative data, der er på områderne. Her er der en naturlig forskel mellem de data, dagtilbud og skoler kan levere. På dagtilbudsområdet arbejdes der med afsæt i brede læringsmål og mål for læringsmil- jøerne, hvor der på skoleområdet i højere grad er standardiserede sammenlignelige resultater.

De kvantitative data giver ét indblik i kvaliteten og er en mulighed for at følge udvikling over tid, sammenligne resultater mellem afdelinger og samtidig sammenholde kommunale data med landsgennemsnit.

Da de kvantitative data er ét indblik i kvaliteten, kan specifikke resultater give anledning til, at der laves yderligere undersøgelser, hvor de kvantitative data suppleres af kvalitative data.

Overordnet set giver resultaterne nogle pejlemærker for, hvilke indsatser der vil være hensigtsmæs- sige at fokusere yderligere på, og om de indsatser der har været i værksat har haft tilstrækkelig effekt. Samtidig kan det også give nogle indikationer af, om det, inden for de eksisterende rammer, er muligt at øge resultaterne og skabe øget kvalitet i dagtilbud og skole på alle parametre, eller om noget særligt skal udvælges som fokusområder for specifikke indsatser.

Indhold i opfølgningen

Kvalitetsopfølgningen er opdelt i dagtilbud og skole og viser resultater fra udvalgte temaer som Bør- ne- og Skoleudvalget har ønsket at sætte fokus på. Afslutningsvis indeholder kvalitetsopfølgningen et fælles afsnit om økonomi på området. I et opsamlende afsnit peges der på, hvor dagtilbud og skole har positive resultater og hvor der er potentiale for udvikling og fortsatte indsatser.

Følgende temaer er udvalgt:

Dagtilbud

 Trivsel og tillid

 Sprogvurderinger

 KIDS (vurdering af læringsmiljø)

Skole

 Trivsel og tillid

 Det faglige niveau

 Fra folkeskole til ungdomsuddannelse Fælles

 Fakta om tal Opsamling

I det følgende vises der gennem grafer og tekst udviklingen af kvaliteten i dagtilbud og skoler.

(5)

Dagtilbud

I det følgende præsenteres de tilgængelige kvantitative data på dagtilbudsområdet.

Trivsel og tillid

Børn

Børns trivsel er afgørende for en tryg, sjov og lærerig institutionsdag. Med ’Dagtilbudstermometeret’

kan dagtilbuddene få indblik i børnenes egne oplevelser af det fysiske, psykiske og æstetiske bør- nemiljø. Trivselsundersøgelse af børn i dagtilbud er baseret på talende spørgeskemaer som de æld- ste børn selv svarer på. Skemaet er udviklet af Dansk center for undervisningsmiljø (DCUM). Ek- sempler på spørgsmål er:

o Har du nogen gode venner i børnehaven?

o

Er de voksne gode til at lytte, når du fortæller dem noget?

o Er der flot i børnehaven?

Resultatet af undersøgelsen viser således de 5 årige børns egne vurderinger af, hvordan de oplever deres børnemiljø i dagtilbuddet. Som det fremgår af resultatet er Lolland Kommunes børns vurdering af børnemiljøet på niveau med landsgennemsnittet.

Psykisk børnemiljø Æstetisk børnemiljø Fysisk børnemiljø Tilfreds Ikke

tilfreds Ved

ikke Tilfreds Ikke

tilfreds Ved ikke Tilfreds Ikke

tilfreds Ved ikke

Lolland 2017

72% 22% 6% 63% 33% 4% 58% 36% 6%

Lolland 2018

73% 22% 5% 67% 29% 4% 58% 37% 5%

Landsgennemsnit

73% 22% 5% 71% 24% 5% 55% 39% 6%

Kilde: Dansk Center for Undervisningsmiljø, Overbliksrapport, spørgeskemaer 2018

At børn i både Lolland kommunes dagtilbud og de øvrige kommuner har over 25 % som ikke er tilfredse med deres dagtilbud kan have flere mulige forklaringer. En mulig forklaring er, at oplevelsen af trivsel blandt andet kræver, at man som barn er tryg, føler sig set, hørt, anerkendt og udfordret.

En høj tilfredshed handler således både om, at de voksne, der er sammen med børnene er imøde- kommende og har tid til det enkelte barn, men også at der er et tilstrækkeligt antal voksne til antallet af børn til at give alle børn denne oplevelse.

Forældre

Hvert andet år afholdes brugertilfredshedsundersøgelse for forældre til børn i dagtilbud. Her anvender Lolland Kommune en standardiseret spørgeguide (vedlagt som bilag), hvor forældrene bliver spurgt til deres tilfredshed med deres barns dagtilbud. Tilfredsheden med dagtilbud ligger generelt meget højt og konstant i de undersøgelser, der er foretaget indtil videre.

