(Riimbrev.) Den 11te Mai 1S3I.
^or circa fjorten Dage siden Blev, som jeg mindes, en Accord, En Plan at drive Tiden bort Og ligeledes os med Tiden, Til Modenhed saa godt som bragt Iblandt en Deel af vore Venner;
En Plan, som Deres ringe Tjener Formoder staaer endnn ved Magt;
En Plan, hvis Hensigt var at hente En Smule Moerskab, kan jeg troe, Hos de beundrede, bekjendte
Beridere paa Norrebro.
Til Planen horte samme Gang, Ved denne Lejlighed at vise M i s s J u l i e m e d s a m t L n i s e Bemeldte Divertissement,
Hvis de ved Sundhed var' og Krcrfter, Og Veiret ellers var derefter.
Idag er Veiret smukt og klart;
Det mylrer over hele Staden
Af Folk, der gaae en Tour paa Gaden.
Jeg var paa Volden; der var rart!
I Foraarslnften Trceet neier Med ganske fnfle Blade paa, Og under Volden Koner gaae, Der raabe snovlende med Reier;
Og Luften er saa deilig blaa, Og Solen skinner som den pleier.
Og Blcrsten^bloeser, paa min ?Ere!
Som om den blccste kun for Spog, Og hvidsker til Euhver: „Besog Idag Beriderne, min Kjcrre!"
I5i>
Naa, gode 5?erre! stal dct vcere?
Kan De gaae ud med os, ifald Der i det Hele vandres stal?
Og vil De, sa't, at Sagen kom Til Redelighed, som jeg venter, Mig give da et Vink derom?
— Men gjor blot ingen Complimenter!
Jeg troeffes, som jeg sknlde troe, Idag imellem Tolv og To.
— Til Slutning vil jeg blot beflnve Hvad Tronppen har bestemt at give.
Forst rider En som Cendrillon Og trommer paa et Slags Gongon Og synger til saa smukt som Nogen:
„ J e g l e v e r s t i l l e , i n d g e t o g e n . "
(Men, som naturligt, ei paa Daust Og med fortvivlede Hiater;
Ak uei! paa Norrebroes Theater Er Alting propert, ftint og franfl.)
151
— C» sidder baglcends paa en Hest Foruden allermindste Plumpen Og troer, ar Hov'det paa haus Hest Er, Nied Nespect at sige... Halen.
Eu Audeu som Dragon siankerer Og praler, bander, erereerer, Og bliver as en Flafte Viin Et Slags epicurccift Sviin, Iudtil han endeligt tillnkke
?ls.Hesteu salder dod omkuld, Som om han ordentligt rar fuld;
Et overmaade kunstigt Sk»kke!
(Herved bemærkes bor en nin Moral, som dette Stykke gi'.'ei:
E n f r a n s k D r a g o n , d e r t o r s t e r , b l l v e c Neruust af een Bouteillc Viin;
Mcerk oel: af een. Naar man er jndsk, Og i Scrrdelcshed Dragoner,
Saa kan man drikke som en Tndff.
Hos vore nordiste Nationer Er nemlig Drankeren lidt gridst Og brnger mere til en Pidft.)
152
Paa samme Sted man og kan faac En at see, der ligger stille, Imedens den behandles ilde Og sparkes, knibes, trcrdes paa.
I vore revolntkonaire, Rebelske Tider, da man la'er Sig nodig trcede paa, min Fa'er!
Kan denne Hest blandt Heste vcrre Et tydeligt Eremxvl
.hvordan et Folk stal la'e sig flaae.
Man ydermere fsaer- at j>klk En stjonne rnssist-polst Bataille Og — noget stjonnere maastee — En Dame med en rnssist Taille.
Med hoie Fjedre paa sm 5?at, Og klcrdt i Floil og Guldgaloner Og noget stramme Permissioner, Hnn galopperer som besat.
Ak, med et evigt Smiil om Munden (5?nn er jo lsnnet for at lee) Hnn pidster Hesten, stal De see, Og, gal i 5^ovedet igrnnden, Hnn striger sit: ^IIvs! ulles?
