Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Hertz, Henrik.
Titel | Title: Foraarets Nytaarsgave for 1833.
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kbh. : Schubothe, [1832]
Fysiske størrelse | Physical extent: xii, 201 s. :
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the
work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always
remember to credit the author.
F f o r a A r e t s
A N t s a r s g a v e
for
1 8 K 3 .
Af
Wenrik Mert^.
N j ö b e n h a v n .
Forlag: af I. H. Schubothes Boghandling.
I ! ! !
Trykt hos I . D. Qvist, Bog- og Nodetrnkkcr.
I t t V l i o l V
S i d e
I- H^orasretv ^xtaarsdag vi,
II. 5Zen ^aatr^ngende, en Novelle fra Krigens
Tid 3
III. Srntvringer fra Mrschbolm.
Posthuset j Huschholitt, ct Maanffins-
stykkc . . . / 9A
BiU.nder i Hirschholin . 10g
Hyacinrhernc. (Til Professor Heiberg, hans
Kone oz Moder) ny
IV. Dlanvede IZllzte.
Fregalren Ornens Brand 117
S.1NI ved den sidste Ccneert i Studenter- Foreningen, den 2 Mai 1832 . . . 122 Den glemte Paraplü, Niimbrev... 123
S i d e
U:» Digler og hans tLIstcde, Morgen-
Situation . . 132
prolog til cn Forestilling af det saakaldte Schattenspiel an der Wand 138 E>» Nar i cn Jolle paa '^avcr ... 144 beriderne paa N^rrelno, Niimbrev . . 148
Gadescene oin Narren 155
Soininergjtrkken / Riimbrev ... 158
Slager paa Rheden 163
V. Katnren og Unnsten. (Anden ?sfdeling) . . 171
^ o r a a r e t s K M a r s g a v c .
F o r a a r e t s K z z t a a r s v a g .
Äyksaligt Nytaar! Held og Fred for Hver.' Fred i vort Land og paa den solvblaae Vove Fred i vort Vryst.' og Fred med Gud iscer.' Fred over Dagens Arbeid og Vesvcer!
Og Fred om Natten, naar vi trcerte sove!
V I I I
Lyksaligt Nytaar! Vintren er forbi!
Den aabne Himmel, fri for sneegraae Skyer, Og Marken hist, for Rimen fri,
Paa Vaarens Nytaarsdag sin Glands fornyer.
Hiin Nest af Isen, da den brast,
Der som et frossent Sknm ved Stranden hang sig fast, For Solens Straaler saae vi den at smelte.
Langt nde Volgerne sig mnntert vcrlte;
Og Vinter-'Taagerne fra Engen flye;
Dompappen floiter ikke meer ved Laden;
Her er for varmt; mod Nord den soger Ly;
Men Svalen kommer skareviis til Staden.
Og Fnglesvcermens O.vidder nnder Sky, Og Gjogens melancholste Knk paa Landet, Og Vrimmelen af Fiff, der stokkes nnder Vandet, Forkynde, Vaaren gjcester os paany.
Lyksaligt Nytaar! byder atter her Med Foraars-Følelsernes milde Varme Den glade Digter til Enhver,
Der finder Lindring i Naturens Arme.
Ja, der er Vaarens Nytaarsdag? See knn.
Hvor festligt, hvor heitideligt, hvor stille Med Dæmring.'Lysning Solens Straaler spille Blandt Stammer af den nysndsprnngne Lnnd!
Og Storken er fra fjerne Lande draget;
Han onsker Bonden et lyksaligt Aar.
Og Svalen titter ind til Jer fra Taget;
Hvem veed? en Kæreste kanstee han spaavr.
O, det er tydeligt og godt at mcrrke, At det er een af Vaarens Nytaarsdage:
See, hvor de tynde, hvide Skyer flagr!
Hor! Aaret blcrses ind fra Taarnet af en Lnrle!
Og i det Tempel, Himlen hvcrlver over, Der bryder mildt i Fngle-Toner nd
X
Hoimesse-'Psalmcr for Naturens Glid,
Og Blomstens forste Duft paa Marken Herren lover.
Og Spnrvene, der hoppe mellem Halmen, Og nippe Korn i Bondens Lade,
Og vrikke, se.' iv.'iret og er' glade,
Hvad vedder I , de qviddre med i Psalmen.
En Digter, veed I , er Natnrens Ven;
Hans Sjcrl forener
I Billeder dens skjonne Phcrnomener;
Til deres Magt han giver heelt sig hen.
Med Sommeren han fvcermer inellem Lovet, Og Skoven giver Gjenlyd af hans Sang;
Med Efteraaret snkker han bedrovet;
Om Vin tren, ak.' ham Tiden falder lang.
Mod Vaaren vaagner han som af en Dvale Og tager Lyren ned, d.'r nrort hang;
Til Melodie forvandler sig hans Tale.
— Er dtt et Under da, hvis han beregner
Aarsstiftet fra et Punct,
Naturen jelv soul Overgang betegner, Hvori dens Liv, der hidtil aanded' tungt, Fornyer sig saa friskt, saa smlikt, saa ungt?
Hvis I soul han, der henrykt hefter Sit Sie paa dens nyligt vundne Glands, En lille Stund vil regne Tiden efter En saa poetisk Almanak som hans:
Da haaber han, at I med Gunst vil leendes Ved denne Nytaars-SkKuk, der Eder s.mdes.
Med Tankens Alvor, med et muntert Spog, Med Lyrens Klager, med Novellens Minder Aflcrgge Sangens Muser et Vesog
Hos Digtekunstens Venner og Veninder.
Med Vaaren drage de til Eder ned Fra Poesiens varme Himmel Og bringe Sangens milde Fred, Dens glade Lyst ri! Eders Arnested;
X I I
Som hisset Trcrkfugl-Starens muntre Vrimmel Fra Sydens Varme drager til vor Kysi
Og floiter hoit i Skoven og fortceller Gud veed hvor mange deilige Noveller, Mens Lnften zittrer ved dens Rost.
N c n U a a t r w n g c n d c . En Noveiie.
D e n D a a t r ? r n g e n d e . (En Novelle fra Krigens Tid.)
(^n smnk, men noget kjolig Formiddag henimod Efteraaret 1 At)!> arbeidede en stor holsteensk Kurvevogii med fire Siv- der sig langsomt frem paa den i de Tider timae, sandige
^trandvei, og naaed< netop nn Iudkjorseleu ved Char
lottenlund, rullede derigjeum'in og holdt stille ved det forste Skovloberhuus, hvor Familien, der fad paa Vognen, steg nd. — Dengang var Charlottenlund ikke saa beqvemt indrettet for Københavnerne som uu. Den Mcrngde Telte, bvor mau i vore Dage kan erholde efter Omstændighederne gode og slette Forfriskninger, kjeudte man dengang Intet til, af hvilken Aarfag Skoven o g saa var mindre be- sogt end nu. Derimod var det dengang almindeligere, istedetfor de opfyldte, ved 5)ede og O.valm afffrcrlkende Telte, at see enkelte Partier af Skoven, hvor der var Borde og Ba'nke, besatte af agtbare Borgerfannlier, der
1 '
^
4
ved deres mnntre Grupper, red den Gla?de, der oplivede baade Store og Smaa i Selskabet, skaffede den Spadse
rendes Dine en behagelig Afveiling, nden ved hvert Skridt at vcrre kam iveien. — Det var altsaa i sin Orden, at Registrator og Bogholder ved Brandforsikringen Neer- mann (thi det var ham med Familie, der steg ud af Vognen) lod sin Kone og to Dottre gaae ind i Skov- loberhnset, for at bestille adskillige Fornødenheder, medens han selv med to unge Herrer gik at opsoge en Bakle, hvorfra man havde Udsigt til Veien og Soen.
Den gamle Neermann havde fra Skriverdreng paa en ?lmtsstue i Norge, efterhaanden tjent sig op til det Embed eller de forskjellige Embeder, han nn beklcrdte.
.Han var nemlig fornden Registrator og Bogholder ved Brandforsikringen, desuden ansat i lignende O.valitet ved en Ente- og Ligkasse og et Par andre private Selskaber.
Hau blev deöaariag, isa'r da han ogsaa havde erholdt Penge med sin Kone, anseet for en formuende Maud.
