Vurdering af påvirkninger

Tabel 8-5 giver en oversigt over i hvilke faser, der kan potentielt kan forventes en påvirkning fra råstof- og materialeforbrug samt affaldsgenerering.

Tabel 8-5 Faser, hvor råstof- og materialeforbrug samt affaldsgenerering potentielt har betydning. De enkelte potentielle påvirkninger er uddybet i teksten i det følgen-de.

Potentielle påvirkninger Anlægsfasen Driftsfasen Demonteringsfase

Råstoffer, sand X

Råstoffer, metaller X

Affald, kabellægning m.m. X X

Affald fra drift X

Udbygning af øvrige stationer X X X

Ny station X X X

8.5.1 Anlægsfasen

Råstoffer, sand Den samlede mængde sand for henholdsvis forslag A (43.320 m³), forslag B Nord (46.132 m³) og forslag B Syd (45.638 m³) udgør ca. 0, 2 % af den samlede ind-vundne mængde sand på land i Danmark per år, så i et nationalt perspektiv vurde-res påvirkningen uanset forslag at være ubetydelig.

I et lokalt perspektiv vil påvirkningen kunne være moderat, men vurderes at blive reguleret i forbindelse med de konkrete tilladelser til råstofgravning.

Råstoffer metaller For kablerne på den samlede strækning er der estimeret et materialeforbrug, som omfatter i alt mellem 4.813 og 5.117 ton aluminium og polyætylen, dvs. mellem ca.

2.400 og 2.560 ton af hver af de to materialer. Mængden af kobber i afskærmnin-gen vurderes ubetydelig i forhold til en potentiel påvirkning.

Der produceres hverken aluminium eller polyætylen i Danmark, og så vidt vides produceres der heller ikke højspændingskabler i Danmark, men dog elkabler med tilsvarende opbygning til lavere spændinger.

Under ovenstående forudsætninger vil der i alt skulle anvendes mellem 2.400 og 2.560 ton aluminium til hele projektet. Denne mængde svarer til knapt 1 % af den mængde aluminium, der på årsbasis importeres til Danmark som bauxit eller andre aluminiumsholdige metaller (hvoraf ca. 2/3 rexporteres igen, formentligt primært som færdigvarer), Danmarks Statistik, 2015 (2013 data). Aluminium er ikke på ver-densplan en begrænset ressource. Ud fra et ressourcesynspunkt er nærværende projekts påvirkning som følge af anvendelsen af aluminium i kablerne således ube-tydelig.

Fremstilling af aluminium er meget energikrævende, hvilket potentielt kan have betydning for den relative CO₂ emission som følge af anvendelsen af aluminium.

Produktionen af 1 ton aluminium forbrugt i Europa betyder i alt 8,75 ton CO₂-ækvivalenter, hvortil kommer knapt 250 kg CO₂-ækvivalenter til produktion af kab-let, i alt ca. 9 ton CO₂ ækvivalenter European Aluminium Association, 2013).

Produktionen af den samlede mængde aluminium til kablerne kan således estime-res til mellem ca. 21.600 og 23.050 ton CO₂. En dansk indbygger havde ifølge Energistyrelsen en årlig CO₂ emission på 7,6 ton i 2013 (seneste opgørelse). Den beregnede emission for produktion af den anvendte mængde aluminium svarer således til emissionen fra mellem 2.850 og 3.030 borgere i Danmark, altså under 1 promille af den samlede befolkning i Danmark. Påvirkningen må således opfattes som ubetydelig

Det er ikke muligt at foretage en ressourcemæssig sammenligning for PEX materi-alet, da der ikke foreligger statistik for den danske import af plastmaterialer. Det kan dog oplyses, at importen af "Øvrige produkter hovedsagelig fra fossil energi i 2013" udgjorde godt 1,6 mio. ton, hvoraf godt 40 % blev eksporteret igen (Dan-marks Statistik, 2015). Importen af PE eller PEX til kablerne må vurderes at udgøre en begrænset del af importen af plastprodukter til andet formål