15»
Og endeligt l'emcrrkes kan En Amor uden Pilekogger, En Venus med forlorne Lokker, En skjonne Coesar, en Vulcan, Der allcnfals er halt som han;
En Hund, der steges, men ei doer, Nei, lober siden om og gjoer;
En Mand med et vatteret Bri'st, Der skriger med gevaltig Rost:
og ^este? töte Iileu? og ssci-e?
Og Piuedod? og... jo, jeg takker?
Og endeligt en Leanne
Med Skjold og Svcrrd og en Trompeter.
— Og alle disse Rariteter Man saaer at see for fire Mark?
Ifald De jnst ei troesser Alt Saaledes som jeg har fortalt, Saa lad det tröste Dem, min Herre!
Jeg knnde have loiet vcerre.
Og hermed Punctum! Gud befalt!
— Hils med et Kys fra mig de smukke
I.Vt
Smaapiger, jeg forlede» saae I Aminestue», hvor de laae Hver i sin nette lille Vugge.
— Hils begge Deres Pigers Tante (Forstaae Lonise, den cbarmante) Og endeligt, da det er vist, At hvad man lcrnge vil beskue, Det gjemmer man til allersidst, HilS Deres lille, sode Frne!
(Jeg siger sod — bliv ikke stodr;
Thi jeg en Elfter er as Sodt.) Hils hende, hun maa ikke vredes Paa dette Galoppade-Brev.
A k , P e n n e n i i l t e , m e n s j e g s t r e v , Jeg veed ei rigtigt selv hvorledes.
Gavescene om Natten.
(Decimer.")
Ält er stille. Maaueu taster Lauge Skygger ud fra Huset.
Taus og kjoerlighedsl'eruset, Elfkte! til Diu Dor jeg haster.
— Tys! eu Flok af Sviregaster Op ad Gaden drukue gyuge Og forsamles i en Klynge Udenfor Restauratenren.
5?or? nu buldre de paa Dvreu!
Hvor de huje, hvor de synge?
' Navnet paa en VerSform. l?vis Mechanisme kan sees af Ovensiaaende.
i n ; De er' gale'. Hvor de tromme Snart paa Dören, snart paa Nnden!
Knak! der sprang de»? — Hvilken Tnden?
Jeg vil skjule mig heromme.
Vcrgterne fra Hjoruet komme:
„5?er er nok Maleficanter;
S t o p h a m ! " — D e r e r f l e e r D r a b a n t e r ; Hvor de raabe, hvor de pibe!
Kan de faae dem? — To de gribe.
— Ja, nn er' de Arrestanter.
Elstte! var den dnnkle Gade En af Nomas snccvre Gyder, Hvor saa tidt en Guitar lyder, Sang jeg Dig en Serenade.
.Her forliebte Folk er glade, Naar en Vwgter nden Stndsen Seer dem gaae med Kindens Blussen Om paa Gaden som fra Sandser.
— Der er En! See kun, han standser, Mens han letter paa Kabudsen.
» » »
1.',7
Elskte! kold vg trist er Natte»;
Gjennem Luften Toner fficrre, Der endmeer mit Tungsind ncere — Fy for Fanden! det er Katten!
— See, jeg vifter Dig med Hatten Mit Godnat! Sov sodt, Dn Sode!
Dremmens Vinger, floielsblode, Vifte til Dig mine Tanker, Hvad der i mit Hjerte banker, Hvad i Snkket sagte dode!
Sommergjwkken.
(Rnmbrev.)
^??ed disse Vers, der flagre Paa Musers Vinger nd, Jeg sender Dig, min fagre
Niece, Brev og Bnd.
Jeg seer, Din Pen er blevet Fortrolig med Dit Blcek;
Hav Tak, at Du har skrevet Sg at Dn midt i Brevet
Har lagt en Sommergjak.
Ved disse Vers, der viftes Langt over Havet hen, Din Gj^k, min Thea, stiftes.
Mod en fra mig lgjeii.
15!»
Til Randers op sig vover Min Tankes Sommergjcrk, En Skipper lig, der over De nyligt frosne Vover
Forsoger Farten kicvk.
» « »
Min Mnsa, der er bange, Naar Lniten falder raa, Cr oeconom »led Sange,
Mens Vinteren staaer paa.