At tilfredsheden er høj i dagtilbud kan ses som et udtryk for den tætte daglige dialog mellem dagtilbud og forældre. Den daglige kontakt betyder, at blandt andet forventninger løbende kan af- stemmes. Samtidig kan den høje tilfredshed og- så være et udtryk for, at forældrene oplever, at de i den daglige dialog kan komme med ønsker, forslag eller særlige opmærksomheder, som le- deren kan bringe videre i forældreråd og besty- relse.

Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelse 2018

Dagtilbud BTU 2018 Tilfreds og me-

get tilfreds Ikke tilfreds

Dagtilbud Vest

91% 3%

Dagtilbud Øst

86% 5%

Lolland 2016

89% 3%

Lolland 2018

91% 3%

(6)

Sprogvurdering

Børns sproglige udvikling er et centralt fokusområde for dagtilbud, fordi et mangfoldigt sprog er en grundlæggende kompetence, som alle har krav på at lære. Et trygt og inspirerende læringsmiljø har stor betydning for barnets sproglige udvikling. En del børn i Lolland Kommune har brug for særlige indsatser i deres sproglige udvikling, hvilket viser sig i kommunens sprogvurderinger for alle tre åri- ge. Resultatet af en sprogvurdering placerer barnet i en af tre følgende kategorier:

 ’Særlig indsats’ betyder at PPRC inddrages i forhold til, hvilke indsatser der skal iværksæt- tes omkring barnet

 ’Fokuseret indsats’ betyder at personalet, evt. med afsæt i vejledning fra PPRC, arbejder fokuseret med de specifikke udfordringer, barnet har i forhold til den sproglige udvikling

 Den ’generelle indsats’ er den indsats, som handler om høj kvalitet i den daglige pædago- giske praksis i et trygt og inspirerende læringsmiljø.

Grafen viser normtal på landsplan for placering i enten ’særlig indsats’, ’fokuseret indsats’ og ’generel indsats’. Resultaterne fra Lolland Kommunes sprogvurderinger af alle 3 årige viser en betydelig afvigelse fra denne norm. En del børn er ’ikke placeret’ – denne placering sker hvis barnet gentagne gange ikke svarer. Ved for mange barnet svarer ikke, kan der med den nye sprogvurdering, ikke genereres nok gyldige svar, som skal til for at placere barnet i én af de tre indsatskategorier. Det fordrer en skærpet opmærksomhed hos pædagogerne. Ved tvivl om barnets placering, må der laves en faglig vurdering – evt. med inddragelse af PPRC.

Kilde: Sprogvurderingsrapport 2018 Rambøll.

Siden kvalitetsberetningen 2016-2017 har Børne- og Socialministeriet udviklet et nyt sprogvurde- ringsmateriale ’Sprogvurdering 3-6’. Det nye materiale er taget i anvendelse pr. 1/1 2018. Materia- let adskiller sig på nogle områder fra det gamle materiale, og derfor vil det ikke være muligt at lave en sammenligning mellem 2017 og 2018. Det betyder også, at det kommunale måltal, med en øn- sket reduktion på 10% i andelen af treårige børn, der skal have en fokuseret indsats, ikke umiddel- bart er muligt at aflæse og ej heller er det muligt at aflæse, om måltallet er nået.

Normtal Talesproglige færdigheder Før skriftlige færdigheder

Ikke placeret 0% 3% 28%

Generel indsats 85% 74% 55%

fokuseret indsats 10% 11% 8%

Særlig indsats 5% 12% 9%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Sprogvurdering 2018

Særlig indsats fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret

(7)

KIDS (vurdering af læringsmiljø)

KIDS er et udviklingsredskab til at vurdere den pædagogiske kvalitet i daginstitutioner, med henblik på efterfølgende at kunne udvikle og forbedre de omgivelser, der udgør børnenes betingelser for læring og udvikling. Det er således et udviklingsredskab og ikke et statisk billede af institutionsprak- sis, og da redskabet både vurderer på strukturelle og processuelle forhold, vil eksempelvis personale- og lederudskiftning samt strukturændringer kunne påvirke resultatet. Dagtilbud anvender KIDS som fælles redskab til at udvikle og vurdere kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø.

Første KIDS måling blev foretaget forår 2016 og anden måling er foretaget efterår 2018. Begge må- linger er foretaget på baggrund af uanmeldte besøg i institutionerne. Denne del er en vigtig op- mærksomhed i forhold til resultaterne. Dette ved at besøget i nogle institutioner er faldet på en dag, hvor hverdagen har afveget fra, hvordan hverdagen normalt ellers tager sig ud sammen med børne- ne. Afvigelser kan eksempelvis være fravær hos det faste personale, møder og lignende.

I de institutioner hvor der er ansat flere pædagoger jf. regeringens dagtilbudsudspil, er målingerne foretaget før ansættelse af flere pædagoger.

Nedenstående grafer viser resultaterne fra målingerne i 2016 og 2018 i henholdsvis børnehave og vuggestue.