Haus Ungdom var falden ind i en interessant Periode, da Kjobenhavn var opfyldt af vittige .Hoveder og Genier, eller af saadanne, der i det mindste havde Navn for at vcrre det; men de Forbindelser, han stod i med disse, l'avde haus Giftermaal og tiltagende Forretninger bevcrget kam til at afbryde, og i deu sidste Tid faudt hau bedre
lin Negumg ved at tra'kke sig tilbage og leve i Ermdringen af e» svunden Tid, end at blande sig meer end nodvendigt nied en nyere, hvis Trængsler kun laae ham altfor ncer, men hvis boiere Interesser ban, som han selte, manglede
^andv for. Derfor levede ban na'sten blot for den sam
vittighedsfuldeste Opfyldelse af sine Embedspligter og for Kone og Boru, som han elssede med stor Bin lud.
Mens Neermann og de nnge Ma'nd gib at opsoge Bakken, udspandt der sig mellem de to sidste en heftig Dispute om Udfaldet af derte Aars Host, som Neermann kun tog liden Deel i. Den ene af de Disputerende var (kandidat i Theologien Flor, en smuk, velvoreu Mand, meu med et stivt, noget pedautist Pa,>sen, propert, men ,kke inodernt klcrdt. .Han havde alt i et Par Aar v«ret forlovet med Susanne, Neermanns crldste Datter, og sog te i denne Tid Kald. Flor var unægtelig en uug Mand af udbredte Knndffaber, meu borte til dem, der ville vide Bested om Alt og var dersor ofte overfladt,?. Han diipnterede gierne, men tort og trettende, og man knude med (^ruud bebrejde ham, at det var ham mere om at gjore at tale end at faae Sandheden frem, hvorfor ban ogiaa stnndoin begyndte en Deduetion for En og. naar denne inaatte bort, fortsatte den for en Anden, der ikke havde bort Begyndelsen. I denne Tid befandt han sig
meget lyllelig, da l^au i de» uuge veltalende Norduland, med bvem t'.u> netop »il stred saa ivrigt, havde suudet En.
y.ni tuude disputere og raisonnere med saa meget han lystede. Stenerseu — saaledes hed' Nordmaudeu — var Fnldmcrgtig hos eu Soreustriver i Norge og opholdt ug i denne Tld l Kiobenhavn sor sin Foruoielses Skyld.
Som Sou as Eu as NeermauuS Ungdomsveuuer var han eu ljcer i deuues Huuö og kom der daglig. Hau var s'vad mau kalder eu sli uk Maud, as saugviust Natur, I,estig, opvruseiite eg ftorltalende. Norge oplostede ban eoer?llt og paa Daiuuarkö Bekostning; meu deuiie Feil ligesom haus andre var blandet med saa megen naturlig Aabenhed og Godmodighed og saa megeu Bravhed i ^l?a ratteren, at man ei let knnde vredes paa Hain, eg naar hans ^ors^ngeligbed itle lom altsor meget med i Spillet, vuste ban sig ikke blor som eu v.uintfolende, men og som eu sundt- og billigttcrnkende Mand. >>an var bredsrnldret eg steerltbygget, ftjondt nndersa'lsig. Naar hau med eu saft, determineret Gang, svingende Arme og et Ansigt, der straalede as Sundhed og Munterhed, traadte ind i en Stue, da kom der sornyet Liv i de Tilstedeværende.
Alt hvad han sagde blev udtalt imd eu soner, stcrrü Stemme, hvis Accent var norst og »dma'rlede sig ved eu tydelig Artieuleriug af alle de Stavelser, vi af Skjodes-
ioohed ncesten lade forsvinde i daglig Tale. Regnes nu hertil, at han var en Ven af et godt Glas Viin og en lille Sviir blandt mnntre Brodre, at han, naar det gjaldt, knude fsre an nnder en Selffabs-Sang, og at han var lidt musikalsk: saa har mau i ham et taaleligt godt remplar af den Classe unge Nordmcrnd, mau iudeu Adffillelsen oftest traf sammen med i Kjobenhavn.
Stenersens og Flors Dispute var endnu i fuld Gaug, da man fandt Bakken, der sogtes om; og Flor gik nu tilbage for at underrette Fruentimmerne herom.
Disse ankom kort efter, ledsagede af Kndsken, der bar Madvarer og flasker. Susanne var i stet Humeur over at hendes moster Oline havde glemt at tage Knive og Gasier med, og over at man hos Folkene derude ikke knude opdrive ineer end fem Par; men Oline meente, det var nok, da Svsteren og hendes Kj^relle knnde noies med eet Par, siden Kjcrrestefolk jo skulde have Alting tilfcrlleds. Deune af Latter ledsagede Bemærk
ning var just ikke meget skikket til at forsone Susanne, der strar udbrod: „Ja, Du er altid saa ligegyldig; for Dig kan det gaae som det vil;" og ncer havde begnndt at skzcende for Alvor, dersom ikke Moderen havde tysset paa hende og bedet kende Hüffe paa, hvormeget det var vendes ,vader imod, at de muudhnggedes. I Neermanns
8
Hliliö herskede der liemilg, isoer »aar han var tilstede, stor Orden og en vis Stilhed, da han selv var tauo ellcr af faa Ord og skyede Alt hvad der foraarfagede Stol eller gjorde Opsigt.
Under Tilberedelserne til Frokosten blev Neermaun siddende paa en Bccuk og saae tankefuld ned ad Veien;
Stenessen gik imidlertid ind i Skoven. Bordet havde saaledes alt en Tid vcrret dcckket og man ventede knn paa de to nnge Mccnd. Snsanne, der iforveien var fortredeligt stemt, bemcerkede gnaven, at saaledes var det altid; naar man vel troede, de var tilstede, saa var den Ene i Hster, den Anden i Vester; og hvordan man im skulde faae dem fat; hnn vilde saamcrn ikke rende efter dem. — „Da vil jeg!" udbrod hendes muntre Soster og reiste sig allerede. Men i det samme saaes baade Flor og Steuersen noget nede i en Allee komme op mod Bakken i Samtale med en Fremmed.
Saavidt mail i Frastanden kunde sheliie var den Fremmede en ung, smcrkker og temmelig hoi Mand, klcedt i en moderne Dragt, der ncrrmede sig en Jagt- Habit, og ledsaget af eu Pndelhuud. Da hau kom tll Foden af Bakken, horte man ham sporge Flor, om det var hans Familie, der var samlet deroppe, hvorpaa han fik et bejaende Svar; og han gik nn med gatten
af foran de Andre op paa Bakken som En, der var bestemt til at skulle giore Familiens ncrrmere Bekjeudt- skab. Neermann antog ham for en god Ven, Flor var stodt paa og havde trnkket med, da han, der ikke let- telig stap Nogen, han var kommen i Snak med, havde gjort noget lignende forhen, skjondt han hvergang fik Skjcrnd derfor af Susanne, der ikke kunde begribe,
„hvad mau skulde med de fremmede Mennesker, naar man var taget ud for at fornoie sig mellem sig selv."
Den Ankomne blev imidlertid modtaget med Hoflighed, og forhindrede selv den Pause, der truede med at ville opstaae, idet han ligesom til Fortscrttelse af deres af
brudte Samtale henvendte sig til Nordmanden med fol
gende Ord: „Her paa Bakken, hvor man har en videre Udsigt til Stranden, er det, jeg forhen paastod, endnu meer ioinefaldeude. Vore Kyster ere vel aabue og, som det synes, blottede for naturlige Forsvarsmidler; men Vaudet er rnudtomkring lavt og mrsten blot tilgicenge- ligt for fmaa Fartoier. Selv uden at tconte sig Bat
terier anlagte paa Hovedpnncter, synes et godt Landevcrrn at maatte kuuue.forhindre en Fjendes Laudgang."
Neermann, der havde liidt betydeligt ved de En
gelskes Overfald og ved Bombardementet, sagde med et
i «
Snk: „Erfaringen taler just ikte for, at disse Kyster kunne let forsvares."
„De mener," sagde den Fremmede, „de Engelskes Landgang ved Aedbek. Men desvcrrre beviser Erfaringen her Intet, da der jo fra vor Side end ikke gjordes det svageste Forsog for at forbindre Landgangen. Jeg bar talt med flere banoveranste Officerer, der forsikkrede mig, at Engtllaniderne vare ingenlunde vel tilmode ved Udskibningen i Baadene, og selv indsaae det Vansteligc i Foretagendet. Den forsvarslose Knst betragtede de som en Snare-, ia selv efterat et stort Troppe-Antal var sat i Laud og uden Modstand markerede ned mod Kjoben- bavn, gjorde man hvert Skridt med den sterste Forsig- tigbed og frygtede i Skovene bag hver Busk et masteret Baghold. Men" — tilfoiede ban med et morkt Blik
— „naar ingen Arm bcever sig mod den fremtrængende Fjende, da kan ikke engang F'jeldpasser og Bjergsncrv- ringer forhindre hans Indmarsch."