Men lad blot Solen na'rmc Sig Jorden et Minnt, Saa vil hnn ud at svcerme, Og saa skal jeg besk><?rme
Den lille fine Glnt.
Ifald min Mnsa bliver Paa denne Tonr lidt mat Af overvættes Iver,
Du vredes ei, min Skat!
NA»
Hvis Dlgtct falder vandet, Det ei Dig volde Skrcck!
Er det ei godt til andet, Det gjcelder dog paa Landet
Som liden Sommergjcek.
— Blandt Alting, der os blcender Med daarligt Haab en Tid;
Blandt alle falfle Venner, Til hvem jeg fcrsted' Lid;
Isoer blandt alle Gjcekke Jeg lider ikkun den, Som Dn, min Kj«ledcrgge'.
Har sundet paa at lcegge I Brevet til Din Ven.
* » *
Thi den er Jordens sode, Dens forstefodte Bliv;
I benne Blomst vi mode Dens forste Spoer af Lcv.
Ja, denne Gjcek bebnder En mnnter, liflig Vaar, Uagtet Stormen tuder Oin Bondens frosne Ruder
Og fyger ind hans Gaard.
5 5 5 I den et Haab fornemmes,
Der qvceger med sin Rost;
Et Haab, der ei beffjcemmes, Et Haab om Vaarens Lyst.
Ja, Sommergj«kken lover En deilig Blomsterflor Og klare, selvblaae Vov«r Og Solei» ndgydt over
Den foraarsgronne Jord.
5 5 5 I Sommcrgioeklen speger
Naturen med sin Ven.
En Skjemt, den siden sogcr At gjore god igjen;
N
1(!2 En Pige lig, der gjcekker
Sin Elsker med et Kys, Paaskromt ham Mnnden rcrkker, Men siden tusind locgger
Til det, hun neegted' nys.
— I , saure, lyse Klokker, Der pryde smukt vor Jord Med tyude, bloude Lokker,
Paa Eder fast jeg troer.
I atter fra mig ile, Og ere dog miu Trost;
I gjcekke mig, men smile:
„Vor Digter snart skal hvile Vcd Vaarens fulde Bryst!"
?<>::
Slaget paa Nheven.
(Fremsagt af Mad. Wcxschall paa Hr. Rosenkildes Aftenunderholdning den 1ste April 1832.)
Äel elsker jeg hoit, o Danmark! Din Kyst, Der smiler med Bakker og Sletter,
Din Mark, der dufter i Sommer og Host, Og Skoven med Fuglens floitende Rost Og Lundenes kjolige Ncrtter.
Dog tykkes mig fast, Dit udstrakte Hav Med ilende, blaalige Vaude
57ar snart paa min Kjcerlighed storre Krav, End selv Dine grouiieiide Strande.
5 5 « I mangt et Nige kan Hav og Soe Gaac ind mellem enkelte Dele:
I Dannemark ligger der Oe ved Oe;
Dem alle forbinder den faenende Soe Og danner dem forst til et Hele.
11»
Ui4 Utalligr Stjerner tages l Favn As een og den samme Himmel:
Vor Himmel er Havet; fra Havn til Havn Dmringer det Pernes Vrimmel.
Vel crrer og agter jeg hoit Enhver, Der soger med Kraft at virke,
Hvad enten han drager et blinkende Svcrrd I Krigen, etter i boglig Fcrrd
For Sandheds nsynlige Kirke.
Dog tykkes mig fast, den dristige Mand, Der, selv naar hans Ankertong briste, Bevarer sit Mod paa et oprort Vand, Han vover lidt meer end de Fleste.
« » «
Vel veed jeg, at Seiercns dnftende Krands Uvisnelig smykker de Kjcekke,
Der stred for Dannemarks ?Ere tillands;
Ja, jeg benndrer den menige Mands Bedrift i den flnttede Ncekke.
Jeg veed, at Soen i Bngt og Havn Stal svinde som Dng, forinden
?l»5 Vi glemme Daniel Ranhaus Navn Og Heltens Seir over Fjenden.
* » »
Og dog, imedens jeg mi!»ter flaaer Med Plektret de lyriske Strenge, Fast uvilkaarligt min Tanke gaaer
Og dvcrler paa Havet, blandt Master og Raa' Og mellem de tjcrrede Drenge.