Børnehaver:

Generelt ses der en samlet positiv udvikling i KIDS-vurderingerne i børnehaverne. Laveste score er steget markant og afstanden mellem laveste og højeste score er betydelig mindre end ved første måling.

I vuggestuerne ses også en positive udvikling, dog ikke lige så markant som i børnehaverne. Gene- relt er vurderingerne i vuggestuerne lavere end i børnehaverne.

105 155 205 255 305 355 405 455 505

2016 2018

(8)

Vuggestuer:

Kilde: KIDS-måling 2016 og 2018 (der blev ikke foretaget selvstændig måling af vuggestuen i Gaia. Riddersborg havde ikke vuggestue i 2016).

Denne samlede positive udvikling ses som et udtryk for, at der dels er blevet arbejdet med de anbe- falinger, der blev givet på baggrund af første måling, og dels at værktøjet er direkte relateret til konkret pædagogisk praksis, hvilket gør redskabet nærværende og anvendeligt for den enkelte medarbejder. Samtidig viser vurderingen, at der fortsat er en stor kvalitetsspredning i de enkelte institutioner, hvilket kalder på tæt individuel lederopfølgning samt specifikke udviklingstiltag i den enkelte institution i forhold til deres specifikke udfordringer og udviklingspotentialer. KIDS-

vurderingen indgår som et element i det samlede pædagogiske tilsyn.

På de følgende sider præsenteres data fra skoleområdet, hvorefter der samles op i et afsluttende afsnit.

105 155 205 255 305 355 405 455 505

Børnehuset Skovsgårdsvej

Gaia Riddersborg Mælkebøtten Trekløveren Børnebakken Skovtrolden

2016 2018

(9)

Skoler

Som beskrevet i indledningen besluttede Børne- og Skoleudvalget på mødet 27. september 2018, at der udarbejdes en fælles kvalitetsopfølgning i en ændret udgave for skoler og dagtilbud med de lovpligtige elementer fra skoleområdet og udvalgte data fra dagtilbud. De områder som udvalget øn- skede resultater fra er følgende:

 Tillid og trivsel

 Det faglige niveau

 Overgang til ungdomsuddannelse

Hvert afsnit indeholder udvalgte resultater, der fortæller om skolernes arbejde og udvikling.

Trivsel og tillid i skolen

En forudsætning for at lykkes fagligt er, at eleverne trives i de miljøer de er i. Skolerne udarbejdede i skoleåret 2017-2018 en fælles trivselspolitik. Trivselspolitikken har primært fokus på, hvordan vi kan styrke trivslen, men indeholder også den lovpligtige anti-mobbe strategi, hvis der opstår mob- ning. Skolerne gennemfører hvert år den nationale trivselsmåling, der stiller en række spørgsmål til eleverne inden for 4 kategorier (faglig trivsel, ro og orden, social trivsel samt støtte om inspiration).

Lollands folkeskoler har stabiliseret sig på et tilfredsstillende trivselsniveau hos eleverne, der ligger tæt op ad landsgennemsnittet. Trivslen på skolerne er sikret gennem et systematisk arbejde på afdelingerne, hvor ledere, medarbejdere, elever og forældre alle involveres i elevernes trivsel.

Kilde: National trivselsmåling 2018

Børne- og Skoleudvalget besluttede på deres august-møde (2018) et særligt fokus på den faglige trivsel, da et løft af den faglige trivsel forventes at smitte af på afgangsprøveresultaterne. Derfor vil der i denne og de kommende kvalitetsopfølgninger være afdelingernes score på faglig trivsel.

Faglig trivsel:

I folkeskolerne i Lolland Kommune er der variationer mellem afdelingerne fra 3,3 (på 1-5 skalaen) til 3,8, hvilket ligger over landsgennemsnittet. I skoleåret 2018- 2019 er der sat en målsætning om en faglig trivsel på 3,7 og de efterfølgende skoleår er der en ambition om, at den faglig trivsel ligger på landsgennemsnittet, jf.

beslutning i Børne- og Skoleudvalget 6. september 2018 i forbindelse med budgetvedtagelse.

Afdelingerne har iværksat forskellige initiativer til at løfte den faglige trivsel. Det har bl.a. været gennem intensive læringsforløb, hvor der er stort fokus på den enkelte elevs progression eller gennem involvering af det lokale elevråd i, hvordan den gode undervisning kan gennem- føres, så det styrker elevernes faglige trivsel bedst muligt.