„Fjeldpasser?" — udbrod Nordmanden — „Hor, H r . . . . H r . . . . ja, De nndskylder; jeg veed ikke hvad Deres Navn er."
Idet Stenersen ved disse Ord vendte sig til Flor, ligesom for at erfare Navnet, svarede den Fremmede burtigd: „Mit Navn er Ernest."
„Nu da, Hr. Ernest! har De vcrret i Norge?
bar De seet disse himmelhoie Fjelde? disse naturlige Forbngninger? disse Dale, hvor hver Gaard er en Fcest- ning? har De seet disse sncevre Passer, hvor et Barn Nied en Svovlstilk i Haaudeu kau modstaae en heel Armee? bar De lagt Mcerke til disse med Graubuffe besatte Fjeldst'rcrutuiuger, hvor en eneste Odelsbonde med sine Huuskarle kan plaffe bver Kjcv'ft iied, der vover paa at iicvrme sig vore Grcrndser? .Har De ftet . . "
„Jeg bar v.vret i Norge," afbrod den Fremmede bam, og bar seet hvad De skildrer; ncrgter heller ilke, at Naturen bar sorget vel for Landets Forsvar. Men Sillands K»st, fornemmelig den ostlige, er langtfra saa vaufteUg at forsvare som man oste troer. De hnppige Sksvpartier, Ballerne og de ruudt paa Kysteu adspredte 5?use letter en Defenslons - Linies Operationer scerdeles.
Og naar Alt tommer til Alt er Beslutningen i et Menneskebrvst stærkere end Fjeldpasser og Granbn?Ie;
jo mindre Va'ru, desmeer Mod og Bestemthed, som Oeblenschläger siger saa smukt, at „Dauiel Nanbou stod bag Svcrrdet og stod indtil ban overvandt." — Histo
rien fortceller os beller ilte, at man ofte har vovet paa at g j o re Landgang paa Sjælland, imedens der er skeet bvppige Indfald i Norge."
12
„Indfald?" — raabte Nordmanden og sprang op fra Bcruken, han havde fat fig paa — „Men hvad Udfald liar disse Indfald faaet? Soin Hunde har '.'i pidstet Svensten nd af vore Grcrndfer. Med Voosen i Haanden bar den norste Vonde.... 5?or Du, Flor, der skulde Dn see Karle! Een af dein spiser tre Sjcrllanidere til Frokost. Du sknlde komme til Tellemarken, til Dovrefjeldet og l'etragte denne kraftige Slcrgt, disse Kæmpeskikkelser, der see ud som de vare vorede ud af Fjeldet og luigue i Grauit. Det er deu rene Fjeldluft, der gjor det, — der giver mine Vrodre
— for jeg er selv fra Tellemarken, som Dn nok kan see paa mit brede Brnst, mine stcrrke Skuldre — der giver dem deuue Sundbed, denne Kraft, denne atletiske Figur, deune hoie, fast utrolige Alder. Det er bog
stavelig saudt hvad I holde sor Anecdot, at eu Olding kan sige der, hau fik Riis paa Nnnipen af sin Fa'er, fordi han lod sin Faerfa'er falde paa Gnlvet."
Den Latter, disse sidste Ord fremkaldte, bragte en Standsning i Nordmandens Neltalenbed, der hurtigt be
nyttedes af Flor til en ndforlig Udvikling af den bedste Maade, hvorpaa der knude anlcrgges Batterier langs med Kysten. Meu ved et vidtloftigt og trottende Foredraa og en monoton, ofte endogsaa stammende lldtale lykkedes
det ham »rldeut lcvnge at fk'ngsle sine Tilhorere, det ssnlde da vcrre Neermann og hans Kone; thi disse havde stor YErbodighed for ham som en stndeert Mand; hvor
imod hans Kjcrreste i Almindelighed blot med et halvt Hre agtede paa hans Dednetioner og imidlertid gik til og fra og syslede med Hunsvccsenet; og Oline lob enten sin Vei eller raillerede og gjorde ham tusinde Indvendinger.
Imedens han altjaa beregnede Terraiuet, opmaalede Bak
lerne og lagde vidtndseende Planer, og omsider ikke havde andre Tilhorere end Neermann og Stenersen, havde den Fremmede uopfordret sat sig paa Bceuken ved Sideu af Oline, efter Madam Neermanns Indbydelse taget Deel i Frokosten og meget hurtigt forstaaet at indvikle Damerne i en livlig samtale. Under denne var det umiskjeudeligt, at han, nagtet han skjcrnkede Damerne al mulig Opmærk
somhed. dog tillige lagde Mcerke til de samtalende Mcrnd, ja endog nn og da holdt Sie med de Beie, der forte op til Balken; selv Huudeus Bevægelser fulgte han, og oien- lynligt med Uro, naar den reiste sig langsomt og med Imaa Bjk'f eller .^nurreu saae ned ad Veien. Men nag
tet alt dette var hans Conversation, kun asbrudt as eieblik- telige Di^rraetioner, uuderholdende og behagelig, og han vandt Damerne ved den Hurtighed og Lethed, hvormed han vidste at gaae ind i og forene deres forskjellige Synsmaa-
14
der. Til stor Fordeel l»r ham var det ogsaa, at han strar ved sin forste Fremtråden harte ined Udseende af en Sagkyndig opponeret mod StenersenS overdrevne lld- ,r>'i om Norges Herlighed. Thi disse crggede altid iscrr Fruentimmerne til Modsigelse; men de strandede altid paa deres snldkomne Ubekjendtftab med Landet.
Ester Frokosten besluttede Selskabet at> gjore en Lpadseretonr til det andet Skovloberhnns og lade Vog
nen komme derhen. Paa Veien havde Stenersen bndt Madam Neermann sin Arm, Snsanne gik med sin Kjcrreste;
det saldt derfor af sig selv, at den Fremmede bod Oline Armen, og at hnn, der solte sig meget tiltrnkken as bans Selstab, tog imod den. De befandt dem snart alene og foran K- Ovrige, da Neermann og hans Kone gik langsomt og Snsanne holdt sig til Moderen.
Man vil allerede af det Foregaaende have bemcrr ket, at Oline var i Et og Andet forskjellig fra sin crldre Scster. I denne sidstes Characteer laae noget Utilfreds og Gnavent, der knn behovede en ringe Anledning for at komme frem. Men hnn forstod dog at aftvinge Hu
sets Venner en vis Agtelse ved streng Opfnldelse as sine Pligter og ved en bestemt Retning as hendes Forstand.
571111 var Moderens erklærede Andling, hvilket vel for cn Deel grundede sig i heudeS Lyst til at afgive sig med
Hnnsv^senet, hvilket Oline ikke befattede sig niere med end allerhoist nodvendigt, men vel ogsaa i at hun tidligt havde lcrrt >ig til at gaae Moderen under Vinene og imigre for hende. Hos denne godmodige, inen ined ringe Forstand begavede Kone havde hnn nn og da en skadelig Indflydelfe ved at fa'tte Ondt fvr Tjenestefolkene og op
muntre hende til strengere Forholdsregler end hun af sig lelv kunde falde paa. Heri som i endeel andet var Oline gauste det Modsatte af hende. .Denne uuge Pige var laugt blödere og elssva'rdigere, og bavde desuden ved -a'vliuig og Eftertanke ff asset sig cn Uddannelse, der stlllede bende langt over hendes »a'rmeste Omgivelser.
Med et levende Temperament, megen Munterhed og na-
! >ll>g Vid forbandt buu noget maa^ee ved Leetnre narret Hang til Sv^rmerie. Men bendes Forstand var suud og burtig, og huu opfattede det Moerfomme, det Mnntre og Glade l Livet altfor villigt til at hendes letbevægelige Folelser kuude ndove nogen fordærvelig Indflydelse paa bende. Moderen og Susanne havde altid meget ar nd- icrtte paa Oline, kaldte hende en Sva'rinerste og bebrei- dede hende, at hnn tilbragte for megen Tid med Losning.
Helter ikke var bendes bvppige og vedboldende Latter dem tilpas; de meente, hnn tog Livet altfor meget paa den lette Skulder. Faderen derimod, der sagtens i meget fandt
i<;
NN egrn Uugdom bestagtet Nied heudeS, elftede hende ube- skriveligt; me» da han af Priueip, for ikke at gjore Forstel mellem Borneue, dulgte sine Folelser, saa var det natur
ligt, at det stakkels Barn allerede tidligt havde Oieblikle, hvori hliii folte sig eeusom og forladt og med et Slags Mismod klagede ror sig selv over at Alle misforstode og tilsidesatte hende. Men deslige Sjccls-Tilstaude aflvstes lykkeligviis snart af andre, hende naturligere Indtryk.
