I hvilken grad er litteraturen dækkende for kompetencemålet for det tværprofessionelle element?
Kilde: Vurderinger fra danske, svenske og norske eksperter indhentet af EVA.
Note: n = antallet af litteraturlister, som eksperter fra det pågældende land har vurderet.
Svarkategorien ”Slet ikke” er anvendt af én ekspert i et tilfælde, hvor en institution har valgt, at litteraturen til kompe-tencemålene for området Profession og organisation også er den litteratur, som er relevant for det tværprofessionelle element, og der derfor ikke på litteraturlisten er opført selvstændig litteratur for elementet. Denne besvarelse er ikke medtaget i figuren. Alle procentandele er afrundet til hele procenttal, hvorfor det kan forekomme, at andelene kan summe til 99 eller 101 %. PH angiver, at det er eksperter fra professionshøjskoler, og UNI angiver, at det er eksperter fra universiteter.
Eksperterne uddyber, at der er stor forskel på, hvordan institutionerne har grebet litteraturen til det tværprofessionelle element an. Således har to institutioner valgt, at litteraturen til kompetencemå-lene for området Profession og organisation også er den litteratur, som er relevant for det tværpro-fessionelle element. En anden institution har valgt, at modulet, som udgør det tværprotværpro-fessionelle element, tager udgangspunkt i temaet Krop og sundhed, hvorfor litteraturlisten overvejende inde-holder titler, der omhandler dette emne. Eksperterne vurderer disse valg meget forskelligt. Nogle eksperter er kritiske over for disse valg og mener, at de øger uklarheden om, på hvilken måde litte-raturen formodes at dække kompetencemålene. Der er dog også eksperter, som fremhæver val-gene som noget positivt, der giver øget sammenhæng i uddannelsen.
Jeg ser av listen, at det er lagt vekt inn en lærebok om tverrprofesjonelt samarbeid, men at det i all hovedsak er lagt inn litteratur fra andre kunnskapsfelt enn det pedagogiske. Det vurderes som et godt grep med henblikk på å artikulere eget fags muligheter og begrensninger samt se verdien av andres kunnskap og deres kunnskapsgrunnlag. Det tverrprofesjonelle elementet betraktes vesentlig med henblikk på, at komplekse behov bør besvares helhetlig og ikke stykkevis og delt. Gode velferdstjenester forutsetter tverrprofesjonelt samarbeid.
Norsk ekspert, social- og specialpædagogik; vurdering: I høj grad
Flere eksperter bemærker, at litteraturen til det tværprofessionelle element fremstår mere forskningsbaseret end til hhv. grundfagligheden og specialiseringsretningerne, hvilket de ser som positivt. Flere eksperter mener dog stadig, at danske grundbøger vægter for højt. En ekspert efter-lyser flere praksisnære kilder, såsom publikationer fra aktionsforskning, projektrapporter fra tvær-professionelle udviklingsprojekter mv.
17 %
I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
Ekspertvurdering af fagligt niveau på pædagoguddannelsen Vurdering af litteraturlister
Danmarks Evalueringsinstitut 48
Flere eksperter efterlyser mere litteratur, der belyser:
• Andre faggruppers professionsforståelse og faglighed
• Projektledelse af tværfaglige samarbejder og professionelle læringsfællesskaber
• Brugerinddragelse.
Følgende områder fremhæves af én eller flere eksperter som godt dækket ind på én eller flere litte-raturlister:
• Motorisk udvikling, kost og sundhed
• Samskabelse, projektsamarbejde og innovation, herunder samskabelse og samarbejde med på-rørende og brugere, involvering af borgeren som deltager
• Børneperspektiv
• Kommunikation
• Etik og dilemmaer
• Litteratur fra andre kundskabsfelter
• Styringslogikker, velfærdsstat, retsligt grundlag
• Samarbejde med lærere
• Metode
• Ledelse
• Recovery
• Relation
• Udsathed.
3.6 Repræsentation af videnstyper i litteraturen
Pædagoguddannelsens videngrundlag er ifølge Professionshøjskoleloven erhvervs- og professi-onsbaseret samt udviklingsbaseret, ligesom det gælder for andre professionsbacheloruddannel-ser. Pædagoguddannelsen bygger således på følgende tre typer viden:
• Praksisviden
• Udviklingsviden
• Forskningsviden.
Praksisviden vil sige opdateret viden om centrale tendenser inden for den pædagogiske profes-sion. Udviklingsviden er opdateret viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, mens forskningsviden er viden fra forskningsfelter af relevans for pædagoguddannelsens faglige indhold og beskæftigelses-område. Professionsbacheloruddannelser har dermed et bredere videngrundlag end eksempelvis universiteternes bachelor- og kandidatuddannelser, hvis videngrundlag udelukkende er
forsk-ningsbaseret. Det praksis- og udviklingsorienterede sigte med pædagoguddannelsen kan med an-dre ord også genfindes i kravene til videngrundlaget og dermed den viden, en pædagog på et pro-fessionsbachelorniveau skal være i besiddelse af.