Kilde: National trivselsmåling 2018

Indikator 2015-2016 2016-2017 2017-2018 2015-2016 2016-2017 2017-2018

Faglig trivsel 3,6 3,6 3,5 3,8 3,7 3,7

Ro og orden 3,7 3,7 3,6 3,8 3,8 3,8

Social trivsel 4,1 4,1 4,0 4,1 4,1 4,1

Støtte og inspiration 3,3 3,3 3,2 3,3 3,3 3,2

Generel trivsel, samlet 3,7 3,7 3,6 3,8 3,8 3,7

Kommunegennemsnit Landsgennemsnit

Afdeling Indikatorsvar,

faglig trivsel

Byskoleafdelingen

3,4

Dannelundeafdelingen

3,6

Ravnsborgafdelingen

3,3

Stormarkafdelingen

3,7

Søllestedafdelingen

3,8

Holebyafdelingen

3,6

Blæsenborgafdelingen

3,5

Borgerskoleafdelingen

3,5

Rødbyafdelingen

3,6

Østofteafdelingen

3,6

Kommunegennemsnit

3,5

Landsgennemsnit

3,7

Faglig trivsel 2017-2018

(10)

Brugertilfredshedsundersøgelse hos forældre

Hvert år afholdes den årlige brugertilfredshedsundersøgelse, hvor Lolland Kommune anvender en standardiseret spørgeguide (vedhæftet) til at spørge forældrene om deres tilfredshed med deres barns skole. Lolland Kommune hævede i skoleåret 2015-2016 ambitionerne for forældrenes tilfredshed til et mål på 75 % tilfredse forældre, jf. beslutning på Børne- og Skoleudvalgsmødet 9. maj 2016.

Der er igen i år en stigning i besvarelsesprocenten, men et fald i andelen af tilfredse forældre til i alt 67 % tilfredse forældre. Dette ligger under det fastsatte kommunale resultatmål på 75 % tilfredse forældre. Der er i denne forbindelse sket en stigning på 4 procentpoint i andelen af utilfredse foræl- dre, ligesom andelen af forældre, der hverken er tilfredse eller utilfreds er steget.

Skoler BTU

2016/17 Utilfreds

2017/18 Utilfreds

2016/17 Tilfreds/meget

tilfreds

2017/18 Tilfreds/meget

tilfreds

Distriktsskolen Vest 11 % 11 % 71 % 65 %

Distriktsskolen Øst 8 % 14 % 75 % 68 %

Lolland Kommune 9 % 13 % 73 % 67 %

Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelse 2018 Der er ikke sammenlignelige tal fra 2015-2016, da skolestrukturen var bygget op med 4 skoler frem for de nuværende 2 distriktsskoler.

For at præsentere valide data er brugertilfredsundersøgelsen opgjort distriktsvis, da nogle afdelin- gers oplever, at kun hver femte forældre har besvaret undersøgelsen.

Forklaringerne på en mindsket andel tilfredse forældre kan være mangfoldige, men en væsentlig årsag kan være begrundet i skolestrukturen. I evalueringsrapporten fra Epinion konkluderes en mindsket forældreindflydelse, særligt forårsaget af de store skolebestyrelser, der dækker 5 skoleafdelinger. Brugertilfredshedsundersøgelsen indeholder ikke udelukkende besvarelser fra skolebesty- relsesmedlemmer, men hvis den tendens, der konkluderes i evalueringsrapporten er generelt gæl- dende, kunne det være en forklaring på den faldende forældretilfredshed på skolerne.

(11)

Det faglige niveau

Kommunale læsetest

Faglig læsning er et centralt fokusområde i hele grundskoleforløbet, da det kræver tid at udvikle sig til en målrettet og strategisk læser. Fagenes tekster bliver op gennem skoleforløbet mere omfangs- rige og mere komplekse, og derfor et det nødvendigt med en konstant opmærksomhed på den faglige læsning.

Lolland Kommunes folkeskoler afvikler det fastsatte testbatteri på læseområdet hvert år og neden- stående præsenteres resultater på 1., 3. og 5. klasse. Til hvert af de 3 læsetest er der fastsat et kommunalt måltal. Måltallet er defineret af læsevejledere og læsekonsulent fra PPRC.

Kilde: Læsetest fra HOGREFE. Opsamling ved læsekonsulent

Alle afdelinger på nær Ravnsborg- og Søllestedafdelingen opfylder det kommune måltal om 80 % sikre læsere i 1. klasse og 4 skoleafdelinger ligger endvidere over landsgennemsnittet. Landsgen- nemsnittet henviser i denne sammenhæng til de andre skoler i andre kommuner, der ligeledes anvender HOGREFE.

Udsvingene mellem afdelinger kan have afsæt i, hvordan den systematiske læseindsats tilrettelæg- ges lokalt.

I skoleåret 2017-2018 pågik et arbejde med opbygning af pædagogiske læringscentre (PLC), hvor der var fokus på, at alle afdelinger blev tilgodeset med de nødvendige vejlederressourcer. Resulta- terne fra læsetests kan være en indikation af, at der i overgangen til arbejdet i PLC ikke har været en ensartet tyngde af læsevejledning på alle afdelinger. Ligeledes kan resultaterne være et udtryk for klassesammensætningen på de enkelte afdelinger og den enkelte afdelings strukturerede arbejde med en tidlig læseindsats.