Som ovenfor bemærket gik Oline i dette Hieblik alene med den Fremmede, der havde indviklet hende i en dyb Samtale.
Äf deres Z)ttringer at ftutte — sagde den Frem
mede, da de netop befandt dem ved en yderkant as Skoven — er De en Veu af Naturen.
Det er >eg, svarede Oline; sornemmeligt elfter ,eg den Aarstid, hvori vi nu besinde os. Den har i det mindste den gode Egeuftab, at den holder mere end den lover. Foraaret svarer hos os ikke til Digternes Be
skrivelser; Sommeren er enten for kold eller for varm, og Vinteren under man ikke meget, naar mau boer i Bveu.
Meu jeg synes dog — svarede den Fremmede — at det er saa uaturligt at elske den Tid, da Jorden saaer ni't Liv, Trcrerne Knnpper og Blade, og Marken
bedcrklev med er friftt og duftende Grousvcer. Tusiude Fugletunger ligesom opfordre os til at tage Deel i den almindelige Glcrde; selv Luften, hidtil forkuet af Snee
fog og Regnbyger, synes at aande friere; Vandet rul
ler saa friskt, saa ilende, saa blaat vg overgivent.
Var den norske Herre tilstede her, da vilde han til Overflod anfore Synet af Bamsen, naar den lommer ud af Vinterleiet om Foraaret, et Syn der vel er vcrrd at see. Men jeg vil henvise Dem til noget langt storre og pragtfuldere, til Soen, der omringer vore Kyster.
Thi er det ikke ligesom om Havet Vinteren over og under Frostens Herredomme havde ligget dedt og i Dvale vg suget paa Labberne, og nu, befriet for en dens Val
sen forstenende og trykkende Tvaug, folte sig i siu hele lnkkelige Frihed og sin Naturs Bevccgelighed og Verliug, idet den snart risler sagte mod Stranden over Smaa- steen, snart overlader sig til Udbruddet af deu voldsomste Kraft, snart ligger dovent og udstrakt med nmcerkelige Bevægelser, ligesom et Sodyr, der soler sin uhyre Ryg , de Straaler, der spille paa den? Er det ikke, som om hvert Foraar med det smeltende Sneedcrlke et stort Tcrppe blev trukket bort, og viste en smuk Skov-Decora- tiou, der giver os Haab om et muntert og livligt Skuespil?
18
Oline, der havde lyttet til hvert af hans Ord, sagde leende: „Jeg har jo erkläret, at jeg ikke troer paa Digternes Beskrivelser af Vaaren, og De skildrer med en Digters Farver. Imidlertid vil jeg tilstaae Dem, at jeg hvert Foraar bar folt Endeel af hvad De bestrev.
Men — her blev hun staaende og kastede sine Oine over en Part af Skoven, der med sinnkke Trcrgrnpper aabnede en fri Udsigt til Veien og Strandeil — har De da aldrig iolt den forunderlige Magt, Natnren her
tillands om Efteraaret udover over Gemyttet? Betragt blot Skoven her.- det vaade Blik, hvormed den ligesom til Afsted seer paa os; den besynderlige Hvidsten og Susen i Trcrtoppene og de faldende visne Blade; disse ncrsten blottede Grene, hvorpaa der hcrnge Negndraaber, og dette adspredte fortraadte Lov, der bedcrkker Gangene:
alt dette opfylder mig med Folelser, svin »aar en kjcrr Ven enten reiser bort eller er sin Oplosning ncrr, og hvert Ord, hvert Hiekast af ham faaer Betydning."
„Disse Folelser, — svarede den Fremmede, — kjendcr jeg knn altfor vel. Men det undrer mig, at Deres Sjcrl allerede faa tidligt er stemt for deslige tuugsiudige Indtryk."
Oline rodmede, da disse Ord bleve ledsagede af et forstende Blik. „Ih nn — sagde hnn — det er heller
19
ikke blot tungsindige Indtryk, init Efteraar fremkalder.
See kun, hvor stor den Afverling af Farver er, hvori Skoven ligesom har pyntet sig; hvor mnntert det Gronne afverler med brnnlige og brandgule Partier. Luften kan vm Efteraaret vcrre saa klar og blaa, at Gjenstandene vise sig i den nisten med en italieuft himmels Tyde
lighed. Og i denne Luft trcrkker man Veiret saa frit;
den har hverken Vinterens Skarphed eller Sommerens bewugstende Lnnkenhed. Prcv kun — vedblev hun, idet hun trak Veiret dyl't — prov kun hvor sorftistende den er."
Ernest — thi saaledeS ville vi i det Folgende kalde den Fremmede — gav sig til at smile, men gjorte som hun havde bedet ham, og tilfoiede: Ja, jeg maa give dem Net; det er et kjoligt og styrkende Luftbad.
Skulde jeg — sagde Oline, da de gik vid<re — lade nogen AarStid stride om Rangen med Efteraaret, da maatte det vccre Vinteren. Naar vi en smuk Ester- middag ipadsere paa Volden eller ndenfor Porten og Solen synker mat og ligesom oploft i fine blaalige Dunster, og jeg seer paa de sroSne Stadsgrave, paa Rimen, elier Sneen, der bedcrkker hele Landskabet: da soler jeg mig vel stemt ved den kolde og rolige, men tillige saa bestemte Tone, der er i Natnren; ved den
Harmonie, hvortil Alt synes at strebe. De Taager, der paa de»»e Tid af Aaret ere saa hyppige, have for mig intet »behageligt; tvertiinod synes jeg, at et Land
skab kan ved dem erholde en Skjonhed, det ellers ikke be
sidder. Taarne og Huse og Trceer tabe alt det Skarpe, der ofte stoder Hiet, og Skikkelserne blive rnndere og blödere med det samme de blive uvissere. Ofte, naar jeg i Januar og Febrnar Maaned er kommen ind fra Fari- magsveien til Norreports Navelin og bar seet Volden og Mollerne og endeel af Bneu indhyllede i en saadan blaa- lig vinterlig Taage, hvorigjennem alle Gjensiande viste sig som svcrvende, eller som fortryllede Fee-Slotte, har jeg maattet tcrnke paa de Landstaber, der undertiden vise sig i Luften ved Kyste» af Sicilien, troer jeg; — hvad er det nu, man kalder dem?
„Mener De '?"
Rigtigt. Og naar nu Taagerne efterhaauden for
svandt, har jeg med Undren og Henrnkkelse seet Gjen standene stige saa tndelige ud, med saa klare og ffarpe Omrids.
Deres Skildring af Efteraaret og Vinteren — sagde Ernest smilende — lnnde, hvis den blev bekjendt, let foraarsage en Revolution i ror beskrivende Poesie, og vore
Digtere sonores til at male disse tvende Aarstider ligesaa ivrigt som de hidtil have besunget Vaaren.
Saa lad os ikke tale derom! — ndl'rod den nnge leende Pige — sandt at sige l>ar jeg faaet lidt Nag til Foraaret ved vore Digteres Beskrivelser, der i det mindste l vort Clima tage sig daarligt nd. De var», istand til ligedan at fordærve mig mit Efteraar og min Vinter. — Medens Ernest og Oline mider disse og lignende Samtaler gik foran, var det ovrige Selskab blevet langt tilbage, en Folg? tildeels as de hnppige Standsninger, Flor foraarsagede ved at beskrive Nordmanden Icrgernes Udsald i Cla>ens 5?ave 1K07. Under en Panse saldt det Susanne ind at sporge sin Kæreste, hvorfra han kjendte Ernest-, og hun tilligemed det ovrige Selskab horte nn til deres Forbauselse, at han siet ikke kjendte ham, men saae ham forste Gang i sit Liv idag. Den Fremmede var kommen hen til ham lidt nedenfor Bakken og havde spurgt ham om en Jagt, man kunde see gaae langt nde i Soen for en sagte Vind, og dette Sporgs- maal havde givet Anledning til en Samtale om For- skjellen mellem EngellKiideriies og vor Skibsbygger-Knnst, som Stenersen ved sin Ankomst siden tog Deel i. Da de gik op paa Bakken, var den Frenimede gaaet med, som
>o Ingen knnde forbnde ham.
22
Men Du forte Hai» 10 selv «ud til os — sagde Su
sanne crrgerlig. Du ucrvnede jo hans Navn.
Jeg haus Navu? Hvor knude jeg ucrvue det, da jeg dengang siet ikke vidste det?
J a , saadan er det altid med Dig. Nu har Du skaffet 06 et vildfremmed Menneske paa Halsen, som Ingen af os kjender og som Gild niaa vide hvem er.