Eksperterne er blevet bedt om at vurdere litteraturlisterne i forhold til tilstedeværelsen af:
• Opdateret, relevant litteratur fra det pædagogiske forskningsfelt
• Opdateret, relevant viden om centrale tendenser inden for pædagogisk praksis
• Opdateret, relevant viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde.
I dette afsnit gennemgås de spørgsmål, hvor eksperterne har forholdt sig til i hvilken grad, de for-skellige typer af viden er dækket i litteraturlisterne.
Nogle pointer går igen i eksperternes besvarelser på tværs af de tre videnstyper. Disse pointer ud-foldes i det følgende.
3.6.1 Afgrænsning mellem videnstyper
Mange eksperter gør opmærksom på, at det er vanskeligt at svare fyldestgørende på spørgsmålene om videnstyper, idet grænserne mellem videnstyperne kan være uklare. Uklarheden fremgår i det konkrete materiale, idet titler ikke altid er kategoriseret konsistent, men der er også eksperter, som gør opmærksom på, at de tre videnstyper generelt er svære at afgrænse entydigt. En tekst kan såle-des hente sin empiri fra et forsøgs- eller udviklingsprojekt, men alligevel være publiceret som forsk-ning. I forhold til det konkrete materiale mener nogle eksperter ud fra titler og deres kendskab til feltet at kunne se, at nogle tekster, som er kategoriseret under andre kategorier, formentlig inde-holder fx forskningsviden eller viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde. Især for de svenske og nor-ske eksperter er det svært at gennemskue, om dette er tilfældet, hvis det ikke fremgår af kategori-seringerne.
Forsøgs- og udviklingsarbejder er dækket nogenlunde godt ind her. Det sker primært gennem lærebogskapitler og konsulentarbejder, men jeg mener ikke, man kan kritisere selve dæknin-gen. Det er mere kompliceret, om forsøgs- og udviklingsarbejde dækkes ind på en måde, hvor det bliver tydeligt, at det hverken er grundfaglighed eller forskning, men praksisudvikling. Det kræver en indsigt i, hvad der kendetegner forskellige former for vidensproduktion, og det er vanskeligt at afgøre, om det sker vha. denne litteratur.
Dansk ekspert, dagtilbudspædagogik; vurdering: I nogen grad til spørgsmålet: ”I hvilken grad indgår opdateret, relevant viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde i litteraturen?”
En ekspert stiller spørgsmålstegn ved, i hvilket omfang de studerende lærer at skelne mellem vi-denstyperne forskning, grundlæggende teori og praksisudvikling.
3.6.2 Problematisering af opdateret viden
Generelt er eksperterne enige om, at litteraturlisterne rummer opdateret og relevant viden. I de kvalitative uddybninger påpeger flere eksperter, at der kan være flere perspektiver på den rede viden om centrale tendenser. På den ene side anerkender de, at litteraturlisterne er opdate-rede. På den anden side påpeger de et dilemma, idet der kan være fare for en underbetoning af den faglige og professionelle historiske kontekst for fx synet på børn og barndom, eller en for-trængning af de grundlæggende faglige traditioner. De påpeger, at det er vigtigt, at de studerende
Ekspertvurdering af fagligt niveau på pædagoguddannelsen Vurdering af litteraturlister
Danmarks Evalueringsinstitut 50
får mulighed for at kontekstualisere de aktuelle tendenser og strømninger, så disse ikke kanonise-res som evigtgyldige sandheder. Flere eksperter efterlyser også et systematisk overblik over de cen-trale tendenser.
En pointe kan dog være, at litteraturen er påfaldende ny. Der findes også ældre litteratur, jeg stødte på, da jeg underviste i uddannelsen i 2004-2006, bl.a. D. Sommer, P.Ø. Andersen, F. Mou-ritsen, J. Kampmann, D. Stern osv. Jeg er dog forbløffet over, hvor lidt af den litteratur der er tilbage. Det gælder uddannelsessted A og generelt. Spørgsmålet er, om det afstedkommer et vist hukommelsestab i uddannelsen og professionen? På den anden side må man sige, at litte-raturen er opdateret og følger i kølvandet af de reformer, der har været, siden jeg underviste i uddannelsen.
Dansk ekspert, dagtilbudspædagogik; vurdering: I høj grad til spørgsmålet ”I hvilken grad indgår opdateret, relevant viden om centrale tendenser inden for pædagogisk praksis i litteraturen?”
Flere fremhæver det som positivt, at langt de fleste titler er fra de seneste ti år, mens nogle påpe-ger, at litteraturens type også har betydning her, idet der er en vis forsinkelse, fra forskning bedrives til den optræder i lærebøger, og at en lærebog, der er ti år gammel, derfor reelt indeholder viden, der er af ældre dato.
3.6.3 Litteratur fra det pædagogiske forskningsfelt
Figur 3.6 viser fordelingen af eksperternes vurderinger i forhold til litteratur fra det pædagogiske forskningsfelt.
I 8 % af vurderingerne vurderer eksperterne, at litteraturlisterne i meget høj grad indeholder opda-teret, relevant litteratur fra det pædagogiske forskningsfelt. I 39 % af vurderingerne gælder dette i høj grad, i 44 % i nogen grad og i 9 % af vurderingerne i mindre grad.
FIGUR 3.6