I læsetesten på 3. klasse varierer resultaterne fra væsentligt under det kommunale måltal til resultater nærmende sig landsgennemsnittet. Forklaringerne på resultaterne er enslydende med argu- menterne fra læsetest i 1. klasse.

(12)

I læsetesten på 5. klasse ligger stort set alle afdelingerne på eller over det kommunale måltal og en enkelt afdeling ligger over landsgennemsnittet. Holebyafdelingen ligger flot over landsgennemsnittet, men også Rødby-, Stormark-, Søllested- og Østofteafdeling ligger tæt på landsgennemsnittet.

Omvendt skiller Byskoleafdelingen 5. årgang sig ud med læseresultater markant under det kommunale måltal.

Fremadrettet skal der fortsat arbejdes med en styrkelse af læseindsatsen, og resultaterne fra læse- test skal anvendes strategisk for at finde de bedste lokale indsatser. Eksempelvis giver gode læsere- sultater på 1. og 3. klasse på Byskoleafdelingen, men et væsentligt udviklingspotentiale på 5. klassetrin, stof til eftertanke om kommende indsatser. Ligeledes skal Ravnsborgafdelingen de kommen-

(13)

Karakter - obligatoriske prøver

Som et slutprodukt af elevernes skolegang ses afgangsprøver, der særligt i udskolingen er et centralt pejlemærke. Opmærksomheden på afgangsprøvekaraktererne er de sidste år øget med henblik på de skærpede karakterkrav for optagelse på erhvervsuddannelser - og fra sommeren 2019 også på de gymnasiale uddannelser.

Lolland Kommune har over de sidste tre år haft et stigende karaktergennemsnit og ligger med et karaktergennemsnit lige under 6,0 med årlige udsving på de forskellige skoleafdelinger.

De enkelte afdelinger oplever variation i karaktergennemsnittet fra år til år, men eksempelvis har både Ravnsborg- og Rødbyafdeling oplevet fremgang de sidste 2 år, mens Stormarkafdelingen har fastholdt gennemsnit over 6 de sidste 3 år.

En del af forklaring på, at Ravnsborg- og Rødbyafdelingerne er steget de sidste 2 år kan være begrundet i afdelingernes deltagelse i undervisningsministeriets program for elevløft. Programmet er med til at strukturere indsatserne for elevernes faglighed, og har til formål at øge andelen af elever, der mindst får karakteren 2 i både dansk og matematik, hvilket begge afdelinger er lykkes med.

Borgerskoleafdelingen deltog også i programmet for elevløft, men opnåede ikke de ønskede resultater det første år.

Programmet for elevløft fortsætter i skoleårene 2019-2020 samt 2020-2021 og de deltagende sko- lers viden fra programmet deles med de øvrige skoleafdelinger, for at få et større samlet løft af af- gangsprøveresultaterne.

Kilde: www.uddannelsesstatistik.dk/grundskolen

Resultaterne giver opmærksomheder til afdelingerne om, hvor der skal sættes mere proaktivt ind for at løse udfordringerne. Sideløbende med skolernes indsatser satses der på kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere for sammen, bedre at kunne løfte opgaven om elevernes progression.

(14)

Mindst karakteren 2 i både dansk og matematik

Skoleafdelingerne arbejder særligt målrettet med at løfte elevers karakterer, da der er karakterkrav om mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved optagelse på erhvervsuddannelserne, og fra sommeren 2019 vil der også være adgangskrav til de gymnasiale uddannelser.

Kilde: www.uddannelsesstatistik.dk/grundskolen

Ovenstående graf viser en kommunal stigning i andelen af elever, der får mindst 2 i både dansk og matematik, med højdespringere på Ravnsborg- og Rødbyafdelingen. Begge disse skoleafdelinger er, som nævnt tidligere, en del af undervisningsministeriets program for elevløft, hvor skoler der hæver andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik med mindst 5 % om året, får en præmie udbetalt fra ministeriet til yderligere indsatser lokalt.

Grafen er interessant for at følge Lollands folkeskolers udvikling, men den er også interessant for den enkelte afdeling. Eksempelvis er det interessant, at Stormarkafdelingen har stabile karaktergennemsnit over de sidste 3 år, men oplever store årlige udsving i andelen af elever, der har mindst 2 i både dansk og matematik. Det giver både forvaltning og den lokale afdelingen en anledning til en analyse på resultaterne, for at klargøre årsagerne og blive klogere på, hvordan der fremadrettes skal ageres. Som det fremgår af graferne er der samlet set en progression i udviklingen, som viser at Lolland Kommune nærmer sig landsgennemsnittet.

(15)

Nationale test

Der afvikles årligt nationale test efter en national plan. De nationale test er udviklet som et arbejds- redskab til medarbejdere og ledere og derfor præsenteres de specifikke resultater ikke for den enkelte klasse. Nedenstående ses udvikling afdelingsvis i de nationale test fra skoleåret 2016-2017 til skoleåret 2017-2018.