Moderen tossede paa hende og nieeute, Sagen var
>o ilte saa farlig. Imidlertid fandt baade Neermann oa de Hvrlge det meget betænkeligt, at man ved at see sig omkring intet Spor knnde eine enten as den Fremmede eller af Oline, der var gaaet med l>am, ligesom ogsaa Alle folte det Upassende l at hlln gik alene med et dem ubekjendt Mandfolk. Da isa'r den gamle Neermann nttrede Urolighed herover, saa tilbod Stenersen sig strar at ville söge dem c>p og bnngc dem tilbage, „om de saa vare gaaede til Verdens Ende."
Han havde lykkeligviis ikke nodig at gaae saa langt, da han ved at stnre op til det andet Skovloberhuus traf dem ved Gnngen, som Oline, der var en lidenskabelig Elster af at gynge, allerede havde sat sig i. Ved Nord
mandens Ankomst kastede Ernest det ene Tong hen til ham og sagde i en spogende Tone: Har De Krcrfler, saa bj<rlp mig at tra'kke.
Om jeg har Krcester? sagde Stenersen (der gjorde sig meget til af sin Styrke og ofte piinte Folk med at ville prove Krcrfter og brydes med dem). — Jeg skal gnnge baade Dem og Iomfrnen og ti saadaiiiie til, om det saa var til imorgeu tidlig.
Mens de vare midt i Gyngningen, og Oline med et af Ungdom og Glcede straalende Ansigt raabte: „5?oiere!
— nei, ikke saa hoit? — Sagtere, kjcrre Stenersen! — Jeg kan ikke mere!" — siog den Fremmedes Hund plud
seligt an. Ernest siap Tonget, saae ud paa Veien og bragte Hundeu til Tanshed og iud uuder eu Busk.
Meu i det samme satte han med et behændigt Spring ind i Gyngen, hvis Gang var sagtnet, idet han raabte til Nordmanden: Lad mig nn see, om De kan gynge os begge.
„Ja, det skal Du faae at see!" svarede Stenersen, der, naar han blev varm etter hidsig, tiltalte alle Folk med Du. Han trak nu det bedste hau kunde, mens Oline, der var bleven angst over Gyngens Svingning da Ernest sprang ind i den, bad demie Sidste om hellere at standse.
Men han beroligede hende og vovede endog, da Gyngen svc?vede hoit mellem Trætoppene, at trykke et Kys paa den becengstede Piges Mnnd med de Ord: Tro mig, tjcrreste! her er Intet at frygte for.
24
Hverken Oline i sin Forvirring eller Stenersen l stil Ivrighed bavde bemcerket to fremnlede Mcrnd, der imid
lertid havde ncrrmet sig. De saae et Vieblik paa de Gnngende indtil den Ene af dem trak den Anden med sig idet han sagde: „Kom og lad os ilke spilde Titen, men see til at komme paa Vogneli" — hvorpaa de begge gik ind i Skovloberhuset. Men Hnnden, der laae nnder Busten, loftede Hovedet og snlgte denl med Vinene stir
rende og med en undertrykt Knurren. Da de gik, reiste den sig langsomt med ha'» g en de Hale og kort, afbrudt, ncrsteii nmcrlkelig Gjoen; men vendte snart om og lagde sig igjen hen.
Steiicrsens gevaltige Haand blev ved at trcrkke Gyngen eller stode til den, saa at ban, svedt og for- pnstet, »ersten ikke knnde mere, ittdtil Neerinanns Familie kom til og med megen Misfornoielse bemcrrkede, at Oline sad i Gyngen hos den Fremmede, og at Stenersen oven- ikjobet trak Tonget. Susanne irettesatte ham ligefrem derfor og sagde, hnn skulde nok en anden Gang give ham en kommission at udrette; hvorpaa hnn noget Haardt bad yam, dog engang at standse og holde op med den evige Gyngen.
Oline, paa hvis Mnnd den Fremmedes Kys endnu branidte, begav sig undseelig og rodmende hen til Moderen.
Selv den Fremmede lod til at vcrre forvirret og sagde ril Neermann, ligesom for at undskylde sig: „Deres Datter blev angst for at gynge, og derfor satte jeg mig hos hende." Neermann svarede lidt empfiudtlig, skiondt med den scedvanlige milde Resignation i sine Ansigtstrak, at han altid frygtede for Ulykker ved Gnngning, men at det ikke formindskede Faren, at der sad To i Gnugen.
Oline blev nn taget tilside af Moderen og Susanne og g>ort bekjeudt med det Upassende i at hnn havde spad
seret alene med denne Hr. Ernest, som Ingen af dem kiendte. Susanne tilfoiede en lang, til Slutningen heftig Tale, om et Fruentimmers Nygte, og at man ikke burde gioe Folk Noget at suakke om; men at Oline var letsindig og endnu kuude komme i Folkemunde, hvilket Altsammeu havde til Folge, at det stakkels Pigebarn, maai?ee altfor smerteligt grebet af Modsætningen mellem den korte Fryd, hnn nyligt havde overgivet sig til, og det Qvaklerie, der fulgte ovenpaa, gav sig heftig til at grcrde og erllcrrede, at hun aldrig vilde tage ud med oftere, siden det altid endtes med, at hnn blev irettesat og kujoneret. Moderen maatte igjen agere Midlerske og af Frygt for, at Neermann sknlde mcrrke noget, söge at stille begge Dottrene tilfreds.
Dette var neppe lykkedes hende for Steuerst« kom til og i Folelsen af, at han havde baaret sig mindre klogt ad
forhe», »u tilbod sig „at ville snakke alvorligt med den Fremmede og vise denne hovne Karl Vinterveien." Men denne Lestutuiug blev han hindret i at ndfore ved den gamle Neermann, som man tog paa Raad med. Han koldt for, at man nn skulde holde sig rolig og blot see til saasnart som muligt at komme paa Vognen, for saaledes paa en god Maade at stippe fri for den Fremmedes Selstab.
Slutningen af denne Samtale blev holdt i Nær
heden af Vognen, der imidlertid var ankommen og kjort frem. Kndsken, der var steget af for at gjore nogle Nemme fast ved Seletoiet, maatte vel have bort noget af hvad der taltes om; thi han vendte sig om til Madam Neermann og sagde: Den fremmede Herre, der er med Dem, ham kjender jeg godt.
Hvad er han da? spurgte huu.
Ja, det veed jeg ikke; men jeg har kjort for Hanl engang i Sommer. Han var med nogle Andre, der tog Vogn hos min Hosboud. Det er sgu en flink ung Mand.
Han var nyssens henne ved Vognen og snakkede med mig.
Jo, han kjeudte mig strar.
Dette var altsammeu sandt, men indeholdt desværre kun faa Oplysninger. At Ernest desuden bavde stukket ham en Daler i Nceven linder Paaskud af at bau dengaug
27
havde glemt at give ham Dnkkepeiige, det fortav Kudsten viseligt, af Frygt for at det kunde gjore Afbrcck i de Drikkepenge, han idag ventede af de andre Herrer. Men i hvert Tilfcrlde kunde hans Beretning ikke forandre den ueermauffe Families Beslutning, snarest muligt at kjore videre, og mau var netop ifcrrd med at stige tilvogns, da den Fremmede kom til og hjalp den gamle Neermanu, der altid vilde vcere den sidste til at stige op. Imens han og de Bvrige satte sig tilrette, lod den Fremmede, ligesom raadvild, Hinene hurtigt lobe Heu over Familien med en Blanding af et halvt undertrykt, nccsten komift
^miil og en let Rodmen og Forvirring. Neermann, der gjerne vilde gjore Familiens mod Slntningen viiste Knlde god igjen, lattc allerede et overmaade venligt Ansigt op og tog til Hatten for at uge Adieu; Steuerseu, der heller ikke pleiede at lade Soleu gaae »ed over siu Vrede, havde allerede rakt Haaudeu ud for at give Eruest et kraftigt Haaudtrnk, da i det samme Kndfken, der maaskee troede, at den Fremmede flnlde kjore med, rykkede sig tilside og gjorde Plads for ham med de Ord: Vcrrsgod, nu kau De stige op. Ernest kastede pludseligt et alvorligt, men hur
tigt Blik paa Neermann, steg uden Omstændigheder op og satte sig hos Kudffeu, der strar kjorte til.
Paa det senge Selskabs 'Ansigter malte sig den hoieste Overraskelse, men nttrede sig meget forskjelligt.