Fremstillingen af polyætylenen til kapperne til kablerne samt selve ekstruderingen i forbindelse med produktionen af kablerne kræver ca. 2 ton CO₂ per produceret ton kabel. For nærværende projekt vil det således betyde en emission på mellem 4.800 og 5.120 ton CO₂. Lægges dette til produktionen af aluminium bliver den samlede emission til produktion af kablerne på mellem 26.480 og 28.150 ton CO₂. I person ækvivalenter svarer dette stadigt til under 1 promille af den samlede be-folkning i Danmark. Påvirkningen må således opfattes som ubetydelig

Stationer Ved etablering af en ny station, enten Bjæverskov Vest eller Tolstrup Gårde, skal der anvendes 3.500 m³ råjord, som antages tilvejebragt lokalt, samt 1.800 m³ grus, som forventes at blive tilført fra lokale råstofgrave. Derudover skal der anvendes 1.250 m³ in-situ beton, 35 ton armeringsstål samt 80 ton galvaniseret stål.

Udbygningen af de eksisterende stationer antages at kræve begrænsede jordar-bejder og meget små mængder af supplerende råstoffer.

Samlet er der tale om begrænsede mængder, hvorfor påvirkningen kan forventes at være ubetydelig.

Affald I anlægsfasen genereres blandet affald både ved lægning af kabler og ved nybygning og udbygningen af stationerne. Dette affald bortskaffes i overensstem-melse med den enkelte kommunes regulativ for erhvervsaffald, og derfor vurderes en påvirkningen at være ubetydelig.

8.5.2 Driftsfasen

På kabelstrækningerne vil der ikke være påvirkninger i forhold til råstoffer eller af-fald.

På stationen ved enten Tolstrup Gårde eller Bjæverskov vil der genereres affald.

Dette affald bortskaffes i overensstemmelse med Køge Kommunes Regulativ for erhvervsaffald og en eventuel påvirkning vurderes at være ubetydelig.

Affaldsmængder fra stationerne ved Ishøj og Hovegård forventes at være stort set uændrede i forhold til i dag og det vil derfor fortsat håndteres, som i dag og uden en betydelig påvirkning.

8.5.3 Demonteringsfasen

I demonteringsfasen skal mellem 2.400 og 2.560 ton af henholdsvis aluminium og polyætylen bortskaffes samt mindre mængder beton og stål fra stationerne. Bort-skaffelsen af dette affald skal ske som beskrevet i 8.1.6.

Bortskaffelsen af kablerne skal som nævnt ske til en Indsamler/modtageanlæg, som er registeret i Affaldsregisteret til at modtage kabelaffald, jf. bekendtgørelsen om Affaldsregisteret og om godkendelse som indsamlingsvirksomhed. Ved be-handlingen af kabelaffaldet skal det tilstræbes, at der sker så stor en grad af gen-anvendelse af materialerne som muligt. Antages det, at ca. 80 % af aluminiummet genanvendes vil det betyde en CO₂ besparelse på mellem 7.680 og 8.200 ton (ba-seret på data fra affald Danmark fra 2010).

Det antages, at PEX materialet ikke genanvendes, men forbrændes i forbindelse med genanvendelsen af aluminiummet. Dette vil betyde en CO₂ emission på mel-lem 2.640 og 2.820 ton, såfremt der ikke sker en udnyttelse af den producerede energi (Defra, 2006). Hvis der er energiudnyttelse, vil det forventeligt betyde en besparelse i den samlede CO₂ emission, dog stærkt afhængigt af, i hvilket land behandlingen foregår, og hvilke fossile brændsler der konkret erstattes.

Ved demonteringen af stationerne skal affaldet behandles som beskrevet i 8.1.6.

Mængderne vurderes at være begrænsede, hvorfor påvirkningen også vil være det.

8.5.4 Afværgeforanstaltninger

På grundlag af ovenstående vurdering forventes der ikke at være behov for afvær-geforanstaltninger.