Nedenstående tabel viser udviklingen i procentpoint fra skoleåret 2016-2017 til skoleåret 2017-2018 på de fire årgange, der gennemføres i dansk læsning. Det er vigtigt at pointere, at det er en ”sammenligning” af eksempelvis 2. klasse fra skoleåret 2016-2017 med 2. klasse fra skoleåret 2017- 2018 og kan derfor ikke læses som den enkelte klasses udvikling. Den enkelte afdeling kan dog føl- ge klassernes/elevernes progression og bruger det i deres pædagogiske og didaktiske arbejde.

Dansk læsning:

Dansk - gode læsere - ændring i pct. point fra 2016-2017 til 2017-2018

Afdeling 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse

Vest

Byskoleafdelingen

-39% -2% -32% -5%

Stormarkafdelingen

-5% 7% -11% -7%

Ravnsborgafdelingen

0% -10% 12% 24%

-16% -32% 18% x

-14% -2% 4% x

Øst

-7% 0% -2% x

Holebyafdelingen

13% -3% 2% x

Østofteafdelingen

16% 0% -6% x

Rødbyafdelingen

10% -20% -7% -22%

x x x -12%

Kilde: www.uddannelsesstatistik.dk/grundskolen. "x” markerer, at det pågældende klassetrin ikke forekommer på afdelingen.

De nationale testresultater i dansk i skoleåret 2017-2018 viser generelt en tilbagegang i forhold til året før. Enkelte skoleafdelinger og årgange viser dog fremgang, eksempelvis er der fremgang på 2.

årgang i andelen af gode læsere i Skoledistrikt Øst. Der er dog på nær Ravnsborgafdeling betydelige udfordringer på 8. klassetrin.

En interessant analyse kan foreligge på Ravnsborgafdelingen, der i læsetest på 1., 3. og 5. klasse er udfordret, men viser fornuftige resultater på 6. og 8. årgang i de nationale test i læsning.

(16)

Matematik:

De nationale testresultater i matematik er fortrinsvis positive. Særligt fremhævet har både Blæsen- borg- og Søllestedafdelingen fremgang i både 3. og 6. klasse, mens Dannelunde- og Rødbyafdelin- gen oplever tilbagegang på både resultaterne på 3. og 6. klassetrin.

Gode til matematik - ændring i pct. point fra 2016-2017 til 2017-2018

Afdeling 3. klasse 6. klasse 8. klasse

Vest

Byskoleafdelingen

-1% -14% 0%

Stormarkafdelingen

-21% 4% 0%

Ravnsborgafdelingen

0% 54% 0%

34% 22% x

-31% -27% x

Øst

12% 36% x

Holebyafdelingen

31% -15% x

Østofteafdelingen

26% -14% x

Rødbyafdelingen

-13% -7% 0%

x x 0%

Kilde: www.uddannelsesstatistik.dk/grundskolen "x” markerer, at det pågældende klassetrin ikke forekommer på afdelingen.

Den nationale test i matematik på 8. årgang er først trådt i kraft fra skoleåret 2017-2018 og derfor ses naturligvis ingen udvikling her.

(17)

Overgang til ungdomsuddannelse

Uddannelsesparathed

Eleverne i udskoling skal tidligt tage stilling til fremtidigt uddannelsesvalg, og i den forbindelse blev der sammen med folkeskolereformen sat fokus på elevernes uddannelsesparathed. Eleverne vurderes både efter 1. standpunktskarakter i 8. klasse og ved afslutningen af 9. klasse.

I 8. klasse er en elev uddannelsesparat, hvis eleven opfylder følgende 3 krav:

 Eleven har et gennemsnit på mindst 4 i standpunktskarakter i alle fag

 Eleven vurderes, at have de rigtige sociale forudsætninger (samarbejdsevne, respekt og tole- rance)

 Eleven vurderes, at have de rigtige personlige forudsætninger (selvstændighed, motivation, ansvarlighed, mødestabilitet og valgparathed)

I 9. klasse er de sidste 2 krav gældende kombineret med et krav om mindst 2 i gennemsnit i både de 4 obligatoriske discipliner i dansk og de 2 discipliner i matematik.

Karakterne i et tidligere afsnit har en naturlig sammenhæng til disse resultater. Det fokus skoleafdelingerne har på et løft af andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik ses også i ne- denstående graf som en generel stigning i andelen af uddannelsesparate elever i 9. klasse.

Kilde: www.uddannelsesstatistik.dk

Der er ikke nationalt monitorerede tal på uddannelsesparathed på 8. årgang.

Skoleåret 2015-2016 var det første år med uddannelsesparathedsvurdering, og der var en vis usikkerhed om kriterierne for at blive erklæret uddannelsesparat. Denne usikkerhed kan være en med- virkende årsag til, at uddannelsesparathedsvurderingen i Lolland Kommune skiller sig markant ud i skoleåret 2015-2016.

