• Ingen resultater fundet

Varighed af sagsforløbet

Nedenstående figur viser den registrerede varighed af sagsforløbet ved bør-nehusene opgjort på baggrund af data fra Børnehus IT.

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20+

Procent

Antal uger

Børnehus Hovedstaden Børenhus Sjælland Børnehus Midt Børnehus Syd Børnehus Nord

Figur 43. Antal børnehussager fordelt på registreret varighed af sagsforløbet (pro-cent), 2014

Kilde:Børnehus IT.N:835. I denne opgørelse er udelukkende medtaget afsluttede sager.Note:

En måned er opgjort til 30 dage.

Den gennemsnitlige varighed af sagerne ved børnehusene er 104 dage (sva-rende til 3,5 måneder), hvis det antages, at en måned varer 30 dage.

Som ovenstående figur viser, dækker dette dog over en betydelig variation mellem de enkelte sager. 22 procent af sagerne i børnehusene afsluttes så-ledes indenfor to måneder, 45 procent varer 3-4 måneder, 25 procent varer 5-6 måneder, og otte procent varer mere end seks måneder.

Der kan naturligvis være mange forklaringer på den observerede variation i varigheden af sager. Komplekse sager må alt andet lige forventes at tage længere tid at behandle end lettere sager, og det kan også tænkes, at en sag kan trække ud, fordi børnehusene afventer aktiviteter eller resultater udført af andre myndigheder. Ydermere kan børnehusene have udfærdiget deres ud-redning og overleveret denne til kommunen, inden sagen registreres som af-sluttet i Børnehus IT.

Det skal dog bemærkes, at enkelte kommunale medarbejdere har udtrykt i de gennemførte interview, at de har oplevet, at nogle børnehussager trækker ud, i forhold til at overholde fristen for færdiggørelsen af § 50-undersøgelsen.

I bilag G er vedlagt en oversigt over varigheden af børnehussagerne for hen-holdsvis sager om seksuelle og voldelige overgreb mod børn og unge, jf. fi-gur 73. Heraf fremgår det, at der ikke umiddelbart er forskel på varigheden af de to typer af sager figur 44 viser forskellen i varigheden af sagerne mellem de fem børnehuse.

0%

5%

10%

15%

20%

25%

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

Procent

Antal måneder

Figur 44. Antal børnehussager fordelt på registreret varighed af sagsforløbet og børnehuse (procent), 2014

Kilde:Børnehus IT.N:835. I denne opgørelse er udelukkende medtaget afsluttede sager.Note:

En måned er opgjort til 30 dage.

Som figuren viser, er der en del forskelle på den registrerede varighed af sa-gerne mellem de fem børnehuse.

I Børnehus Hovedstaden og Børnehus Sjælland registreres henholdsvis 10 og 15 procent af sagerne som afsluttet indenfor en måned, mens samme an-del udgør omkring fem procent i de øvrige børnehuse.

I Børnehus Sjælland registreres 82 procent af sagerne som afsluttet indenfor fire måneder, mens det samme gælder for 56-68 procent af sagerne i de øv-rige børnehuse.

Igen skal det bemærkes, at der kan være mange mulige forklaringer på for-skellene i varigheden af sagerne i de fem børnehuse. Det kan tænkes, at de observerede forskelle skyldes forskelle i sammensætningen af sager mellem børnehusene. Nogle børnehuse har muligvis flere mere komplekse sager end andre. Ydermere kan de observerede forskelle også skyldes forskelle i registreringspraksis på tværs af børnehusene.

I bilag G er vedlagt en figur, der viser sammenhængen mellem antallet af ind-satser per sag og varigheden af sagsforløbet, jf. figur 74. Heraf fremgår det, at der kan ses en vis tendens til, at varigheden af sagsforløbet stiger i takt med, at antallet af indsatser per sag stiger. Det skal dog bemærkes, at antal-let af sager, hvor der er blevet leveret mange indsatser er ganske lavt, hvor-for ovenstående observation skal betragtes med en vis hvor-forsigtighed.

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

Procent

Antal måneder

Børnehus Hovedstaden Børenhus Sjælland Børnehus Midt Børnehus Syd Børnehus Nord

5.3. Overlevering og myndighedsansvar

Ansvarsfordelingen mellem kommuner og børnehuse er fastlagt i bekendtgø-relsen for børnehusene, der angiver, at børnehusene skal”bidrage til den børnefaglige undersøgelse”i sager indenfor målgruppen15.

Når børnehusene har koordineret og bidraget til undersøgelsen i en sag, skal resultaterne således overleveres til kommunen som bidrag til myndighedens børnefaglige undersøgelse. Dette sker typisk gennem en kombination af et afsluttende sagssamråd, hvor børnehusenes samlede vurdering fremlægges og drøftes, og en skriftlig afrapportering af resultaterne af undersøgelsesfor-løbet.

Samtidig fremgår det af bekendtgørelsen, at det er”barnets eller den unges handlekommune, der har myndighedsansvaret under hele forløbet.”16Både kommuner og børnehuse oplever generelt denne ansvarsfordeling som rela-tivt klar, og de fleste ledere og medarbejdere i kommunerne oplever, at bør-nehusene er bevidste om skillelinjen mellem børbør-nehusenes undersøgelses-ansvar og kommunernes myndighedsundersøgelses-ansvar, og det er ligeledes oplevelsen, at børnehusene i vidt omfang lever op til deres ansvar for at bidrage til kom-munernes børnefaglige undersøgelse med den viden, de selv får gennem det undersøgelsesforløb, der finder sted i børnehusene.

Netop i forbindelse med afrundingen af børnehusforløbet og den overlevering af viden, der finder sted i denne del af processen, kan der dog i nogle tilfælde opstå udfordringer.

Både i spørgeskemabesvarelserne fra kommunerne og i de opfølgende kvali-tative interview har enkelte medarbejdere fra kommunerne peget på, at de til tider oplever, at børnehusene træder ind på myndighedens område ved at pege på konkrete indsatser eller foranstaltninger, som de mener bør igang-sættes for børnene/de unge. Kommunerne oplever det især som et problem, hvis børnehusene deler disse anbefalinger med barnet/den unge og familien, der i så fald kan få stillet noget i udsigt, som kommunen ikke nødvendigvis kan bevilge.

Den kvalitative erfaringsopsamling indikerer samtidig, at der er meget stor forskel på kommunernes såvel som de individuelle medarbejderes holdning til afgræsningen af børnehusenes ansvar i forhold til myndigheden.

Nogle foretrækker, at børnehusene alene afdækker og beskriver barnets/den unges udækkede behov og dermed overlader det til myndighedssagsbe-handleren, der har kendskab til familiens samlede situation og kommunens tilbudsvifte, at anbefale indsatser.

15Bekendtgørelse om børnehuse § 1, stk. 1. Kilde: https://www.retsinforma-tion.dk/Forms/R0710.aspx?id=158447

16Bekendtgørelse om børnehuse § 1, stk. 1. Kilde:

https://www.retsinforma-”Jeg kunne ønske, at