• Ingen resultater fundet

Valg af Metode og Materiale

Undersøgelse af Skovens Fauna byder langt større Vanske-ligheder end Undersøgelse af dens makroskopiske Flora, fordi Dyrene er bevægelige. Antallet af større Dyr som Hjortevildt saavel som Antallet af ynglende Rovfugle og andre større Fugle vil man vel ofte vide nogenlunde Besked med. Derimod vil mindre Pattedyr saavel som mindre Fugle unddrage sig en direkte Tælling. Man kan dog for Fuglenes Vedkommende faa omtrentlig Begreb om Antallet inden for mindre Skovarealer;

jeg har saaledes selv søgt at opgøre Antallet af Fugle i Erme-lunden, ved at tælle Hanner i den Tid, hvor de synger mest livligt, og denne Metode synes at have givet et godt Resultat.

Vilde man derimod søge at bestemme Antallet af Mus, Muld-varpe, Spidsmus, Tudser, Snoge, store Løbebiller eller lignende, staar man over for saa store Vanskeligheder, at man egentlig k u n kan faa et Skøn om mange eller faa eller højst en Tal-bestemmelse inden for yderst vide Grænser. Særlig vanskelig er Bestemmelsen naturligvis, naar det gælder Dyr, der lever skjult i Skovbunden.

De meget smaa og talrige Dyr er vi derimod i Stand til at bestemme med stor Sikkerhed, fordi vi kan udtage en Prøve af et vist Areal af Skovbunden og føre den hjem med os. Den danske Havforskning har allerede fra 1896 foretaget nøjagtige Optællinger af Havbundens Dyr, ved at optage Bundprøver å 0.1 m2 og undersøge disse, og p a a samme Maade kan vi tage Prøver af Skovbunden og bringe dem med os hjem og undersøge dem. Der møder os imidlertid nu den

Vanske-net forstlige Forsøgsvæsen. XI. 29. Marts 1930. 11

Kyst-linie Skov .Tæm-

Lande-bane vej Sø

Vand-løb By Slot Loka-litet Fig. 1. Kort over Nordøstsjælland med Lokalitetsnumre.

Maalestok ca. 1: 200 000.

[163] 163 lighed, at Skovbundens Dyr for største Delen er saa smaa, at vi k u n vanskeligt eller slet ikke kan finde dem i Prøven med ubevæbnet Øje, saa et Forsøg paa a t gennemsøge Prøven og pille Dyrene fra vil kun give et yderst mangelfuldt Resultat.

Vi m a a derfor ty til andre Metoder, som er forskellige for for-skellige Dyregrupper.

1 : Større Biller og Larver, og de større Regnormearter der lever i Muldjord, vil vi kunne bestemme ved at grave og omhyggeligt

gennem-søge bestemte Arealer, f. E k s . å 1 m2, og opsamle Dyrene.

2 : Alle Orme, Snegle og Led-dyr (Insekter, Tusindben m . v.) kan vi bestemme ved at vi ud-tager Bundprøver å 0.1 m2 og tager disse med hjem, hvor vi bringer Dyrene til selv at for-lade Prøven, hvorefter de op-samles. Hertil er konstrueret for-skellige Apparater, men vi skal k u n omtale det, som er benyttet ved disse Undersøgelser, og som er forfærdiget efter TULLGRENS

Forbillede (TULLGREN 1918); se Fig. 2 og 3.

Prøven anbringes i en Sigte med 42 cm Tværmaal

forfær-diget af 3 mm Traadnæt i Bunden, medens de 10 cm høje Sider h a r 6 mm Masker. Sigten stilles oven i en Zinktragt med 46 cm Diameter og 40 cm Højde med en 2 cm vid Aab-ning forneden. Tragten bæres af tre Ben, forneden fæstnede til en Ring. Over Tragten er anbragt en 21 cm høj Hætte af Krydsfiner, og i Midten af denne sidder en 35-Lys Kultraads-pære som Varmekilde. Naar Lampen tændes, vil Prøven efter-haanden opvarmes og tørres, og Dyrene vil da søge nedad, falde ned i Tragten og ud af dennes Munding, hvor de op-samles i et Glas, som indeholder Alkohol.

3 : Nematoderne, de smaa hvide Traadorme, k a n man ikke samle paa denne Maade, da de indkapsler sig, n a a r Jor-den varmes og tørres. De maa derfor fraskilles med Vand,

Fig. 2. Apparat til Uddrivning af Dyrene. Maalestok 1:10.

164 [164]

enten ved at man anbringer en lille Klump af Prøven (Græs-tørv, Maar) i en Glasskaal med Vand paa Bunden, og Nema-toderne vil da svømme ud i Vandet, hvor de kan opsamles under Mikroskopet med en fin Naal; eller en Jordprøve (Muld eller mineralsk Jord) slæmmes op i Vand, og naar de grove Bestanddele har bundfældet sig, sir man Nematoderne, som paa Grund af deres Lethed endnu svæver i Vædsken, fra, ved at hælde Vandet gennem en fin Sigte af Møllergaze.

Fig. 3. Forsøgsvæsenets Laboratorium med 10 Apparater.

4 : Endelig er der de smaa encellede Dyr, Protozoerne, der m a a bestemmes ved Spredning paa lignende Maade, som naar man tæller Bakterier.