Den gamle Neermann sad forbloffet og rystede paa Hove
det, med en Mine som om han skammede sig paa den FremmcdcS Vegne over bans Paatrcengenbed; hans Kone i'aae »roligt paa sin Mand som bekymret over hvad Ind- trok denne Scene vilde gjere paa ham. Men Susanne sagde saa boit, at den Fremmede maatte knnne bore det:
„Hvad ? kjorer ban med?" og Stenersen gjorde en hestig Bevcrgelse paa Scrdet, idet han bvidstede til Oline.- „Nei, det er for galt! Det er en impertinent Karl, som jeg siden i?al snakke med." De Eneste, der forholdt dein rolige, vare Flor, der aldeles Intet tcrnkte ved den hele Begivenhed, og Oline, der maaskee glcrdede sig en Smnle over at Sosteren ikke fik sin Krig frem. Om hendes Hjerte gav PladS for andre, mildere Folelser vil jeg lade v«re uafgjort. — Med Undtagelse af de to Sidstncrvnte var hele Selskabet ncrrmest stemt for at lade holde og nden videre bede den Fremmede stige af; men nagtet Stenersen tilbod Snsanne, at han vilde springe ned og rive Ernest nd af Vognen, hvilket Oline med Bonner fogte at faae ham fra, faldt det dog for vanskeligt paa Vognen at trcrsse en almindelig Aftale, og om Neer
mann vidste man, at han bestemt vilde modfa'tte sig
enhver Voldsomhed. Der blev derfor Intet besluttet og Intet giort og Vognen rnllede videre.
Den Fremmede, der hidtil havde gjort Kudsteu nogle ligegyldige SporgSmaal og faaet Svar paa dem, vendte sig nu om og udkastede med en benndringSvcrrdig rigtig Tact sine Garn forst for Flor, som den, der naar det kom an paa at faae en Passiar i Gang, snarest lod sig fange.
Vor samtale, — sagde altsaa Ernest, henvendende sig til den theologiste Candidat, der med sin Kjcrreste sad paa det tredie Scrde — vor Samtale oppe paa kaklen i Charlottenlund om Aareladning med Lancette og Sneppert blev afbrudt. See, her stal jeg vise Dem
— vedblev han, idet han tog en Forbind - Taste op af kunnen en af sid>re Slags, der er meget hensigts- mcrSsig indrettet.
De fleste af mine Lcksere have sikkert lagt Mcrrke til, l'vilket behageligt Indtryk det gjor, naar i et Sel- stab en nng Mand uventet tager en Forbind-Taste op for at lede noget engelst Plaster frem til En, der har stiaaret lig i H-ingeren. Har man allerede iforveien havt gode pauker om det nnge Menneste, saa forhvieS disse betndeligt ved Synet af de mange kunstige Instrumenter, hvis Brug man forudkrtter han er fuldkommen bekjendt
:w
med. Og er allerede Lægekunsten i sig selv ved deu Ned-- vendighed, der paaligger Alle, undertiden at tye til den, og ved den oieblikkelige Hjcrlp, den ofte kan staffe, sår
deles stikket til at indgyde Nespect, saa besidder Lcrgen desudeu i de Instrnmenter, en Forbind-Taske indeholder, et vivksomt og anskueligt Billede paa de mange kunstige Midler, der staae til hans Tjeneste. En saadau Virk
ning tor Theologen lige saa lidet vente sig af sin cervcer- bigste Bibel som Juristen af Qvartndgaven af Forord
ningerne.
Ogsaa her virkede Synet af Fvrbindtasteu electrist.
Er De Doctor? udbrod Flor, der havde sat sig i Hovedet, at deu Fremmede maatte vcrre Forst-Candidat.
Ernest gav et bejaende Svar paa dette Sporgsmaal og tilfoiede, at han vel havde gaaet paa Hospitalet i Kjobenhavn og studeert Chirurgien under WiuSlow, men at han havde fuldendt siue Studier i Tydffland og Frankrig. — Denne Erklcrring havde god Virkning.
.Han forelom nu ikke lcriiger Familien saa fremmed som forhen; i det mindste vidste man nu hvad hau var.
AllcS Munde kom igjen i Gang, imedens Instrumenterne bleve tagne ud og gik fra Haaud til Haand. ^>cer var den godmodige Stenersen, hos hvem alle Indtryk verlede saa hurtigt, ude af sig selv af Henrvkkelje. Hvergang
ha» fik noget Nyt i Hcrnderne, raabte han: „5^or Dn, Neermann! sporg 5?r. Ernest, hvad denne Sang, eller denne Tang o. s. v. er gjort for; det er da Fanden til knnstig Indretning." Og selv Susanne fatte et nysgjer- rigt og formildet Ansigt op. Samtalen blev bestandigt almindeligere og livligere og dreiede sig om forfkjellige Gjenstande, hvilke Alle den Fremmede behandlede med Indsigt og Klarhed. Den gamle Neermann kom i saa godt ^'llne, at hau endog gav nogle af fine Anecdoter om Nosenstand Goiste tilbedste.
Paa denne Viis havde man tilbagelagt en Deel af Veien og var netop kommen ind i Dyrehaven — thi Familiens Hensigt var at kjore til Vedbek og spise der ril Middag — da Oline raabte hen til Faderen, at han llnlde lade Kndsken holde til Siden, eftersom der var en Vogn lige bag dem. Ved disse Ord saae Ernest til
bage og snappede derpaa uden at sige et Ord Tommerne fra Kudffeu og kjorte ud fra Hovedveieu lige ind i skoven. Saavel denne Manover som den Omstændighed at Vognen ved at dreie saa pludseligt af kom til at hcelde, bragte ncrsten Alle paa Vognen til at ndstode et i^krig og til de Udraab: „Men hvor vil De Heu?
Hvad skal vi derind? Vi knude jo godt blive paa Veien? Aa, lad Kndsken kjore som han selv vil!" o s.v.
52
Ernest blev nogle Oleblllte ved at kjcre uuder Trcrerue, gav derpaa Kndsten Tommen, vendte ug om og sagde, som om Alt var i sin Orden: „Vilde De lkke den Vei?
Bi kan gjerne vende om endnu; men Veien deroppe lcrgges om, og der er meget stemt at kjore."
Dette var nu sandt nok; men deels var Veieu ikke saa stem, at man jo nok knnde komme igjeuuem, deels havde Ernest gjort en langt storre Omvei end nodvendiat. Men lludskyldningen gjaldt dog, i det mindste hos Fruentimmerne, der vare meget bange for Veie, hvor der blev gravet. M«n Neermann, hos hvem der opstod mange Betænkeligheder, var ingenlunde tilfreds med den Fremmedes egenmægtige Fremgangsmaade, og Iban bestorkedes derved i en alt sorhen fattet Beslutning at lade stige af ved Klampenborg under Paaftnd af at tage nogle Forfriskninger — saa tvungent ogiaa dette Paaflnd maatte synes — og derncrst ligefrem bede den Fremmede nndslylde at han ikke knnde tage Deel i den ovrige Deel af Kjoretonren. 5?an knnde vel il le ncrgte, at Ernest, naar man stog en Streg over at han bavde trcrngt sig ind i deres Selstab, forovrigt viiste sig som en Mand af god Tone, af Aand og T annelse, ,a endog tilbageboldende og delieat i sine Udtryk; men paa den anden Side laae der ilke sjeldent en determineert Ro-
lighed l hans Vcrfen, der gav ham en trykkende Overvagt over de», bau talte med. Desuden lunde Neermann, hos hvem Bombardementet havde som hos flere gamle og Ivagelige Folk efterladt en vis Frygtagtlghed l Sindet, ille ganffe forjage foruroligende Forestillinger om engelfte og svende Spioner, fom man i Krigens Tid havde saa travlt med, og han meddeelte nu fin Beslutning til det ovrige Selskab, der meer eller mindre bifaldt den.
Man steg altfaa ud ved Klampenborg og besinttede at nnde nogle Drikkevare paa 5poien, der vender ud mod Soen. Stole og Borde bleve satte tilrette, og Stenerfeu kom sterbende med en stor Lcrnestoel, som han havde nd- logt til Neermann eller hans Kone. Man grupperede Ug ved et Bord og befandt sig, oplivet af det fvrfrist'ende Syn af Soen, i deu bedste Stemuiug. Susanne, der havde erholdt nogle Naad mvd Taudpiue af Ernest, saae MMt mildt hen til ham, maaffee ogsaa i den Tanke, at de nn snart bleve ham qvit; og Flor ventede knn paa en god Leilighed for at kunne meddele ham en detailleret Fremstilling af en Bieusygdoms Begnndelse, Udvikling og jenere Gang, hi^raf han Vinteren tilforn havde vcrret plaget.