Naar .Havet hviler i kongelig Pragt Og glider med langlige Bolger, Da ligger deri en nncrvnelig Magt, Som Dansken aldrig fordolger.
Og naar der kjcrmpes tilsoes et Slag, Da driver det mig til at sjunge, Om Seieren under et uplettet Flag, Om Skibenes Gang og Kanonernes Brag, Mens Bolgerne rulle saa tuuge.
Og Vinden, der snser i bngede Seil, Og Skriget og Dampen og Braget, Og Skummet ved Skibenes Agterspejl Begejstrer mig boit for Slaget.
um
Hvad traniger en Seir paa det faste Land Til Mindet i Digterens Sange?
Paa Landet gaaer Nygtet fra Mand til Mand, Og Bantastene reifes paastand,
Og rnndt Tr-ophceerne prange.
Og afbrcrndte Broer, en omhugget Stev, Og Bakker og Sletter og Grnnde, Og Bonden, der griber paany sin Plov, Er tusind fortællende Mnnde.
ch ^ ^ Men Havet er tanst. 5pvor Slaget stod Der sknnime de brnsende Vover.
5700 kjender det Sted, som Kjolen forlod ? .Hvo aner i Strommen det udoste Blod, Naar Bvlgerne ilylle derover?
Ja, Havet ssriver med flygtig Skrift;
Det er for stolt til at bcrre
En Bantasteen om en Seiers-Bedriit, Der knnde forkynde dets ^Ere.
I «7
Meli — ndfterter ond den rullende Soe 5?iin Seier, den hjalp til at vinde,
D e n h a v e r d e n S k j e b n e , d e n a l d r i g s k a l d o c ; * For Seieren paa den rnllende Soe
Er Menneskets Bryst et Minde.
Og er end et vcerdigt Stos for et Digt En Kamp paa Sletten og Heden,
Jeg synger — og tykkes, det er min Pligt — Jeg synger om Slaget paa Rheden.
Faa Timer endnn — da stiger paaim Af Natten paa Morgenens Strimer 5?iin anden April, hvis evige Ry I Dannemark roekker fra Bn til By, Hiin Kamps mcrrkvcrrdige Timer.
5?iin Dag, hvor der kjocmpedes Mand for Mand Mod Fjendernes vrimlende Flokke,
Og danske Grcrvlingehilnde bred an Alt med den engelske Dogge.
Sorterup.
Da faae mau, et Blokskib, fuldt af Brest, Kan stride med Orlogsfregatter.
Thi, dcekkes det af ct Menneske-Brnst, Der aander med Scierens heieste Lyst, Da meder det Vold med Latter.
Og Kainpen raste — hiint Fartei stod En Smule paagrnud — kan ei ncegtes?
Hvad siger det mere? Naar Grnnden er god, Saa staaer man fast, naar der foegtes.
— Faa Timer endnu — da stiger igjen Af Natten Skjcertorsdag-Morgen;
Og Bolgen, der rnller i Kongedyb hen, Fortcrller om mangen en falden Ven, Der favnes i Hytten og Borgen.
Det flydende .Hav er knn daarligt tjent Med Minder for Evigheden;
Men her i vort Bryst er et Gravmonument, Der vidner om Slaget paa Rheden.
M a t u r e n o g N u n l t c n .
(Anden Afdeling.)
Forste Afdeling af dette didactiske Digt findes indrykket i „Anonym Nytaarsgave for Som hiin snskes ogsaa Fortsocttelfen anbefalet til mine gunstige Loesere og Lcrserinder.
Äen ucrste Aften traf jeg min Veninde Paa hendes Pndlings-Bcrnk, et venligt Sted, Der laae i Lye af nogle hoie Linde
Og saae til et Partie af Stranden ned.
57»» sad og syede paa e» Morgendragt Og gav ei Agt,
Fordybet i sit Arbeid, paa mit Komme.
Jeg tav og satte mig i Stilhed hen, Til hendes Arbejdstid omtrent var omme.
Da saae h»n op. „O, er det Dig, min Ven'.
Det var ei langt derfra, jeg havde hentet Dig ned til mig, saa lcrnge har jeg ventet.