Resultaterne fra uddannelsesparathedsvurdering hænger sammen med den tidligere præsenterede fremgang i andelen af elever, der får mindst 2 i både dansk og matematik.

(18)

Uddannelsesvalg efter 9. klasse

Supplerende til uddannelsesparathedsvurderingen ses neden for overblikket over elevernes uddannelsesvalg efter 9. klasse.

Over de sidste 3 år har andelen af elever, der efter 9. klasse vælger en erhvervsrettet uddannelse været stabil, og andelen der vælger 10. klasse været svagt stigende.

Af de elever der vælger 10. klasse, er der en væsentlig andel, der efterfølgende vælger en erhvervsrettet uddannelse. Ifølge undervisningsministeriets uddannelsesstatistik tager 33,4 % af Lolland Kommunes unge en erhvervsrettet uddannelse efter 10. klasse mod 24,6% på landsplan.

Denne øgede søgning er i tråd med Børne- og Skoleudvalgets ambition om, at flere unge tager en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, og med den øgede opmærksomhed på det erhvervsrettede i den kommende sammenhængende børnepolitik forventes andelen af unge, der tager en erhvervs- uddannelse at stige.

(19)

Andel i uddannelse

Nedenstående figur viser andelen af unge i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter endt 9. klasse. Tallet ligger lavt på landsplan, da elever der vælger 10. klasse ikke fremgår af denne op- gørelse.

Følgende viser andelen i uddannelse 15 måneder efter endt 9. klasse og her ligger Lolland Kommunes elever trods en stigning fra 2015 til 2016 under landsgennemsnittet. Der er ikke offentliggjort nationale opgørelser fra 2017 endnu.

Der ses en stigning i antallet af unge der stadig er i uddannelse efter henholdsvis 3 måneder og 15 måneder.

(20)

182

200

230

26 32 42

2 11 2 16 1 7

0 50 100 150 200 250

2015/2016 2016/2017 2017/2018

Antal visiterede elever henvist til specialklasse og specialskole

Antal elever - Eget skolevæsen

Antal elever - Andre kommuners skolevæsen Antal elever - regionerne

Antal elever - Privat dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder

Fakta om tal

Elever henvist til specialklasse/-skole

I skoleåret 2017-2018 havde Lolland Kommune 280 elever, der gik i enten specialklasse eller på en specialskole. Antallet af specialundervisningskrævende elever er stigende, og med et generelt faldende elevtal bliver andelen af elever med særlige behov procentvis større og større.

Kilde: opgørelse fra Staben for Skoler og Dagtilbud

Ovenstående opgørelse er summerede tal over visiterede elever, mens opgørelsen i evalueringsrapporten er øjeblikstal pr. 5. september og derfor er der en diskrepans mellem tallene.

Af de 230 elever i eget skolevæsen er de 101 centralt visiterede elever til henholdsvis Fjordrækken og Centerafdelingen. De øvrige 129 elever går i decentrale specialklasser. Det er en væsentlig stigning fra skoleåret 2015-2016.

Med en samlet økonomisk ressource til både almen og specialområdet medfører stigningen i antallet af elever i specialtilbud, at afdelingernes økonomi til de forebyggende og inkluderende indsats i al- menklasserne reduceres.

Skoleafdelingerne udtrykker, at reducerede midler til holddeling og 2-lærerordning, over de senere år, er den væsentligste årsag til stigningen i antallet af specialelever, da det ikke er muligt at iværk- sætte de nødvendige tiltag lokalt, så eleverne kan fastholdes i almenmiljøet.

De yngste elever

Der er en særlig politisk opmærksomhed på de yngste elever i skolen. Det gælder både de elever, der skoleudsættes, men også de elever, der starter med støtte samt de elever, der går 0. klasse om.

Børn, der ikke vurderes klar til at starte skole i det år de bliver 6 år bliver skoleudsat. De sidste 3 år har udviklingen i antallet af skoleudsættelser været som følger:

(21)

Til skoleåret 2018-2019 var der 25 skolestartere, der startede skolen med støtte. 16 elever var i et decentralt tilbud, mens 9 elever fik et centralt tilbud.

Af de børn der starter skole, er der ganske få elever, der går 0. klasse om. I skoleåret 2017-2018 gik 3 elever 0. klasse om.

Et bud på, at over 20 elever henholdsvis skoleudsættes og starter skolen med støtte, kan begrundes med Lolland Kommunes stingende socioøkonomiske indeks.

Økonomi

I dette afsnit præsenteres økonomiske nøgletal for Lolland Kommunes dagtilbud og skoler sammen- holdt med landsgennemsnittet.

Udgift pr. barn i dagtilbud, SFO og klub samt pr. elev i skoler

Når der skal trækkes sammenlignelige udgifter på Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal, kan der ikke trækkes alene på dagtilbud, men kun dagtilbud, SFO og juniorklub fælles. Det er derfor ikke muligt at se udgifter til Lolland Kommunes dagtilbud holdt på mod udgifter på landsplan.

