I hvilken grad indgår opdateret, relevant viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde i litteraturen?
Kilde: Vurderinger fra danske, svenske og norske eksperter indhentet af EVA.
Note: n = antallet af litteraturlister, som eksperter fra det pågældende land har vurderet. Alle procentandele er afrundet til hele procenttal, hvorfor det kan forekomme, at andelene kan summe til 99 eller 101 %. PH angiver, at det er eksper-ter fra professionshøjskoler, og UNI angiver, at det er ekspereksper-ter fra universiteeksper-ter.
Flere eksperter uddyber, at forholdsvis få tekster – på nogle litteraturlister ingen – er kategoriseret som hidrørende fra forsøgs- og udviklingsarbejde.
Inom vissa områden förekommer det i hög grad, men inom andra områden inte alls. När det fö-rekommer, är det främst inom områden, som inte alltid är kopplade till profession utan rör tex jämställdhet och kön o likn. Här skulle utvecklingsarbete om just SFO vara ett bidrag, och också då lyfta problematiken med samarbete, som ju måste finnas även i Danmark och inte bara i Sverige, om mötet mellan skola och fritids.
Svensk ekspert, skole- og fritidspædagogik; vurdering: I nogen grad
I tillæg hertil har nogle eksperter bemærkninger til de tekster fra forsøgs- og udviklingsarbejde, der dog forefindes. Flere påpeger, at de eksempler, som findes, er meget uensartet fordelt mellem de forskellige tematiske områder. En ekspert påpeger, at mange tekster repræsenterer forsøgs- og ud-viklingsarbejde udført uden for den pædagogiske profession, af EVA eller andre aktører, mens der er meget få eksempler på udviklingsarbejde udført af pædagoger. En anden ekspert påpeger, at der foregår mange praksisnære projekter, som imidlertid ikke viser sig på litteraturlisterne. En tredje ekspert påpeger, at mange udviklingsprojekter optræder i form af remedierede formidlings-produkter, kortere artikler, film mv. og efterlyser flere primærkilder, dvs. projektrapporter fra udvik-lingsprojekter, som ofte indeholder mere detaljerede og empirinære praksisbeskrivelser.
6 %
I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
Ekspertvurdering af fagligt niveau på pædagoguddannelsen Vurdering af litteraturlister
Danmarks Evalueringsinstitut 56
Emner, som nogle eksperter savner i nogle litteraturlister, inkluderer fx:
• Eksempler på bottom-up-udviklingsarbejde, dvs. iværksat af institutioner og pædagogerne selv
• Neuroforskning
• Projekter med inddragelse af studerende
• Udviklingsarbejde omhandlende SFO-/fritidspædagogik
• Udviklingsarbejde omhandlende aktuelle pædagogiske udfordringer og løsninger på disse
• Litteratur om systematisk udvikling og evaluering, herunder de videnskabsteoretiske og metodi-ske formetodi-skelle mellem forskning og udvikling.
Følgende områder fremhæves af en eller flere eksperter som godt dækket ind på én eller flere litte-raturlister:
• Aktionsforskning
• Køn og ligestilling.
3.7 Litteraturen sammenlignet med de øvrige nordiske lande
De svenske og norske eksperter er blevet bedt om at sammenligne litteraturen med den, der findes på lignende uddannelser i deres hjemlande, dels mht. type (figur 3.9), dels mht. niveau (figur 3.10).
Flere af både de svenske og norske eksperter tager forbehold for den generelle sammenligning ved at påpege, at der også er store variationer internt i begge lande, hvor de enkelte institutioner har stor frihed til selv at sammensætte litteratur til uddannelsen.
De kvalitative svar er meget ensartede for disse to spørgsmål. Det synes at være svært for eksper-terne at skelne mellem, om deres svar vedrører litteraturens type eller niveau, formentlig fordi be-stemte typer af litteratur, fx forskningsartikler, formodes per definition at være på et højere niveau end fx lærebøger. Eksperterne bemærker den forholdsvis høje andel af dansksprogede lærebøger og tilsvarende mindre nordisk og engelsksproget litteratur, primærforskning og forskning fra andre lande.
Figur 3.9 viser fordelingen af eksperternes vurderinger i forhold til fordelingen mellem forskellige typer litteratur. I 39 % af vurderingerne vurderer eksperterne, at fordelingen af litteraturtyper i høj grad svarer til fordelingen i hjemlandet. I 44 % af vurderingerne gælder dette i nogen grad og i 17 % i mindre grad.
FIGUR 3.9
Fordeling mellem litteraturtyper, fordelt på eksperternes hjemlande
I hvilken grad svarer fordelingen mellem forskellige typer litteratur (jf. kategoriseringen af litteraturen på listen) til fordelingen af forskellige typer litteratur på pædagoguddannelser på bachelorniveau i dit hjemland?
Kilde: Vurderinger fra svenske og norske eksperter indhentet af EVA.
Note: n = antallet af litteraturlister, som eksperter fra det pågældende land har vurderet.
Flere eksperter nævner, at der på den danske uddannelse lader til at være større variation i typer af litteratur, idet der bl.a. inddrages forskellige medietyper og aktuelle debatter. Eksperterne mener dog også, at der på især de svenske, men også de norske uddannelser, lægges større vægt på, at de studerende skal læse forskningslitteratur.
Det er en omfattende litteraturliste, men vanskelig å vurdere om det forventes, at studentene skal ha innsikt i det hele, eller om det også er tilleggslitteraturen, som her presenteres.
Litteraturen speiler bredden i pedagogutdannelsen, men en fare er, det blir lite dybdekunnskap. Forskningslitteraturen er i mindre grad representert, og det er mindre internasjonale perspektiver. Lærebøkene er hovedmaterialet, noe som kan være en svakhet i forhold til studentenes mer kritiske perspektiver. Lærebøker har en tendens til å bli mer normative enn forskningsartikler.
Norsk ekspert, skole- og fritidspædagogik; vurdering: I høj grad
Figur 3.10 viser fordelingen af eksperternes vurderinger i forhold til litteraturniveauet
sammenlignet med Sverige og Norge. I 14 % af vurderingerne vurderer eksperterne, at uddannel-sens litteratur er noget over niveauet i ekspertens eget hjemland. 56 % af vurderingerne lyder, at uddannelsens litteratur er nogenlunde på niveau, 17 % noget under niveau og 14 % klart under ni-veau sammenlignet med i ekspertens hjemland.
39 % 39 % 39 %
50 % 39 %
44 %
11 % 22 %
17 %
Norge (n=18) Sverige (n=18) Samlet (n=36)
I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
Ekspertvurdering af fagligt niveau på pædagoguddannelsen Vurdering af litteraturlister
Danmarks Evalueringsinstitut 58
FIGUR 3.10