Httsk paa hvad D» har lovet mig. Dn vilde Vor U»derhold»ing fra igaar fornye.
Begynd, min Ven! for det er rigtigt silde."
Og dermed blev hnn rigtigt ved at — syr.
Jeg frygter — sagde jeg saa mildt jeg knnde -Dit Syetoi distraherer....
„Ingenlunde;
Jeg passer paa."
Jeg mener blot, at Du....
„Ak, nei! jeg horer efter, troe mig nu!
Mechanist forer Fingeren min Naal, ImedenS jeg forfolger uden Hinder Og ngeneert min Tanke til dens Maal.
Ja, ved mit Arbeit» selv min Tcrnkning rinder:
Min Sjcrl erhverver Ro og binder
Det Nye med Lethed til de crldre Minder."
O, tie? — jeg udbrod — Mod en Advoeat, Der saa veltalende som Du plaiderer,
Og med Din Stemmes Vellyd, disputerer ForgjceveS selv den viseste Socrat.
Sye da i GudS Navn! Men ifald det hk'ndes
— O g H e r r e g n d ! d e t k a n j o s t e e — a t D u , Naar YErmerne, der swtteS ind, stal vendeS, O g T r a a d e u , s o m D n s y e r m e d , g a a e r i t u ,
Aldeles slipper Traaden i en Scrtning:
Saa maa Du sige mig det lidt forhen.
„Godt — smulte hnn — )eg stal, min Ven I saa Fald hoste til Din Efterretning.
Men paa den anden Side, hvis jeg sknlde, Tiltrods for min Opmcerksomhed, et Sted Ei folge Dine Tankers Flngt tilsnlde, Saa venter Dn jo lidt og ta'er mig med?^
5?vor kan Dn sporge! Mine Tanker vinde Inft derved en Betydning for mig selv,
At jeg har verlet dem med Dig, Veninde!
Thi Tankerne kan lignes med en Elv, Der strommer i en anden ud, men vinder I Styrke, stjondt det synes, den forsvinder.
Ved denne Sammensmelten, ved at gaae Med storre Hurtighed og Styrke paa En Vei, den fcelleds Virksomhed har banet, Og ved at folge med hverandre, naae Forenet Strommene til Oceanet.
Saaledes ogsaa Tankerne: de vmde I Styrke »aar de synes at forsvinde.
174
— Som tvende Stromme har vi hidtil sogt, Hver fra sit eget Udgangspunkt, at modes.
Dit Oie ved Natnrens Mangler stedes;
Dens Verling skaffede Dig Tvivl og Frygt, Der med Beundring for Momentet bredes.
Men jeg har viist, Naturens Liv gaaer ud I a l s i u E n d e l i g h e d s - F o r m f r a G u d ,
O g a t i h a m d e n s k a l , v e d K n n s t e n s B u d , Forherliges og atter fedes.
Naturen maa gaae uuder; deu maa fattes Z al sin Mangelfuldhed; deu maa ftaae For vor Betragtning nbestemt og raa, Og ved dens Verling maa vort Gie mattes, For at den gjenfodt ud fra Gud kan gaae Og i sin Endelighed luttret stige
Fornyet, omskabt frem i Knnstens Rige.
I al Natnr, min venlige Veninde?
I Alt, der aander Liv, er Spiren lagt Til Undergangen af den skjenne Pragt, Som vi momentviis i dets Tilvcrr finde.
Og Skyens Purpurraude, Hav og Luft, Og Træets stolte Kroue, Blomstens Duft,
Og Stonncnö Snk l runge Bolgers Brusen, Og Lærkens Trille, Nattergalens Slag, Og Vestenvindens inatte Susen Blandt Trcrerne den lummervarme Dag.-Alt aander, dufter, vaager eller blunder, Og virker og er til sor at gaae under.
I stig ForgjKugeligheds-Verden hefter Bekymret Grandffereu sit Blik
Paa Mennesket, hvis Sjcrl og Legem fik Af Skaberen de ypperligste Krcefter.
Folg mig, min Tankes bly Ledsagerinde!
En Stund, imens jeg dvcrler ved det Forste, Det Ypperste, mit Oies Flugt kan finde, Og i Naturens Gradation det Storste.
