• Ingen resultater fundet

Vigtigheden af valide måleredskaber

In document Håndbog for sociale tilbud (Sider 78-82)

En anden udfordring i arbejdet med resultatbaseret styring er at anvende de rette måleredskaber, når der skal måles på de formulerede mål.

Det er lettere sagt end gjort at udvikle valide måleredskaber. For det første er det væsentligt at tilbuddene (kan) forpligtes på og kobles til de strategiske mål, således at der indsamles viden om de borgereffekter, som skabes i arbejdet heni-mod de strategiske mål. For det andet er det centralt, at disse borgereffekter bliver dokumenteret og formidlet på en måde, der muliggør en fremtidig bedre og mere præcis understøttende virksomhed fra den kommunale myndighed.

Her er de mange målgrupper på det sociale område en udfordring i forhold til at anvende et ensartet evalueringsinstrument. Samtidig kan ambitionen om at prioritere borgermåling vise sig særlig svær over for enkelte målgrupper, der fx ikke kan kommunikere pga. handicap eller alder. Her vil det give mening at prioritere evalueringsinstrumenter på tværs af tilbud og kommuner, så det er den konkrete målgruppes karakter, der bestemmer evalueringsinstrumentet og ikke et hensyn til kommunens dokumentationspraksis. Det vil netop medføre en mulighed for at indsamle systematisk viden om den konkrete målgruppe.

Nogle kommuner anvender fx et resultatdokumentationssystem, der er baseret på myndigheds og udføreres vurderinger af borgernes udvikling. Dette skaber nok et ensartet system, men uden mulighed for at sige noget ’objektivt’ om borgernes udvikling, ligesom erfaringer viser, at der meget let sniger sig andre ikke-borgerspecifikke hensyn ind i dokumentationsarbejdet. Det bliver således et meget ”lukket” system, der ikke kan bruges uden for kommunen og myndig-heden selv. En anden ulempe er, at det svækker mulighederne for læring lokalt, da dokumentationen ofte bliver meget generel og overordnet, fordi den skal dække mange forskellige (sub)målgrupper.

at udvælge og argumentere for, hvilket måleinstrument de ønsker at anvende.

Samtidig kan kommunen og myndigheden også stille krav om, at det så vidt muligt skal undgås at udvikle nye redskaber. I stedet bør kommunen og myndig-heden støtte tilbuddene i at udvælge allerede udviklede og validerede redskaber, der egner sig til den konkrete målgruppe, og som vi ved rent faktisk indfanger de centrale dimensioner i borgerens udvikling. Dette kan i nogle tilfælde inde-bære, at redskabet skal oversættes fra engelsk. Kommunen og myndigheden bør i sådanne tilfælde støtte tilbuddene i udvælgelsen af redskaber, evt. oversættelse og redskabernes implementering (fx Self-efficacy Scale eller Strengths and Dif-ficulties Questionnaire (SDQ) – se figur 20). Endelig er det helt centralt for et bæredygtigt resultatdokumentationsredskab, at der gennemføres før- og efter-målinger af borgerens tilstand på det konkrete område, en indsats er rettet mod.

En øget anvendelse af validerede måleinstrumenter har flere klare fordele:

Måleinstrumentet er udviklet til målgruppen, hvilket gør det mere konkret og relevant at bruge i læringssammenhænge for det enkelte tilbud. Dette understøt-tes af, at et tilbud vil kunne sammenligne sin målgruppe (og dennes udvikling) med andre tilbud, der anvender samme måleredskab. Måleredskaberne indehol-der ofte borgerbesvarelser. I nogle tilfælde er måleredskaberne alene baseret på borgerbesvarelser. Erfaringer viser, at sådanne data er en absolut mangelvare i dokumentationen på det sociale område i dag.

Mange måleredskaber har klare instrukser til besvarelsesproceduren og i mange tilfælde tilbydes der også træning heri, og hvis ikke er det en opgave, som kom-munen og myndigheden med fordel kan støtte tilbuddene i. Dette kan også være med til at understøtte den praktiske organisering (implementering) af målered-skabet, ligesom det vil være med at sikre valide målinger.

Der skal indsamles gode data på det sociale område

I dag er størstedelen af den forskning, der handler om det sociale område foku-seret på ’input’- og ’output’-siden. Det hænger sammen med, at der ikke findes systematisk opgjorte data om borgereffekter på aggregeret niveau. Hvis viden om indsatser i højere grad bliver genereret på baggrund af målgruppespecifikke målinger, vil det åbne mulighed for øget læring på tværs af tilbuddene, der ar-bejder med de samme målgrupper.

Ud over at tilbyde øget læring vil en øget anvendelse af sådanne redskaber også give kommunen og myndigheden bedre data til at analysere effekterne af den sociale indsats. Ulempen kan umiddelbart være, set fra et myndighedsperspek-tiv, at karakteren af data bliver mere forskelligartet, end hvad der opleves med en bred resultatdokumentation. Det kan være nødvendigt at arbejde med en kulturændring i forhold til en systematisk brug af den indsamlede viden. De forskelligartede data er netop ikke forskelligartede inden for hver af grupperne i socialområdets meget brede målgruppeprofil, men udtryk for valide målinger tilpasset den specifikke målgruppe.

Kommunen og myndigheden kan også understøtte tilbuddene ved at stille it-understøttelse af målingerne til rådighed. I mange tilfælde vil almene spørge-skemasystemer formentlig kunne anvendes.

Afslutning

Det er håbet, at dette kapitel har givet inspiration til, hvordan man som myn-dighed kan understøtte arbejdet med resultatdokumentation i de kommunale og private tilbud. Du kan læse mere i KORAs rapport Review af resultatbaseret styring (2016). Her vil du blandt andet kunne læse mere om nedenstående anbe-falinger til et sammenhængende arbejde med resultatdokumentation:

1. At kommuner og myndighed tilstræber at skabe en passende balance mellem en klassisk styringslogik (top-down) med fokus på kontrol på den ene side og så muligheden for at anvende resultatdokumentation som udgangspunkt for læring i tilbuddene som det primære formål (bottom-up) på den anden side.

2. At det tilstræbes, at der skabes et resultatdokumentations- og evalueringssy-stem, hvor læring systematisk foregår mellem de enkelte tilbud og på tværs af flere enheder og niveauer, såsom forvaltningen og private leverandører.

3. At der så vidt muligt skabes rum for læring på tværs af tilbuddene.

4. At kommuner og myndighed skal bidrage til at håndtere de kompetence-udfordringer, der kan være i tilbuddene i forhold til at analysere data og anvende valide måleredskaber.

5. At det tilstræbes, at der sker en dialog mellem tilbud og myndighed/forvalt-ning samt en systematisk feedback og opfølgmyndighed/forvalt-ning på tilbuddenes opnåede resultater.

6. At resultatdokumentationen integreres med ledelsesinformationssystemer i kommunerne.

Kapitel 9

In document Håndbog for sociale tilbud (Sider 78-82)