Vejområdet

Vejområdet er et selvstændigt aktivitetstområde og har således egen aktivitetsbeskrivelse. På samme måde som ældre- og handicapområdet, vil der blive foretaget en analyse af målstyringssystemet med udgangspunkt i

aktivitetsbeskrivelser for perioden 1995-2000. Strukturen i analysen vil være tilsvarende, hvor kendetegn ved mål, resultatkrav og statusbeskrivelser kommenteres, og hvor sammenhængen mellem de enkelte elementer belyses.

Målsætninger for vejområdet 1995-2000

Vejområdets aktivitetsbeskrivelser er underlagt samme koncept som ældre-og handicapområdet, ældre-og derfor vil man umiddelbart forvente en stor grad af overensstemmelse mellem de to områder med hensyn til udforming af aktivitetsbeskrivelserne. På et meget overordnet plan er det også tilfældet.

Der anvendes den samme skabelon, men dermed ophører overensstemmelsen også.

Aktivitetsbeskrivelserne for vejområdet redegør for såvel overordnede mål som for delmål inden for forskellige områder. I modsætning til ældre-og handicapområdet er der ikke sammenskrevet et overordnet mål for vejområdet. Det overordnede mål er skrevet ud i en række punkter, hvor der gennem perioden sker en vis udskriftning. De to første år 1995 og 1996 genbruges hovedparten af punkterne, der beskriver de overordnede mål. Fra 1997 opstilles en række nye overordnede mål, der så overføres fra det ene år til det næste. I 2000 er der opstillet i alt syv overordnede mål i punktform.

Heraf stammer de fire tilbage fra 1997 og de resterende tre fra 1998.

På vejområdet er det kendetegnede, at standardiseringen af aktivitetsbeskrivelserne varierer mellem de forskellige år, ligesom det varierer mellem de forskellige områder, der er opstillet mål for i aktivitetsbeskrivelsen. Som eksempel kan fremhæves aktivitetsbeskrivelsen for 1996, hvor delmål inden for området veje, vintervedligeholdelse, offentlige toiletter, vandløb mv. følger en meget kort form, hvor der ikke opstilles resultatkrav eller overvejelser om evalueringsform. Inden for området Det kommunale kortværk opstilles derimod systematisk resultatkrav og evalueringsform. Aktivitetsbeskrivelsen for 1998 skiller sig lidt ud, da der opstilles to enslydende mål. I 1999 indføres et nyt element i aktivitetsbeskrivelsen, nemlig et afsnit om økonomiske konsekvenser af de opstillede mål. Dette tiltag er dog allerede faldet ud i 2000. Tilsvarende stor variation ses i antallet af delmål. I 1995 opstilles 12 delmål, mens der i 2000 kun formuleres et delmål. Alt i alt er der meget store variationer mellem de forskellige år, både med hensyn til form og indhold.

Udformningen af delmål adskiller sig markant fra ældre- og handicap-området. De er meget kortere og ofte blot opstillet i punktform. Yderligere forskelle mellem de to områder vil tydeligt fremgå af den mere detaljerede analyse af målene ud fra den opstillede typologi.

Delmålene på vejområdet spreder sig over så godt som alle kategorier i tabel 5.1. Det er dog de outputorienterede delmål, som er i klart overtal.

Men i modsætning til ældre- og handicapområdet er det ikke kun de abstrakte outputmål, der er fremtrædende, men også de konkrete outputmål indtager en fremtrædende position. Der er tillige flere eksempler på både proces - og strukturmål. På grund af den store variation i antallet af delmål mellem årene, er det vanskeligt at sige noget om ændringer over tid. Af samme grund er det heller ikke muligt at sige noget om, hvorvidt der er bestemte typer af mål, som dominerer inden for et enkelt år.

Resultatkrav

Opstillingen af resultatkrav er en del af den overordnede skabelon for aktivitetsbeskrivelserne, der går på tværs af aktivitetsområder. På vejområdet er der ikke en systematisk opstilling af resultatkrav, som det bl.a. ses på ældre-og handicapområdet. I et af de undersøgte år er der ikke opstillet egentlige resultatkrav overhovedet, mens der i flere tilfælde mangler resultatkrav for adskillige mål. Der kan være flere forklaringer på dette. En forklaring kan være, at der i perioden var en del ledelsesmæssige problemer, som kan have haft en negativ afsmittende virkning på målstyringen. Det kan også tages som et udslag af, at vejområdet ikke følger modellen i særlig stor udstrækning. Det kan dog også være et resultat af, de opstillede mål har en sådan karakter, at det klart fremgår, hvad resultatkravet er. Eksempelvis delmål fire i 1996 beskriver bl.a., hvor mange løbende meter vejbelægning, som skal renoveres. Der er i dette tilfælde ikke behov for opstilling af resultatkrav. Det er dog ikke kun i tilfælde af ovenstående type mål, at der mangler resultatkrav.