Opgørelse på udgifter på dagtilbud, SFO og klub er opgjort netto, da der figurer forældrebetaling i opgørelsen.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Hvor udgiften pr. barn på landsplan er svagt stigende er udgiften pr. barn i Lolland Kommune svagt faldende og dermed øges forskellen år for år markant.

Udgiften er i Lolland Kommune i 2018 på 27.089 kr. pr. barn, hvor det på landsplan ligger på 32.244 kr. pr. barn.

(22)

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Der har på skoleområdet været faldende udgifter pr. elev de sidste 3 år. Lolland Kommune bruger budgetteret 63.685 kr. pr. elev i folkeskolen, mens landsgennemsnittet ligger på 68.168 kr. pr. elev.

I det samlede billede, når der kigges på udgifter på både almen- og specialområdet, ligger Lolland under landsgennemsnittet i udgiften til skolen.

På både skoler samt dagtilbud, SFO og klubtilbud ligger Lolland under landsgennemsnittet i nettoud- giften pr. barn/elev.

(23)

Opsamling

Lolland Kommunes dagtilbud og skoler fokuserer på at udvikle børn og unge fagligt, socialt og kultu- relt, så alle børn og unge får de bedst mulige grundlæggende forudsætninger med sig videre i livet.

Et ambitiøst fokus uanset grundvilkår og rammer.

Som resultaterne i denne kvalitetsopfølgning viser, har Lolland Kommunes dagtilbud og skoler udfordringer med at understøtte alle børn og unge i at udfolde deres fulde potentiale. Her må et højt og stigende socioøkonomiske indeks (indeks 173 i 2018) og faldende udgifter til områderne medre- flekteres som afsæt for fremadrettede indsatser og mål på områderne.

Samlet set viser kvalitetsopfølgningen både resultater, hvor vi lykkes særlig godt og resultater, hvor vi stadig har et udviklingspotentiale.

Succeser

I dagtilbud giver børnene udtryk for at de trives i deres hverdag og resultaterne ligger på niveau med landsgennemsnittet. Særligt kan det fremhæves, at resultatet omkring de fysiske børnemiljøer ligger over landsgennemsnittet.

KIDS-målinger i børnehaver og vuggestuer viser, at et struktureret og systematisk arbejde med de pædagogiske læringsmiljøer har positive effekter på progression i KIDS-målingerne langt de fleste steder.

Ligeledes har dagtilbud flotte resultater i forhold til forældretilfredsheden, hvor 9 ud af 10 forældre er tilfredse eller meget tilfredse med deres dagtilbud.

På skoleområdet ligger Lolland kommune i den årlige trivselsmåling omkring gennemsnittet på landsplan, hvilket kan ses som effekten af et systematisk arbejde fra det pædagogiske personale på skolerne. Det er et flot resultat set i lyset af de mange børn, der i Lolland Kommune har sociale udfordringer

Ligeledes positivt opleves for tredje år i træk en karakterfremgang i afgangsprøveresultaterne, som også afspejler sig i en stigning af elever, der har fået mindst karakteren 2 i både dansk og matematik. Det er resultater, som blandt andet relaterer sig til specifikke indsatser som eksempelvis ’Elev- løft’ indsatsen.

Udviklingsområder

Ud over den positive udvikling på både dagtilbud og skoleområdet viser resultaterne også en række udviklingsområder. På dagtilbud er der i sprogvurderingen en væsentlig højere andel end den defi- nerede landsnorm, der har behov for en særlig eller fokuseret indsats. En kurve, det ikke umiddel- bart ser ud til, at dagtilbud har haft succes med at knække. Resultaterne peger på, at indsatser og øget fokus i 0-3 årsområdet er helt nødvendigt, hvis kurven skal knækkes.

Skoleafdelingernes læseresultater står lidt svagere end tidligere og særligt er der opmærksomhed på 3. klasse, hvor en del afdelinger ligger under det kommunale måltal. Kombineret med store variationer i de nationale test, de fleste er af negativ karakter, medfører det behov for en styrket indsats på både læsning og matematik i de kommende år.

Endelig opleves en kraftig stigningen i antallet af elever, der tilknyttes specialtilbud. Det giver store udfordring med at drive et almentilbud af høj kvalitet, da der er en samlet ressourcetildeling til hele skoleområdet og en større og større andel tilfalder specialområdet.

Prioriteringer og indsatser

Ambitionen med kvalitetsopfølgningen er at skabe åbenhed om kvaliteten i dagtilbud og skole, og bidrage til at fremme dialogen samt det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling.

Sammenfattende giver kvalitetsopfølgningen anledning til at vurdere og prioritere kommende ind- satsområder. Prioriteringer skal være med til at sætte ambitiøse men realistiske målsætninger, både i forhold realisering af de indsatser, som skal formuleres i forbindelse med det nye dagtilbudsudspil, og i den kommende folkeskolestrategi.

(24)