Den Fremmede, der nden at det saa lige var mcer- keligt, forstod at styre Samtalen og at holde endog Flor
3
34
indenfor visse (^rcrndser, lod virkelig Nl at have afluret Enhver af Selskabet de Sider, hvor de vare tllgjceugcligst, oa vidste deelS ved at kjcrle for deres Aiidliugsideer, deels ved at angribe dem ganske smaat, at aftvinge dem Inte
resse for Talens Gjenstaud og at bringe dem tll at onskc Samtalen mcd hani forlcruget. 5)avde han saaledes ved det forste Mode vnndet Madam Neermann ved den onsk- v^'rdigste Appetit under Frokosten, saa fteete det endnu mere ved sine dengang forte Samtaler med hende om Bombardementet, som huu ftk Lov at beskrive, om Op
holdet i Caneelliebygningen den forste Nat, om Tidernes Tryk, om Kaperier, Blandingsbrod, Folks LuruS o. s. v., og dette var maaftee Skyld i at hnn hidtil havde vcrret mindre ivrig l at faae ham bortfjernet. Nordmanden blev i dette Oieblik henrykt af Glcrde over en livfuld Skildring af et Partie i Guldbrandsdalen, som Ernest havde rettet til Oline; og han havde den Fornoielse at knniie bemcrrke, at Digteren Peder Christopher Stenerfen var fodt der, og at han var langt ude beslægtet med ham.—
En Times Tid gik saaledes hen med for^ellige Samtaler og Alle vare vel stemte, da Susanne hvidskede til Mo
deren, at de skulde see til at komm.' videre, og Madam Neermann benyttede uu et lille Ophold l Samtalen til at reise sig, og foranledigede derved et almindeligt Opbrud.
Man k'esiuttede blot at giore en titte Spadseretonr i Haven ved Bellevue, „for at faae Benene i Gang" som den gamle Neermann udtrykte sig, og derpaa tage directe til Vedbek. Denne Tonr, paa hvilken Ernest igjen gik med Oline, bag de Andre, men dog i Ncrrhedcn af dem, var af kort Varighed, og endtes med, at Seli?abet ad
spredte sig og deels gik nid i Huset, for at opgjvre Reg
ningen, deels saae til Kndsken og Vognen.
Stenersen var gaaet op paa Hoien for at flcrbc den store Lcenestoel ind igjen, da Ernest med hurtige skridt og et usikkert Oiekast kom op til ham og sagde:
„Det er utaaleligt som Solen generer paa denne Tid af Dagen. Jeg vilde onfke, jeg havde Deres bredskyggede Hat istedetfor min."
I Skrccttinger hernede paa Sletten — svarede Stenersen — knnne hverken taale Hede etter Kulde.
Kom hid med Deres Hat, saa skal De saae min! Jeg tan gaae med en Hat, om der saa flet ingen Skygge var paa den.
De unge Mcend byttede virkeligt Hatte, og Nord
manden lavede sig til at boere Loenestolen bort, da hans gamle Lyst til at vise sine Kraefter kom over ham og han spurgte Ernest: Kau De lofte denne Stoel iveiret med stiv Arm?
3t»
Jo, jeg tau — svarede Ernest, med synlig Hast;
men lad os heller see til at komme ned til de Andre, der vente paa os.
Aa, det har god Tid; Frnentimmerne forhaste sig ikke. Kom nu og prov; men De skal tage fat lige nede ved Foden.
Ernest, der lod til at foie den nnge Nordmand for at komme dessnaren afsted, boiede sig ned, greb med ild- strakt Arm Stolen ved een af dens Fodder og loftede den, som det syntes, nden Anstrengelse, langsomt iveiret, idet han selv reiste sig.
Bravo! Det kan jeg lide! Hold den nn stille!
Haha! De har gode Armkrcrster! — ndbrod den for- nviede Nordmand, da i det samme Ernest's .Hund, der havde lagt sig ned et godt Stykke fra dem, gav sig ganffe sagte til at knnrre. Ernest vendte sig hnrtigt om og blev en fremmed uudcrsa'tsig og fiirskaaren Mand vaer, der imidlertid var kommet op paa Hoien og nn, lcrnet til en Stok, og med Rnggen imod dem, stod knap eu Alen fra ham og saae nd over Soen. Enten det nn var, at han ved at vende sig og fore den svcvre Lanie- stoel med sig, kom ud af Ballaneen, eller Byrden i dette Oieblik blev ham for tung, »ok er det, at han lod deu over den Fremmedes .Hoved svcrveude Stoel pludseligt synke
37
Uge ned over ham, saa at den faldt og rev den Frem
mede, hvis Hoved og Overkrop klemtes ind under Stolen, med sig.
Ved det Skrig, den ulykkelige Mand ndstodte, kom den neermannske Familie og endeel andre Folk lobende til, der med megen Fornndring saae hvad her foregik. Det forste, man havde at gjore, var at trcekke den fremmede Herre ud af Lånestolen; men dette var ikke saa meget let, da hau ved sine heftige Bevcegelser ideligt felv ar
bejdede sig dybere iud under Stolens Fodder og Tvcrrstokke,
?g ved at sparke og skjelde gjorde dem, der vilde hjcrlpe ham, Arbeitet vanskeligere. Stenersen resolverede sig endeligt til, af Frngt for Mandens urolige Beeu, at icette sin F>>h ^osteiiora og derpaa ved et kraftigt Rnk befrie ham for Stolen, omtrent som naar^man trcekker Stvvler af Eu. Meu denne Manover blev ikke optaget saa vel som deu blev udfort godt og hurtigt. Den Fremmede foer iveiret som en Rasende, skjeldte ham og hele Seli?abet ud for Strateurovere, der havde overfaldet og lemlæstet ham og forlangte dem Alle drague til Aufvar. Neermann og hans Familie, der havde seet Stenersen alene hos den Fremmede, da de kom til, troede Intet vissere, end at denne urolige Geist var Ophavsmand til den hele ubehagelige Affaire;
dt anvendte derfor al deres Veltalenled for at stille tur Fremmede tilfreds; forestillede ham, at han jo stet ikke var kommet til Skade, at Ingen havde havt til Hensigt at s'orncrrme ham, at det var skeet aldeles af Vanvare o. s.v., hvilket Altsammen, ledsaget af et Par Glas Viin, man lod scrtte frem, havde saa gode Virkninger, at Manden, der iovrigt var stnppet saa let fra sit Fald, at han ikte engang havde skrabet Huden, gav Kjob og tilndst ffiltes meget opromt fra Familien.
Da han var borte, stormede Fruentimmerne los paa den stakkels nsknldige Nordinand og bebreidede ham hans uforsigtige Adfcrrd og det llrigtige i at vcelte sig ind paa et vildfremmed Menneffe.
.Har jeg valtet mig ind? — begnndte Steneisen.
Javist— afbrod Sufanne ham — det var >o Dem.
der tastede Stolen over Mennesket.
Var det mig? Det var >o Hr. Ernest.
Var det Hr. Ernest! raal'te Susanne og de Andre soruudrede.
J a , hvem ellers? Gud maa vide, hvad der gik af ham; for Krcrfter har hau de» Karl. Meu saa tabte hau Ballaneeu og lod Stoleu dratte.
Neermann rnstede taus paa 5^ovedet, og de Andre spurgte i Mnnden paa bverandre, bvor hau da var benne.
Ä)
Ved at >ee efter fandt man hverken inde i Huset eller ved Vogue» noget Spor as Hain; Resultatet blev, at han var forsvundet. Neermann fandt det meget besnu.
derligt, at han havde forladt dem nden engang at tage Aisted, og Susanne, der udbrod: „Bare det ikke var en forklcedt Gavtyv?" saae nvilkaarligt i fin Snpose, hvon hun havde en lille Tegnebog med Penge i; men hnil savnede lige saa lidt noget som de Andre. Knn Stenersen havde faaet sin Hat forbnttet og Oline hnstede rodmende, at den Fremmede paa Touren i Bellevue havde, da bun lod sit Battistes Lommetorkla.'de falde, taget det op og uukket det til lig, idet hau spegende erklærede, at hun ikke fik det igjeu, da han vilde beholde det til Erindring.
Men Oline fandt ikke for godt at omtale denne Om,ur:u dighed til de Andre.
Madam Neermann bemærkede inst, at det igrundeu var godt, hau havde forladt dem og befriet dem for den ubehagelige Nødvendighed at maatte bede ham ercusere dem for Resten af Tonreu, da Oline, der saae tankefuld og stille ued ad Veieu, med Eet udbrod: Meu der er
>o Hr. Eruest! See, der kommer hau ud fra Doreu paa Bellevue.