Med Livets friske Vceld,
Med det fuldendteste System Organer Det parrer sin udpdelige Sjcel Og lcegger dristigt grccndselose Planer.
Hvor er en Skranke,
Der hcemmed dets Besintning og dets Mod?
5?vor hviled' end dets hvilelose Tanke?
Ja selv hvor lidet standsede dets Fod?
17« Det Leveude med Dodens Grcrndseffiel, Haus Virksomhed, hans friske Liv forkuer;
177
Imens jeg talte, havde nun Pauline Opmærksomt lyttet, lagt sit Sytoi hen, Og sagde nu med sky, betaget Mine Og sagte Stemme.- „Nei, min Ven!
Dn stildrer altfor siccrkt. Fra disse Trcrk Jeg vender mig med Angst og Skrcrk."
Betragteren en stor Fortrostning henter:
At Dissonanzen, vi sortccres i,
ITtt
Vi talte sidst om Knnstenö Forbold lil Naturen. Men iafte», hvis Du v»l, Vi holde ncrrmest os til Poesien Og Menn eske-Natnren, til 5^iin dybe Gaades verelrige Spil, .hvori jeg nys. har viist Disharmonien.
Vi vil betragte ncrrmere den Maade, .hvorpaa den loser denne store Gaade.
Det Stof, der altsaa hcr blev overladt Til Digteren, er Mennesket, hiint svage Forunderlige Vcrsen, sammensat
Af Kjcrmpen med sig selv i trange, tunge Dage Af en Begeistring, ak! der strider mat
Imellem 5?agb og Tvivl og Nod og Plage;
5?iin Drommer om det Evige, hiin kjcrkke Betvinger af et opbragt Element,
.hiint Vcrsen, hvem en natlig Lyd kan skrcrkke, Hiin arme Descendent
Af Jordens Viismcrnd og af Jordens — Gjcrkk Det forste Spvrgsmaal, der os standser, Er sagtens dette: Skal en Digter selv, Lig Draaben i en strid og hastig Elv, Sig lade rive hen med sine Sandser
Af dette Syn, hans Pen I Digtet giver os igjen?
„Han stal vel ikke — sagde min Veninde;
Hvis han vil male sanddrn, bor han staae Lidt udenfor det Syn, han stirrer paa.
Men — er da han en Seer mellem Blinde?
Han er en Draabe, som Du sagde selv, As Menneske-Naturens Elv."
Tilvisse — svared' jeg; men det bekjender Du altsaa ligefuldt, at hvis haus Blik Er hildet af det Syu, haus Musa sender;
Hvis deu ham river hen, hvis den ham blcender, Den Aabenbariug, der forbi ham gik;
Hvis hau som en afsindig Troldmand ender Med selv at dandse midt iblandt det Chor, Hans Trolddomsstav besvoer;
Ifald hans Poesie
I Striden, han vil stildre, ta'er Partie, Ei hcevet over denne Strids Conflicter:
Da var han aldrig Digter,
Da giver han os kuu hvad alt vi har, Et raat, forvirret Bitted, ingen klar
12'
Opiatnuig af den Vlrten, Tumlen, Forden, Der danner den sornnderlige Verden.
Panlme sagde langsomt: „Ja, jeg maa Erkjende det; det kan ei andet vcrre;
Endst'jondt jeg ikke kan forscaae
5?vordan han slippe vil dersra med ^Ere.
Og har da hine Digtere, hvem vl Iudromme vor Beundring og vor .Hnldcft, I deres Poesie
Gjort deniu' strenge Fordring syldest."
Det bar de nden Sporgsmaal. Vil Dn na'vlie Et Vcrrk af een og anden stor Poet,
Da vil Dn see, hans Genialitet Beundres meest i deune Aandens Evne.
hvorved er Shakespeare da saa stor?
Hvi holdes Göthc, Holberg, Mo liere Og F i e l d i n g , E n g e l , K l e i s t s a a h o i t i W r e ?
— De vare dodelige; denne Jord .Har ammet dem ved sine Brnster;
Dc have svcrrmet, seilet, og de soer
Dc have svcrrmet, seilet, og de soer