Som det var tilfældet på ældre- og handicapområdet opfylder de opstillede resultatkrav ikke en meget streng tolkning af vurderingskriterier for resultatkrav. Hvis der anvendes en tilsvarende lempelig tolkning af vurderingskriterierne, tegner der sig samme billede som på ældre- og handicapområdet. Hovedparten af resultatkravene kan siges at være dækkende for de opstillede mål. Der er dog undtagelser. I

aktivitetsbeskrivelsen for 1995 er der opstillet fire resultatkrav, men ingen af dem berører delmålene. Det er heller ikke alle resultatkravene, som lever op til forventningerne om præcision. Vi havde forventet, at der netop på vejområdet ville være mange kvantitativt orienteret resultatkrav. Denne forventning kan ikke bekræftes. Der er ganske vist flere kvantitative resultatkrav end på ældre- og handicapområdet, men det er ikke det dominerende kendetegn ved resultatkravene på vejområdet.

Statusbeskrivelser

I analysen af statusbeskrivelserne for vejområdet vil vi se på følgende tre spørgsmål. I hvilken grad der foretages en evaluering? I hvilken udstrækning gennemføres evalueringen ud fra de opstillede resultatkrav?

Hvordan er målopfyldelsen? Ud fra det indsamlede materiale er det muligt at undersøge status for målene opstillet fra 1995-98.

Målene præsenteret i aktivitetsbeskrivelsen for 1995 evalueres i 1997 aktivitetsbeskrivelsen. Der foretages en beskrivelse af status på flere af de centrale aktiviteter inden for vejområdet. Det kan således svares bekræftende på det første af spørgsmålene. Problemet er, at den gennemførte statusbeskrivelse ikke forholder sig til de resultatkrav, som blev opstillet i forbindelse med 1995-delmålene. Som nævnt tidligere er der ingen overensstemmelse mellem målene for dette år og resultatkravene, så skaden er måske ikke så stor. Det bliver dog ikke bedre, da punkterne omtalt i statusbeskrivelsen heller ikke rammer indholdet i målene. For de to efterfølgende år ser billedet lidt bedre ud. I statusbeskrivelsen dækkende mål og resultatkrav for 1996 (findes i aktivitetsbeskrivelsen for 1998), bliver der præsenteret status for en lang række områder. Omkring halvdelen af resultatkravene og delmålene er dækket ind på en tilfredsstillende måde.

Derudover er der dog beskrevet status for flere andre aktiviteter, som dog ikke har været opstillet som mål eller resultatkrav i aktivitetsbeskrivelsen for 1996. Status for 1997 dækker næsten alle de opstillede delmål på en dækkende måde. Det er desværre ikke muligt at komme med en fuldstændig vurdering af statusbeskrivelsen for 1998-målene, da præsentationen i aktivitetsbeskrivelsen er meget mangelfuld. Der beskrives status for flere aktiviteter, men der er kun begrænset eller ingen overensstemmelse med mål og resultatkrav.

Hvis vi vurderer de fire år under et, er det lidt over halvdelen af de evaluerede mål, hvor der er opnået en forventet målopfyldelse. Denne opgørelse bygger kun på de mål og resultatkrav, som er opstillet i aktivitetsbeskrivelserne, og som er blevet fulgt op i statusbeskrivelserne.

Der kan således være tale om en større målopfyldelse, hvis mål, som ikke er blevet beskrevet i aktivitetsbeskrivelserne, medregnes. Ud fra vores materiale har vi dog ingen mulighed for at vurdere dette.

Vejområdet nævnes også flere steder i »Vision 2002«. Sammenholdes formuleringerne i »Vision 2002« med de overordnede mål i eksempelvis aktivitetsbeskrivelsen for 2000, er det et klart sammenfald. I »Vision 2002«

nævnes eksempelvis, at der skal anvendes miljørigtig teknologi. I de overordnede mål præsenteret i områdets aktivitetsbeskrivelse for 2000 hedder det bl.a., at »der ved valg af opgaveløsning tages videst mulige hensyn til miljøet«.

Som nævnt tidligere er såvel overordnede mål som delmål på vejområdet, mere konkrete og udformet anderledes (punktform) end på ældre- og handicapområdet. Det betyder også, at der både er eksempler på delmål, som tydeligvis understøtter de overordnede mål og delmål, som falder udenfor.