Det var virkeligt ham. Han gik med sin sædvanlige rolige Gang lige hen imod dem. I lang Afstand til
40
Siden fnlgte hans Hnnd ham med hängende Hale og mcd et Udtryk i sin Physiognomie, som om den havde saaet ^ank og frygtede sor at ncrrme sig ham. — Idet Ernest som op til Familien, tog han leende Hatten af og sagde, henvendende sig til Hnusmoderen: Jeg veed lnap, om ieg tor lomme for Deres Oine, saa skamfuld er jt-g over den Ulnkke, jeg har anstiftet. Og nu maa zeg oveniljobet gjore Undskyldninger for at jeg lob min Nei. Men scrt Dem i mit Sted: jeg blev crrgerlig over min Keithaandethed og, reent nd sagt, jeg blev for
skrækket over det ngndelige Skrig, den fiirffaarne Mand satte op. Jeg vidste bestemt, at han kunde ikke vcere kommen til Skade, og stolede paa, at Deres og Deres Families Velvillie rimeligviis vilde hjcrlpe mig nd af min Forlegenhed. Er De nn vel lcrngere vred paa mig?
Den godmodige Madame Neermann blev saa aldeles henrevet og forfort af det Bekjendte og Fortrolige, han baade nn og tidligere vidste at lcrgge i sin Stemme og hele Adfcrrd, at hnn rakte ham Haanden og sagde: „Is' nei! hvornaar pleier jeg at vcere saa noieseende? Va'r De knn nden Bekmnring? Der er jo beller ingen Skade skeet." — Men Snsanne, der virkelig var mere noie
seende, fik Faderen og Flor taget tilside og spnrgte dem, om det ikke var bedst nu paa en god Maade at blive
"M."«
41
den Fremmede qvit og saa kjpre videre. Neermann var lelv hoist utilfreds med Historien oppe paa Hoien og fandt ikke Ernest's Holdning under og efter denne Be
givenhed ret naturlig, snarere lidt mistcrnkelig. Kom nn bertil kvad Susanne fortalte, at mens hnn og Flor stod i et af Kamrene ovre i Huset, havde hun Hort Ernest i en Samtale med Vcrrtens Folk i et Værelse ved Siden af kalde Neermanus for sin Familie: saa vil man ikke finde det underligt, at denne ved Alder og Frygtagtighed mistcruksomme Mand, uagtet de» Agtelse og Velvillie kan bemmelig ncerede for den unge Frem
mede, dog fandt det bedst at gaae ind paa Sufaunes Forsiag og lade Flor, som paalidelig og sindig, tale meo Hr. Ernest, og underrette ham om, at det af flere Grnnde var Familien umuligt at lade ham kjore med til Vedbek. Meu han iudskjcerpede siu tilkommende Sviger- son al mnlig Liflighed i Udtryk.
Imedens altsaa hele Selskabet beredte sig til at tage bort, travede Flor, spekulerende paa en pyntelig Tale, Heu til Eruest. Hau traf bam staaende i en bukket Stilling ved et Steengjcrrde mod Soen, og vilde jnst begynde sin Tale med folgende Phrafe: Det kan ikke vcrre Dem nbekjendt, at. . da Ernest med de Ord:
42
„Forstaaer De Dem paa Botanik?" viste ha>u en Plante, han havde rykket op.
Flor, der nlykieligviis forstod sig paa Alr, havde fer nogle Har tilbage meget lvrigt bestja.'ftiget sig med Votanik "g svarede derfor: Jo, nden at rose mig selv, tor ieg nok sige, jeg har ganske gode Fnndamenter deri.
Vil De da see denne Steenplante, der er saa sjelden her i Danmark. Er det ikke mcrrkeligt? den har.
ieg i dette Hieblik fundet her ved Gjcrrdet. Kom og lad os see ad, om der ikke stnlde findes flere.
Den stakkels Flor, der mechanift gik med, betrag
tede Planten meget noie og begjcrrligt, og kom, nu'ns de vare ifcrrd med at söge, efterhaanden i en saa dyb og interessant Samtale om botanifte Gjenstande med Ernest, der syntes ar vcrre aldeles hjemme deri, at ikke engang Kndsken, der var ndsendt for at hente ham, bragte ham til at huske paa hans Ambassadeur-Post. Forst da han tilligemed Ernest stod ved Vognen, hvorpaa hele Fami
lien allerede sad, og Susanne hvidstende spurgte ham, hvad den Fremmede havde svaret, erindrede han sin
»tilgivelige Forsommelse, idet han ndbrod: Fordomt! det har jeg reent glemt?
Men nu var dct sorsilde at giore Feile» god iglen.
Eruest lod ikke til at »a.'re audeu Tanke eud at hau
stnlde kjore med, og Familien var for delicat eller fer raadvild eller for godmodig til i det sidste Oieblik at ville gjore Ophccvelscr. Man saae meget taalmodig, maastee endog med Tilfredshed, at Ernest nden videre satte sig op hos Kndsken, der kjorte til.
Paa Veien til V.dbek passerede intet Mcrrkvccrdigt,
»udtagen at Snsannc hele Tiden saae suurt til og neppe vilde tale med sin Kæreste. Mens Ernest bevarede sin natnrlige Utvnngenhed og forstod at indvikle de ncrrmest Siddende i Samtaler, der knnde interessere dem, ankom man til Vedbek, hvor Neermanns hos en Bekjendt af dem havde et Par Vcerelser til deres Disposition.
Moderen og Susanne toge sig af Kjekkenet og giorde Anstalter til Middagsmaaltidet; Resten af Selstabet sik Lov til at gjcre en Tour et Par Timers Tid ned ad
^.trandveien til Fiskerleiet. Paa denne kom Neermann, Flor og Stenersen i en dyb Samtale om Sverrigs poli
ti,ke Stilling og Valget af Prinds Christian August til svensk Kronprinds, der netop i disse Dage var bleoen bekjendt som afgjort, eu Samtale, Er>.'st og Oline stjal Ug fra, for »forstyrret at kunne nyde det forfriskende Syn af Soen paa en Stie lige nde ved Bredden.
Ernest maatte enten besidde en stor Gave til at erhverve sig Folks Tillid, eller Oline fandt sig saa stcrrkt
44
tiltrukket af de» unge Mand, at det var beude umuligt at behandle ham som eu Fremmed; tbi etters vilde det vcrre uforklarligt, at sum, uagtet Sejlerens tidligere Ad
varsler, paany kunde saa aldeles beugive sig til det be
hagelige I:.dtryk, allerede deu forste Samtale med kam bavde forgasset bende. Hängende ved haus ?lrm vttrede l'uu sig i fortrolig Samtale frit og uforbeholdent om bvad der netop uu bevcrgede heude, som om det var en gammel, kjcer Bekjeudt huu talte med.
„Det er tidt faldet mig ind" — sagde hun, da de havde sat dem ned paa nogle store Stene ved Strand
bredden — som om jeg havde Lighed med Cendrillon, Hovedpersonen i et ^Eventyr, jeg engang har Kvst. Jeg veed ikke, om De kjender det?"
Ernest bejaede det.
Ligesom Cendrillon — vedblev hun — er jeg den yngste af tre Sostre (Oline havde nemlig endnn en crl- dre Soster, der var gift med en Maaneds-Lieutenant) — Som huu foler jeg, at jeg er i meget aldeles forskjellig fra mine Sostre, og skyndt jeg aldrig er bleven be
handlet anderledes end med Pmhed baade af dem og af mine Forcrldre, saa synes mig dog tidt, som om Ingen af dem forstaaer mig og derfor undertiden raillere med
mille Zotelser. Som hu» — vedblev hun ligesom so«
gende en ny Lighed —
Som hun har De en meget lille Fod, afbred hende Ernest smilende. Oline blev ildrod; thi hendes Dine vare netop gledne ned til hendes ene ndstrikte, virkeligt overmaade lille og smnkke Fod.
O nei, ndbrpd hun med Latter og i en yndig For
virring, derpaa tcrnkte jeg ikke. Men derimod vil jeg gjerne tilstaae, at jeg ncerer det Haab llgesom Cendrillon engang at hentes af en Troldmand og forenes med e»
Prinds.
Hvis det er Deres Alvor, da beklager jeg, at jeg ingen Prinds er, og saaledes ikke engang besidder denne ene ringe Egenffab, som De forlanger af Deres Til
kommende.
Oline blev forvirret, men sogte at siaae det hen i Spog og lavede sig til at gaae videre. Idet huu reiste sig, lagde hun: See hvor smukt den store Baad ligger derbenne og skvnlper paa Vandet.
Hvor? spurgte Ernest hurtigt og vendte sig om.
Dernede l deu lille Bugt hvor der helder et Pile
træ ud. Folkene have lagt sig over nogle Aarer og sove Middage-Sovn.