I de foreliggende Undersøgelser har vi ikke beskæftiget os med Nematoder og Protozoer, som fordrer særlige Indsamlings-metoder, men nøjedes med at bestemme Orme, Snegle og Arthropoder, der ogsaa, i alt Fald for den mekaniske Bearbejd-ning af Skovens Affald og af Overgrunden, maa have den ganske overvejende Betydning: »Det mikroskopiske Dyreliv

. . . kan næppe i væsentlig Grad forringe Massens Tæthed og Fasthed.« (P. E. MÜLLER 1884, S. 74).

Prøveudtagningen er sket paa den Maade, at man h a r taget alt Materiale fra 0.1 m2, i Regelen saaledes at man først h a r taget Løvlaget eller Mos- og Naalelaget og fyldt det i en

[165] 165 tæt Lærredspose, dernæst Muldjords- eller Maarlaget og fyldt i en anden Pose, og bragt det hele hjem til Laboratoriet, hvor det blev behandlet i det skildrede Apparat; hver Prøve for sig. Undertiden er dog alt Materialet taget i een Prøve. Den mere tætte Overgrund eller Blegsandslaget under Maaren er ikke medtaget, da der er relativt set yderst faa eller ingen smaa Dyr her; men muldet Overgrund er undersøgt for Regn-orme og større Larver.

For at lette Arbejdet og for at undgaa langvarig Trans-port, der kunde skade Dyrene, saa de mistede Evnen til at forlade Prøven i Apparatet, er langt de fleste Prøver taget i Nordøstsjælland. Kortet Fig. 1 (Side 162) viser disse Lokaliteter.

Desuden er der taget nogle Prøver fra Jylland og fra Bornholm.

Fra de ti af Lokaliteterne er der taget Prøver flere Gange i Løbet af de to Aar, Undersøgelsen varede, og for disse ti Hovedlokaliteter er der dannet Middeltal for en Kvadratmeter, der skal svare til en omtrentlig Middelmængde af Fauna for hele Perioden.

De ti Hovedlokaliteter er følgende:

Nr.

Desuden er der taget enkelte Prøver fra følgende Lokaliteter:

Nr.

166 [166]

Nr.

11 25 32 26 27 28 29 17 19 7 18 24 31

T r æ a r t Gran + Lærk

Gran

» Skovfyr

» Skovfyr + Bøg Skovfyr -j- Gran

Bjergfyr E n e b æ r Ingen

»

»

s

Floratype Mos (Blaabærtype)

Mos (Tyttebærtype)

» Blaabær

»

»

» Ingen Flora (Tyttebærtype)

» Blaabær

Lyng

»

»

Den største Vanskelighed ved at opnaa tilfredsstillende Re-sultater af en Undersøgelse over Skovbundsdyrenes Antal ligger i, at dette varierer stærkt fra Plet til Plet, saa-ledes at m a n , selv om m a n har søgt at tage Prøven paa et Sted, der mest muligt synes at svare til det for Lokaliteten gennemsnitlige, dog maa være forberedt paa at faa en ikke ube-tydelig Fejl. Hvor der er taget flere Prøver samtidig fra samme Lokalitet, viser der sig da ogsaa temmelig store Forskelligheder, dog saa godt som k u n af kvantitativ Art. Der er altid stor Lig-hed mellem to Parallelprøver. Paa Grund af de mange Prøver, der er taget fra de ti Hovedlokaliteter, vil disse Fejl derfor i det væsentlige være udjævnede i Middeltallet. Endvidere varierer Antallet af Dyr stærkt fra Tid til anden, men ogsaa her nær-mest kun kvantitativt, idet de fleste af Skovbundens Dyrearter er til Stede i Bunden hele Aaret eller i alt Fald den største Del af dette. Selv i Vintertiden findes de fleste Smaadyr oppe i de øverste Lag, i Dvale, stivfrosne, men ikke døde, i Stand til at leve op igen saa snart de varmes op. Større Regnorme vil derimod gaa dybt ned i Frostperioder om Vinteren og i tørre Perioder om Sommeren, men er jo saa heller ikke aktive i Bunden. Collemboler (Springhaler), Mider, Edderkopper, Mos-skorpioner, Tusindben, Skolopendere, Bænkebidere, Løbebiller og Rovbiller og disses Larver træffes hele Aaret rundt. Smælder-larver er fleraarige, og m a n træffer derfor til alle Aarslider store og smaa imellem hinanden. Enchytræider og Dipterlarver er derimod for en Del Arters Vedkommende kun til Stede til

[167] 167 visse Tider og foraarsager de største Sæsonvariationer i F a u n a e n . Alt i alt er Faunaen dog saa ensartet Aaret igennem, at jeg anser det for ganske forsvarligt at danne Aarsmiddellal, saa-ledes som jeg har gjort det for de ti Hovedlokaliteters Ved-kommende.

Det havde været ønskeligt om m a n kunde have taget mange Prøver, f. Eks. 10 fra hver Lokalitet ved hver Prøve-udtagning, men dette var ganske uoverkommeligt, n a a r det andet vigtigere Resultat, et Materiale der egnede sig til Sam-menligning af forskellige typiske Lokaliteter, skulde naas.